Kapitel 7, Kompetenceløft internt og på tværs af erhvervsskoler, tematiserer tværorganisatorisk samarbejde om implementering af læreres deltagelse i diplomuddannelser. Ud fra tre skolers forskellige modeller eksemplificeres, hvordan individuel kompetenceudvikling kan indgå i organisatorisk udvikling, som generelt kan bidrage til didaktisk udvikling. Dette foranlediger overvejelser over god undervisning og den gode lærer, hvilket der gives forskellige perspektiver på. Endelig gives der konkrete eksempler på, hvordan der med udgangspunkt i forskellige dele af styringskæden samarbejdes i team og med dialoger mellem leder og medarbejdere. I kapitel 8, Samarbejde på baggrund af viden, tematiseres viden som et centralt udgangspunkt for samarbejde i professionelle læringsfællesskaber. Der beskrives forskellige adgange til eksisterende viden, hvordan ungdomsuddannelser arbejder med viden i deres kvalitetsarbejde, samt hvorledes interviews og fokusgruppeinterviews metodisk kan anvendes til indsamling af viden. Endelig introduceres begreber som evidens, normer, visioner og værdier. Elevperspektivet indgår direkte i kapitel 9, Lærere og elever i samarbejde om feedback. I en række af landets kommuner har man arbejdet med professionelle læringsfællesskaber i folkeskolen, og her indgår feedback som en tilgang. Resultater fra spørgeskemaer viser dog, at lærere og elever har forskellige opfattelser af, i hvor høj grad feedback anvendes i undervisningen. Med udgangspunkt i teori om praksisfællesskaber foreslås, at man på ungdomsuddannelser kan lære af erfaringerne og didaktisk udvikle tilgange til feedback, hvor elever og lærere får en fælles forståelse af, hvornår der er tale om feedback. Kapitel 10, Læreres kompetenceudvikling gennem kollegialt samarbejde i team og netværk, handler om kompetenceudviklingsforløb inden for teoretiske forståelser af professionelle læringsfællesskaber. Kompetenceudvikling kan forløbe over forskellige faser, og det kan involvere forskellige grader af fællesskaber. Ved at anvende forskellige redskaber i kompetenceudvikling og forskellige data fra undervisning kan man arbejde med positive spiraler, så udvikling spreder sig i organisationen. I dette er ledelsens rolle central. Kapitel 11, Udvikling af PLF og forandringskapacitet i naturfagene på stx, formidler erfaringer om implementering af PLF i naturfag på fire gymnasier. Der er involveret faggrupper, faglige koordinatorer og ledere, som samarbejder om opbygning af kapacitet. Kapitlet formidler, hvordan man konkret har arbejdet med afdækning af behov for udvikling med henblik på PLF. Desuden præsenteres nogle anvendte værktøjer. På baggrund af forskning vises udfordringer og potentialer.
12
Proff læringsfælles_sats_NY_FINAL.indd 12
14.06.2021 15.09
