MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED
Affaldshåndteringen i boligområderne er udfordret Vi skal sortere mere, men affaldshåndteringen bør være mere enkel, fleksibel og kostægte, så stordriftsfordelene kan komme i spil. Vi skal som borgere og beboere sortere mere og mere af vores affald, og affaldshåndtering er en stigende udgift for boligafdelingerne i disse år. Den miljøvenlige tilgang er god, men den kommer ikke uden udfordringer for Bovia, AAB Kolding og de andre boligorganisationer. Sorteringen ønskes i den såkaldte cirkulære økonomi strømlinet via 10 typer affald, således at der skal bruges de samme sorteringskriterier og piktogrammer. Den 1. juli 2021 skal alle kommuner lave særskilt indsamling af mad, papir, pap, glas, metal, plast, kartoner og farligt affald, som alt sammen skal hentes beboernært i boligafdelingerne. 1. januar 2022 skal der også indsamles tekstil. De forskellige typer affald skal som udgangspunkt indsamles hver for sig. Kommunerne kan dog tillade at blande visse typer. Bovia og AAB Kolding er positive over for øget genanvendelse af affald, men det kan umuligt nås inden sommer 2021 både i forhold til at få udvidet eksisterende skure, pladser, indkøb af undergrundscontainere og i særdeleshed i forhold til at få involveret beboerdemokratiet. I de fleste afdelinger er der et pladsproblem som kræver nytænkning og eventuelle investeringer. Vi står overfor et yderligere krav om effektiv drift, herunder at der skal foretages nogle fornuftige fællesindkøb. Med den tidsplan der foreligger, er det ikke muligt at nytænke områderne i forhold til omgivelserne og nye og bedre affaldsløsninger. Kommunerne skal indkøbe nye spande, håndteringen af de enkelte affaldsenheder skal aftales (et-krogs-hejs, to-krogs-hejs eller andet) og affaldskørslen skal vel også i kommunalt udbud.
Forenklet og kostægte affaldshåndtering Bovia ser stadig øgede omkostninger begrundet i, at der er forskellige affaldsenheder i kommunerne (undergrounds kontra containere), så stordriftsfordelene har ikke alle steder slået igennem. Der er således kun beboerne/slutbrugeren til at betale den øgede omkostning, ikke engang et større fællesskab, som alle brugere under forsyningsselskaberne. Der bør derfor ske en forenkling af affaldsenhederne (ensartede beholdere), ligesom afhentningsfrekvensen bør være mere fleksibel, så stordriftsfordelene kan komme i spil. I dag er nogle af boligafdelingerne tvunget til at få tømt fraktionerne indenfor bestemte intervaller, fordi kommunen ikke udbyder andre hyppigheder. Cirkulær økonomi handler vel også om at bruge færrest resurser, og udnytte dem bedre – både gennem bedre design nye forretningsmodeller og ændret forbrug. Affaldsenhederne bør designes bedre, så de er enkle og brugbare, kan genbruges, repareres, skilles
ad og samles igen – og genanvendes når de er udtjent. Vi synes desuden, at affaldshåndteringen bør være mere kostægte i forhold til omkostningerne ved at håndtere restaffald og genanvendeligt affald i boligafdelingerne. Der er ingen tvivl om, at der må være forskel på omkostningerne i forhold til individuelle løsninger ved punkthuse/parcelhuse kontra håndtering af affald ved etageboliger. I etageboliger samles restaffaldet ofte i undergrundsbeholdere eller containere, hvor renovationsfolkene kun skal afhente restaffald et centralt sted. Der kan derved afhentes større mængder restaffald på en gang. Vores egne medarbejdere sørger ofte for, at containerne er gjort klar og håndterbare til afhentning den dag, det er aftalt med renovationen. Ekstra containere administreres af boligorganisationens medarbejdere, som oftest retter en samlet henvendelse til renovationsselskabet. I punkthuse og parcelhuse afhentes restaffaldet individuelt ved hver bolig. Affaldsspanden skal hentes, tømmes og returneres af renovationsselskabet Opsætning af affaldsbeholderen administreres af den enkelte kommune, og der er ofte tilgængelighed til renovationsselskabet via en app eller andet, så beboeren kan rette individuelle henvendelser, hvilket kræver administration.
Information og socialøkonomi Hvis boligafdelingerne understøttes bedre, er der efter Bovias vurdering, et kæmpe potentiale ved brug af normbaseret feedback og målrettet information, idet man kan nå mange mennesker et givet sted og indenfor en kort rækkevidde. Boligorganisationerne har ofte selv, via egne medarbejdere og måske frivillige miljøambassadører indsatsen overfor boligorganisationerne/afdelingerne/ beboerne i forhold til at tale affaldssortering og genanvendelse op. Vi beskæftiger en til to medarbejder i en boligafdeling et par timer om ugen. Medarbejderen sorterer det genanvendelige materiale i de rigtige fraktioner på afdelingens egen miljøstation, men der er ingen incitamentsordning for afdelingen, andet en at de gerne vil se sig selv som grøn og miljøbevidst. Den socialøkonomisk tankegang kunne derfor også tænkes langt mere ind i genanvendelsestankegangen, hvis kommunerne over for genanvendelses-aftagerne skal kunne sikre en ren fraktion. Her ser Bovia, at der er en formidlingsopgave, som kommunerne i højere grad også bør påtage sig.
AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020
19
