Tarmhormonet GLP-1 hjælper millioner med diabetes De bedste GLP-1-præparater kan gives med ugentlige injektioner, men der findes også tabletter med GLP-1-analog. Målet for koncentration af glykeret hæmoglobin (A1c) kan opnås hos flertallet af patienterne, og kombinationer med basal insulin er særdeles effektive ved svære tilfælde. Hos patienter med adipositas er der opnået fald i legems vægt på op til 18%, og der er nu også vist signifikant formindsket risiko for udvikling af kardiovaskulær sygdom og død.
JENS JUUL HOLST er professor og dr.med. ved Biomedicinsk Institut og ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic
Metabolic Research under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Behandling af diabetespatienter på basis af
rekte frifindelse af sulfonylurinstofferne, hvad
har været praktiseret siden 2005, hvor exenatid
nes virkning på HbA1c er begrænset, og uden
virkningerne af det naturlige hormon GLP-1
(Byetta) kom på markedet, og det kunne måske være på sin plads at se på, hvor langt vi
er kommet, og hvordan den fremtidige udvikling kunne se ud.
der er værd at tænke over. DPP-4 hæmmerkonsistent virkning på legemsvægten, men er næsten uden bivirkninger, og de er des-
uden rimeligt effektive antidiabetika – især sammen med metformin.
Den GLP-1-baserede behandling har to ho-
De første inhibitorer (sitagliptin) vil gå af pa-
ceptor-agonisterne, og begge behandlinger
(en femtedel af den nuværende pris), hvilket
vedlinjer: DDP-4-inhibitorerne og GLP-1-reanbefales i gældende guidelines.
1
DPP-4-inhibitorernes virkning beror på en hæmning af den lynhurtige nedbrydning af
det endogene GLP-1-hormon. Herved opnås
højere plasmakoncentrationer af det intakte, aktive hormon, og derfor større virkning med hensyn til stimulering af insulin-sekretionen og hæmning af glukagonsekretion.2
Der er ikke sket de store ændringer på om-
rådet i de seneste år, men inhibitorerne er kolos salt udbredte globalt, og de har i mange lande
udkonkurreret sulfonylurinstofferne. Det vigtige CAROLINA-studie, sammenlignede kardiovas kulære virkninger af DPP-4-inhibitoren linaglip
tin og et sulfonylurinstof (glimepirid), og i dette studie var der ingen forskel på de to stoffer.3
DPP-4-hæmmernes virkninger I tidligere studier har DPP-4-hæmmerne generelt ikke haft skadelige kardiovaskulære virk ninger (saxagliptin er en undtagelse).2 CARO LINA-studiet kunne derfor tolkes som en indi-
22
tent i 2022, og bliver dermed meget billigere formentlig vil betyde en endnu større udbre-
delse. Inhibitorerne kan med fordel indgå i kom-
binationsbehandlinger, og særligt attraktiv er kombinationen med SGLT2-inhibitorer, fordi de bedste egenskaber fra begge stofgrupper herved kan kombineres.4
GLP-1-receptor agonister GLP-1-receptor agonisterne (GLP-1RA) har gen nemgået en rivende udvikling, og det kan ikke udelukkes, at yderligere vigtige kliniske virkninger vil dukke op i fremtiden. De bedste virker godt på plasmaglukoseniveauet døgnet igennem (på trods af man skulle have troet at en konstant exposure ville være uhensigtsmæssig – for eksempel udviser ventrikeltømningen hurtigt takyfylaksi). GLP-1RA har også virkning på appetit og fødeindtagelse og dermed legemsvægt.5
Det første præparat, exenatid er baseret på det artsfremmede exendin-4 molekyle og giver anledning til en vis antistof-dannelse, som
BestPractice Nordic / Endokrinologi / NR. 1 / 2021
