Issuu

KOLDING • LUNDERSKOV • BILLUND • VEJEN • GRINDSTED

JUNI 2022 • 9. ÅRGANG

MAGASINET Indkaldelse til afdelingsmøde

FOR ALLE BOVIAS BEBOERE

Brug demokratiet og kom til afdelingsmøde i din boligafdeling (Se tillægget)

Demokratiets fanebærere Tema om at være beboerdemokrat i BOVIA og boligafdelingerne.

4-15 Godkendt fællesskab

Bustur og boliger

Nyttig viden om boliger

Seniorbofællesskabet Oasen er godkendt af Billund Kommune.

Tag med AAB Koldings repræsentantskab på den årlige bustur

Almen info om almene lejeboliger og beboersammensætningen.

16-17

LEDEREN Lederen skrives skiftevis af BOVIAs direktør Per Nielsen og formændene for de boligorganisationer, som ejer BOVIA: Det er Leif Nielsen (Vejen Byggeselskab), Johannes Nedergaard (Grindsted Boligforening), Sigfred Kristensen (Byggeforeningen af 1949), Jørgen Bjerg Sørensen (Billund Boligforening) og Karl-Jørn Petersen (AAB Kolding).

LEDER BOVIA MAGASINET Nr. 2 - juni 2022 9. årgang ISSN nr.: 2246-347X OPLAG 8.000 eksemplarer UDGIVER BOVIA Engstien 2A 6000 Kolding www.bovia.dk KONTAKT info@bovia.dk Tlf. 75 52 53 44 ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Anni Damgaard REDAKTION & TEKST Tor Stenstrop Almen Info Media REDAKTIONSUDVALG Grete Noes Sigfred Kristensen Anni Damgaard Louise Iwersen Per Nielsen LAYOUT & TRYK Jørn Thomsen Elbo A/S FORSIDE: Daniel Steen Kristensen

BOVIA Magasinet udgives fire gange om året til alle beboere i boligorganisationer, der er administreret af BOVIA. Det er tilladt at citere fra magasinet med tydelig kildeangivelse.

Kære beboer. Kære læser. Du sidder med BOVIA Magasinet i hånden i dag, fordi to boligorganisationer i 2009 valgte at professionalisere deres administration i tide og skabe BOVIA. Siden er flere boligorganisationer kommet til. Og opgaven med at finjustere boligorganisationerne og administrationen fortsætter kontinuerligt. Det er en løbende proces, hvor vi regelmæssigt kigger os i spejlet og spørger: Kan vi gøre tingene anderledes? Har vi de rigtige kompetencer til de ting, vi arbejder med? Kan vi få synergier ud af at arbejde sammen på kryds og tværs? Derfor er BOVIA i gang med en større manøvre i organisationen, der betyder, at vi rokerer om og får flere specialister i personalet. Den nye struktur er ikke endeligt på plads, men vi kan alligevel løfte lidt af sløret for ændringerne og principperne bag. Det handler kort fortalt om ledelse og specialisering. Før var der syv inspektører i BOVIA med cirka 10 mand under sig. Vi samler nu nogle af de tidligere inspektører i et rådgiverteam, som går på tværs af administrationen. Det sker ud fra en erkendelse af, at det ikke er effektivt at have syv inspektører, der løser de samme opgaver på syv forskellige måder. Erkendelsen er også, at alle ansatte ikke kan vide alt, men nogle få kan sagtens opnå specialviden om et eller flere emner. BOVIA har en størrelse, hvor vi er nødt til at se på, hvilke kompetencer, vi mangler. Vi bliver draget ind i mange sager, og det er et spørgsmål om at knytte de rette resurser i huset til de rette sager. Formålet er at finde en mere ensartet måde at gøre tingene på og yderligere strukturere driften. Vi har samtidig oprettet fire ejendomslederstillinger, som skal have fokus på ledelse og kontakten til beboerdemokratiet. Nogle er tidligere inspektører, andre er nyansatte. Ejen-

domsledernes hovedopgave er at lede ejendomsfunktionærerne og følge op på og løse driftsopgaverne og så ellers bruge rådgiverteamet til at understøtte sig i opgaveløsningen. En markedsundersøgelse viste sidste år, at vi skal have én indgang til BOVIA for at lette beboernes adgang til os. Det betyder ny hjemmesideog mulighed for selvhjælp. I dag er den mest målrettet opnotering til boligsøgende, men fremover skal den i højere grad også være informationskanal. Alt det arbejder vi målrettet med at få på plads i administrationen, og det tager tid. Tilbage er der kun at sige, at vi skal have sparket gang i livet i afdelingerne igen efter at coronaen har sluppet sit tag. Ikke mindst alle beboermøderne rundt omkring. BOVIA har her i maj gennemført tre kurser om beboerdemokratiet i Vejen Kolding og Grindsted, og så er det meget op til beboerne og især afdelingsbestyrelserne at løfte det. Husk at afdelingsmødet er beboernes møde. Administrationen kan understøtte mødet, men det er ikke vores møde. Tag ansvar for det og tag ejerskab til det. Det er det, der skal til for at skabe fællesskab og få aktiviteterne til at blomstre i jeres boligafdeling. I kan for eksempel finde inspiration i temaet til dette nummer, som handler om at bruge beboerdemokratiet. Her finder du en guide til beslutningsprocesserne og en reportage fra vores kurser, ligesom flere afdelingsbestyrelsesmedlemmer, dem vi kalder for beboerdemokrater, fortæller om mulighederne i det almene beboerdemokrati, God læselyst. Per Nielsen, Direktør, BOVIA

BOVIA RUNDT

Oasen godkendt som alment seniorbofællesskab Oasen i Grindsted er helt formelt blevet godkendt som et alment seniorbofællesskab af Billund Kommune. Efter 20 år er afdeling 34 Oasen på Bekkasinvej i Grindsted officielt blevet et alment seniorbofællesskab under Grindsted Boligforening. Det skete på et byrådsmøde i Billund Kommune den 5. april 2022. Det er BOVIA, som varetager udlejningen og driften af de 14 boliger i Oasen, og godkendelsen betyder, at beboerne i Oasen skal inddrages i proceduren for udlejning og bestemme, hvem der skal have en ledig bolig. - Anledningen var, at der opstod lidt forvirring om reglerne, da en lejlighed blev ledig, kort tid efter jeg blev formand, men problemet løste sig heldigvis, siger formand for Oasen, Eski Staal Nielsen.

- Men da vi opdagede, at vi ikke var godkendt som et rigtigt seniorbofællesskab, så gik vi i gang med at søge om at blive godkendt, og i samarbejde med BOVIA er det nu lykkedes. Billund Kommune har set velvillig på ansøgningen og nu formelt godkendt boligafdelingen som seniorbofællesskabet Oasen, siger formanden. - Vi vil gerne takke BOVIA og Billund Kommune for det arbejde, de har g jort for os i denne sag. Vi glæder os til fremover at kunne byde nye beboere velkommen til Oasens med vores motto: Hvorfor kede sig ihjel alene, når man kan dø af grin sammen med andre.

Ansøgningsprocedure til en seniorbolig i Oasen • Du skal være medlem af Grindsted Boligforening og være aktiv søgende. • Kontakt formanden for Oasen og opgiv dit fulde navn, fødselsdato, nuværende adresse, telefonnummer og mailadresse. • Du skal samtidig oplyse, om du er enlig eller en del af et par. • Du skal være fyldt mindst 50 år, • Du må ikke have hjemmeboende børn eller husdyr. • Hvis du er er i parforhold, skal mindst en af jer være selvhjulpen • Du/I skal opfylde Oasens værdigrundlag En ledig bolig tilbydes efter følgende prioritering: 1) øvrige lejere i seniorbofællesskabet, 2) boligsøgende fra interesselisten, 3) øvrige boligsøgende over 50 år og uden hjemmeboende børn og 4) øvrige boligsøgende efter gældende ventelister.

TEMA: BEBOERDEMOKRATI

Bliv klogere på Beboernes eget demokrati Som beboer hos os har du en række demokratiske rettigheder. Men hvor træffes beslutningerne, og hvad kan man egentlig være med til at bestemme? Det kan du blive meget klogere på i dette tema.

Når du bor i en almen lejebolig, har du nogle demokratiske rettigheder. Dine demokratiske rettigheder giver dig gode muligheder for at få indflydelse på, hvordan du bor. Den almene boligafdeling, som din bolig er en del af, styres med andre ord meget demokratisk. Sådan er det med alle almene boligafdelinger i Danmark. Som beboer kan du være med til at præge dit lokale boligområde ved at komme til det årlige afdelingsmøde eller stille op til. Alle beboere over 18 år har de samme demokratiske rettigheder. Som beboer behøver du ikke at stå på lejekontrakten for at kunne deltage i beboernes demokrati. Alle beboere kan fremsætte forslag til afdelingsmødet, stemme og stille op til valg. Du er altså helt tæt på beslutningerne i din boligafdeling. Her kan du mindst én gang om året deltage i et fælles beboermøde – afdelingsmødet, hvor mange vigtige beslutninger træffes. Du kan også gå mere håndfast til værks og stille op og blive valgt til bestyrelsen i din boligafdeling. Men beboerdemokratiet handler ikke kun om at træffe beslutninger. Beboerdemokrati handler også om at styrke følelsen af at være med i et fællesskab. Det er noget, man gør frivilligt sammen med andre, som deler den samme kærlighed til området. Det frivillige lokale engagement blandt beboerne er med til at skabe stærke og sunde boligområder med stor sammenhængskraft. Jo flere beboere, der engagerer sig, jo stærkere står de positive fællesskaber, som er afgørende for at opnå velfungerende og bæredygtige boligområder. I dette tema får du viden om og gode råd til beboernes eget demokrati. Gå derefter ud og brug det.

FOTO: COLOURBOX

Historien bag beboerdemokratiet Beboerdemokratiet er noget relativt nyt i boligforeningernes historie. Her er fem nedslag i beboerdemokratiets historie. 1958: I en lov om boligbyggeri tager man de første spæde skridt mod en formel inddragelse af beboerne. Repræsentanter for beboerne skal vælges fra nu af. Reelt beboerdemokrati er der ikke tale om. Mere en ret til at blive hørt. 1967: De første skridt hen imod beboerdemokrati bliver taget, da beboerne får ret til at være direkte repræsenterede i boligforeningernes bestyrelser, hvor beslutningerne træffes. 1970: Et nyt sæt styrevedtægter skaber rammerne for et begrænset selvstyre i hver enkelt boligafdeling. De skal for eksempel godkende regnskaber og budget. 1984: Folketinget beslutter, at beboerne skal have flertallet i boligforeningernes bestyrelser. 1997: De beboervalgte repræsentantskaber gøres til boligorganisationernes øverste myndighed. Derfor styres boligforeningerne i dag først og fremmest af beboerne.

Kilde: ”Medborgerskab og beboerdemokratiet i den almene boligsektor”

TEMA: BEBOERDEMOKRATI

”Jeg elsker at argumentere for min sag” Daniel Steen Kristensen er ny formand for afdelingsbestyrelsen i afdeling 1 i Grindsted Boligforening – en opgave han tager på sig med glødende entusiasme og kærlighed til det gode argument. - Hvad kan du godt lide ved beboerdemokratiet? - Jamen, jeg tror, det er sådan lidt klicheagtigt; at man bliver hørt. At man faktisk finder ud af hvor stor en stemme, man har, og det er uanset, om man kommer som helt almindelig beboer eller som bestyrelsesformand. Det er det, jeg godt kan lide; at alle har en stemme på den måde. - Du er jo faktisk folkevalgt ligesom politikerne. Føler du dig også som politiker? - Nej. Selvfølgelig er der noget lovgivning, vi skal huske at have med ind over, men når vi sidder til bestyrelsesmøde, føler vi os ikke som politikere. Jeg tror, vi alle sammen føler os som helt almindelige almene beboere, som egentlig bare har en stemme. Men der er rart at være med oppe i et helikopterperspektiv og kigge ned; Okay, hvor kan vi forsøge at gøre det godt, og det skal være ens for alle. Det kan jeg faktisk rigtig godt lide. Det er udfordrende og enormt spændende. - Hvordan og hvorfor er du blevet beboerdemokrat? - Det startede egentlig med, at vi fik anlagt ny have i afdelingen, hvor jeg bor. Der kunne jeg se nogle muligheder blandt andet i en legeplads. Det stillede jeg forslag om til et beboermøde. Derefter var der valgrunde, og der var én, der spurgte, om jeg ville stille op. Vores gartner

havde allerede gået og prikket lidt til mig, fordi han kunne mærke på mig, at jeg havde nogle ideer til, hvordan man kunne gøre tingene bedre. Så jeg kom ind som suppleant i første omgang, og allerede året efter blev jeg valgt ind som bestyrelsesmedlem. Det var den måde, det startede på for fire år siden.

- I dag er du formand. Hvordan blev du det? - Ja, man må sige, jeg er steget hurtigt i graderne. Vores tidligere formand ville gerne trække sig for et års tid siden, og ingen ville overtage posten. Jeg havde det egentlig fint nok med bare at være bestyrelsesmedlem på det tidspunkt, men samtidig havde jeg det også sådan, at vi er i fuld gang med vigtige projekter. Det ville være ærgerligt, hvis alt dette faldt til jorden. Så jeg trådte til og tog en for holdet, hvis man kan sige det sådan. - Du er den yngste i bestyrelsen. Hvordan er det? - Ja, men de andre i bestyrelsen hjælper mig. Ingeborg er alderspræsident og har siddet i både hovedbestyrelsen og i afdelingsbestyrelsen i en menneskealder. Jeg er simpelthen så glad for, at hun ikke er stoppet, men har valgt at tage en valgperiode mere. Jeg læner mig rigtig meget op ad hende, fordi hun er så erfaren og har prøvet så mange forskellige ting og. Det er jo derfor, vi er så gode

sammen. Jeg kan næsten ikke bede om en bedre bestyrelse. Vi supplerer hinanden rigtig godt.

- Hvor mange møder holder bestyrelsen? - Det er meget individuelt. Mellem 5 og 10. Der er nogle faste tilbagevendende møder, eksempelvis budgetmødet, når vi får vores årsbudget og regnskab. Så er der tradition for, at vi sætter os ned og gennemgår det, inden vi godkender det. Men ellers kommer det meget an på, hvad vi har på bedding. Nu har vi jo gang i et lidt større projekt, der hedder vild med vilje. Det er en kæmpestor græsplæne, som vi vil foreslå at etablere som en blomstereng. Vi vil anlægge nogle stier i græs og nogle små områder, hvor man kan sidde og hygge sig. - Hvor længe bliver du ved? - Altså jeg må sige, at jeg godt kunne se mig selv - hvis jeg bliver boende - have 10-års jubilæum som bestyrelsesformand. - Føler du, at du lærer noget? - Helt sikkert, og især nu hvor vi skal i gang med råderet, som er en af de rettigheder, beboerne har. Jeg tror, jeg forstod 10 procent af alt det, de fremlagde på kurset, men det er fordi man lige skal lære at skille begreberne ad og finde ud af, hvad de egentlig betyder. Stille og roligt får vi jo brikkerne lagt, og lige pludselig går puslespillet op. Det var sådan,

Daniel Steen Kristensen deltog i maj i BOVIAs kurser i beboerdemokrati.

FAKTA Afdeling 1 er en del af Grindsted Boligforening. Afdelingen, der består af etageboliger og rækkehuse, har 130 boliger. Daniel Steen Kristensen er med sine 40 år den yngste i bestyrelsen. Derudover tæller bestyrelsen Lone Broch Kristiansen, Liselotte Madsen, Carsten Storgaard og Ingeborg Kjær Svendsen.

vi g jorde, da vi arbejdede med vores nye husorden, og det var også megaspændende. Det var det sidste år, den blev godkendt hele vejen rundt.

- Har I nogle udfordringer? - Vi er pt. i et økonomisk dødvande. Vi har dog lige hentet knap en halv million på underskuddet bare siden sidste år, så

det er da flot. Men vi skal simpelthen have indhentet underskuddet og bygget et overskud op, så vi kan få g jort noget ved vores bygninger udvendigt. De trænger virkelig. Driften lader vi egentlig kontoret om, men vi sidder jo med det overordnede budget og kigger på kontoerne og prøver at se, om vi kan få det hele til at gå op i dialog med kontoret.

det var bedst, den lå her, og hun argumenterede for, hvorfor den skulle ligge det andet sted. Jeg tror godt, hun kunne se, at der var større mening i at etablere, det sted jeg foreslog, fordi så kunne den blive større. Det var skidespændende at prøve at nå frem til en enighed. Det er sådan en helt grundlæggende ting ved demokrati.

- Fik du legepladsen godkendt dengang for fire år siden? - Ja. Og der kom beboerdemokratiet rigtigt på arbejde, for det viste sig, at der kom en anden beboer med et forslag om anlæggelse af legeplads et alternativt sted i afdelingen. Og så skulle vi jo til at stå og parlamentere: jeg skulle rejse mig og argumentere for, hvorfor syntes jeg,

- Du må kunne lide at debattere og komme med gode argumenter. - Ja, og jeg har altid fået at vide, at jeg er rigtig god til det. Jeg har altid haft nogle skarpe holdninger og også nogle tanker og ideer til, hvordan verden kunne fungere bedre og hvorfor. Jeg elsker at argumentere for en sag, jeg synes er god.

TEMA: BEBOERDEMOKRATI

Årets vigtigste møde Afdelingsmødet er boligafdelingens folketing. Her beslutter I, hvad jeres penge skal bruges til, og om jeres husleje skal stige. Det er også her, I vælger afdelingsbestyrelsen. Det årlige afdelingsmøde er et møde, du ikke bør gå glip af. På afdelingsmødet bliver de store beslutninger nemlig truffet. For eksempel skal afdelingens budget og husleje godkendes. Afdelingsmødet er også stedet, hvor du kan stille forslag. Skal der eksempelvis opsættes flere legepladser? Er der brug for penge til fællesaktiviteter? Har du lyst til at lave en fællesspisning eller et fælles bibliotek? Din boligafdeling er kort sagt et demokratisk mikrokosmos og som medlem af afdelingsbestyrelsen kan du være med til at sætte dagsordenen.

Alt vigtig kan drøftes På afdelingsmødet drøfter og beslutter I alle vigtige ting om afdelingens drift. Det besluttes, hvad der skal sættes i gang det kommende år. For eksempel hvis bygninger eller boliger skal sættes i stand. Eller hvis man ønsker at bygge noget nyt. Det kan være alt fra nyt tag til køkkenhave, bænke eller sandkasser. På afdelingsmødet vedtages også husordenen og vedligeholdelsesreglementer. Det er også stedet, hvor du kan give udtryk for bekymringer eller komme med nye ideer og forslag. Husk at dine for-

slag skal indleveres i god tid inden mødet. Du kan se den præcise tidsfrist i mødeindkaldelsen. Jo bedre beskrevet, dit forslag er, jo større er chancen for at få det vedtaget. Så husk gerne at beskrive baggrunden for dit forslag. Giv også gerne et bud på, hvad det vil koste.

Der er møde hvert år Der er ordinært afdelingsmøde mindst én gang om året. Du indkaldes i god tid, for faktisk er datoerne allerede bestemt. De kan ses i tillægget til denne udgave af BOVIA Magasinet.

FOTO: COLOURBOX

Har du som beboer et forslag, du vil have til afstemning på afdelingsmødet, så kan du benytte en skabelon til at stille forslaget. I nogle tilfælde kan det være lettere at træffe beslutning om et forslag, der er beskrevet som skabelonen lægger op til. Men det er ikke et krav, at den skal bruges. Hent skabelon til forslag til afdelingsmødet på BOVIAs hjemmeside. Hvis bestyrelsen vil lave en anderledes og måske lidt mere hyggelig eller personlig indkaldelse, står det jer frit for at lave den anderledes. På næste side har BOVIA Magasinet lavet et forslag til en plakat, som kan hænges op i opgangene.

Afdelingsbestyrelsen vælges Afdelingsmødet bliver nogle steder kaldt beboermødet, fælles-

mødet eller generalforsamlingen. Det er på afdelingsmødet, beboerne vælger en afdelingsbestyrelse. Går du med en politiker i maven burde du måske overveje at kickstarte din karriere i din afdelingsbestyrelse. Alle lejere kan stille op. Der sidder som regel mellem 3 og 5 personer, som hver især vælges for en toårig periode på det årlige afdelingsmøde. Afdelingsbestyrelsen er boligafdelingens egen lille regering, men fungerer mest som kontaktråd til administrationen. Nogle steder mødes man ofte, andre steder sjældent, og det kan være privat eller i boligafdelingens fælleslokaler, hvis de findes. Som regel er der 4-8 møder om året. Ønsker du at være en del af bestyrelsen, er det på afdelingsmødet, du kan stille op til valg og måske blive valgt. Man skal

være over 18 år for at stemme. Men ellers gælder det, at alle afdelingens lejere og husstandsmedlemmer har stemmeret.

Hvad laver afdelingsbestyrelsen? Afdelingsbestyrelsen skal varetage beboernes interesser. Bestyrelsesmedlemmerne taler med administrationen og boligorganisationen og holder øje med livet i boligafdelingen. Der skal tages fat om de problemer, der opstår. Afdelingsbestyrelsen er beboernes dialog- og samarbejdspartner i tilfælde af problemer. Men det er boligorganisationen og administrationen, der spiller rollen som ”politibetjent”. Afdelingsbestyrelsen er beboernes tillidsrepræsentanter og skal varetage alle beboeres interesser. Målet er at få afdelingen til at fungere så godt som muligt.

kl.

hvor vi tager vigtige beslutninger, der vedrører:

Den

Derfor skal du komme til vores årlige fællesmøde

faktisk også her!

Du bestemmer

TIL DIN AFDELINGSBESTYRELSE: Tag plakaten ud, udfyld de tomme felter. Hæng den derefter op i opgangen eller smid den i beboernes postkasser

Mange hilsner fra din afdelingsbestyrelse

Mødet holdes

din bolig, din husleje og livet her i afdelingen

TEMA: BEBOERDEMOKRATI

Sådan er din boligorganisation bygget op

Boligorganisation

BOVIA

Repræsentantskabsmøde/generalforsamling Organisationsbestyrelse

Administrationsselskab

Boligafdeling

Afdelingsmøde Afdelingsbestyrelse

Andre boligorganisationer

Her bor du

Din bolig er med i en

stor familie af boliger Din bolig er en del af en boligorganisation med mange boliger. Man kan faktisk sige, at beboerne i fællesskab er deres egen udlejer – netop på grund af beboerdemokratiet. Din bolig ligger i en boligafdeling. Den boligafdeling er en selvstændig økonomisk enhed med eget budget og regnskab. Din husleje går i store træk til drift og til afdrag på boligafdelingens lån. Der er altså ingen, der tjener penge på, at du bor i din bolig. Den øverste myndighed i din boligafdeling er afdelingsmødet, som du kan læse mere om andetsteds i dette tema, og det er din umiddelbare adgang til indflydelse som beboer. Din bolig er faktisk en del af et endnu større fællesskab. Din boligafdeling hører nemlig under en boligorganisation. Beslutninger der vedrører boligorganisationen, og dermed oftest flere boligafdelinger, træffes af organisationens bestyrelse og repræsentantskabet eller generalforsamlingen. Det drejer sig om beslutninger på et mere overordnet plan, om eksempelvis vedtægter, administration, køb, salg og ændringer af ejendommene.

Repræsentantskabsmødet eller generalforsamlingen er boligorganisationens øverste myndighed, og er et møde mellem beboere fra afdelingerne og organisationens bestyrelse. Hver boligafdeling i boligorganisationen har mindst én repræsentant. Repræsentantskabet består af organisationsbestyrelsen og de beboere, som afdelingerne hver især vælger som medlem til repræsentantskabet. Det betyder, at beboerne altid udgør et flertal. Nogle boligorganisationer har ikke et repræsentantskab men benytter en generalforsamling, hvor alle beboere kan møde op. En boligorganisation vælger i mange tilfælde at lade et administrationsselskab varetage de administrative opgaver, så som drift og udlejning. Din boligorganisation har besluttet at blive medlem og medejer af BOVIA, der står for drift og administration.

TEMA: BEBOERDEMOKRATI Afdeling 15 ligger i bydelen Brændkjær tæt på Kolding Fjord.

”Brug dog beboerdemokratiet” Tina West er nyvalgt formand i afdeling 15 i AAB Kolding. Hun tog tjansen på sig, fordi ingen andre ville, men hun har ikke fortrudt. - Hvordan blev du beboerdemokrat? - Til det seneste afdelingsmøde gik formanden af, og der var ingen der ville stille op som formanden, hverken fra bestyrelsen eller andre beboere. Jeg blev spurgt og endte så med at lade mig overtale. Ingen romantik over det.

pel, hvornår der bliver klippet hæk eller lagt ny asfalt. Eller: ”Kan du ikke sørge for, at vi må holde kat?” Så siger jeg: ”nej jeg har da ingen magt, det må I selv stille som forslag på afdelingsmødet”. Jeg elsker kontakten til beboerne, men jeg kan ikke gøre alting for dem.

- Har du være beboerdemokrat før? - Ja, jeg var engang boligorganisationsformand i Grønnevangen ude i Vonsild.

- Du er folkevalgt. Føler du dig som politiker? - Nej, det er for meget at sige. Godt nok er jeg folkevalgt, men det er et tyndt mandat, når der ikke er større repræsentation af beboere. Jeg er valgt af mine nærmeste naboer. Men man skal huske, at man ikke er valgt for sin egen skyld. Man skal arbejde bredt for at alle har det godt.

- Hvad synes du om beboerdemokratiet? - Det er helt sikkert godt, når det virker efter hensigten. Men der er jo ingen opbakning. Der kommer nærmest ingen til afdelingsmøderne. Vi var måske 30 sidst ud af flere hundrede beboere. Hvordan er det så at være formand? - Det er da superhyggeligt, men man er meget på. Folk spørger mig for eksem-

- Synes du man lige så godt kunne afskaffe beboerdemokratiet? - Ja, det tænker jeg. Hvis folk ikke vil bruge det, så er det jo ikke noget rigtigt

Tina Marlene West

demokrati. Hvis man skal gøre det, skal det være ordentligt. Vi kan ikke engang få valgt suppleanter. BOVIA gør så meget for os beboerdemokrater, og det er jo spildte kræfter, når folk ikke vil. Man burde kunne sige: ”Enten så kommer I eller også er der ikke nogen medbestemmelse”.

- Så ville du bo alment, hvis der ikke var noget beboerdemokrati? - Ja, helt sikkert. Jeg stoler blindt på administrationen og folkene ude i marken. Viceværterne holder det hele så flot. - Hvilke visioner har du for bestyrelsesarbejdet? - Vi skal først og fremmest have nogle flere til at møde op til afdelingsmødet, så vi kan få valgt en fuldtallig bestyrelse. Det er hjerteblod.

TEMA: BEBOERDEMOKRATI

PÅ KURSUS I

BEBOERDEMOKRATIETS

SPILLEREGLER

Mange afdelingsbestyrelsesmedlemmer i boligforeningerne var i maj på kursus i, hvordan beboerdemokratiet fungerer i praksis. Kurserne er en del af bestyrelsernes samarbejde med BOVIA. Bliver du valgt ind i afdelingsbestyrelsen, så kan du godt glæde dig til mange gode oplevelser og muligheder. BOVIA giver afdelingsbestyrelserne sparring og rådgivning i forhold til deres muligheder og planer. I hverdagen arbejder afdelingsbestyrelsen tæt sammen med boligorganisationens ejendomsfunktionærer og varmemestre og med BOVIAs fagpersoner, som har det overordnede ansvar for vedligeholdelsen af bygningerne, planlægningen af arbejdet og den tilhørende økonomi. Du kommer også på BOVIAs kurser i beboerdemokratiets spilleregler. I maj har BOVIA haft fuldt tryk på kursusaktiviteterne. Der har været grundkursus for afdelingsbestyrelser, temamøde om afdelingsmødet og grundkursus i råderet i henholdsvis Vejen, Kolding og Grindsted. Det er ikke tilfældigt men en del af en ny strategi. - Vi har styrket vores fokus på lokale kurser for afdelingsbestyrelser, og det er planen, at opretholde det fokus fremadrettet, siger Mette Hagesen, beboerfaglig teamleder i BOVIA. Det var Henrik Madsen fra BL – Danmarks Almene Boliger, der underviste på kurserne i beboerdemokrati. Han havde

tre pointer om arbejdet i en afdelingsbestyrelse: 1) Du er en vigtig tillidsperson. 2) Du kan gøre en positiv forskel 3) Der er god hjælp at hente.

Hold fokus på muligheder og løsninger - Som medlem af afdelingsbestyrelse er du valgt til at udvikle og styrke din boligafdeling efter beboernes ønsker og til at bidrage til et levende beboerdemokrati. Du er tillidsmand for alle beboerne i din afdeling – også for de unge, børnefamilierne, de ældre, de psykisk og fysisk handicappede, de nye og de gamle danskere. Du skal altså søge løsninger, der tager højde for de til tider forskellige interesser, der er i din afdeling. Du er beboernes kontaktled til organisationsbestyrelsen og administrationen. Du er igangsætter af aktiviteter i din afdeling og skal ikke nødvendigvis udføre alle de praktiske opgaver selv. Du skal vide (og vise), at andre beboeres holdninger og meninger er lige så meget værd som dine og afdelingsbestyrelsens, sagde Henrik Madsen blandt meget andet. - Og husk at holde fokus på muligheder og løsninger – ikke problemer! - Jeg synes, det var supergodt, og det snakkede jeg også med min bestyrelse om

bagefter. Jeg elsker Henrik Madsen og hans energi, den her fede udstråling. Han kom med nogle rigtig gode pointer og fik det åbnet emnet mere op. Vi kunne jo mærke, at det betyder noget, siger Daniel Steen Kristensen, en begejstret beboerdemokrat, der deltog i alle kurserne. Budskabet var klart: Når du først har engageret dig i beboerdemokratiet i din almene boligorganisation, åbner der sig en hel verden af muligheder for, hvad du kan få indflydelse på, ligesom du har flere muligheder for at danne gode relationer, opnå nye indsigter og erhverve nye kompetencer. Så hvem ved? Måske skulle du overveje at stille op allerede i år.

Det var Henrik Madsen, konsulent i boligorganisationernes interesseorganisation BL, der underviste på de to møder om beboerdemokratiets kringelkroge. Mange bestyrelsesmedlemmer var mødt frem og gik til gruppearbejdet med ildhu. Her skulle de blandt andet løse opgaver om roller og opgavefordeling i foreningsdemokratiet indenfor de almene boligorganisationer.

Læs mere Du kan blive klogere på mulighederne og lære mere om beboerdemokratiet i almene boliger på disse hjemmesider: • www.bovia.dk • www.bl.dk • www.demokratinet.dk

Ankomst til Kolding Nord Genbrugsplads på Bronzevej.

Beboere dystede i sortering af affald Kolding kommunes affaldsafdeling Redux holdt foredrag om genbrug.

Lørdag den 19. marts 2022 inviterede formand Karl Jørn Petersen på vegne af bestyrelsen i AAB Kolding alle medlemmer af boligforeningens repræsentantskab til en besigtigelsestur, som denne gang gik til genbrugspladsen på Bronzevej. Mødestedet var som vanligt Den Gyldne Hane på Chr. 4 vej i Kolding, hvor der fra klokken 8.30 var morgenmad med rundstykker, ost, pålæg og lidt lunt. Klokken 9.15 var der afgang fra Den Gyldne Hane i bus.

Afdelingsbestyrelsesmedlemmerne i AAB Kolding drog traditionen tro afsted på den årlige busudflugt. Undervejs besøgte de Koldings nye genbrugscenter og et par spændende byggeprojekter. Første punkt på programmet var et besøg på genbrugspladsen, hvor der var forskellige oplæg om affald: Hvad er affald – hvordan skal det sorteres og hvorfor er det vigtigt? Sorteringsopgaven og gennemgang, samt hvad kan man som borger bruge Bronzehallen til?

Koldings nye centrum for affald Kolding Kommune har erstattet den gamle genbrugsplads på Bronzevej med en ny og moderne plads, der samler alle ak-

tiviteter i forbindelse med håndtering af affald. Den 23.000 m² store grund er placeret i forbindelse med miljøterminalen og er opdelt i et 6.300 m² brugerområde og et 16.700 m² driftsområde. Pladsens indretning er tænkt ind i en større helhed med direkte genbrug og cirkulær økonomi. Pladsen er indrettet således, at der sker mest mulig adskillelse af brugerkørsel og driftsaktiviteter. I miljøterminalen er der faciliteter til direkte genbrug, modtagelse af far-

Bussen ankommer til Ødis, hvor AAB skal bygge 21 nye familieboliger.

Rundvisning på pladsen i hold.

Ejedomsleder Jan Mathiesen tager kommandoen og leder sit hold til sejr.

ligt affald, elektronikaffald samt aktiviteter for fremmelse af genbrug. Her er mottoet : Affald er først affald, når fantasien slipper op. I miljøterminalen dystede repræsentantskabsmedlemmerne i at sortere affaldet i de rigtige fraktioner. - Det var meget interessant at besøge Redux og se hele anlægget på Bronzevej både indefra og udefra. Folkene derude var meget engagerede og guidede os godt rundt om hele affaldsem-

Eventmedarbejder Arvin Aliari fortæller om affaldssortering.

net, fortæller Karl-Jørn Petersen, formand for AAB Kolding.

Spændende og minderig eftermiddag Efter besøget på genbrugspladsen gik turen videre til Ødis, hvor deltagerne skulle se arealet til AAB Koldings kommende rækkehus-projekt med 21 boliger, som forventes i gang senere på året. På vej tilbage mod Den Gyldne Hane kørte bussen forbi afd. 76, Knud Hansens

Holdene dyster i sortering af affald.

vej, som er under en større renovering. - Det var især godt at se Ødis, fordi vi skulle have forslaget om at bygge derude til afstemning på årets repræsentantskabsmøde. Det g jorde, at man følte sig klædt på til det. Udover det rent sociale giver besigtigelsesturene altså også udbytte i form af viden om, hvad der foregår i boligforeningen. Det var en spændende formiddag, som man husker længe efter, fortæller Karl-Jørn Petersen.

UNDERHOLDNING

www.rb-tegnestue.com

Sudoku Udfyld de tomme felter, så hver række og 3x3 blok indeholder alle tallene 1-9 én gang

WWW.RB-TEGNESTUE.COM

Løsninger findes på www.bovia.dk

SERVICE OG INFORMATION

Har du spørgsmål

eller brug for hjælp?

KONTAKT OS Har du brug for hjælp eller har du spørgsmål om din bolig, så kan du henvende dig til dit områdekontor, afdelingsbestyrelsen eller BOVIA.

VIDSTE DU AT Næsten 975.000 mennesker bor i en almen lejebolig. Landsbyggefondens beboerstatistik viser, at der bor 974.625 personer, eller en sjettedel af Danmarks befolkning, i den almene boligsektor pr. 1. januar 2021. Der er 561.026 husstande. Det betyder, at 16,7 % af alle danskere bor i en almen bolig. Der er en større andel kvinder (53,3 %) end mænd (46,7 %) i den almene boligsektor pr. 1. januar 2021. Den gennemsnitlige husstand er mindre end i resten af befolkningen. Husstandsstørrelsen er i gennemsnit på 1,7 personer i den almene sektor mod 2,2 personer i resten af befolkningen. Den almene boligsektor er kendetegnet ved en større andel af enlige voksne beboere end resten af befolkningen. Enlige udgør 67,7 % af husstandene i den almene boligsektor pr. 1. januar 2021 mod 32,3 % i resten af befolkningen. Den typiske almene beboer er en enlig kvinde, af dansk oprindelse, der ikke bor sammen med børn.

Områdekontoret Områdekontoret passer boligerne i den boligafdeling, hvor du bor. Har du praktiske spørgsmål eller problemer, så kan du trygt spørge områdekontoret. Som regel er der fast kontortid hver dag. Får du alvorlige problemer uden for kontortiden – hvis der for eksempel springer et vandrør – skal du ringe til det nummer, som du fik oplyst da du flyttede ind. Se faktaboks.

Afdelingsbestyrelsen Afdelingsbestyrelsen er valgt af beboerne. Medlemmerne får ikke løn, men arbejder frivilligt for at styrke din boligafdelings sociale liv og for at varetage beboernes interesser. Du skal gå til afdelingsbestyrelsen med alt, hvad der handler om aktiviteter i boligafdelingen. Find din bestyrelse på www.bovia.dk

BOVIA BOVIA ordner alt, hvad der handler om betaling af husleje og eventuelt forbrug. Du kan også henvende dig til BOVIA, hvis du får problemer med nogle af dine naboer eller har spørgsmål omkring udlejning eller økonomi.

BOVIA Engstien 2A, 6000 Kolding Tværvej 3, 7190 Billund Falkevej 6, 6600 Vejen Nørregade 36, 7200 Grindsted Email: info@bovia.dk www.bovia.dk

Find dit områdekontor Du kan finde dit områdekontors telefonnummer på vores hjemmeside www.bovia.dk

Vagttelefoner: OBS: Kun ved akut hjælp uden for normal åbningstid Kolding: 79 33 33 93 Lunderskov: El: 40 58 51 62 VVS: 21 26 91 39 Tømrer: 23 74 72 73 Billund: VVS: 75 33 12 76 EL: 75 33 10 82 Vejen: 76 11 72 27 Grindsted: 23 39 63 11

Deltagerne indtog trappen til Christiansborg

FOTOS: FRITZE LUNDSTRØM

Tid til at strække benene på vej til hovedstaden

Det var en smuk dag i den gamle have.

Folketingssalen fra tilskuerpladserne

Forår i Tivoli

Kikkenborggården arrangerede bustur til København Onsdag den 4. maj kl. 8.30 var der afgang fra i Kolding for en busfuld af beboere fra afdeling 7 Kikkenborggården og andre boligafdelinger. Formålet var at tilbringe en dejlig dag Kongens København i selskab med naboer, venner, familie og bekendte. De omkring 30 deltagere fik serveret morgenmad i bussen i form af smurte rundstykker og kaffe. Klokken 11.45 parkerede bussen ved Børsen, og så var der rundvisning på

Christiansborg. Efter en grundig sikkerhedskontrol, kunne deltagerne tage folketingssalen i øjesyn fra tilhørerpladserne over salen. Klokken 13 var der frokost i Snapstingets gæstelokale. Om eftermiddagen blev Tivoli indtaget i strålende solskinsvejr sammen med mange andre glade mennesker. Her tilbragte forsamlingen tre timer på egen hånd, inden der klokken 17 var inviteret

til middag i Grøften. Menuen stod på skipperlabskovs. Klokken 19 satte bussen kursen ud af Københavns centrum, og på hjemvejen blev der hygget med sodavand og øl. Mætte af oplevelser slappede alle af i bussen hjem, beretter afdelingsformand Fritze Lundstrøm, og vel hjemme i Kolding klokken 22, kunne deltagerne sige farvel og tak til hinanden efter en lang og begivenhedsrig dag.