gien i sin helhed en bredde inden for dette emne. Generelt har forfattergruppen en konstruktiv og kritisk tilgang til professionelle læringsfællesskaber, hvorfor kapitlerne både viser potentialer og udfordringer. Det gælder også i forhold til at anvende international forskning og resultater i en dansk kontekst. Intentionen med antologien er at inspirere til og understøtte initiativer til professionelle læringsfællesskaber på den enkelte uddannelse. Det kan være initiativer, som involverer hele skolen, hvis man vil udvikle i retning af de tanker, som ligger i ideen om professionelle læringsfællesskaber som en organisatorisk tilgang. Her kan tanken være, at alle aktører skal tage afsæt i nogle fælles værdier og visioner. Det kan også være mere afgrænsede initiativer, hvor et team på en årgang eller i et fælles arbejde omkring en klasse eller et hold gerne vil udvikle sine møder i retning af et mere systematisk arbejde med elevers læring. Det kan også være, at en elevgruppe udfordrer i så høj grad, at det næsten tvinger til gentænkning af samarbejde for at kunne finde løsninger, eller at det eksisterende samarbejde har behov for at blive udviklet. Endelig kan ledelser eller faggrupper på ungdomsuddannelsen have et ønske om at kvalificere opgaveløsningen ved at samarbejde ud fra andre idealer og forestillinger for at nå de mål, man nationalt eller lokalt er optaget af. For nye lærere kan antologien bidrage med perspektiver på pædagogik, pædagogisk uddannelse af lærere og i det hele taget ungdomsuddannelsesområdet. Det er håbet, at antologien kan finde anvendelse på kurser, hvor deltagere fra en eller flere ungdomsuddannelser vil vide mere om aspekter af og muligheder for forskellige tilgange til professionelle læringsfællesskaber. På diplomuddannelser inden for ledelse og pædagogik, herunder Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, vil man kunne hente mere teoretisk viden om professionelle læringsfællesskaber samt eksempler på, hvordan denne viden kan omsættes til udvikling på ungdomsuddannelser. Der er også en introduktion til metoder i antologien. Metoder, som studerende med fordel kan kende og anvende, når de vil udvikle og undersøge den professionelle praksis, de indgår i på ungdomsuddannelsen. Endelig er der også teoretiske perspektiver på magt, etik og læring, ligesom begreber som sammenhæng og forskellige former for evalueringer indgår. Her tænkes på en relevans for ungdomsuddannelsernes arbejde med kvalitet og feedback i undervisningen. I udviklingsforløb på ungdomsuddannelser vil sådanne introduktioner og mere praktiske inspirationer have relevans for både lærere og ledere på ungdomsuddannelser. Kapitlerne vil forhåbentlig også kunne inspirere i de mange forskellige sammenhænge, hvor der arbejdes med de forskellige former for data, som skolerne står med, såsom elevtilfredshedsundersøgelser, medarbejdertilfredshedsundersøgelser samt andre kvantitative
9
Proff læringsfælles_sats_NY_FINAL.indd 9
14.06.2021 15.09
