Svineproducenten oktober 2020

Svineproducenten OKTOBER 2020

NR. 4

46. ÅRGANG

Landsforeningen lancerer dyrevelfærdsstrategi - læs side 6-7

Medlemsblad for Danske Svineproducenter

BESTYRELSE

SEKRETARIATET

Formand

Sekretariatets telefontid

Kim Heiselberg Nørhedevej 54, Lyne 6880 Tarm Mobil 4078 7274 formand@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten 46. årgang 2020 Udgiver

Alle dage: 9.00 - 15.00 Tlf. 7025 8070 Efter kl. 15.00 kan der ringes på mobilnr.

Danske Svineproducenter Karetmagervej 9, 7000 Fredericia Tlf. 7025 8070 - Fax 7025 8170 info@danskesvineproducenter.dk www.danskesvineproducenter.dk

Næstformand Jeppe Bloch Nielsen Avlsordfører Østergårdsvej 23 6580 Vamdrup Mobil: 2427 6889 jeppe-bloch@hotmail.com Bestyrelsesmedlemmer Ulrik Volsgaard Askovvej 25 6973 Ørnhøj Tlf. 9738 4354 · Mobil 2161 8983 eu@volsgaardagro.dk Claus Bruun Jørgensen Gårdebymarkvej 6 6360 Tinglev Tlf: 2320 7227 ingerclaus@bbsyd.dk

Redaktion Per Bardrum (ansvarshavende) Anne Wolfenberg Jette Harnbjerg Markus Fiebelkorn

Per Bardrum Direktør Agronom Tlf. 7620 7959 Mobil 4037 2656 peb@danskesvineproducenter.dk

Annoncesalg Joan Markmann, salg@danskesvineproducenter.dk tlf. 29 65 10 35

Anne Wolfenberg

Udgivelse

Kommunikationskonsulent Agronom, Msc., Ph.D. Tlf. 7620 7953 Mobil 2810 3043 aw@danskesvineproducenter.dk

Svineproducenten udkommer fire gange årligt i månederne januar, april, juli og oktober.

Kontingent

Joachim Clausen Nyrupvej 40 4296 Nyrup Mobil: 5355 7412 joachim-clausen@hotmail.com

Sekretær og koordinator Cand. ling. merc Tlf. 7620 7952 jhn@danskesvineproducenter.dk

Aktive svineproducenter: kr. 5.995,(1. år gratis for nyetablerede) Ophørte svineproducenter: kr. 795,Driftsledere: kr. 1.095,Ekstra abonnement på Svineproducenten (via medlemskab): kr. 700,A-firmamedlemmer: kr. 16.000,B-firmamedlemmer: kr. 5.995,-

Kristoffer Hald Transportordfører Damhusvej 59 7660 Bækmarksbro Mobil: 2362 2775 hedevang@skylinemail.dk

Markus Fiebelkorn

Reklamationer

Markedsanalytiker Cand. merc. int.

Tlf. 7620 7961 Mobil: 2222 3610 maf@danskesvineproducenter.dk

over uregelmæssigheder i levering af bladet sker til Danske Svineproducenters sekretariat.

Jette Harnbjerg

Layout MarkTing - 65 38 12 37

Knud Kjær Knudsen Økonomiordfører Bukkerupvej 67 4340 Tølløse Mobil: 2160 5791 KnudKKnudsen@gmail.com

2

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

Jacob Drehn

Tryk

Projektleder Tlf. 7620 7955 Mobil: 6162 0559 jd@danskesvineproducenter.dk

www.strandbygaard.dk

Distribueret oplag 1.200 stk.

Fremtidens produktion I Landsforeningen er vi ved at tage hul på forhandlingerne om en ny dyrevelfærdsplan. Siden 2014 har jeg oplevet, hvordan branchen har forsøgt at skabe ro omkring vores produktion ved at vise, at vi hele tiden sætter mål og rykker os mod at blive bedre. Danish-kontrol, cerAf Kim Heiselberg tificeringer og stort fokus på høje standarder for dyrevelfærd med gennemsigtighed over for myndighederne synes ikke at have givet forståelse og accept gennem årene. Trods åbenhed er der skabt et politisk pres via et hav af kontrollører, som gør, at man som producent nærmest føler, vi lever i et politisamfund.

Gebyrkontroller til mange tusinde kroner og politianmeldelser for dyreværnsovertrædelser med efterfølgende retssager er desværre blevet dagligdag. Stævning af ministeren er desværre eneste vej for at opnå dialog om, hvad der er rimeligt og urimeligt.

Det er alt sammen et trusselsbillede mod et erhverv og en stolt landmand, som allerede producerer verdens bedste, mest klimavenlige og bæredygtige gris.

Så hvor langt skal vi gå? Dilemmaerne er mange. Får vi licence to produce ved at gøre mere end vores kollegaer ned gennem Europa? Samtidig skal vores varer konkurrere med standarderne i EU.

5 Blækhuset: Skal, skal ikke - gå politikernes ærinde?

6 Dyrevelfærd: Det mener LaDS’ bestyrelse 8 Indkaldelse til generalforsamling 10 PRRS: Hatting fejlede 12 Covid-19: Giv ikke dyrene skylden 14 Landsforeningen i dialog med politikerne 18 Når skolebænken flytter ud på staldgangen 22 Dyrevelfærd: Nok er nok – slut med urealistiske mål 36 Husdyr-MRSA spredes ikke via luft og gylle

Tyskland indfører snart stop for kastration uden total bedøvelse. Enhver producent kan se meningen i ikke at skulle kastrere. Det vil skabe et kæmpe løft i alle produktioner, men kan varen sælges efterfølgende? Forbrugeren stiller krav til, at vi ikke skærer i grisen, men samtidig vil de ikke købe kød fra grise, som ikke er kastrerede.

Pattegrisedødeligheden har gennem seks år været opfattet, som om vi er skyldige i 25.000 døde grise om dagen.

Vrøvl. Halvdelen er dødfødte, men det er ikke lykkedes os at trænge igennem til embedsværket med det budskab.

Er løsgående, diegivende søer en bæredygtig løsning? Et øget pladskrav øger udledningen, det øger varmeforsyningen, og dødeligheden blandt pattegrisene stiger.

Dyrevelfærd, bæredygtighed og sund fornuft går ikke i spænd, når vi snakker griseproduktion. Forbrugerne er vildledte, og den grønne dagsorden lammer forståelsen på Christiansborg. Politikerne er angste for at signalere, at vi i dansk landbrug allerede er lysår foran vores konkurrenter.

Realistiske mål og tiltag nyder ingen anerkendelse, men derimod, at vi ikke er ambitiøse nok, hvis vi ikke bliver ved med at love store ændringer i produktionen.

Spørgsmålet er, hvor meget tiltro vi skal have til fremtidens forståelse for vores produktion. Skal vores produktion udfases politisk over de næste 30 år, eller er vi en del af fremtidens vision om en svineproduktion, som bidrager til det danske samfund samt skaber vækst og danske arbejdspladser? ●

40 Smågrisemarkedet stabiliserer sig efter ASF-udbruddet i Tyskland 42 Vildsvinehegnet er en succes 50 Etagehøjder udfordret – blot fordi Fødevarestyrelsen kan 54 ASF i Belgien – tilbageblik 56 Nyt fra Seges svineproduktion 58 Spørgekassen: Fup og fakta om covid-19 og husdyr 60 Set & Sket: Dansker genopbygger ASF-udslettet svineproduktion

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

3

Skal, skal ikke - gå politikernes ærinde?

Af Knud Kjær Knudsen

På det seneste har vi i Landsforeningens bestyrelse debatteret for og imod nye tiltag i svineproduktionen for dyrenes ve og vel og politikernes ve og vel. Der er ikke altid overensstemmelse mellem de to ting.

I svineproduktionen rykker vi os altid i den retning, som politikerne vedtager. Nogle gange har landbruget været med til at vedtage ændringerne, men der har landbrugstoppen desværre forsømt at spørge baglandet, om tiltagene er realistiske, inden de har indgået aftalen.

Det skete tilbage i 2014 med Dan Jørgensen som fødevareminister. Dengang underskrev L&F nogle punkter, som baglandet skulle arbejde hen imod i år 2020. I Landsforeningen har vi ofte talt om, hvorfor man egentligt var villig til at skrive under, og hvad nyttede det? Det siges at have givet os en slags arbejdsro i seks år til at leve op til punkterne, men i mellemtiden er der blot blevet skærpet på andre punkter. Især på transportegnethed og gult kort. Så har det i virkeligheden givet os arbejdsro?

Nu forlyder det, at regeringen vil lave en ny handlingsplan eller lovgivning, som skal flytte sig i deres politiske retning. Det store spørgsmål er bare, ”om vi svineproducenter vil være medspillere eller modspillere”, som det så flot udtrykkes. Jeg er bange for, at vi risikerer at score selvmål, hvis vi forsøger at være politikernes medspillere.

Landsforeningen har været til møde med L&F Svin og Danske Svineslagterier. Den generelle stemning var, at tiltagene blev

mere markante, hvis vi ikke gik politikernes ærinde. Et eksempel, som blev brugt, var løsgående søer i farestalden, hvor nogen tror, at politikerne vil følge den tyske regering, der vil udfase kassestier over 15 år. Tanken er, at hvis vi går med politikerne og selv foreslår 20 år, ”køber” vi os fem år mere end tyskerne.

Det hele er selvsagt blot indicier, for vi sidder jo ikke selv med i regeringen, og derfor har vi ingen medbestemmelse i forhold til loven.

Okay, om det er år 2035 eller 2040 ændrer ikke en pind. Det, som i mine øjne betyder mest, er, om vi virkelig selv ønsker frivilligt at opstille forslag til politikerne om en pensionsalder af formentligt halvdelen af samtlige svineproducenter i år 2040.

Har vi i baglandet virkelig givet mandat til, at så få personer, som der sidder i landbrugstoppen, kan lave så drastiske beslutninger, der får fatale konsekvenser for alle landets svineproducenter? Er det virkelig vores opgave at hjælpe en given minister til at levere på hans valgløfter ved at servere det for ham på et sølvfad? Det, vi er i gang med, er dræbende for oppositionen. ●

Synspunkter i Blækhuset er ikke nødvendigvis udtryk for Landsforeningens holdning.

4

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

SPF-DANMARK - SMÅGRISEOMSÆTNING OG TRANSPORTLEVERANDØR KØB/SALG AF SMÅGRISE • TROVÆRDIGHED • ANSVARLIGHED

www.spf.dk S P F | D r e j e r v e j 7 | D K 6 6 0 0 Ve j e n | T: 7 6 9 6 4 6 0 0 | s p f @ s p f . d k

SPF - april 2020.indd 1

05-10-2020 08:11:46

Undgå at bygge for dyrt med  Få F åden den nyeste nyeste viden viden med

 Opnå O pnå bedre bedre bundlinje bundlinje  Få F åalle alle detaljer detaljer vendt vendt

Vi leverer den nødvendige ekspertise

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

5

Dyrevelfærd:

Det mener LaDS’ bestyrelse Efter at Landsforeningens bestyrelse har spurgt jer medlemmer, hvor langt I vil gå ift. dyrevelfærd i de kommende år (se side 22-31), har Danske Svineproducenters bestyrelse på bestyrelsesmødet den 30. september truffet følgende beslutninger omkring, hvad Landsforeningens bestyrelse kan stå inde for.

Først og fremmest ønsker bestyrelsen generelt ensartede dyrevelfærdsregler i EU, samt at danske svineproducenter lever op til disse. Nationale skærpelser skal naturligvis til enhver tid følge EU-lovgivningen og må ikke være af konkurrenceforvridende karakter.

Derudover har bestyrelsen præciseret sine holdninger på følgende områder, som vi vil redegøre for i det følgende:

• Løse diegivende søer • Pattegrisedødelighed • Hele haler • Arealkrav • Fravænningsalder • Uddannelse af medarbejdere • Selvjustits/DANISH • Døde søer • Kastration • Mavesår • Antibiotika • Soja & bæredygtighed

Løse diegivende søer Landsforeningens målsætning: Nybyggeri efter 2023 skal bygges til løse diegivende søer. Ingen fast udløbsdato for nuværende kassestier. Endvidere er forudsætningerne følgende: • Det er en forudsætning, at søerne må opstaldes i bokse omkring faringstidspunktet og de første dage af diegivningsperioden.

6

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

• Der skal arbejdes for, at kravet om løse søer i nye stalde skal følges op med en 5-årig aftale om investeringsstøtte. Der skal være tale om en fortløbende ordning, og ikke som de ordninger, vi kender i dag, med ”stop and go” støtterunder.

• Der må accepteres en eventuel øget pattegrisedødelighed.

• Der må forventes en højere miljø- og klimabelastning.

Pattegrisedødelighed Landsforeningens målsætning: 14 procent pattegrisedødelighed fra levendefødt til fravænning. Målet om pattegrisedødelighed skal være realistisk at opnå og skal baseres på levendefødte grise. Endelig skal der arbejdes på afskaffelse af begrebet totaldødelighed, idet kun dødelighed frem til fravænning giver mening.

Hele haler Landsforeningens målsætning: Skabe en egenfinansieret incitamentsstruktur for producenter, som har mod på at arbejde med og videreudvikle viden om hele haler. Derfor bør branchen selv finansiere et tilskud på 10 kroner pr. hele hale. Det er vigtigt, at alle grise bidrager til den fælles pulje, og derfor skal udviklingsarbejdet finansieres via et SAFprojekt. Fremgangen vurderes efter tre år.

Arealkrav Landsforeningens målsætning er at følge udviklingen i EU-lovgivningen, men vi finder ikke, der er behov for ændringer for nuværende.

Fravænningsalder Landsforeningens målsætning: Uændret. Fortsat fravænning jf. den nuværende EU-lovgivning (28/21 dage). Vi ønsker at følge udviklingen i EU-lovgivningen, men finder ikke, der er behov for ændringer for nuværende.

Uddannelse af medarbejdere Landsforeningens målsætning: Uændret. Vi finder, at de nuværende udbud af efteruddannelse er dækkende for det behov, der er på ejendommene.

Selvjustits/DANISH Landsforeningens målsætning: Der skal slås ned på de producenter, hvor der er alvorlige dyrevelfærdsmæssige afvigelser. Det er ikke DANISH’ opgave at udstede bøder.

Kravet om brugerbetalt genbesøg er tilstrækkeligt. Det er vores vurdering, at årlige besøg ikke er løsningen set i lyset af erfaringerne fra de årlige UK-besøg.

Det er afgørende, at de dyrevelfærdsrettede afvigelser holdes helt adskilt fra både de administrative og staldmæssige afvigelser i opgørelserne. Der skal arbejdes videre med at konkretisere, hvordan en sådan model kan se ud, og hvordan der fremadrettet skal sanktioneres ved dyrevelfærdsrettede afvigelser.

Det er endvidere afgørende, at der bliver ensrettede linjer mellem DANISH og Fødevarestyrelsens kontroller.

Sodødelighed Landsforeningens målsætning: Vi fastholder et mål om maks. 9 procent døde søer. Det forudsætter dog definition af transportegnethed, idet vi vurderer, at der ligger 2-5 procent ekstra dødelighed pga. skærpede krav om transportegnethed i de seneste år, som medfører flere aflivede søer.

Desuden foreslår vi en anmeldeordning på dyrevelfærd for at give mere plads til samme antal søer, fx flere aflastningsstier o.l.

Kastration

vi hurtigst muligt stop for kirurgisk kastration for alle grise, der slagtes i Danmark. Eventuelt via brug af Improvac og/ eller mere fokus på DMRI-måleren (måler skatol og androstenon i kødet).

Vores vigtigste mål er at få udviklet udstyr til stadig mere sikker frasortering og dermed sikre salg af vores produkter.

Mavesår Landsforeningens målsætning: Fortsat styrket indsats for reduktion af mavesår gennem forskning vedrørende mavesår hos søer og slagtesvin.

Antibiotika Landsforeningens målsætning: Antibiotika skal opgøres i PCU eller alternativt som antal doser i stedet for kg aktivt stof – for både dyr og mennesker. Vi mener at gult-kort-ordningen har hjulpet med at reducere antibiotikaforbruget, og det er godt. Omvendt mener vi også, at grænsen er nået i forhold til dyrevelfærden og muligheden for at kunne behandle syge dyr.

Vi forventer desværre, at udfasning af veterinærmedicinsk zink vil øge forbruget af antibiotika midlertidigt.

Soja & bæredygtighed Landsforeningens målsætning: Vi er tilhængere af bæredygtig soja, men vi er modstandere af certifikater – det er at købe ”aflad”, uden at vores produktion reelt bidrager til verdens klima.

I forhold til verdens klima løser det ikke noget, hvis der ikke er ensartede regler på verdensplan, for så betaler vi en merpris for vores soja, mens manden med motorsaven står i naboskoven og producerer soja til konkurrenterne. ●

Landsforeningens målsætning: Indtil videre har vi en frivillig aftale om lokalbedøvelse ved kastration, men af hensyn til dyrevelfærd, arbejdsmiljø og produktionsøkonomi ønsker SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

7

GENERALFORSAMLING

i Landsforeningen af Danske Svineproducenter onsdag d. 20. januar 2021 kl. 14.30 i MesseC, Fredericia

DAGSORDEN Kl. 14.30–15.00: Kaffe og kage Pkt. 1: Valg af stemmetællere Pkt. 2: Valg af dirigent Pkt. 3: Fremlæggelse af bestyrelsens beretning v. formanden samt efterfølgende debat Pkt. 4: Aflæggelse af årsregnskab Pkt. 5: Eventuelle forslag til vedtægtsændringer Pkt. 6: Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter

På valg er: Ulrik Volsgaard Claus B. Jørgensen Jeppe Bloch

Coronareduceret

AFTENARRANGEMENT: Coronaen influerer på alt, men vi holder vores populære aftenarrangement igen, dog i en lidt mindre udgave, end vi plejer.

Så kom og få en hyggelig aften.

Vi starter kl. 18 med en velkomstdrink og fortsætter med middag, underholdning og hygge i MesseC’s coronatilpassede rammer.

Pris pr. pers: For medlemmer: .................... 475,- ekskl. moms.

For ikke-medlemmer: ..........575- ekskl. moms.

Pkt. 7: Valg af revisorer Pkt. 8: Valg af revisorsuppleant Pkt. 9: Andre forslag Pkt. 10: Evt.

HUSK

Coronaen er over os, men vi planlægger generalforsamling, som vi plejer.

Danske Svineproducenters generalforsamling onsdag den 20. januar 2021 i MesseC i Fredericia.

Forslag til dagsordenen skal være indsendt til foreningen inden udgangen af november.

8

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

EFFE KT IVI T

VÆKST

GENSKA BER DERE MO

ITET VAL K E GT

ET

SL A

Et avlsprogram skræddersyet efter dine behov

P

D

RE

RO

DU

K TIO

N

R

S OBU

TH

E

Vores vigtigste opgave er at tilbyde et avlsprogram, der imødekommer dine behov. Derfor tager avlsprogrammet udgangspunkt i en større markedsundersøgelse, som vi har foretaget i samarbejde med vores genetiske samarbejdspartner, Roslin Technologies. Resultaterne af undersøgelsen gør os i stand til at tilrettelægge et avlsprogram, der imødekommer aktuelle udfordringer, krav og ønsker og derved sikrer dig solide resultater.

I avlsprogrammet indgår nøje udvalgte egenskaber, som tilsammen skaber de bedste resultater for dig. Gennem et kombineret fokus på effektivitet, vækst, robusthed, reproduktion, moderegenskaber og slagtekvalitet sikrer vi dyr, der leverer mere for færre ressourcer og på den måde medvirker til en mere effektiv svineproduktion.

Danish Pig Genetics P/S · Ladegårdsvej 2 · 7100 Vejle · www.danishgenetics.dk SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

9

PRRS Svineproducenten, ok

Hatting fejlede

tober 2019.

Svineproducenten OK TO BER 2019

NR . 4

45. ÅRGAN G

Af Per Bardrum

Landsforeningen fører retssag mod Hatting A/S på vegne af 24 besætninger, der blev smittet med PRRS-inficeret sæd i sensommeren 2019.

Desværre er der endnu ikke noget opsigtsvækkende nyt i sagen, idet den fortsat er i advokatproces om teknikaliteter og den geografiske placering af retssagen.

Hatting A/S er, baseret på nedenstående tal, ansvarlige for et samlet tab på cirka 180 millioner kroner hos de svineproducenter, der er smittet med PRRS fra Hatting A/S ●

osen p i lå n fe o tr s ta a K : PRRS - side 7-10

PRRS-inficeret sæd er årsag til store tab

nter nske Svineproduce Medlemsblad for Da

• Landsforeningen fører retssag mod Hatting A/S på vegne af 24 besætninger, der omfatter i størrelsesordenen 26.000 søer.

• Det totale tab er opgjort til tæt på 100 millioner kroner.

• Besætningerne har i gennemsnit haft et tab på 3.500-4.000 kroner pr. so.

• Den gennemsnitlige produktionsnedgang i besætningerne har været på 5,5 fravænnede grise/kuld og -0,8 totalfødt gris/ kuld i skadesperioden.

• Pattegrisedødeligheden var i gennemsnit 2,6% højere end i referenceperioden.

• Kun i 5 besætninger var tabsperioden kortere end 48 uger.

• Hovedparten af de øvrige besætninger oplever fortsat ét eller flere problemområder, for eksempel omløbere, pludselige dødsfald og øget smågrisedødelighed.

• Ingen af de delsanerede besætninger har opnået PRRS-fri status endnu. Flere er dog optimistiske med at nå dette inden årsskiftet.

10

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

Forberedelse og præcision for den perfekte kickstart

Maksimal tilvækst i den kritiske periode omkring fravænning

Neopigg® Max STARTGAIN Specialiseret startfoder til smågrise Neopigg® Max foderprogrammet indeholder en række foderblandinger specialdesignet til at møde behovet i den moderne svineproduktion.

Start: Forberedelse og præcision for den perfekte kickstart

• • •

T i l e n o p t i m a l o p s t a r t a f d e m i n d s te g r i s e Op t i m a l t f o d e r i n d t a g l i g e e f t e r f r avæ n n i n g M e d v i r ke r t i l a t o p r e t h o l d e e n g o d tarmaktivtet i fravænningsperioden

Gain: Maksimal tilvækst i den kritiske periode omkring fravænning

• •

Fo r b e r e d e r s m å g r i s e p å h ø j t i l v æ k s t Ud v i k l e t t i l a t t a g e h ø j d e f o r s m å g r i s e n e s behov på dette stadie til vækst

Kontaktinformationer Officiel distributør af Provimi Karetmagervej 9 7000 Fredericia 76 20 79 79 www.3S.dk

2019-0056_Neopigg Max_Ad_186 x 130_DK.indd 1

12/08/2019 14:13

Vil du have en besætning i verdensklasse med genetik fra Danish Genetics?

Fyn/Sjælland Ulrik Balman balman@dtl-as.dk

Jylland Søren Pedersen sp@dtl-as.dk

Jylland Henrik Brix henrik@dtl-as.dk

Kontakt os på: Tlf: 74 67 55 26

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

11

Læs evt. mere om corona og husdyr i spørgekassen side 58-59

Covid-19: Giv ikke dyrene skylden Af Anne Wolfenberg

Efter covid-19 har forårsaget en global epidemi, dvs. en pandemi, hævder nogle veganere og andre kritikere af husdyrproduktion, at der ikke havde været ret mange pandemier, hvis alle var veganere. Det er dog en misforståelse, fastslår professor Susanna Sternberg Lewerin i Grisföretagaren, som er de svenske svineproducenters medlemsblad.

Professorens udtalelser kommer i kølvandet på, at en svensk infektionsoverlæge, Björn Olsen, har udtalt til den svenske avis Aftonbladet, at antallet af pandemier formentlig havde været relativt få, hvis alle havde været veganere.

Pandemier skyldes menneskers adfærd Professor Susanna Sternberg Lewerin, som er ansat ved det svenske landbrugsuniversitet SLU, fastslår dog, at når en ny mikroorganisme forvandles til en pandemi, har det intet med husdyrhold at gøre, men udelukkende med menneskers adfærd at gøre.

12

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

- Om der opstår en pandemi, afhænger af, hvordan vi flyver og farer og sender varer rundt. Hvis det (covid-19, red.) havde været mund- og klovsyge, havde vi stoppet det for længe siden. Men det er umuligt at stoppe menneskers rejseaktiviteter på samme måde, som man kan stoppe dyretransporter.

Mennesker fragter smitte rundt - Uanset hvordan den mikroorganisme er opstået, som er årsag til pandemien, er det mennesker, der fragter den rundt. Jeg mener derfor, det er uretfærdigt at give husdyrproduktionen skylden, fortsætter Susanna Sternberg Lewerin.

Hun slår fast, at pandemier sagtens kan opstå, selvom vi ikke holder husdyr af nogen art: - Interaktionen mellem forskellige arter og udveksling af mikroorganismer øger sandsynligheden for at smitstofferne kan forandre sig, men det fører ikke nødvendigvis til pandemier, og smitstoffer kan også forandre sig, selvom de kun overføres mellem mennesker, fastslår professoren. ●

TN70

TN70 sætter nye

standarder for avlsarbejde Simpel produktion Minimalt behov for ammesøer Høj mælkeydelse

Nu også mulighed for indkøb af sæd til egen produktion af polte.

Kontakt en af vores konsulenter for yderligere information

Kimmie Nissen, telefon +45 30 22 81 90 kimmie.nissen@topigsnorsvin.com

Maria Frandsen, telefon +45 30 29 43 81 maria.frandsen@topigsnorsvin.com

topigsnorsvin.dk Karl Johan Møller Klit, telefon +45 30 29 49 61 karl.johan.klit@topigsnorsvin.com

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

13

Landsforeningen er i dialog med politikerne Af Per Bardrum

Landsforeningen har i den seneste tid intensiveret vores dialog med Christiansborgspolitikere. Efter Covid-19nedlukningen i foråret tillod situationen igen lidt mere mødeaktivitet, og vi benyttede lejligheden til at mødes med repræsentanter for de politiske partier.

Det første politikermøde foregik hos Landsforeningens formand, Kim Heiselberg, i Lyne, som sammen med under-

tegnede mødtes med de to fødevareordførere Anders Kronborg (S) og Erling Bonnesen (V).

Klimarigtige grise Vi fik en god og fordomsfri drøftelse med Anders Kronborg og Erling Bonnesen under morgenmaden, hvor vi fik lejlighed til at komme af med vores budskaber. Begge var lydhøre, og vi har aftalt at holde kontakten vedlige.

Da talen faldt på ønsket om flere slagtesvin i Danmark,

Hvorfor ikke lægge slagtesvinestalde som en del af de mennesketomme vindmølleparker? Naturligvis gerne sammen med biogasanlæg som her. Ideen opstod spontant, da Landsforeningens formand og direktør var på tur i det vestjyske sammen med fødevareordførerne Anders Kronborg (S) og Erling Bonnesen (V). Fra venstre ses LaDS’ formand, Kim Heiselberg, Erling Bonnesen, Anders Kronborg og Per Bardrum.

14

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

n øget, grøn Gylden mulighed for e i Danmark slagtesvinsproduktion

mennesketomme vinsproduktion i de påvirkning af potentiale af slagtes foregå med minimal ne Der er et uudnyttet kun vil tion duk e pro ann d anvendelse af såd En me . ris ker jø-g par mil af en landvindmølle lighed for produktion mu n ude des r g. nin give s gød lokalsamfund. Det af bioenergi fra grisene øller, samt udvinding grøn strøm fra vindm

Landsforeningen har udarbejdet notatet ”Gylden mulighed for en øget, grøn slagtesvineproduktion i

, der i dag er tæt på rer, at en produktion . esvin i Danmark indebæ fed e agegang fra 22,1 mio ted tilb re slag af sto gen den Udviklin re ord har . slagtegrise.

30 år siden. Med and mio p 5,8 kna på for g gan som age au tilb samme nive rkant. Det er en 3 mio. i 2019 været ma slagtesvin i 2004 til 16,

Danmark”, som er sendt til folketinkan du læse på danskesvinepro-

i mio Produceret slagtesvin 24,0 22,0

ducenter.dk -> For medlemmer ->

20,0

Downloads -> Notater.

18,0 16,0 14,0 12,0

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019

gets fødevareudvalg. Hele notatet

(Danmarks Statistik)

gør det ning en notering, som g er uden sammenlig baggrund af dette Den dominerende årsa På e. er. fler er hed til ker her usik rne re Årsage undet med sto egi som til sidst in til en forretning forb r en nedslidningsstrat at producere slagtesv deres virksomhed efte vet dre nd mæ land e har stadig fler af produktionen. indebærer nedlukning

Radikalt forskellige standpunkter Landsforeningen mødte Zenia Stampe (RV) på hendes kontor på Christiansborg. Vores mål var dialog omkring dansk svineproduktion og den fremtidige udvikling.

Zenia Stampe er åbenlyst modstander af den nuværende udvikling i svineproduktionen og det samlede forbrug af kød. Hun har også overvejelse omkring, hvor stor værdien af den nuværende landbrugsproduktion er for Danmark set i forhold til den støtte, erhvervet modtager.

Vi drøftede blandt andet forårets pressedækning af en udvidelse af en svineproduktion på Tuse Næs hos et af vores medlemmer, Kenneth Øster, hvor Zenia Stampe støttede de lokale i deres kritik. Vi fastholdt til gengæld, at det var en useriøs og følelsesladet kritik, som ikke var baseret på evidens.

Der var enighed om, at politik, trods modsat rettede holdninger, bør baseres på fakta, og i Landsforeningen lovede vi at bidrage med det ved at forsyne hende med faktuel viden som basis for hendes arbejde i Miljøog Fødevareudvalget. ●

Zenia Stampe, miljø- og fødevareordfører for Radikale Venstre. (Foto: Steen Brogaard)

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

15

som vi alle var enige om måtte være målet, kunne formanden fortælle om sine egne begrænsninger på ejendommen.

Det affødte en køretur rundt i området, hvor vi blandt andet standsede ved en vindmøllepark, hvor der også lå et biogasanlæg. Det ligger snublende nært, at sådan et sted må være et ideelt sted for en slagtesvinestald med klimarigtige grise, der kunne indgå naturligt som en del af en energipark.

Eftersom vindmølleparkerne i dag er store mennesketomme områder, kan man naturligt undgå at genere naboer, hvis man placerer stalde med slagtesvin i de områder.

Vi kunne alle sammen se det som en god ide, og på den baggrund har vi efter aftale med de to politikere udarbejdet et notat til folketingets fødevareudvalg på baggrund af vores drøftelser.

Veganer på staldgangen To jævnaldrende satte hinanden stævne, da fødevareordfører for SF Carl Valentin og svineproducent og økonomiordfører for Landsforeningen Knud Kjær Knudsen, begge 28 år, mødtes i Knud Kjær Knudsens slagtesvinestald.

16

Da Carl Valentin, der er veganer på tredje år, satte sine ben i Knud Kjær Knudsens totalt miljøoptimerede slagtesvinestald, var det første gang han nogensinde havde været i en svinestald.

Uden for stalden fortalte Knud Kjær Knudsen først om fordelene ved den nye stald i forhold til den gamle stald til slagtesvin, og Carl Valentin lyttede interesseret.

Herefter gik turen gennem staldene, og Knud Kjær Knudsen forklarede om miljøeffekterne ved hjælp af store plancher, og Carl Valentin virkede overrasket over den dokumentation, der hang i stalden. Herefter fortsatte turen rundt i stalden med god debat og stor spørgelyst.

Vaskerobotten fangede Carl Valentins interesse, der tilsyneladende ikke havde kædet den slags teknologi sammen med svineproduktion, og at der er en følgeindustri, som sikrer innovation og arbejdspladser i Danmark.

Afslutningsvis lagde Carl Valentin dog ikke skjul på, at han helst så svineproduktionen minimeret, og at alle svin skulle være økologiske. ●

SF’s dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin, er veganer, og han

Knud Kjær Knudsen forklarede Carl Valentin, miljø-, dyrevel-

blev ikke omvendt af at besøge Knud Kjær Knudsen i hans

færds- og fødevareordfører for SF, om miljøeffekterne ved

ellers nye og indbydende slagtesvinestalde.

hjælp af store plancher i stalden.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

Landbrugsmaeglerne.dk

Resultaterne tæller - siden 1970

Vi har på det seneste oplevet stor omsætning af produktionsejendomme – ikke mindst svineproduktionsejendomme. Der er mange, der gerne vil købe og der er også en del, der kan!!

produktionsanlægget sælges til en svineproducent og jorden sælges til en investor for at kunne gennemføre en handel.

Vi har stadig købere – både unge landmænd og investorer.

Der hvor vi har udfordringer, er finansieringen af købet for især unge landmænd. Bankerne stiller som udgangspunkt krav om, at køber skal kunne finansiere 25% af købsprisen med egne midler. Vi må i nogle tilfælde lave løsninger, hvor

Så hvis du overvejer salg, er du velkommen til at kontakte os på 8624 4000.

Vi bygger nyt moderne slagteri Bliv leverandør og få et godt og tæt samarbejde!

Tørskindvej 19 · DK-7183 Randbøl · info@danepork.dk · +45 7588 3866

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

17

På staldbesøg med Landsforeningen Det var en overraskelse for flere, så digitaliseret moderne svineproduktion er.

Her er det driftsleder Tina Lyngbek, der fortæller om den digitale styring af ventilation, transponderfodring m.v. i Jørgen Kjørups stalde.

Lærerstuderende bliver vist rundt i

Når skolebænken flytter ud på staldgangen Af Anne Wolfenberg

”Foderet lugter faktisk mere end grisene”, ”det er interessant, at det (svineproduktionen, red.) er så teknologisk”, ”grisene har ikke så meget plads”, ”det har været en øjenåbner, at der bliver kælet og snakket med grisene”, ”landmanden var god til at fortælle”, ”jeg er overrasket over, så meget forskelligt foder grisene får”, ”der er ikke så mange fluer, som jeg troede”, ”det sætter rammerne for at diskutere emnet”, ”jeg er spændt på, hvordan skoleelever vil reagere på det her”.

Dette er blot et udpluk af udsagn fra lærerstuderende som afslutning på en anderledes torsdag i september. En dag, hvor Danske Svineproducenter havde fået lov til at flytte biologiundervisningen ved seminariet i Vordingborg, professionshøjskolen Absalon, en lille halv times kørsel ud i en af staldene hos svineproducent Jørgen Kjørup ved Stubbekøbing.

Lærerstuderende på tur Den anderledes undervisningsdag begyndte dog i vante rammer i klasselokalet i Vordingborg midt på formiddagen, hvor Jacob Drehn, professionsbachelor og projektansat i Danske Svineproducenter, gav halvanden times

Jørgen Kjørups stalde fra 1996.

indføring i almindelig dansk svineproduktion. Derefter begav de ni lærerstuderende, deres underviser, John Andersson, Jacob Drehn fra Danske Svineproducenter samt Svineproducentens udsendte sig i bus, den lille halve times kørsel til Jørgens Kjørups svineproduktion ved Stubbekøbing, hvor Jørgen Kjørup og driftsleder Tina Lyngbek viste rundt i én af Jørgen Kjørups to sobesætninger.

Cirka klokken tre var de studerende tilbage på seminariet i Vordingborg med bagagen fuld af indtryk og mere viden om svineproduktion, end de fleste af dem havde, da dagen begyndte.

Startskud til folkeoplysning I Landsforeningens sekretariat havde vi set frem til denne dag med stor spænding og forventning. De ni lærerstuderende var nemlig det første hold studerende, som Landsforeningen havde fået lov at berige med en dag i grisens tegn via pilotprojektet ”Folkeoplysning om staldgrisen”, der er finansieret af Svineafgiftsfonden. Ligesom så mange andre initiativer har projektet været forsinket som følge af coronarestriktioner tidligere på året, og derfor var dagen i selskab med de ni lærerstuderende en dag, som vi i sekretariatet havde set særligt meget frem til. ●

Folkeoplysning om staldgrisen Pilotprojektet ”Folkeoplysning om staldgrisen” har til formål at øge danskernes viden om almindelig dansk svineproduktion – altså grise på stald.

Fokus er især to vigtige befolkningsgrupper: Lærerstuderende og journaliststuderende. Eventuelt gymnasieelever.

18

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

Driftsleder Tina Lundbeck viser, hvordan man scanner en drægtig so.

Tina Lundbeck fortalte om kastration. Tina Lundbeck er først uddannet sygeplejerske, inden hun blev uddannet jordbrugs-

Landmandendialog om produkti-

- Vi havde en rig tig god og afstanden mellem onsformer, dyrevelfærd t. landbruget og samfunde v udtryk for, at han - En af de studerende ga or han har en oplevelse undrede sig over, hvorf t er i forsvarsposition af, at landbruget generel grund til, konkludere – for det er der jo ingen lig meget positivt. de han. Det var selvfølge udby tte var, at de Men dagens allerbedste tryk for, at de havde lærerstuderende gav ud vise skoleeleverne, lyst til at komme igen og ser ud i en grisestald. hvordan virkeligheden sitivt.

Det var overordentligt po g.

Alt i alt en rig tig god da Kjørup, Svineproducent Jørgen Stubbekøbing

Landsforeningens mand

teknolog. ”Jeg vil hellere være gris i denne stald end indlagt på et dansk sygehus, for her er der opsyn hele tiden”, fortalte hun om sine erfaringer fra begge verdener.

Underviseren

- I Danmark er vi jo dannede og skal være i stand til at håndtere interessemodsætninger. Det er også vigtigt for alle – for lærere og folkeskoleelever - at lære at træffe et valg på et oplyst grundlag, og der passer et initiativ som det her godt ind.

Der skal tages hensyn til dyrene, men i hvor høj grad, når der skal produceres mad? Hvis man fx fandt ud af, at vi kun kunne have 10 grise på hele Danmarks areal, for at de kunne have det godt nok. Det ville ikke give mening.

- Det er vigtigt at holde sig for øje, at præmissen er produktion, når vi taler svineproduktion, og det er tydeligt, at vi er dygtige i Danmark.

John Andersson, lektor ved professionshøjskolen Absalon i Vordingborg

- Min oplevelse af dagen er, at den forløb godt med oprigtigt interesserede elever og en underviser, der greb det meget objektivt an.

De virkede åbne og stillede relevante og opklarende spørgsmål af både kritisk og mindre kritisk karakter. De vil gerne have mere information, så det er dejligt.

- Jeg oplevede det som en god dag med en god dialog med personer uden fordomme.

Jacob Drehn (tv), professionsbachelor og projektleder

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

19

fortsat

På staldbesøg....

Feedback på dagens oplevelser Hvad var din bedste og dårligste oplevelse i dag?

Det sagde de studenrende:

- Det værste var lugten.

Mikkel Falkenløve - Jeg kunne godt lide, at landmanden sagde: ”Jeg sælger liv”.

Sarah Munk

- Jeg er bange for dyr, så det var lidt svært. Hvis det havde været køer, var jeg i hvert fald ikke gået derind.

Men det var spændende, for landmanden var god til at fortælle og svare på spørgsmål.

Amanda Hvidberg

- Det var en god rundvisning.

Hans Rørdam

- Det ved jeg ikke, men det var ikke dårligt. Det er en god ide. Det sætter rammerne for en diskussion, og det bliver spændende at få skoleklasser med ud sådan et sted som her og diskutere etik.

Magnus Mør

- Jeg kunne godt lide, at vi kom rundt og så det hele.

Sådan husker jeg det ikke sidste gang, jeg besøgte en svineproduktion. Da var det ligesom vi kun var ét sted.

Jacqueli Frigg

Overraskelser

asket over at se eller høre i dag?

Er der noget, du er blevet særlig overr

- Der er ikke så mange fluer, som jeg havde regnet med.

John Andersson, lektor

- Jeg er overrasket over, så meget forskelligt foder grisene får.

Jacqueli Frig g, studerende

- Der var en ny lugt hvert sted (i hver staldsektion, red.).

Sarah Munk, studerende

ene ikke bare står - Det var en øjenåbner for mig, at gris snakket med dem. der, men at der både blev kælet og Amanda Hvidberg , studerende

Det fik smilene frem, at Jørgen Kjørup uden videre kunne sætte sig på en so. En glimrende anledning til at fortælle om soens brunst og inseminering.

20

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

BILLETTER SKAL KØBES ONLINE

BESØG NORDEUROPAS FØRENDE LANDBRUGSMESSE 19.-22. JANUAR 2021 • Agroindustriens naturlige samlingspunkt • Leverandørerne til verdens bedste landmænd • Faglige events, vidensdeling og innovation

agromek.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

21

Dyrevelfærd:

d r æ f l e v e r Dy

Nok er nok – slut med urealist

Landsforeningen har spurgt jer medlemmer, hvor langt I dem, der besvarede spørgsmålet, er overvejende enige i at vil gå ift dyrevelfærd i de kommende år. Mange tak til alle bevare målet om 9 procent døde søer (figur 1). jer, der brugte jeres kostbare tid på at svare. Jeres svar er Efter at sodødeligheden ifølge Daka-tal faldt over en periuvurderlige for Landsforeningen i vores arbejde for vores ode på 9 år til 11 procent i 2017, det laveste tal siden 2000, medlemmer og for alle danske svineproducenter. er den steget siden til 14 procent i 2019 – og altså desværre • Vi kan ikke holde til kritik af så mange døde grise. vi er nød til at sætte dagsorden selv. Ellers er der andre der Baggrunden for undersøgelsen er den såkaldte dyre- Tror detPasser gåetdem i den forkerte retning i de forløbne år. Derfor spurgte vi, meget godt at sætte en ny dagsorden.

Vi skal have nye avlsmål. Store stærke grise ved fødsel og fravænning. Søer med meget råmælk og gode mod velfærdshandlingsplan, som daværende fødevareminister om man burde forhøje målsætningen til fx 13 procent døde Brok skal avles væk hvis vi kan. muligt athvilket være under der skal ikke meget for atafvælte læsset og så kan du have store Dan Jørgensen søsatte i 2014. En handlingsplan, der var • 15 % er naturligvis søer i 2015, varmen i tråd med cirkatil1/3 besvarelserne, at rette det op så behøves man ikke krontrold også som en ekstra stress faktor bare fordi der er et mål der sig baseret på en aftale om en række urealistiske mål, som mens en større andel på 48 procent var uenig i dette.

2a) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at vi skal fastholde et mål om 9 fødevareministeren blandt andet havde indgået med døde søer.”?

Landbrug & Fødevarer. Handlingsplanen udløber med Meget enig 10% udgangen af i år.

Og spørgsmålet er, hvad der kommer til at ske, når 39% Enig perioden udløber! Kan vi vente nye initiativer fra den røde 15% Hverken eller regering? Skal vi komme det i forkøbet ved selv at sætte 24% Uenig nye mål – og i givet fald hvilke? Nogle af de spørgsmål har Meget uenig 8% Landsforeningens bestyrelse arbejdet med i det forløbne år, og det er det, som mange af jer også har været så venli5% Ved ikke / ingen angivelse ge at svare på.

0% 25% 50% 75% 100 Det er vigtige besvarelser som vil ligge til grund for vigti2b) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at vi skal sætte et nyt mål om 1 ge beslutninger, som angår alle danske svineproducenters Figur 1. Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jeg mener, vi skal døde søer i 2025.”? fremtid. fastholde et mål om 9% døde søer”.

Meget enig 7% Som det fremgår, er der blevet spurgt bredt, og overordnet set er medlemmerne forholdsvis enige om, at nok er 26% Enig p dlingsplanen under lu an sh rd lfæ nok, og det er hertil og ikke længere.

Dyreve Hverken eller

n stadig langt ige 37% Uenig Tæt på målstregen – me

Sodødelighed I 2014 satte Landbrug & Fødevarer Svineproduktion et mål om 9 procent døde søer i 2018, men det mål er ikke nået.

Medlemsundersøgelsen viser, at en overvejende andel af

14%

n

lan fra 2014 er ldte dyrevelfærdshandlingsp ster Dan Jørgensens såka 11% fødevaremini målene iuenig Få af Meget . igen t lang åder er der stadig opfyldt, men på visse omr marts ødeerklæring” fra den 13.

fælles såkaldt ”Topm teren punkter. Foruden minis 2014, der indeholder syv i alt 12 repræsentanter ringen underskrevet af erklæ er i nister Den landbrugs- og fødevaremi ganisationer - iblandt flere Dan Jørgensen, der var fra forskellige interesseor , Landbrug de 0%at øge dyrevelfærden for 25% 50% , Dyrenes Beskyttelse 75% 100 perioden 2013-2015, ønske Danske Dyrlægeforening ktion den såkaldte produ 2014 Svine juni i for r han te cente søsat danske grise. Derfor & Fødevarer (L&F) og Viden en . Sidstnævnte i skikkelse dyrevelfærd for svin” med ktion) bedre produ for lan Svine lingsp Seges ”Hand (VSP, nu nd Martin Merrild og Asger opfyldt senest i 2020. række mål, der skal være L&F-formand og -næst forma og 2018 Igen er der forskel på staldsystemer og det frem i lyset.

Det afhjælper ikke at rman vi bare siger n. 9 % og vi næste d i 2015, 2017, eret skal d Erik Larse Handlingsplanen er evalu Krogsgaard samt VSP-fo gået? skete så det er men hvordan de fra marts til juni 2014 ret 2019, i efteråsom staldsystem, eller laversenes en ny modarbejder dette mål. t herregl I den efterfølgende perio men at der for dt, gens syv underopfyl er klærin mål få at ødeer en opformering af topm Den korte konklusion er, der er, 1. smål dødelighed afhænger af transport egethed er i handlingsplanen jf. tabel igen. Det forkromede spørg flere af målene er langt skrevne punkter til ni punkt gen af 2020. For evalueringer, der inden teksttungefor at nå i målen Enhver producent ønsker atisksende soudgan til slagt med en pæn afregning i stedet en udgift til Daka det er realist er nogle lange og omhellere Det NEJ. t i år, som gør det svært korte svar – desværre i 2015, 2017, 2018 og senes nogle af målene er det udkom r organ fra begynmere e. Derfo For at imøde komme dette ønske syntes nogle jeg af der skal op for medicinsk sanering.

Og at store e heltåbnes målen i forhold til målen status lle aktue den kue Det står lysende klart, at at overs te mål så konkret umiddelbart er uden for de enkel liste status for af været så ambitiøse, atide fokusere mere på at optimere Danmark ved forekshar nationalt prrs.

Isted for at brænd vi forsøgt at sanering delsen har produktionen målene en. Det drejer sig især om dyrenes biologiske formå som mulig t i tabel 2.

Kina på nogle der løber fra aftalen.s overlevelse, som det fremgår af figur 1 og for pattegrisene

Ved ikke / Afingen angivelse Anne Wolfenberg

5%

2) Kommentar?

• • • •

• • •

• •

22

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

de til dødfor at komme i mål.

Mål om lavere sodødelighed giver rigtig god mening, her er der god mulighed Fra leven 2. ret over af de ni punkter var uænd Mens målet for de otte Mere realistisk end 16 % total døde Sådan gik det til rene af en skuld et påtil er placerso Død so =tab/udgift, hvorimod enlanen leveret slagteriet er en indtægt.

Handlingsp Med de transportregler, som vi har i Danmark, så vil de blive aflivet søer med f.eks. rektalprolaps og halthed bl at de nemt kunne slagtes. De er bare ikke lovlige at transportere og tæller derfor med i dødeligheden.

Vi afliver flere og flere søer, da vi er bange for at de ikke er transportegnet.

Dødsårsagen skal kendes

- medlemmerne har talt...

tiske mål

Samlet status

Pattegrises overlevelse

Ny

0%

I topmødeerklæringen fra 2014 forpligtede Landbrug & 72% Distribueret Fødevarer sig til at øge pattegriseoverlevelsen med en gris 4% Nogen svar pr. kuld indtil 2020. Dette upræcise mål kunne tolkes på for24% Gennemført skellig vis. Hvis det indebar én ekstra fravænnet gris pr. kuld ift 13,5 fravænnede grise pr. kuld i 2014, så blev dette opnåFrafaldet 0% et i 2017 med 14,6 fravænnede grise pr. kuld. Men først 0% 25% 50% 75% 100% i 2017, halvvejs i målperioden, valgte FødevarestyrelsenSamlet status 1a) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at vi skal fastholde Fødevaresty egenhændigt at fastsætte et mål om en biologisk uop- om en totaldødelig på 16 %, som Fødevarestyrelsen indførte i 2017.”?

Ny 0% nåedelig totaldødelighed (dvs. inkl. dødfødte grise) på 16 72% Distribueret Meget enig 5% procent.

4% Nogen svar På den baggrund har Landsforeningen spurgt medlem17% Enig 24% Gennemført merne, om der er opbakning til Fødevarestyrelsens mål 15% Hverken eller om en totaldødelighed på 16 procent. Det klare svar ifølge Frafaldet 0% 34% Uenig besvarelserne, der er vist i figur 2, er, at det er der ikke.

Meget uenig

0%

25% 24%

Du kan læse mere om Dan Jørgensens topmødeerklæring og dyrevefærdshandlingsplan fra

0%

Meget enig

i 2017”.

5%

34%

uenig et Meget alternativt Hverken eller

Løsdrift

Kastration

Halekupering

2) På sigt skal alle Landbruget har som målaf søer gå i løsdrift sætning, at mindst 10 % fri i diegivende søer skal gå faresstalden i 2020 3) Stop for kastration målLandbruget har som af pattegrise sætning, at kastration uden bedøvelse skal ophøre senest i 2018 Andelen af halekuperede smågrise skal nedbringes

Handlingsplan** Detaljerede mål grise skal være Overlevelsesraten for patte i 2020. Dette hævet med én gris pr. kuld pattegrise vende overle svarer til 6.000 flere

reduceres gennem Forekomsten af mavesår ntrol bl.a. styrket sundhedsko

projekt

halm og hele haler) Dyrevelfærd (hangrise, rojektet", hvor indarbejdes i "månegrisp res efter output svineproduktionen regule dyrevelfærd og miljø, til n inkl. øget hensy

Valgmulighed for forbrugerne

7) Større valgmuligSlagterierne og detailhed for forbrugerne at handlen forplig ter sig til arbejde for at give forbru gerne mere information d om og større valgmulighe i forhold til produkter med bedre dyrevelfærd

• • •

pattegrise skal

Mavesår

markant 5) Styrket indsats Forekomsten af mavesår mod mavesår reduceres genem bl.a. styrket sundhedskontrol der 6) Dyrevelfærd i Fokus på staldindreting Dyrevelfærd indarMånegrisprojektet tilgodeser dyrevelfærd bejdes i månegris-

1) Kommentar?

bedøvelse i 2018, 1) Stop for kastration uden ise: 500.000 (5%) 2) Øget produktion af hangr ornelugt af tion reduk i 2017, 3) Avl for Andelen af halekuperede nedbringes markant

ere under visning

produktion en forplig ter sig til Slagterierne og detailhandl gerne mere inforat arbejde for at give forbru ulighed i forhold mation om og større valgm elfærd dyrev til produkter med bedre

Tilbyde efteruddannelse

75%

100%

af landbrugsmedar-

39%

24% forslag spurgte 16%

100%

1b) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at vi skal fastholde et mål om en 5% Ved ikke / ingen angivelse dødelighed fra fødsel til fravænning på maksimalt 15 procent.”?

pr. dag center for Der henvises til målet Viden satte i 2014 om en Svineproduktion (VSP) 2018 sodødelighed på 9 % inden tning fra 2011 Der henvises til VSP's målsæ ende søer skal løsgå de af % 10 st om, at mind gå løse i 2020

4) Færre pattegrise skal halekuperes

50%

Som vi også medlemmerne, erangivelse tilhænger 4% af et mål om en dødelighed fra fødVedom ikke /de ingen 18% Uenig sel til fravænning på 15 procent, hvilket der overvejende 0% 25% 50% 75% var enighedMeget om uenig jf. figur11% 3.

velse. det ikke længere om overle oden. Deref ter handler i et nyt mål om reduk tion I stedet blev der udarbejdet ● l. artike næste i herom totaldødelighed. Mere

1) Flere søer skal overleve

25%

15% 11%

Hverken eller Meget enig Uenig Enig

én gris pr. kuld i 2020

100%

fastholde målet om en totaldødelig på 16%, som FVST indførte

forløbne år i Svineproducenten nr. 1, 2020.

ing vs. handlingsplan Tabel 1: Topmødeerklær Topmødeerklæring* Emne Overskrift Mål 1) Flere pattegrise Landbruget arbejder hen e evels Overl skal overleve imod, at overlevelsesraten for smågrise er hævet med

75%

1b) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at vi skal fastholde et mål om en Figur 2: Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jeg mener, vi skal 17%maksimalt Enig dødelighed fra fødsel til fravænning på 15 procent.”?

2014 samt opfølgningen på målenes opfyldelse i de

at målet der det mærk værdige, evalueringsperioden, skete tion gris pr. kuld fik en ny defini om én ekstra overlevende perihalvt henne i evaluerings i evalueringen i 2017 – altså

50%

1a) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at vi skal fastholde Fødevarestyr 4% Ved ikke / ingen angivelse om en totaldødelig på 16 %, som Fødevarestyrelsen indførte i 2017.”?

Meget enig

0% 11%

25%

50%

75%

100%

Fordrer jo også at der er plads tilEnig at behandle de dyr der er syge inden for rammerne af gult kort 39% Data fra friland og øko skal ud af statistikken ligeledes skal data fra fritgående søer i farestald. Der skal laves sæ for det forskellige staldsystemer så ledes at det 16%politiske system kan se forskel. Lige nu blandes æbler og pære Hverken eller Det er totalt tåbeligt at indføre sådan mål som kun giver mening bag et skrivebord uden nogen former for prakti forståelse for vigtigheden og biologi 18% Uenig

Hvem har med noget levende gøre og så være ligeglad med dødelighed endnu mindre når det ovenikøbet er e 11% Megetatuenig eksistens grundlag 5% Ved ikke / ingen angivelse 0%

1) Kommentar?

• • •

25%

50%

75%

100%

Fordrer jo også at 3: derMedlemmernes er plads til at behandlesvar de dyrpå der udsagnet: er syge inden for rammerne af gult kortaf Figur ”Jeg er tilhænger Data fra friland og øko skal ud af statistikken ligeledes skal data fra fritgående søer i farestald. Der skal laves sæ et mål om maksimalt 15% døde fra fødsel til fravænning”. for det forskellige staldsystemer så ledes at det politiske system kan se forskel. Lige nu blandes æbler og pære s Det er totalt tåbeligt at indføre sådan mål som kun giver mening bag et skrivebord uden nogen former for praktis forståelse for vigtigheden og biologi SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020 23

3%

Uenig Meget uenig

D yr e v el f æ r d

0%

- medlemmerne har talt...

Ved ikke / ingen angivelse

1%

0%

25%

50%

75%

100%

3c) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener ikke, vi skal have et mål om løsg farestalden.”?

Meget enig

39% 29%

Enig 15%

Hverken eller Uenig

9% 5%

Meget uenig

3%

Ved ikke / ingen angivelse 0%

25%

50%

75%

100%

3d) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at det er fornuftigt at fremtidss 4: Medlemmernes udsagnet: ”Jeg mener ikke, vi produktion,Figur idet man stiller om til løsesvar søerpå i farestalden.”?

skal have et mål om løsgående søer i farestalden”.

Meget enig 6% 19%

Enig

Meget enig Hverken eller Enig Uenig

Meget uenig

31%

19%

8% Hverken eller 12% Meget uenig Meget enig 3% Uenig 3% Ved ikke / ingen angivelse Enig Meget uenig 0% 0% 10% Hverken eller 1% Vedeller ikke /uenig ingen angivelse enig er du i udsagnet: 4% Uenig

3e) Hvor eksisterende stalde til løsdrift.”?

57%

41%

0%

45% 34% 25%

50%

75%

100%

„Jeg mener ikke, at det er realistisk at omby 25%

3%

50%

75%

100

3c) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener ikke, vi skal have et mål om løsg Figur 5: Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jeg mener, det må 4% Ved ikke / ingen angivelse farestalden.”?

være op til den enkelte svineproducent at vælge den produkti0%

Løsgående, diegivende søer

25%

50%

Meget enig bedst til vedkommende” 39% onsform, der passer

75%

100

3f) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, vi skal have et mål om, at nybyg

I topmødeerklæringen fra 2014 var der et mål om, at alle 29% farestalde udelukkende er tilEnig løsgående søer.”? søer på sigt skal gå løse. Der er imidlertid et dilemma mel15% Hverken eller lem hensynet til soens velfærd og pattegrisenes velfærd, Meget enig 4% 9% Uenig idet pattegrisedødeligheden, alt andet lige, er højere i 15% Enig 5% Meget uenig systemer til løsgående søer, hvilket 73 procent erklærede 20% Hverken eller sig enig i.

3% Ved ikke / ingen angivelse 34% Uenig Vi spurgte bredt. Både, om vi skal love, at alle nye stalde 0% 25% 50% 75% 100 24% Meget uenig fremadrettet indrettes til løsgående, diegivende søer kon3d) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at det er fornuftigt at fremtidss tra, at det må være den enkeltes individuelle valg. Generelt 3% søer i farestalden.”?

Ved ikke / ingen angivelse produktion, idet man stiller om til løse var holdningen, at vi ikke skal love noget, men at det må 0% 25% 50% 75% 100 Meget enig 6% være den enkeltes individuelle valg. Der var heller ikke til3g) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, vi skal love, at alle farestalde – slutning til, at det kan være en god ide at fremtidssikre sin Figur 6: Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jeg mener, vi skal 19% Enig diegivende gamle - er indrettet til løsgående søer i år 2030.”? produktion med stier til løsgående søer. Det fremgår alt have et mål om, at nybyggede farestalde udelukkende er til 41% Hverken eller Meget enig 3% sammen af figur 5-8. løsgående søer”.

Uenig Enig

Fakta om undersøgelsen

Meget uenig Hverken eller

0%

19%

12% 7% 3%

Ved ikke / ingen angivelse Uenig

24%

Undersøgelsen blev udført som en spørgeskemaundersøgelse blandt 0% 25% 50% 75% 100 63% Meget uenig Landsforeningens medlemmer i juni måned 2020. 176 personer besvarede 3e) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener ikke, at det er realistisk at omby alle spørgsmål, hvilket er tilfredsstillende for undersøgelsens validitet.

3% Ved ikke ● / ingen angivelse eksisterende stalde til løsdrift.”?

0%

24

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

25%

50%

75%

3) Kommentar?

•

Når vi taler om dyrevelfærd i farestalde hvem skal vi så beskytte, soen eller pattegrisene ?

I min verden er det de svage som skal beskyttes og i det tilfælde her må det være pattegrisene.

100

Uenig

9%

17

5%

Meget uenig

0%

25%

50%

75%

3%

Enig

1%

Hverken eller 5

1%

9

3%

Ved ikke / ingen angivelse

Meget enig

20%

Uenig

100%

74%

Meget uenig

3d) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at det er fornuftigt at fremtidssikre sin produktion, idet man stiller om til løse søer i farestalden.”?

Ved ikke / ingen angivelse

2%

Respondenter

0% 12 Meget enig

Meget enig 6%

•

41%

Hverken eller

• •

19%

Uenig

3%

Ved ikke / ingen angivelse

50%

75%

100%

Lad markedet bestemme. Løsgående = højere pris 16% eller 76Hverken En masse spørgsmål om noget markedet/efterspørgslen bør løse

Meget enig 22% Jeg mener at det er for farligt for medarbejderne, og større risiko for smågrisene, at blive klemt, hvor soen går lø 20% Uenig 36 Det kan kun gælde nybyggeri, og gerne 2035 i stedet for 22% men kræver også det rigtige management Eniggiver arbejdsglæde • løsgående søer performer rigtig godt, 26% 22Meget uenig • Det er direkte modstridende, når vi snakker lav pattegrisedødelighed 27% Hverken eller • Ved nye farestalde er det ok, men gamle der kører nedslidning skal kunne køre så lang tid som muligt.

4% Ved ikke / ingen 6 angivelse • Ved nybyggeri måske ved renovering af stalde der måske er 15 år, totalt tosset, kig lige på din dåbsattest før du 15% Uenigisær ved bygge om, min er for gammel. gælder udtalelsen i år 2030 0% 25% 50% 75% 100% 75% 100% • Det ville være helt urimeligt for dem som har investeret i alm kassestier i 2018 9% Meget uenig • Miljøbelastningen fra løsgående søer i farestalden er meget højere end i traditionelle stalde.

Gyllens overfladear 4) Kommentar? realistisk at ombygge •

12%

Meget uenig

25%

4c) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at vi skal stoppe med at kastrere 18% Enig 35 hverken er en fordel i forhold til dyrevelfærd eller produktionsøkonomi.”?

19%

Enig

16%

0%

25%

50%

3e) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener ikke, at det er Figur 7: Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jeg mener, at •detVienkastrerer Figur 9:dispositions Medlemmernes svar på ”Jegformener, besætning med problemer væreVi umuligt at lave ikke for sjov.

Det er et indgreb i vil grisen. laverudsagnet: hul, medløsdrift. mulighed infektion. at Det vi tager tid og vi er ksisterende stalde til løsdrift.”?

5% Ved ikke / ingen angivelse •

Nye farre stalde skal have mulighed for løsgående søer, men pt. er det en meget dårlig løsning fra dag 1. Måske

•

Det var en befrielse at slippe for at kastrare tilbage i 90érne men hvis der ikke er købere til kødet hjælper det jo li 0% 25% 50% 75% 100% siden kravsenest om løsgående søer i farrestalden.

Det vi resulterede i at dødlighed gik fraen 10 20 % døde. kastration uanset hvordan og Så hvor mange gange smerte behandler være en til tabersag i 2025. må slagterierne sørge for vil ataltid finde løsning i

skal være afsætning for kødet og slagteriet skal kunne håndtere det. Så er vi klar. er fornuftigt at fremtidssikre sin produktion, idet man stillerder skal stoppe med at kastrere grise, der slagtes i Danmark, f.eks. med tiden løse problemet med høj dødelighed i farresti ved løsgående søer. Ved Bornholmergrise produktion fik

om til løse søer i farestalden”.

•

4b) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, vi skal adoptere den tyske plan om, atuenig • Det det er afgørende nok mest inventar folket forholdende om da er endet rigtig god for deres penge p •4d) er at forbrugeren har til produktions ukasteret kød før vi forlanger at det presse ud til markedet.

Hvor enig eller erdet duviltillid ilave udsagnet: forhold til gamle afsætning af kødet”.„Jeg mener, at vi skal stoppe med at kastrere • Dette mine skal stalde er 15-45 og de kan holde i mange år endnu. Skal jeg så slukke min prod. ned fordi de ramm udvikles nårårder er accept grisene skal i fuld bedøvelse under kastration.”? slagtes i Danmark, f.eks. senest i 2025. Så må slagterierne sørge for at finde en løsning

Holdninger til kastration

bedre hvisRespondenter der skalpris ombygges væsentligt så kunne • Hvis vi var kandet få den samme vil jeg meget gerneatstoppe nu det komme ind som et tiltag. af kødet.”?

• Vi ombyg i eksisterende lade sig gøre, koster dog for på meget derfor til er samme det ikkepris, attraktivt økonomisk •afsætning vil gerne stoppe medkan at kastrere, men det vi skal være sikre at vi plads, kan afsætte eller næsten sam Meget enig enighed 3% 5 Der er overvejende om, at stop for kastration er•• Slagterierne Er vi nu helt sikre søer løser verdens og giver svineproducenter "license toover produ SKALpå herattilløsgående at tage ansvar, ind tilalle dato har de,problemer med held lagt alt ansvar og alle omkostninger på ikke sikker på. Herr Danmark aner ikke et suk om hvader der sker påspørg staldgangen. bare hos fordiSusanne 10 ekstrem producenterne.

Huskog atfru test udstyret til detektion af ornelugt udviklet, igen ind Og til dette Stø et ønskescenarieEnig - både aht. dyrevelfærd og produktionsMeget enig 19% 1% 1 skriger efterbrug løseimprovak. søer i farestalden - så tror alle politikere at det reder hele verden.

Alternativ

økonomi, fremgår det af figur 8. Selvom mange ønsker •• Det Hvisskal løsgående diegivende søer indføres EU er jeg med på det, men vi skal ikke have flere konkurrenceforv minimum være på EU-plan Enig i hele16% 1% Hverken eller 1 Danmark.

Kan vi få en merpris i markedet, vil det også være ok flytter med flere løsgåendebare diegivende søer, men • Det hjælper jo ingenting at forbyde kastration i Danmark, for så produktionen ud af landet, med man mindm at stoppe med at kastrere, er der dog også forståelse for det er soen eller pattegrisenes man vægter 24% højest, da løsgående diegivende søer vil giveafflere klemte gr fundet en løsning, som sikrer envelfærd god afregningspris og en sikker frasortering af kød der smager orne.

20% Uenig 37Hverken eller hensynet til afsætningen af kødet (figur 9-10). Endelig er • 4d gøre målet på vi deskal 15 % døde umuligt attil opnå indenfor overskuelig fremtid.

- jeg mener have slagterierne at løse afsætningsproblemet før vi kan stoppe kastrationen. det være på til den enkeltes temperament 21% Uenig Meget uenig 136 der bred enighed om, at den danske lokalbedøvelse 74% er •• Lad Jeg har svært ved at se den dyrevelfærdsmæssige gevinst 4e - Vi skal have afsætningen på plads inden vi sætter årstalved på at slippe søerne løs i farestalden med den konse 17% Meget uenig dødeligheden for pattegrisene stiger til det dobbelte.

Jeg har tidligere været Antoniusproducent og kan konstate tilstrækkeligt (figur 11), og at der ikke er nogen grund til at • svær problematik som ikke kun er slagteriernes problem, men også avlernes 2% Ved ikke / ingen angivelse 4 sombedste har bygget til løsgående søer har voldsomme med pattegrisedødeligheden.

Herudo • Den mådenyatfarestald løse kasterationsproblematikken på er ved problemer at undgå kasteration.

Det er bedst for dyrevelfæ adoptere tyskernes plan om fuld bedøvelse under kastrati-kasteration 2% Ved ikke / ingen angivelse sig, at forbrugerne ikke er villige til at betale meromkostningen med det resultat at Antoniusproduktionen løbend med bedøvelse af den ene eller anden art er tidskrævende/belaster økonomien.

0% 25% 50% 75% 100% indskrænket.

• Det vil være fantastisk med et stop for kastration. Men hvis kødet ikke kan sælges til minimum samme pris som on (figur 12).

4c) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at vi skal stoppe med kastrere, dakan det 25% så glem det.50% 75%pisk.

100% • ingen Såatlænge ikke få en merpris for0% at lave noget ekstra, Hellere gulerod end gangman på jord. derkunne gode sælge penge kødet i løsgående diegivende søer, så vil alle jo lave det over tid. skal verken er en fordel i forhold til dyrevelfærd eller produktionsøkonomi.”?•4e)viVar Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg går ind for et fuldstændig stop for kastr Meget enig

22%

Enig

22%

Respondenter jeg ved om de gamle stalde skaldet være lavet om ipå udsagnet: ”Jeg går ind for et •• Skal der ikke etFigur fuldstændigt stop til skal være hele EU. 10: Medlemmernes svar i dag end i morgen, menmåtte allersenest i 2030.”? det kunne være bedre hvisslagterierne man ikke renoverer dem dette ?tidspunkt •hellere Hvor blev udstyret af som brugte i et enkelt år fra i 90erne 41 fåstop fuldstændig for kastration, hellere i dag end i morgen, forbruger oglidt politiker alt de vil betale for, det har dog altid tidligere været erhvervet som har skulle levere •• Det betyder om detkan er nationalt EU eller globalt for produktet • Det skal være afsætningen der bestemmer om en gris skal kastreres.

Fra soholders side vil det kun være en ford men allersenest i 2030”.

40 det må være afsætningen er ibestemmende.

Men hvorfor kanikke, Spanien afsætte ornegrise?

4a)men Hvor enig eller uenig erderdu udsagnet: „Jeg mener lokalbedøvelse inden kastra

• vil gerne stoppe med kastration hvis det ikke påvirker økonomien.

49 nok.”?

• Det må som minimum være på EU plan, det vil dog give DK nogle udfordringer med eksporten ud af EU ... tror jeg • syntes det er er synd og skam og ødelægge en god orne gris og det er et lorte arbejde 15% Uenig 27 • Jeg har leveret hangrise i 35Meget år så enig jeg har 7% ingen holdning til den del af problematikken.

• afsætnings mulighederne skal bestemme hvad vi producerer, da der ikke er god afsætning af kød fra grise med 9% Meget uenig 17 smag har vi stadig en udfordring der.

10% Enig • Det er total falliterklæring 5% Ved ikke / ingen angivelse 10at der stadig kastreres grise - viden og teknik er til at det kan undlades - Men vi skal ha 12% Hverken eller med; hellere i dag end i morgen.

Det er rent molboarbejde at kastrere grise.

• Jeg går ind for fuldstændig stop i hele EU, hvis det kan håndteres så der ikke kommer ornelugt i kødet, da vores 0% 25% 50% 75% 100% 26%tiltag som gør at vi kan droppe kastrationen, fx kønssor Uenig i fare, og mener helt sikkert at vi skal arbejde videre med enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at vi skal stoppe med at kommer kastrere • Igen det grise jo an påder forbrugerne. Jeg er helst fri for at kastrere, men hvis kødet ikke kan afsættes er det jo Figur 8: Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jeg mener, at vimin holdning er.

41% Meget uenig 27%

Hverken eller

4d) Hvor lagtes i Danmark, f.eks. senest i 2025. Så må slagterierne sørge for at finde en løsning i forhold til stoppe med at kastrere, da det hverken er en fordel i forfsætning skal af kødet.”?

Ved ikke / ingen angivelse Meget enig

19%

35

21%

Uenig

0%

75%

100%

32

2%

Ved ikke / ingen angivelse

50%

39

17%

Meget uenig

25%

lokalbedøvelse inden kastration er godt nok”.

45

24%

Hverken eller

0%

29 Figur 11: Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jeg mener ikke,

16%

Enig

4%

Respondenter

hold til dyrevelfærd eller produktionsøkonomi”.

4 25%

50%

75%

100%

4e) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg går ind for et fuldstændig stop for kastration, ellere i dag end i morgen, men allersenest i 2030.”?

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

25

•

Dertil må vi følge med.

Stop for kastration skal jo ske i hele EU

•

Hvis vi skal stoppe med at kastrere, kræver det at der er enighed på EU niveau, vi skal jo fortsat kunne eksporte smågrise. Men hvis det er muligt ville det da være skønt at slippe for det job.

D yr e v el f æ r d •

samme regl fpr hele EU, så er det ok

•

Lad os finde en løsning der kan bruges for alle parter før vi stopper med at kastrere måske stor fokus på forskn bruger penge på noget der ikke nytter noget

- medlemmerne har talt...

5a) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener ikke, at det er i orden, når dansk myndigheder 4b) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, vi skal adoptere den tyske planstraffer om, at danske svineproducenter for halekupering, så længe det ikke ske EU.”? grisene skal i fuld bedøvelse under kastration.”?

Respondenter

•

På betingelse af at det er hele EU

•

Det er forbrugerne i hele verden som stille krav om kasteration af grise. Det er IKKE landbruget. Derfor mener jeg at landbruget Meget enig 3% 5 Meget enig bør udfordre forbrugerne på deres holdninger. Så de ved at det er dem som kræver det ikke landbruget som ønsker det.

•

Men det skal være på EU niveau

•

1% Enig 1 Slagterierne sover i timen, i andre lande er man stoppet med at kastere, som f, eks Spanien og de har også en stor eksport til

•

asien kan vi læse. Hvorfor kan Danish Crown så ikke sælge kød fra grise der ikke er kastreret 1% Hverken eller hele kastrations billedet kan kun styres af afsætning.

• • • •

Hverken eller 1

Ved ikke / ingen 4 angivelse Hverken eller

samme regl fpr hele EU, så er det ok

21%

Enig

Det må være et spørgsmål om at følge med når EU ligger pres på slagterierne.

Uenig 20% Uenig 37 Meget enig Dertil må vi følge med.

Stop for kastration skal jo ske i hele EU Meget uenig 74% Meget uenig 136 Enig Hvis vi skal stoppe med at kastrere, kræver det at der er enighed på EU niveau, vi skal jo fortsat kunne eksporterer vores smågrise. Men er muligt ville det da2% være skønt at slippe for det job.

Vedhvis ikkedet / ingen angivelse

75%

1% 1% 1% 3% 2% 0% 9%

Lad os finde en løsning der kan bruges for vi stopper med at50% kastrere måske stor 0% 0%alle parter før25% 75%fokus på forskning 100% så vi ikke alle Uenig bruger penge på noget der ikke nytter noget

25%

37%

50%

75%

100%

enig eller 4c) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at vi skal stoppe 5b) medHvor at kastrere, dauenig det er du i udsagnet: „Jeg mener, Europæisk lovgivning er for stra 5a) Hvor enig er du i udsagnet: „Jeg mener ikke, at mener, det er i orden, når danske 51%”Jeg mener ikke, Meget uenig Figureller 12:uenig Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jeg vi til skal Figur 14: Medlemmernes svar på udsagnet: kravet om, at der ikke må halekuperes rutinemæssigt. Derfor bør danske politikere g hverken er en fordel i forhold til dyrevelfærd eller produktionsøkonomi.”? myndigheder straffer danske svineproducenter for halekupering, så længe det ikke sker iRespondenter resten af adoptere den tyske plan om, at grisene skal i fuld bedøvelse er iatorden, når danske straffer danske svinekollegaer i det EU få lavet lovgivningen om.”?

1% myndigheder Vedfor ikke / ingen angivelse EU.”?

Meget enig under kastration”.

22%

Meget enig Enig

22%

Halebid- og kupering Hverken Enig eller

41 for halekupering, så længe det ikke sker i resten Respondenter producenter

75%

af EU”.

Meget enig 137 40

0%

25%

39%

50%

75%

100

5d) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at danske svineproducenter he 41% Enig stoppe med at kupere38 49haler – senest i 2030.”?

21% 27%

Som figur 13-14 viser, er der en udbredt enighed om, at 15% Hverken eller 1% 15% HverkenUenig eller 1 27 Meget enig 2% EU-regler omkring halekupering skal være ens i EU og hånd4% Uenig 1% 1 9% ikke skal stilles skrappere krav til uenigat der 17 hæves ens Meget i EU, Uenig og 3% Enig 1% Meget uenig danske 3% Meget uenig 5 5%end til øvrige svineproducenter i Ved ikke svineproducenter / ingen angivelse 10 8% Hverken eller Ved ikke / ingen angivelse 0% EU. 0% Ved ikke / ingen angivelse 0% 0 25% 50% 75% 100% 26% Uenig Ydermere opfattes halekupering som en god forsikring 0% 25% 50% 75% 100% 4d) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at vi skal stoppe med at kastrere grise der 0% 25% 50% 75% 100% 61% Meget uenig mod de frygtede halebid.

Det fremgår af figur 15-16 samt Hvor enig eller uenig er slagtes i Danmark, f.eks. senest i 2025. Så må slagterierne sørge for at 5c) finde en løsning i forhold tildu i udsagnet: „Jeg mener, at det er for dårligt at så mange 5b) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, Europæisk lovgivning er for stram i forhold kommentarer, medlemmerne har sendt ind. kuperes rutinemæssigt Danmark.”? afsætningafafde kødet.”?

0% Ved ikke / ingeni angivelse til kravet om, at der ikke må halekuperes rutinemæssigt. Derfor bør danske politikere gå til deres Respondenter kollegaer i EU for at få lavet lovgivningen om.”?

Meget enig

Meget enig Enig Hverken Enig eller

19%

39%

16% 24%

41%

5) Kommentar?

• •

0%

35 Respondenter

25%

50%

75%

100

71 29med at se en hel stald Figur 15:leve Medlemmernes svar udsagnet: mener, at danIngen af os, vil kunne medpå slagtesvin, der er ”Jeg gået amok.

Og ingen tør vise en sådan det giver ingen forståelse. Medfører kun et krav om færre grise pr. sti. ske svineproducenter helt skal stoppe med at kupere haler – 45 Den minimale smert der 75 er ved halekupering ifm. kasteration MED bedøvelse er langt bedre dyrevelfærd end ha

grisens liv.senest i 2030”.

27 39 Samme lov i hele EU Vis slagtesvin hvor de er ædt helt op i ryggen, det sker hos de såkaldte velfærdsgrise og lign.

4%17% 7 Meget Uenig uenig 32 Strammere krav skal besluttes på EU plan, og håndhæves alle andre lande også.

1% 1% Meget uenig 24 Meget enig 2% Ved ikke / ingen angivelse Ellers er det kun at flytte produktionen til udlandet.

• Det er dyrevelfærdsmæssigt bedre, at kupere 2%halerne på dag 4 og så undgå halebid end, at alt for mange grise Enig 0% Ved ikke / ingen angivelse 0% 0 25% 50% 75% 100% dermed påføres store smerter og stor risiko for, at infektionen går i ryggen og at de dermed skal aflives.

• stop Det erfor et lille indgreb kontra at se en større9% gris med halebid.

4e) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg et fuldstændig kastration, Hverken eller 0% 25%går ind for 50% 75% 100% • 5d - vi stopper når det kan lade sig gøre, hellere i dag end i morgen, men allersenest i 2030.”?

5c) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at det er for dårligt så mange haler • at ophøret skal være på EU plan 37% Uenig Figur 13: Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jeg mener, euro• Hvis man har set et udbrud af halebid i en klima/slagtesvinestald, vil man ikke forbyde halekuppering. kuperes rutinemæssigt i Danmark.”?

51% uenig Har haft slagtesvin i dybstrøelse, • Er det måske dyre velfærdMeget med halebid. der skete det også. pæisk lovgivning er for stram i forhold til kravet om, at der ikke Det er som politiet i USA nogle betjente skyder de mørke, enkelte grise bider haler, det er hovedet det er galt m 1% og betjent Ved ikke / ingen angivelse må halekuperes rutinemæssigt. Derfor bør danske politikere HverkenUenig eller

15% 21%

gå til deres kollegaer i EU for at få lavet lovgivningen om”.

• • •

• • •

Der mangler hvis et par gode alternativer plads er ikke nok alen 0% 25% 50% 75% 100 Igen afsætning Har produceret med hele haler i 2 år uden store problemer men det sker at vi får halebid hvilket vi aldrig tidlige 5d) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at danske svineproducenter he Dyrevelfærd er langt bedrer hvis de får kuperet halen, efter min mening.

16: Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jegman mener, det kupere haler – senest i 2030.”?

•stoppe syntesmed detFigur er at dumt at have en lov som ikke bliver overholdt så enten stopper med at at kuper i en uge filmer ringer til fødevare og siger tage over herfra og husk at holde dem adskilt er forstyrlsen dårligt at atsåde må mange haler kuperes rutinemæssigt i

Danmark”.

Meget enig

2% 3%

Enig Hverken eller

8% 26%

Uenig

61%

Meget uenig Ved ikke / ingen angivelse

26

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

0% 0%

25%

50%

75%

100

Enig Uenig Hverken eller Meget uenig Uenig Ved ikke / ingen angivelse

39%

5% 32%

3% 8%

5%

eller også må de lave en lov der passer til forholdende

3% Meget uenig Det er simpelthen ikke risikoen værd ikke at klippe haler - selv i den perfekte verden vil der være ét enkelte halebid. Kan man 0% bare undgå ét halebid - så kan det retfærdiggøre at man klipper alle haler i hele verden.

8% Vedeller ikke /uenig ingen angivelse 6d) Hvor enig er du i udsagnet: Igen skal der være ens regler i hele EU og de skal håndhæves ens. Duer ikke at danske landmænd straffes hårdere end resten,

20% medforskes mavesårsindeks men på sigt vil det være dejligt, hvis man kan nå frem til at undgå halekupering, så der skal helt sikkert mere i det. eller måfridefor lave en lov der passer til længe forholdende Jeg også er helst at halekupere, men så mine aftagere forlanger halekupering så har jeg i realiteten ikke noget valg.

Mavesår

6-10 i 2030.”?

0%

25%

50%

100%

„Jeg går ind for et mål om, at der blandt søer 25%

Det er simpelthen ikke risikoen værd at mål. klippe haler - selv i den perfekte verden vil der være enkelte halebid.

Kan man er du i udsagnet: 6d)étHvor enig eller uenig Vi skal ikke have ultimative årstal påikke vores Meget enig 15% Der er stor forståelse for den negative indflydelse af bare undgå ét halebid detløsning, retfærdiggøre at man Så længe man ikke har- så enkan bedre er det den vej viklipper må gå.alle så haler længei hele vi erverden. medlem af EU må vi have ens regler i alle EU

75%

50%

75%

100%

„Jeg går ind for et mål om, at der blandt søer

20% med mavesårsindeks 6-10 i 2030.”?

Igen skal der være ens regler i hele EU ogvelfærd, de skal håndhæves ens. ikke at danske landmænd mavesår for dyrenes og der erDuer stor villighed til at straffes hårdere end resten, Enig lande. men på sigt vilbør detikke være dejligt, hvis kan nå frem til at undgå halekupering, så der skal helt sikkert forskes mere i det. halekupering afskaffes. detman er dyrevelfærd gøre ved men problemet.

Det fremgår afhalekupering figur 17-21.

Jeg er helst fri fornoget at halekupere, så længe mine aftagere forlanger så har jeg i realiteten ikke noget valg. Meget enig Hverken eller 6a)ViHvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at det er vigtigt at danske søer og skal ikke have ultimative årstal på vores mål.

Enig slagtesvin fortsat screenes for mavesår Så længe man ikke har en bedre løsning, er det denpå vej slagteriet.”? vi må gå. så længe vi er medlem af EU må vi have ens regler i alle EU RespondenterUenig lande.

Hverken eller 38Meget uenig

halekupering bør ikke afskaffes. det er dyrevelfærd Meget enig 21%

6a) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at det er vigtigt at danske søer og Uenig Ved ikke / ingen 57% Enigmavesår på slagteriet.”?

102 angivelse lagtesvin fortsat screenes for

2%

Uenig Enig

57% 1%

Meget uenig Hverken eller

16%

Meget uenig

0% 1%

25%

50%

1

er vigtigt, at danske søer og slagtesvin fortsat screenes for 0%

25% 30%

50%

Uenig Enig

30%

0% 63%

Meget uenig 0% Hverken eller 6% Ved ikke / ingen angivelse Uenig Meget uenig

30%

4% 5%

Enig 6%

0%

14%

Respondenter

Enig 6% Uenig 53 14% Hverken eller være, at stadig færre grise Meget uenig 113 Uenig Respondenter 2% Ved ikke / ingen angivelse 10 53Meget uenig 0% 0 2% Ved ikke / ingen angivelse 113 6) Kommentar?

75%

6b) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at målet burde 63% Enig ar mavesår.”?

Hverken eller 6% Meget enig

2%

slagtesvin og søer har,6 så længe jeg vurderer, at min produktionsøkonomi er i orden. De 3 Meget enig 0% jeg 75% ikke, vi skal 100% have et mål for at reducere andelen af mavesår.”?

6b) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at målet burde være, at stadig færre grise Meget enig Figur 17: Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jeg mener, det 3% Ved ikke / ingen angivelse 6Hverken eller har mavesår.”?

Meget enig mavesår på slagteriet”.

44%

4%

indeks 6-10 i 2030”.

3% 2%

Ved ikke / ingen angivelse Uenig

30%

Respondenter 2% Meget uenig 0% 25% 50% 75% 100% 29 38 5% Ved ikke / ingen angivelse 6e) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at det er lige meget, hvor meget 3 Figur 20: 102 Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jeg går ind for et slagtesvin og søer har, så længe jeg vurderer, at min produktionsøkonomi er i orden. De 0% 25% 50% 75% 100% 1 søer er maksimalt 20% med mavesårsjeg ikke, vimål skalom, haveat etder målblandt for at reducere andelen af mavesår.”?

29 6e) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at det er lige meget, hvor meget

16% 21%

Hverken eller Meget enig

44% 15%

51%

100%

28% 51% 28% 25%

50%

75%

100%

En god mavesundhed og 0en god produktionsøkonomi går godt hånd i hånd. Så det må være i alles interesse at h 0% 25% 50% 75% 100% sundhed i besætningen.10 3 tilvækst.

•6) Kommentar? ved mavesår mister grisen 0 for at undgå dette Derfor producenter alt Figur 21:og Medlemmernes svar på ”Jeg det er interesse at h • En god gør mavesundhed en god produktionsøkonomi går udsagnet: godt hånd i hånd.

Så mener, det må være i alles 75% 100% • sundhed om det skal være 10 -20i besætningen. 30% det må fagligheden vurdere, men der er ingen tvivl om at feks. søer der skal malk 0 yde ligedyr meget, hvor mavesår slagtesvin og søer har, så medmavesår mavesår, skal skal meget ikke have mavesår misterder grisen at •derved blandt slagtesvin ertilvækst.

•

2% 0% 0% 0%

25%

50%

6c) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg går ind for et mål om, 2% i 2030.”?

Ved ikke / ingen angivelse 6-10 max 20% med mavesårsindeks 0%

25%

50%

•

Derfor gørlænge producenter for at undgå dette jegalt3vurderer, at min

produktionsøkonomi er i orden.

om det skal være 10 -20- 30% det må fagligheden vurdere, men der er ingen tvivl om at feks. søer der skal malk Derfor mener jeg ikke, vi skal have et mål for at reducere andemed mavesår, dyr der skal yde skal ikke have mavesår 75% 100%

len af mavesår”.

6c) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg går ind for et mål om, at der blandt slagtesvin er Figur 18: Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jeg mener, målet max 20% med mavesårsindeks 6-10 i 2030.”?

burde være, at stadig færre grise har mavesår”.

Respondenter Meget enig

13%

23 39%

Enig 32%

Hverken eller

58

5%

Uenig

9

3%

Meget uenig Ved ikke / ingen angivelse

69

5

8%

15

0%

25%

50%

75%

100%

d) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg går ind for et mål om, at der blandt søer er max

Figur 19: Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jeg går ind for et 0% med mavesårsindeks 6-10 i 2030.”?

mål om, at der blandt slagtesvin er maksimalt 20% med maveMegeti enig sårsindeks 6-10 2030”.

15%

26 44%

Enig 30%

Hverken eller Uenig

4%

Respondenter

79 54 7

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

27

• •

Efter jeg er stoppet med roepiller er usk prøver blevet meget bedre på søerne.

Vi bliver da nødt til at kikke på dyrene og ikke kun på produktionsøkonomien

•

Godt at have et mål for søerne. De skal præstere mere og har et længere liv

•

Oplysningen er rigtig god, men mål er kun for at de kan strammes

• •

Mavesår er et udtryk for dyrevelfærd. Det gør ikke noget at der bliver stillet krav til foderet.

Mavesår er hverken godt for dyr eller økonomi.

•

syntes det er vigtig med en god mave sund hed og bryder mig ikke om mavesår

• •

14%

Uenig Enig Meget uenig Hverken eller Ved ikke / ingen angivelse

D yr e v el f æ r d

34%

2% 19%

1%

- medlemmerne har talt...

14% 0% 25% 50% 75% 100 Mavesårs index siger forlidt om dyrets fordøjelse og trivsels evne 2% Meget uenig 7c) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at alle reguleringer skal være p man kan reducere sit niveau af mavesår ved at give rutine mæssigt halm til dyrene hver dag samt ved at fodre en gang om grundlag ikke baseret 1% på følelser eller fra pres af læger, der ikke har veter Ved ingen angivelse dagen til dyrene og så kun bruge tørfoder. tænk på alt det syre som bliver hældt ned i halsen funderet på dyrene hver dag ikke bare/og fordi man Uenig

skal bruge vådfoder, det er det der er en væsent lig årsag til mavesårene.NB ville du selvspiseviden.”? det der "suppe " som vådfoder det

Antibiotika

• • •

er set i forhold til tørfoder hvor det lugter friskt og der er struktur i det, lige som det ikke giver kamp om foderet når soen eller 0% dyret har masser af tid til at æde i fred og ro.NB bare lige mine holdninger 7c) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: Meget enig Der er overvejende enighed om, at som danske Dyrevelfærdsmæssigt skal andel med mavesår holdes så lavt muligt myndigheder - men uden lovgivning og trusler.

detskalfor i tonsreduceres. (figur 22), ogsig atselv. detHvis er du forkert, atresultater nogle ityper Selvfølgelige mavesår Det giver ønsker top din so produktion har du brug for at dine Hverken eller søer trives bedst muligt. antibiotika vægtes tungere end andre (figur 23 og 25).

Der Meget enig • Vores dyr skal ikke gå rundt med sår i maven, ligesom vi heller ikke skal have halebid. Begge dele er dårlig dyrvelfærd Uenig • jwg har ikke basistilkendegivet, for at vurdere hvor indeks skal ønsker ligge, men reguleringer der bør være et brugbart måltalpå blev at man baseret Enig 7a) Hvor enig eller uenig er du i grundlag udsagnet: og „Jeg mener, at danske myndigheder at uenig et veterinærfagligt ikke på følelser (figur 24). Til skal stoppe medMeget •

25%

50%

75%

100%

„Jeg mener, at alle reguleringer 73% skal være på funderet grundlag og ikke baseret på følelser eller fra pres af læger, der ikke har veteri Mavesår er meget smertefuldt for grisen og dårligt for produktionsøkonomien, så det burde vi kunne gøre bedre bør opgøre forbruget af antibiotika pr. kg kropsmasse i ste24% Enig Jeg mener 20% med mavesår er for meget viden.”?

3% 73%

0% 24%

0%

3% Hverken eller opgøre forbruget af antibiotika i tons aktivt stof, da den metode gang på gang medfører gengæld støttes der generelt op om Gult-Kort-ordningen Ved ikke / ingen angivelse 0% sammenligning af det totale forbrug af antibiotika til hhv. mennesker og svin i Danmark. I stedet Uenig 0% (figur 27). bør myndighederne fremadrettet opgøre forbruget af antibiotika pr. kg. kropsmasse (PCU), da det 0% 25% 50% 75% 100 Meget uenig 0% er det, der har betydning i forhold til udvikling af resistens.”?

7d) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener ikke, at det er i orden, at danske

Figur Respondenter 24: Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jeg mener, at alle

Meget enig

58%

0%

Uenig

0%

Meget uenig

0%

Hverken eller 0 Meget enig Uenig 7 Enig

4%

Ved ikke / ingen angivelse 0%

25%

50%

75%

100%

7d) Hvor enig eller uenigMeget er du i udsagnet: „Jeg mener ikke, 49% at det er i orden, at danske nærfaglig viden”. enig 5 myndigheder vægter tetracyklin unaturligt højt samtidig med at netop tetracyklin er et 32% Enig ved behandling af dyr.”?

0

3%

Hverken eller

25%

baseret på 62 følelser eller fra pres af læger, der ikke har veteri-

35%

Enig

myndigheder tetracyklin højt samtidig med at netop tetracyklin er et 0% Vedvægter ikke / ingen angivelse unaturligt 103 reguleringer ved behandling af dyr.”?skal være på et fagligt funderet grundlag og ikke

50%

75%

7b) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener ikke, at det er i orden, når Figur 22: Medlemmernes svar påregnskabet.”? udsagnet: ”Jeg mener, danske nogle antibiotika højere end andre i Gul-kort

Meget uenig Meget eller enig Hverken

100% Ved ikke / ingen angivelse Danmark vægter Enig Uenig

15% 49%

2% 32%

1% 1% 15%

1% 0% 2% 0% 2% Hverken eller 1% Meget uenig

25%

50%

75%

100

myndigheder skal stoppe med at opgøre forbruget af antibio7e) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at det er lige meget, hvordan D

Uenig tika i tons aktivt stof, da den metode medfører sammenligning opgør forbruget af/ antibiotika til svin.

Vi bruger for meget antibiotika i svineproduktion 1% 15% Ved ikke ingen angivelse

medi et lægemiddel, der brude helt stoppe m af det totale forbrug af antibiotika til hhv. mennesker og svin Meget uenigvære forbeholdt mennesker. Derfor bør vi81% 0%

til dyr.”?

Danmark. I stedet bør myndighederne opgøre forbrugetantibiotika af

25%

50%

75%

100%

0% Vedeller ikke /uenig ingen angivelse 7e) Hvor enig er du i udsagnet: „Jeg mener, at det er lige meget, hvordan Da

Figur af 25:antibiotika Medlemmernes på for udsagnet: ”Jeg mener ikke, antibiotika pr. kg. kropsmasse (PCU), da det er det, deropgør har forbruget til svin. Visvar bruger meget antibiotika i svineproduktion 0%

Meget enig

31%

33

14%

Uenig

3

1% 25%

50%

75%

end andre i Gult Kort-regnskabet”.

24% 3%

28

Uenig

0%

Meget uenig

0%

Ved ikke / ingen angivelse

0%

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020 0%

25%

75%

100%

46%

50%

15% 0% 0%

25%

Respondenter Figur 26: Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jeg mener, gult Sanering burde undtages fra gul kort.

7f) Jeg syntes at vi selv som organisation skal sætte vores mål for antibiotika forbrug.

130 kort skal afskaffes.

Antibiotikaresistens er udelukkende en hugult kort er lige som så meget andet blevet et politisk redskab man snor sig omkring først har et middel høj væ noget andet, men trussel, mener 42 egentligt kommer der inye antibiotika frem skal deog fredes human brug. man der atskal løses sundhedsvæsnet vedtilhjælp af • Frit forbrug af antibiotika er en glidebane, som vi har vist at vi kan håndtere klogere og dermed bedre udvikling af nyevores typer antibiotika. Vi skal have lov at bruge den • Det er vigtigt at vi kan behandle syge dyr.

5 • 7f - registreringen til gultantibiotika, kort er ok, men det anderledes, mængde derbørervalliders nødvendig uden myndighedernes • vi må indrette staldene på0sigt sådan at antibiotikaforbruget bliver lavere. Langt hen ad vejen er det der problem indblanding”.

• Det er i orden at vi har gult kort. Men der skal være antibiotika nok til at vi kan behandle syge dyr. Med de stram tiden kommer, kan jeg godt 0 frygte det. Men det bliver ikke i min stald, vi undlader at behandle, så tager jeg helle • jeg mener at gul kort ordningen har hjulpet med at reducerer antibiotika forbruget og det er godt. men jeg mener også at grænsen er ved at være nået i forhold til dyrevelfæren. og muligheden for at kunne beh 0 Når udfasningen af zink slår igennem vil der også være udfordringer •75%Der skal bruges 100%så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt

• • 73% •

Meget enig

Hverken eller

50%

23%

Uenig

100% Ved ikke / ingen angivelse

7c) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at alle reguleringer skal være på et fagligt Figur 23: Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jeg mener ikke, funderet grundlag og ikke baseret på følelser eller fra pres af læger, der ikke har veterinærfaglig det er i orden, når Danmark vægter nogle antibiotika højere viden.”?

7) Kommentar?

Enig

100%

12%

Enig

2 Meget uenig

0%

75%

4%

24 Hverken eller

2%

Meget uenig Ved ikke / ingen angivelse

60 Meget enig

19%

Hverken eller

50%

55 nødvendig uden myndighedernes indblanding.”?

34%

Enig

25%

det er i orden, at danske myndigheder vægter Derfor tetracyklin med et lægemiddel, der brude være forbeholdt mennesker. bør viunahelt stoppe m 7f) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener, at gult kort skal afskaffes. antibiotikaturligt til dyr.”? højt, samtidig med at netop tetracyklin er et førstevalg Antibiotikaresistens er udelukkende en human trussel, der skal løses i sundhedsvæsne Respondenter i EU ved behandling af dyr”. hjælp af udvikling af nye typer antibiotika. Vi skal have lov at bruge den mængde antib

betydning i forhold til udvikling af resistens”.

Uenig

2%

Meget uenig

2%

Ved ikke / ingen angivelse

7% 0%

25%

50%

75%

100%

8b) Hvor enig eller uenig er du i udsagnet: „Jeg mener ikke, at danske sojaimportører st nok krav til leverandørerne og at der er styr på leverandørkæderne. Det skal blive bedre.

Bæredygtig soja

70 procent var enige i følgende udsagn ”Jeg mener, at hovedparten af den soja, der bliver anvendt i foder til danske grise, er certificeret via Dakofo og den fælles organisation FEFAC, som sørger for, at der stilles krav til leverandører af soja via ”Supplier Code of Conduct”, som omfatter en lang række strenge krav, f.eks. om afskovning, korrekt håndtering af sprøjtemidler, god landbrugspraksis, arbejdstagerrettigheder, lokalbefolkningen og sundhed. Derfor er det sojaprotein, der anvendes til danske grise allerede så bæredygtigt, som den overhovedet kan blive”.

Den andenstørste ”hverken/eller”-besvarelse blev givet til følgende udsagn: ”Jeg mener ikke, at danske sojaimportører stiller høje nok krav til leverandørerne og at der er styr på leverandørkæderne. Det skal blive bedre”. Det falder meget godt i tråd med kommentarer om, at der mangler information på området. ●

Meget enig

1% 14%

Enig

31%

Hverken eller

30%

Uenig 14%

Meget uenig Ved ikke / ingen angivelse

10% 0%

25%

50%

75%

100%

Figur 27: Medlemmernes svar på udsagnet: ”Jeg mener ikke, at danske sojaimportører stiller høje nok krav til leverandørerne og at der er styr på leverandørkæderne. Det skal blive bedre”.

I svineproducenten juli 2020 ja d er RTRS-so

Hva Bæredygtig sojasojaskrå, der

Hvor stor andel af den eret under bruges i Danmark, er produc bæredygtige forhold?

Svar: stor s os at finde svar på, hvor Det er desværre ikke lykkede erer, der å, som Danmark import en andel af den sojaskr gtig produk tion. stammer fra en bæredy

et for soja er præget af Det skyldes dels, at marked hed. begrænset gennemskuelig ålet også af, hvordan man Endelig afhænger spørgsm allerede nævnt er der mange definerer bæredygtig. Som indbyrdes om at være den certifikater, der konkurrerer mest bæredygtige. der cirka 80 procent af al soja, Fefac estimerer dog, at der ede fra dyrkningsområ blev brugt i EU i 2018, stamm skovrydning. ● for risiko ingen eller med lav

Svar: tion er en bæredygtig produk Fefacs omdrejningspunkt men været afskovet efter 2008, fra områder, der ikke har æssige aspekter, den miljøm fx til hensyn derudover tages forhold i nd, medarbejderne og sojaproducerende landma lokalområdet. blev 80 procent af al soja, der Fefac estimerer, at cirka der med lav ede fra dyrkningsområ brugt i EU i 2018, stamm ning. eller ingen risiko for skovryd er i anvend vi soja, s mål at al Endvidere er det Dakofo Fefacs senest i 2025 overholder vores foderblandinger, – inklusive krav om at være soja ig ansvarl for e guidelin afskovningsfrit.

59 krav på seks områder med Fefacs guidelines stiller et som vi nøjes med at bringe specifikke punkter i alt, uddrag af: ldes 1) Lovgivningen skal overho strere kendskab og ansvar  Producenter skal demon for loven. ingen overholdes.  Det kontrolleres, at lovgivn

ld 2) Ansvarlige arbejdsforho er må ikke udføres af person  Arbejdet i produk tionen i aldersgruppen 15-18 år under 15 år, og personer . må ikke udføre farligt arbejde s ikke.  Diskrimination tolerere tilladt i 12 timer om ugen er kun  Overarbejde på over under visse betingelser. begrænset omfang og 46

SVINEPRODUCENTEN

til ømæssige krav Svar: sociale og milj ler, indeholder es soja på area Standarden må ikke dyrk soja, og der naturtyper fra dyrkning af r andre vigtige elle skov og for modificeret der er ryddet er både gen e9. RTRS omfatt g til Fefacs guid og med 200 . I modsætnin lidificeret soja til det oprinde ikke -genmo ikke hensyn ifølge Noah S RTR r tage lines over jorden. der ge ighe kelli fors ge folk s rett støt tes på tre kan soja t RTRS-certificere

om bæredygtig soja

måder.

delines?

Hvad indebærer Fefacs gui s Jensen ønsker Fødevareminister Mogen i soja. I hvor bæredygtig og afskovningsfr guidelines det? høj grad opfylder Fefacs

Hvad er ceret soja?

RTRS-certifi

kan man læse mere faktom arden samt iht. RTRS-stand produceret en soja helt 1) Sojaen er separat fra and transporteret opbevaret og r. lig soja. nt til forbruge med alminde fra produce t soja blandet Scere rtifi procent RTR 2) RTRS-ce ltater det i 50 sket 1:1, resu Hvis det fx er . t soja giver en cere rtifi certificeret soja S-ce ter. Ét ton RTR en aftager af 3) RTRS-kredit kan købes af t ucenten, som kompensere kredit hos prod nten af soja bliver produce e, og køberen soja. Dermed tningslinjern S-re RTR r re efte ngde soja arende mæ for at produce tilsv en at er garanteret, eren selv får af kreditten uden at køb ansvarligt, dog er produceret rede soja. ● den certifice

eløn.  Der er garanteret mindst

lighed 3) Miljømæssig ansvar råder skal beskyt tes.  Bevaringsværdige naturom r skal udbedres eller på Skader på sådanne område ing. ifølge gældende lovgivn anden vis kompenseres r, der er afskovet efter år  Produk tion af soja i område tilladt. ikke er 2008, udpeget som følsomme  Landområder, der er floder og søer, stejle naturområder (omkring eller genskabes. skråninger, mm.), skal bevares 4) God landbrugspraksis and en af overflade- og grundv  Mængden og kvalitet es. skal bevares eller forbedr eller forbedres, og der skal  Jordkvaliteten skal bevares . være indsats imod erosion er. gning af brug af pesticid  Der er kontrol og overvå anvendelse af arealer.

5) Lovlig og retmæssig n for ejerskab af jord.  Krav til dokumentatio ing, et fra den indfødte befolkn overtag er  Hvis jorden , at indfødte har underskal det kunne dokumenteres . tilstrækkelig kompensation skrevet og godkendt en fællesskab 6) Beskyttelse af det lokale lser, og ed for klager og indsige  Der skal være muligh igt. de skal behandles retfærd es bliver sikrer, at Fefacs guidelin Et tredelt kontrolsystem egenkontrol, ekstern kontrol overholdt via henholdsvis uvildig instans. ● samt kontrol af en tredje

Landsforeningens politik Hvad er Landsforeningens holdning til sojaproblematikken?

Svar: regnpå det globale klima og • LaDS mener, vi skal passe skoven. at skaffe rebranchens arbejde for • LaDS støtter grovva til proteinkilde bæredygtig sojaskrå som vores svineproduktion. fast i propor ti• Det er vigtigt at holde aftager kun rk onerne – at Danma pro0,5 procent af den globale duktion. den • LaDS ønsker, at det er eproduc er der vare, vi køber, ret bæredygtigt. på • LaDS mener ikke, det nuværende tidspunkt eller skaffe på kort sigt er muligt at gtig tilstrækkeligt med bæredy sojaskrå. på arealer, • Stort set al soja dyrkes ryddet. Vi der på et tidspunkt er blevet i metermål at gøre betragter det som elastik skal gammel en skovrydning sig til dommer over, hvor som bæredygtig. være, før den betragtes t Fefacs målsætning om 100 procen • LaDS støtter Dakofo certificeret soja i 2025.

, idet af kreditter som et middel • LaDS støtter ikke køb er gavn det giver. De penge det fortoner sig, hvilken forskning. hjemlig til ud givet bedre kilder, og der protein ive alternat i g • LaDS støtter forsknin kelig at der må tildeles tilstræk skal være lovhjemmel til, gødning til planternes vækst. e andel hjemmeavlet protein stigend en e anvend skal Vi • er otein, søstjerner, musling som fx hestebønder, græspr k at udfase sojam.v., men det er ikke realistis skrå fuldstændigt. ygtig • LaDS mener, at ubæred res sojaimport kun kan elimine i en på EU-plan, idet vi indgår det er hvor l, shande verden der lettere at sælge til lande, ikke stiller krav. Vi har brug

, for EU til at løfte den opgave løfte som Danmark ikke kan

alene. re• LaDS forventer, at fødeva alt ministeren vil lægge maksim undgår pres på EU, således at vi g. konkurrenceforvridnin at der skal betales • LaDS er indstillet på, gtige soja, såfremt vi lidt mere for den bæredy r uden en reel virkning. undgår at købe kreditte er pr. ton vil øge US-doll 2 på • LaDS skønner, at en merpris pr. kg gerne med under 1 øre produk tionsomkostnin slagtekød. ● SVINEPRODUCENTEN

NR 3 2020

47

NR 3 2020

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

29

D yr e v el f æ r d

- medlemmerne har talt...

Eksempler på medlemmerne Mavesår • En god mavesundhed og en god produktionsøkonomi går godt hånd i hånd.

• Det er i alles interesse at holde en god mavesundhed i besætningen.

Løsgående, diegivende søer

2 repræsentative kommentarer om mavesår (i alt 19)

• Når vi taler om dyrevelfærd i farestalde, hvem skal vi så beskytte, soen eller pattegrisene ? I min verden er det de svage, som skal beskyttes, og i det tilfælde her må det være pattegrisene.

• Ser helst en markedsbaseret efterspørgsel på grise fra løsgående farestier. Effekten bliver dårlig hvis folk ikke er motiveret.

• Hvis løsgående diegivende søer indføres i hele EU, er jeg med på det, men vi skal ikke have flere konkurrenceforvridende tiltag.

• Er vi nu helt sikre på, at løsgående søer løser alle verdens problemer og giver svineproducenter ”license to produce”? - Det er jeg ikke.

4 repræsentative kommentarer om løsgående, diegivende søer (i alt 25)

Halebid- og halekupering • Ingen af os vil kunne leve med at se en hel stald med slagtesvin, der er gået amok • Der skal være ens regler i hele EU, og de skal håndhæves ens.

• Halekupering bør ikke afskaffes. Det er dyrevelfærd.

• Vis slagtesvin, hvor de er ædt helt op i ryggen.

Det sker hos de såkaldte velfærdsgrise o. lign.

4 repræsentative kommentarer om halebid- og halekupering (i alt 21).

Antibiotika • Det er vigtigt, at vi kan behandle vores syge dyr.

• Registreringen til gult kort er ok.

• Når udfasningen af zink slår igennem, vil der være udfordringer.

• Der skal bruges så lidt antibiotika som muligt, men så meget som nødvendigt til behandling af syge dyr.

4 repræsentative kommentarer om antibiotika (i alt 20)

30

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

es udtalelser om dyrevelfærd Sodødelighed • Der er forskel på staldsystemer, og det skal frem i lyset. Det hjælper ikke, at vi bare siger 9%, og vi næste dag bygger et staldsystem eller laver en ny regel, som modarbejder dette mål.

• Enhver producent ønsker hellere at sende en so til slagt med en pæn afregning end en udgift til Daka.

• Så længe der er 0-tolerance vedrørende transport, vil der være høj dødelighed. Der bliver skudt mange tvivlssøer, altså bliver mange dyr aflivet, da man ikke tager risikoen ved at sende den til slagt 3 repræsentative kommentarer om sodødelighed (af i alt 32)

Kastration • Kastration - uanset hvordan og hvor mange gange vi smertebehandler - vil altid være en tabersag.

• Vi vil gerne stoppe med at kastrere, men vi skal være sikre på, at vi kan afsætte til samme pris, eller næsten samme pris.

• Slagterierne SKAL til at tage ansvar. Indtil dato har de, med held, lagt alt ansvar og alle omkostninger over på producenterne. Husk at test udstyret til detektion af ornelugt er udviklet, spørg igen ind til dette hos Susanne Støier, DMRI. • Brug Improvac.

4 repræsentative kommentarer om kastration (i alt 37)

Pattegrisedødelighed • Vi arbejder hver dag på at nedbringe dødeligheden i vore stalde, men jeg mener principielt ikke, at det er noget politikerne, skal blande sig i. Det er biologi, som man ikke kan lovgive sig ud af.

• Dødelighed målt indtil fravænning inkl. dødfødte giver ikke mening. Vi skal måle på døde efter fødsel.

• Data fra friland og øko skal ud af statistikken. Ligeledes skal data fra fritgående søer i farestald. Der skal laves særskilt statistik for de forskellige staldsystemer således at det politiske system kan se forskel. Lige nu blandes æbler og pærer sammen.

• Mål skal være ambitiøse men realistiske.

4 repræsentative kommentarer om pattegrisedødelighed (i alt 39) SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

31

MANGE FORDELE

Automatisk minivådfodring i farestalden  Søerne kan passe flere pattegrise, behovet for ammesøer reduceres

 Mindre variation i vægt og øget fravænningsvægt

 Lavere dødelighed hos pattegrise  Kvalitetspattegrise, færre svage pattegrise

 Hurtigere tilvænning til foderet i

CulinaFlexpro Effektiv fodersupplering, optimal hygiejne

klimastalden

 Reduktion af tidsforbrug grundet automatisk system

 Fodring muligt 24 timer i døgnet  Bedre helbred hos soen giver høj ydelse over en længere periode, og flere kuld

www.bigdutchman.dk Tlf: 70 23 28 70 /bigdutchmanskandinavien

Du kan læs mere om CulinaFlexpro på vores hjemmeside

Læs mere her: www.miljofluen.dk

32

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

Your business. Our DNA.

DanBred Duroc AI

HØJ FERTILITET MINIMAL SLAUGHTER LOSS

SRETTIL TSUBOR DNA EGRAL

MERE MAGERT KØD

ROBUST & ENSARTET AFKOM

HØJ FODEREFFEKTIVITET

MEST RENTABLE ORNELINJE EKSTRAORDINÆR KØDKVALITET GOOD MEAT QUALITY

OPTIMAL FEED CONVERSION

HIGH MEAT PERCENTAGE

Se hvordan du kan få mere svinekød for lavere omkostninger på danbred.com/our-dna DK_Annonce_A4_Duroc.indd 1

21-09-2020 08:32:22

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

33

KOMPLET LØSNING Få vist alt fra driftstal og nyheder til kameraovervågning og kalenderplanlægning

Jysk IT opruster mandskab til support og besøg hos svineproducenter

KUN

Pakkeløsningen indeholder: ✓ Streamingboks ✓ HDMI-kabel ✓ Netværkskabel ✓ Strømkabel ✓ Startopsætning ✓ Levering

Tilkøb:

Skærm Montering

34

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

Mulige visninger: Agrosoft* Cloudfarms Grainit Kameraovervågning* Eksterne hjemmesider TV2 News (vision)* Billeder og videoer LandbrugsAvisen PDF-, Word- og Excel-filer Kalender* * Bemærk kan medføre ekstraudgifter

1.499,+ moms (Pakkeløsningen kræver et abonnement)

TIL INFOSKÆRM Jysk IT har været min IT-leverandør gennem mere end 10 år, og det er der en grund til! De har stor indsigt i branchen og kender til min hverdag. Derfor er Jysk IT ikke blot min leverandør, men min samarbejdspartner, som varetager alle mine IT-opgaver.

– Simon Høj, Hallumgade, Varde

Lynhurtig service! Vi oplevede, at vores internet gik ned og Jysk IT rykkede med det samme ud.

Kæmpe ros til Jysk IT, som altid er ledige ved telefonerne og klar til at køre ud, hvis problemerne ikke kan løses over telefon.

- Kim Kjær Knudsen, Allindemagle Landbrug, Ringsted

Som opformeringsbesætning stiller vi store krav til IT og datasikkerhed. Derfor har vi valgt Jysk IT som vores professionelle leverandør. Jeg kan varmt anbefale Jysk IT. De leverer varen og har en høj faglig viden.

- Poul Martin Egdal, Sandager Skovgaard Genetics, Kværndrup

Kontakt: Peter V. Tomsen Tlf. 40 91 30 96 pvt@jyskit.dk

– din helt egen IT-afdeling Majsmarken 1 | 7190 Billund | www.jyskit.dk SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

35

Husdyr-MRSA spredes ikke via luft og gylle

Det er usandsynligt, at danske fund af husdyr-MRSA i luft og jord omkring svinegårde har betydning for spredning af MRSA mellem besætninger eller til lokalsamfundet.

Det er konklusionen af en stor dansk undersøgelse, hvor man har undersøgt om husdyr-MRSA kan overleve i gylle og genfindes i luft og på jorden omkring en besætning.

Firmaer som er medlemmer af

Danske Svineproducenter: UDDAN

EVO Cleaner

NELSE

I MERVÆRD SKABER

DEN RIGTIGE VASKEROBOT

Ørbækvej 276, 5220 Odense Telefon: 62 62 30 74, www.porcus.dk

WWW.ENVIROLOGIC.DK

Porcus - profilannonve.indd 1

salg@danbox-group.com – tlf. +45 86 46 10 55 DANBOX-AGRO.COM

STYRK DIN BEDRIFT – KLIMAPAVILLON

BoPil

ACOFUNKI.DK | T. 9711 9600

02-01-2019 10:47:14

Tlf. +45 76 90 41 20 · www.domino.dk

A/S

animal performance Stald- & fodringsløsninger

www.scadanmark.dk Tel. 87 610 727

Majsmarken 1, 7190 Billund, tlf. 76 60 22 22

www.jyskit.dk

agrisys.dk

T: 7022 0711

S TA L D I N D R E T N I N G

Telefon 86 24 40 00

Tlf. 86 80 60 20 www.winthergruppen.dk Tomorrow’s solutions …today

www.europeanprotein.com

+45 7538 8040

Vævervej 16 - 7490 Aulum - Tlf: +45 38 41 66 00 Fax: +45 38 41 66 01 - www.atr-landhandel.dk

Vi tilbyder den danske svineproducent: • • • •

Konkurrencedygtige priser på søer 64497_ann_Profilering_60x25mm_r1.indd Fleksibel afhentning Personlig betjening Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

1

18/05/15 12.42

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

www.moesgaard-meat.dk

Professional Cleaning Systems

2021

washpower.com

- En virksomhed med solide rødder

Tel. 96 96 10 15

Tlf. 87 34 34 34

klima for vækst

Forsøgene har bekræftet, at husdyr-MRSA findes i næromgivelser til husdyr-MRSA-positive gårde, men i så små mængder, at det ikke vurderes at have betydning for spredningen.

Opfattelsen er derfor fortsat, at husdyr-MRSA især spredes med flytning af dyr eller mennesker og ved direkte

kontakt, fremgår det af OHLAM-rapporten, der er udarbejdet af DTU Veterinærinstituttet og Statens Serum Institut i fællesskab. En rapport, som er blevet til som følge af MRSA-handlingsplanen fra 2015, og som indeholder forskning i husdyr-MRSA i perioden 2015-2019. ● Læs evt. mere her:

KEEPING YOUR PIGS AND BUSINESS HEALTHY Tlf: 98512988

topigsnorsvin.dk

Your business. Our DNA. www.DanBred.com

UNDGÅ

AT BYGGE FOR DYRT…

Søren Jacobsen

THE SCIENCE OF HEALTHIER ANIMALS

22 20 99 42

Avlsmål der skaber økonomisk afkast Telefon: 44 82 42 00 • www.msd-animal-health.dk

60 ÅRS ERFARING MED KVALITETSFODER TIL GRISE...

26 09 2017_svineproducenter 60_25.indd 1

www.a-one-danmark.dk

Tlf. : +45 74 67 55 26 +45 74 67 55 26 dtl@dtl-as.dk - www.dtl-as.dk

Ladegårdsvej 2 · DK-7100 Vejle · Tlf: 8140 2610 · www.danishgenetics.dk

Vi giver svineproducenterne den bedste likviditet

09-11-2018 12:10:49

7012 7030 · www.brdr-ewers.dk LEVERANDØR TIL DANSK LANDBRUG SIDEN 1848

Højrisallé 89 7430 Ikast T: +45 96 60 64 00 F: +45 96 60 64 36 www.ikadan.dk ikadan@ikadan.dk

Kontakte Tican på:

www.tican.dk

Tlf.: 99 19 23 00 eller mail: tican@tican.dk

De gode gener til fremtiden www.breeders.dk

SPF-Danmark Tlf 76 96 46 00

www.spf.dk

LÆS OM VORES FODERPROGRAM PÅ WWW.DLG.DK/FODER/SVIN

Landbrugets Veterinæ Konsulenttjeneste Svinedyrlægerne Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste

Sund fornuft! tlf. 70 23 28 70

nykredit.dk/erhverv

www.bigdutchman.dk

tlf. 70 22 43 33

Fynsvej 8, DK-9500 Hobro · T: +45 9852 0044 F: +45 9851 0470 · E: lvk@lvk.dk · W: www.lvk.dk

www.skiold.com

Tel 99 89 88 87

www.agrovision.com/denmark

Vores mobile løsninger

Produktionsdata – lige ved hånden til enhver tid

Med PigVision Mobile kan du nemt lave alle registreringer på din telefon. Programmet udveksler automatisk data med PigVision. Vi tilbyder en mobil løsning til sohold (PigVision Mobile Sows), såvel som til grise i vækst (Klima- og slagtesvin) (PigVision Mobile Growers).

PigVision Mobile Sows Du kan søge alle informationer på soens nummer manuelt ved indtast-ning, ved at scanne streg- eller QR-koden, eller du kan benytte en elektronisk øremærkelæser. Alle data vises på din telefon og du kan foretage nye registreringer med det samme. ● Registrere ind- og afgange samt løbning, faring og fravænning. ● Registrere spræktykkelse, vægt og flytninger. ● Oprette orner, registrere døde pattegrise og flytninger samt nummerere pattegrise til avl. ● Registrere medicinbehandlinger på både søer og pattegrise. ● Kan bruges online og offline.

38

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

PigVision Mobile Growers Med PigVision Mobile Growers har du overblik over hele produktionen.

Du er dermed i stand til løbende at foretage ændringer for optimering af din produktion, hvilket er et godt alternativ til evalueringer på baggrund af produktionsrapporter, som bygger på historiske data. ● Registrering af dødelighed, indgange, flytninger, medicin og foderforbrug ● Kan bruges online og offline. ● Registreringer kan foretages pr. lokation eller pr. batch. ● Resultater gennem alle produktionsled. ● Scan lokation ved hjælp af QR koder.

Tag beslutninger baseret på live data Med PigVision Mobile sparer du tid og med opdaterede data har du altid de bedst mulige beslutningsgrundlag lige ved hånden.

Flere informationer?

Hvis du vil vide mere om vores mobile løsninger? Kontakt os på telefon 76902222 eller på e-mail support@agrosoft.dk.

Spar tid og penge på rengøringen Hos Washpower arbejder vi målrettet på at udvikle effektive, driftssikre og fleksible produkter til professionel rengøring.

Foruden vores vaskerobotter, der klarer alt vask af kyllingehuse til vask af svinestalde, har vi også et stort udvalg af kemiprodukter og højtryksrensere med tilbehør.

Produkterne er udviklet til vidt forskellige opgaver, men har altid den høje kvalitet til fælles - og så er de alle udviklet til at gøre rengøringen og din hverdag nemmere.

Se hele udvalget på washpower.com - eller ring til os på 96 96 10 15 hvis du vil høre mere om produkterne eller bestille en gratis demo.

Washpower A/S | Elmevej 8 | 7870 Roslev | +45 96 96 10 15 | info@washpower.com www.washpower.com

Washpower_Ann_EffektivLandbrug_210x297mm.indd 1

29/01/2020 09.19

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

39

Markedskommentar:

Smågrisemarkedet stabiliserer sig efter ASF-udbruddet i Tyskland Faldende forbrug af kød i Europa

Af Markus Fiebelkorn

Å

ret 2020 har været et hårdt år for alle svineproducenter. Tre gange er smågrisepriserne styrtdykket voldsomt: Først med udbredelsen af coronapandemien, derefter med den midlertidige lukning af Tysklands største slagteri og nu med udbruddet af afrikansk svinepest (ASF) i Tyskland.

Men efterhånden begynder markedet at stabilisere sig igen, imidlertid på et meget lavt prisniveau.

Da markedssituationen fortsat er præget af stor usikkerhed og udsving, kan en ny prisprognose først udarbejdes, når vi får et overblik over konsekvenserne af ASF-udbruddet i Tyskland. Prisprognosen offentliggøres som sædvanligt på vores hjemmeside, sandsynligvis i begyndelsen af uge 42.

Kina behøver kød På kødmarkedet ser vi fortsat gode afsætningsmuligheder til Kina. Ifølge det amerikanske landbrugsministerium, USDA, er den kinesiske svineproduktion faldet med cirka 18 millioner ton som følge af udbruddet af afrikansk svinepest (ASF).

Kina har udvidet importen af grisekød massivt, men den udgør sandsynligvis kun 4,3 millioner ton i 2020. Selv hvis Kina vil genopbygge en del af deres svineproduktion i det kommende år, så ser vi fortsat et stort potentiale i det kinesiske marked. Underskuddet af svinekød i Kina er simpelthen så stort, at det ikke virker realistisk, at landet kan genopbygge en svineproduktion, som kan dække befolkningens behov i de kommende år. Desuden fremgår det af de seneste nyheder fra Kina, at det er vanskeligt at få styr på ASF.

40

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

I Europa er udsigten på kødmarkedet imidlertid ikke så god. For eksempel er forbruget af svinekød faldet næsten kontinuerligt i Tyskland i de seneste 10 år. I 2019 er de tyske forbrugerpriser for svinekød på trods af den enorme efterspørgsel på verdensplan kun steget med 2,2 procent.

Stort set betyder det, at delstykkerne, som afsættes i Europa, afregnes til uændret prisniveau. Men hvis den europæiske produktion ikke reduceres, eller eksporten til tredjelande ikke udvides, vil prispresset i Europa sandsynligvis stige i de kommende år.

Store omvæltninger på slagtesvinemarkedet På slagtesvinemarkedet ser vi p.t. store omvæltninger.

Slagteriet Pini og Tönnies investerer stort i Spanien, efter de ikke opnåede byggetilladelse i Tyskland.

Svinebestanden er allerede faldet i Tyskland i de seneste år, og svinepesten i Tyskland vil sikkert forstærke denne nedgående tendens.

På den anden side udvider Spanien svineproduktionen cirka i samme omfang, som Tyskland reducerer den.

Selvom Spanien også blev ramt af corona, og mange turister udeblev hen over sommeren, ligger den spanske notering fortsat på højt niveau. Ifølge den tyske interesseorganisation ISN er den spanske notering for tiden (uge 39) 1,72 euro (12,81 kroner), mens den tyske notering er 1,22 euro (9,09 kroner). Spanien har simpelthen ikke de samme problemer som Tyskland med begrænsende slagtekapaciteter, midlertidige slagterilukninger, eksportstop til tredjelande og politisk modvind.

I det hele taget er den europæiske svineproduktion stabil.

Det tyske marked bestemmer smågriseprisen På smågrisemarkedet er de europæiske markedsnoteringer faldet drastisk som følge af ASF-udbruddet i Tyskland. Man skal have in mente, at det er det tyske marked – og dermed den tyske slagtesvinenotering – der dominerer prisfastlæggelsen af de fleste nordeuropæiske smågrisenoteringer.

I de seneste 20 år har en puljenotering på 250 kroner oftest været bundet i prisudviklingen på smågrisemarkedet. Det er i hvert fald klart, at mange smågriseproducenter

er der vedtaget nye krav om løsgående søer i løbeafdeling og farestald.

Selvom der er en overgangsfrist på henholdsvis 8 og 15 år for de nye krav, skal de tyske smågriseproducenter have byggetilladelsen klar allerede om senest 3 år. Det vil sige, at de fleste tyske smågriseproducenter skal træffe en beslutning i den nærmeste fremtid om, hvorvidt de vil fortsætte med produktion de kommende 10-15 år, eller om de vil kaste håndklædet i ringen.

Belgisk scenarie i Tyskland Når vi kigger på prisudviklingen i Belgien, da landet blev ramt af ASF for næsten præcis to år siden, styrtdykkede de belgiske svinepriser ligesom den tyske notering i år (se figuren). Derefter stabiliserede markedet sig imidlertid, og priserne forsatte ikke nedturen.

Efter et stykke tid tilpassede varestrømmen sig til den nye markedssituation og priserne steg igen. Før ASFudbruddet i Belgien var afstanden til den tyske notering typisk 6-7 eurocent (ca. 50 øre), og efter ASF-udbruddet blev den lidt større, nemlig cirka 11-13 eurocent (ca. 90 øre). Det vil sige, at ASF-udbruddet i Belgien havde en negativ effekt på noteringen, men effekten var meget mindre, end man kunne forvente umiddelbart efter udbruddet.

Tysk smågriseproduktion falder 10-20 procent Tyske omsættere beretter allerede, at nogle tyske smågriseproducenter benyttede ASF-udbruddet i Tyskland som en anledning til at stoppe produktionen. Og markedseksperter forventer, at den tyske smågriseproduktion vil falde med mindst 10-20 procent i de kommende år.

Det betyder, at det tyske underskud af smågrise sandsynligvis vil vokse kraftigt i de kommende år, og det vil resultere i gode afsætningsmuligheder for danske smågriseproducenter. Det forudsætter dog, at der ikke kommer yderligere restriktioner i relation til dyrevelfærd eller transport.

Og til sidst skal man huske, at smågriseprisen i sidste ende er afhængig af slagtesvineprisen. ●

Tysk optimisme er forduftet Der er næsten ingen optimisme tilbage blandt tyske smågriseproducenter.

Udover det nuværende lave prisniveau og ASF i Tyskland skal tyske smågriseproducenter i gang med Isofluranbedøvelse inden kastration pr. 1. januar 2021, og desuden

Status: 30. september 2020

Prisudvikling ifm. ASF-udbruddet i Belgien 2,00

1,80

1,60

1,40

1,20

Tyskland

46

43

40

37

34

30

28

25

22

19

16

13

7

10

49

2019

46

43

40

37

34

30

28

25

22

19

16

13

7

10

49

2018

46

43

40

37

34

31

28

25

22

19

16

13

7

10

4

1,00 2017

46 46 48 48 48 52 52 52 54 57 57 57 57 57 57 57 57 56 56 56 56 57 57 57 57 57 60 60 60 58 58 56 56 56 52 50 50 50 50 46 46 46

ikke kan overleve med det nuværende prisniveau i lang tid, og at smågrisepriserne således skal stige igen.

Belgien

Prisudviklingen for slagtesvin i Belgien i perioden før og efter udbruddet af afrikansk svinepest i efteråret 2018. Den grønne cirkel markerer tidspunktet for udbruddet.

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

41

Svineproducenten sætter skovfoged ved Naturstyrelsen, Merlin Johannes Hans, stævne i Frøslev Mose, hvor han fortæller om sine erfaringer med vildsvinehegnet, siden det blev færdigetableret for trekvart år siden. (Foto: Anne Wolfenberg)

Vildsvinehegnet er en succes Kombinationen af vildsvinehegn, lokalisering af vildsvin med vildtkameraer, foderpladser og nedskydning har reduceret bestanden af vildsvin fra omkring 150 til 10.

Af Anne Wolfenberg

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da Svineproducentens udsendte havde sat skovfoged ved Naturstyrelsen, Merlin Johannes Hans, stævne ved vildsvinehegnet i Frøslev Mose dagen efter fundet af afrikansk svinepest i Tyskland.

Det var altså en dag, hvor det - selv for den mest hardcore - ville være særdeles vanskeligt at undgå at glæde sig blot en lille bitte smule over den helt særlige foranstaltning, nemlig hegnet, som erhverv og politikere i fællesskab har været fremsynede nok til at etablere for at mindske risikoen for fund af svinepest i Danmark.

Svineproducentens mission var dels at høre, om hegnet har haft den ønskede effekt, og om vildtet i området har vænnet sig til hegnet og lært at bruge de indbyggede passager i hegnet, så de fortsat kan færdes uhindret nord og syd for grænsen.

Hegnet er en succes ”Ja!”, er det korte svar på, om hegnet har haft den ønskede effekt. ”Ja!”, er også det korte svar på, om vildtet har lært at anvende passagerne i hegnet (mere herom senere).

- Det har vist sig, helt som det var hensigten, at hegnet sætter en kraftig bremse på tyske vildsvins krydsning af grænsen til Danmark. Det i kombination med den målrettede nedskydning af vildsvin på dansk grund, har virkelig gjort et kraftigt indhug i den danske bestand af vildsvin, fortæller Merlin Hans.

- 10 vildsvin. Det er lige nu (medio september, red.)

Vildtkamera har fanget en odder i en åbning i vildsvinehegnet. Hvis det samme kamera havde fanget vildsvin, var der gået en melding til Naturstyrelsens vildtkonsulent Klaus Sloth, som havde intensiveret jagten på vildsvin i området.

(Foto: Naturstyrelsen) 42

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

Siden vildsvinehegnet stod færdigt den 2. december 2019, er der nedskudt 146 vildsvin i området.

Det skønnes, at der er 10 vildsvin tilbage. (Privatfoto)

vores bedste bud på antallet af vildsvin i Danmark, supplerer Klaus Sloth, der er Naturstyrelsens vildtkonsulent i Sønderjylland og tovholder på opgaven med nedskydningen af vildsvin langs den dansk-tyske grænse.

Konkret kender vildtkonsulenten til én vildsvineso med fire grise, to søer uden grise og én orne. Derudover vurderer han, at der formentlig er et par orner mere.

- Og så længe vildsvinene opholder sig i de uhøstede majsmarker, bliver de ikke fanget af de vildtkameraer, som er en uvurderlig hjælp i optællingen og opsporingen af vildsvinene i området, forklarer vildtkonsulenten.

- Uden vildtkameraerne var missionen ikke lykkedes, understreger Klaus Sloth.

Ingen succes uden vildtkameraer Fra 150 til 10 vildsvin - Primo 2018 vurderede vi bestanden af vildsvin til at være 100-150 stk., men siden har vi skudt 146, fortæller Klaus Sloth.

- Når 10 vildsvin er vores bedste bud lige nu, er det fordi, der kan dukke flere op, når majsen er høstet. Vildsvinene kommer nemlig ikke ret meget på foderpladserne i vækstsæsonen, hvor der er rigeligt med foder på markerne.

Der er i alt 65 foderpladser – hovedsageligt i det østlige område langs grænsen.

Vildtkonsulenten forklarer, at vildsvinene fodres med majs på foderpladserne i hele sæsonen, og der smøres bøgetjære på træerne ved foderpladsen, som yderligere er med til at trække vildsvinene til, så de nemmere kan lokaliseres og skydes. Alligevel er foderpladserne stort set ubesøgte i vækstsæsonen, hvor der er rigeligt med naturlige fødekilder for vildsvinene.

Vildtkonsulent Klaus Sloth har opsat 100 vildtkameraer til at holde øje med vildsvinene langs grænsen. Desuden har Merlin Hans, der er skovfoged i den vestlige del (Vadehavet) og driftsleder af vildsvinehegnet, opsat 20 vildtkameraer, og Thomas Iversen Klindt, der er Naturstyrelsens vildtkonsulent ved Vadehavet, har opsat omkring 65 vildtkameraer.

Merlin Hans’ og Thomas Klindts vildtkameraer er først og fremmest opsat for at holde øje med passager i hegnet og for at dokumentere vildtets brug af dem.

- Men når vi fanger vildsvin på vores vildtkameraer, så går der naturligvis fluks besked til Klaus Sloth, siger skovfoged Merlin Hans, der fortæller, at koordinationen og kommunikationen omkring vildsvin og det øvrige vildt i området er meget tæt. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

43

Vildtet har lært at bruge hegnet Der er cirka 750 20x20 cm vildtåbninger i det knap 70 km lange vildsvinehegn, og de bliver brugt, dokumenterer billeder fra vildtkameraer.

Af Anne Wolfenberg

I de første måneder efter vildsvinehegnet så dagens lys, florerede der grimme billeder på sociale medier, hvor især råvildt var kommet til skade, når de havde forsøgt at forcere vildsvinehegnet.

- Men det har vi heldigvis ikke set længe, forklarer skovfoged og driftsleder af vildsvinehegnet Merlin Johannes Hans fra Naturstyrelsen.

Skovfogeden fortæller, at firmaet, der leverede hegnet, kontrollerer hegnet systematisk en gang om måneden og vedligeholder det i de første to år efter etableringen.

- Men derudover holder vi naturligvis hele tiden øje med hegn og dyr. Dels ved hjælp af vildtkameraer og dels, når vi færdes her til daglig, forklarer skovfogeden.

Hegnets design forebygger uheld Kun ganske få uheld Skovfogeden oplyser, at der i alt har været fem registrerede tilfælde af tilskadekomne dyr langs det 67,7 km lange hegn i de første fem måneder efter hegnets etablering. Det var dyr, der var kommet til skade ved at hænge fast i hegnet, men siden foråret har der ikke været rapporteret ét eneste tilfælde af tilskadekomne dyr.

- Og vi har så tæt kommunikation her i området, så jeg er overbevist om, at der ikke er tilfælde, vi har overset. Og hvis vi antager, at vi alligevel skulle have overset noget, så skulle vi nok have set det på de sociale medier, siger Merlin Hans med et glimt i øjet.

Merlin Hans understreger, at det faktisk er forbavsende få dyr, der er kommet til skade, og at en del af forklaringen er hegnets design.

- Vildsvinehegnet ligner slet ikke det sædvanlige vildthegn, som vi normalt indhegner skove og nybeplantninger med. Dyrene kan nemmere se vildsvinehegnet end et normalt vildthegn, og derfor bliver de ikke lige så let filtret ind i det, siger skovfogeden, der er overbevist om, at det er en væsentlig forklaring på de forholdsvist få skader – selv i hegnets første måneder.

Men samtidigt med, at dyrene nemmere ser dette hegn, betyder hegnets sorte farve, at det ikke et hegn, der sprin-

På hver sin side af nogle af vildtåbningerne

Efter tilgroning

på 20x20 cm er der

omkring vildsvine-

tydeligt nedtrampe-

hegnet er ikke noget,

de stier. (Foto: Anne

der generer det men-

Wolfenberg)

neskelige øje. (Foto: Anne Wolfenberg)

Ræv bruger vildtåbning på 20x20 cm, og stien er tydeligt nedtrådt. (Foto: Naturstyrelsen) 44

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

For hver 100 meter er der en nummereret hegnspæl, hvilket gør det nemmere at rapportere den nøjagtige position, hvis der er skade på hegn eller dyr e.lign. (Foto: Anne Wolfenberg)

Skovfoged ved Naturstyrelsen, Merlin Johannes Hans, viser, at på de steder (veksler, red.), hvor hjortevildt springer over hegnet, er trådhegnet mere finmasket for at sikre, at dyrene ikke får klovene i klemme i hegnet. (Foto: Anne Wolfenberg)

ger lige så meget i det menneskelige øje, som hvis det fx havde været grønt, mener skovfogeden.

- Det lyder måske mærkeligt, men det kan man tydeligt se, nu hvor hegnet er der, siger han og påpeger, at man mange steder slet ikke får øje på det lige med det samme.

Og det kan Svineproducentens udsendte skrive under på.

Lærenemme dyr Merlin Hans glæder sig over, at vildtet i området så hurtigt lærte, hvor hegnet er, og har lært at bruge dets passager.

- Der er absolut ingen tvivl om, at dyrene har lært at bruge passagerne, fastslår skovfogeden.

- Vi kan se nedtrampede stier til og fra de mindre åbninger i hegnet, der bliver brugt af småvildtet som harer, ræve, o.a. Vi har sågar eksempler på mår, ilder, grævling, fasaner og sågar traneunger, der har brugt vildtåbningerne.

- Desuden kan vi tydeligt se, hvor kronvildt foretrækker at passere hegnet, fortæller han og peger på en sådan veksel (trampesti lavet af vildtet, red.), som det kaldes af fagfolk.

Der, hvor hjortevildt passerer hegnet, ses en samling af spor i jorden, hvor dyrene sætter af og lander, når de springer frem og tilbage over hegnet.

- Når vi ser sådan en veksel, så registrerer vi den, og så

I det ellers umiddelbart mennesketomme område ved Frøslev møder skovfoged ved Naturstyrelsen Merlin Hans tilfældigt maskinstationsejer Uwe Jacobsen, Brdr. Jacobsen Maskinstation, Frøslev, og der bliver udvekslet information og kontaktoplysninger. (Foto: Anne Wolfenberg) SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

45

Billede fra vildtkameraer, der viser vilde dyrs brug af vildtåbninger på 20x20 cm. (Fotos: Naturstyrelsen)

Fasan.

Grævling

Harer.

Traneunge

sætter vi et mere tætmasket hegn op, som sikrer imod, at dyrene kan få klovene i klemme i hegnet, forklarer han.

deres levesteder, og det er der, de vil forsøge at passere hegnet, og det har vist sig at holde stik, siger han.

Kendskab forebygger skader

Information er vigtig

Han tilføjer dog, at selv der, hvor hegnet ikke er tætmasket, har man heller ikke set dyr komme til skade de seneste måneder, idet dyrene har lært, hvor hegnet er.

- Ulykkerne skete, da dyrene ikke havde lært, der var et hegn, men det har de nu.

I den intense debat, der verserede omkring hegnets etablering, var der også personer, der ytrede frygt for, om dyrene ville bevæge sig langs hegnet, indtil de fandt en åbning, og man derved ville opleve trafikuheld på blandt andet motorvejen, men den frygt viste sig at være ubegrundet.

- Der har ikke været et eneste tilfælde, fortæller Merlin Hans, og han er ikke overrasket.

- Hvis man sætter sig ind i dyrenes adfærd, så har de

Man møder ikke mange mennesker langs hegnet, som efterhånden er godt skjult af den naturlige bevoksning i området, men alligevel støder vi på Uwe Jacobsen fra Brdr.

Jacobsen Maskinstation, der er ved at inspicere de landløb langs hegnet, han har til opgave at vedligeholde.

- Jeg har heller ikke set tilskadekomne dyr i hegnet, bekræfter maskinstationsejeren, der lige har gået ca. 15 km vestfra mod Frøslev Mose, hvor vi møder ham, og der bliver straks udvekslet telefonnumre, idet skovfogeden beder maskinstationsejeren indrapportere, hvis han har relevante oplysninger omkring vildt i området.

Især vil Merlin Hans gerne vide, om Uwe Jacobsen støder på tilskadekomne dyr eller på veksler, som han ikke selv har set. ●

Hhv. råvildt og kronvildt springer over 1,5 meter højt hegn. (Foto: Naturstyrelsen) 46

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

Fremtidens intelligente staldsystemer til søer og slagtesvin

Domino er også: • • • • • •

Udmugningsanlæg Foderautomater Drikkekopper Trug og krybber Halmautomater Kalveautomater

Læs mere om Pig Sort på vores hjemmeside!

Baby Feeder

Til supplerende fodring af pattegrise i farestalden

Med Gestal foderteknik fra Jyga opnåes præcisionsfodring af drægtige og diegivende søer!  Optimal foderudnyttelse  Højere fravænningsvægt  Flere levende grise pr. årsso  Højere drægtighedsrate

Tlf. 7690 4120 - domino@domino.dk www.domino.dk Domino 184 x 134.indd 1

05-10-2020 10:20:47

Bestselleren Agro-FER har i 20 år holdt styr på jernet i de danske svineproduktioner.

Samtidig har ScanHYG i 15 år sikret god og skridsikker hygiejne i gulvhøjde.

Det fejres i oktober og november!

Kontakt din forhandler og få et godt fødselsdagstilbud på Agro-FER og ScanHYG.

Ny indpakning 12.5 kg i foliesæk

feed.scagro.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

47

Avlsgrise og SPF transport • Avlsdyr leveret fra danske avls- og opformeringsbesÌtninger • Transport med godkendte SPF biler • Komplet og kvalitetsbevidst KS-løsning via Ornestation Mors • Individuelle løsninger tilpasset kundens behov

ET VÆRDIFULDT VALG

2 UGER I BABYSTALD

KONTAKT

OS

SkÌr toppen af prisen – brugte pavilloner & containers pü lager

5

86 46 10 5

KLIMAPAVILLON – TIL GRISE FRA 4 KG

www.danbox-agro.com

48

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

salg@danbox-group.com

IKADAN UNICXWAVE

EN UNIC FODERAUTOMAT TIL EN ATTRAKTIV PRIS

Transparente X WAVE tragte minimerer risikoen for brodannelser i foderet, og gør det nemt at se, om grisene æder som forventet. Grisene aktiverer selv automaten, truget holdes derfor rent og fri for gammelt foder.

Store X waves

Du designer selv automaten med de features, der passer til dine behov.

Leveres som enkelt- eller dobbeltautomat og samles nemt med klips uden brug af ekstra fordyrende stolpe.

Mulighed for tilvalg af indbygget drypvanding, så grisene hele tiden har rent vand.

Indbygget drybvanding

Dobbeltautomat samles med klips

Ring og få et tilbud på:

96 60 64 00

www.ikadan.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

49

Etagehøjder udfordret

– blot fordi Fødevarestyrelsen kan på et senere tidspunkt, vil det medføre nyindretning af både inden- og udenlandsk transportmateriel.

Den 17. juni oplevede vi noget så sjældent som en sejr for Ændringerne er så omfattende - såfremt de besluttes svineproducenterne. Måske en foreløbig sejr, men alligevel.

- at det ikke vil være muligt at ombygge materiellet inden Den dag skrev for en overskuelig tidsfrist. Det Fødevarestyrelsen nemlig i en er skærpende, at der i Europa e-mail, at man udskød nogle heller ikke findes tilstrækkeligt åbenlyst urimelige krav om materiel, der kan leve op til nye etagehøjder for transport behovet.

Den planlagte ændring af bekendtgørelsen af smågrise. Krav, som ellers Det er ganske enkelt ikke i om beskyttelse af dyr under transport skulle være trådt i kraft allereorden, at Fødevarestyrelsen har udskydes indtil videre. Ændringen af de den 1. juli. så lidt overblik over, hvorledes transportbekendtgørelsen består i, at Kravene fremgik af et helt transporten af grise foregår, og tabellen i bilag 1 om indvendig højde for grise utilbørligt udkast til bekendthvilke forhold der gør sig gælunder transport udvides med højdeværdier gørelse om beskyttelse af dyr dende hos transportørerne. for grise på henholdsvis 26 og 30 kg. under transport, der blev sendt Indvendige højder Udsættelsen skyldes, at der i til høring den 6. maj 2020 med høringsperioden er gjort indsigelser, som ikrafttrædelse kun otte uger Udover enkelte præciseringer skal afklares, før bekendtgørelsen kan træde senere. i udkastet til den nye bekendtAf Per Bardrum

i kraft. Bekendtgørelsen træder derfor ikke i kraft 1. juli 2020.

gørelse, er der tilføjet mindUrimeligheder stekrav til indvendig højde for sparket til hjørne grise på henholdsvis 26 og 30 Citat: Fødevarestyrelsen 17. juni 2020 Som det fremgår af nedenståkg til den eksisterende tabel. ende, er udkastet til bekendtIndvendigt højdekrav er på 68 gørelsen desværre ikke opgivet, men kun udskudt indtil cm for 26-kilos smågrise og 70 cm for 30-kilos smågrise videre, så vi fortsætter naturligvis kampen for rimelige ved mekanisk ventilation. Kravet er yderligere 15 cm ved betingelser for eksporten af smågrise. naturlig ventilation. Det er alt sammen nye krav, som der ikke er dokumentation for.

Urimelige krav Dels har Fødevarestyrelsen forsømt at skaffe dokumenHvis de foreslåede ændringer i etagehøjder træder i kraft tation for den reelle højde på smågrise anno 2020. Dels

Sparsom dokumentation Der foreligger tidligere undersøgelser for grisenes højde ved forskellige vægtintervaller og dermed krav til transportbilens indvendige højde.

18. oktober 1991 udgiver Slagteriernes Forskningsinstitut en rapport (02-648/52), hvori der omtales EF’s krav, og der opstilles en ligning for beregning af grisenes gennemsnitshøjde ved forskellig vægt. På daværende tidspunkt konkluderer man, at smågrisene får en frihøjde på 10 cm.

I 2020 har Landsforeningen målt LYD-grise ved forskellig vægt og konkluderet, at nutidens grise er cirka 5 cm lavere end den teoretiske højde jævnfør formlen fra 1991.

11. marts 2002 udgiver EU-Kommissionen en rapport (EFSA, ”The welfare of animals during transport”), hvor ovennævnte formel anerkendes som værktøj til at estimere grisenes højde. Rapporten beskriver, at smågrisene lægger sig ned inden for kort tid efter læsning. Der omtales i øvrigt ikke yderligere til højdekrav eller problemer med dyrenes velfærd under de eksisterende betingelser. ●

50

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

Vil du vide mere?

• Du kan læse Landsforeningens høringssvar á 20. maj på foreningens hjemmeside under fanen ”For medlemmer” -> ”Downloads” -> ”Transport – høringssvar LaDS” • Du kan se en film, der viser, hvor friske danske grise er, når de ankommer til destinationer i andre lande ved at scanne koden her.

er der ikke fremlagt dokumentation for, at de nye krav vil give bedre dyrevelfærd, end de nuværende forhold giver.

Endelig – og frem for alt – er der ikke fremlagt dokumentation for, at velfærden for smågrise er utilstrækkelig under de nuværende forhold, de transporteres under.

100 millioner grise med velfærden i orden Derimod er der dokumentation for, at der de seneste 12 år er eksporteret op imod 100 millioner smågrise uden, at der, os bekendt, har været velfærdsproblemer.

Der er langvarige samhandelsaftaler mellem den danske sælger og den udenlandske køber, og smågrisene sælges med henblik på opfedning. Ergo er grisenes velfærd i orden under transport, for ellers ville de ikke komme friske frem til aftageren, som fakta er. I modsat fald ville der være reklamationer, eller handelsaftalen ville ophøre. Det har på ingen måde været tilfældet. Tvært imod.

Desuden ved man, at dyrene lægger sig ned kort tid efter pålæsning og hviler sig på rejsen, når bilen er i bevægelse. Det underbygges blandt andet af en EFSA-rapport fra 2002.

Økonomisk katastrofe Fødevarestyrelsen har vurderet, at udkastet til de nye krav har administrative konsekvenser for erhvervet. Men det er ubegribeligt, at man har undladt at vurdere det økonomiske tab for vognmændene på trods af, at en stor del af bilparken bliver ubrugelig til det formål, lastbilerne er indkøbt til.

Endda helt nye biler med faste lad og højdekrav, som er sædvanligt indrettet, vil fra ikrafttræden af bekendtgørelsen blive ubrugelige. Det er naturligvis uacceptabelt.

Det svarer altså til, at Fødevarestyrelsen eksproprierer store dele af bilparken. Noget som naturligvis må kalde på betydelige erstatninger, idet det vil få katastrofale følger for vognmandsforretningerne.

I tilfælde af, at de nye krav træder i kraft, er det Landsforeningens vurdering, at den indenlandske transport fra landmand til samlestald vil kræve cirka 20 procent flere biler. Den direkte transport vil blive yderligere belastet, idet cirka halvdelen af kapaciteten ikke kan benyttes. Der vil således være krav om mange flere transportkøretøjer til at flytte den samme mængde grise til de udenlandske købere.

Usikker fremtid

Landsforeningen af Danske Svineproducenter sejrede indtil videre. Udsættelsen af en ny bekendtgørelse var første skridt. Målet må være, at den helt opgives.

Vi ved, at Århus Universitet arbejder på en rapport om transporthøjder, men det er endnu ukendt, hvor langt de er nået her i efteråret 2020.

Men vi vil holde regeringen op på, at aftaleparterne fra den politiske aftale om transport af grise á 18. december 2018 skal inddrages, inden der tages drastiske beslutninger. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

51

Disse eksorbitant høje ekstraomkostninger skal ses i lyset af, at der ikke er den mindste dokumentation for, at der er problemer med dyrevelfærden på de nuværende transporter, endsige dokumentation for, at disse nye krav til indvendig højde vil forbedre dyrevelfærden.

Øget miljøpåvirkning Det er også uforståeligt, at Fødevarestyrelsen vurderer, at bekendtgørelsen ikke påvirker miljøet anderledes end den gældende bekendtgørelse. Bekendtgørelsesændringen bevirker, at der kan transporteres færre dyr pr. transportenhed.

Selv uden at foretage en miljøkonsekvensvurdering burde det være indlysende, at det har miljømæssige konsekvenser at sænke kapaciteten pr. enhed.

De mange ekstra transportkøretøjer vil belaste miljøet og CO2-udledningen i en grad, som der ikke kan ses bort fra.

Disse eksorbitant høje ekstraomkostninger skal ses i lyset af, at der ikke er den mindste dokumentation for, at der er problemer med dyrevelfærden på de nuværende transporter.

Sundheden udfordres Det er velkendt, at branchen har indført og betaler for en ekstraordinær sikkerhedsvask ved grænsen for at undgå afrikansk svinepest med videre. Det er et stort og dyrt arbejde, men uanset hvor omhyggelig vasken end måtte være, vil der være en forøget risiko ved at køre endnu flere biler over grænsen og gennem vasken.

Det tjener således ikke et sundhedsmæssigt formål at sænke kapaciteten. Tværtimod vil det øge risikoen for at indføre sygdomme, uden at der høstes nogle gevinster i form af dyrevelfærd eller andet. ●

Stramninger må forudsætte forskning og rimelig overgangsperiode Landsforeningen efterlyser forskning, der kan belyse området. Og i tilfælde af, at en evidensbaseret forskning viser, at der er behov for øget etageafstand, bør reguleringen ske med mindst 10 års varsel.

De foreslåede ændringer i den indvendige transporthøjde vil have store omkostninger for svineproducenter, som eksporterer smågrise, og vil være endnu en eksporttold oven i de øvrige omkostninger, der er pålagt eksporterende svineproducenter i det seneste år. ●

FVST strammer - fordi de kan Hvorfor barslede Fødevarestyrelsen i det hele taget med de nævnte stramninger? Man fristes til at sige, ”fordi de kan”.

I Landsforeningen mener vi, at enhver anstændig forudsætning for Fødevarestyrelsens ønskede stramninger er fuldstændig fraværende: Dels er der ikke dokumentation for, at stramningerne vil give bedre dyrevelfærd end under de nuværende forhold.

Dels er der ikke dokumentation for, at velfærden for de små grise under transport er utilstrækkelig.

Desuden viser Landsforeningens målinger fra 2020, at LYD-smågrise er cirka 5 cm lavere, end de skulle være ifølge den formel fra 1991, som FVST refererer til.

I 1991 besluttede EF, at der skulle være 10 cm luft over de små grise, men nutidens grise er altså lavere end dengang.

Desuden har bilerne i dag bedre ventilation end dengang, og i dag er de indrettet, så de tager bedre hensyn til dyrevelfærden. Endvidere er chaufførerne også bedre uddannede end dengang.

Men ikke mindst er der under de nuværende forhold ikke problemer med skader eller dødsfald under transport.

Grisene kommer friske frem til kunden, der har købt dyrene til opfedning.

Selvfølgelig sørger vi for, at kunden får en frisk gris - det manglede jo bare - da han betaler en høj pris for grisen. Der er ikke evidens for, at det nye krav på 19 cm luft i forhold til gennemsnitsgrisen giver bedre dyrevelfærd end de 10 cm, som har været gældende i en årrække. ●

52

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

DET PRIMÆRE VALG TIL DINE SMÅGRISE • Kun de bedste råvarer • Unik smag

A20061

GENNEMPRØVET KVALITET

• Højt foderoptag og høj tilvækst • Sikker fravænning Hvis du vil vide mere, kontakt dit lokale DLG-salgscenter eller vores kundecenter på 3368 6000

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

53

ASF i Belgien - tilbageblik Afrikansk svinepest tog et chokerende langt spring fra Øst- til Vesteuropa i september 2018, da Belgien pludselig blev ramt. Belgien håber på at blive erklæret ASF-fri igen i dette efterår.

Af Anne Wolfenberg

Der var vist ikke det hjørne af den europæiske svinebranche, hvor nerverne ikke stod på højkant, da afrikansk svinepest (ASF) sprang fra Øst- til Vesteuropa og blev konstateret i tre døde vildsvin i Belgien den 9. september 2018.

Heldigvis fandt udbruddet sted i landets sydligste del, nær landsbyen Étalle, hvor svineproduktionen er ret begrænset, mens Belgiens største koncentration af svin befandt sig i en belejlig afstand på 230 km fra de første udbrud. Ifølge netmediet Pig Progress indeholdt overvågningszonen dermed kun 4.000 tamsvin, som blev aflivet øjeblikkeligt for at undgå yderligere spredning, og i alt blev maksimalt 6.000 tamgrise aflivet i perioden efter udbruddet af ASF i efteråret 2018.

Økonomisk udfordring Fundet af ASF i Belgien fik naturligvis bratte og alvorlige

økonomiske konsekvenser for de belgiske svineproducenter.

Ifølge Pig Progress faldt den belgiske slagtesvinenotering næsten øjeblikkeligt fra 1,36 til 1,09 euro pr. kg slagtevægt, dvs. et fald fra omkring 10 til 8 kr. pr. kg slagtevægt. Og ifølge netmediet opgjorde en belgisk svineproducent med en månedlig leverance på 1.000 slagtesvin i foråret 2019 sit månedlige tab til omkring 5.000 euro (cirka 37.000 kroner) siden udbruddet i efteråret 2018.

Tre potentielle smittekilder Der hersker tre teorier om årsagen til udbruddet af svinepest i Belgien i efteråret 2018: 1) En lastbilchauffør, der kaster en inficeret skinkesandwich ud ad vinduet. 2) Ulovlig indsmugling af vildsvin fra Østeuropa med henblik på jagt.

3) Militære køretøjer, der muligvis har indført virus fra øvelsesområder i de baltiske lande til militærbasen Lagland, der er en del af udbrudsområdet.

Udryddelsen af ASF i Belgien foregik ved hjælp af den tjekkiske metode, der består af indhegning af det inficerede område i kombination med massiv nedskydning af vildsvinene i området. (Privatfoto) 54

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

Læs mere om den økonomiske betydning af svinepest i Belgien på side 40-41.

Målrettet udryddelse Trods en vis usikkerhed omkring, hvordan ASF kom til Belgien, var der imidlertid ikke tvivl om metoden til at udrydde den. Der blev kikket meget målrettet mod Tjekkiet, der som det eneste land i nyere tid, er blevet officielt anerkendt for at slå et udbrud af ASF helt ned ved hjælp af en kombination af kontrol (dvs. indhegning) og udryddelse (dvs. nedskydning) af de inficerede vildsvin.

Belgien blev dog nødt til at tillempe den tjekkiske metode, idet det, pga. motorveje og hovedveje, var umuligt at indhegne området fuldstændigt. Desuden var det ifølge Pig Progress nødvendigt at tage hensyn til fx skovbrug og turisme i området, som derfor ikke kunne lukkes fuldstændigt af, eftersom det skønnes at være katastrofalt for økonomien i området.

Forløbet Udbrudsområdet omfattede et område på 27 x 29 km, da

udbruddet var på sit højeste i februar 2019, hvor der blev fundet 217 inficerede svin.

Især for Frankrig og Luxembourg var det nervepirrende, da der den 13. februar 2019 blev fundet inficerede svin ved byen Messancy blot 3,3 km fra grænsen til Luxembourg, og da der blot et par dage senere, den 17. februar, blev fundet inficerede vildsvin nær landsbyen Sommethonne, blot én kilometer fra den franske grænse.

Men derefter begyndte antallet af ASF-fund at falde, og i juni 2019 var der registreret under 10 nye tilfælde. Det seneste tilfælde blev konstateret den 11. august 2019.

Nu, efter mere end et år uden nye, registrerede tilfælde, krydser man i Belgien fingre for igen at kunne blive erklæret ASF-fri i dette efterår. ●

BOOK DEMO I SEPTEMBER

Prøv vores EVO Cleaner helt uforpigtende Ring til Torben eller Klaus på 7575 3000 / book direkte på www.envirologic.dk

IK N Y J OY S T !

ST Y R I N G

g

art-learnin

ring og sm rogramme

Let p

EPTEMBE

R

DEMO I S IS BOOK EN S E M P E LV O G FÅ E K R E B O T K – KØB I O IN R O B OT R IN G A F D IE S N A IN F I RENTEFR

S TO R

LEJE &

L EA S I N G K A M PA GNE

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

55

Brug en holder til sæden og spar tid For at spare arbejdstid i løbestalden kan der bruges en holder til sæddosen. Til gengæld skal brunstkontrol og rideprøve stadig være i top, for ellers falder faringsprocenten, viser de afprøvninger, som Seges har gennemført gennem årene.

I en afprøvning, hvor der indgik fire besætninger, blev 4.000 søer insemineret, ved at inseminøren sad på soen, eller ved at sæddosen blev holdt af en klemme. Klemmen blev holdt af en liftkortholder, som sad på en wire hen over de fravænnede søer.

- Afprøvningen viste, at i tre af besætningerne var der ingen forskel på faringsprocent eller kuldstørrelse ved de to insemineringsmetoder. Men i den sidste besætning var faringsprocenten 3 procent højere, når inseminøren sad på soen, fortæller dyrlæge Flemming Thorup, der er chefforsker i Seges Svineproduktion.

- Forskellen mellem grupperne kan måske skyldes, at det ikke blev afklaret med rideprøven i den sidste besætning, om den inseminerede so virkelig var i brunst. Den fejl kan give flere omløbere i gruppen, hvor man ikke sidder på soen under inseminering.

- Det er altid vigtigt, at stående brunst afklares med rideprøven, inden katetret kommer i brug, lyder Flemming Thorups anbefaling.

56

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

I forsøget tog 10 procent af søerne ikke sæden inden for 20 minutter, når sæddosen blev holdt af en klemme. Så måtte inseminøren tilbage i rækken for at efterstimulere soen til at tage imod sæden.

I en senere afprøvning med 5.000 søer i fire besætninger var der ikke forskel på reproduktionsresultaterne i nogen af besætningerne. Kun 4 procent af søerne blev efterstimuleret. Der var 5 procent af søerne, som lagde sig ned under inseminering, uden at det påvirkede frugtbarheden. Her fik søerne lov til at blive liggende til sæden løb ind.

- Hvis soen lægger sig ned, er det selvfølgelig vigtigt, at holderen til sæddosen ikke trækker katetret ud, påpeger Flemming Thorup.

I stedet for en klemme i en liftkortholder i en wire over søerne, så kan man anvende et insemineringsbånd eller en klips, som sidder på soen. Seges Svineproduktion har desuden testet en metalbøjle, som sad på ryggen af soen og Stimulus, som drives af trykluft. Også disse teknikker fungerede tilfredsstillende. ●

Læs mere i meddelelse 887 og 967 på svineproduktion.dk.

Nudging kan give bedre velfærd Seges Svineproduktion er sammen med bureauet iNudgeyou ved at udvikle et værktøj, der skal gøre det nemmere at skabe et overblik over de syge og tilskadekomne dyr.

- Værktøjet kommer til at tage udgangspunkt i de daglige rutiner i sygestierne, hvor medarbejder, ejer og dyrlæge hurtig og nemt kan danne sig et overblik og tage beslutninger om grisene. Derfor har vi teamet op med iNudgeyou, der har stor viden om, hvordan man ændrer sin adfærd i bestemte situationer, lyder det fra Helle Pelant Lahrmann, teamleder i Seges Svineproduktion Husdyrinnovation.

Sammen med en repræsentant fra iNudgeyou skal hun på Viden på Tværs holde oplæg om, hvordan det er muligt at nudge griseproduktionen mod bedre håndtering af syge og tilskadekomne dyr, så velfærden i stalden øges. ●

Nudging og adfærdsdesign

til at design er nye metoder  Nudging og adfærds stemt retning. fly tte mennesker i en be lt n og nudging ikke er he  Selvom adfærdsdesig adfærdspsykologiske det samme, så anvendes vellykkede adfærdsforindsig ter til målbare og ler det om at gøre det andringer. Kort sag t hand etage hensigtsmæssige nemt og naturlig t at for handlinger.

finde l er at gøre det nemt at Et velkendt ek sempe  r fx at følge ”fodspor” elle det rig tige sted hen ved far ve i gulvet på fx et en linje med en bestemt så være at vælge at spise hospital. Men det kan og n man vil tabe sig, fordi ma af en lille tallerken, hvis så spiser mindre.

Soen længe leve

- sådan

I forbindelse med Seges Svineproduktions kampagne SoLiv 2.0 er det vigtigt at fremhæve de faktorer, der kan være årsagen til en for lav sooverlevelse. Derfor har projektleder Tina Birk Jensen teamet op med dyrlæge Andreas Birch fra Ø-Vet for at belyse, hvordan du som producent bedst sætter ind for at hæve sooverlevelsen.

- For os har det været vigtigt at samarbejde med de dyrlæger, som soholderne spørger til råds og bruger i tvivlsspørgsmål, når det handler om sooverlevelse. Andreas Birch fra Ø-Vet har i en række videoer givet sit besyv omkring, hvordan du som producent får hjulpet dine søer godt på vej, fortæller Tina Birk Jensen, specialkonsulent, dyrlæge og projektleder for SoLiv 2.0.

Se videoerne med Andreas Birch, og læs mere på www.soliv.dk. ●

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

57

Fup og fakta

om covid-19 og husdyr På sociale medier forsøger visse grupper at sprede udokumenterede rygter om, at den moderne husdyrproduktion er skyld i covid-19. Det har intet på sig, men hvilke dyr er egentlig i risikozonen for at kunne smittes med covid-19 og dermed også risikere at smitte mennesker? ●

Hvorfor ser vi minkbesætninger smittet med covid-19?

Hvorfor smittes grise ikke med covid-19?

Svar:

Svar:

Videnskabsfolk har vist, at svin IKKE kan smittes med covid19: “Vi (forskerne, red.) fandt, at fritter og katte er meget modtagelige for SARS-CoV-2, hunde har lav modtagelighed, og husdyr inklusive grise, kyllinger og ænder er ikke modtagelige over for virussen”. (“In summary, we found that ferrets and cats are highly susceptible to SARS-CoV-2, dogs have low susceptibility, and livestock including pigs, chickens, and ducks are not susceptible to the virus”) Den videnskabelige undersøgelse understøttes af hollandske og amerikanske myndigheders test af svinebesætninger, som også var negative for covid-19.

Visse kredse har desværre interesse i at påstå, at covid-19 skyldes industrialiseret husdyrproduktion. Men for så vidt angår grise er det altså rent spin og har intet på sig. ● Du kan finde undersøgelsen her:

”Vi fandt ud af, at SARS-CoV-2 replikerer dårligt hos hunde, svin, kyllinger og ænder, men effektivt i fritter og katte”, oplyser de samme forskere som i ovennævnte afsnit.

Det betyder, at virussen formerer sig dårligt eller slet ikke i en række landbrugsdyr, men at den formerer sig nemt og dermed holder sig i live og kan smitte videre fra katte og fritter, som begge hovedsageligt holdes som kæledyr.

Siden den nævnte undersøgelse blev foretaget, blev der først fundet covid-19 i hollandske minkbesætninger og senere i danske minkbesætninger.

Både fritter og mink hører til mårfamilien, og det er formentlig forklaringen på, hvorfor covid-19 også er i stand til at smitte mink. Til mårfamilien hører også væsel, mink, stinkdyr, odder, jærv, hermelin og grævling, men hvorvidt de øvrige medlemmer af mårfamlien kan smittes med covid-19, er det i skrivende stund ikke lykkedes os at finde data, der af- eller bekræfter. ●

Kan kreaturer få coronavirus?

Svar: Ja, men den type corona, der kan smitte kvæg, smitter ikke mennesker, fordi det ikke er samme type virus.

Kvægets coronavirus, Corona Bovis, er også kendt som ”vinterdysenteri”, men det er altså slet ikke det samme som covid-19.

Tidligere var ”vinterdysenteri” velkendt hos voksent

58

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

kvæg i vintermånederne. Dyrene fik høj feber og blodig diarre, men oftest med god prognose for overlevelse og fortsat produktion. I dag ses coronavirus hos kvæg oftest som årsag til spædkalvediarre. Der er udviklet vacciner, der kan forhindre spædkalve i at blive syge af coronavirus.

Nogle forskere arbejder faktisk på at udvikle en medicin mod covid-19 hos mennesker ved hjælp af kreaturer.

Tidligere er der fremstillet såkaldte polyklonale antistoffer ved hjælp af kreaturer. Stoffer, som bagefter har været brugt til at behandle mennesker mod både influenza og MERS (Middle East Respiratory Syndrome), som er en

Kan covid-19 smitte via kød?

Svar: Covid-19 kan ikke smitte gennem fødevarer. Det slår både Fødevarestyrelsen og verdenssundhedsorganisationen WHO fast. ●

Hvad er smitterisikoen mellem mennesker og husdyr inklusive kæledyr?

Svar: Kort fortalt er den lille.

Nogle coronavira, der inficerer dyr, kan spredes til mennesker og derefter spredes mellem mennesker, men det er sjældent. Det var dog det, der skete, da covid-19 sandsynligvis smittede fra en flagermus til mennesker på et marked med levende dyr, og derefter smittede fra menneske til menneske.

Virussen, der forårsager covid-19, spredes hovedsageligt fra person til person gennem åndedrætsdråber fra hoste, nysen og tale. Mennesker, der er inficeret, men ikke har symptomer, spiller sandsynligvis også en rolle i spredningen af sygdommen. Baseret på den begrænsede viden, der endnu er til rådighed, anses risikoen for, at dyr spreder covid-19 til mennesker, som lav.

Flere steder på kloden er katte og hunde blevet inficeret med covid-19. De tilfælde, hvor kæledyr er konstateret smittet, er det sket efter kontakt med mennesker med covid-19. Også i et tilfælde, hvor løver og tigre blev testet

coronavirus, der blev påvist første gang i 2012 på Den Arabiske Halvø. Og nu forsøger forskerne med samme metode til udvikling af medicin mod covid-19.

Udviklingen af medicinen foregår dog ikke ved hjælp af hvilke som helst kreaturer. Det er kreaturer, der har modtaget gener fra det humane immunsystem, og det er ved hjælp af disse gener, at kørerne danner antistoffer, når de udsættes for covid-19. Antistoffer, som derefter kan bruges til covid-19-patienter.

Disse antistoffer kan, i hvert fald i teorien, hjælpe med at sænke en infektion hos en person, der er syg eller

positive for covid-19 i en zoologisk have i New York, skete det angiveligt efter kontakt med en smittet zoo-medarbejder.

Ifølge USA’s sundhedsmyndigheder CDC (Centers for Disease Control and Prevention) er det sandsynligt, at inficerede landarbejdere var kilden til infektioner i mink i Holland, Danmark, Spanien og USA. CDC hævder også, at selvom dyr antages at spille en uvæsentlig rolle i spredningen af covid-19 til mennesker, er der imidlertid rapporter der tyder på, at covid-19 kan have spredt sig fra besætninger med mink til mennesker samt til gårdenes hunde og katte.

Nogle stater i USA gennemfører en ret intensiv overvågning af covid-19 hos kæledyr, og hvor kæledyr testes, hvis der har været kontakt til en person med covid-19. Det sker for at få større viden om kæledyrs mulige rolle i spredningen af covid-19. ●

Du kan evt. læse mere her:

forhindre en infektion hos en person, der udsættes for virussen.

Når man lige netop bruger kreaturer, så skyldes det, at de har en stor krop med en stor blodmængde inkl. det serum, hvori man finder antistofferne. På en måned kan man dermed ”høste” 30-45 liter plasma pr. ko. ●

Læs evt. mere her:

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

59

&SKET

SET

Landsforeningen af Danske Svineproducenter skal tilbage til rødderne, men hvad er egentlig Landsforeningens rødder, vil mange yngre svineproducenter måske nok spørge.

Alle grise på Malta blev slået ned i 1979, og i 1980 kom den danske dyrlæge Børge Hjalager til at stå for genopbygningen af Maltas svinebestand.

Dansker genopbygger ASF-udslettet svineproduktion I 1979 var den lille, selvstændige øgruppe Malta, på blot 316 kvadratkilometer, genstand for en usædvanlig begivenhed. Samtlige 80.000 svin blev slået ned.

Det skyldtes mistanke om afrikansk svinepest (ASF) i marts 1978.

En lige så usædvanlig begivenhed var, at de maltesiske myndigheder besluttede, at middelhavsøens bestand af svin skulle genetableres, og at en dansker blev sat i spidsen for det arbejde.

Den danske dyrlæge Børge Hjalager så det som en spændende udfordring og påtog sig i 1980 opgaven med at opbygge en svineproduktion på Malta, der efter den maltesiske regerings ønske skulle generere 80.000100.000 slagtesvin årligt fordelt på omkring 300 produktionsenheder mod tidligere 1.400.

Reduktionen i antallet af enheder skete ud fra et ønske

60

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

1979:

om en mere professionel produktion med en mere effektiv smittebeskyttelse end tidligere. Genetableringen skete med import af 900 avlssvin til øen Comino, og herefter skulle interesserede svineproducenter indhente tilladelse til at producere svin på licens på Malta.

Både nedslagningen og genetableringen af svineproduktionen på Malta skete med tilskud fra EF, som dermed også opnåede erfaringer med kontrol af afrikansk svinepest.

Historien viser, at målet for den maltesiske svineproduktion blev mere end opfyldt, idet der ifølge de seneste opgørelser er omkring 300.000 svin på Malta. Derfor er Malta et af de steder i verden, der foruden Danmark og Holland har flest grise pr. kvadratkilometer. Der bliver årligt slagtet omkring 500.000 grise på Malta. ●

Rødderne er alt det, LaDS er dannet af. Det vil sige mærkesagerne, der dannede fundamentet for LaDS’ dannelse samt alt det, der er sket i svinebranchen gennem tiden, og som LaDS har

været involveret i. Vi er dykket ned i arkiverne og bringer her et udpluk af begivenheder siden Landsforeningens fødsel i 1974.

Overproduktion af grise De første 350 smågrise sendes over grænsen til Tyskland. Årsagen er, at den danske slagtesvinenotering er for dårlig. Der er behov for, at trykket lettes. Derfor tager Landsforeningen initiativ til eksporten af smågrise og stiller også forslag om en ”skrotningspræmie” for slagtning af søer. Begge dele ud fra et ræsonnement om,

1980:

at et reduceret udbud af slagtesvin må kunne hæve noteringen.

1989:

Dansk kridt redder norske søer n til artiklen, fundet i Når man ser overskrifte iklen r, tror man måske, at art Landsforeningens arkive øer. der redder norske grises handler om dansk kridt, spredertid, at det handler om Nærlæsning viser imidl øer for rske elve og ferskvandss ning af dansk kridt i no te følge af datidens såkald at afhjælpe forsuring som probletrods mange andre miljø ”syreregn”, som man – om mere. mer – stort set ikke hører

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

61

Sygdomsbyrden fra Husdyr-MRSA er mindre end fra andre typer stafylokokker Blandt personer, der er syge pga. MRSA-infektioner, er kun en ganske lille del syge som følge af husdyr-MRSA. Sygdomsbyrden fra husdyr-MRSA i Danmark er altså beskeden i forhold til infektioner forårsaget af andre stafylokoktyper. Det forklarer SSI og DTU i en fælles undersøgelse.

Undersøgelsen viser desuden, at husdyr-MRSA forårsager samme slags infektioner som andre MRSA-typer, først og fremmest hud- og bløddelsinfektioner, men kan også forårsage alvorlige infektioner som fx blodforgiftning.

I forhold til andre MRSA-typer er sygdomsbyrden og antallet af indlæggelser mindre for husdyr-MRSA end for andre MRSA-typer hos personer, der er raske bærere.

Hos personer med MRSA-infektioner fandt man ingen forskel i antal indlæggelser, varighed af indlæggelser eller dødsfald mellem de forskellige MRSA-typer.

I de tilfælde, hvor husdyr-MRSA medfører alvorlige

infektioner, ligner sygdomsforløbene dem, der ses ved andre stafylokokinfektioner inklusive både ikke-resistente stafylokokker og andre typer MRSA. Der er således ingen forskel i sygdomsforløb målt ved udskrivelse eller død de første 30 dage efter fund af stafylokokker hos patienter med klinisk betydende stafylokokinfektion.

Undersøgelsen er publiceret i OHLAM-rapporten, der indeholder resultater fra flere studier vedr. husdyrMRSA, som er udført af Statens Serum Institut og DTU Veterinærinstituttet. ●

Læs evt. mere her:

KENOCOX – STRATEGISK HYGIEJNE REDUCERER SMITTETRYKKET I STALDEN KENOCOX specielt udviklet til bekæmpelse af coccidier.

• Reducerer smittetrykket af bakterier – virus og coccidier

GOD HYGIEJNE

• Få lavet en 3-punkts plan af vores svinespecialist

A20081

Køb direkte på www.dlg.dk/portal

62

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

Kontakt specialkonsulent Poul Højbjerg Nielsen på 5176 9559

TOTALLØSNINGER PROJEKTSALG NYBYGGERI RENOVERING

FUNKI MULTI STRAW: AUTOMATISK TILDELING AF STRØELSE ■ Anbefales til alle dyregrupper ■ Optimeret halmforbrug SCAN KODEN OG SE VIDEO

■ Mængde fra 0,5 til 10 l ■ Tildeling flere gang dagligt ■ Mængden kan justeres per sti ■ Forbedrer grisenes velfærd ■ Forbedrer mavesundheden ■ Reduceret medicinforbrug ■ Forbedret arbejdsmiljø

ACO FUNKI A/S Kirkevænget 5 7400 Herning Tel. 9711 9600 acofunki@acofunki.dk

www.acofunki.dk /acofunki.dk

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

63

BIO SECURITY I SVINEPRODUKTION Fordi vi bekymrer os om Afrikansk Svinepest

We drive your hygiene

Kontakt os hvis du har brug for rådgivning om hygiejne www.hycare.eu | +45 30 42 33 86 64

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

STOP SMITTEN TJEK • 24 timers karantæne i Danmark (efter hjemkost fra udlandet)

Du k an f ri OP SMI t rekvi rere TTE til d N in b esæ ” planc he tnin g på n ww w

”ST

mat

.vet por tal lesh op/l .dk/ and man d

eria

• INGEN medbragt mad fra udlandet • Skift af tøj mv. – efter besætningens regler • Afstand til besætningsområde – transporter/chauffører • Vask og desinfektion af læsserampe – hver gang!

• Vaskecertifikat

Vetportalen.dk

G

DU

(www.tjekvogn.dk · app tjekvogn · SMS 51 29 10 70)

RÆ ER N GÅ SE RD VA E G NS T!

• At døre til stalde er låst

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

65

Vi tilbyder den danske svineproducent: • Konkurrencedygtige priser på søer • Fleksibel afhentning • Personlig betjening • Høj dyrevelfærd ved kort transporttid

Moesgaard Meat 2012 A/S • Naurvej 3a • 7500 Holstebro • Danmark Tlf. +45 9743 2326 • moesgaard@moesgaard-meat.dk

DK-NON-200800010

www.moesgaard-meat.dk

DET GIVER FLERE FORDELE, SÅSOM:

• Øget velfærd • Minimal risiko for smitteoverførsel • Samme effekt*, men mindre smerte1 *som traditionel nålevaccination 1. Ferrari L. et al. (2011) Research in Veterinary Science, 90, 64-71

>

Mød vores eksperter indenfor nålefri vaccination.

De står klar til at hjælpe dig og besvare dine spørgsmål.

> Annette / 24 59 77 47 > Bjarne / 23 25 34 43

msd-animal-health.dk

66

SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

> Mia / 30 70 62 01

Nyhed

Nyhed Podcast

Ceva Gris

GRISERIET

www.ceva.dk

FAGLIGHED, STALDTIPS, DIALOG OG VEJLEDNING CEVA HOTLINE Vi er her for dig Når DU er klar

Ceva Animal Health A/S • Ladegårdsvej 2, 7100 Vejle • Tlf: 7020 0283 SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020

67

GRATIS ADGANG FAGLIGHED | UDVIKLING | UDBYTTE

Få din billet på www.nutrifair.dk

20.-21. JANUAR 2021

for husdyrproducenter Brug en dag på NutriFair og gå hjem med opdateret viden, et styrket netvæk og en god handel. For tiende år i træk står branchens stærkeste virksomheder klar til hjælpe dig videre med din bedrift.

Læs mere på nutrifair.dk

Vestre Ringvej 101, 7000 Fredericia l +45 75922566 l www.messec.dk

Afsender: Danske Svineproducenter · Karetmagervej 9 · 7000 Fredericia · Blad nr. 46108

År