Forord����������������������������������������������������������������������������������������������������������

Elever med ambivalent tilknytning .................................................................. 102 Hvordan du som lærer kan forbedre kontakten ......................................... 103 Elever med desorganiseret tilknytning ............................................................ 104 Hvordan du som lærer kan forbedre kontakten ......................................... 107 Risiko for mobning ......................................................................................... 109 At skabe et godt klima for de utrygge elever .................................................. 110 Afstem dig ........................................................................................................ 112 Hav en reflekterende indstilling .................................................................... 113 Gør det trygt for eleven at være sig selv ...................................................... 114 At øve sig på selvkontrol med håndmodellen ................................................. 118

8� Om brud i kontakten og vigtigheden af reparation�������������������������� 123

Den implicitte hukommelse styrer os .............................................................. 124

Hajmusik .............................................................................................................. 125

Vrede voksne, OK eller ej? ................................................................................. 131

Aggressive voksne skaber stressede børn ................................................... 131

Hvad er skældud egentlig? ................................................................................ 133

Paradokset omkring skældud – at vi er venligere over for voksne end over for børn .............................................................................. 134

Hvad kan vi gøre i stedet for at skælde ud? ................................................ 134

Når Hajmusikken gør os svage eller fjerne ..................................................... 135

Forandringer er den voksnes ansvar ............................................................ 136

Skolevægring – brud mellem skolen og eleven? ............................................. 137

At finde tiltag frem for at lede efter en syndebuk ....................................... 138

At reparere når noget går galt mellem lærer og elev ..................................... 139

Hav medfølelse med dig selv ............................................................................. 143

Store problemer og små reparationer .............................................................. 144

Efterord��������������������������������������������������������������������������������������������������� 147

ømhed for barnet ............................................................................................... 147

Bilag��������������������������������������������������������������������������������������������������������� 149

Referencer����������������������������������������������������������������������������������������������� 151

Stikordsregister�������������������������������������������������������������������������������������� 163

Af Louise Klinge

Lærer-elev-relationens betydning

Når jeg holder oplæg for lærere, viser jeg som et af de første slides en opsummering af forskning herhjemme og i udlandet om betydningen af relationen mellem dem og børnene. Lærer-elev-relationens betydning er enorm – den påvirker børnenes faglige resultater, deres relationer til hinanden, deres fremtid og deres trivsel – både selvværd, stress niveau og ikke mindst deres selvregulering. Denne bog levendegør lærer-elev-relationens betydning gennem utallige cases og gennem vigtig viden om børns udvikling og behov.

Lad os dvæle et øjeblik ved selvreguleringen, for den er et af bogens helt centrale omdrejningspunkter. En dreng i 5. klasse holdt sig hårdt for ørerne og sagde »fuuuck«, mens han en dag fortalte mig, hvordan han får det, når en af hans lærere skælder ud for at få ro. Lige efter sagde han om en anden lærer: »Hun tager det meget stille og roligt, og så føler man det også anderledes, så tænker man også ’ej, nu skal jeg også…’« Børnenes mulighed for at regulere sig selv – fx fastholde koncentrationen, falde til ro når de har været i affekt, vente på tur osv. – er helt utrolig afhængig af lærerens adfærd. De tre forfattere til denne bog bidrager gennem viden og værktøjer på fornemste vis til, at vi kan nå derhen, hvor alle børn bliver hjulpet, når noget er svært. De minder os om, at børnene også er i en læreproces i forhold til det sociale og personlige. Lige så lidt vi bebrejder børnene for, at de ikke kan finde ud af fagligt stof, før de har lært det, lige så lidt har de brug for at blive bebrejdet for ikke at kunne håndtere personlige og sociale aspekter.

Når man tager i betragtning, at samspil, der bidrager positivt til børns udvikling, er helt og aldeles afhængige af den voksnes adfærd, så er det overraskende lidt, man på læreruddannelsen og i efteruddannelse arbejder med lærerens egne reaktionsmønstre. Det er i høj grad vilkårligt, om læreres automatreaktioner så ofte som muligt er

relationskompetente og gavner børnenes udvikling. Formentlig er det ud fra en hensigt om at opnå en folkeskole befolket af professionelle lærere, hvis praksis er forankret i fagligt begrundede valg og styret af institutionens formål, at der i officielle tekster om skolen, på grunduddannelsen og i efteruddannelsen, i forskningsprojekter og ofte også ude i praksis ses et fravær af fokus på personlige aspekter af det at være lærer. Men min og andres klasserumsforskning viser, at det kan være lærerens følelser, reaktionsmønstre og fordomme, der hindrer, at skoletiden bidrager positivt til børnenes udvikling. Dvs. at personlige aspekter kan hindre en professionel praksis. Som en dreng i 5. klasse svarede, da jeg spurgte til gode råd til kommende lærere: »De skal lære at styre deres temperament.« Men det ved vi alle godt, er lettere sagt end gjort.

For lærerjobbet er helt utroligt komplekst. Dels pga. uhensigtsmæssige traditioner, hvor én voksen skal bidrage til 28 børns faglige, sociale og personlige udvikling på én gang med et krav oppefra om, at alle børn skal lære det samme på samme tid. Og dels er lærerjobbet komplekst på grund af et uundgåeligt vilkår, nemlig at læreren både skal bruge sig selv – sit engagement, sit nærvær, sin sensitivitet over for børnenes behov m.m. – og også sætte sig ud over sig selv – ud over personlig sym- og antipati i forhold til bestemte elever, ud over irritation, vrede og dårligt humør. Forfatterne tager alvorligt, hvor komplekst og krævende det er, at lærere selv er det primære redskab, der er afgørende for, at de lykkes med deres funktion – at bidrage til børn og unges udvikling. Her er hjælp og inspiration til at arbejde med egen adfærd, sådan at det netop ikke bliver personlige aspekter, der hindrer en professionel praksis.

Tilknytningsteori

Mange kender det indianske ordsprog: »Før du kan forstå en mand, må du vandre en mil i hans mokkasiner«. Viden om hinanden skaber forståelse mellem os – det styrker vores mentalisering. Denne bog styrker læserens mentalisering ved at styrke broen af forståelse fra voksne til børn, fordi den giver så vigtig viden om noget af det, der kan forklare børns umiddelbart uhensigtsmæssige adfærd. Det teoretiske afsæt er tilknytningsteori, hvis fader, John Bowlby, viste, at tryg tilknytning danner grundlaget for udforskning – trivsel og læring hænger uløseligt sammen. Når børn bliver utrygge, søger de hen til deres voksne og får både beskyttelse og hjælp til at falde til ro og føle sig tryg igen – forudsætningen for videre udforskning og for at lære at håndtere og regulere følelser på egen hånd. Børns nervesystem er ikke så udviklet, og derfor har de brug for hyppig stabilisering udefra. Særligt de børn, der ikke er i trygge nok tilknytninger i hjemmet.

Desværre er ca. en tredjedel af alle børn på tværs af kulturer ikke trygge nok i relationen til deres nære voksne, og de savner dermed en sund balance mellem afhængighed og selvstændighed. De er i høj grad i risiko for ikke at finde sig til rette i skolen,