9 minute read
Steno Diabetes Center Copenhagen model for tværsektorielt samarbejde i
Steno Diabetes Center Copenhagen – model for tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet
Kroniske sygdomme, herunder diabetes, er en udfordring for både befolkning, sundhedsvæsen og sundhedsøkonomi både nationalt og globalt. Sundhedsvæsenet bør arbejde hen mod mere tværsektorielt samarbejde, der giver flere sunde leveår til borgere med kroniske sygdomme, høj tilfredshed med behandlingen samt strukturel og økonomisk bæredygtighed. Steno Diabetes Center Copenhagen er etableret i et offentligt/privat samarbejde mellem Region Hovedstaden og Novo Nordisk Fonden.
ALLAN FLYVBJERG er direktør for Steno Diabetes Center, Region Hovedstaden og klinisk professor ved Københavns Universitet, samt bestyrelsesformand for the Danish Diabetes Academy og bestyrelsesmedlem i Bagger-Sørensen Fonden. Han har tidligere været formand for Diabetesforeningen, overlæge og lærestolsprofessor ved Aarhus Universitets Hospital samt dekan ved Aarhus Universitet.
Lige meget hvor man som sundhedsprofessionel arbejder i sundhedsvæsenet, vil man møde borgere med diabetes. Diabetes har stor indflydelse på livskvaliteten for de borgere, der har sygdommen, hvilket også har udtalte socialmedicinske og sundhedsøkonomiske konsekvenser – især ved samtidig udvikling af sendiabetiske komplikationer.
Omkring 280.000 danskere har diabetes, hvilket svarer til godt 5% af befolkningen. Heraf har omkring 90% type 2-diabetes og 10% type 1-diabetes.1 Antallet af personer med diabetes forventes at stige med ca. 3% årligt, så antallet af personer med diabetes i 2030 vil være tæt på 400.000.1 Denne stigning skyldes primært en faldende mortalitet blandt såvel personer med type 1-diabetes som type 2-diabetes.
Hovedparten af alle personer med type 1-diabetes følges og behandles i hospitalsregi, medens ca. 80% af alle personer med type 2-diabetes er blevet behandlet i primærsektoren. Som følge af en politisk aftale mellem Danske Regioner og De Praktiserende Lægers Organisation (PLO) i 2018 er yderligere en fraktion af personer med type 2-diabetes flyttet fra hospitalsregi og kommet under de praktiserende lægers behandlingsansvar.2 I dag behandles således op mod 85% af alle personer med type 2-diabetes i primærsektoren. Behandlingen af type 1-diabetes bliver i disse år mere og mere specialiseret, ikke mindst på grund af nye teknologiske løsninger, og behandlingen af type 2-diabetes undergår ligeledes store forandringer, ikke mindst på grund udviklingen af helt nye anti-glykæmiske farmaka.3,4
For at sikre at alle personer med diabetes får den bedst mulige behandling, uafhængigt af hvor de bor, og i hvilken del af sundhedsvæsenet de behandles i, er der derfor som aldrig før behov for videndeling og samarbejde på tværs af faggrupper og sundhedsvæsenets sektorer.
Nye muligheder indenfor diabetesbehandlingen ser dagens lys
Det var en helt ny struktur, der opstod i det danske sundhedsvæsen, da Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) for fire år siden så dagens lys.
En erhvervsdrivende fond, Novo Nordisk Fonden, gik sammen med det offentlige sundhedsvæsen, Region Hovedstaden. I fællesskab skabte de to en offentlig/privat-partnerskab (OPP)lignende model med det formål ikke blot at løfte diabetesbehandlingen i Region Hovedstaden, men også generelt at udvikle sundhedsvæsenet.5-7 Samme høje ambitionsmål er sat for de fire øvrige Steno Diabetes Centre
(SDC), der i løbet af de seneste år er blevet etableret i landets øvrige regioner.8
Det er ambitiøse mål, der er sat, og der opstod for fire-fem år siden en diskussion om, hvorvidt en så stor satsning på diabetesområdet var for smal set i lyset af, at sundhedsvæsenet er udfordret af mange andre kroniske sygdomme. Men selv om SDC-satsningen ved første øjekast kan virke smal og udelukkende målrettet en bedre diabetesbehandling, så rummer den initiativer, der kan stimulere udvikling af sundhedsvæsenet generelt.
De regionale SDC arbejder således dagligt for at indfri de høje ambitioner blandt andet gennem et stort fokus på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt brugerinvolvering. Samarbejdet foregår både internt på centrene og med en lang række eksterne samarbejdspartnere regionalt, nationalt og internationalt.
Et vigtigt virkemiddel i SDC-satsningen er de Supplerende Behandlingsinitiativer (SBI), som er en række udviklingsinitiativer, der medvirker til at afdække hvilke nye tiltag, der giver ekstra værdi for personer med diabetes. SBI’erne har ofte fokus på samarbejde på tværs af sundhedsfaglige specialer og sektorer, forbedret organisering af forløb og afprøvning af nye teknikker og udstyr.
Med udgangspunkt i erfaringerne fra SDCC’s første fire år gives der i det følgende en række eksempler på nye aktiviteter, der har vist sig mulige i forbindelse med etableringen af SDCC. Det bærende princip i de nye udviklingsinitiativer er, at de skal munde ud i, at borgere med én eller multiple kroniske sygdomme får flere sunde leveår, at der ses en høj tilfredshed med behandlingen, samt at de succesrige initiativer er strukturelt og økonomisk bæredygtige.
Hospitalssektoren: Fokus på screening for diabetiske følgesygdomme
I forbindelse med etableringen af SDCC er der sket en styrkelse af behandlingen af de nu 9.500 personer med diabetes, som hospitalet har behandlingsansvaret for. Dette tal vil stige til over 11.000 i 2021, hvor alle børn og unge med
Visionen for SDCC, der er Skandinaviens største diabeteshospital, er, at det skal fungere som et internationalt førende behandlings-, forsknings-, uddannelses- og videncenter. Hospitalets aktiviteter er ikke kun til gavn for de personer med diabetes, der behandles på hospitalet, men også for personer med diabetes, der behandles i kommuner og almen praksis, samt for behandlere, forskere og undervisere i ind- og udland.
type 1-diabetes, samt alle insulinpumpebrugere i Region Hovedstaden overgår til behandling på SDCC i forbindelse med indflytning i det nye SDCC ved siden af Herlev Hospital.
Alle personer med diabetes, der bliver behandlet på SDCC, bliver mødt af en specialist i netop deres diabetestype og har tilknyttet en behandlingsansvarlig læge og sygeplejerske. For at styrke samarbejdet omkring diabetesbehandlingen i hospitalsregi i Region Hovedstaden, er der etableret et stort antal samarbejder med partnerhospitalerne og SDCC. I det følgende gives tre eksempler på samarbejdet om screening og behandling af diabetiske følgesygdomme – eksempelvis diabetisk øjensygdom, diabetisk nyresygdom og diabetisk fodsygdom.9
Alle tre initiativer vil i løbet af 2021 blive evalueret med henblik på effekt på sundhedsmål, patienttilfredshed og bæredygtighed.
• Øjeninitiativet Øjeninitiativet er en udvikling af et eksisterende tilbud om screening, forebyggelse og behandling af diabetisk øjensygdom i diabetesklinikkerne i Region Hovedstaden. I forbindelse med initiativet er der indkøbt nyt øjenudstyr til alle hospitaler, hvor der blandt andet udføres Optical Coherence Tomography (OCT-scanning) og trykmåling. Specialistuddannede øjensygeplejersker på SDCC udfører graderingen af retina-fotos, og der arbejdes i den anledning også med supplerende anvendelse af AI-teknologi.
• Diabetes-nyre samarbejdet Formålet med det fælles samarbejde på diabetes-nyre området er at forbedre og koordinere behandlingsforløb for personer med diabetes og moderat til svær diabetisk nyresygdom. Det sker gennem et tæt samarbejde mellem alle nefrologiske afdelinger og de relevante diabetesambulatorier i Region Hovedstaden.
• Samarbejde om diabetiske fodproblemer Formålet med forebyggende undersøgelser og behandling af diabetiske fodproblemer på fodklinik er, at alle personer med diabetes, som samtidig har høj risiko for diabetiske fodsår, får tilbud om en årlig screening og fodinspektion for dermed at mindske risikoen for tå-, fod- eller benamputationer. Status er, at alle hospitaler i Region Hovedstaden er blevet opgraderet med fodklinik og tilhørende fodterapeutisk værksted. Alle hospitaler har derudover opnormeret med fodterapeuter, og alle steder henvises personer med diabetes og høj risiko for fodkomplikationer til klinikken. Desuden er der etableret et regionalt tværfagligt netværk om den diabetiske fod, der skal sikre ensartet behandling og kvalitetsudvikling, der er baseret på data og erfaringsudveksling.
Som følge af PLO-aftalen fra 2018 behandles i dag op mod 85% af alle personer med type 2-diabetes i primærsektoren. Det betyder, at de praktiserende læger i dag behandler et bredt spektrum af borgere med type 2-diabetes, der spænder lige fra den diætbehandlede borger med type 2-diabetes uden forekomst af sendiabetiske komplikationer, til den polyfarmacibehandlede og multisyge person med type 2-diabetes.
• Kompetenceudvikling SDCC har sammen med PLO-Hovedstaden (PLO-H) og PLO-Efteruddannelse (PLO-E) igangsat en række initiativer for at give praktiserende læger og praksispersonale et kompetenceløft. Initiativet arbejder på at tilbyde relevant kompetenceudvikling til praktiserende læger og deres sundhedspersonale for hermed at kunne støtte dem i behandlingen af personer med type 2-diabetes.
Initiativet har udviklet redskaber til at dyrke det tværsektorielle samarbejde i form af webinarer om organisering af de praktiserende lægers behandlingsforløb for type 2-diabetes, e-læring samt diskussioner i mindre grupper om behandling. Desuden er der udviklet et kursus om kommunikation og relationer, der indeholder både e-læring, simulerede konsultationer, storytelling og rollespil.
Såvel faglige som metodemæssige eksperter har udviklet indhold af kompetenceprogrammerne og dermed kvaliteten af uddannelsestilbuddene. De succesrige elementer af kompetenceudviklingen forventes driftet af PLO-E.9
Sammedags-screening og gode introduktionsforløb
I 2020 indgik PLO-H og SDCC en ny aftale, hvor ca. 100 praktiserende læger i Region Hovedstaden ventes at deltage. Projektet skal sikre, at de 20-25% af personer med type 2-diabe-
KONKLUSION: SDCC er en ny OPP-lignende struktur, der ved inddragelse af brugerne samt ved at samarbejde på tværs af fagligheder, enheder og sektorer, reelt kan flytte sundhedsvæsenet i retning af et system, der er bygget på værdibaseret sundhed.10
tes, som i dag ikke får foretaget deres regelmæssige screeninger for diabetiske senkomplikationer, får det gjort.
Projektet gennemføres i tre af Region Hovedstadens planområder i perioden 2020-2023, hvor henholdsvis Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, Amager-Hvidovre Hospital og SDCC vil have ejerskab i deres respektive planområde.
Projektet er planlagt til at tage afsæt ude i den lokale lægeklinik. Det betyder, at projektet indledes med, at den praktiserende læge gennemgår sin population af personer med type 2-diabetes, for at finde de borgere, der ikke har fået foretaget deres anbefalede screeningsundersøgelser. Der vil i gennemsnit være tale om at gennemgå journaler på ca. 50-60 personer med diabetes pr. lægeklinik.
Den Nationale Diabeteshandleplan fra 2017 anbefalede, at almen praksis burde udvikle modeller for sammedags-undersøgelser ud fra den tanke, at en samling af undersøgelser på samme dag ville øge antallet af screeningsforløb. Denne tankegang har vi valgt at gøre brug af i projektet, hvor egen læge i samråd med borgeren og en speciallæge på hospitalet, kan tilbyde vedkommende én af tre forskellige indsatser.9 • Det første tilbud er rettet mod 20-25% af personer med type 2-diabetes, der ikke får foretaget regelmæssig kontrol. De vil i projektet få tilbud om sammedags-screening på deres lokale hospital, hvor de vil få foretaget alle de nødvendige undersøgelser samme dag. • Det andet tilbud retter sig mod de mest sårbare borgere, der ligeledes vil få tilbudt en samlet screeningspakke, dog i form af et hjemmebesøg af den praktiserende læge. • Slutteligt vil der være et tilbud til de personer med type 2-diabetes, der er kommet skævt ind i deres type 2-diabetesforløb. Her får egen læge mulighed for at henvise disse borgere til et forløb, hvor hospitalet i op til fire-seks måneder overtager behandlingsansvaret, der, ud over gennemførsel af screeningsundersøgelser, også vil indeholde et element af kommunal rehabilitering.
I 2023 vil succesrige dele af initiativet blive implementeret i en større skala, under forudsætning af, at projektet ender med at vise forbedrede sundhedsmål, bedre patienttilfredshed, samt at ordningen kan gøres bæredygtig.
Referencer:
1. Videncenter for Diabetes. Steno Diabetes Center Copenhagen. www.videncenterfordiabetes.dk. 2. Praktiserende Lægers Organisation. Aftale om OK18 – hovedtrækkene i aftalen. https://www.laeger.dk/aftale-om-ok18-hovedtraekkene-i-aftalen. 3. Holt R, Cockram C, Flyvbjerg A, Goldstein B, editors. Textbook of Diabetes. Fifth edition. Wiley. 2017;5. DOI:10.1002/9781118924853. 4. Flyvbjerg A, et al. Medicinsk Kompendium. 2019. www.medicinskkompendium. munksgaard.dk. 5. Region Hovedstaden, Novo Nordisk Fonden. Patientcentreret diabetesbehandling i verdensklasse. Drejebog for etablering af Steno Diabetes Center Copenhagen. 4. maj 2016. https://www.sdcc.dk/om-SDCC/organisation/Documents/drejebog_for_etablering_af_sdcc.pdf. 6. Steno Diabetes Center Copenhagen. Om hospitalet. https://www.sdcc.dk/om-SDCC/Sider/default.aspx. 7. Steno Diabetes Center Copenhagen. www.sdcc.dk 8. Novo Nordisk Fonden. Steno Diabetes Centre. https://novonordiskfonden.dk/da/projekter-og-initiativer/steno-diabetes-centre/. 9. Steno Diabetes Center Copenhagen. Årsberetning 2019. https://www.sdcc.dk/om-SDCC/organisation/Sider/Aarsberetning.aspx. 10. Region Hovedstaden. Værdibaseret sundhed. 2019. https://www.regionh.dk/politik/politiske-udvalg-og-fora/Oevrige-politiske-fora/udvalget-for-vaerdibaseret-styring/Sider/V%C3%A6rdibaseretSundhed.aspx.
