Affald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side

Affaldshåndteringen i boligområderne er udfordret

Vi skal sortere mere, men affaldshåndteringen bør være mere enkel, fleksibel og kostægte, så stordriftsfordelene kan komme i spil.

Vi skal som borgere og beboere sortere mere og mere af vores affald, og affaldshåndtering er en stigende udgift for boligafdelingerne i disse år. Den miljøvenlige tilgang er god, men den kommer ikke uden udfordringer for Bovia, AAB Kolding og de andre boligorganisationer. Sorteringen ønskes i den såkaldte cirkulære økonomi strømlinet via 10 typer affald, således at der skal bruges de samme sorteringskriterier og piktogrammer. Den 1. juli 2021 skal alle kommuner lave særskilt indsamling af mad, papir, pap, glas, metal, plast, kartoner og farligt affald, som alt sammen skal hentes beboernært i boligafdelingerne. 1. januar 2022 skal der også indsamles tekstil. De forskellige typer affald skal som udgangspunkt indsamles hver for sig. Kommunerne kan dog tillade at blande visse typer. Bovia og AAB Kolding er positive over for øget genanvendelse af affald, men det kan umuligt nås inden sommer 2021 både i forhold til at få udvidet eksisterende skure, pladser, indkøb af undergrundscontainere og i særdeleshed i forhold til at få involveret beboerdemokratiet. I de fleste afdelinger er der et pladsproblem som kræver nytænkning og eventuelle investeringer. Vi står overfor et yderligere krav om effektiv drift, herunder at der skal foretages nogle fornuftige fællesindkøb. Med den tidsplan der foreligger, er det ikke muligt at nytænke områderne i forhold til omgivelserne og nye og bedre affaldsløsninger. Kommunerne skal indkøbe nye spande, håndteringen af de enkelte affaldsenheder skal aftales (et-krogs-hejs, to-krogs-hejs eller andet) og affaldskørslen skal vel også i kommunalt udbud.

Forenklet og kostægte affaldshåndtering

Bovia ser stadig øgede omkostninger begrundet i, at der er forskellige affaldsenheder i kommunerne (undergrounds kontra containere), så stordriftsfordelene har ikke alle steder slået igennem. Der er således kun beboerne/slutbrugeren til at betale den øgede omkostning, ikke engang et større fællesskab, som alle brugere under forsyningsselskaberne. Der bør derfor ske en forenkling af affaldsenhederne (ensartede beholdere), ligesom afhentningsfrekvensen bør være mere fleksibel, så stordriftsfordelene kan komme i spil. I dag er nogle af boligafdelingerne tvunget til at få tømt fraktionerne indenfor bestemte intervaller, fordi kommunen ikke udbyder andre hyppigheder. Cirkulær økonomi handler vel også om at bruge færrest resurser, og udnytte dem bedre – både gennem bedre design nye forretningsmodeller og ændret forbrug. Affaldsenhederne bør designes bedre, så de er enkle og brugbare, kan genbruges, repareres, skilles ad og samles igen – og genanvendes når de er udtjent. Vi synes desuden, at affaldshåndteringen bør være mere kostægte i forhold til omkostningerne ved at håndtere restaffald og genanvendeligt affald i boligafdelingerne. Der er ingen tvivl om, at der må være forskel på omkostningerne i forhold til individuelle løsninger ved punkthuse/parcelhuse kontra håndtering af affald ved etageboliger . I etageboliger samles restaffaldet ofte i undergrundsbeholdere eller containere, hvor renovationsfolkene kun skal afhente restaffald et centralt sted. Der kan derved afhentes større mængder restaffald på en gang. Vores egne medarbejdere sørger ofte for, at containerne er gjort klar og håndterbare til afhentning den dag, det er aftalt med renovationen. Ekstra containere administreres af boligorganisationens medarbejdere, som oftest retter en samlet henvendelse til renovationsselskabet. I punkthuse og parcelhuse afhentes restaffaldet individuelt ved hver bolig. Affaldsspanden skal hentes, tømmes og returneres af renovationsselskabet Opsætning af affaldsbeholderen administreres af den enkelte kommune, og der er ofte tilgængelighed til renovationsselskabet via en app eller andet, så beboeren kan rette individuelle henvendelser, hvilket kræver administration.

Information og socialøkonomi

Hvis boligafdelingerne understøttes bedre, er der efter Bovias vurdering, et kæmpe potentiale ved brug af normbaseret feedback og målrettet information, idet man kan nå mange mennesker et givet sted og indenfor en kort rækkevidde. Boligorganisationerne har ofte selv, via egne medarbejdere og måske frivillige miljøambassadører indsatsen overfor boligorganisationerne/afdelingerne/ beboerne i forhold til at tale affaldssortering og genanvendelse op. Vi beskæftiger en til to medarbejder i en boligafdeling et par timer om ugen . Medarbejderen sorterer det genanvendelige materiale i de rigtige fraktioner på afdelingens egen miljøstation, men der er ingen incitamentsordning for afdelingen, andet en at de gerne vil se sig selv som grøn og miljøbevidst . Den socialøkonomisk tankegang kunne derfor også tænkes langt mere ind i genanvendelsestankegangen, hvis kommunerne over for genanvendelses-aftagerne skal kunne sikre en ren fraktion. Her ser Bovia, at der er en formidlingsopgave, som kommunerne i højere grad også bør påtage sig.

Vi mangler at spise et stykke wienerbrød sammen

Interview med Louise Kristensen, beboerservice.

Hvordan har du oplevet corona-nedlukningen arbejdsmæssigt?

- Jeg synes, man har været god til at vise hensyn og har set muligheder i nye måder at arbejde på. Det gælder både hjemmearbejde men også online møder. Man bliver bedre og bedre til det. De møder jeg har deltaget i, er måske blevet lidt mere effektive forstået på den måde, at der ikke er så meget sniksnak. Skærmen giver noget distance, så det foregår meget disciplineret. Det er rigtigt positivt. Men på den anden side er der også bare nogle ting, som man mangler rent kollegialt. Det er den daglige sparring, de sjove kommentarer, snakken henover bordet. Den sociale del går tabt i det her corona. Det har vi nok ikke haft så meget fokus på hos os.

Kan du uddybe det?

- Vi har selvfølgelig haft vores personalemøder via Teams, men det sociale i at spise et stykke wienerbrød sammen, det har manglet lidt. Os der arbejder hjemme kan måske være bedre til at opsøge det og lave aftaler, men man ved måske, at de kolleger der sidder på kontoret er mere pressede, end de ville have været, hvis vi alle sammen havde siddet der. Vi holder lukket på kontoerne, og det giver flere telefoner og e-mails, men beboerne har vist forståelse for, at vi er sat lidt på pause.

Hvordan har det ellers været at arbejde hjemme?

- Jeg har en søn, der bliver hjemmeundervist, så jeg er hjemme, mens mine kolleger er på kontoret. Ham forsøger jeg at holde styr på. Det kræver, at man lige trækker vejret dybt en gang imellem. Man må ofte udskyde det arbejde, der kræver koncentration. Så sniger man en time eller to ind senere på dagen, hvor man er knap så belastet. Men jeg synes, det har været okay. Vores chefgruppe har været gode til at passe på os. De har givet os brede rammer til selv at koordinere vores hverdag i forhold til, hvad der hang bedst sammen for os rent personligt men også arbejdsmæssigt. Det har været en supergod måde, de har gjort det på og holdt os orienteret på. Restriktionerne kan de ikke gøre så meget ved, men jeg synes, de har håndteret situationen på en rigtigt god måde med at give os frihed under ansvar.