Skolen – en arena for mental sundhed

læsningen, at børns grundlæggende behov er kontakt og samhørighed – det er aldrig konflikt og aggression. Den viden hjælper med, at vi kan bevare sympatien også for de børn, der udfordrer allermest. Så læreren også kan skabe tryg tilknytning i forhold til de børn, der udviser hjælpeløshed, har en omklamrende, afvisende, fjendtlig og ulydig adfærd. Altså dér, hvor det er allersværest at optræde professionelt. Men også dér, hvor behovet er allerstørst. For hvis ikke sympatien kan bevares for de børn på trods af deres adfærd, er det umuligt at hjælpe dem. Og imens lider de børn, fordi det er smertefuldt ikke at kunne regulere sine følelser og ikke have let ved at indgå i positive relationer med andre mennesker. Og negative relationer til lærerne vil kun gøre de onde cirkler værre, så det nu ikke længere er underliggende årsager, der forårsager en uhensigtsmæssig adfærd, men det er et resultat af den voksnes uhensigtsmæssige adfærd – som straf, ignorering og irritation.

Hjælpen er nær

Brandtzæg, Torsteinson og øiestad skriver, så ingen er i tvivl – »det, som uregulerede børn har allermest brug for, er regulerede voksne«. Skolens krav, forventninger og strukturer skal være tilpasset børns utrolige forskellighed, bl.a. deres varierende temperamenter. Temperament er individuelle forskelle i emotionel respons og regulering, og menneskers temperamenter kan inddeles i tre kategorier tilpasningsdygtig, forsigtig samt aktiv og impulsiv. Hvis vi behandler børn ens, forringer vi deres chancelighed. Børn ér forskellige og skal behandles forskelligt for at få lige muligheder. Alene på grund af temperamentsforskelle har nogle børn brug for tid til at fordøje input og informationer, og andre har brug for at være meget aktive for at kunne koncentrere sig. Hvis ikke vi behandler børn forskelligt, giver vi dem ikke lige muligheder, og det bliver de børn med et tilpasningsdygtigt temperament, der får de bedste muligheder i skolen.

Men bogen påpeger ikke blot, at det er bydende nødvendigt, at lærere er bevidste om deres egen respons på børns adfærd, for at skolen bidrager positivt til alle børns livskvalitet, positive udvikling og muligheder i livet. Den er også handlingsanvisende og for eksempel meget konkret omkring, hvad man som lærer kan stille op i forhold til børn med et forsigtigt eller uroligt temperament eller børn med omfattende fravær. Bogen er fyldt med utroligt mange skønne, rørende og genkendelige situationer fra skolehverdagen. Situationer, der viser lærerjobbets enorme kompleksitet, og som gør, at bogen ikke er fjernt fra virkeligheden. Eksemplerne er fra indskolingen og mellemtrinnet, men jeg håber, lærere i udskolingen læser med, for den er mindst lige så relevant for dem.

Forfatterne motiverer og hjælper, først og fremmest ved selv at gøre det, som de beskriver, at lærere skal gøre over for børn. De gør mig som læser tryg, jeg tror på dem, og jeg får derved lyst til at læse videre og relatere den nye viden til tidligere erfaringer. Og det er tilknytningsteorien i en nøddeskal – at med tryghed følger udforskning.