Svineproducenten sætter skovfoged ved Naturstyrelsen, Merlin Johannes Hans, stævne i Frøslev Mose, hvor han fortæller om sine erfaringer med vildsvinehegnet, siden det blev færdigetableret for trekvart år siden. (Foto: Anne Wolfenberg)
Vildsvinehegnet er en succes Kombinationen af vildsvinehegn, lokalisering af vildsvin med vildtkameraer, foderpladser og nedskydning har reduceret bestanden af vildsvin fra omkring 150 til 10. Af Anne Wolfenberg
Solen skinnede fra en skyfri himmel, da Svineproducentens udsendte havde sat skovfoged ved Naturstyrelsen, Merlin Johannes Hans, stævne ved vildsvinehegnet i Frøslev Mose dagen efter fundet af afrikansk svinepest i Tyskland. Det var altså en dag, hvor det - selv for den mest hardcore - ville være særdeles vanskeligt at undgå at glæde sig blot en lille bitte smule over den helt særlige foranstaltning, nemlig hegnet, som erhverv og politikere i fællesskab har været fremsynede nok til at etablere for at mindske risikoen for fund af svinepest i Danmark.
Svineproducentens mission var dels at høre, om hegnet har haft den ønskede effekt, og om vildtet i området har vænnet sig til hegnet og lært at bruge de indbyggede passager i hegnet, så de fortsat kan færdes uhindret nord og syd for grænsen.
Hegnet er en succes ”Ja!”, er det korte svar på, om hegnet har haft den ønskede effekt. ”Ja!”, er også det korte svar på, om vildtet har lært at anvende passagerne i hegnet (mere herom senere). - Det har vist sig, helt som det var hensigten, at hegnet sætter en kraftig bremse på tyske vildsvins krydsning af grænsen til Danmark. Det i kombination med den målrettede nedskydning af vildsvin på dansk grund, har virkelig gjort et kraftigt indhug i den danske bestand af vildsvin, fortæller Merlin Hans. - 10 vildsvin. Det er lige nu (medio september, red.)
Vildtkamera har fanget en odder i en åbning i vildsvinehegnet. Hvis det samme kamera havde fanget vildsvin, var der gået en melding til Naturstyrelsens vildtkonsulent Klaus Sloth, som havde intensiveret jagten på vildsvin i området. (Foto: Naturstyrelsen) 42
SVINEPRODUCENTEN NR 4 2020