Issuu

AAB KOLDING

BERETNING OG REGNSKAB 2020

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING Introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 4

ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED Drift . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 9 Byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14

MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED Affald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19 Grønt byggeri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 22

SOCIAL BÆREDYGTIGHED Det boligsociale arbejde og ByLivKolding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 24 Skovparkens udviklingsplan . . . . . . . . . . side 28

ØKONOMI Udgivet af AAB Kolding Engstien 2 6000 Kolding © Maj 2021

AAB’s økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udgifter og indtægter . . . . . . . . . . . . . . . Balance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nøgletal, administrationsbidrag m.m. . . Resultatoversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

side 32 side 33 side 34 side 35 side 36

Redaktion & fotos AAB Kolding Bovia Almen Info Media Layout From Grafisk Oplag Digital udgivelse som PDF

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

INTRODUKTION

Vi skal være knivskarpe på fremtidens boligmarked I takt med at pandemien overvindes, ruster vi os til nye udfordringer på et alment boligmarked, der skal være stadig mere effektivt. I 2020 blev Danmark som bekendt ramt af en global pandemi med en ny type virus, covid-19, hvilket medførte restriktioner og nedlukninger i hele samfundet. Ved årsskiftet blev vi ramt af en ny bølge af covid-19 og de nye restriktioner og nedlukninger, der fulgte. Det har betydet, at Bovias hovedkontor og lokalkontorerne har været lukket for personligt fremmøde en stor del af 2020 helt frem til april i år, og at der kun har været begrænset beboerservice ude hos beboerne. Beboerne har dog hele tiden kunnet komme i kontakt med os telefonisk indenfor vores normale åbningstid, og de har også kunnet sende os en e-mail. Ved uopsættelige behov for personlig henvendelse, kunne der laves en særlig aftale i forvejen. Der hvor coronaen har givet størst udfordringer er i forhold til beboerdemokratiet. Vi kan sende nok så mange mails til hinanden, det bliver aldrig det samme som at holde fysiske møder. Vores besigtigelsestur i foråret måtte flyttes, så det er ikke kun mødeaktivitet, der har været ramt, men også udflugter, oplevelser og socialt samvær, der hvor vi får inputtene om, hvad der rører sig i afdelingerne. Det savner vi. Vi mangler nærheden til beboerne. Det er også vores indtryk, at der kan være frustrationer, der hober sig op derude på grund af manglende kontakt med administrationen. Der er naturligvis også hængepartier og efterslæb, der nu skal indhentes. Hvor det normalt er administrationen, man ringer til, har personalet i marken i høj grad været frontpersonale. I administrationen tænker vi over de gode ting, vi kan tage med, når vi kommer ud på den anden side. Der er mange rutiner, der har ændret sig, og nogle af dem skal vi holde fast i. Online møder er en af de gode ting. Kunne man udvikle dem, så beboerne eksempelvis kunne bruge den teknologi med viceværten engang i fremtiden. Det ser vi på. Vi ser også på muligheden for ikke at lukke 100 procent op for åbningstiden på Engstien og lokalkontorerne, men det skal selvfølgelig baseres på fakta om, hvad det er for nogle henvendelser, vi får i huset, og hvornår de kommer. Måske bliver det sådan, at man skal bestille en tid, ligesom når man skal til tandlægen, hvis man har behov for personlig betjening. Sådan har det været under corona. Beboerne skal naturligvis opleve at kunne få fat i os i dagligdagen, og det er altid muligt på e-mail og telefon.

Det boligsociale arbejde Det boligsociale har de seneste år været og ligger stadig højt på dagsordenen. Ifølge boligministeren er det boligsociale arbejde ikke boligforeningernes opgave. Det er kommunens. Derfor har man fra statens side skåret i midlerne til de boligsociale helhedsplaner. Vi vil gerne understrege, at uanset hvad, vil AAB Kolding stadig gerne være med til at understøtte de boligsociale aktiviteter, der

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

foregår i de vores afdelinger, der er med i helhedsplanen ByLivKolding. Det vil beboerne også gerne. Men vi vil gerne minde byrådet og kommunen om, at de skal have pengepungen mere op og hjælpe. Vi skal ikke klare alle problemerne i boligforeningen alene. Her giver vi altså boligministeren ret. Men der er en forskel. Når vi iværksætter boligsociale aktiviteter i AAB, så vil vi helst gøre det for fællesskabet. Vi vil ikke spørge efter folks cpr-numre. Når kommunen er med, bliver det mere og mere individbaseret. Der er ganske enkelt sket et skred. De midler, vi får af Landsbyggefonden bliver mere og mere brugt på enkeltindivider, og det vil sige, at ByLivKolding frikøber kommunale medarbejdere til at varetage nogle interesser, som er mønter på nogle meget få personer. Det synes, vi er en skævvridning, for så bruges beboernes egne opsparede midler til kommunale opgaver. Bekymringen er desuden, at vi er med til at understøtte noget, som kommunen skal klare, men den dag, vi ikke leverer pengene længere, så forsvinder indsatsen. Så står vi måske med en udfordring med de unge mennesker, som eksempelvis får mentorhjælp. Her kunne kommunen godt være bedre til at gå ind og understøtte aktiviteterne. Mentorordningen er en langsigtet investering, vi laver ved at hjælpe sårbare unge mennesker i job og uddannelse. En af kriterierne ved at være på listen over udsatte boligområder er uddannelse, så det er vigtigt. Uddannelse er ikke noget man, får ordnet på fire år. Det er et langt sejt træk. Det starter med en tidlig indsats fra børnene er små. Vi ser heldigvis, at der er flere og flere mønsterbrydere, der bryder den sociale arv. Et fåtal er ikke egnet til uddannelse men har bedre af at få et ufaglært job hurtigst muligt. Hvis de driver rundt på gaderne eller i vaskerierne, er det ikke uddannelse der er lige for. Men de skal have noget at lave. Disse unges trivsel og adfærd er en af udfordringerne i nogle af vores boligområder. Man kan desværre finde eksempler på, at selvom kommunen bliver tilført øremærkede ressourcer fra staten, så forsvinder pengene bare ned i den store kommunekasse. Så sker der ikke noget, medmindre vi kommer ind og tager fat. Man kan med rette spørge: skal vi redde verden, fordi vi er en boligforening? Fordi vi er gode til boligsocialt arbejde og midlerne ofte gør større gavn i ByLivKolding, er det så vores opgave at løse vores medborgeres sociale problemer, fordi de bor til leje hos os i et koncentreret område. Der bliver brugt mange midler fra Landsbyggefonden, lejernes egen sparegris, men de penge findes altså ikke i de velfungerende afdelinger. Kommunen synes, det er godt, når vi påtager os den opgave, og det kan vi måske omsætte positivt til at stå godt overfor

kommunen, og ”brande” os som aktiv medspiller, men det er ikke altid, det falder i god jord hos alle de andre lejere. Kommunen bør i øvrigt blive bedre til at følge op på vores projekter og videreføre dem, der er succesfulde, så de ikke stopper ved en helhedsplans ophør (de er fireårige).

Byggeri - også i periferien Vi skal også skynde os at rose Kolding Kommune for samarbejdet, og for at vi får mulighed at være med til at udvikle byen og kommunen på byggefronten. Som noget nyt bygger vi nu i de mindre bysamfund som Hejls og Vamdrup. Her kan vi ikke være sikker på, at få boligerne lejet ud fra dag 1. Men for at få lov at bygge de attraktive steder, må vi påtage os opgaven med at bygge i periferien. Hvis vi ønsker at være inde i varmen, så må vi give lidt. Politikerne er med borgmesteren i spidsen opmærksomme på, at få hele kommunen med i udviklingen, og vi medvirker gerne til at løse den opgave. Vi vil også meget gerne bygge seniorbofællesskaber, og det undrer os, at vi tilsyneladende har tabt dette spil i første omgang, idet det er de private bygherrer, der bygger dem. Kommunen har åbenbart ikke prioriteret de almene boligorganisationer, men vi presser på eksempelvis med et forslag om at bygge 15 seniorboliger på Junghansvej i den gamle børnehave. Kommunen skylder os kvoter for den billige leje gennem mange år, mener vi. Ros skal også gå til kommunens § 17 stk. 4-udvalg – også kaldet Udvalget for blandede boligområder, som vi deltager i. Der er bump på vejen, men overordnet set er det et fornuftigt og givtigt arbejde. Vi håber, at det fortsætter, uanset hvem der sidder ved roret efter kommunalvalget efteråret. Der er kommuner, der misunder os det udvalg, men dertil skal også sige, at det ikke altid er en nem proces. Et af fokusområderne i udvalget er udviklingsplanen i Skovparken/ Skovvejen. Udviklingsplanen skal omdannes til en helhedsplan for boligområdet, og det arbejder vi på sammen med kommunen og arkitekterne. Coronapandemien har desværre forsinket planen, og beboerne savner med rette information om, hvad der skal ske. Vi kommer ikke udenom, at Skovparken skal reduceres i antallet af boliger. Vi har presset på for ikke at rive ned og kæmpet for, at de boliger, der forsvinder, erstattes 1:1 af nye boliger. Ellers kommer de 150 boliger til at mangle i byen. Det har politikerne nikket ja til. Der mistes også boliger til tilgængelighedsboliger, fordi nogle boliger i Skovparken skal slås sammen. Beboerdemokratiet har ikke haft mulighed for at tage stilling til planen endnu, men afdelingsbestyrelsen holdes orienteret. Siden den første udviklingsplan, der blev lavet på seks måneder, er der sket meget. Budgettet er desværre også halveret.

Men hvor vi tidligere skulle rive en masse ned, kan det ende med, at vi sælger nogle blokke. Vi håber på den måde at nå i mål med at bevare mange boliger i området. En blok (måske halvanden) er dog i farezonen for at skabe plads inde midt i boligområdet. Beboerne skal i sidste ende godkende helhedsplanen, og det bliver nok vanskeligt. Hvad gør vi så? Vi vil helst ikke sætte det lokale beboerdemokrati ud af kraft, men kan det ende med, at hovedbestyrelsen og kommunen må tvinge beslutningen igennem for at overholde den omstridte ghettolovgivning. Vi vil ikke sætte beboerdemokratiet ud af kraft men tilsætte nogle andre og nye tanker. Renoveringen i Skovparken bør starte med at fjerne utrygheden over fremtiden ved at tilbyde noget godt fra starten. Noget beboerne godt kunne tænke sig. Bydelen skal desuden åbnes for Koldings borgere, så der skal også findes noget positivt for byens borgere. Der er altså andre interessenter end beboerne. Man kan forestille sig forskellige aktiviteter såsom koncerter og kulturarrangementer, så folk får et naturligt ærinde i Skovparken. Noget at være fælles om. Der er planer om at åbne et bydelshus i området, og vi har foreslået, at børnetandplejen flytter til området og frigør plads til eksempelvis et seniorbofællesskab i Riis Toft.

Ny effektiviseringsaftale BL og KL er med boligministeriet blevet enige om en ny effektiviseringsaftale for 2021-2026, hvor vi som branche skal spare 1,8 mia. kroner. Efter 2026 bliver det individuelt for hver boligorganisation. Det betyder, vi har taget fat på at ændre hele organisationen for at kunne klare udfordringerne. Der er ikke noget konkret at fortælle endnu, kun at vi går mod at vores ansatte i højere grad bliver specialister i stedet for generalister som tidligere. Vi tager effektiviseringsaftalerne som et vink med en vognstang om, at hvis vi ikke tager dem alvorligt, så kommer myndighederne mere eller mindre til at styre os. Det vil vi gerne undgå, for så kan kommunerne lige så godt drive os 100 procent. Det er fint med styringsdialog og tilsyn, men vi skal selv bestemme. Vi har derfor sagt til BL, at vi ikke skal give for meget af magten væk. Det er en balancegang, som vi må tage henad vejen. Vi er kommet langt på effektiviseringsfronten, og når man tænker på hvor professionel, vi har gjort vores boligorganisation på bare 10 år, kan det undre, hvordan de små boligforeninger kan blive ved med at overleve. Nu kommer der snart ekstern granskning af drift og vedligehold i afdelingerne, og hvordan håndterer de det? I AAB er vi rustet til ekstern granskning, og er startet med droneoverflyvning, men vi er klar over, at den i yderste konsekvens kan skabe konflikt med beboerdemokratiet. Granskning medfører nemlig et forstærket fokus på henlæggelser i afdelingerne – en ting, der

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

historisk ikke været i branchen. Der har været fokus på lav husleje. Da det i sidste ende er hovedbestyrelsens ansvar, at afdelingerne lægger tilstrækkelige midler hen til opsparing, har vi spurgt til muligheden for at løfte vedligeholdelsen af de vitale bygningsdele væk fra afdelingernes kompetence. Svaret er klart: Det vil boligministeren og regeringen ikke imødekomme.

Det må vi tage til efterretning. Vi mener ellers, det er meget simpelt. Det er ligesom med bolsjedåsen. Når du tager et bolsje, lægger du 25 ører- ellers skal du på lånemarkedet, når dåsen er tom. Fremtidens krav levner ikke plads til at der fedtes med henlæggelser, og det kræver, at det personale, der sidder med drift og vedligehold, holder fast i beslutningerne og ikke går på kompromis. Det kan være svært at sælge budskaberne til beboerne, men det er vilkårene. Omvendt skal betjeningen af beboerdemokratiet styrkes. Vi skal blive bedre til at forklare, hvad der er sund fornuft.

Der er eksempler på, at beboere får held til at stikke blår i øjnene på hinanden for at få en lav husleje. Og hvis det bliver en kamp, må vi tage beslutningen i hovedbestyrelsen og videre i kommunen og til sidst byrådet. Det vil skubbe hele processen, og vi træder måske en afdelingsbestyrelse over tæerne, men det er den virkelighed, vi kigger ind i. Når man tænker på, hvad der bliver brugt af resurser på væsentlige projekter i afdelingerne, kunne det måske være hensigtsmæssigt ikke altid at skulle spørge beboerne om lov. Men vi skal samtidig huske på, at vi er sat i verden på baggrund af beboernes medbestemmelse. Beboerdemokratiet er unikt, og det skal vi værne om. Men i takt med at pandemien overvindes, skal vi ruste os til nye udfordringer på et alment boligmarked, der er underlagt stadig flere krav om effektivitet. Derfor har vi én ting for øje: Vi skal være knivskarpe, hvis vi fortsat vil spille en aktiv rolle som kommunens største boligforening på fremtidens lejeboligmarked.

Per Nielsen

Karl-Jørn Petersen

Per Nielsen Direktør, Bovia

Karl-Jørn Petersen Formand, AAB Kolding

Rustet til fremtiden

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

8 6

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2019 2020

ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED

Vi vil styrke økonomien og beboerdemokratiet På trods af et usædvanligt år med sundhedskrise og skiftende restriktioner, har vi arbejdet på initiativer, der skal styrke økonomien og beboerdemokratiet.

Knap var vi kommet ud af den tidligere effektiviseringsaftale, hvor den almene sektor mere end opfyldte målsætningen, før der blev indgået en ny aftale om effektivisering af den almene sektor for årene 2021-2026. Det er samtidig aftalt, at det er den sidste aftale om centralt aftalte effektivitetsmål. Herefter skal effektiviseringsindsatsen være individuel og lokalt forankret. I AAB Kolding havde vi set det komme, og det ser da også ud som en ganske fair og fornuftig aftale. Vi har været i gang med effektiv drift i mange år, og vi bliver aldrig trætte af emnet. Vi tager gerne en omgang mere, men vi er samtidig også opmærksomme på beboerdemokratiets ønsker til serviceniveau. Presser vi citronen for meget, er der ikke mere saft tilbage, og det har vi fokus på. I 2020 indgik et flertal af partier i Folketinget et stort grønt boligforlig, der betyder, at der skal renoveres for mere end 30 milliarder kroner frem til 2026. Som sektor har vi fået et grønt fokus, og det hilser vi og bestyrelserne velkommen. Det er vigtigt, at vi også har fået energien med i regnestykket, fordi ligesom med andre effektiviseringer har energiregningen stor betydning for huslejen. Samtidig passer det glimrende med vores arbejde med FN’s Verdensmål. Et særligt indsatsområde i aftalen er indkøb af varer og tjenesteydelser, hvor der uden tvivl fortsat er et stort uindfriet potentiale. Her lægges op til metodefrihed, og det er et område, vi arbejder på at udvikle. Effektiviseringsaftalen for 2021-2026 understreger, at det fortsat er organisationsbestyrelsernes ansvar at tilrettelægge en effektiv drift i organisationen og dens afdelinger og herudover også at sikre god vedligeholdelse og tilstrækkelige henlæggelser.

Granskning af afdelingernes økonomi Som instrument til at sikre god vedligeholdelse og tilstrækkelige henlæggelser skal alle boligafdelinger i Danmark fremover have gransket deres langtidsbudgetter. Det vil sige, at de bliver kigget igennem af en ekstern partner. Er de realistiske? Henlægger afdelingen nok midler til fremtidens opgaver? Problemet er, at mange afdelinger har undladt at spare op historisk set. Derfor er der et større ufinansieret vedligehold -og renoveringsbehov i boligmassen - også i vores. Heldigvis er der fra både lokalt og centralt hold kommet fokus på den udfordring, således at afdelingerne fremadrettet får sat flere midler til side til større vedligeholdelsesarbejder. Det er det, granskningen skal være med til at rette op på. Det betyder, at vi skal være tydelige i budskabet om, at alle beboere skal være med til at betale for slitagen i deres bo-periode, så det ikke er den seneste beboer, der står tilbage med regningen, når boligen på et tidspunkt skal renoveres. Sådan må det være. Det

handler om at prikke lidt til samvittigheden og sige, at man ikke kan være andet bekendt.

Digital ejendomsservice giver overblik I forbindelse med granskning og effektiv drift er vi i gang med at indføre digital ejendomsservice, fordi det er en stor hjælp til at skabe overblik over bygningsmassen og bestemme fremtidens eksakte vedligeholdelsesbehov. Digital ejendomsservice kræver, at man kender sine mængder. Derfor har Bovia på vores vegne fuldendt en komplet opmåling af arealer og bygningsdele med drone. Opgaven blev varetaget af HedeDanmark. Dronen har opmålt de nøjagtige mængder af vinduer, døre, tage og andre bygningsdele. Ud fra optagelserne kan dronen generere data på delene stykvis og pr. løbende meter eller m2. De eksakte data gør, at man ikke er nødsaget til at skønne mængder, som man gjorde tidligere. Er der hældning på taget er der eksempelvis flere kvadratmeter tag, og den ekstra mængde registreres. Det skal bemærkes, at døre og vinduer på billederne er tilslørede, når vi får dem. Vi kan altså ikke følge med i beboernes privatliv. Resultatet af opmålingen er, at det digitale ejendomsservicesystem efter en softwarebearbejdning kan se, at vi i en bestemt bygning eksempelvis har 51 vinduer af en bestemt type, 13 døre af en bestemt type og 5.356 kvadratmeter tag af en bestemt type. Når alt det skal skiftes, koster det så og så meget. Det samme gælder udearealer. Her kan systemet vise, at et bestemt areal er belagt med for eksempel 1.423 kvadratmeter græs og 254 meter hæk. Vores digitale ressourcestyring viser os samtidig, hvor mange timer der bruges driftsmæssigt på arealet, og deraf kan man altså se, hvor mange timer, der bruges pr. kvadratmeter græs og pr. løbende meter hæk. Da Bovia startede med digital ejendomsservice vandt vi BL’s driftspris på Almene Boligdage i 2018 netop med et projekt med at opmåle udearealer i afdeling 21 og 22. Nu har vi fået opmålt alle arealer med GIS teknologien (Geografisk Informations System). Den forsyner os med interaktive kort, der med nogle klik med musen kan vise os de mest nødvendige informationer på baggrund af databaser med alle de opmålte data. Det er en yderst intelligent tilgang til kortbrug, og det giver tilmed mere retvisende langtidsbudgetter. Vi er med andre ord rigtigt godt forberedt på den kommende lovbestemte granskning.

Fokus på indkøb Indkøb er et område, Bovia er i gang med at udvikle. Bovia har ingen indkøbsafdeling i dag, men administrationen har en god controller-

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED

funktion, der er med til at finde og understøtte indkøbsfunktioner ved at søge på tværgående aktiviteter. Det er en god idé at kigge på indkøb i forbindelse med de nye effektiviseringskrav fra regeringen. Vi har eksempelvis fokus på tøjindkøb på tværs af alle boligorganisationer i Bovia og henter udbud, når behovet opstår. Indhentning af udbud gælder også for maleropgaver i forbindelse med opgaver i fraflytningslejligheder og E-syn.

Boligafdelingernes egne midler og konti Til at dække udgifter ved bestyrelsesarbejdet er der i boligafdelingernes driftsbudgetter afsat et rådighedsbeløb til at dække de udgifter, der er forbundet med bestyrelsesarbejdet. Der er ikke tale om løn til bestyrelsesmedlemmerne, idet tillidshvervet er ulønnet. I stedet refunderes dokumenterede udgifter ved bestyrelsesarbejdet via budgettet på kontoen for afdelingsbestyrelsens rådighedsbeløb. Rådighedsbeløbet er en del af afdelingens budget. Udgifter til aktiviteter i boligafdelingen fremgår særskilt af budgettet på kontoen for beboeraktiviteter. Det er afdelingsbestyrelsens opgave at sikre, at der ikke sættes aktiviteter i gang, der ikke er dækning for i budgettet. Til håndtering af de årlige rådighedsbeløb har en del afdelinger haft en foreningsbankkonto, hvor beløbet er blevet udbetalt til af administrationen. Disse foreningsbankkonti har ikke været en del boligorganisationens bankkonti. Kontiene betragtes som private bankkonti, der er ejet af private foreninger. Afdelingsbestyrelser i AAB der ikke har haft en foreningsbankkonto, har brugt en anden privat bankkonto som typisk har tilhørt afdelingsformanden. Bankerne har nu skærpet de formelle dokumentationskrav til en foreningsbankkonto. Foreninger skal fremover have eget CVR-nummer, som skal ajourføres minimum hver tredje år ellers risikeres sletning af CVR-nummeret. I forhold til bankerne skal der indleveres dokumentation til brug for legitimation af selve foreningen. Kravene møder alle afdelingsbestyrelser, der enten har en foreningsbankkonto eller ønsker at oprette en. Prisen på en foreningskonto er stigende. Oprettelsesgebyret på en konto er typisk 300-1.000 kr. Ændringer koster 150 kr. pr. stk. f.eks. ved nyt fuldmagtsforhold. Herudover er der et årligt kontogebyr 100-300 pr. år. Udgifterne og det løbende ajourføringsarbejde på en foreningsbankkonto er således ikke længere i balance med et typisk årlige rådighedsbeløb på 1.000 - 5.000 kr. Med udgangspunkt i ovennævnte problemstillinger foreslår Bovia to modeller til den fremtidig udbetaling af afdelingsbestyrelsernes rådighedsbeløb samt udbetaling af beløb i forbindelse med aktiviteter. Historisk har det været muligt at anvende en privat bankkonto til at modtage de relative små rådighedsbeløb i AAB. Derfor er der

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

også en model 3, som udelukkende anvendes i AAB. De tre modeller er beskrevet nærmere på Bovias hjemmeside.

Frivillighed og beboerdemokrati Bovia har i knap et par år haft en arbejdsgruppe på tværs af boligorganisationerne kaldet Udvalget til udvikling af beboerdemokrati. Her sidder beboerdemokrater fra hovedbestyrelserne i de enkelte boligorganisationer. Udvalgets medlemmer har en klar ambition om at løfte beboerdemokratiet. Det er der mange vinkler på, men udvalget har valgt at fokusere på de beboere, der kommer ind for første gang, altså de nye beboerdemokrater. Der har været en proces, hvor begyndelse og introduktion er blevet drøftet: Hvad sker der, når man er valgt ind? Hvad får man af materiale? Hvad har man af muligheder? Introduktionen til livet som nyvalgt beboerdemokrat bliver gjort forskelligt i boligorganisationerne, men konklusionen er, at det kan godt gøres bedre.

AAB Kolding har haft intromøder for nyvalgte, og det er enighed om er en god idé. Der er gode erfaringer med dem, og det vil man gerne udbrede til de andre boligorganisationer. De første møder skulle have været afholdt i efteråret, men måtte aflyses på grund af pandemien og restriktionerne. Det var ikke forsvarligt at samle folk. Men det er tanken, at intromøderne skal arrangeres i flere af de boligorganisationer, hvor Bovia administrerer boliger. Også det skriftlige materiale til nyvalgte er blevet drøftet i 2020: Får vi budt de nye ordentligt velkommen, når vi skriver ud til dem første gang og får vi guidet dem ordentligt til selv at finde information? Udvalget har taget initiativ til at udforme et ensartet velkomstbrev til de nyvalgte beboerdemokrater. Det ligger klart til de nyvalgte i år. Der er også i 2020 blevet arbejdet på en folder, som er tilpasset hver enkelt boligorganisation. Den hedder ”Velkommen til beboerdemokratiet” og er en lokal appetitvækker, der skal guide folk videre.

Det meste af udvalgets arbejde har i 2020 været online grundet pandemien. Det betyder at arbejdet er skredet langsommere frem end forventet. Men at det skal være nemt at finde en vej ind, når man er ny og måske helt blank for viden om boligorganisationerne og den almene boligsektor, det er hovedbudskabet fra udvalget til udvikling af beboerdemokratiet. Dybere kendskab til verdensmålene og erfaringsmøder mellem afdelingsbestyrelserne på tværs af de enkelte boligorganisationer står også på listen over ønsker i udvalget. Tilbud til bestyrelserne, der bevirker, at de lærer hinanden at kende, så de kan støtte hinanden, er blandt ambitionerne. Der er fordele i fællesskab. Og der er store fordele i det store fælleskab. Men det er en balancegang. Hvad der virker i Kolding, virker ikke nødvendigvis i Gørding eller Sdr. Omme og omvendt. Erfaringsudvekslingen på kryds og tværs skulle gerne blive forstærket henover de næste år. Det er det, som arbejdet i udvalget til udvikling af beboerdemokratiet sigter mod.

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

SÅDAN OPLEVER VI CORONAKRISEN

Vi indrettede kontorfællesskab derhjemme Interview med Gitte Anker Jakobsen, økonomi. Hvordan har du oplevet corona-nedlukningen arbejdsmæssigt?  - Jeg er så privilegeret at stort set alt det, jeg laver, kan laves hjemmefra. Der kan være enkelte udfordringer, hvis man skal printe eller scanne noget papirer, som ligger på kontoret. Men ellers har jeg stort set kunnet alt på distancen. Udfordringen har været at løse noget fagligt i fællesskab, men der har vi taget de elektroniske værktøjer i brug. I mit controllerteam på fem personer har vi løst det virtuelt med Skype og Teams. Det har fungeret forbavsende godt. Men man kan da godt få abstinenser for at møde ind og få fem minutters kaffepause til at ordne verdenssituationen.

Hvordan gjorde I hjemme hos jer rent praktisk?  - Herhjemme har vi en form for kontorfællesskab i kraft af, at min mand er kommunalansat og sendt hjem, og børnene har hjemmeundervisning. Vi har alle et lille hjørne af huset med skrivebord, pc og telefon. Så er vi fælles om køkkenbordet til frokost, det er bare nogle andre kolleger, man har for en stund. Jeg trives godt med dagligdagens trummerum, så jeg gør som jeg plejer. Også selvom tingene ikke er, som de plejer.

Har der været nogle udfordringer ved hjemmearbejdet?  - Man kan godt køre lidt sur i det. Men det er nok fordi man generelt har nogle restriktioner man skal efterleve som ikke er arbejdsrelaterede. Man er på mange fronter lidt udhungret efter at se og snakke med andre mennesker. Jeg tror der er mange der gerne vil møde ind. Det behøver ikke at vare så meget længere.

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

Byggeriet buldrer fortsat frem AAB Kolding sætter sit præg på boligbyggeriet i Kolding Kommune i disse år. To store nybyggerier står færdige og seks mere er på vej.

”Boligbyggeriet buldrer fortsat frem i Kolding”. Sådan lød en overskrift i JydskeVestkysten ved årsskiftet. Artiklen listede de almene boligbyggerier op, og her stod AAB Kolding som bygherre ved seks ud af otte byggerier, som enten er undervejs eller afsluttet for nylig. Sidste år opførte vi med succes boligkomplekset HomeTown nær Kolding Havn, og seneste skud på stammen over færdige byggerier er Bertram Knudsens Vej: 120 nye familieboliger i en blanding af rækkehuse og lejligheder. Boligerne er omgivet af frodige grønne fællesarealer og ligger i smørhullet mellem Marielundskoven, Kolding Storcenter, bymidten og Kolding Gymnasium. Boligerne er opført i forskellige størrelser med 1-4 værelser. Med et moderne fælleshus, hyggelige stier og søer får det gode naboskab de bedste betingelser. Samtidig er der gode parkeringsforhold og forbindelser til byen omkring boligområdet. Byggeriet er blevet opført i etaper. De første boliger blev taget i brug allerede i november 2020. De sidste er klar til indflytning i maj 2021 efter en byggesag, der alt i alt har kørt ganske glimrende.

Mere byggeri i Kolding AAB Kolding har mere byggeri på vej i Kolding. På Kløvkjærvej i Seest opfører vi efter en længere og noget bøvlet forberedelsesperiode således 25-30 nye familieboliger. Boligerne får egen lille have eller

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

terrasse og dejlig udsigt over Ådalen. Udbudsmaterialet ligger klart til en totalentreprise. Byggeriet bliver i to etager med grønne fællesarealer mellem boligerne og fælles parkeringsarealer. Byggestart bliver i løbet af 2022 og boligerne forventes først klar til udlejning i 2023. Ved Kolding Fjord planlægges den ny bæredygtige bydel, Marina City, og her er AAB Kolding som bekendt også med som bygherre. Kolding Kommunes vision er en varieret bydel, hvor der er forskellige typer af byggerier, en havnepromenade med plads til butikker, restauranter og cafeer samt foreninger, som kan drage fordel af nærheden til vandet. Bydelen skal rumme både private og almene boliger samt en udbygning af lystbådehavnen. Vores byggeri bliver et miljøvenligt etagebyggeri på 5.000 m2 med 85 almene familieboliger. Vi er sammen med kommunen med i arbejdsgruppen, der forbereder det udbudsmateriale, der kommer ud i efteråret 2021. Så skal der findes en vinder blandt de bydende arkitekter, og derefter går 2022 med projektering og planlægning, så spaden kan komme i jorden omkring årsskiftet 2022/2023. Vi har også et mindre boligbyggeri i Bredgade, som har ligget parkeret i nogle år på grund af fejl i lokalplanen. Nu ser byggeriet, som består af små familieboliger beliggende i hjertet af Kolding, imidlertid ud til at få nyt liv. Projektet skal videreudvikles før, vi kan komme

videre med Skema A, da tiden er løbet fra de helt små boliger, der oprindeligt var tanken.

Byggerier ude i kommunen Kommunen har bedt os tage del i boligbyggeriet ude i de mindre byer, og det gør vi gerne. Derfor opfører vi snart 20-24 nye familieboliger i Hejls syd for Kolding. Hejls er et lille levende lokalsamfund, og udover direkte adgang til den skønne natur omkring Hejls, kan interesserede også glæde sig til, at de lyse, velindrettede og energivenlige boliger bliver klar til udlejning i løbet af 2023. Centerbyen Vamdrup vest for Kolding står også for tur til at komme på AAB-landkortet. Det kommer til at ske med 23 velindrettede rækkehuse i et interessant byggeri, hvor boligerne får flere forskellige indretninger, og alle boligerne får adgang til en lille privat have eller terrasse. Ved Bækken, som byggeriet ifølge kommunen skal hedde, opføres tæt på den ikoniske Kongeåen og forventes i licitation inden sommerferien og færdigt i utimo 2022. Ikke langt fra Vamdrup ligger Ødis, og her er AAB Kolding også udpeget til at gå i gang med at bygge 15-20 boliger. Vi skal lige blive

enige med en privat grundsælger, og så er kommunen klar til Skema A. Hvis alt går, vel sker det i 2021. Der er stadig ikke nogen afklaring omkring nyt domicil til vores administration, men vi har forskellige løsninger i spil i Kolding centrum.

Aktuelle renoveringer Vi har en stor renovering på vej i afdeling 76 Knud Hansens Vej. Skema B er lige blevet godkendt af byrådet, og planen er, at den går i gang i efteråret. Der bliver genhusning af 90 lejemål. I afdeling 6 er en større helhedsplan i gang. Den skal være færdig i foråret 2022. Vi har helhedsplaner på vej i flere boligafdelinger, som følge af boligaftalen fra 2020 om at fremrykke ventelisten i Landsbyggefonden, men vi mangler hele den beboerdemokratiske proces på grund af corona-pandemien. De skal ekspederes i løbet af 2021. På trods af et 2020 med corona, og deraf følgende restriktioner og nedlukning har der aldrig været så travlt i Bovias byggeafdeling, der aktuelt arbejder med en samlet byggeportefølje på fire milliarder kroner.

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

SÅDAN OPLEVER VI CORONAKRISEN

Folk banker på vores vinduer, fordi de vil ind Interview med Anita Larsen, beboerservice. Hvordan har du oplevet corona-nedlukningen arbejdsmæssigt? - Det er lidt udfordrende, når folk står og banker på vinduerne og gerne vil ind. Der har været nogle, der ikke kunne forstå, at vi måtte lukke. Nogle få har vi været nødsaget til at betjene gennem døren eller vinduet med mundbind. Det gælder eksempelvis for udstedelse af nye vaskekort. Så har vi også nogle lejere, som bor i områder med parkeringstilladelser, og som er fritaget for digital post. Derfor skal de hen hos os og hente deres p-kort. Vi har derfor gjort nogle enkelte undtagelser.

Hvor har du arbejdet under corona? - Jeg har stort set været på Engstien hver dag og kun været lidt hjemmearbejdende. Det var i forbindelse med nogle opgaver, som kræver fred og ro. Det er blandt andet klagesager. Det har været rart at kunne fordybe sig i dem derhjemme. Vi har fuld adgang til vores IT-systemer og kunne i princippet køre næsten hele beboerserviceafdelingen hjemmefra. Men man kommer hurtigt til at savne kollegerne, fordi man mangler den daglige pingpong og fornemmelsen for de opgaver, de andre sidder med, og hvad der rører sig på kontoret.

Hvordan har corona påvirket antallet af klager? - Der er kommet flere klager over støj. Folk har været hjemme sammen med børnene, og hvis de leger, hopper og danser, så støjer det hos underboen. Det har været en udfordring i etageejendommene i den ældre boligmasse. Det er alle aldre, der klager, fordi mange, der skal sidde derhjemme og arbejde, føler sig forstyrret. Så er vi nødt til at sende naboen et påbud.

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED

Affaldshåndteringen i boligområderne er udfordret Vi skal sortere mere, men affaldshåndteringen bør være mere enkel, fleksibel og kostægte, så stordriftsfordelene kan komme i spil. Vi skal som borgere og beboere sortere mere og mere af vores affald, og affaldshåndtering er en stigende udgift for boligafdelingerne i disse år. Den miljøvenlige tilgang er god, men den kommer ikke uden udfordringer for Bovia, AAB Kolding og de andre boligorganisationer. Sorteringen ønskes i den såkaldte cirkulære økonomi strømlinet via 10 typer affald, således at der skal bruges de samme sorteringskriterier og piktogrammer. Den 1. juli 2021 skal alle kommuner lave særskilt indsamling af mad, papir, pap, glas, metal, plast, kartoner og farligt affald, som alt sammen skal hentes beboernært i boligafdelingerne. 1. januar 2022 skal der også indsamles tekstil. De forskellige typer affald skal som udgangspunkt indsamles hver for sig. Kommunerne kan dog tillade at blande visse typer. Bovia og AAB Kolding er positive over for øget genanvendelse af affald, men det kan umuligt nås inden sommer 2021 både i forhold til at få udvidet eksisterende skure, pladser, indkøb af undergrundscontainere og i særdeleshed i forhold til at få involveret beboerdemokratiet. I de fleste afdelinger er der et pladsproblem som kræver nytænkning og eventuelle investeringer. Vi står overfor et yderligere krav om effektiv drift, herunder at der skal foretages nogle fornuftige fællesindkøb. Med den tidsplan der foreligger, er det ikke muligt at nytænke områderne i forhold til omgivelserne og nye og bedre affaldsløsninger. Kommunerne skal indkøbe nye spande, håndteringen af de enkelte affaldsenheder skal aftales (et-krogs-hejs, to-krogs-hejs eller andet) og affaldskørslen skal vel også i kommunalt udbud.

Forenklet og kostægte affaldshåndtering Bovia ser stadig øgede omkostninger begrundet i, at der er forskellige affaldsenheder i kommunerne (undergrounds kontra containere), så stordriftsfordelene har ikke alle steder slået igennem. Der er således kun beboerne/slutbrugeren til at betale den øgede omkostning, ikke engang et større fællesskab, som alle brugere under forsyningsselskaberne. Der bør derfor ske en forenkling af affaldsenhederne (ensartede beholdere), ligesom afhentningsfrekvensen bør være mere fleksibel, så stordriftsfordelene kan komme i spil. I dag er nogle af boligafdelingerne tvunget til at få tømt fraktionerne indenfor bestemte intervaller, fordi kommunen ikke udbyder andre hyppigheder. Cirkulær økonomi handler vel også om at bruge færrest resurser, og udnytte dem bedre – både gennem bedre design nye forretningsmodeller og ændret forbrug. Affaldsenhederne bør designes bedre, så de er enkle og brugbare, kan genbruges, repareres, skilles

ad og samles igen – og genanvendes når de er udtjent. Vi synes desuden, at affaldshåndteringen bør være mere kostægte i forhold til omkostningerne ved at håndtere restaffald og genanvendeligt affald i boligafdelingerne. Der er ingen tvivl om, at der må være forskel på omkostningerne i forhold til individuelle løsninger ved punkthuse/parcelhuse kontra håndtering af affald ved etageboliger. I etageboliger samles restaffaldet ofte i undergrundsbeholdere eller containere, hvor renovationsfolkene kun skal afhente restaffald et centralt sted. Der kan derved afhentes større mængder restaffald på en gang. Vores egne medarbejdere sørger ofte for, at containerne er gjort klar og håndterbare til afhentning den dag, det er aftalt med renovationen. Ekstra containere administreres af boligorganisationens medarbejdere, som oftest retter en samlet henvendelse til renovationsselskabet. I punkthuse og parcelhuse afhentes restaffaldet individuelt ved hver bolig. Affaldsspanden skal hentes, tømmes og returneres af renovationsselskabet Opsætning af affaldsbeholderen administreres af den enkelte kommune, og der er ofte tilgængelighed til renovationsselskabet via en app eller andet, så beboeren kan rette individuelle henvendelser, hvilket kræver administration.

Information og socialøkonomi Hvis boligafdelingerne understøttes bedre, er der efter Bovias vurdering, et kæmpe potentiale ved brug af normbaseret feedback og målrettet information, idet man kan nå mange mennesker et givet sted og indenfor en kort rækkevidde. Boligorganisationerne har ofte selv, via egne medarbejdere og måske frivillige miljøambassadører indsatsen overfor boligorganisationerne/afdelingerne/ beboerne i forhold til at tale affaldssortering og genanvendelse op. Vi beskæftiger en til to medarbejder i en boligafdeling et par timer om ugen. Medarbejderen sorterer det genanvendelige materiale i de rigtige fraktioner på afdelingens egen miljøstation, men der er ingen incitamentsordning for afdelingen, andet en at de gerne vil se sig selv som grøn og miljøbevidst. Den socialøkonomisk tankegang kunne derfor også tænkes langt mere ind i genanvendelsestankegangen, hvis kommunerne over for genanvendelses-aftagerne skal kunne sikre en ren fraktion. Her ser Bovia, at der er en formidlingsopgave, som kommunerne i højere grad også bør påtage sig.

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

SÅDAN OPLEVER VI CORONAKRISEN

Vi mangler at spise et stykke wienerbrød sammen Interview med Louise Kristensen, beboerservice. Hvordan har du oplevet corona-nedlukningen arbejdsmæssigt?  - Jeg synes, man har været god til at vise hensyn og har set muligheder i nye måder at arbejde på. Det gælder både hjemmearbejde men også online møder. Man bliver bedre og bedre til det. De møder jeg har deltaget i, er måske blevet lidt mere effektive forstået på den måde, at der ikke er så meget sniksnak. Skærmen giver noget distance, så det foregår meget disciplineret. Det er rigtigt positivt. Men på den anden side er der også bare nogle ting, som man mangler rent kollegialt. Det er den daglige sparring, de sjove kommentarer, snakken henover bordet. Den sociale del går tabt i det her corona. Det har vi nok ikke haft så meget fokus på hos os.

Kan du uddybe det?  - Vi har selvfølgelig haft vores personalemøder via Teams, men det sociale i at spise et stykke wienerbrød sammen, det har manglet lidt. Os der arbejder hjemme kan måske være bedre til at opsøge det og lave aftaler, men man ved

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

måske, at de kolleger der sidder på kontoret er mere pressede, end de ville have været, hvis vi alle sammen havde siddet der. Vi holder lukket på kontoerne, og det giver flere telefoner og e-mails, men beboerne har vist forståelse for, at vi er sat lidt på pause.

Hvordan har det ellers været at arbejde hjemme?  - Jeg har en søn, der bliver hjemmeundervist, så jeg er hjemme, mens mine kolleger er på kontoret. Ham forsøger jeg at holde styr på. Det kræver, at man lige trækker vejret dybt en gang imellem. Man må ofte udskyde det arbejde, der kræver koncentration. Så sniger man en time eller to ind senere på dagen, hvor man er knap så belastet. Men jeg synes, det har været okay. Vores chefgruppe har været gode til at passe på os. De har givet os brede rammer til selv at koordinere vores hverdag i forhold til, hvad der hang bedst sammen for os rent personligt men også arbejdsmæssigt. Det har været en supergod måde, de har gjort det på og holdt os orienteret på. Restriktionerne kan de ikke gøre så meget ved, men jeg synes, de har håndteret situationen på en rigtigt god måde med at give os frihed under ansvar.

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

Vi bygger både grønt og moderne AAB Kolding er med på den grønne omstilling indenfor byggeriet. Vores byggeri i Marina City får en af de fineste grønne certificeringer.

I fremtiden bliver der mere fokus på bæredygtighed i boligbyggeriet. Trenden i boligbyggeriet går mod en mere seriøs indstilling til bæredygtighed og et mere fornuftigt forbrug af energi. Kort sagt: en grøn omstilling. Den udvikling vil vi gerne understøtte og deltage i. Byggeudvalget i AAB Koldings bestyrelse arbejder eksempelvis med fremtidens boliger i den nye kommende bydel Marina City, og er her med til at beskrive det kommende byggeri. Det er kommunens vision, at det skal være en bæredygtig bydel, og derfor arbejder byggeudvalget med en såkaldt DGNB-certificering. DGNB er en certificering, der vil resultere i, at byggeriet bliver tænkt fuldstændigt igennem fra A til Z, før vi stikker spaden i jorden; Konstruktioner, indretning, beliggenhed i forhold til verdenshjørner, højde og dybde i terræn, boligformer og beboertyper. DGNB bygger på en helhedsorienteret forståelse af bæredygtighed. Det betyder, at man med DGNB ikke blot evaluerer et byggeri ud fra, hvor miljømæssigt bæredygtigt det er, men også ud fra, hvor socialt og økonomisk bæredygtigt det er. Grundtanken i DGNB er, at et byggeri kun er levedygtigt på lang sigt, hvis alle tre parametre er bæredygtige hver især.

Bovia fremmer bæredygtigt byggeri Bovia deltager også i forsøgsordningen Den Frivillige Bæredygtighedsklasse, der skal gøre byggeriet mere bæredygtigt. Ambitionen med forsøgsordningen er at definere og tilbyde et lettilgængeligt og ensartet grundlag at opføre bæredygtigt byggeri efter. Principperne for bæredygtighedsklassen er, at den er enkel og ikke for dyr at anvende. Alligevel er der hele ni fokusområder. Bæredygtighedsklassen er udviklet med udgangspunkt i nybyggeri, men vil også kunne anvendes og testes på større ombygninger. Målet med forsøgsordningen er på sigt at indføre nye krav til bæredygtighed i bygningsreglementet i 2023, hvorefter alle byggerier skal være bæredygtige.

FAKTA

De ni konkrete fokusområder i byggeriet: • • • • • • • • •

Livscyklusvurdering Ressourceanvendelse Totaløkonomisk analyse Opretholdelse af indeklimaet Problematiske stoffer Dagslysniveau Afgasninger til indeklimaet Støj fra ventilationssystemer Rum-akustik

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

SOCIAL BÆREDYGTIGHED

Det boligsociale arbejde kom i kreativ topform Kreativiteten i det boligsociale arbejde var stor i 2020 under dansen med corona. Uddeling af juleklipposer og en online mødregruppe var nogle af de gode idéer, der opstod i kølvandet på pandemien.

Pandemi, nedlukning og restriktioner gjorde det ekstra udfordrende at være boligsocial medarbejder i 2020, fordi selve kerne i arbejdet, mødet med beboerne, blev forbudt. Det fik dog kun kreativiteten til at boble i ByLivKolding og ude hos samarbejdspartnerne. Faktisk var idérigdommen så stor, at det lykkedes at fastholde indsatserne ude i boligområderne og bevare kontakten til beboerne. En af de mere opfindsomme idéer var en mødregruppe, der blev transformeret om til en online Facebook-gruppe med live-streaming. Da det hele lukkede ned i foråret, havde ByLivKolding en velfungerende babygruppe i Skovparken i samarbejde med sundhedsplejen. Alle var kede af, at de ikke kunne ses mere og måske ville miste kontakten. Den eneste mulighed for ByLivKoldings medarbejder var at gå online og oprette en lukket gruppe på Facebook, hvor man skulle inviteres ind. Forældrene tog alle imod invitationen, og nye kom til. Babykontakten – som gruppen blev kaldt, fordi der også var fædre med – mødtes i det online forum en gang om ugen og delte billeder, tips og idéer. Sådan holdt de kontakten til at starte med, men onlinegruppen udviklede sig med chatsupport og en ugentlig livestream med den boligsociale medarbejder i Skovparken.

Babykontakten holder normalt til i Café 43 i Skovparken og efter Corona-pandemien er det planen, at fortsætte livestreaming som et supplement.

Julegodter og -klip i Sydvest Mange andre sjove og opfindsomme indslag opstod på baggrund af coronaen. Især onlineteknologien var en god støtte til mødeaktivitet, men kreative indslag gjorde aktiviteter med få deltagere eller mange deltagere på stor afstand mulige. Som eksempelvis i afdeling 76 i Sydvestkvarteret. Da virus og restriktioner satte en stopper for den traditionelle juletræsfest i afdeling 76, tog lokale kræfter sammen med ByLivKolding affære og fik reddet julen for børnene. Der plejer at være mange beboere, både ældre, forældre og børn, og derfor kom afdelingsformanden på idéen om at give godteposer til alle børnene. Beboerne fik derfor lavet godteposer og sendt en seddel rundt til børnefamilierne i afdelingen, om at de kunne tilmelde sig. i Den 28. november kom afdelingsbestyrelsen så rundt med poserne. I alt var der 49 børn i alderen 0-18 år, der fik juleslik. Heldigvis var alle børnene hjemme, og med i posen fik de også en overraskelse fra ByLivKolding i form af kreativ hjemmejuleklip.

Næste skridt mod en ny helhedsplan ByLivKolding er blevet prækvalificeret af Landsbyggefonden til at udarbejde en ny boligsocial helhedsplan for årene 2022-2025. ByLivKolding sendte en ansøgning til Landsbyggefonden, der indebærer en fælles helhedsplan for 20 boligafdelinger. Prækvalificeringen betyder, at Landsbyggefonden ud fra en samlet vurdering har vurderet, at de 20 boligafdelinger er berettiget til en boligsocial indsats. Ikke alle afdelinger har dog det samme behov, og ByLivKolding vil i den kommende tid være i dialog med Landsbyggefonden i forhold til, hvordan rammerne for det boligsociale arbejde skal være. Landsbyggefonden har for den samlede helhedsplan (alle 20 afdelinger) udmeldt en økonomisk ramme med 20 millioner kroner i støtte fra Landsbyggefonden og en lokal medfinansiering på kr. 7 millioner kroner. Støttebeløbet er ikke endeligt og kan justeres både op og ned under processen frem mod den endelige boligsociale helhedsplan. Arbejdet med at konkretisere indholdet og rammerne for den kommende helhedsplan er i fuld gang. Når den endelige helhedsplan er udarbejdet, og ByLivKolding, kommunen og boligorganisationerne har forhandlet de økonomiske vilkår for støtten på plads, skal helhedsplanen godkendes af beboerne på afdelingsmøder i de respektive boligafdelinger. Møderne vil ligge i efteråret, således at den endelige helhedsplan kan godkendes i Landsbyggefonden senest i december 2021.

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

Højt på den politiske dagsorden Det boligsociale ligger højt på den politiske dagsorden. Boligministeren har meldt ud, at det boligsociale ikke er boligforeningernes opgave. Det er kommunens. Derfor har man skåret i midlerne til de boligsociale helhedsplaner. AAB Kolding vil fortsat gerne være med til at understøtte de boligsociale aktiviteter, der foregår i vores afdelinger. Det vil beboerne også gerne. Men vi vil gerne minde byrådet om, at de skal have pengepungen op og hjælpe. Vi skal ikke klare alle problemerne i boligforeningen alene. Her giver vi boligministeren ret. Forskellen på kommunen og os er, at vi vil lave indsatser for fællesskabet. Kommunen gør det individbaseret. Her er sket et skred de seneste år. De midler vi får af landsbyggefonden bliver mere og mere brugt på enkeltindivider, og det vil sige, at ByLivKolding frikøber kommunale medarbejdere, til at varetage nogle interesser, som er mønter på nogle meget få personer. Det er en skævvridning, for så benytter vi beboernes opsparede midler til kommunale opgaver. Kommunen bør i øvrigt blive bedre til at følge op på vores projekter og videreføre dem, der er succesfulde, så de ikke stopper ved en helhedsplans ophør (de er fireårige).

fire år. Det er et langt sejt træk. Det starter med en tidlig indsats fra børnene er små. Vi ser, at der heldigvis er flere og flere mønsterbrydere, der bryder den sociale arv. Et fåtal er dog ikke egnet til uddannelse men har bedre at få et ufaglært job hurtigst muligt. Hvis de driver rundt på gaderne eller i vaskerierne er det ikke uddannelse der lige for, men de skal have noget at lave. Disse unge er en af udfordringerne i nogle af vores boligområder.

Vi er med til at betale Kommunen synes, det er godt, når vi løfter sociale opgaver. Men nogle gange må vi spørge os selv: Er det vores opgave at løse vore medborgeres sociale problemer, fordi de bor til leje hos os? Der bliver brugt mange midler fra Landsbyggefonden, lejernes penge, og de penge findes altså ikke i de mange af andre boligafdelinger. Vi kan og skal ikke redde verden, fordi vi er en boligforening, men vi er ret gode til at gøre noget på det sociale område. Det forpligter, og vi kan måske bruge det positivt til at stå godt overfor kommunen som medspiller, men vi skal være opmærksomme på, at det ikke altid falder i god jord hos de andre beboere i boligforeningen.

Uddannelse er et langt sejt træk Bekymringen kan være, at vi er med til at understøtte tiltag, som kommunen skal klare, men den dag, vi ikke leverer pengene mere, så forsvinder indsatsen. Så står vi måske med en udfordring med de unge mennesker, som eksempelvis får mentorhjælp. Det er en langsigtet investering, vi laver ved at hjælpe sårbare unge mennesker, og hvis vi ikke var der, kunne kommunen ikke understøtte de unge mennesker med mentorordninger. En af kriterierne ved at være på ghettolisten over udsatte boligområder er uddannelse, så det er vigtigt. Men uddannelse er ikke noget man får ordnet på

FAKTA I 2020 blev der udarbejdet en midtvejsevaluering, som indeholder interviews med en række samarbejdspartnere og beboere. Midtvejsevalueringen kan findes på ByLivKoldings hjemmeside.

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

SÅDAN OPLEVER VI CORONAKRISEN

Vi er alle udfordret i denne tid Interview med Jesper Schultz, områdevarmemester i Kolding. Hvordan har du oplevet corona-nedlukningen arbejdsmæssigt? - Jeg tiltrådte stillingen 1. april 2020, så jeg trådte lige ind i coronaen. Det vil sige, at jeg har lært at begå mig i den fra første færd. Vi er alle udfordret i denne tid – nogle selvfølgelig mere end andre. Der er nok nogle, der har det værre end os. Men når folk er mere hjemme, har de bedre tid til at kigge på deres lejemål. Derfor har der været henvendelser om småting, og dem svarer vi, at vi kun kommer ud til akutte ting. Det andet må vente. I starten havde folk lidt svært ved at forstå det. Det er blevet bedre her i anden omgang. Men det er en vurderingssag, hvad der er småting og akut. Skimmel, stoppede afløb og manglende varme er altid akut, og så kommer jeg ud med maske på samt afsprittede hænder. Vedrørende småtingene så må beboerne ringe igen, når vi åbner. Ellers får vi samlet en kæmpe bunke uløste opgaver.

Hvordan klarer I afstandskravene rent praktisk på kontoret? - Her hos os møder vi ind på forskellige tidspunkter. Vi er syv mand og har derfor delt os op i to hold. Normalt møder vi alle 7.00-15.30, men nu møder halvdelen 6.4515.15. Det har mindsket kontakten.

Er der noget, der fungerer normalt? - Vi laver stadig flyttesyn, beskæring af det grønne og vinterbekæmpelse. De folk, der normalt laver beboerservice, rydder op i kældre og har lignende opgaver. Så udnytter vi deres kapacitet der.

Er der andre coronatiltag du vil fremhæve? - Vi har italesat hygiejne overfor beboere og ansatte. Vi har sat berøringsfrie armaturer op ved alle håndvaske i fællesarealer, så folk ikke skal røre ved det. Jo mindre man rører ved, jo mindre smitte, så det er et fornuftigt tiltag. Vi har også automatiske døråbning på de største af vores vaskerier.

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

En ny fremtid for Skovparken Fremtiden for Skovparken er stadig uvis, og vi kæmper fortsat for at bevare så mange boliger som muligt.

AAB Kolding har gennem en årrække arbejdet på en udviklingsplan for Skovparken for at opfylde den såkaldte ghettolovgivning om reducering af boliger. Det er en vanskelig manøvre at få i hus. Udviklingsplanen skal omdannes til helhedsplanen, og arbejder pågår fortsat sammen med arkitekterne. Beboerdemokratiet har ikke haft mulighed for at tage stilling til noget konkret endnu, men afdelingsbestyrelsen holdes orienteret. Der har været mange ændringer og udmeldinger undervejs og vi er kede af, at vi ofte har måttet melde ud med halve løsninger. Sagen er, at vi har sagt meget undervejs, fordi vi har håbet det ene og det andet. Det korte af det lange er, at vi konstant har presset på for ikke at rive bygninger og boliger ned. Vi har samtidig kæmpet for, at vi får vi lov til at bygge de boliger, der forsvinder, igen. Beboerne skal jo bo et sted. Det har vores politikere i byrådet nikket ja til.

Fra almene til private boliger Siden den første udviklingsplan, der blev lavet på seks måneder, er der sket meget. Budgettet er eksempelvis halveret. Hvor vi tidligere så ind i et scenarie med massenedrivninger, ender det sandsynligvis med, at vi kan sælge fire blokke, og så skifter lejerne status fra at være almene til at være private lejere. Vi er samtidig i gang med at ommærke til ungdomsboliger. På den måde når vi i mål med at bevare mange af boligerne i området. Helt undgå nedrivninger kan vi ikke. Vi mister højst sandsynligt en

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

blok eller halvanden for at skabe plads til ny infrastruktur midt i boligområdet. Vi mister også boliger til såkaldte tilgængelighedsboliger, fordi det kræver at boliger slås sammen i Skovparken. Beboerne skal i sidste ende godkende helhedsplanen, og det bliver nok vanskeligt. Hvad gør vi så? Vi vil ikke sætte beboerdemokratiet ud af kraft, men kan det ende med, at hovedbestyrelsen og kommunen må tvinge beslutningen igennem for at overholde den omstridte ghettolovgivning?

Folk skal have et ærinde i Skovparken Der er også andre interessenter at tage hensyn til end beboerne. Det er hensigten, at bydelen skal åbnes for Kolding og blive et aktiv for byen borgere, og dermed associeres med nogle positive oplevelser. Det kunne være aktiviteter som eksempelvis koncerter eller kultur- og musikskole. Folk skal have et ærinde der, og have noget at være fælles om. Der har været talt om et bydelshus i området, og vi har foreslået, at børnetandplejen flytter til området og frigør plads til eksempelvis et seniorbofællesskab i Riis Toft. Vi mener under alle omstændigheder, at renoveringen bør starte med at fjerne utrygheden ved at tilbyde Skovparkens beboere og byens borgere noget fra starten. Men hvad kunne de tænke sig? Det skal vi finde ud af, når coronaen slipper sit tag, og vi kan mødes igen.

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

SÅDAN OPLEVER VI CORONAKRISEN

Der vil gå lang tid, før vi er helt ude af coronakrisen Interview med Frank Melsen, områdevarmemester i Kolding. Hvordan har du oplevet corona-nedlukningen arbejdsmæssigt? - Vi laver kun akutte opgaver hos beboerne. Vi bruger mundbind og sprit og beboerne skal helst forlade lejligheden. Angeånde henvendelser, så samler vi ikke til bunke. Der vil gå lang tid, før vi er helt ude af coronakrisen, så hvis vi tog sager ind, ville vi have 500 sager liggende og vente, når det engang er slut. Det kommer vi aldrig igennem. Vi har alligevel 1.298 boliger her i område 5.

Hvor er de største udfordringer? - Vi har jo Skovparken. Her har mange beboere en anden kultur og en anden tilgang til tingene. De tænker måske af forskellige årsager ikke så meget på corona. Vi har haft udbrud, ikke store, men der har været 5-6 smittede et sted. Det er en varm kartoffel, men heldigvis er vi gået fri her på områdekontoret. Det er fordi, vi tager vores forholdsregler.

Hvad gør I? - Vi har kontortid to gange om dagen. Folk må komme én ad gang med maske på. 90 procent af mine møder foregår online. Trappevaskerne starter tidligere for ikke at møde folk i opgangene, og vi andre holder ikke frokost sammen med trappevaskerne, som vi plejer.

Hvordan reagerer beboerne? - Folk siger ringer og siger, at de ikke er smittede. Men det kan jo være, jeg er smittet. Det ved jeg ikke. Det går jo begge veje. Og jeg vil ikke smittes, men jeg vil heller ikke smitte nogen. Forrige uge havde vi testbilen holdende for første gang. Der kom beboere hele tiden, så det er et rigtigt godt initiativ.

Vi har næsten mistet kontakten til beboerdemokratiet Interview med Charlotte Uhrskov, inspektør. Hvordan har du oplevet corona-nedlukningen arbejdsmæssigt?  - 2020 må siges at være det år, hvor vi har haft allermindst kontakt til beboerdemokratiet. Og det er jo på alle tænkelige måder. Vi har en masse drift og vedligeholdelsesopgaver, der er udskudt på ubestemt tid. Vi har stadig en del, der hænger fra 2020 og snart begynder opgaverne for 2021 også at hænge. Her i ejendomsservice har vi haft fuld bemanding på hele tiden. Det vi mærker er stilheden. Det er så slemt lige nu, at vi ikke må køre ud i marken til vores folk (januar 2021, red). Det er betingelsen for, at alle inspektører kan møde på arbejde. Vi skal passe på resten af huset.

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

Er der ellers nogle særlig hensyn?  - Ja, vi spiser i tre hold. Her i teknik spiser vi kl 12.30, og så må vi maksimalt sidde 10 ad gangen i kantinen. Det bliver nøje overholdt. Derudover spritter vi hele tiden af.

Hvordan ser fremtiden ud?  - Når vi igen får normale tilstande, skal vi have samlet op på vores drift og vedligeholdelsesarbejder samt beboermøder, markvandringer og årshjulsmøder. Så der bliver noget af en opsamling. Det gør det.

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

AAB’s økonomi

Årsregnskabet for boligorganisationen og afdelingerne er aflagt i overensstemmelse med god regnskabsskik og de gældende regler. Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år. De økonomiske resultater for afdelingerne og boligorganisationen anses for værende tilfredsstillende for regnskabsåret 2020. Den detaljerede udgave af årsregnskabet med tilhørende noter for boligorganisationen og afdelingerne, bliver offentliggjort på hjemmesiden www.bovia.dk Der er ikke efter regnskabsårets afslutning indtruffet hændelser, som har væsentlig økonomisk betydning for AAB. Revisor har ikke haft bemærkninger til regnskabet og har afgivet blank revisionspåtegning på såvel boligorganisationen som afdelinger.

Der er 37 afdelinger med overskud eller nul-resultat og 12 afdelinger med underskud, i 7 afdelinger er det opsamlede resultat negativt. Der er stor forskel på, hvorledes afdelingernes driftsøkonomi hænger sammen, desværre er det således, at det er svært at komme ud af en svag driftsøkonomi, noget der arbejdes fokuseret på ved budgetlægningen. På den almindelige og planlagte vedligehold er der stor variation mellem afdelingerne. Generelt har afdelingerne haft større renteindtægter end forventet. I 2020 realiserede afdelingerne renteindtægter for 2,1 mio. kroner mod et budget på 1,1 mio. kroner, renten vil dog fortsat blive budgetteret forsigtigt. Overordnet set er AAB’s samlede økonomi sund og i balance.

Årets resultat

Administrationsudgifter

Årets resultat i boligorganisationen blev et overskud på 183 tusind kroner. Der har været færre udgifter til projekter, forsamlingsbygning, kontingenter m.v. Værdien af administrationsejendommen Engstien 2A er ud over almindelige afskrivninger på 550 tusind kroner, yderligere nedskrevet med 1 mio. kroner, den bogførte værdi udgør ultimo 2020 11,2 mio. kroner.

AAB administrerede ved årets udgang 4.518 lejemålsenheder. Det samlede administrationsbidraget var på 21.418 tusind kroner, svarende til en gennemsnitlig sats på 4.740 kr. pr. lejemålsenhed. Nettoadmini-strationsudgifterne var på 23.098 tusind kroner, hvilket svarer til 5.112 kr. pr. lejemålsenhed, heraf udgjorde forretningsførerbidraget til Bovia 4.294 kr. inkl. moms pr. lejemålsenhed.

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

Udgifter og indtægter Resultatopgørelse 01.01.2020 - 31.12.2020 for hovedforeningen (t.kr.)

Årsregnskab Årsregnskab Budget 2019 2020 2021

Udgifter Bestyrelsesvederlag, møder og kontingenter . . . . . . . . . . . . . . . . Personaleudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Forretningsførelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kontorholdsudgifter og andre administrationsudgifter . . . . . . . . Bruttoadministrationsudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

564 195 19.687 2.291 22.738

443 113 20.583 2.956 24.095

555 178 21.028 2.415 24.177

Renteudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bidrag til dispositionsfond . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Samlede ordinære udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.486 32.105 57.329

2.567 32.164 58.826

2.510 32.062 58.749

Ekstraordinære udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udgifter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6.194 63.523

10.290 69.116

6.475 65.224

Overskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Udgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1 63.524

183 69.299

65.224

Årsregnskab Årsregnskab Budget 2019 2020 2021

Indtægter Administrationsbidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lovmæssige gebyrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Renteindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Afd. bidrag til dispositionsfonden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Byggesagshonorar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Diverse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

21.697 864 2.641 32.105 - 23

22.602 872 2.705 32.164 125 22

23.181 886 2.620 32.062 -

Samlede ordinære indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

57.330

58.489

58.749

Ekstraordinære indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indtægter i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

6.194 63.524

10.810 69.299

6.475 65.224

Underskud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

– 63.524

– 69.299

– 65.224

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

Balance Balance pr. 31.12.2020 for hovedforeningen (t.kr.)

Aktiver ANLÆGSAKTIVER Materielle anlægsaktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Aktier og andele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Foreningsandele Bovia . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Lån til afdelinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Indskud i Landsbyggefonden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Anlægsaktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

13.799 50 300 9.613 55.878 79.639

12.314 50 300 8.602 61.718 82.984

OMSÆTNINGSAKTIVER Tilgodehavende hos afdelinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Andre tilgodehavender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Værdipapirer og likvide beholdninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Omsætningsaktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

176.852 262 69.036 246.151

204.213 717 56.413 261.343

Aktiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

325.790

344.327

Passiver

Årsregnskab Årsregnskab 2019 2020

EGENKAPITAL Foreningsandele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dispositionsfond . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Opskrivningshenlæggelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Arbejdskapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Egenkapital i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.249 73.408 691 14.458 89.806

1.249 78.456 691 14.521 94.917

KORTFRISTET GÆLD Gæld til afdelinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Bankgæld . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skyldige omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Feriepengeforpligtigelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Moms m.v. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kortfristet gæld i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

223.209 1.033 9.708 2.014 19 235.983

239.336 1.029 6.624 2.402 19 249.410

Passiver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

325.790

344.327

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

Nøgletal, administrationsbidrag m.m. Resultatopgørelse 01.01.2020 - 31.12.2020 (t.kr.)

Administrationsudgifter Bruttoadministrationsudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . – Ekstern driftsadministration . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . – Lovmæssige gebyrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . – Byggesagshonorar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Nettoadministrationsudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Pr. lejemålsenhed i kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Hovedtal

Årsregnskab Årsregnskab 2019 2020

22.738 – 864 – 21.874 4.950

24.095 – 872 125 23.098 5.112

Årsregnskab Årsregnskab 2019 2020

Antal administrative lejemålsenheder (internt) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4.419 4.518 Nationalbankens diskonto, ultimo % . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,00 0,00 Indlånsrente % . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,99 0,88 Udlånsrente % . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1,00 1,00

Finansielle nøgletal Soliditetsgrad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Soliditetsgrad (ekstern) % . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Likviditetsgrad % . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Likviditetsgrad (ekstern) % . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Statistik – tomgang og fraflytninger Udgift til tomgang dækket af dispositionsfonden t.kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Antal fraflytninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fraflytningssprocent % . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Årsregnskab Årsregnskab 2019 2020 22,67 87,55 103,32 542,50

27,57 90,41 104,78 567,13

Årsregnskab Årsregnskab 2019 2020 2.569 727 16,5

7.365 799 17,6

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

Resultatoversigt Regnskabsperiode 01.01.2020 - 31.12.2020 for afdelinger (t.kr.)

Afdeling

Antal Udgifter boliger 2020

Indtægter Resultat Opsamlet 2020 2020 resultat 31.12.20

1 Nr.Ringv.-Bakkev. m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

171

8.464

8.730

267

613

5 Domhusgade - m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.354

3.319

-36

6 Bellevuegade m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.665

2.820

154

334

7 Kikkenborggården . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.887

3.910

418

9 Frederik 7 Vej m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

354

27.388

27.620

232

751

12 Hestehaven-Agtrupvej . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.290

3.189

-101

101

14 Utzonsgade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.891

3.093

201

630

15 Agtrupvej - Snerlevej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

347

21.697

21.588

-108

1.854

18 Engstien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.965

2.093

128

156

19 Norgesvej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

235

13.750

13.890

141

406

21 Skovparken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

554

33.014

33.147

133

160

22 Skovparken - rækkehuse . . . . . . . . . . . . . . . . .

140

11.991

12.006

1.015

23 Snerlevej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.450

3.533

446

24 Ørebrovej m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

236

12.738

12.829

950

26 Stejlbjergvej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.322

1.416

27 Konsul Graus Gade m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . .

168

9.119

9.809

690

1.102

28 Blæsbjerggade m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

101

6.034

6.117

257

29 Låsbygade m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.578

4.700

122

448

31 Vesterbrogade m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.977

2.130

153

284

33 Vuggestuen Låsbygård . . . . . . . . . . . . . . . . . .

137

–

34 Midtgaarden - Lejligheder . . . . . . . . . . . . . . .

129

7.927

7.670

-258

-288

36 Midtgaarden - Dagcenter . . . . . . . . . . . . . . . .

957

1.095

138

254

38 Midtgaarden - Butikker . . . . . . . . . . . . . . . . . .

345

375

40 Skovvænget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

635

678

125

42 Skovvejen - Skovvænget . . . . . . . . . . . . . . . . .

108

7.190

7.166

-25

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

Afdeling

Antal Udgifter boliger 2020

Indtægter Resultat Opsamlet 2020 2020 resultat 31.12.20

45 Sydbanegade m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.208

1.254

-11

46 Bakkevej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.317

2.193

-124

47 Levisionsvej - Fynsvej . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.505

2.557

221

48 Levisonsvej - Kulturhus . . . . . . . . . . . . . . . . . .

738

765

49 Kongebrogade m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

123

4.128

4.187

-33

51 Tvedvej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

112

6.077

6.190

113

52 Slåenvej - Snebærvej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

119

8.913

8.753

160

54 Solsikkehaven m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.273

3.330

187

55 Støttecenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

147

160

56 Hvidtjørnevej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.623

4.575

-48

132

61 Bjørnøvænget m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7.991

7.904

-86

-154

62 Levisonsvej - Kamelia. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

332

330

-2

-34

64 Låsbygade . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.112

3.448

337

365

65 Regnars Ager, Dalby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5.991

6.563

969

66 Home Town . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

134

6.573

71 Gøhlmannsvej m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.174

2.317

142

464

72 Konrad Jørg. Vej m.fl. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.184

2.076

-108

-25

73 Tvedvej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.758

2.703

-55

74 Nørremarksvej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

3.014

3.149

136

286

75 Broagervej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2.332

2.386

355

76 Junghansvej - Knud Hansens Vej . . . . . . . . . .

132

8.272

603

80 Fritidshjemmet Jung. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

205

214

82 Nyborgvej . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

704

857

154

424

83 Gramrolighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1.509

Total . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4.333

271.844

275.337

3.493

13.998

AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020

AAB Kolding Engstien 2 6000 Kolding AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020