20 minute read
Vildsvinehegnet er en succes
Af Anne Wolfenberg Solen skinnede fra en skyfri himmel, da Svineproducentens udsendte havde sat skovfoged ved Naturstyrelsen, Merlin Johannes Hans, stævne ved vildsvinehegnet i Frøslev Mose dagen efter fundet af afrikansk svinepest i Tyskland.
Det var altså en dag, hvor det - selv for den mest hardcore - ville være særdeles vanskeligt at undgå at glæde sig blot en lille bitte smule over den helt særlige foranstaltning, nemlig hegnet, som erhverv og politikere i fællesskab har været fremsynede nok til at etablere for at mindske risikoen for fund af svinepest i Danmark. Svineproducenten sætter skovfoged ved Naturstyrelsen, Merlin Johannes Hans, stævne i Frøslev Mose, hvor han fortæller om sine erfaringer med vildsvinehegnet, siden det blev færdigetableret
Advertisement
Kombinationen af vildsvinehegn, lokalisering af vildsvin med vildtkameraer, foderpladser og nedskydning har reduceret bestanden af vildsvin fra omkring 150 til 10.
for trekvart år siden. (Foto: Anne Wolfenberg)
Svineproducentens mission var dels at høre, om hegnet har haft den ønskede effekt, og om vildtet i området har vænnet sig til hegnet og lært at bruge de indbyggede passager i hegnet, så de fortsat kan færdes uhindret nord og syd for grænsen.
Hegnet er en succes
”Ja!”, er det korte svar på, om hegnet har haft den ønskede effekt. ”Ja!”, er også det korte svar på, om vildtet har lært at anvende passagerne i hegnet (mere herom senere). - Det har vist sig, helt som det var hensigten, at hegnet sætter en kraftig bremse på tyske vildsvins krydsning af grænsen til Danmark. Det i kombination med den målrettede nedskydning af vildsvin på dansk grund, har virkelig gjort et kraftigt indhug i den danske bestand af vildsvin, fortæller Merlin Hans. - 10 vildsvin. Det er lige nu (medio september, red.)
Vildtkamera har fanget en odder i en åbning i vildsvinehegnet. Hvis det samme kamera havde fanget vildsvin, var der gået en melding til Naturstyrelsens vildtkonsulent Klaus Sloth, som havde intensiveret jagten på vildsvin i området. (Foto: Naturstyrelsen)
Siden vildsvinehegnet stod færdigt den 2. december 2019, er der nedskudt 146 vildsvin i området. Det skønnes, at der er 10 vildsvin tilbage. (Privatfoto)
vores bedste bud på antallet af vildsvin i Danmark, supplerer Klaus Sloth, der er Naturstyrelsens vildtkonsulent i Sønderjylland og tovholder på opgaven med nedskydningen af vildsvin langs den dansk-tyske grænse.
Konkret kender vildtkonsulenten til én vildsvineso med fire grise, to søer uden grise og én orne. Derudover vurderer han, at der formentlig er et par orner mere.
Fra 150 til 10 vildsvin
- Primo 2018 vurderede vi bestanden af vildsvin til at være 100-150 stk., men siden har vi skudt 146, fortæller Klaus Sloth. - Når 10 vildsvin er vores bedste bud lige nu, er det fordi, der kan dukke flere op, når majsen er høstet. Vildsvinene kommer nemlig ikke ret meget på foderpladserne i vækstsæsonen, hvor der er rigeligt med foder på markerne.
Der er i alt 65 foderpladser – hovedsageligt i det østlige område langs grænsen.
Vildtkonsulenten forklarer, at vildsvinene fodres med majs på foderpladserne i hele sæsonen, og der smøres bøgetjære på træerne ved foderpladsen, som yderligere er med til at trække vildsvinene til, så de nemmere kan lokaliseres og skydes. Alligevel er foderpladserne stort set ubesøgte i vækstsæsonen, hvor der er rigeligt med naturlige fødekilder for vildsvinene.
- Og så længe vildsvinene opholder sig i de uhøstede majsmarker, bliver de ikke fanget af de vildtkameraer, som er en uvurderlig hjælp i optællingen og opsporingen af vildsvinene i området, forklarer vildtkonsulenten. - Uden vildtkameraerne var missionen ikke lykkedes, understreger Klaus Sloth.
Ingen succes uden vildtkameraer
Vildtkonsulent Klaus Sloth har opsat 100 vildtkameraer til at holde øje med vildsvinene langs grænsen. Desuden har Merlin Hans, der er skovfoged i den vestlige del (Vadehavet) og driftsleder af vildsvinehegnet, opsat 20 vildtkameraer, og Thomas Iversen Klindt, der er Naturstyrelsens vildtkonsulent ved Vadehavet, har opsat omkring 65 vildtkameraer.
Merlin Hans’ og Thomas Klindts vildtkameraer er først og fremmest opsat for at holde øje med passager i hegnet og for at dokumentere vildtets brug af dem. - Men når vi fanger vildsvin på vores vildtkameraer, så går der naturligvis fluks besked til Klaus Sloth, siger skovfoged Merlin Hans, der fortæller, at koordinationen og kommunikationen omkring vildsvin og det øvrige vildt i området er meget tæt. ●
Vildtet har lært at bruge hegnet
Der er cirka 750 20x20 cm vildtåbninger i det knap 70 km lange vildsvinehegn, og de bliver brugt, dokumenterer billeder fra vildtkameraer.
Af Anne Wolfenberg
I de første måneder efter vildsvinehegnet så dagens lys, florerede der grimme billeder på sociale medier, hvor især råvildt var kommet til skade, når de havde forsøgt at forcere vildsvinehegnet. - Men det har vi heldigvis ikke set længe, forklarer skovfoged og driftsleder af vildsvinehegnet Merlin Johannes Hans fra Naturstyrelsen.
Kun ganske få uheld
Skovfogeden oplyser, at der i alt har været fem registrerede tilfælde af tilskadekomne dyr langs det 67,7 km lange hegn i de første fem måneder efter hegnets etablering. Det var dyr, der var kommet til skade ved at hænge fast i hegnet, men siden foråret har der ikke været rapporteret ét eneste tilfælde af tilskadekomne dyr. - Og vi har så tæt kommunikation her i området, så jeg er overbevist om, at der ikke er tilfælde, vi har overset. Og hvis vi antager, at vi alligevel skulle have overset noget, så skulle vi nok have set det på de sociale medier, siger Merlin Hans med et glimt i øjet. Efter tilgroning omkring vildsvinehegnet er ikke noget, der generer det menneskelige øje. (Foto: Anne Wolfenberg)
Skovfogeden fortæller, at firmaet, der leverede hegnet, kontrollerer hegnet systematisk en gang om måneden og vedligeholder det i de første to år efter etableringen. - Men derudover holder vi naturligvis hele tiden øje med hegn og dyr. Dels ved hjælp af vildtkameraer og dels, når vi færdes her til daglig, forklarer skovfogeden.
Hegnets design forebygger uheld
Merlin Hans understreger, at det faktisk er forbavsende få dyr, der er kommet til skade, og at en del af forklaringen er hegnets design. - Vildsvinehegnet ligner slet ikke det sædvanlige vildthegn, som vi normalt indhegner skove og nybeplantninger med. Dyrene kan nemmere se vildsvinehegnet end et normalt vildthegn, og derfor bliver de ikke lige så let filtret ind i det, siger skovfogeden, der er overbevist om, at det er en væsentlig forklaring på de forholdsvist få skader – selv i hegnets første måneder.
Men samtidigt med, at dyrene nemmere ser dette hegn,
betyder hegnets sorte farve, at det ikke et hegn, der sprin-
På hver sin side af nogle af vildtåbningerne på 20x20 cm er der tydeligt nedtrampede stier. (Foto: Anne Wolfenberg)
For hver 100 meter er der en nummereret hegnspæl, hvilket gør det nemmere at rapportere den nøjagtige position, hvis der er skade på hegn eller dyr e.lign. (Foto: Anne
Wolfenberg)
Skovfoged ved Naturstyrelsen, Merlin Johannes Hans, viser, at på de steder (veksler, red.), hvor hjortevildt springer over hegnet, er trådhegnet mere finmasket for at sikre, at dyrene ikke får klovene i klemme i hegnet. (Foto: Anne Wolfenberg)
ger lige så meget i det menneskelige øje, som hvis det fx havde været grønt, mener skovfogeden. - Det lyder måske mærkeligt, men det kan man tydeligt se, nu hvor hegnet er der, siger han og påpeger, at man mange steder slet ikke får øje på det lige med det samme. Og det kan Svineproducentens udsendte skrive under på.
Lærenemme dyr
Merlin Hans glæder sig over, at vildtet i området så hurtigt lærte, hvor hegnet er, og har lært at bruge dets passager. - Der er absolut ingen tvivl om, at dyrene har lært at bruge passagerne, fastslår skovfogeden.
- Vi kan se nedtrampede stier til og fra de mindre åbninger i hegnet, der bliver brugt af småvildtet som harer, ræve, o.a. Vi har sågar eksempler på mår, ilder, grævling, fasaner og sågar traneunger, der har brugt vildtåbningerne. - Desuden kan vi tydeligt se, hvor kronvildt foretrækker at passere hegnet, fortæller han og peger på en sådan veksel (trampesti lavet af vildtet, red.), som det kaldes af fagfolk.
Der, hvor hjortevildt passerer hegnet, ses en samling af spor i jorden, hvor dyrene sætter af og lander, når de springer frem og tilbage over hegnet. - Når vi ser sådan en veksel, så registrerer vi den, og så
I det ellers umiddelbart mennesketomme område ved Frøslev møder skovfoged ved Naturstyrelsen Merlin Hans tilfældigt maskinstationsejer Uwe Jacobsen, Brdr. Jacobsen Maskinstation, Frøslev, og der bliver udvekslet information og kontaktoplysninger. (Foto: Anne Wolfenberg)
Billede fra vildtkameraer, der viser vilde dyrs brug af vildtåbninger på 20x20 cm. (Fotos: Naturstyrelsen)
Fasan.
Harer.
sætter vi et mere tætmasket hegn op, som sikrer imod, at dyrene kan få klovene i klemme i hegnet, forklarer han.
Kendskab forebygger skader
Han tilføjer dog, at selv der, hvor hegnet ikke er tætmasket, har man heller ikke set dyr komme til skade de seneste måneder, idet dyrene har lært, hvor hegnet er. - Ulykkerne skete, da dyrene ikke havde lært, der var et hegn, men det har de nu.
I den intense debat, der verserede omkring hegnets etablering, var der også personer, der ytrede frygt for, om dyrene ville bevæge sig langs hegnet, indtil de fandt en åbning, og man derved ville opleve trafikuheld på blandt andet motorvejen, men den frygt viste sig at være ubegrundet. - Der har ikke været et eneste tilfælde, fortæller Merlin Hans, og han er ikke overrasket. - Hvis man sætter sig ind i dyrenes adfærd, så har de
Traneunge Grævling
deres levesteder, og det er der, de vil forsøge at passere hegnet, og det har vist sig at holde stik, siger han.
Information er vigtig
Man møder ikke mange mennesker langs hegnet, som efterhånden er godt skjult af den naturlige bevoksning i området, men alligevel støder vi på Uwe Jacobsen fra Brdr. Jacobsen Maskinstation, der er ved at inspicere de landløb langs hegnet, han har til opgave at vedligeholde. - Jeg har heller ikke set tilskadekomne dyr i hegnet, bekræfter maskinstationsejeren, der lige har gået ca. 15 km vestfra mod Frøslev Mose, hvor vi møder ham, og der bliver straks udvekslet telefonnumre, idet skovfogeden beder maskinstationsejeren indrapportere, hvis han har relevante oplysninger omkring vildt i området.
Især vil Merlin Hans gerne vide, om Uwe Jacobsen støder på tilskadekomne dyr eller på veksler, som han ikke selv har set. ●
Etagehøjder udfordret – blot fordi Fødevarestyrelsen kan
Af Per Bardrum på et senere tidspunkt, vil det medføre nyindretning af både inden- og udenlandsk transportmateriel. Den 17. juni oplevede vi noget så sjældent som en sejr for Ændringerne er så omfattende - såfremt de besluttes svineproducenterne. Måske en foreløbig sejr, men alligevel. - at det ikke vil være muligt at ombygge materiellet inden
Den dag skrev for en overskuelig tidsfrist. Det Fødevarestyrelsen nemlig i en er skærpende, at der i Europa e-mail, at man udskød nogle heller ikke findes tilstrækkeligt åbenlyst urimelige krav om materiel, der kan leve op til nye etagehøjder for transport behovet. af smågrise. Krav, som ellers Den planlagte ændring af bekendtgørelsen Det er ganske enkelt ikke i skulle være trådt i kraft allere- om beskyttelse af dyr under transport orden, at Fødevarestyrelsen har de den 1. juli. udskydes indtil videre. Ændringen af så lidt overblik over, hvorledes
Kravene fremgik af et helt transportbekendtgørelsen består i, at transporten af grise foregår, og utilbørligt udkast til bekendt- tabellen i bilag 1 om indvendig højde for grise hvilke forhold der gør sig gælgørelse om beskyttelse af dyr under transport udvides med højdeværdier dende hos transportørerne. under transport, der blev sendt for grise på henholdsvis 26 og 30 kg. til høring den 6. maj 2020 med Udsættelsen skyldes, at der i Indvendige højder ikrafttrædelse kun otte uger høringsperioden er gjort indsigelser, som Udover enkelte præciseringer senere. skal afklares, før bekendtgørelsen kan træde i udkastet til den nye bekendti kraft. Bekendtgørelsen træder derfor ikke i gørelse, er der tilføjet mindUrimeligheder kraft 1. juli 2020. stekrav til indvendig højde for sparket til hjørne Citat: Fødevarestyrelsen 17. juni 2020 grise på henholdsvis 26 og 30 Som det fremgår af nedenstå- kg til den eksisterende tabel. ende, er udkastet til bekendt- Indvendigt højdekrav er på 68 gørelsen desværre ikke opgivet, men kun udskudt indtil cm for 26-kilos smågrise og 70 cm for 30-kilos smågrise videre, så vi fortsætter naturligvis kampen for rimelige ved mekanisk ventilation. Kravet er yderligere 15 cm ved betingelser for eksporten af smågrise. naturlig ventilation. Det er alt sammen nye krav, som der ikke er dokumentation for. Urimelige krav Dels har Fødevarestyrelsen forsømt at skaffe dokumenHvis de foreslåede ændringer i etagehøjder træder i kraft tation for den reelle højde på smågrise anno 2020. Dels
Sparsom dokumentation
Der foreligger tidligere undersøgelser for grisenes højde ved forskellige vægtintervaller og dermed krav til transportbilens indvendige højde. 18. oktober 1991 udgiver Slagteriernes Forskningsinstitut en rapport (02-648/52), hvori der omtales EF’s krav, og der opstilles en ligning for beregning af grisenes gennemsnitshøjde ved forskellig vægt. På daværende tidspunkt konkluderer man, at smågrisene får en frihøjde på 10 cm.
I 2020 har Landsforeningen målt LYD-grise ved forskellig vægt og konkluderet, at nutidens grise er cirka 5 cm lavere end den teoretiske højde jævnfør formlen fra 1991. 11. marts 2002 udgiver EU-Kommissionen en rapport (EFSA, ”The welfare of animals during transport”), hvor ovennævnte formel anerkendes som værktøj til at estimere grisenes højde. Rapporten beskriver, at smågrisene lægger sig ned inden for kort tid efter læsning. Der omtales i øvrigt ikke yderligere til højdekrav eller problemer med dyrenes velfærd under de eksisterende betingelser. ●
Du kan læse Landsforeningens høringssvar á 20. maj på foreningens hjemmeside under fanen ”For medlemmer” -> ”Downloads” -> ”Transport – høringssvar LaDS” Du kan se en film, der viser, hvor friske danske grise er, når de ankommer til destinationer i andre lande ved at scanne koden her.
er der ikke fremlagt dokumentation for, at de nye krav vil give bedre dyrevelfærd, end de nuværende forhold giver. Endelig – og frem for alt – er der ikke fremlagt dokumentation for, at velfærden for smågrise er utilstrækkelig under de nuværende forhold, de transporteres under.
100 millioner grise med velfærden i orden
Derimod er der dokumentation for, at der de seneste 12 år er eksporteret op imod 100 millioner smågrise uden, at der, os bekendt, har været velfærdsproblemer.
Der er langvarige samhandelsaftaler mellem den danske sælger og den udenlandske køber, og smågrisene sælges med henblik på opfedning. Ergo er grisenes velfærd i orden under transport, for ellers ville de ikke komme friske frem til aftageren, som fakta er. I modsat fald ville der være reklamationer, eller handelsaftalen ville ophøre. Det har på ingen måde været tilfældet. Tvært imod.
Desuden ved man, at dyrene lægger sig ned kort tid efter pålæsning og hviler sig på rejsen, når bilen er i bevægelse. Det underbygges blandt andet af en EFSA-rapport fra 2002.
Økonomisk katastrofe
Fødevarestyrelsen har vurderet, at udkastet til de nye krav har administrative konsekvenser for erhvervet. Men det er ubegribeligt, at man har undladt at vurdere det økonomiske tab for vognmændene på trods af, at en stor del af bilparken bliver ubrugelig til det formål, lastbilerne er indkøbt til.
Endda helt nye biler med faste lad og højdekrav, som er sædvanligt indrettet, vil fra ikrafttræden af bekendtgørelsen blive ubrugelige. Det er naturligvis uacceptabelt.
Det svarer altså til, at Fødevarestyrelsen eksproprierer store dele af bilparken. Noget som naturligvis må kalde på betydelige erstatninger, idet det vil få katastrofale følger for vognmandsforretningerne.
I tilfælde af, at de nye krav træder i kraft, er det Landsforeningens vurdering, at den indenlandske transport fra landmand til samlestald vil kræve cirka 20 procent flere biler. Den direkte transport vil blive yderligere belastet, idet cirka halvdelen af kapaciteten ikke kan benyttes. Der vil således være krav om mange flere transportkøretøjer til at flytte den samme mængde grise til de udenlandske købere.
Usikker fremtid
Landsforeningen af Danske Svineproducenter sejrede indtil videre. Udsættelsen af en ny bekendtgørelse var første skridt. Målet må være, at den helt opgives.
Vi ved, at Århus Universitet arbejder på en rapport om transporthøjder, men det er endnu ukendt, hvor langt de er nået her i efteråret 2020.
Men vi vil holde regeringen op på, at aftaleparterne fra den politiske aftale om transport af grise á 18. december 2018 skal inddrages, inden der tages drastiske beslutninger. ●
Disse eksorbitant høje ekstraomkostninger skal ses i være, vil der være en forøget risiko ved at køre endnu flere
lyset af, at der ikke er den mindste dokumentation for, at der er problemer med dyrevelfærden på de nuværende transporter, endsige dokumentation for, at disse nye krav til indvendig højde vil forbedre dyrevelfærden.
Øget miljøpåvirkning
Det er også uforståeligt, at Fødevarestyrelsen vurderer, at bekendtgørelsen ikke påvirker miljøet anderledes end den gældende bekendtgørelse. Bekendtgørelsesændringen bevirker, at der kan transporteres færre dyr pr. transportenhed.
burde det være indlysende, at det har miljømæssige konsekvenser at sænke kapaciteten pr. enhed.
De mange ekstra transportkøretøjer vil belaste miljøet og CO2-udledningen i en grad, som der ikke kan ses bort fra.
Det er velkendt, at branchen har indført og betaler for en ekstraordinær sikkerhedsvask ved grænsen for at undgå afrikansk svinepest med videre. Det er et stort og dyrt arbejde, men uanset hvor omhyggelig vasken end måtte Selv uden at foretage en miljøkonsekvensvurdering
biler over grænsen og gennem vasken.
Det tjener således ikke et sundhedsmæssigt formål at sænke kapaciteten. Tværtimod vil det øge risikoen for at indføre sygdomme, uden at der høstes nogle gevinster i form af dyrevelfærd eller andet. ●
Stramninger må forudsætte forskning og rimelig overgangsperiode
Landsforeningen efterlyser forskning, der kan belyse området. Og i tilfælde af, at en evidensbaseret forskning viser, at der er behov for øget etageafstand, bør reguleringen ske med mindst 10 års varsel.
De foreslåede ændringer i den indvendige transporthøjde vil have store omkostninger for svineproducenter, som eksporterer smågrise, og vil være endnu en eksporttold oven i de øvrige omkostninger, der er pålagt eksporterende svineproducenter i det seneste år. ●
FVST strammer - fordi de kan
Hvorfor barslede Fødevarestyrelsen i det hele taget med de nævnte stramninger? Man fristes til at sige, ”fordi de kan”.
I Landsforeningen mener vi, at enhver anstændig forudsætning for Fødevarestyrelsens ønskede stramninger er fuldstændig fraværende:
Dels er der ikke dokumentation for, at stramningerne vil give bedre dyrevelfærd end under de nuværende forhold. Dels er der ikke dokumentation for, at velfærden for de små grise under transport er utilstrækkelig.
Desuden viser Landsforeningens målinger fra 2020, at LYD-smågrise er cirka 5 cm lavere, end de skulle være ifølge den formel fra 1991, som FVST refererer til.
I 1991 besluttede EF, at der skulle være 10 cm luft over de små grise, men nutidens grise er altså lavere end dengang. Desuden har bilerne i dag bedre ventilation end dengang, og i dag er de indrettet, så de tager bedre hensyn til dyrevelfærden. Endvidere er chaufførerne også bedre uddannede end dengang.
Men ikke mindst er der under de nuværende forhold ikke problemer med skader eller dødsfald under transport. Grisene kommer friske frem til kunden, der har købt dyrene til opfedning.
Selvfølgelig sørger vi for, at kunden får en frisk gris - det manglede jo bare - da han betaler en høj pris for grisen. Der er ikke evidens for, at det nye krav på 19 cm luft i forhold til gennemsnitsgrisen giver bedre dyrevelfærd end de 10 cm, som har været gældende i en årrække. ●
Afrikansk svinepest tog et chokerende langt spring fra Øst- til Vesteuropa i september 2018, da Belgien pludselig blev ramt. Belgien håber på at blive erklæret ASF-fri igen i dette efterår.
Af Anne Wolfenberg
Der var vist ikke det hjørne af den europæiske svinebranche, hvor nerverne ikke stod på højkant, da afrikansk svinepest (ASF) sprang fra Øst- til Vesteuropa og blev konstateret i tre døde vildsvin i Belgien den 9. september 2018.
Heldigvis fandt udbruddet sted i landets sydligste del, nær landsbyen Étalle, hvor svineproduktionen er ret begrænset, mens Belgiens største koncentration af svin udbrud. Ifølge netmediet Pig Progress indeholdt overvågningszonen dermed kun 4.000 tamsvin, som blev aflivet øjeblikkeligt for at undgå yderligere spredning, og i alt blev maksimalt 6.000 tamgrise aflivet i perioden efter udbruddet af ASF i efteråret 2018.
Økonomisk udfordring
Fundet af ASF i Belgien fik naturligvis bratte og alvorlige økonomiske konsekvenser for de belgiske svineproducenter.
befandt sig i en belejlig afstand på 230 km fra de første
Ifølge Pig Progress faldt den belgiske slagtesvinenotering næsten øjeblikkeligt fra 1,36 til 1,09 euro pr. kg slagtevægt, dvs. et fald fra omkring 10 til 8 kr. pr. kg slagtevægt. Og ifølge netmediet opgjorde en belgisk svineproducent med en månedlig leverance på 1.000 slagtesvin i foråret 2019 sit månedlige tab til omkring 5.000 euro (cirka 37.000 kroner) siden udbruddet i efteråret 2018.
Tre potentielle smittekilder
Der hersker tre teorier om årsagen til udbruddet af svinepest i Belgien i efteråret 2018: 1) En lastbilchauffør, der kaster en inficeret skinkesandwich ud ad vinduet. 2) Ulovlig indsmugling af vildsvin fra Østeuropa med henblik på jagt. 3) Militære køretøjer, der muligvis har indført virus fra øvelsesområder i de baltiske lande til militærbasen Lagland, der er en del af udbrudsområdet.
Læs mere om den økonomiske betydning af svinepest i Belgien på side 40-41.
Målrettet udryddelse
Trods en vis usikkerhed omkring, hvordan ASF kom til Belgien, var der imidlertid ikke tvivl om metoden til at udrydde den. Der blev kikket meget målrettet mod Tjekkiet, der som det eneste land i nyere tid, er blevet officielt anerkendt for at slå et udbrud af ASF helt ned ved hjælp af en kombination af kontrol (dvs. indhegning) og udryddelse (dvs. nedskydning) af de inficerede vildsvin.
Belgien blev dog nødt til at tillempe den tjekkiske metode, idet det, pga. motorveje og hovedveje, var umuligt at indhegne området fuldstændigt. Desuden var det ifølge Pig Progress nødvendigt at tage hensyn til fx skovbrug og turisme i området, som derfor ikke kunne lukkes fuldstændigt af, eftersom det skønnes at være katastrofalt for økonomien i området.
Forløbet
Udbrudsområdet omfattede et område på 27 x 29 km, da
udbruddet var på sit højeste i februar 2019, hvor der blev fundet 217 inficerede svin.
Især for Frankrig og Luxembourg var det nervepirrende, da der den 13. februar 2019 blev fundet inficerede svin ved byen Messancy blot 3,3 km fra grænsen til Luxembourg, og da der blot et par dage senere, den 17. februar, blev fundet inficerede vildsvin nær landsbyen Sommethonne, blot én kilometer fra den franske grænse.
Men derefter begyndte antallet af ASF-fund at falde, og i juni 2019 var der registreret under 10 nye tilfælde. Det seneste tilfælde blev konstateret den 11. august 2019.
Nu, efter mere end et år uden nye, registrerede tilfælde, krydser man i Belgien fingre for igen at kunne blive erklæret ASF-fri i dette efterår. ●
BOOK DEMO I SEPTEMBER Prøv vores EVO Cleaner helt uforpigtende
Ring til Torben eller Klaus på 7575 3000 / book direkte på www.envirologic.dk
Let programmering og smart-learning NY JOYSTIK STYRING!
BOOK EN DEMO I SEPTEMBER – KØB I OKTOBER OG FÅ EKSEMPELVIS RENTEFRI FINANSIERING AF DIN ROBOT
STOR LEJE & LEASING KAMPAGNE
