5 minute read
Skovparkens udviklingsplan . . . . . . . . . . . side
En ny fremtid for Skovparken
Fremtiden for Skovparken er stadig uvis, og vi kæmper fortsat for at bevare så mange boliger som muligt.
Advertisement
AAB Kolding har gennem en årrække arbejdet på en udviklingsplan for Skovparken for at opfylde den såkaldte ghettolovgivning om reducering af boliger. Det er en vanskelig manøvre at få i hus. Udviklingsplanen skal omdannes til helhedsplanen, og arbejder pågår fortsat sammen med arkitekterne. Beboerdemokratiet har ikke haft mulighed for at tage stilling til noget konkret endnu, men afdelingsbestyrelsen holdes orienteret. Der har været mange ændringer og udmeldinger undervejs og vi er kede af, at vi ofte har måttet melde ud med halve løsninger. Sagen er, at vi har sagt meget undervejs, fordi vi har håbet det ene og det andet. Det korte af det lange er, at vi konstant har presset på for ikke at rive bygninger og boliger ned. Vi har samtidig kæmpet for, at vi får vi lov til at bygge de boliger, der forsvinder, igen. Beboerne skal jo bo et sted. Det har vores politikere i byrådet nikket ja til.
Fra almene til private boliger
Siden den første udviklingsplan, der blev lavet på seks måneder, er der sket meget. Budgettet er eksempelvis halveret. Hvor vi tidligere så ind i et scenarie med massenedrivninger, ender det sandsynligvis med, at vi kan sælge fire blokke, og så skifter lejerne status fra at være almene til at være private lejere. Vi er samtidig i gang med at ommærke til ungdomsboliger. På den måde når vi i mål med at bevare mange af boligerne i området. Helt undgå nedrivninger kan vi ikke. Vi mister højst sandsynligt en blok eller halvanden for at skabe plads til ny infrastruktur midt i boligområdet. Vi mister også boliger til såkaldte tilgængelighedsboliger, fordi det kræver at boliger slås sammen i Skovparken. Beboerne skal i sidste ende godkende helhedsplanen, og det bliver nok vanskeligt. Hvad gør vi så? Vi vil ikke sætte beboerdemokratiet ud af kraft, men kan det ende med, at hovedbestyrelsen og kommunen må tvinge beslutningen igennem for at overholde den omstridte ghettolovgivning?
Folk skal have et ærinde i Skovparken
Der er også andre interessenter at tage hensyn til end beboerne. Det er hensigten, at bydelen skal åbnes for Kolding og blive et aktiv for byen borgere, og dermed associeres med nogle positive oplevelser. Det kunne være aktiviteter som eksempelvis koncerter eller kultur- og musikskole. Folk skal have et ærinde der, og have noget at være fælles om. Der har været talt om et bydelshus i området, og vi har foreslået, at børnetandplejen flytter til området og frigør plads til eksempelvis et seniorbofællesskab i Riis Toft. Vi mener under alle omstændigheder, at renoveringen bør starte med at fjerne utrygheden ved at tilbyde Skovparkens beboere og byens borgere noget fra starten . Men hvad kunne de tænke sig? Det skal vi finde ud af, når coronaen slipper sit tag, og vi kan mødes igen.
Interview med Frank Melsen, områdevarmemester i Kolding.
- Vi laver kun akutte opgaver hos beboerne. Vi bruger mundbind og sprit og beboerne skal helst forlade lejligheden. Angeånde henvendelser, så samler vi ikke til bunke. Der vil gå lang tid, før vi er helt ude af coronakrisen, så hvis vi tog sager ind, ville vi have 500 sager liggende og vente, når det engang er slut. Det kommer vi aldrig igennem. Vi har alligevel 1.298 boliger her i område 5.
Hvor er de største udfordringer?
- Vi har jo Skovparken. Her har mange beboere en anden kultur og en anden tilgang til tingene. De tænker måske af forskellige årsager ikke så meget på corona. Vi har haft udbrud, ikke store, men der har været 5-6 smittede et sted. Det er en varm kartoffel, men heldigvis er vi gået fri her på områdekontoret. Det er fordi, vi tager vores forholdsregler.
Hvad gør I?
- Vi har kontortid to gange om dagen. Folk må komme én ad gang med maske på. 90 procent af mine møder foregår online. Trappevaskerne starter tidligere for ikke at møde folk i opgangene, og vi andre holder ikke frokost sammen med trappevaskerne, som vi plejer.
Hvordan reagerer beboerne?
- Folk siger ringer og siger, at de ikke er smittede. Men det kan jo være, jeg er smittet. Det ved jeg ikke. Det går jo begge veje. Og jeg vil ikke smittes, men jeg vil heller ikke smitte nogen. Forrige uge havde vi testbilen holdende for første gang. Der kom beboere hele tiden, så det er et rigtigt godt initiativ.
Interview med Charlotte Uhrskov, inspektør.
- 2020 må siges at være det år, hvor vi har haft allermindst kontakt til beboerdemokratiet. Og det er jo på alle tænkelige måder. Vi har en masse drift og vedligeholdelsesopgaver, der er udskudt på ubestemt tid. Vi har stadig en del, der hænger fra 2020 og snart begynder opgaverne for 2021 også at hænge. Her i ejendomsservice har vi haft fuld bemanding på hele tiden. Det vi mærker er stilheden. Det er så slemt lige nu, at vi ikke må køre ud i marken til vores folk (januar 2021, red). Det er betingelsen for, at alle inspektører kan møde på arbejde. Vi skal passe på resten af huset.
Er der ellers nogle særlig hensyn?
- Ja, vi spiser i tre hold. Her i teknik spiser vi kl 12.30, og så må vi maksimalt sidde 10 ad gangen i kantinen. Det bliver nøje overholdt. Derudover spritter vi hele tiden af.
Hvordan ser fremtiden ud?
- Når vi igen får normale tilstande, skal vi have samlet op på vores drift og vedligeholdelsesarbejder samt beboermøder, markvandringer og årshjulsmøder. Så der bliver noget af en opsamling. Det gør det.
