10 veje til 100 oplevelser

Page 1


10 VEJE TIL 100 OPLEVELSER

Guide til frivillige, som vil skabe liv og glæde med ældre

Frivillig på plejehjem?

Her er nogle gode tips og spørgsmål til overvejelse:

Kend dine rammer

• Kend din kontaktperson i Ældre Sagens lokalafdeling

• Hvem er din kontaktperson på plejehjemmet?

• Skab en god dialog med plejehjemmet om hvilken aktivitet eller indsats der skal skabes

• Mød de andre frivillige, der er tilknyttet plejehjemmet

• Er der lavet en aftale om opgavefordeling med plejehjemmet?

• Overvej om der skal laves en aftale om samarbejdet med plejehjemmet

– se bagest i kataloget Kend deltagerne

• Tag udgangspunkt i beboernes ønsker og de rammer der er på stedet

• Spørg beboerne om, hvad de har lyst til indenfor den aktivitet, du tilbyder

• Tilpas aktiviteten til beboerens niveau, nogle vil blot kigge på

• Nogle har brug for pauser, eller de deltager kun i kortere tid

• Prioritering

• Husk, at det er samværet, der er det vigtige

• Skab en ramme for samværet med faste holdepunkter fx en sang og præsentation

• Vær forberedt og vær opmærksom på, at selvom du har en plan, så er fleksibilitet godt

Brobygning i lokalsamfundet

• Byg bro til lokalsamfundet ved at samarbejde med

• lokale aktører om at lave aktiviteter i fællesskab fx:

• Skoler/institutioner

• Foreninger

• Erhvervsvirksomheder/forretninger

• Sportsforeninger/klubber

• Kirken

• Spejderne

• Museer

• Mødregrupper

• Musikskoler

10 VEJE TIL 100 OPLEVELSER

Guiden er til frivillige og andre, der vil skabe liv og glæde i hverdagen for ældre

10 VEJE TIL 100 OPLEVELSER

Guide til frivillige, som vil skabe liv og glæde med ældre

Udgivet af Ældre Sagen

Snorresgade 17-19, 2300 København S Tlf. 33 96 86 86, aeldresagen@aeldresagen.dk www.aeldresagen.dk

Redaktion: Jette Abildskov og Lotte Kofoed Hansen

1. oplag 1.800 (2017)

2. oplag 1.000 (2017)

3. oplag 2.000 (2019)

4. oplag 1.500 (2025, revideret)

Design: GrafikDesign/Ole Leif og Ida Magdalene

Fotos: Claudi Thyrrestrup, Kirsten Ludvigsen, Shutterstock

Tryk: Toptryk

Udgivet august 2017

541-856
Svanemærket tryksag

Forord

10 veje til 100 oplevelser er en idébank med nogle af de mange aktiviteter og initiativer, som har rod i Ældre Sagens lokalafdelinger. Denne udgave er revideret i foråret 2025, da vi har besluttet at ”rydde lidt op” i indholdet, bl.a. fordi der er sket meget med den frivillige indsats på plejehjem, siden første udgave udkom i 2017.

Formålet er at bringe inspiration til frivillige, fagfolk og pårørende, der har lyst til at skabe mere liv og gode aktiviteter i plejeboliger landet over, og som vil være med til at bygge bro mellem plejeboliger og lokalsamfund.

Det er en nødvendig indsats, da 40% af beboerne i plejeboliger er svært ensomme, og op til 80% af beboerne kan have demens eller demenslignende symptomer. Der er derfor nævnt mange forskellige aktiviteter, som kan gradueres afhængigt af deltagernes behov.

Brug kataloget til inspiration, vælg jeres yndlingsaktivitet eller brug det til samtaler. Uanset vil vi opfordre til at nyde samværet, nærværet og skabe gode stunder med positive oplevelser for ældre og andre, der deltager, og måske bygge bro mellem beboerne på plejehjemmet og deres naboer.

Vi ønsker god fornøjelse.

Læs mere om lokalafdelingerdemensvenligepå frivilligportalen

”Hver dag er et stykke af et liv, der gerne må ende med oplevelsen af, at det var en god dag”

Knud Ramian, Center for kvalitetsudvikling, Region Midtjylland

Projekt ”Mere liv i gamles hverdag”

Syng julesange og spil julemusik (side 31).

Læs klassiske juleeventyr, fx Den lille pige med svovlsstikkerne og Peters Jul (side 25).

Spil julebanko (side 33). Lys og sang på luciadag og adventssøndage.

Fej visne blade (side 28). Læs klassiske eventyr (side 25).

Find gamle hits på computeren (side 41). Mortensaften 10. november med andesteg.

Ud og samle bær og grene til juledekorationer.

Lav et foderbræt til fuglene (side 39).

Bryg snaps til jul (side 27). Allehelgensaften d. 31. oktober, hvor man mindes de afdøde og sætter lys på gravene.

Pluk æbler (side 23). Blindsmagning af krydderurter, øl, kager eller vin.

Hvilken smager bedst? (side 27). Hold høstfest med årstidens frugt og grønt, og pynt op med korn og neg, som bagefter stilles ud til fuglene.

Lav sanglege med bevægelse (side 34). Lav fotocollager med hverdagsting (side 31).

Tal om skolestart og kig på gamle klassebilleder.

Spil dåsespil (side 33). Ud og se på fugle og fodre ænder (side 37).

Brug sommermånederne til ferieaktiviteter som strandtur, soppe i vandkanten, lave bål, lave isvafler, tage på fisketure, kigge på gamle feriebilleder og grille pølser på terrassen.

Lav en strikkeklub (side 39). Tænd trearmede lys til helligtrekonger 6. januar. Byg snemand og lav snelygter.

Spil kort og kabaler på computeren (side 40). Fejr kyndelmisse 2. februar med masser af stearinlys. Slå katten af tønden til fastelavn.

Mal til musik (side 30). Spil kort på computeren (side 40).

Maria bebudelsesdag 25. marts fejres med musik og forårsstemning.

Lav højbede og plantekasser (side 23). Byg fuglekasser (side 39). Mal påskeæg.

Pluk anemoner og påskeliljer. Valborgsaften fejres med bål og dans aftenen før 1. maj.

Lav snobrød (side 23). Lav æblesild (side 27). 1. maj-fejring med sang og taler.

Danmarks befrielse med lys i vinduerne 4. maj. Varme hveder til Store bededags aften.

Damehygge på mors dag den 2. søndag i maj.

Besøg en bondegård (side. 23). Udflugt på duocykler (side 34).

Grundlovsdag den 5. juni med sang: ‘Der er et yndigt land’ eller ‘Danmark, nu blunder den lyse nat’.

Lav en mandeudflugt på fars dag den 5. juni. Lav bål til Skt. Hans den 23. juni.

Som frivillig i Ældre Sagen gør du noget særligt

Som frivillig i Ældre Sagen er du en del af noget stort, og du gør en forskel. Det er vigtigt, fordi du som frivillig kan bidrage med noget, som er anderledes end det, ansatte giver:

Aktiviteterne koordineres af lokalafdelingerne i samarbejde med plejehjemmene, hvor de ansatte har den faglige indsigt og erfaring med den enkelte beboers ønsker og behov.

• Du giver din tid

• Du kommer af lyst og med personlig energi

• Du giver glæde og overskud videre til et andet menneske, og det breder sig

Den frivillige sociale indsats består i medmenneskelig kontakt og støtte fra frivillige til ældre mennesker. Det er meningsfuldt at dele sine interesser og sit overskud, og du får så meget igen.

MENNESKER, SOM ER INAKTIVE

trækker sig tilbage, bliver ensomme og triste, får mindre selvtillid og mister deres sociale evner.

Din indsats gør en forskel, og betyder noget for et andet menneske

Når du som frivillig er sammen med et andet menneske, har det en positiv effekt. Rammen er sat for fællesskab og relationer, når I er sammen om en aktivitet.

Du hjælper et ældre menneske til at kunne:

1. øge tryghed, selvværd og selvtillid

2. styrke identiteten

3. styrke hukommelsen

4. bygge relationer og fællesskab

5. bryde social isolation

Du gør dagen i dag forskellig fra dagen i går for et ældre menneske

Ældre i plejebolig er afhængige af hjælp fra andre og kan ikke selv tage initiativ til ret mange gøremål og aktiviteter.

Hvis der ikke er nogen, som sørger for aktiviteter, så flyder dagene bare sammen, og måltiderne er ofte det eneste at se frem til.

Som frivillig er du med til at gøre dagen i dag forskellig fra dagen i går. Du bringer højdepunkter og lyspunkter ind i hverdagen i plejehjemmet og er et frisk pust udefra. Du bibringer de ældre nye oplevelser og bryder ensformigheden i hverdagen.

”Jeg er overrasket over, hvor meget man kan aktivere og glæde mennesker med demens, når bare det bliver gjort med kærlighed”

Citat demensfrivillig

Mennesker trives, når basale behov opfyldes

Det har stor indflydelse på menneskers livskvalitet at deltage i aktiviteter der giver mening. Det kan både være det vi kalder ”hverdagsaktiviteter”, eller ”fritidsaktiviteter”.

At være en del af et fællesskab og have følelsen af at kunne mestre at deltage i aktiviteter og arrangementer har stor betydning for mennesker, også når man bor på plejehjem, og også når man har demens. Som frivillig på plejehjem er du med til at give beboerne oplevelser, så de føler større velvære og glæde. Tom Kitwood er ”fadder” til personcentreret omsorg, her beskrives de psykologiske behov der skal være opfyldt, for at mennesker er i trivsel.

1. Identitet

At være klar over hvem man selv er, at få lov til at fortælle historien om sig selv, eller at blive hjulpet til dette

2. Beskæftigelse

Alle mennesker har brug for at beskæftige sig med noget meningsfuldt

Det giver hverdagen indhold og styrker selvværdet

3. Tilknytning

At man føler man hører til i et fællesskab med andre mennesker, at man føler tryghed og sikkerhed i samvær med andre

4. Fællesskab

Alle mennesker har brug for at indgå i fællesskaber og føle sig accepteret præcis som man er

5. Trøst og rummelighed

Alle mennesker har brug for trøst og lindring af smerte og sorg i form af ømhed, nærvær og tryghed

Kilde: Tom Kitwood, psykolog og demensforsker.

Naboskab – byg bro mellem lokale aktører

Ældre Sagen samarbejder meget gerne med andre foreninger om at lave aktiviteter i fællesskab.

På den måde bidrager vi til et gensidigt fællesskab i lokalsamfundet. Det kan også ske i samarbejde med plejehjem og igennem boligforeninger, hvor der flere steder findes sociale viceværter, eller man kan låne lokaler.

Som frivillig er du også en person med viden om lokalområdet, og det er en vigtig ressource – du kan bruge dine kontakter og få hjælp. Det behøver nemlig ikke altid at være dig, der skal planlægge og udføre alt, men du kan bygge bro til plejehjem, virksomheder, foreninger samt steder med faciliteter – både ude og inde, til gavn for jeres deltagere.

Husk at tænke lokalsamfundets muligheder ind i dine aktiviteter

Lokale foreninger, virksomheder og kunstnere kan være gode samarbejdspartnere. I kan også tage ud til en planteskole, til luciaoptog på den lokale skole eller ud og se, hvad den lokale tømrer arbejder med.

Inviter pårørende, familie, venner og lokalsamfund med til aktiviteter på plejehjemmet

Som frivillig på et plejehjem kommer du både i beboerens hjem og fællesområder, men også på en arbejdsplads. Det er derfor vigtigt at samarbejde og tage hensyn til mange aspekter.

Planlæg fx aktiviteter på tidspunkter, hvor familie og venner også kan være med. Det betyder meget, at der er plads til de pårørende.

Frivilliges aktiviteter hjælper også personalet, fordi de får gladere og mere tilfredse beboere, og fordi de får mere tid til at bruge deres faglighed på andre områder i hverdagen.

Et godt samarbejde med plejehjemmet

• Sørg for at kende din kontaktperson blandt personalet

• Respekter hviletider og måltider

• Læg aktiviteterne dér, hvor personalet har tid, hvis du har brug for deres hjælp til fx påklædning eller klargøring af lokaler

• Tilbyd aktiviteter på det tidspunkt hvor behovet er der. Fx morgensang og godnatlæsning eller hygge i de stille aftener og weekender

• Planlæg aktiviteterne på forhånd

• Hav respekt for faglighed og respekt for frivillighed

Derfor er hverdagslivet en vigtig aktivitet

Det har stor indflydelse på menneskers livskvalitet at deltage i meningsfulde aktiviteter. Det gælder både helt almindelige hverdagsaktiviter, såsom madlavning, at klæde sig på eller opvask, men også fritidsaktiviter og sysler, læsning, spil, sang, motion og musik.

At kunne bevare sine interesser, også når man er flyttet på plejehjem, har stor betydning for hvordan man har det. At kunne deltage i større eller mindre omfang i aktiviteter sammen med andre er med til at give følelse af fælleskab og bevare identitet.

Det er også vigtigt at bevare sine vaner, så man føler sig hjemme i sig selv. Det kan være at komme i nattøjet tidligt, fortsætte sine morgenritualer, åndelig praksis eller læse nyheder.

Aktiviteter er livsvigtige

Aktiviteter i hverdagen har mange funktioner og effekter:

• Det skaber øget følelse af identitet

• Det øger oplevelsen af autonomi/uafhængighed

• Det giver glæde

• Det giver lyst til mere aktivitet

• Det giver større velbefindende

• Det styrker de fysiske og mentale funktioner

• Det giver mulighed for relationer og fællesskab

› Stryge › Købe småkager › Invitere min nabo til kaffe

› Spille skak med Peter › Dække bord

Livshistorier

Livshistorierne støtter vores identitet, kultur og hukommelse – den bliver et vindue til vores identitet og selvbillede

Vores livshistorie er fortællingen om vores livsløb. Den fortæller om det levede liv –både det personlige og det historiske. Når vi er i centrum for vores eget liv, bliver nuet meningsfuldt. Vi er til stede og nærværende, og vi oplever øjeblikke eller gode stunder, hvor vi bringer os selv i spil og mestrer øjeblikket.

En livshistorie er således et menneskes egen beretning baseret på erindringer om livet.

En historie, der har givet erfaringer, som vi trækker på, når vi fx skaber nye relationer eller træffer beslutninger.

Når vi fortæller vores historie til andre, bekræfter vi os selv. Livshistorien er det vigtigste udgangspunkt for samværet og aktiviteterne. Det giver mening, og det styrker identiteten og livskvaliteten

Man kan arbejde og bruge livshistorien på flere måder fx:

• Kronologisk, hvor man taler om et tema i forskellige årtier

• Højdepunkter, hvor de individuelle episoder som fx skolegang, konfirmation, bryllup mm kan være omdrejningspunkt

• Historisk, hvor forskellige fælles oplevelser i forbindelse med hændelser i verden eller i Danmark er i fokus

SpørgHUSK: ind til den egenenkeltes historie

Ti indgangsveje til livshistorier

Den faglige ramme for dette idekatalog er 10 temaer for aktiviteter og livshistorier.

Med kendskab til livshistorien kan aktiviteterne tage udgangspunkt i de 10 temaer, som er beskrevet her i hæftet. På den måde kan du bidrage til, at aktiviteterne afspejler den enkeltes interesser og fortællinger, og at det enkelte menneske bliver værdsat og accepteret som den person, han eller hun er – hver med sin egen livshistorie.

Nogle af de 10 temaer overlapper hinanden, og der kan være mange idéer at hente i andre livsområder end netop det, I har fokus på.

Hverdagslivet er forbundet med livshistorien

Vi oplever ro og tryghed, når vi beskæftiger os med noget hjemmevant, som vi kender fra vores eget liv. Derfor kan du som frivillig gøre en forskel, hvis du kender til den enkelte beboers livshistorie. Læg fx mærke til boligen, dialekt, påklædning, spisevaner, interesser m.m.

Mødesteder

Mødesteder kan noget særligt. Et sted hvor man bare mødes, uden at tiden er tilrettelagt. Man falder i snak og har nogen at være sammen med

Et mødested kan være afgørende for at skabe og udvikle nye fællesskaber. Hvis man ikke har en specifik interesse, kan det være svært at finde et fællesskab, hvor man passer ind.

Det fine ved at mødes i et mødested er, at der ikke er fastlagt et program, men at der kan være en ramme, hvor man fra gang til gang kan finde ud af om man vil gå en tur, spille kort eller blot tale over en kop kaffe.

Mødesteder kan

• Bryde ensomhed

• Være en indgang til eksisterende tilbud

• Være en ”rugekasse” for andre initiativer og aktiviteter

• Danne grundlag for netværksdannelse

Med Mødestedet, som en aktivitet i lokalafdelingen, kan man være mange om at drive det, og der kan være frivillige, der skal rekrutteres, da mødestedet er omdrejningspunktet. Man kan også samarbejde med andre, fx biblioteket, kirken, plejehjem eller idrætshaller.

Samarbejde

Flere kommuner har tilbud til mennesker med demens, pårørende eller Lær at takle-kurser og lignende. Når disse er afsluttet efter typisk 8-12 uger, er der ingen steder at fortsætte, så også her er mødestederne en mulighed for at bevare fællesskaber og netværk.

Det gode værtskab

En stor del af en vellykket aktivitet, også på plejehjem, er det gode værtskab. At tage godt imod deltagere i en aktivitet, og at lade deltagerne mærke de er velkomne og ventede. Gode oplevelser gør at man få lyst til at komme igen.

Der er udviklet materiale om Det gode værtskab, med fem temaer, man med fordel kan lade sig inspirere af i planlægning og afholdelse af arrangementer og aktiviteter på plejehjem.

Det gode værtskab

10 veje til 100 oplevelser

Natur og udeliv

Fortællinger og historier

Hverdagens gøremål

Mad og måltider

Musik, sang og kunst

Spil og leg

Krop og bevægelse

Dyr og kæledyr

Håndværk og håndgerning

Medier, it og teknologi

Natur og udeliv

Man bliver aldrig for gammel til naturoplevelser, og udeliv er et supplement til livet inden døre. Man får sig rørt, sætter gang i minderne og så er det sundhedsfremmende. Prøv fx at lukke øjnene og tænke på, hvor du legede som barn? Man får sanseindtryk, fysisk aktivitet og kognitive udfordringer. Eller mærk hvordan sanserne skærpes, når vi bare tænker på et grønt surt æble eller en gul citron.

Det udfordrer balancen og fysikken i varieret terræn – og giver frisk luft og en god nattesøvn

Balancen udfordres ­ Svundne erindringer dukkerop­

Inviter naturen ind

• Tal om det, man kan se fra vinduerne

• Brug altan, terrasse eller haven – selv en altankasse eller en krukke med urter kan give oplevelser

• Åben vinduer og mærk temperaturen, vejr og vind

• Plant en stikling eller så frø i en urtepotte

• Nyd duften af en buket blomster, eller af efterårets æbler

• Hav krydderurter i potter

• Læg anemoner, kastanjer, kogler eller grankviste i en skål

Brug naturen

Der kan være meget at finde i lokalområdet: spejdergruppe, en skov, bondegård, rideskole, hønsehold hos en nabo, planteskole, blomsterhandler osv.

Tip: Man kan få hjælp hos en naturvejleder eller finde inspiration til oplevelser i naturen hos Dansk Naturfredningsforening. De arrangerer gratis vandreture og foredrag over hele landet. Læs mere på dn.dk

nattesøvn

Naturens positive effekt

Kontakt til naturen øger menneskers fysiske, psykiske og kognitive velbefindende og ønske om at beskytte naturen. Det viser en meta-analyse fra 2023.

Nature Connectedness-forsker og -facilitator Tanya Uhnger Wünsche.

Husk når der er udflugt

Når man arrangerer udflugter med beboere på plejehjem er det nødvendigt at planlægge det i samråd med personalet, derfor er det vigtigt, at der er en kontaktperson.

Generelt er det vigtigt at tjekke

• at kørestolen er pumpet/ladet op

• at toiletbesøget er ordnet

• at vide om der er behov for en snack eller vand

• at man er klædt på til vejr og vind

”I skovens dybe stille ro, hvor sangerhære bo, hvor sjælen lytted mangen gang til fuglens glade sang; der er idyllisk stille fred i skovens ensomhed, og hjertets længsler tie her, hvor fred og hvile er”

Mænd mødes

En læsegruppe for mænd sætter hinanden stævne. Det foregår ved en bålplads i naturen, hvor en læseguide læser en kort tekst op. Det kan være fx en novelle, et digt eller et uddrag af en særlig udvalgt tekst.

Læseguiden holder pauser undervejs og mændene taler om teksten. Gennem litteraturen åbnes for en samtale om de lidt sværere emner. Ofte sidder mændene rundt om et bål og får skabt et rum og et fællesskab for at dele de udfordringer, der måtte komme i livet.

”Naturen, grønne områder i byen og en have, fx ved plejehjem, giver varierede emner at tale om, masser at kigge på og røre ved og længere afstande at gå. Det er lettere at overgå egne grænser og formåen, når man er optaget af de naturoplevelser og aktivitetsmuligheder, der er i naturen og i havens rum”

Lise Nevstrup, ergoterapeut

10 ideer til aktiviteter

1. Fisketur eller fodre ænder

2. Så vilde blomsterfrø og urter og pluk dem til en buket når de blomstrer

3. Feje visne blade, samle grene eller pluk æbler

4. Haveprojekter, fx krukker, højbede og nyttehaver med skoleklasser

5. Kig på fugle og insekter, også på nettet

6. Gå tur i regnvejr, snevejr, blæsevejr og tag ting med hjem, der kan minde en om turen

7. Besøge kolonihaver, sansehaver, skov, sø, strand, havn eller kornmarker

8. Lav snobrød eller mad over bål fx med familie eller i samarbejde med spejdere eller en børnehave

9. Picnic og udflugter. Fx til et shelter

10. Cykling med rickshaws eller duocykler

Fortællinger og historier

Så længe vi mennesker har kunnet, har vi fortalt og beskrevet vores historie, først i billeder og symboler, og siden også i ord. Beretninger fra det levede liv. Fortællinger og historier verden over har fælles træk, og knytter sig tæt til vores identitet. Det gælder både vores fælles historie, familiehistorien og vores livshistorie.

Vi lærer af fortællinger, eventyr og billeder, som sætter vores eget liv i perspektiv, og når vi beretter vores egne historier, genoplever vi tiden, der var, og dermed styrkes vores identitet og hukommelse. Gennem det opstår der, med fantasien som grobund, tanker, drømme og ønsker.

Når vi lytter, forbinder vi os til hinanden igennem historierne, og der skabes nye relationer.

Historier vækker minder.

Alle har en historie

Vær nysgerrig på hinanden

• Hvad har personen været optaget af?

• Hvem har betydet noget for dem i livet?

• Hvilke traditioner fejrer de?

• Hvad har personen arbejdet med?

• Hvor har vedkommende boet eller rejst?

• Kan man få fat i gamle billeder?

Brug lokalsamfundet

Det lokale museum, biblioteket, rådhuset, teater, udstillinger, mindesmærker, statuer, kirkegårde eller lokalarkiv.

”Når vi fortæller, sætter vi ting sammen, der er gået i stykker”
Karen Blixen

Idéer til fælles historier findes fx på Erindringsbio hos Det Danske Filminstitut. Der er filmklip fra lokale begivenheder og små historier fra hverdagen, der binder os sammen.

Med alderen bruger vi mere tid på at mindes, så livet hænger sammen og giver mening. Fortællinger sætter livet i perspektiv og styrker identiteten.

”Datid i nutid for fremtid”

Citatet stammer fra en mindesten i Sverige fra 1300

Inskriptionen viser, at vi mennesker er fulde af historier, og alle har deres fortælling. Livet og nuet sættes i perspektiv, og vi forstår fortiden, så vi kan gøre det bedre i fremtiden.

Tip til at vække minder

Lav tema- eller erindringskasser, som indeholder gamle hverdagsting og fotografier, der vækker minder. Det kan fx være temaer som køkkenting, bøger, værktøj, mode, souvenirs, legetøj, ugeblade, haveting eller kagedåser.

Drømmesamtaler er et sæt kort skabt som inspiration til samtaler, vi ellers ikke ville have haft.

Kortene kan bestilles i

Ældre Sagens webshop

10 ideer til aktiviteter

1. Tal om gamle postkort, fotos eller billeder af begivenheder, der binder os sammen

”At fortælle er lige så meget en del af den menneskelige natur som blodets cirkulation”
Antonia S. Byatt, engelsk forfatter

2. Læsevenner eller ­grupper med nye eller klassiske romaner eller eventyr

3. Temakasser til samtaler fx strik, natur, landbrug, jazz mm

4. Biograf med gamle film og popcorn

5. Samtaler ud fra billedmaterialer eller kortsættet med Drømmesamtaler

6. Fortællecafé eller klub, hvor alle kan fortælle bidder af deres livshistorie

7. Lav månedens profil af en deltager i gruppen, der fortæller sin livshistorie

8. Se gamle ugeblade, annoncer og reklamer

9. Fælles eller individuelle collager af episoder eller fælles begivenheder

10. Højtlæsning, sang og kor og godnathistorier sætter gang i minderne

Måltider er mere end mad

Måltidet er meget mere end maden på tallerkenen. Det er rammen om socialt samvær, om rehabilitering, om værdier og læring. Det bidrager til et godt helbred og god trivsel.

Måltidet er en vigtig del i livshistorien og af hverdagens rytme. Her kommer alle sanser i spil. Duft, smag og syn, det sætter gang fysiologien og i følelserne.

Alle aktiviteter omkring et måltid styrker

færdigheder: fx at købe ind, skære frugt og grønt, skrælle kartofler, skære brød, folde

servietter, dække bord, spise sammen og vaske op bagefter. Det hele er med til at stimulere appetitten og livskvaliteten – og giver større trivsel.

Aktiviteterne er meningsfulde, og man bidrager med noget til fællesskabet, også selvom man kun er to. Under måltidet kommer vi til stede og vores erindringer kan vækkes – hverdagen og livet sættes i perspektiv, og vi husker bedre, hvem vi er.

Læs om de fem psykologiske behov side 13

Lyden af mad, der simrer, og et bord der bliver dækket

F a r v e

SANSERNE­Duftenf

HUSK at der hvert år arrangeres

”Danmark Spiser Sammen”

Denrukartoffel,

der

skalskrælles

Den fine dug på bordet –servietten der foldes

Bordet rundt

• Fællesspisning to eller flere sammen

• Spiseværter og -venner på plejehjem eller i hjemmet

• Singlebrunch på lokal café

• Kaffeslabberas på plejehjem, hvor beboerne på skift er værter, og får porcelænet frem

Brug lokalsamfundet

• Køb ind sammen i det lokale supermarked

• Tag en tur i bagerbutik efter favoritkagen

• Tag kaffe og boller med ud i parken

• Find ærter, bær, æbler, blommer, kirsebær osv. i naturen

• Besøg fiskehandleren, grønthandleren eller slagteren

Mænd og lækre sild

På et plejehjem efterlyste en flok mænd noget, de kunne være med til, som ikke var præget af kvindelige sysler.

Frivillige og naboer lavede derfor en ”Sildegruppe” sammen med mændene, hvor de mødtes en gang om måneden til sildemadder, en øl og to snapse. Snakken over maden udviklede sig, for nogle havde meget på hjertet, så de lavede en debatgruppe, hvor snakken en dag faldt på emnet ferier. Året efter tog en lille gruppe sammen til Kreta.

Ud over det er en god historie, viser den med al tydelighed, at mødesteder kan knopskyde i alle retninger.

Æblesild

med peberrod

2 dl creme fraiche blandes med:

1 tsk. sennep

1 tsk. høvlet peberrod

1 tsk. sukker

Salt og peber

200 g marineret sild i mindre stykker

1 løg i ringe

1 æble i tern

Karse til pynt.

10 ideer til aktiviteter

1. Lav salat af årstidens grønt og frugt, eller sylt og fermenter

2. Samle urter, valnødder eller andet til julesnapsen

3. Væk smagssanserne med urter, tang og krydderier

4. Inviter de pårørende og naboer med til suppedage på plejehjem

5. Grill pølser og brød – evt på bål i naturen

6. Find en spiseven og sæt livretter på bordet

7. Kig i gamle kogebøger og snak om livretter og traditioner

8. Bag pandekager eller vafler og nyd med friske bær og flødeskum

9. Lav en blindsmagning af fx krydderurter, øl, kager, syltetøj småkager eller vin

10. Find det fine kaffestel frem og hold kaffeslabberas

Hverdagens gøremål

Hverdagslivet er det, der skaber struktur i vores familie og i vores livsførelse. De mange små og store gøremål i hverdagen er vigtige for os mennesker, fordi de giver os følelsen af at høre til og bidrage til fællesskabet.

Når man bliver ældre eller flytter på plejehjem, forsvinder mange af de praktiske hverdagsaktiviteter ofte, fordi man får meget hjælp i hverdagen. Dermed forsvinder også en del af vores identitet. Tænk på hvordan

ældre, der har klaret hjem, børn og arbejde, nu ikke har nogen forpligtelser eller medbestemmelse længere. Det skaber ubalance i livet, og man føler sig unyttig – man er degraderet og har ikke noget at bidrage med.

Når vi holder fast i hverdagens aktiviteter, styrker det selvopfattelsen og balancen mellem at give og modtage. Det, at fastholde rutiner og færdigheder, aktiverer os og giver udfordringer, der øger livskvaliteten.

Hverdagsliv · Duften af rent tøj, der bliver strøget · Bladre dagens avis igennem · Ud og feje blade eller sne

På plejehjem

Husk: Hverdagen er også noget med at støvsuge, stryge, lave kaffe, vande blomster, ryste puder og meget mere.

Hvis man ikke kan stå ret længe, så sæt jer ved spisebordet, når der skal ordnes noget.

Husk når det gælder hverdagens gøremål, så er der forskel på den frivillige aktivitet og det faglige arbejde. Det er vigtigt at skille tingene ad.

Brug lokalsamfundet

Gå på indkøb i det lokale supermarked, besøg tankstationen og bilvaskehallen, kør en tur på genbrugsstationen med affald eller

”Tørresnoren, tørresnoren, den er gårdens poesi, fylder mig med sjove syner, taler til min fantasi, den er livet set fra vrangen, genbo sladder, drilleri, når jeg synger tørresangen, smækkes Jensens vindue i”

Hans Kurt

Aftenhygge omkring kaffebordet i dagligstuen · Et fodbad inden sengetid

Hverdagen udleves hele døgnet

Livet udspiller sig ikke kun mellem kl. 8-16. Der skal være liv og aktiviteter for både morgenmennesker og natugler

Vi er alle sammen forskellige

Mænd og kvinder har ofte forskellige rutiner og vaner, når det gælder gøremål i hjemmet, og tidligere var der en mere stereotyp arbejdsfordeling.

Mænd er ofte i mindretal på plejehjemmene, de udgør kun 31%*, ligesom de fleste ansatte er kvinder, så mandehørm er en mangelvare. Det er derfor ekstra vigtigt at vælge aktiviteter, der appellerer til mænds interesser. Det kan være at rode med værktøj, en cykel, reparere småting, slå et søm i væggen, lappe cykel, hugge brænde, fylde benzin på bilen, gå til barberen eller brænde affald.

*Kilde: Danmarks Statistik

10 ideer til aktiviteter

1. Stryge viskestykker og andet nemt. Lægge tøj sammen

2. Rengøring fx feje eller støvsuge

3. Reparation af småting. Stoppe, lægge bukser op eller sy knapper i

4. Vande potteplanter i vindueskarmen eller krukker udenfor

5. Pudse sølvtøj

6. Dække bord og folde servietter

7. Havearbejde fx passe bede, beskære buske, luge og holde orden udendørs

8. Smøre og pudse cykel

9. Ordne en håndvask eller køkkenvask

10. Vaske op efter kaffen og måltider

Tekst:

Kultur der dur

Når vi taler om kultur, kan det være mange ting. Både arkitektur, landskaber og kunstneriske udtryksformer, som alt sammen bliver en del af vores hverdag, men også noget, vi opsøger bevidst. Det påvirker os på mange forskellige planer.

Musik og rytmer skaber samvær. De stimulerer både sanser, bevægelse og

hukommelse, og det beroliger og øger velbehag. Musik og sang skaber genkendelse, aktiverer minder og skaber dermed tryghed. På samme måde har kunst også en stimulerende indvirkning på vores sanser.

Kunst kan skærpe koncentrationen og give følelsen af at være en del af et socialt fællesskab, både på en udstilling eller når man fx maler og tegner.

Mange ældre, og især de der bor i plejebolig, har svært ved selv at komme afsted til udstillinger, koncerter eller museer.

I et projekt om kultur, har man derfor bragt kulturen ud til plejehjemmene. Forskellige museer gjorde en del af deres udstilling mobil, og frivillige kulturformidlere drog ud til plejehjemmene.

Kultur er mange ting, fx også sang og musik. Der skyder nye demens-kor frem, og også demens-fællessang er populært mange steder, hvor generationer mødes og synger, bare fordi det er dejligt.

Film er også kultur. DFI, Dansk film institut, har etableret Erindringsbio, og alle kan tilgå deres arkiv med filmklip af små klip fra hele Danmark.

Brug lokalsamfundet

• Besøg kunstnere eller museer, der holder foredrag, udstiller eller holder åbent værksted

• Find steder, der egner sig til tegning og maling

• Lokalmusik på skolen eller ungdomsskolen. Inviter det lokale kor til at komme og øve i plejehjemmet

Vi bliver sundere med musik og kunst

• Musik og kunst kan fremme kommunikationen

• Musik kan bruges til at komme i en særlig stemning og kan dæmpe fx angst, apati, depression og smerte

• Musik stimulerer både sanser og social adfærd

• Musik og sang skaber relationer og netværk

o g dans

SUMGURB

Åhdisseminder erefterfølgerentilSangenharvinger. Deterensang-ogdansebogsom erfuldafdesidstemangeårtiers festligesangeogrefrainskendtfra dansktoppen,fraprogrammetgiro 413ogfrafilmogmusicalssamt danskeoginternationaleevergreens.

disse minder

Ensang-ogdansebog

10 ideer til aktiviteter

1. Lav spillelister og hold Danseminder

2. Skab figurer af genbrugsting. Find og mal på sten

”Der er særlige sange, som giver hjertevarme erindringer. Og det er forskelligt fra person til person, hvilke sange der berører dem. Når det sker, kan det tydeligt ses i personens ansigt – måske kommer der tårer, nærvær i øjnene, smil og rolig vejrtrækning.

De kropslige reaktioner viser, at der stadig er følelsesmæssige erindringer, der kan hentes frem”

Kunst kan være alt! Lige fra det, der findes på museer, til det, der er lavet af os selv eller vores børnebørn.

TIP På plejehjem kan I sammen finde musik. I en gruppe kan man præsentere sine bedste musikminder, lytte til kunstneren eller nummeret og måske endda bruge det til en gang motion.

3. Lave erindringsmøder omkring kunstbøger, auktionskataloger eller pladecover

4. Lav fotocollager med billeder af kunst eller hverdagsting

5. Fotografer hverdagen og lav et album eller udstil billederne

6. Lån materialer på lokalarkivet, biblioteket eller lav en aftale med et museeum

7. Lyt til koncerter, opera eller jazz på nettet – 1:1 eller i grupper

Fællessang og kor med folk fra nabolaget. Demensfællessang eller ­kor

Mal til musik

Læs om en kunstner, der findes mange biografier

Hanne Mette Ochsner Ridder, professor i musikterapi
Åh,disseminder!Sang-ogdansebogomslag.indd

Spil og leg

Vi kan alle lege, og gør det på tværs af generationer. Med en legende tilgang, sker det på en uhøjtidelig måde, vi griner og kommer lettere i flow.

I spil og leg er der regler og de kan gradueres afhængigt af den enkeltes formåen. Vi får udfordringer og skaber erfaringer, der gør det lettere at genkende mønstre i spillet eller legen. Hjernen bruger mønstre og genkendelse til at løse nye opgaver, så vi træner os selv mentalt med de udfordringer, vi møder i spil og leg.

Styrk hjernen

• Spil og leg er gode til at sætte gang i hukommelsen. Gamle lege vækker minder, og man styrker samtalen og initiativet

• Boldspil styrker konditionen, koordinationsevnen og balancen

– og så er det sjovt

• Find ringspil, kroket, marmorkugler, spillekort og brætspil frem

• Sanglege og stoleleg samler hurtigt både unge og ældre

Brug lokalsamfundet

Fx sportsklubber, kegleklub, bowlingklub, kortklub, og opsøg aktivitetsdage og lign. på fx skoler og uddannelsesinstitutioner.

Derfor er det så vigtigt, at vi leger:

Spil giver latter og velbefindende.

Leg og sport giver fysiske og mentale udfordringer.

Spil støtter hukommelse, overblik og løsninger og styrker kreativiteten.

Aktiviteterne er også gode samlingspunkter for alle generationer.

TIP Bland forskellige aktiviteter og inddel deltagerne i hold til et OL over et par uger, hvor pointstillingen og fotos af holdene hænger fremme, så alle kan følge med.

Hukommelse og sanser

Der er mange gamle lege som ”Skibet er ladet med ...”, ”Kimsleg” hvor alle sanserne kommer i brug, også lugte- og smagssansen. Tag fx små ting der kan give lyd: klokke, ur, fløjte, rasle-æg, tromme og tøjdyr. Lyt med lukkede øjne til én eller flere lyde og gæt så hvilke det var.

Kims Leg

10 ideer til aktiviteter

1. Ludo, dam og andre klassiske eller nye brætspil

2. Udendørs eller indendørs petanque eller megaskak

3. Modelbyggeri med togbane eller fly og skibe

4. Billard og bobspil

5. Puslespil af forskellige sværhedsgrader Kabaler og kortspil – også på pc

6. Bowling eller kegler på bane eller på Wii

7. Boldspil med forskellige bolde eller balloner, stående eller siddende

8. Kroket, krolf, stangtennis, kongespil

9. Dåsespil – kast en bold og vælt de opstablede dåser

10. Gættelege, banko og quiz

Krop og bevægelse

Motion er vigtig i alderdommen. Alle ved, at det er vigtigt at holde sig i form, men med alderen bliver det måske sværere at komme afsted eller blive ved med at dyrke sport og motion. Kunsten er derfor at bygge motionen ind i alt det, vi foretager os i hverdagen.

Med alderen bliver vi mere og mere forskellige og vores funktionsniveau kan pludselig ændres. Det er derfor nødvendigt at graduere vores indsats, og lidt motion og bevægelse

i hverdagen er bedre end at stoppe helt. Hvis man har været syg eller har en dårlig dag, kan det derfor være godt, blot at komme ud i frisk luft – selv en kort gåtur kan give et løft.

Ofte er det samværet, der motiverer til motion og ikke omvendt, og hvis man har en makker, går det nemmere med at komme ud af døren og deltage. Det handler om at finde motivationen.

Vi kan gøre meget i hverdagen. Aktiviteter som fx cykling, indkøb, madlavning, rengøring eller havearbejde stimulerer bevægelsen.

Vi kan også tage trappen en ekstra gang, rejse og sætte os mange gange, hvis vi lader tingene ligge uden for vores rækkevidde.

Eller dans lidt med dig selv, lav øvelser ved køkkenbordet, og husk at træne åndedrættet.

Stolemotion

På plejehjem er det meget brugt med stolemotion, og det kan virkelig få pulsen op. Man kan også synge og lave øvelser med et dansereb eller en danseelastik, som alle holder i, på den måde kan man være med, uanset om man står eller sidder.

Stærk, smidig og elastisk

Prøv at bruge elastikker til dans og stolemotion. Det udfordrer alle uanset forudsætninger, det er sjovt og skaber fællesskab.

Brug naturaktiviteter i lokalsamfundet

• Gå i bakker eller brug parker med udendørs motionsredskaber

• Prøv evt. fitnesscenter, sportsforeninger, svømmehal eller skolernes motionsdag

• Lav et fodboldhold for både oldboys og -girls

• Deltag i Royal Run eller lav jeres eget motionsløb

Der fås mange forskellige elastikker der varierer i tykkelse og længde samt brede elastikbånd i metermål. De egner sig godt til styrkeøvelser, og kan erstatte en tur i fitnesscenteret.

Opmed pulsen, det styrkerhjertet! Humøret og livsglædenstiger, n år manhar haft gang i kroppenog er blevet lidt forpustet. Motion givergodapp e t it og sætter forbrændingenivejret. Følelsen af en sund ogbehag e lig

N år man har rørt sig i løbetafdagen, giverdet en bedre søvn.

”Omfattende studier viser, at mennesker, der motionerer ved at gå, nedsætter deres risiko for blodpropper. Man kan også se, at hjertepatienter, der går, har nedsat risiko for at blive indlagt igen, og de har nedsat risiko for at dø”

10 ideer til aktiviteter

1. Cykl en tur på motionscyklen med fx Google streetmap på skærmen

2. Cykling på duocykler

3. Byg motion ind i hverdagsaktiviteter som fx indkøb eller rengøring. Ræk og stræk dig

4. Dans til gode gamle dansktophits eller rock og rul

5. Sanglege og folkedanse

6. Balanceøvelser ude i terrænnet eller inde

7. Stolemotion og ­dans

8. Gå tur i al slags vejr eller lån en hund og gå en tur

9. Brug trapperne til motion­ op og ned mange gange­ tag tid og gør det til en konkurrence

10. Tag din gamle sport op igen på seniorplan fx badminton, fodbold, svømning, yoga eller bordtennis

Se også emnet SPIL OG LEG på side 32

Dyr og kæledyr

Der er mange ældre, der føler sig ensomme, og især er mændene i risiko for, at det bliver alvorligt. Undersøgelser viser, at kontakten med dyr ofte kan give en følelse af at dele livet med nogen. Et kæledyr giver nærvær, omsorg, berøring, varme og samvær, og når der er dyr omkring én, er man aldrig alene.

Når vi småsnakker eller kæler for et dyr, uanset om det er en hest, en ged, en gris, en hund eller en kat, så stiger vores lykkehormon.

Blot det at høre fuglesang har en gavnlig effekt. Forskere mener det skyldes et urgammelt mønster, for når fuglene synger betyder det, at der ingen farer er i nærheden.

Besøgsdyr

På plejehjem kan du kan give beboerne mange dejlige stunder gennem oplevelser og nærkontakt med dyr. Måske du kommer som frivillig med din egen hund eller kan skabe kontakt til andre hundeejere, en kennel eller en rideskole. Man kan også invitere en skoleklasse på besøg med deres kæledyr.

Lykkehormonet

Pulsen falder, når man er sammen med dyr. Dyr er nemme at være sammen med. Man kan snakke, nusse, give omsorg og lege. Den fysiske kontakt og berøring med et dyr øger udskillelsen af lykkehormonet oxytocin, der øger tillid og tryghed og sænker puls, blodtryk, stress og angst.

Dersidderenvovseiet

vindu’ · Mæh si’r det lillelam · Detresmåfisk

Brug lokalsamfundet

Ældre Sagen har Besøgsvenner med hund, og de kommer gerne ud i hjemmene eller på plejehjemmene. Spørg i den lokale afdeling, om de tilbyder netop denne aktivitet.

Men, der er dyr mange steder omkring os: Fugle i parken eller søen, en hundekennel eller et kattehjem, zoo, hold med hundetræning, besøgs- og bondegårde, rideskoler, dyrskuer, dyrepensionat, dyrehandel med fisk, krybdyr og skildpadder. Der er nok at vælge imellem.

Pausefisk i hverdagen

Flere plejehjem har akvarium med farverige fisk, som bliver passet af frivillige. Akvariet er samlingspunkt for både frivillige og beboere, som nyder at se på fiskene sammen, mens de hører musik og skaber en stille stund.

10 ideer til aktiviteter

1. Gå tur til et sted hvor de træner hunde fx i skoven, en park eller på ailitybanen

2. Lav en samling af insekter eller sommerfugle

3. Få besøg af ejere med kattekillinger, hundehvalpe eller besøgshunde

4. Klargør fuglebræt eller fuglekasser. Fodr fugle

Kæledyret med på plejehjem

Flere danske plejehjem er Edencertificerede eller bruger Edenprincipperne som værdigrundlag, hvor natur, børn og dyr spiller en rolle i hverdagen. Beboerne må have dyr med, og personalet bliver opfordret til at tage hunde og børn med, så beboerne kan yde omsorg over for andre og ikke kun modtage omsorg.

PS: Undervurder ikke kattevideoer

10. Tag ud på en rideskole og snak med heste, ponyer og ryttere Fuglensidder stum bag kvist · Der var engang en abe

5. Kig på fugle – måske med kikkert en tidlig morgen?

6. Besøg en gård med geder, får, køer, høns eller grise. Se fx køerne blive lukket ud om foråret eller lam til påske

7. Få besøg af klappekaniner eller marsvin fra en nærliggende skole

8. Lav et lille terrarie fra skovbunden eller fang haletudser i en sø

9. Besøg steder med akvarier og fugle i voliere

Håndværk og håndgerning

Kreativitet er en nødvendighed for at vi kan udvikle os. Vi finder på løsninger, skaber nyt og udvikler. Vores kreative sider og vores arbejde er vigtige aspekter af både vores selvbillede og vores livshistorie.

At skabe ting med hænderne er nyttigt, meditativt og meningsfuldt. Det stimulerer hukommelse og kreativitet og kan skabe et rum for tanker og fordybelse. For hændernes færdigheder glemmer man ikke, og det giver stor tilfredsstillelse at skabe et produkt med hænderne, og det appellerer til erfaringer og problemløsning.

På plejehjem

Når man bor i plejebolig modtager man hjælp, og alle de daglige sysler forsvinder ud i fællesområdet. Maden serveres og man modtager meget mere end man får lov at give. Derfor er det så vigtigt med inddragelse. Det kan være i huslige gøremål eller småreparationer på symaskine. deltagelse i at ordne udendørsarealer fx ved at feje, samle materialer til dekoration eller ordne bede.

Brug lokalsamfundet

Find materialer til samtale om hverdagen på lokalarkivet eller i en genbrugsbutik. Her kan man også finde ting til ombrug, fornyelse og reparation.

Hvem gør hvad i hjemmet?

Husmorliv, håndværk og kønsroller er gode temaer for samtale. Fx var det før i tiden mænd, der strikkede hoser.

Mange kvinder har været vant til altid at have noget mellem hænderne – de nørklede – og var beskæftigede. Kvinder er ret gode til selv at kunne tilgodese deres behov.

Mænd er i mindre grad gode til at opfylde deres behov for aktiviteter eller en hobby, og på plejehjem er mænd i mindretal, så det er vigtigt at have tilbud, hvor mænd kan bruge deres hænder og skabertrang.

En anderledes strikkeklub

En gruppe beboere vil gerne strikke, og en frivillig samler dem i en strikkeklub. Her er alle fælles om at strikke, og alle kan være med: Nogle strikker – måske kun de frivillige. Én passer kurven med garnet og sorterer det i farveorden. Andre hækler trenser til kant. Nogle nulrer et garnnøgle, mens en anden samler hæklede lapper med sikkerhedsnåle.

Man laver noget sammen og starter måske med en sang og slutter af med kaffe og kage.

”Jeg vil smede til jeg dør”

Smedjen i Kerteminde er et smede- og træværksted for håndværkere og hobbyfolk. Her er der et rummeligt fællesskab, hvor mænd kan mødes på fælles præmisser.

Sammenholdet gør, at også mennesker med demens har glæde af at komme her.

”Og hvis en smed med næbbet hænger og hvis af livet han er ked.

Så kender vi ham ikke længer’ så er han ingen rigtig smed.

At vi har mod på livet og stiller store krav.

Thi alle er vi smede fra vugge og til grav.”

Trad.

10 ideer til aktiviteter

1. Strikkeklub – lav fælles slumretæppe

2. Reparér tøj og sy knapper i

3. Cykelværksted

4. Lav fuglekasser og foderbræt til haven

5. Lav højbede – rens haveredskaber

6. Klargør fiskegrej

7. Tovværk og knytning

8. Modelbyggeri eller modeltog

9. Indramme billeder

10. Tag på udflugt og saml ting og sager, som kan limes og skrues sammen til kunstværker i hobbyværkstedet

TIP Gør håndværk til noget, der samler generationerne: Lær børn at strikke, hækle, lave fuglekasser, ordne fiskegrej eller flette tov.

Medier, it og telefoni

Kan de ældre sms’e med børnebørnene, skrive en e­mail eller gå på internettet? Den digitale udvikling går stærkt og kan let blive helt uforståelig. Med lidt hjælp og støtte kan mange dog stadig få glæde af IT fx facetime, sociale medier, online spil og kulturelle hjemmesider.

Du kan være med til at åbne den digitale verden ved at vise, hvad den kan bruges til. Hos Ældre Sagen er it et stort indsatsområde med kurser, it­caféer og hjælp fra mere end 2000 it­frivillige landet over.

Formålet med it­aktiviteter for ældre kan se meget forskelligt ud, fx kan det være at skabe underholdning, oplevelser eller få viden om at bruge it­medierne, men også at holde kontakt og mindske ensomhed.

IT er også vigtigt på plejehjem

It­lounge er et sted, hvor man mødes og hygger sig med en kop kaffe, inden man går i gang med de individuelle opgaver med hjælp fra frivillige.

Vil du lave en it-cafe, er det vigtigt at være flere frivillige, der kan hjælpe. Tjek, at der er et velfungerende wi­fi signal, at du har testet wi­fi koden, computerudstyr, strømstik osv.

Find ud af, om deltagerne selv har pc eller tablet. Vælg gerne et lokale, hvor I ikke bliver forstyrret, men hvor andre kan se, hvad I laver – og måske bliver interesserede.

Aktiviteter der er tilpasset den enkelte

Tag udgangspunkt i deltagernes egne interesser, og fordyb jer i det emne, der er mest spændende eller vigtigt:

• Det offentlige: Borgerservice, Skat osv.

• Interesser: nyheder, spil, kunst, musik,

• Viden: slægtsforskning, historie osv.

• Sociale medier: Facebook, Instagram, Youtube osv.

90-årig mand, som ringer til Ældre Sagen for at klage.

Øvelse gør mester

Gør computeren til en ven fuld af gode oplevelser.

Gå ikke for hurtigt frem.

Lad deltagerne prøve selv i eget tempo. Overvej om du vil lave aktiviteten med én person eller som en it-café med flere deltagere.

Ældre Sagen har telefonvenner

En telefonven er en frivillig, som er ven med et andet menneske over telefonen. Når nogen beder om at få en telefonven, sørger frivillige i

Ældre Sagen for at nye vennepar bliver dannet.

Tryghedsopkald

Tryghedsopkald kaldes mange steder også for telefonstjerner, tryghedstjeneste eller morgenringerne. De forskellige betegnelser dækker over den samme aktivitet:

Et kort, dagligt opkald fra en velkendt stemme, som giver sikkerhed, glæde og mod på dagen.

Glemmer du... ?

Det Danske Filminstitut har digitaliseret mange korte klip fra hele Danmark på film. Alle kan se lokale klip fra nyhedsudsendelser eller andet, som kan vække minder. Desuden er der etableret eringdringsbio. Her kan man vælge mellem forskellige temaer og filmpakker. www.DFI.dk

10 ideer til aktiviteter

1. Hjælp med at Facetime eller sende beskeder til familie og venner

2. Opdag Google og Facebook, og søg efter venner og familie eller interessefællesskaber

3. Find sjove apps og onlinespil eller se videoer på YouTube

4. Kig på barndommens gade, gamle rejsemål eller seværdigheder

5. Lav en elektronisk scrapbog med billeder, film og lyd

6. Læg kabale på computeren

7. Tag billeder af hverdagen, og lav et album med tekst eller del i et fælles album online

8. Gå på museum, se film, teater eller koncerter via nettet

9. Find ungdommens bedste hits, lyt og lav forskellige spillelister

10. Lyt til podcast eller lydbøger sammen

Sådan gør du

Aktiviteter

Beslut hvilken aktivitet har du lyst til at sætte i gang, og find et egnet sted.

Frivilligroller

Hvor mange skal I være? Måske du selv står for aktiviteten eller er der brug for flere frivillige?

Forventningsafstemning

Hvem gør hvad i forhold til planlægning, forberedelser, indkøb, lokaler, materialer osv.

Synlighed

Sørg for at alle ved, hvor og hvornår aktiviteten foregår, og hvem der deltager.

Samarbejde

Hvem kan du samarbejde med: plejehjemmet, kirken, foreninger eller andre lokale kræfter.

To eksempler på nye aktiviteter

Mødested

Inger og Ernst er i gang med at starte et mødested.

De vil sørge for, der er et sted hvor forskellige mennesker kan mødes uformelt. De inviterer til lørdag eftermiddag, da flere har efterspurgt et sted at få en kop kaffe sammen med andre i weekenden.

De låner lokalet i kirken, og deltagerne betaler for kaffe og brød. De er flere frivillige, så de er nok til at være værter, lave kaffe og hygge. Der synges, snakkes og spilles spil, og nogle går en tur efterfølgende.

Danseminder på plejehjem

Ulla og Annelise danser selv, og de kommer hver anden uge på plejehjemmet, efter aftale med lederen. To fra personalet deltager hver gang, og de danser både i kreds og individuelt. De mangler flere frivillige og hænger sedler op på den lokale danseskole. Der kommer tre nye frivillige, så nu er de nok til at alle beboerne kan få en dans.

Frivillig

på plejehjem

Plejehjemmet er en arbejdsplads og samtidig et hjem for alle dem, der bor der. Som frivillige skal man derfor samarbejde med nogle af de mange ansatte, og for ikke at fare vild, er det praktisk at have en kontaktperson blandt personalet, ligesom frivillige kan have en aktivitetsleder.

Det er en god idé at have klare aftaler for, hvem der er ansvarlig for hvad og skrive det ned, så alle kan se hvad der er aftalt.

Personalet der har fagligheden og ved, hvad der optager beboerne. De kender deres livshistorie og interesser. Det er derfor vigtigt at samarbejde med personalet og planlægge aktiviteterne, så det går op i en højere enhed.

Samarbejde med plejehjemmet

• Respektér hviletider og måltider

• Giv besked, hvis det bliver aflyst

• Hvis du har brug for personalets hjælp, så aftal det på forhånd

Læs mere om frivillige og aktiviteter på plejehjem og se eksempel på en samarbejdsaftale

Respekt for faglighed og respekt for frivillighed

Du kan være frivillig på mange forskellige måder hos Ældre Sagen

Hvordan finder man jeres tilbud?

Uanset om du ønsker at være frivillig eller du vil deltage i en aktivitetet eller et arrangement, så skal det være nemt at finde.

Derfor er det vigtigt at lokalafdelingens tilbud om aktiviteter er synlige, fx på lokalafdelingens hjemmeside, i den lokale avis, opslag på biblioteker, i sognegården eller frivillighuset online på de sociale medier.

Ældre Sagen har materialer til brug for synlighed og også rekruttering. Der er skabeloner til annoncer, plakater og opslag, og desuden kan man som frivillig bruge sine egne sociale medier fx Facebook.

Tips til at skabe synlighed for jeres aktiviteter og tilbud

• Lokalafdelingens hjemmeside

• Facebook grupper

• Lokalafdelingens lokale nyhedsbrev

• Det sker

• Undersøg mulighed for at være synlig på kommunens hjemmeside

• Kontakt lokale medier, ugeavis, lokalradio og online medier

Husk: Din tilstedeværelse i sig selv er værdifuldmeget

Kom med, kom med .....

Vi har altid brug for flere, der kan være med til at løfte indsatsen, sprede glæde og skabe forandring Det frivillige arbejde i Ældre Sagen bæres af vores mange aktive og stabile frivillige. Der er altid brug for flere frivillige, da der bliver flere og flere ældre, der har behov for støtte til en god hverdag, kunne deltage i et arrangement eller bryde ensomheden.

Der er også frivillige, der efter en årrække takker af, da de prioriterer deres tid og kræfter andet steds. Derfor gælder det om at have en jævn tilgang af nye frivillige, som kan støtte op om aktiviteterne og tage nye initiativer.

Ældre Sagen har materiale, som lokalafdelingerne kan bruge til at hverve frivillige: Det er hvervefoldere, plakater, postkort, brochurer, annoncer og andet kampagnemateriale.

Hos Ældre Sagen kan du være frivillig på mange måder:

• Kom og vær med, når du kan

• Kom som besøgsven, motionsven, spiseven osv

• Vær tovholder for konkrete aktiviteter

• Støt op om hverdagens aktiviteter på plejehjemmet sammen med personalet

• Bliv demensansvarlig

• Bliv aktivitetsleder for andre frivillige

• Stil op til bestyrelsen

• Bliv aktiv i distriktet

Alt sammen noget, som kan støtte i den løbende indsats for flere frivillige.

Materialer finder du på Ældre Sagens frivilligportal:

Hvis

I

laver en aftale med plejehjemmet, så

tænk over følgende:

• Hvem indgår aftalen? Fx Plejehjemmet Oldekolle og Ældre Sagen, Lilleby

• Hvem er kontaktperson på plejehjem og i Ældre Sagen?

• Hvilken aktivitet vil I tilbyde: Fællessang, IT­Lounge, Mødested, Strikkeklub, Yatzyklub eller noget helt andet

• Hvad er formålet? Fx kan formålet være at skabe et fællesskab for beboerne og have en hyggelig eftermiddag med sang og snak

• Hvor og hvornår mødes I? Fx Oldekolles store lokale hver torsdag kl. 16­18

• Hvem deltager? Fx tre frivillige fra Ældre Sagen, en ansat samt 10 beboere

• Hvem sørger for at beboerne bliver fulgt til aktiviteten, og kommer hjem igen? Kan pårørende deltage?

• Hvad er de frivilliges rolle? Fx Ældre Sagens frivillige afholderfællessang og sørger for servering af kaffen

• Hvad er personalets rolle i forbindelse med aktiviteten?

• Hvem leverer materialer? Fx Ældre Sagen leverer sangbøger, som udlånes til plejehjemmet

• Skal der være forplejning? Fx køkkenpersonalet sætter en vogn frem med kaffe, som de frivillige serverer og rydder op. Vognen efterlades ved køkkenet

• Hvor tit vil I evaluere? Fx aftalen gælder for en periode på tre måneder. Derefter evalueres den af både de frivillige, kontaktpersonen fra plejehjemmet samt Ældre Sagens aktivitetsleder på området

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.