Stil skarpt på dit budskab

Sig det klart, budskab ud og få dit

Susanne og Alfred er blevet trænet i at få mere gennemslagskraft til stormøder, eller hvis de skal udtale sig i pressen. Få deres tips til, hvordan du bedst leverer dit budskab, så du bliver hørt.

Forestil dig følgende scenarie: Der verserer en sag af ældrepolitisk karakter i dit lokalområde, og du bliver ringet op af en journalist, der gerne vil have din kommentar. Du skal både citeres i avisen og på tv. Og nå, ja, så kan journalisten være fremme om 15 minutter. Hvad gør du?

Alfred Grinderslev fra Frederiksberg lokalafdeling har erfaring med at optræde i pressen. Han har flere gange i sit tidligere job som statsautoriseret revisor udtalt sig med kort varsel. Alligevel mener han, at man altid kan træne sig i at gøre det bedre: ”Det er fx altid godt at prøve at vinde lidt tid, når man bliver ringet op af en journalist. Så er der bedre tid til at forberede sig. Det er også en god huskeregel, at man skal kunne opsummere sit budskab i én sætning og at gentage sin konklusion, når interviewet er ved at slutte,” siger Alfred.

Også kropsproget taler

Selvom han ofte har udtalt sig på tv, meldte Alfred sig til Ældre Sagens medietræningskursus i efteråret. Blandt andet for at blive trænet i, hvordan han bedst får sine budskaber ud, når han deltager i større debatfora på vegne af den ældrepolitiske arbejdsgruppe i sin lokalafdeling.

Susanne Kongsaa, der er formand for Ølstykke lokalafdeling, deltog også i kurset. Hun taler jævnligt med journalister fra lokalavisen og er på scenen, når lokalafdelingen holder årsmøder. Ligesom de øvrige ni kursister fra hele landet mødte hun op til en dag med praktisk træning og blev sat foran et kamera til interview med en professionel journalist.

Da Susanne bagefter så filmen, blev hun særligt opmærksom på sit kropsprog og fysiske fremtræden: ”Jeg er 163 cm, så jeg ved jo godt, at jeg ikke fylder så meget på en scene, men jeg blev alligevel ekstra opmærksom på, hvordan jeg fremstår og klæder mig, når jeg skal deltage i et større debatforum. Det er vigtigt, at jeg også tager plads, så der bliver lyttet, når jeg skal sige noget, og at

jeg fx tager sko på, der gør mig højere. Jeg skal også have min stemme til at fylde mere. For selvom jeg taler i mikrofon, er det vigtigt ikke bare at tale højere, men også bruge variation i min stemme for at få budskabet igennem,” siger Susanne.

Og hvor hun selv bed mærke i netop sin fysiske fremtræden, fik hun stor ros af de øvrige deltagere for at være rolig og fokusere sit budskab. Ifølge Alfred gjorde Susanne netop det, som han selv har det med at glemme: Hun gentog sin konklusion til sidst i interviewet, så modtagerne kunne huske hendes budskab.

Brug normale ord

Det er netop også et af de gode råd, som deltagerne får med hjem fra kommunikationskonsulent Gerda Grønning fra sekretariatet. Det er hende, der, sammen med en journalist, som har stor erfaring med at medietræne, afholder kurset. Hun råder også til at gøre budskaberne så konkrete som muligt og at blive på ’egen banehalvdel’ i argumentationen: ”Skal du udtale dig til pressen eller debattere med politikere, så er det vigtigt at huske, at du taler på medlemmernes vegne. Fortæl om den hverdag, de frivillige i jeres lokalafdeling oplever, og forklar det med normale ord, så er budskabet lettere at huske for modtageren,” siger Gerda.

Sådan gør du

Forstå journalistens arbejde

Forud for kurset havde hun bedt deltagerne om at forberede et emne, de gerne ville tale om. Alfreds emne var

1. Sig dit budskab i én sætning. 2. Brug dit kropssprog og din stemme til at under strege dit budskab. 3. Vælg ord, der er til at forstå. Sig fx ikke ’social humanitærtjeneste’, men ’besøgsven’, hvis det er det, der er tale om.

Næste medietrænings kursus er planlagt til den 25. januar 2022. Du finder information om kurset under ’Kurser for frivillige’ på Frivilligportalen.

kvalitetsstandarder i Frederiksberg Kommune. I interviewet udtrykte han sin utilfredshed med, at der hos kommunens ældre fx kan stå affald i op til 14 dage. Da journalisten med sine spørgsmål bevidst provokerede Alfred, bed han på: ”Jeg syntes jo, at det var nogle mærkelige spørgsmål, journalisten stillede, og så blev jeg så vred, at jeg skiftede emne for ikke at hidse mig op. Da vi bagefter evaluerede, kunne jeg godt se, at det er vigtigt, at man holder sig til det samme emne,” siger Alfred.

Susanne, der i sit interview talte om mangel på lokaler i Ølstykke, kan godt være træt af, at emner bliver skruet op til store historier i presse. Hun fik dog en anden forståelse for journalisters arbejde ved at se de andre kursisters interview: ”Journalister jagter jo historier med mennesker i centrum, og i Ældre Sagen handler det stort set altid om mennesker. Så hvis man ser det som et samarbejde mellem journalisten og den interviewede og forstår den opgave, hver især har, så får man også det bedste resultat,” siger Susanne.

Hun er med egne ord også altid midt i noget, fordi hun har mange jern i ilden, og derfor synes hun, at det er et godt råd lige at bede om lidt tid, hvis en journalist ringer.

Hvis du bliver kontaktet af pressen…

• Forbered dit budskab.

Journalister har ofte korte deadlines, men prøv alligevel at vinde lidt tid.

• Se det som et samarbejde.

Journalister søger ofte historier om mennesker, så find eksempler fra din lokalafdeling, der illustrerer dit budskab. • Jo klarere, du siger dit budskab, jo mindre er chancen for, at du bliver citeret forkert. • Bed altid journalisten om at få dine citater til tjek.

Kilde: Gerda Grønning, kommunikationskonsulent i Ældre Sagen.