Kopiering fra denne bog kan kun finde sted på de institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Forlagsekspedition:
Dafolo A/S
Suderbovej 22-24
9900 Frederikshavn
Tlf. 9620 6666
E-mail: forlag@dafolo.dk www.dafoloforlag.dk
Varenr. 8298
ISBN: 978-87-7234-433-1
Indhold
Forord
Til lykke med, at du har fået denne bog mellem hænderne. Du kan komme til at gøre en stor forskel med den.
Rikke Ulbrandt Henriksen og Susanne Tang præsenterer i bogen en række metoder, øvelser og tankegange, som alle mennesker efter min mening burde kende til. Og som heldigvis breder sig stille og roligt i skoleundervisningen i mange lande verden over.
Bogen giver dig en grundig introduktion til en banebrydende del af de seneste årtiers psykologiske forskning, nemlig trivselspsykologien – også kendt som positiv psykologi – og forskningen i psykologisk tryghed. Du bliver præsenteret for viden, som (ikke mindst inden for det pædagogiske felt) har et enormt potentiale, fordi den baner vejen for, at skoleelever for alvor kan udfolde de ressourcer, de har i sig, uanset hvor forskellige de er fagligt, personligt og socialt.
Jeg har selv beskæftiget mig med positiv psykologi i 20 år, og jeg har haft kæmpe glæde af tankesættet, både i mine forskellige lederpositioner, i mit personlige liv og som forfatter og foredragsholder. Positiv psykologi har gjort mit syn på verden bredere. Jeg har fået en dybere forståelse af, at forskellighed og fællesskab er to størrelser, der komplementerer hinanden: Vi er som mennesker dybt afhængige af hinanden. Trivselsforskningen viser helt entydigt, at gode relationer er den vigtigste faktor for, om vi har et godt liv. Samtidig er der det kendetegn ved os mennesker, at vi – heldigvis –er meget forskellige. Denne dobbelte forståelse af mennesket – at vi på én og samme tid er et dybt socialt og et dybt individuelt væsen – er afgørende at have med sig for den, der vil gøde jorden for trivsel og blomstring, også i skolen. Det drejer sig om at skabe en ramme, som kan rumme elevernes forskelligheder i et stærkt fællesskab.
I 2018 skrev jeg sammen med René Oehlenschlæger bogen Stærkere, som handler om positiv psykologi og det frisættende i at fokusere på styrker i højere grad end på svagheder. Læg mærke til, at der ikke står, at man ikke behøver fokusere på svagheder. For svagheder kræver naturligvis også opmærksomhed. Men det er først, når vi får mulighed for at udfolde vores styrker, at vi for alvor kan blomstre. Så hvis man formår at indrette sig således, at fokus på styrker fylder mere end fokus på svagheder, kan der ske magiske ting. En af frontfigurerne i positiv psykologi er den amerikanske psykologiprofessor Martin Seligman, som har forsket intensivt i den positive psykologis potentiale inden for det pædagogiske felt. Inden du bevæger dig ind i den guldmine, som denne bog tilbyder, kunne det måske være nyttigt for dig at kende Seligmans helikopterperspektiv på potentialet – her er en sekvens fra ovennævnte bog Stærkere (2018, s. 115):
”Hvad er det, vi ønsker allermest for vores børn?
Martin Seligman har stillet netop det spørgsmål til hundredvis af forældre. Og de svarer med ord som: ’Lykke’, ’Tillid’, ’Tilfredshed’, ’Balance’, ’Gode ting’, ’Venlighed’, ’Godt helbred’ og lignende ord. Alle sammen ord der har med velbefindende og livstilfredshed at gøre.
Seligman har også stillet et andet spørgsmål til hundredvis af forældre:
’Hvad lærer vores børn i skolen?’
Og forældrene svarede typisk med ord som: ’Læse, skrive og regne’, ’Præstation’, ’Faglighed’, ’Succes’, ’Konformitet’, ’Disciplin’ og lignende.
Tankevækkende, ikke? Der er stort set ikke sammenfald mellem det, som forældrene ønsker sig allermest for deres børn og det, som forældrene mener, at børnene lærer i skolen. Et paradoks som Seligman reflekterer over på denne måde:
’I mere end et århundrede har uddannelsen af børn handlet om præstation, hovedvejen til det voksne arbejdslivs verden. Jeg går fuldstændigt ind for præstation og disciplin, og at børnene skal lære at læse og skrive og regne; men forestil dig, at skolerne – uden at gå på kompromis med nogle af delene – både kunne lære børnene, hvordan de får et godt liv og samtidigt give dem evnerne til at præstere. Forestil dig positiv uddannelse.’”
Seligman står ikke alene med sin drøm om at gøre skoler til et sted, hvor børn ikke alene bliver gjort klar til en karriere, men også bliver klædt på til livet. Det er en drøm, der breder sig. Og jeg gætter på, at du har den samme drøm, uanset om du er lærer, pædagog, skoleleder, forælder eller på anden måde er interesseret i børns trivsel.
Så hvor starter du, hvis du vil arbejde videre med den drøm?
Du kan starte lige her. For denne bog giver med sin store faglige indsigt og sine lettilgængelige øvelser og materialer et fremragende afsæt.
Jeg ønsker dig al tænkeligt held og lykke med at hjælpe fremtidens generationer godt på vej.
Det er svært at forestille sig en vigtigere og dejligere opgave.
Mikael Kamber, Journalist, forfatter og certificeret konsulent i positiv psykologi
Indledning
Vi har afholdt en række kurser og oplæg i de 24 styrker for pædagogisk personale i den danske folkeskole, og undervejs er det blevet tydeligt for os, at der mangler en bog til at hjælpe med at skabe trivsel i klasselokalet.
Samtidig har vi fået øje på en interessant kobling mellem psykologisk tryghed og trivselsteori fra den positive psykologi – og den smelter vi her sammen med en masse viden og erfaring, som vi har fået gennem vores mange år i den danske folkeskole.
Når vi leger eller løser opgaver med brug af vores topstyrker, kan vi opleve, at tiden flyver afsted. Vi trives, vi oplever, at vi kan være os selv, og vi bliver mere robuste. En positiv udvikling er igangsat.
Når vi bliver set som dem, vi er, og når vi igen og igen oplever, at vi er gode, som vi er, tør vi sige og vise mere og mere. Fordi vi bliver anerkendt for dem, vi er, føler vi, at vi har værdi og kan bidrage til fællesskabet. Vi er trygge.
Når vi løser opgaver og udfordringer med brug af vores topstyrker, kommer vi nemmere og gladere fra A til B. Vores selvtillid og selvværd bliver styrket, når vi gang på gang kommer i mål med vores opgaver. At bruge vores topstyrker giver os ro i maven, og vi er ikke så nervøse for at fejle.
Når vi er bevidste om at tage ansvar for måden, vi kommunikerer på, og når vi samtidig forventer, at det, vi siger, bliver mødt åbent og nysgerrigt, tør vi sige højt, hvad vi tænker om en situation eller til en kammerat, også selvom det er kritik.
Her i bogen fletter vi Amy Edmondsons (2020) definition på og teori om psykologisk tryghed sammen med trivselsteorien PERMA, karakterstyrkerne, viden om resiliens og positiv kommunikation – alt sammen funderet i den positive psykologi. Den positive psykologi har fokus på ressourcer, trivsel
og udvikling. Og når vi ses, rummes og anerkendes for dem, vi er, og det, vi bidrager med til fællesskabet, er fundamentet for psykologisk tryghed skabt. Vi har omsat teorierne og trukket dem ind i klasselokalet.
Denne bog er skrevet som en praksisbog til dig, der arbejder med børn i fællesskaber, og den er et konkret arbejdsredskab, som du kan tage i brug allerede i morgen, når du arbejder med trivsel i din klasse. Vi tager dig i hånden og viser dig, hvordan du med små greb kan implementere trivselsarbejdet i alt det, du i forvejen gør.
Psykologisk tryghed i børnehøjde
Når vi er i et miljø, hvor der er psykologisk tryghed, tør vi løbe risici, lave fejl og sige, hvad vi tænker, uden frygt for negativ respons. Og i en klassekultur, der bygger på positiv psykologi, bliver alle set og anerkendt for dem, de er, og det, de hver især bidrager med, frem for at blive målt og vejet på, hvorvidt de lever op til det, der forventes af dem (Andersen, 2021).
Her er der fokus på mestringer og på at lære af det, der går godt. Fejl mødes positivt og betragtes ikke som nederlag, men som en mulighed for at blive klogere. Karakterstyrkerne sættes i spil – både kommunikativt og i opgaveløsningen – og der opnås både en individuel og fælles bevidsthed om styrkernes bidrag til hverdagens udfordringer og opgaver.
Psykologisk tryghed defineres som ”troen på, at man ikke vil blive straffet eller ydmyget, hvis man taler om fejl, tvivl, spørgsmål, problemer eller ideer” (Edmondson, 2020).
Edmondson har udformet et spørgeskema til at afdække den psykologiske tryghed i organisationer (Edmondson, 2020). Skemaet består af syv spørgsmål/udsagn, som skal hjælpe til at kortlægge det psykiske arbejdsmiljø og anvise konkrete områder, der kan udvikles på.
Psykologisk tryghed i klassen
Derudover definerer hun tre greb, som fordrer psykologisk tryghed i organisationen:
• Sæt de rigtige rammer
• Inviter til deltagelse
• Reager konstruktivt.
Edmondsons teori handler om psykologisk tryghed i arbejdsmiljøer. Men hvordan skaber man psykologisk tryghed i børnehøjde og ude i klasseværelserne?
Med udgangspunkt i Edmondsons spørgeskema, som henvender sig til voksne, har vi omformuleret og lavet følgende spørgsmål/udsagn målrettet børn:
• Hvis jeg laver fejl i klassen, så driller de andre mig.
• Her i klassen kan vi godt tale om tingene, hvis vi har været oppe at skændes.
• Børn i denne klasse afviser andre, fordi de er anderledes.
• Her i klassen tør vi godt række hånden op og spørge om noget, som vi er usikre på.
• Det er svært at bede mine klassekammerater om hjælp.
• Der er ingen i denne klasse, som kan finde på at ødelægge mine ting.
• Her i klassen har jeg mulighed for at bruge mine styrker og være mig selv.
Ovenstående spørgsmål har vi sat op i vores eget spørgeskema, som er målrettet børn, og som du kan finde på side 165. Med lidt hjælp fra en voksen kan børnene hurtigt krydse sig igennem svarmulighederne – og du kan få en indikation på klassens niveau af psykologisk tryghed.
Når spørgeskemaet anvendes i en skoleklasse, er der mulighed for at kigge på hvert enkelt spørgsmål og målrette indsatser ud fra de områder, hvor klassen scorer lavest. Man kan også lave et gennemsnit af hele sammentællingen, som man kan holde op mod en tidligere måling.
Ved opstart på et trivselsforløb, eller hvis man ønsker at indsamle data på ”temperaturen” i klassen, vil spørgeskemaet kunne give et overblik og øjebliksbillede af, inden for hvilket område klassen har brug for hjælp. Undersøgelsen kan gentages og bruges til evaluering senere.
Med data fra undersøgelsen følger et ansvar. Læreren og pædagogen er ledere for klassemiljøet og skal gå foran. Ansvaret ligger udelukkende her, når der skal arbejdes for psykologisk tryghed i klassen, og den voksne er forbilledet. I klasselokalet handler det helt konkret om din klasseledelse, didaktik, kommunikation og facilitering af undervisningen. Din didaktiske viden, som du har oparbejdet gennem uddannelse og praksis, fungerer som en værktøjskasse, der kan sætte forskellige udviklende processer og faglig læring i system.
Viden om den positive psykologi, herunder negativitetsbias, resiliens, vigtigheden af mestringer og kommunikation, er grundlæggende byggesten til psykologisk tryghed, som nu skal kobles sammen med denne værktøjskasse og udvikle på din praktiserende klasserumsledelse.
Du skal vide noget om det mindset, du selv skal have for at lykkes og skabe de bedste forudsætninger for læring og udvikling i din klasse, og du skal være bevidst om din indflydelse gennem din måde at kommunikere med dine omgivelser på.
Psykologisk tryghed skabes ved en grundlæggende bevidsthed, som kræver selvindsigt og viden om egen adfærd og kommunikation.
Din egen faglige og personlige udvikling vil smitte af på din omgangskreds, og dermed på både din klasse og dine kollegaer, hvilket kan sætte gang i en positiv og opadgående spiral. I denne spiral vil du opleve og mærke forandringen, og du giver dermed dig selv samme gave, som du giver børnene: en forandring mod større psykologisk tryghed.
Så det er helt perfekt, at du sidder med denne bog foran dig – for den kan give dig indblik, viden og forslag til praktikken i alt det, som lever under værdien om, at vi er et stort forpligtende fællesskab, hvor vi alle sætter spor i hinanden, og hvor vi sammen skaber psykologisk tryghed i den enkelte elev gennem klassens/skolens kultur.
Glæd dig! Bogen hjælper dig på en og samme tid med din professionelle håndtering af klassens trivsel og med at sætte en retning for din egen personlige udvikling.
Denne vejledning bliver en gave til dig og dine elever – og du kommer til at gøre en forskel. Sammen skaber vi øget trivsel og forandrer verden og livet for vores unges generation.
Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse!
Rikke og Susanne
Bogens opbygning og læsevejledning
Bogen er bygget op omkring hverdagsscenarier, og hvert kapitel tager udgangspunkt i en case taget lige fra den danske folkeskole. Alle cases er autentiske og stammer enten fra vores kursister eller vores egne erfaringer med trivselsarbejdet i klasselokalet.
En case genkender du på den grønne baggrund. Ved hver case forklares teoretiske begreber og definitioner på en grå baggrund for derefter at blive implementeret i casens videre forløb. Til sidst tilbydes konkrete øvelser og handlemuligheder til både klassen og dig selv.
I afrundingen af hvert kapitel vil du møde en figur med tal fra 1 til 7, som kan se ud som denne:
Hvert tal refererer til tilsvarende spørgsmål i vores spørgeskema om psykologisk tryghed, men det er forskelligt, hvilke tal der er sat ring om. Ovenstående eksempel skal læses som, at du i dette kapitel finder inspiration til at
understøtte spørgsmål 3 og 4. Har du gennemført en spørgeskemaundersøgelse i din klasse, hvor eleverne scorer lavt på spørgsmål 3 og 4, kan du altså med fordel finde inspiration til dit videre arbejde i fx denne case, hvor der er sat ring om 3 og 4.
På side 169 finder du en skematisk oversigt over spørgsmålene og de forskellige indsatser og tiltag, vi anbefaler til de konkrete situationer.
Enhver forandring starter i os selv, og derfor er det også vigtigt, at du selv arbejder med øvelser sideløbende med din klasse, for at du kan få skabt nogle gode vaner og få en større bevidsthed om, hvordan du bruger din indflydelse.
I det følgende får du et overblik over bogens kapitler. Du kan læse bogen fra ende til anden, men du kan også orientere dig i nedenstående og starte i den case, som er mest nærliggende for din hverdag. Lad dig inspirere af temaet i casen frem for klassetrin, da alle cases kan bruges på flere klassetrin.
Del 1: Bogens kapitler
Kapitel 1: Klassens leder sætter rammen
I første kapitel møder vi Pernille, som lige har overtaget en 4. klasse, idet hun har skiftet job. Klassen har en dårlig fortælling om det at være elev i 4. klasse, og vi belyser og arbejder konkret med en klassekultur, hvor graden af psykologisk tryghed er lav. Vi præsenterer konkrete øvelser og forslag til, hvordan man kan ændre på dette og omskrive fortællingen om klassen.
Vi forklarer det grundliggende arbejde med at skabe psykologisk tryghed og inviterer dig til at blive knivskarp i din kommunikation til både børn og forældre.
Kapitlet besvarer disse spørgsmål:
• Hvordan kan jeg med små greb udvikle klassens narrativ i en mere hensigtsmæssig retning?
• Hvordan involverer jeg forældrene uden at skulle afholde et hav af forældremøder og skole-hjem-samtaler?
• Hvilke kommunikative strategier understøtter den positive udvikling?
Kapitel 2: Når børn lykkes med at mislykkes
Bogens andet kapitel tager udgangspunkt i casen om Rasmus, som er elev i 2. klasse. Han mistrives og stikker af fra timerne, og lærerne er ved at være trætte af ham og omtaler ham som ”irriterende”.
Her bruger vi de 24 karakterstyrker og viden om trivselsteori til at vende en negativ spiral og langsomt skabe nye deltagelsesmuligheder for Rasmus, så han igen bliver en del af klassens fællesskab med en styrket tro på egne styrker og relevans i fællesskabet.
Kapitlet besvarer disse spørgsmål:
• Hvordan kan arbejdet med styrkerne gøre det nemmere at skifte perspektiv på de forskellige elever?
• Hvordan kan fællesskabet blive mere inkluderende?
• Hvilken betydning har min nonverbale kommunikation i klassen?
Kapitel 3: Forældrene som usynlige klassekammerater I kapitel 3 følger vi Kristian, som er klasselærer i 5. klasse, og hans forberedelse til det årlige forældremøde ved skolestart. Vi kommer med inspiration til, hvordan du kan gøre møderne mere relevante og interessante for forældrene gennem mødernes opbygning og facilitering. Vi viser blandt andet, hvordan du kan få alle de forskellige trin fra PERMA med på møderne ved at massere trivselsteorien grundigt ind i din forståelse gennem kapitlet.
Kapitlet besvarer disse spørgsmål:
• På hvilken måde kan jeg styrke relationerne forældrene imellem og give dem en forståelse af, hvor vigtig en rolle de har som usynlige klassekammerater?
• Hvordan kan jeg gøre forældremøderne meningsfyldte og involverende?
• Hvordan skaber jeg et tæt samarbejde med forældrene om positiv udvikling i klassen?
Kapitel 4: Bryd kulturen for skole-hjem-samtalerne Igen dykker vi ned i det vigtige samarbejde mellem skole og hjem, og i kapitel 4 tager vi udgangspunkt i en case med Maria og Kasper, som er kørt sur i de traditionelle skole-hjem-samtaler. Med et nysgerrigt blik og en konstruktiv tilgang får de løftet rammerne for samtalerne ind i en ny og psykologisk tryg kontekst.
Kapitlet besvarer disse spørgsmål
• Hvordan kan skole-hjem-samtalerne gøres til en reel samtale frem for ren overlevering?
• Hvordan kan eleverne inddrages på en meningsfyldt måde?
• Hvordan kan Edmondsons 3 kilder helt praktisk sættes i spil til en positiv og udviklende trivselssamtale – uden eleven?
Kapitel 5: Er du rød, gul, grå eller grøn i din adfærd?
Bogens femte kapitel beskæftiger sig med håndtering af konflikter og uenigheder, som for de fleste lærere og pædagoger i folkeskolen er en del af hverdagen.
Kapitlet handler om, hvad vi kan få ud af konflikter, og hvordan vi håndterer dem. Vi giver dig et konflikthåndteringsredskab i form af fire adfærdsfarver, som vil give din klasse et fælles sprog og en større rummelighed. Vi kommer omkring teorien om resiliens ved at kaste et blik på den cirkulære forståelsesform i forhold til konflikthåndtering og inviterer til at implementere kommunikationsteknikken jeg-sprog og hen imod-sprog.
Kapitlet besvarer disse spørgsmål:
• Hvordan kan vi arbejde med konflikter i klassen, uden at det bliver til mudderkast og personlige angreb?
• Hvordan kan de voksnes mindset omkring konflikter og løsning heraf smitte af på børnenes adfærd?
• Hvordan er optimisme, jeg-sprog og hen-imod-sprog en del af en psykologisk tryg klasse?
Del 2: Bogens øvelser og visuelle redskaber
Bogens anden del består af et spørgeskema, der kan bruges til at afdække graden af psykologisk tryghed blandt børn. Sammen med spørgeskemaet er en vejledning, som guider dig igennem processen med at bruge spørgeskemaet. Dernæst følger en lang række øvelser til det fortsatte trivselsarbejde.
