DK_Endo_1_2021

SGLT2-hæmmere – hvorfor beskytter de mod nyresygdom?

SGLT2-hæmmeres nyrebeskyttende virkning blev opdaget ved en tilfældighed.

SGLT2-hæmmere sænker progressionen af nyresygdom markant gennem, hvad der formodes at være et kompliceret samspil mellem intra- og ekstrarenale meka­ nismer. I denne artikel beskrives nogle af de mekanismer, som formodes at have betyding for den possitive effekt.

JENS CHRISTIAN LAURSEN Jens Christian Laursen

er læge og klinisk assistent på Steno Diabetes

Center Copenhagen og ph.d.-studerende ved In-

dyremodel.

Hans forskning omhandler primært type 1-dia-

Man fandt senere ud af, at phlorizin faktisk ikke

ske følgesygdomme. PETER ROSSING er chef for

vel helt centralt for den diabetologiske og nyre­

stitut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet. betes med fokus på hypoxi i relation til diabeti-

komplikationsforskningen og overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen samt professor i endokrinologi med fokus på diabetisk angiopati

på Institut for Klinisk Medicin, Københavns Uni-

versitet. Hans forskning er centreret om diabetes

med fokus på nyre- og kardiovaskulære komplikationer.

forårsagede diabetes, men stoffet blev allige-

fysiologiske forskning i det 20. århundrede, herunder i udviklingen af målemetoder til den glo-

merulære filtrationsrate og i studier, der be-

skrev den aktive reabsorption af glukose i nyre­ barkens proximale tubuli.

mere en fremtrædende og central del af in-

Gliflozinerne fik patienten til at »tisse sukkeret ud« I 1980erne opstod idéen at behandle diabetisk hyperglykæmi ved at hæmme nyrernes re­ab­ sor­ption af glukose, men phlorizin var ikke det rigtige stof til opgaven. Det skyldes, at phlorizin er non-selektivt og hæmmer både sodium-­ glukose-kotransportør 1 (SGLT1), der primært

byggelse af kronisk nyresygdom hos patien-

portør 2 (SGLT2), der primært findes i nyrerne.

Natrium-glukose kotransportør (sodium glucose cotransporter) 2 (SGLT2) hæmmere har

i løbet af de seneste få år revolutioneret be-

handlingen af nyresygdom. I dag er SGLT2-­hæm­ ternationale guidelines for behandling og foreter med og uden diabetes. At medicinen beskytter nyrerne, blev opdaget ved en tilfældig-

hed, og i dag er det helt store spørgsmål: Hvordan virker SGLT2-hæmmerne egentlig?

Phlorizin fra æbletræets bark Phlorizin blev i 1835 første gang udvundet af æbletræets bark af franske kemikere. Stoffets bitre smag mindede om ekstrakten fra piletræets bark (salicin) – et stof, der blev anvendt mod febersygdomme – så man antog, at phlo­ri­zin måske havde lignende egenskaber og anvend­ te det mod malaria. Hundeforsøg viste dog se­ nere, at stoffet forårsagede glukosuri, polyuri og vægttab, som er symptomer på diabetes,

26

og derfor blev det i starten af 1900-tallet fore-

slået at lave en phlorizin-induceret diabetes-­

findes i tarmen, og sodium-glukose-kotransDa SGLT1-hæmning gav gastrointestinale gener, udviklede medicinalindustrien glifloziner-

ne, der selektivt hæmmede SGLT2 i nyrerne og derved kunne sænke blodglukose ved, at patienten »tissede sukkeret ud«.

De første kliniske studier med glifloziner kom frem i en tid, hvor verdens lægemiddelmyndigheder var bekymrede for bivirkninger ved diabe­

tesmedicin. Det skyldtes især den store skan­dale

med lægemidlet rosiglitazon, der blev god­kendt i 1999 til at behandle hyperglykæmi i type 2-dia-

betes, men som senere viste sig at øge risikoen betydeligt for myokardieinfarkt og død.1

Derfor besluttede de amerikanske lægemiddel­ myndigheder i 2008, at der skulle laves »large

BestPractice Nordic / Endokrinologi / NR. 1 / 2021