Byggeriet buldrer fortsat frem AAB Kolding sætter sit præg på boligbyggeriet i Kolding Kommune i disse år. To store nybyggerier står færdige og seks mere er på vej.
”Boligbyggeriet buldrer fortsat frem i Kolding”. Sådan lød en overskrift i JydskeVestkysten ved årsskiftet. Artiklen listede de almene boligbyggerier op, og her stod AAB Kolding som bygherre ved seks ud af otte byggerier, som enten er undervejs eller afsluttet for nylig. Sidste år opførte vi med succes boligkomplekset HomeTown nær Kolding Havn, og seneste skud på stammen over færdige byggerier er Bertram Knudsens Vej: 120 nye familieboliger i en blanding af rækkehuse og lejligheder. Boligerne er omgivet af frodige grønne fællesarealer og ligger i smørhullet mellem Marielundskoven, Kolding Storcenter, bymidten og Kolding Gymnasium. Boligerne er opført i forskellige størrelser med 1-4 værelser. Med et moderne fælleshus, hyggelige stier og søer får det gode naboskab de bedste betingelser. Samtidig er der gode parkeringsforhold og forbindelser til byen omkring boligområdet. Byggeriet er blevet opført i etaper. De første boliger blev taget i brug allerede i november 2020. De sidste er klar til indflytning i maj 2021 efter en byggesag, der alt i alt har kørt ganske glimrende.
Mere byggeri i Kolding AAB Kolding har mere byggeri på vej i Kolding. På Kløvkjærvej i Seest opfører vi efter en længere og noget bøvlet forberedelsesperiode således 25-30 nye familieboliger. Boligerne får egen lille have eller
14
AAB KOLDING ÅRSBERETNING 2020
terrasse og dejlig udsigt over Ådalen. Udbudsmaterialet ligger klart til en totalentreprise. Byggeriet bliver i to etager med grønne fællesarealer mellem boligerne og fælles parkeringsarealer. Byggestart bliver i løbet af 2022 og boligerne forventes først klar til udlejning i 2023. Ved Kolding Fjord planlægges den ny bæredygtige bydel, Marina City, og her er AAB Kolding som bekendt også med som bygherre. Kolding Kommunes vision er en varieret bydel, hvor der er forskellige typer af byggerier, en havnepromenade med plads til butikker, restauranter og cafeer samt foreninger, som kan drage fordel af nærheden til vandet. Bydelen skal rumme både private og almene boliger samt en udbygning af lystbådehavnen. Vores byggeri bliver et miljøvenligt etagebyggeri på 5.000 m2 med 85 almene familieboliger. Vi er sammen med kommunen med i arbejdsgruppen, der forbereder det udbudsmateriale, der kommer ud i efteråret 2021. Så skal der findes en vinder blandt de bydende arkitekter, og derefter går 2022 med projektering og planlægning, så spaden kan komme i jorden omkring årsskiftet 2022/2023. Vi har også et mindre boligbyggeri i Bredgade, som har ligget parkeret i nogle år på grund af fejl i lokalplanen. Nu ser byggeriet, som består af små familieboliger beliggende i hjertet af Kolding, imidlertid ud til at få nyt liv. Projektet skal videreudvikles før, vi kan komme