Ældre Sagen AKTIV december 2021

Page 6

Hold politikerne til ilden! Brit og Tage kæmper for en bedre ældrepolitik i deres lokalafdelinger. Efter et travlt efterår op til kommunal- og regionalvalget er arbejdet nemlig slet ikke forbi – det er kun lige begyndt.

D

et har været et travlt efterår i alle lokalafdelinger fyldt af debatter, topmøder og masser af dialog med lokalpolitikere, der op til kommunalvalget sikkert har lovet guld og grønne skove på ældreområdet. Derfor er der ifølge Brit Jensen, formand for Tornved-Svinninge lokalafdeling, brug for at holde politikerne fast på deres løfter, så det ikke bare forbliver floskler og tomme ord. ”Det drejer sig dybest set om værdighed på ældreområdet, og den er svær at bevare, hvis der ikke er økonomi eller hænder nok til at løfte opgaverne. Alt det arbejde, vi har gjort for at få politikerne i tale før valget, skal vi nu følge op på,” siger Brit. Hun er også formand for koordinationsudvalget i Holbæk. Her holder de kvartalsvise møder med Udvalget for Ældre og Sundhed i Holbæk Kommune og nogle gange med borgmesteren. Hver anden måned holder de møder med de administrative chefer på ældreområdet, og det er især her, at det er vigtigt at

fortælle, hvordan de ældres hverdag er i praksis. Borgere deltager aktivt Politikerne bliver også holdt til ilden efter kommunalvalget i den anden ende af landet. Her holder Ældre Sagen via koordineringsudvalget i Ringkøbing-Skjern blandt andet borgermøder, hvor kommunens ældrepolitik bliver diskuteret flere gange i løbet af valgperioden. Ifølge formand Tage Jensen, der også er formand for lokalafdeling Videbæk, fungerer møderne særligt godt, fordi mange borgere deltager aktivt. ”Det har stor effekt, at der fx er en beboer fra et af vores plejehjem i kommunen, der ofte deltager i borgermøderne og siger sin mening. For den her slags møder fungerer jo kun godt, hvis der er borgere, der er gode til at få debatten i gang,” siger Tage og fortsætter: ”En givende debat kræver også et panel, der kan starte en diskussion, og her husker vi politikerne på, hvad de sagde op til forrige valg. Fx har vi flere gange diskuteret transport. Arealmæssigt er vi Danmarks stør-


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Ældre Sagen AKTIV december 2021 by Ældre Sagen - Issuu