SAMMEN
VI HAR EN SAG
Vi skal også have arbejdshandskerne på
Lige nu skal den nye Ældrelov stå sin prøve. Den trådte i kraft lige inden sommerferien, og grundlæggende kan vi ikke gøre mere i forhold til at påvirke dens udformning. Men i forhold til udmøntningen af den er det vigtigt at holde øje med, om loven lever op til det, som vi forventer, eller om der bliver for mange knaster. Heldigvis ser det ud til, at de fleste kommuner har taget ’arbejdshandskerne’ på, som vi har opfordret til. Men husk på, at hvis I oplever urimeligheder, som I ikke selv ønsker at gå ind i, er der i sekretariatet et rejsehold, der er klar til at rykke ud alene med det formål at hjælpe med lokale udfordringer.
Ældrepolitik er andet og mere end det, der foregår på Christiansborg og på rådhusene rundt i landet. Det er i høj grad den indsats, der hver dag foregår i lokalafdelingerne.
Og fordi frivillige er der, hvor politik bliver til virkelighed og desværre også nogle gange udvikler sig til svigt, er det så vigtigt, at I alle er med til at indsamle erfaringer og vidnesbyrd her op til det kommende kommunalvalg. Især hvis I oplever noget, der ligger inden for Ældre Sagens tre valgtemaer: flere plejehjemspladser, velkendte ansigter i hjemmeplejen og ordentlig hjælp til rengøring. Jeres hjælp til at bære Ældre Sagens udvalgte valgtemaer ud i alle afkroge af landet er med til, at vi kan få løftet ældrepolitikken højt op på de kommunale valgdagsordener. På borgermøder, i debatartikler og til valgmøder.
Valgtemaer, som står ekstra stærkt, fordi det er jer frivillige, som har været med til at beslutte og bidrage med viden og forslag til kampagnemateriale, som vi efterfølgende har fået udviklet. Bestil det på frivilligportalen, så det kommer ud at leve, og så vi får en kampagne med stor synlighed.
Landsformand Birger Rasmussen bir852@aeldresagen-post.dk
Snorresgade 17-19 2300 Kbh. S Tlf. 33 96 86 86 aeldresagen.dk
Ansvarshavende
Maria Luisa Højbjerg mlh@aeldresagen.dk
Redaktør Tea Sletved tsl@aeldresagen.dk
Oplag 20.000 Udsendes fire gange årligt
Design og tryk vahle+nikolaisen
4
08 Citat mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.
Selskab for dem, der mangler
I Stenløse indretter de den velbesøgte månedlige ’Spis sammen’ efter, hvem der har mest behov. Det har betydet et ’kun for singler’ i invitationen.
8 En hjælpende hånd i Esbjerg
Knud Erik hænger billeder op og skruer på vandrør, når han er ude for at give en praktisk hånd. Men kaffen er mindst lige så vigtig.
12 Klar til kommunalvalg?
Læs om mærkesager og muligheder for hjælp, og bliv inspireret til at banke borgermøder op.
16 En opvisning i livsglæde
I Dragsholm er det den ældre generation, som samler børn og børnebørn på stolene til sprudlende gymnastikopvisning.
21 Yngre kræfter på IT-fronten
Digital sikkerhed er vigtigt, mener Patrick, som ved siden af sit studie hjælper Ældre Sagens medlemmer med netop det.
22
Lokalemangel? Ikke i Fredericia!
Her har de nemlig tænkt kreativt og fundet masser af lokaler til de mange hold med stolemotion. Læs med, og bliv inspireret!
24 Menneskets bedste (besøgs)ven
Kom med til en dag fuld af vuf og vigør, når frivillige tester deres firbenedes evner ud i besøgsvensdisciplinen.
Alle skal føle sig velkomne – især dem, der mangler selskab!”
I Stenløse er de lykkedes med at få dem, der mest mangler selskab med til ’Spis sammen’. Det handler om at turde insistere på singler, holde prisen nede og sørge for, at alle føler sig velkomne, siger aktivitetslederen
Der er vin i glassene, røget laks med fennikelsalat på tallerkenerne og en livlig summen omkring bordene. Udenfor farver forårssolen himlen let og lys. Og indenfor tegner alt til en skøn aften med dejlig mad, samtale og latter.
Kuverterne til aftenens arrangement blev da også udsolgt det øjeblik, de blev sat til salg. Og sådan har det været, siden aktivitetsleder Jette Birgitte Bærentzen for ti år siden inviterede til ’Spis sammen’-arrangement i Stenløse for første gang.
”Vi har altid fulde huse,” siger hun, før hun griber mikrofonen og byder velkommen til begejstrede udråb og klapsalver.
Noget væsentligt har dog ændret sig, siden den første middag i Stenløse. I de indledende år var det nemlig stort set kun de mest ressourcestærke, der sikrede sig billetter. I dag er sammensætningen langt mere blandet.
Ikke en lukket klub
”Det stod hurtigt klart for mig, at det mest var par, der kom. Og de lavede ligesom en lukket klub, hvor de sørgede for at sidde sammen med deres venner. Og det var slet ikke det, jeg ville med arrangementet. Jeg ville have, at de, der netop ikke havde nogen at spise aftensmad med hver aften, kunne komme ud og få en middag i andres selskab,” fortæller Jette.
Jette Birgitte
En aften i byen er jo skøn. Og det gør man nok ikke så meget på egen hånd
Derfor lavede hun en række forandringer.
Hun skiftede cateringmaden ud med et hjemmelavet måltid, så prisen kunne holdes lav. Introducerede en quiz, der kunne ryste gæster, der ikke kendte hinanden, sammen. Og så annoncerede hun, at aftenen fremover kun ville være for enlige.
”Det fornærmede måske et par eller to, men det betød, at nogle helt andre mennesker fik en plads ved bordet. Blandt andet dem, der virkelig har brug for det, ” siger Jette Birgitte.
En af dem er Keld Sandell. Han er synshandicappet, og da han for snart ti år siden mistede sin kone, Lene Birgit, efter 49 lykkelige år, mistede han også for alvor modet på at komme ud.
”På et tidspunkt ville jeg slet ingenting. Jeg havde simpelthen ikke lyst. Jeg savnede hende for meget,” fortæller han.
Det var Kelds døtre, der fik ham lirket ud i livet igen. Blandt andet ved at melde ham til ’Spis sammen’-arrangementet i Stenløse. Og nu er Keld med hver gang. Hvis hans navn mangler blandt tilmeldingerne, opdager Jette det og husker hans datter på at melde ham til.
”Det er dejligt at være med. Jeg nyder maden og selskabet. Og så synes jeg jo, at Lene Birgit er med mig, selvom hun er væk,” siger Keld.
En aften i byen
En anden af gæsterne, Anne Lise Jensen, er også blevet alene efter et langt ægteskab. Men i modsætning til Keld har hun aldrig følt sig ensom. Iført en smuk grøn kjole og med en chik sort stok ved hånden sidder hun flankeret af to gode veninder og smiler.
”Jeg har mange veninder og går til et væld af aktiviteter,” fortæller hun.
”Så selvom jeg godt kan savne tosomheden, så leder jeg ikke efter den. Jeg har været så heldig at leve et liv med mit livs kærlighed, så jeg skal ikke have en ny.”
Det Anne Lise til gengæld nyder, er at komme ud om aftenen, når mange par fortrækker til deres stuer.
”En aften i byen er jo skøn. Og det gør man nok ikke så meget på egen hånd,” siger hun.
”Jeg har været med stort set hver måned siden begyndelsen. Og det har faktisk gjort en stor forskel, at det kun blev for enlige. Der er meget mere snak på kryds og tværs. Folk samles ikke i små grupper, men taler med alle,” fortæller Anne Lise.
Sæt gang i festen
For aktivitetsleder Jette Birgitte var det lige præcis det, der var ambitionen. Derfor er hun også meget optaget af at placere sine gæster ved bordet, så alle får en livlig og hyggelig aften.
”Jeg sørger for at sætte dem, der virkelig kan snakke og har et stort overskud, ved siden af dem, der måske skal have lidt hjælp til at få gang i samtalen,” fortæller hun.
”Det kræver jo, at man interesserer sig for sine gæster og kender deres styrker og udfordringer. Men også at man laver et arrangement, der tiltrækker både de ressourcestærke og dem, der har det lidt svært. Det smukke er jo, at det her er en god blanding,” siger hun.
”Alle skal føle sig velkomne her.”
Det hele værd
Det er Jette Birgitte selv, der står for maden. 40 hovedretter med enten forret eller dessert, en gang om måneden. Med hjælp fra to dygtige og engagerede frivillige, Evelyn og Tove og Jettes mand, Per, der også står for udskænkning af øl, vand og vin – den første er med i prisen på 70 kr. pr. kuvert.
Jette Birgitte er med andre ord arrangør, værtinde, chefkok. Og quizudvikler, for at det ikke skal være løgn.
”Det er da et stort arbejde,” siger hun.
”Men det er det hele værd. Jeg bliver simpelthen så glad, når jeg ser, hvad det betyder for folk, og hvor stor en forskel, sådan en middag kan gøre.”
Hun ser ud over forsamlingen. Og nærmest lyser.
Det er der også grund til. Stemningen omkring bordene er fuld af liv. Fade med mad rækkes frem og tilbage. Der er skål, snak og latter.
Og lige om lidt er der kaffe og quiz.
Det er dejligt at være med. Jeg nyder maden og selskabet
JETTE BIRGITTES BEDSTE RÅD:
– sådan rækker du ud til de mest sårbare
Sørg for at ’Spis sammen’-arrangementet kun er for enlige. Eventuelt med enkelte undtagelser, hvis den ene i et par er ramt af handicap eller kronisk sygdom.
Lav en bordplan med bordkort, så alle føler sig særligt indbudte. Og så nye eller lidt ordknappe gæster får en snaksalig borddame eller herre til bords.
Arrangér en quiz, så gæsterne får mulighed for at skifte plads og blive rystet sammen på ny i løbet af aftenen, når de tildeles en tilfældig quizmakker. Lav selv en quiz, eller find en på nettet.
Undersøg, om du kan lave maden selv frem for at bestille. Måske der er en i lokalforeningen, der har erfaring med madlavning og kan hjælpe. Hjemmelavet mad holder prisen nede.
Sælg fysiske billetter, så også de, der har svært ved elektroniske køb, kan komme med. Reserver eventuelt 20 % til et analogt billetsalg.
Informér lokale aktører som lægehus, hjemmepleje og plejehjem om arrangementet, så de kan sprede ordet til mennesker, der kunne have god gavn af en hyggelig middag.
Find lokaler med tilgængelighed for kørestol og rollator.
Læs mere om det gode værtskab her: www.aeldresagen.dk/detgodevaertskab
Knud Erik giver en hjælpende hånd i Esbjerg
Der bliver hængt billeder op, lappet huller og skruet på vandrør, når Knud Erik rykker ud og giver en hånd med store og små opgaver. Der er også altid tid til kaffe – og det sætter både Knud Erik og værter stor pris på
Da Kurt Søndergaard og hustruen Kirsten flyttede ind i deres nye lejlighed i Schaub Parken i Esbjerg, forløb næsten alt efter planen. Møbler og inventar kom hurtigt på plads. Og ægteparret, der havde sagt farvel til deres fælles hjem gennem 38 år, fandt sig hurtigt til rette på deres nye og helt nybyggede matrikel.
Der var bare ét problem. De kunne hverken få billeder eller lamper op at hænge.
”Bygningen er spritny, og selvom jeg har en boremaskine i værktøjskassen, var det, som om de nye vægge af beton, hverken var til at hugge eller stikke i, ”fortæller Kurt.
Kurt og Kirsten havde med andre ord brug for en hjælpende hånd. Og præcis sådan en faldt deres søn over i den lokale avis, hvor Ældre Sagen Esbjerg månedligt annoncerer om assistance til små og lidt større opgaver i hjemmet netop under rubrikken ’Den hjælpende hånd’!
Bag tilbuddet står aktivitetsleder Knud Erik Bødker, der sammen med sine to ’kolleger’ Anders og Flemming i snart tre år har givet ældre i Esbjerg en hånd med stort og småt. Og det var da også Knud Erik, der dukkede op hos Kurt og Kirsten, da de havde brug for hjælp til lamper og billeder.
Hænderne rigtigt skruet på
”Jeg har arbejdet som autodidakt håndværker hele mit arbejdsliv, så jeg har nok hænderne rigtigt skruet på. Og da jeg gik på pension og begyndte at dalre rundt derhjemme uden så meget at lave, begyndte jeg nok at kede mig en smule”, fortæller Knud Erik.
Jeg kan godt lide, at der er noget konkret at mødes om
Derfor sprang han til med det samme, da han blev kontaktet af Esbjergs lokalafdeling med henblik på at være med i den relativt nystartede aktivitet ’Den hjælpende hånd’.
Tid til en sludder
”Det virkede som det helt rigtige. Jeg kan hjælpe med en konkret opgave, men også gøre en forskel for mennesker, som ikke kommer så meget ud eller ikke ser så mange andre, for vi skal selvfølgelig lige have en kaffe og en sludder, når opgaven er overstået,” fortæller Knud Erik.
”Det er faktisk det, der er mest meningsfuldt for mig. At gøre en forskel i andres liv. Uanset om det er at hænge billeder op, lappe en væg, skrue lidt på et vandrør eller have en hyggelig snak om vind og vejr, og hvad der ellers måtte røre sig over en kop kaffe.”
Selvom kaffen og sludderen altså er af stor betydning for Knud Erik, har han aldrig overvejet at blive besøgsven.
Knud Erik
”Jeg kan godt lide, at der er noget konkret at mødes om. Noget, der skal laves eller fikses. Og så passer fleksibiliteten mig også rigtig godt,” forklarer han.
Fleksibilitet er vigtigt
”Der er ikke en fast dag, der skal aflægges et besøg. Jeg rykker ud, når det passer ind i kalenderen – i min egen og hos den, der skal have lavet noget. Det passer mig godt,” siger han.
Det samme gælder Anders og Flemming, der sammen med Knud Erik udgør rygraden af ’Den hjælpende hånd’ i Esbjerg. Og ser man ud over Ældre Sagens frivillighedslandskab, er det da også det billede, der tegner sig. Især mænd vil gerne bruge deres frivillige timer på konkrete opgaver. Og så vil de gerne have indflydelse på, hvordan timerne skal lægges.
I Esbjerg fordeler de tre mænd opgaverne mellem sig, efter hvem der er fri til at lave dem, efterhånden som de tikker ind. Men de skæver også til hinandens kompetencer.
”Vi kan lidt af det hele allesammen. Men Anders har været tømrer, og Flemming er rigtig god til TV og andet elektronik, så vi sender selvfølgelig så vidt muligt den bedste mand til jobbet.”
Alle kan ringe og bede om hjælp. Den, der har behovet, opsøgende teams, venner eller pårørende.
Lamper kan ikke hænge hvor som helst Og sådan gik det som sagt også til, at Knud Erik havnede hjemme i stuen hos Kurt og Kirsten.
”Jeg spiller petanque i Ældre Sagen, og da jeg fortalte de andre, at vi snart ville få besøg af en fra ’Den hjælpende hånd’, var der straks en,
der udbrød: Så er det nok Knud Erik – det bliver hyggeligt!” fortæller Kurt.
Og det blev det.
”Knud Erik havde en god og noget stærkere boremaskine med. Alle lamper og billeder på nær et par enkelte, som vi var lidt i tvivl om, blev sat op. Og vi fik os en kop kaffe. Det var virkelig hyggeligt. Simpelthen så alletiders.”
Aftalen blev, at Knud Erik ville komme retur, når Kurt og Kirsten havde fundet ud af, hvor de sidste lamper og billeder skulle hænge.
”Det er jo sådan, at man skal tage sig lidt tid til at finde ud af, hvor ting skal være, når man flytter ind i noget nyt. Så jeg rådede dem til at tænke lidt over de sidste sager,” forklarer Knud Erik.
”Jeg har jo ikke travlt,” tilføjer han.
”Og så er det altid hyggeligt at komme tilbage til en kop kaffe og en god sludder.”
Og så er det altid hyggeligt at komme tilbage til en kop kaffe og en god sludder
SÅDAN KOMMER I GODT I GANG MED ’HJÆLPENDE HÅND’
Sørg for, at folk ved, at I findes! Indryk annoncer i lokalavisen, i Ældre Sagens nyhedsbrev og på lokalafdelingens Facebook-side. Og sæt evt. sedler op i supermarkeder, på biblioteker og andre steder, hvor folk samles.
Hvem kan hvad? Tal sammen i gruppen om jeres forskellige forcer, så I ved, hvem der bedst kan løfte en given opgave. Ingen behøver at være professionelle eller have særlige forudsætninger. Men nogle har måske mere flair for noget end andre. Og det er godt at få et overblik over kompetencer.
Hvad må man – og hvad må man ikke? Den hjælp, der udbydes, må ikke være konkurrenceforvridende. Det vil sige, at den ikke må kunne erstatte større håndværksarbejder. VVS- og elopgaver skal også typisk varetages af autoriserede håndværkere. Ældre Sagen har udarbejdet en vejledning, som findes på www.frivilligshoppen.dk/vare-tag/ hjaelpende-haand/
Vil du høre mere om muligheden for at oprette ’Hjælpende hånd’ hos jer?
Så kontakt konsulenter i frivilligafdelingen
Tine Schiller tsc@aeldresagen.dk
eller Louise Murman Spanning lms@aeldresagen.dk
Klar til valg: Det kæmper vi for i 2025
Kommunalvalget nærmer sig – og det er en vigtig mulighed for at sætte ældres hverdag på dagsordenen. Her er de tre mærkesager, Ældre Sagen vil løfte i hele landet. Din stemme som frivillig gør en forskel
Kommunalpolitik handler om hverdagen – også for ældre. Og med den nye ældrelov, 90.000 svækkede ældre, som oplever, at de ikke får den hjælp, der er brug for, og manglende plejehjemspladser i mange kommuner er der nok at tage fat på.
Derfor stiller Ældre Sagen skarpt på tre helt konkrete temaer til kommunalvalget i 2025: hjælp til at holde hjemmet rent, når man ikke længere selv kan, at blive mødt af velkendte ansigter i hjemmeplejen og retten til en plads på plejehjemmet, når der er brug for det.
De tre mærkesager er valgt, fordi de rammer lige ned i det, der fylder mest i mange ældres liv: at kunne bo i et rent hjem, at kende dem, der kommer og hjælper, og at få en plejehjemsplads, når det er nødvendigt.
Som frivillig er du en vigtig stemme i lokalsamfundet. Du er tæt på virkeligheden, og du møder både ældre og pårørende i øjenhøjde. Derfor har du også en særlig mulighed for at bringe Ældre Sagens mærkesager i spil – i samtaler, i lokalpressen, til valgarrangementer og til møder med politikere.
Rengøring handler om værdighed
I mange kommuner er rengøring blevet skåret ind til benet, og flere steder forsøger man at erstatte støvsugning med robotter, der ikke virker i ældres hjem. Det rammer livskvaliteten og giver utryghed – for hvem har lyst til gæster i et beskidt hjem? Rengøring er ikke luksus, det er en basal del af at kunne leve et godt liv.
Velkendte ansigter skaber tryghed
Alt for mange ældre oplever, at der kommer nye ansigter i hjemmet hele tiden. Det skaber usikkerhed og betyder, at den enkelte ældre må gentage sig selv gang på gang.
Læs mere om KV25, og find kampagnemateriale her: www.aeldresagen.dk/kommunalvalg www.aeldresagen.dk/fp-kv25
Med de samme medarbejdere, kan man sikre kontinuitet, kvalitet og ikke mindst tillid i hjælpen.
Der skal være nok plejehjemspladser
Flere ældre deler i dag færre pladser. Så kort kan det faktisk siges. Resultatet er, at nogle afvises i visitationen, selvom de har brug for pleje døgnet rundt. Det er en udvikling, der skal vendes. Kommunerne skal bygge flere plejehjem og samtidig sikre kvaliteten, så plejehjemmene rent faktisk er hjem, man har lyst til at bo i.
Har du talt med din politiker i dag?
Herunder finder du tre forslag til spørgsmål, du kan bruge i dialogen med dine lokale politikere. Og husk, at på Frivilligportalen finder du alt det materiale, du har brug for
I HJEMMET
Ældre Sagen mener:
Svækkede ældre skal have hjælp til at bo og leve i et rent hjem. Robotstøvsugere må være en hjælp – ikke en forhindring.
Spørgsmål til politikere:
– Hvordan vil du sikre, at ældre kan have et hjem, de trygt kan invitere gæster i?
– Synes du, ældre skal ændre indretningen af deres hjem, for at en robot kan støvsuge?
– Har kommunen selv indført robotstøvsugere på rådhuset, hvis det er en så god løsning?
VELKENDTE ANSIGTER
Ældre Sagen mener:
Ældre, der får hjælp, skal kende og være trygge ved dem, der kommer i hjemmet.
Spørgsmål til politikere:
– Vil du være med til at fastsætte et maks. antal personer, der må komme i det enkelte hjem?
– Skal ældre selv kunne bestemme, hvordan og hvornår de ønsker hjælpen?
– Hvordan vil du sikre, at leverandørerne overholder reglerne om kontinuitet?
FLERE PLEJEHJEMSPLADSER
Ældre Sagen mener:
Der skal bygges flere plejehjem – og de skal være steder, hvor man har lyst til at bo.
Spørgsmål til politikere:
– Hvad vil du gøre for at sikre, at der er nok plejehjemspladser – nu og i fremtiden?
– Hvordan vil du sikre kvalitet, selvbestemmelse og gode rammer på plejehjemmene?
– Hvad gør kommunen for at vejlede ældre, der får afslag på en plads?
Rejseholdet er klar
Der er nok af lokalpolitiske emner at sætte fokus på op til kommunalvalget den 18. november. Og I står ikke alene.
Rejseholdet er klar til at rykke ud med støtte
Rejseholdet er Ældre Sagens politiske støttefunktion ude i landet. Holdets væsentligste opgave er at bidrage til at styrke det lokale ældre- og sundhedspolitiske arbejde og gøre det lettere for jer at få lokalpolitisk indflydelse.
Rejseholdet består af konsulenter fra sekretariatets Frivilligafdeling, Samfundsanalyse og Kommunikation. De arbejder tæt sammen med lokalafdelinger, koordinationsudvalg og sundhedsudvalg.
Hvis I har brug for at hurtigt telefonisk møde, kan I kontakte Rejseholdet. Det kan også være, I gerne vil holde et fysisk møde i afdelingen. Så rykker Rejseholdet ud, for de er klar til at hjælpe jer godt igennem den vigtige valgkamp.
Rejseholdet tilbyder at:
- hjælpe med at forberede møder med politikere og embedsmænd
- holde oplæg og workshops om ældrepolitik
- hjælpe med at skrive debatindlæg og pressehistorier
- levere fakta og analyser om ældreområdet i jeres kommune
- bidrage til at styrke samarbejdet med de socialhumanitære frivillige og andre organisationer.
Kontakt
Rejseholdet:
Line Bjerregaard Øst- og Midtjylland Tlf.: 21 43 75 74 lb@aeldresagen.dk
Steen Kabel Hovedstaden og Nord- og Sydjylland Tlf.:23 81 82 59 sk@aeldresagen.dk
Tina Hosbond Sjælland og øerne Tlf.: 91 17 85 40 th@aeldresagen.dk
Ole Riisgaard Tlf.: 21 66 56 01 or@aeldresagen.dk
Sådan lykkes et borgermøde: Greve viser vejen
Lokalafdelingen i Greve deler erfaringer med at tilrettelægge effektive
borgermøder
– en vigtig demokratisk platform op til KV25
Hvis et borgermøde med flere hundrede deltagere skal blive en succes, kræver det præcis planlægning – og 10-12 frivillige. Hverken flere eller færre.
Det fastslår May Grandahl og Klaus Stampe Pedersen, henholdsvis formand og 2. næstformand i Ældre Sagen Greve. Sammen har de stået i spidsen for flere store borgermøder, senest i april om den nye ældrelov og igen her til efteråret op til kommunalvalget.
Tidspunktet for mødet er afgørende. Og netop det blev en læring i Greve:
“Vi opdagede, at Greve Erhvervsråd havde planlagt et borgermøde samme dag, også om kommunalvalget. Og så var vi nødt til at sadle om. Vi skal ikke konkurrere om vores borgere,” fortæller May.
Arbejdsgruppe med klare roller
I det daglige står en kernegruppe på fire-fem personer – formandskabet og et bestyrelsesmedlem med stærke administrative evner og føling for ældreområdet helt ud i yderste led –for det ældrepolitiske arbejde. Når et
borgermøde skal planlægges, sætter de gang i rekrutteringen af frivillige. Det er ikke altid nemt.
“Det ældrepolitiske holder mange sig fra. Mange synes, det er for svært. Men borgermøder vil de gerne være med til at arrangere,” fortæller Klaus.
Tæt dialog med kommunen
Erfaringen er, at personlig henvendelse virker bedre end generelle mails.
“Det giver mere at spørge nogle frivillige direkte end at sende en mail ud
Det ældrepolitiske holder mange sig fra. Mange synes, det er for svært. Men borgermøder vil de gerne være med til at arrangere
til alle. Mailen giver dog lidt respons,” siger han.
May og Klaus repræsenterer Ældre Sagen i faste møder med kommunen: To årlige møder med politiske udvalg, halvårlige møder med borgmesteren og tre til fire årlige møder med chefen for Center for Sundhed og Pleje.
"Det opfattes som fortrolighedsrum, men vi lægger ikke fingrene imellem, hvis der er noget kritisk, der skal tages op", understreger Klaus.
Roadmap skaber struktur
Et borgermøde er en omfattende operation, som kræver overblik og samarbejde. Hele bestyrelsen, flere frivillige og også rejseholdet skal involveres.
"Vi laver simpelthen et såkaldt roadmap for borgermødet, som indtil mindste detalje fortæller, hvem der skal gøre hvad og hvornår. Der er virkelig mange detaljer, der skal tænkes på, lige fra hvem der skal inviteres i kommunen til toiletforhold, køreplan, invitationer, kaffe og evaluering af borgermødet", siger Klaus.
Resultater og eksempler
Et borgermøde garanterer ikke nødvendigvis konkrete resultater, men det kan gøre en forskel. Sidste år blev rejst en sag, som hurtigt fik effekt.
“Kommunen havde flyttet et stort gymnastikhold væk fra Greve Idrætsog Fritidscenter til nogle efter gymnasternes mening knap så egnede lokaler. Efter borgermødet vendte gymnastikholdet tilbage til hallen, hvor de allerhelst ville være, fortæller May.
Hvad er et borgermø de?
Et møde for borgerne i fx en kommune eller bydel, hvor man kan diskutere og tage stilling til fælles anliggender som eksempelvis by- og lokalplaner.
Husk at annoncere
– i lokalafdelingens halvårsprogram
– i lokalavisen Sydkysten
– på Ældre Sagen Greve og i lokale Facebook-grupper
– med flyers til egne og andres arrangementer
– i nyhedsbrev
– på www.aeldresagen.dk/greve
Tjekliste til borgermøde
– Roadmap: Hvem gør hvad hvornår
– Lokaler og logistik
– Invitationer og flyers
– Udvælgelse af deltagere og politikere
– Tjekskemaer til planlægning
– Hvem byder velkommen og faciliterer?
– Gruppeinddeling og roller (bordformænd/referenter)
– Evaluering og opfølgning
– Invitér borgmester, udvalgsformænd og centerchef til opsamling
Læs mere på: www.aeldresagen.dk/fp-kv25
En opvisning i ren livsglæde
I Dragsholm har de byttet om på rollerne, når der inviteres til gymnastikopvisning. Her er det nemlig ikke forældrene, der kommer for at se deres børn, men børn, svigerbørn og børnebørn, der møder op for at se de i ældste i familien folde sig ud
En veloplagt march slår takten an og sætter indmarchen i gang. Fanebæreren går først med Dannebrog højt hævet over hovedet efterfulgt af en lille skare gymnaster. I ens hvide T-shirts og med farverige vimpler bundet om livet.
Man kunne nemt få den tanke, at tiden er blevet skruet tilbage.
Men vi er ikke til gymnastikopvisning anno 1960. Og det er ikke purunge gymnaster, der netop har indtaget gulvet. Ej heller stolte forældre, der klapper ivrigt fra lægterne.
Nej, disse gymnaster er ingen vårharer. Tværtimod er de fleste om ikke hvide så i hvert fald grå på toppen. Og publikum består ikke af begejstrede fædre og mødre. Men af børn, svigerbørn og børnebørn, der er kommet for at se de ældste i familien folde sig ud. Med store øjne og vinkende flag i hænderne.
Del glæden med andre
Vi er til den årlige gymnastikopvisning i Ældre Sagens lokalafdeling i Dragsholm. Måske den eneste af sin slags i landet.
”Jeg har i hvert fald ikke hørt om andre,” siger Ole Holst, der er aktivitetsleder og formand.
”Og jeg har ellers spurgt vidt og bredt. Der er masser af gymnastikhold rundtom i landets lokalafdelinger. Men ingen – eller i hvert fald få – der laver opvisninger.”
Og det er en skam, mener Ole.
”Det er jo ren livsglæde det her. En opvisning i fællesskab og i at have det godt, simpelthen. Det ville jeg ønske mange flere gjorde.”
Ole fik i idéen til en opvisning, umiddelbart efter at han tog Ældre Sagens uddannelse som gymnastikinstruktør og startede sit første hold op for ti år siden.
”Det er måske en lidt gammeldags facon med en opvisning, men den holder endnu. Og det er jo skønt for alle at dele det, der gør dem glade, med andre. Det gælder for børn og for unge. Men jo også for ældre.”
”Og så ser det jo flot ud.”
Zorba-dans og Matador-nostalgi
Klassiske græske toner sætter gang i en kædedans, og gymnasterne bevæger sig stadig hurtigere rundt i tre cirkelformationer. Løfter sig op og sænker sig i takt med musikken. En form for Zorba-opvarmning, om man vil.
Det er jo ren livsglæde det her.
En opvisning i fællesskab og i at have det godt, simpelthen
Herefter følger et mere nostalgisk indslag til tonerne af Bent Fabricius-Bjerres Matador-klassiker. Og en gymnastikrutine, der kunne have været instrueret af selveste Kaptajn Jespersen, foldes ud.
Gymnasterne løsner de farverige vimpler om livet, der viser sig at være elastikker til udstræk og styrkeøvelser.
Der er godt 40 deltagere på gymnastikholdet i Dragsholm. Kun en lille håndfuld har ikke lyst til at deltage i opvisningen.
”Og det er selvfølgelig helt i orden. Men når jeg fortæller nye, at vi laver opvisning, synes de fleste, det lyder sjovt,” siger Ole.
”Især, når jeg fortæller, at de endelig skal invitere deres forældre til at komme og se på,” griner han.
Og selvom forældrene udebliver, så kommer famili-
erne. Børn og børnebørn, svigerbørn og oldebørn. Flere kommer endda igen år efter år. Det bliver en tradition at se farfar, mormor eller olde til gymnastikafslutning.
Byttet om på rollerne
På den måde bliver der byttet rundt på rollerne. Det er pludselig de ældste i familien, der får hovedrollen. Men de yngste bliver publikum.
”Det lader til, at alle nyder det,” siger Ole.
På gulvet er gymnasterne nået til sidste indslag. Det er Birthe Kjær, der tager over med det lette og lyse 1960’er-sommerhit ”På en lille gade i Paris”
Ole, der med front mod gymnasterne har instrueret hele seancen, vender sig nu mod publikum.
”Kom og vær med! Op af stolene, op med armene,” opfordrer han.
Og der står de så. Et publikum af børn, svigerbørn og børnebørn med løftede, vinkende arme over for de grånende gymnaster, der vinker tilbage fra deres pladser på gulvet.
Der er smil og latter, stor glæde. Og bevægelse.
Bagefter løber to små lyshårede piger tværs over gulvet og hopper op i armene hos deres farfar. Gymnastikopvisningen i Dragsholm har været en stor succes. For alle generationer.
SÅDAN SÆTTER DU GANG I EN OPVISNING
Vælg det bedste ud
Udvælg de bedste rutiner fra gymnastikprogrammet – og dem, der tager sig flottest ud! Sørg for, at alt er øvet godt igennem i løbet af sæsonen, så alle deltagere er trygge og føler sig velforberedte.
Husk, det er en fest
Opvisningen markerer en festlig sæsonafslutning. Sørg for en kold vand og lidt grøntsagsstænger til deltagere og gæster, så alle kan få sagt ordentligt farvel – og på gensyn!
Weekender er bedst
Voksne børn skal på arbejde, og børn og unge skal i skole, så læg arrangementet i en weekend, så alle kan nå med.
Didde er kommet for at se sin mor, Elisabeth
”Vi har det sådan i vores familie, at vi gerne vil være der for hinanden og vise interesse for hinandens liv. Så vi gør os altid umage for at stille op, når nogen skal noget, der er vigtigt for dem. Og det er jo så dejligt at se min mor så glad og energisk og fuld af liv. Min datter ville også gerne have været her, men kunne ikke i dag. Ellers var hun helt sikkert kommet for at se mormor lave gymnastik.
Didde Søbo Nørgren
”Det gør mig så stolt og glad, at min datter kommer og ser med. Jeg vil jo også
så gerne være en del af hendes og mit barnebarns liv. Og få et indblik i alt det, der er vigtigt for dem og gør dem glade. Så det er skønt at mærke, at de også har det sådan med mig.”
Elisabeth Søbo Nørgren
Charlotte er kommet for at se sin bedstefar, Mogens
”Da min farmor døde, betød motionen meget for min farfar, fordi det fik ham i gang og ud at få nogle oplevelser. Han begyndte til orienteringsløb og på gymnastikholdet her. Det har været rigtig godt for os i familien at se. De har jo altid været en enhed, de to, så vi var selvfølgelig bekymrede. Der er bare fuldt af liv og fællesskab på det gymnastikgulv. Det gør mig glad på hans vegne, men også på mine. For det bliver jo også mig en dag!”
Charlotte Thiemke Jensen
”Ved du hvad, da jeg spurgte min familie, sagde de alle sammen: ’Vi kommer!’
Og nu er de her. Det er fantastisk. Jeg mistede min kone i 2011, og vi savner hende stadig meget allesammen, men det betyder alt, at vi er sammen som familie, alt simpelthen. Jeg er meget glad for, at de er her.”
Mogens Henning Jensen
Agnes og Asta er kommet for at se deres farfar, Jens ”Vi har set farfar lave gymnastik tre gange. Jeg kigger nok mest på ham, for han er jo min farfar. Men de andre er også gode. Jeg synes, de er seje.”
Agnes, syv år (og Asta)
”Det betyder alt, at de er her. Jeg har tre voksne drenge, som jeg har kørt land og rige rundt til fodboldkampe, da de var små. Jeg har nydt at se dem spille hver eneste gang. Jeg er jo selv gammel boldspiller. Og nu, hvor jeg ikke kan holde til boldspil mere, er det godt at holde kroppen i gang med gymnastikken. Mine drenge er kommet til gymnastikopvisningen de seneste år. Så nu har vi byttet roller. Nu kommer de og kigger på mig. De har tit mine børnebørn med. Og det er jo helt fantastisk skønt.”
Jens Sørensen
FRIVILLIGE STEMMER
Det er vigtigt at hjælpe den ældre generation med IT-sikkerhed
Jeg kan godt lide at hjælpe andre. Derfor opsøgte jeg Ældre Sagen for at blive IT-frivillig og det er jeg virkelig glad for.
Jeg hedder Patrick Asmussen og er 18 år. Jeg bor i Aagaard og går på teknisk gymnasium i Vejle. Jeg har været IT-frivillig i halvandet år.
Det begyndte med, at jeg var medlem af en gruppe på Facebook, der hjalp folk med IT-problemer. I den gruppe var der en, der foreslog at jeg kontaktede Ældre Sagen Egtved.
I dag kører jeg selv ud og hjælper folk med deres computer, mobil eller printer, men i begyndelsen måtte formanden, Erik Qvist, køre mig rundt i sin bil, for jeg var ikke gammel nok til kørekort. Til gengæld kunne Erik så lære lidt fra sig.
Men folk i lokalområdet kender for lidt til, at vi kan hjælpe dem med IT-problemer. For så tror jeg, vi ville få mange flere henvendelser.
Jeg går meget op i digital sikkerhed. Det betyder for eksempel, at når folk skriver deres password på computeren eller mobilen, så vender jeg hovedet den anden vej. Jeg må og skal ikke se deres koder. Heller ikke på papir. Og jeg hjælper dem heller ikke med at lave en kode. Det skal de gøre selv. Jeg har også lavet en flyer med gode råd til at undgå svindel på nettet.
Til daglig arbejder jeg nemlig med cybersikkerhed. Min plan er efter gymnasiet at gå ind i forsvaret og tage cyberværnepligt. Det tager ti måneder.
De mennesker, jeg hjælper, har meget forskellig tilgang til IT. Jeg har netop hjulpet et ægtepar med at få en printer til at virke. Konen havde fået koblet computeren til printeren, men kunne ikke få mobilen til at snakke med printeren.
Jeg gør meget ud af at forklare, hvad det er, jeg gør. Hvis det giver mening. For hvis dem, jeg hjælper, forstår det, kan de måske klare det selv næste gang. Og så vil jeg da ikke lægge skjul på, at mit frivillige arbejde ser godt ud på mit CV.
Min kammerat tænker også på at blive IT-frivillig. Han vil gerne lære noget mere, og jeg havde ham med ud til et besøg, for at han kunne se, hvad det hele gik ud på.
Patrick Asmussen, IT frivillig
Sådan får du fingre i lokaler – og beholder dem!
Led bredt Tænk kreativt og ud af boksen. Kontakt kommune og offentlige institutioner, fx plejehjem, skoler eller biblioteker. Men hav også øje for, at private beboerforeninger eller organisationer kan have beboerhuse eller aktivitetslokaler, de gerne låner ud til et godt formål.
Spred ordet
Flere leder bedre end få, så spred ordet, så alle i lokalafdelingen er klar over, at de gerne må have øjnene åbne for mulige lokaler. Måske kender de til et oplagt lokale i deres nærområde, som de bare ikke har tænkt over kunne egne sig til en aktivitet i Ældre Sags-regi.
Forklar formålet
Det er altid godt at give en grundig beskrivelse af formålet med lån af et lokale. Og gå gerne i detaljer med den aktivitet, der skal afholdes. Når administratorer eller ejere får indblik i, at der er tale om et gratis tilbud, som udelukkende er båret af frivillige kræfter, er de ofte mere lydhøre.
Overhold aftaler
Sørg for at have klare aftaler om, hvordan I får adgang til lokalet, og hvilken stand I efterlader det i. I kan eventuelt skrive en lille kontrakt på betingelserne, så alle parter er enige om, hvordan der skal ryddes op eller gøres rent og låses efter brug.
Inge Merete Nielsen er på besøg på Døveskolen i Fredericia, da hun får idéen. Hun er her i virkeligheden for at undervise i faldteknik. Men da hun står i det store, lyse lokale, tænker hun, at det er et lokale, der da også glimrende kunne egne sig til stolemotion.
Inge Merete er nemlig frivillig i Ældre Sagen Fredericia og ansvarlig for stolemotion, og derfor har hun altid øje for nye mulige lokaler, når hun kommer rundt i lokalområdet. Det er en af grundene til, at det er lykkedes hende at finde husly til lokalafdelingens intet mindre end i alt 16 stolemotionshold i en tid, hvor det ellers er blevet langt sværere at finde lokaler til frivilligaktiviteter og -arrangementer end før.
”Det handler om at tænke kreativt,” siger Inge Merete.
”Og så handler det om at turde være lidt fremme i skoene og kaste sig ud i at spørge. Det har jeg altid gjort. Og jeg har faktisk aldrig fået et nej.”
Næsten alle lokaler kan bruges – bare der er kaffe For Inge Merete begyndte det, da hun opdagede, at der var lokaler, der ofte stod tomme i den boligforening, hun selv bor i. Hun tog fluks kontakt til administrationen. Og da hun først fik et ja der, tog hun efterfølgende kontakt til flere andre boligforeninger, der også sagde ja til at stille deres lokaler til rådighed for lokalafdelingens stolemotionsaktivitet.
Boligforeningernes lokaler udgør i dag den største andel af de lokaler, lokalafdelingen afholder stolemotion i, men Inge Merete har også aftaler med en kirke om lån af et konfirmationslokale, med en folkeskole om lån af en gymnastiksal, med kommunen om lån af lokaler på plejehjem og aktivitetscenter og med private beboerforeninger om lån af deres aktivitetshuse.
”Alle lokaler skal jo ikke nødvendigvis kunne det samme. Det er klart, at der helst skal være nem adgang for kørestol og rollator, da deltagerne jo kan være udfordret på deres mobilitet. Men vi har både større og mindre hold, så vi behøver ikke altid store rum at være i,” siger Inge Merete.
”Det vigtigste er faktisk, at vi har adgang til et lille køkken. For det sociale er en stor del af aktiviteten. Og vi synes, at alle hold skal kunne samles om en kop kaffe til sidst.”
I Fredericia er de lykkedes med at finde masser af husly i en tid med mangel på lokaler
Beboerhuse, gymnastiksale og konfirmationslokaler. I Fredericia
tænker de kreativt, når de skal finde nye lokaler til deres aktiviteter. Det er der nemlig brug for i en tid, hvor det bliver stadig
sværere at finde husly
Inge Merete
Enkelte gange har Inge Merete oplevet, at hun er blevet spurgt til, om lokalafdelingen kan betale for lån af lokalerne. Men den forespørgsel er ofte forstummet, når hun har forklaret, hvad lokalerne skulle bruges til.
”Jeg fortæller, at der er tale om et helt gratis tilbud til en gruppe mennesker, som virkelig har brug for at komme i bevægelse og har god gavn af at komme ud og se andre mennesker og indgå i sociale sammenhænge. Og at alle os, der er involveret, stiller vores tid og engagement til rådighed helt frivilligt. Og så er det typisk ikke så vigtigt med de penge alligevel,” siger Inge Merete.
Ikke mindst for boligforeningerne gælder det faktisk ofte, at de har nedskrevne målsætninger om netop at skabe aktiviteter for deres beboere. Og her er Inge Merete og Fredericias stolemotionshold helt oplagt.
”Så minder jeg dem om, at deres beboere jo også kan nyde godt af tilbuddet.”
Sådan vil det også være, hvis Inge Merete lykkes med at starte et nyt hold op på Døveskolen i Fredericia. Inge Merete har allerede spurgt, om skolen kunne have lyst til være med og stille et lokale til rådighed. Og de var bestemt ikke afvisende over for idéen.
”Og så er alle selvfølgelig velkomne!”
Lise Lotte Maiken
Sam
Hunden er menneskets bedste (besøgs)ven
Kan din hund blive en del af besøgstjenesten? Tag med til hundetest, og se, hvad det kræver af overskud og ro for at gøre en forskel i andre menneskers liv
Jamen hvem har vi dog her?” spørger Lise Lotte Christensen. ”Kom indenfor, kom indenfor,” fortsætter hun og åbner døren.
En smuk, kulsort labrador stikker nysgerrigt snuden indenfor sammen med sin ejer. Med sin muskuløse fremtoning og opvakte blik ligner han ikke det, de fleste ville forbinde med en lille, sød og rolig besøgshund. Men det er lige netop det, den seksårige labrador Sam og hans ejer, Maiken Skriver Poulsen, er mødt op for at finde ud af, om han kan blive.
Vi er til besøgsvensrollespil i Dansk Kennel Klubs indendørs træningshal i Ringsted. Og Lise Lotte, der er Adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub, er trukket i rollen som besøgsvært for at vurdere, hvordan Sam – og en række andre hunde - reagerer, når de kommer på besøg hos en fremmed i omgivelser, de ikke kender.
Adfærdskonsulenten sætter fluks gang i testen.
Hun åbner blandt andet en stor flagrende paraply, stikker en pose kanelgifler lige ind foran Sams snude og skubber med fuldt overlæg en raslende metaldåse på gulvet. Det giver et pludseligt og højt rabalder. Men Sam fortrækker ikke så meget som en mine. Han kigger bare nysgerrigt på hende, mens hans ejer stolt sender ham et anerkendende blik.
”Man er jo altid spændt på at se sin hund i aktion. Men jeg var nu aldrig i tvivl
om, at han ville klare det rigtig godt. Jeg kender jo min hund,” siger Maiken og lyser op i stort smil.
Det er ikke kun hunden, der testes
En lille time forinden har hun sammen med fire andre håbefulde hundeejere deltaget i et indledende informationsmøde om Ældre Sagens besøgsven med hund-ordning. Og om hvad der forventes. Ikke bare af de fremmødtes firbenede meddeltagere, men også af dem selv.
”Jeg ser ikke bare på hunden, men i høj grad også på mennesket,” fortæller Lise Lotte.
”For det er mennesket, der skal tage ansvar for besøget. Det kræver overblik og forudseenhed. Man skal have blik for, hvor Bing & Grøndahl-vasen står, så den ikke bliver slået omkuld af en logrende hale, og om vaniljekransene skal flyttes væk fra kaffebordet. Og vigtigst af alt, skal man selvfølgelig være opmærksom på, hvordan værten reagerer på hunden og omvendt. Det skal nemlig være rart at have besøg og rart at være på besøg – også for hunden.”
Det er derfor, Ældre Sagen og Dansk Kennel Klub har indledt et samarbejde om at teste hundene. Så både værter, frivillige og hundene får en god oplevelse.
”En ting er, at en hund er rolig og kan sine kommandoer. Men det er ikke sikkert, den har det sociale overskud, der skal til. Der er mange faktorer, der skal
Jeg ser ikke bare på hunden, men i høj grad også på mennesket
være på plads, for at det kan blive godt for alle parter,” fortæller Lise Lotte.
En hund kan noget helt særligt Med det på plads kan det til gengæld også blive rigtig godt.
Forskning viser nemlig, at samvær med dyr – fx en blød hund – kan sænke blodtrykket og hjertefrekvensen og frigive kærlighedshormonet oxytocin.
”For mennesker, der ikke kommer meget ud og får få besøg, kan det have stor betydning. Hunde kan noget andet end mennesker med deres ordløse, men fysiske nærvær. Og for mange, der har haft hund gennem et helt liv, kan et besøg også vække gode minder og fylde lidt af det tomrum, en hund har efterladt sig,”
siger socialhumanitær konsulent i Ældre Sagen, Louise Murman Spanning og fortsætter:
”Vi ved, at der generelt er stor efterspørgsel på at få besøg, så vi er meget interesserede i at få flere hunde og engagerede ejere med i besøgstjenesten og står klar med råd, vejledning og selvfølgelig hundetestdage.”
I træningshallen i Ringsted er labradoren Sam nået til en af de sidste prøver. Han skal vise, at han kommer, når hans ejer Maiken kalder. Hun er gået et godt stykke væk i den overdækkede hal og står med ryggen til, mens adfærdskonsulent Lise Lotte har fat i Sams halsbånd.
”Nu må du kalde,” siger Lise Lotte. Maiken kalder på Sam. Bare en enkelt gang. Så er den smukke sorte labrador på benene. Fra at være roen selv flyver han afsted hen over jorden. Han stopper lydigt op ved Maikens fødder til stor ros og kærlige klap.
Sam er bestået og første skridt på vej til at blive et besøgsvennepar er klaret.
Tre hunde klar til besøg
Majbritt Østerholt med Misti, en cavalier king Charles-spaniel på tre år
”Misti er så sød og imødekommende. Jeg kan se den glæde, hun spreder. Så hvorfor ikke tage hende med på besøg hos mennesker, der savner selskab?
Det er en tanke, jeg har haft et stykke tid. Men efter min fars død, har jeg fået tid til at gøre alvor af den. Jeg glæder mig til at dele min hund med andre og til, at de deler deres historie og interesser med mig – om det så er akvarel, have og blomster eller noget helt tredje.”
Dorte Musaeus og Ludvig, en irsk setter på fem år
”Jeg er besøgsven med min anden hund Victor, og nu skal jeg også ud på besøg med Ludvig. Jeg er uddannet pædagog, men blev alligevel overrasket over, hvor dårlige beboere på plejehjem er. Jeg tænkte, det var svært at gøre en forskel for dem. Men det kan hunde. De når ind til dem på en måde, vi mennesker ikke kan. Og hvis jeg kan sprede bare et lille glimt af glæde med en glad og logrende hund, synes jeg, det er det værd.”
HVAD SKAL DIN HUND KUNNE FOR AT BLIVE BESØGSHUND?
Hunden skal være mindst to år, sund og rask, velplejet og ansvarsforsikret. Den skal være social og positiv over for nye mennesker og omgivelser. Og så skal den gå pænt i snor, lave ’sit’ og ’dæk’ på kommando og komme, når du kalder. Og så skal den generelt rolig adfærd – også i nye omgivelser.
Gurli Bülow og Leo, en cavalier king Charles-spaniel på syv år
”Jeg er faktisk selv lidt tilbageholdende og ville egentlig ikke have haft mod på at blive besøgsven uden Leo. Jeg ville være bekymret for, om jeg kunne få en god samtale i gang. Men når man kommer med en lille, sød hund, er der jo noget at starte en samtale om, og så er jeg sikker på, at snakken nok skal flyde. Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang.”
Hvad skal du kunne for at blive besøgsven med hund?
Du skal være nysgerrig på et ældre menneskes liv og have lyst til at investere lidt af din tid og lidt af dig selv. Og så skal du have en god med kontakt og forståelse for din hund.
Sådan kommer I i gang
Din lokalafdeling kan formidle kontakt til en lokal hundesagkyndig – det koster ikke noget for dig. Eller du og din hund kan deltage i en af Ældre Sagens hundetestdage. Består din hund, kan du tale med lokalafdelingen om at blive besøgsven.
For mere info og datoer se: https://aeldresagen.dk/hundetestdage
Dorte Musaeus & Ludvig
Majbritt Østerholt & Misti
Gurli Bülow & Leo
Læsning som dåseåbner
Den 22. maj afholdt Ældre Sagen i samarbejde med Læseforeningen konferencen Læsefællesskaber som vej til mænds fortrolighed. Mere end 130 mennesker deltog og hørte blandt andet erfaringer fra læsefællesskaber i Vejle, Odense og på Bornholm, hvor mænd mødes og får læst en tekst op, som de efterfølgende taler om. Det har vist sig at være en rigtig god måde at skabe fortrolige rum for mænd på.
Læs mere og se en video fra et læsefællesskab i Vejle på www.aeldresagen.dk/skab-mandefaellesskaber
TUSIND TAK
til alle jer, som var med til at dele postkort ud om Æl dretelefonen i anledning af samtalelinjens etårsfødsels dag den 3. juni.
Vi fik i løbet af det første år over 5.200 opkald. Det er over al forventning. Men vi vil gerne nå ud til endnu flere. Derfor var over 100 frivillige med til at dele postkort ud om Ældretelefonen i dagene omkring den 3. juni.
Tak til alle jer, der hjælper os med at udbrede kend skabet til Ældretelefonen. Med jeres hjælp ude i lokal områderne, kan vi nå ud til endnu flere, som kan have gavn af at ringe til Ældretelefonen. Jeres hjælp er meget værdsat.
Du kan læse mere om Ældretelefonen her: www.aeldresagen.dk/aeldretelefonen
Arbejder du med demens?
Find viden og redskaber her
Hvordan inddrager du bedst mennesker med demens i aktiviteter - og hvordan håndterer du deres pårørende? Der er mange ting, som det er godt at vide noget om, og vi bliver hele tiden klogere med ny forskning og flere projekter hjemme og i udlandet. Og du kan finde det hele på Frivilligportalen.
Derfor er Facebook effektivt til at dele jeres budskaber
I en tid hvor fællesskab og synlighed er vigtigere end nogensinde, er Facebook en oplagt platform i din lokalafdeling
– og her er hvorfor:
Nem og hurtig kommunikation
Facebook gør det let for jer at dele nyheder, arrangementer og opdateringer med medlemmer og interesserede. Et opslag kan nå mange på kort tid.
Stærkt fællesskab
Med Facebook-grupper og sider kan jeres lokalafdeling skabe et samlingspunkt, hvor medlemmer og interesserede kan stille spørgsmål, dele billeder og engagere sig i lokalmiljøet.
Synlighed og flere frivillige
En aktiv Facebook-side gør det lettere at tiltrække nye medlemmer og frivillige. Når folk ser jeres aktiviteter på Facebook, kan de blive nysgerrige og inspireret til at være med.
Arrangementer
Begivenheder på Facebook er en god måde, hvorpå man kan invitere til arrangementer, holde styr på tilmeldinger og minde folk om, hvad der sker lokalt.
Dialog
Facebook giver jer mulighed for at være i direkte dialog med medlemmer og lokalsamfundet. Det skaber en åben og inkluderende kultur, hvor alle føler sig velkomne.
Har I brug for hjælp til Facebook – eller til at komme i gang med mediet?
Skriv eller ring til vores Facebook-support alle onsdage og fredage: FB-support@aeldresagen.dk +45 21 67 02 29 Telefonerne er åbne kl. 10-11.
Folkemødet er sagen
På forsommerens Folkemøde var Ældre Sagen i høj grad med til at præge debatterne. Her stod Ældre Sagen også bag en digital inklusionspris til dem, som arbejder for, at ingen bliver ladt tilbage. Og ja, Statsministeren lagde også vejen forbi til en snak.
SKRIV TIL AKTIV
– vi vil så gerne høre fra dig!
Har du en god historie fra din lokalafdeling, så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Det kan være alle mulige historier fra din hverdag som frivillig. Fx hvis du har været med til at starte en ny aktivitet, som er en succes, og som andre lokalafdelinger kunne blive inspireret af, eller I hos jer griber rekruttering an på en anderledes måde, som giver pote. Det kan også være, du vil fortælle om, hvordan det er at begynde som frivillig – eller noget helt fjerde, som andre frivillige kan blive inspireret af til et bedre og sjovere frivilligliv i Ældre Sagen.
Skriv en mail til os: aktiv@aeldresagen.dk. Så kan det være, at det kan blive til en historie i Aktiv.
Vi glæder os til at høre fra dig. :-)
Reparationscaféer: fællesskab, genbrug og grøn omstilling
IÆldre Sagens reparationscaféer mødes frivillige med hænderne skruet rigtigt på og mennesker med defekte brødristere, symaskiner og støvsugere. Her handler det ikke kun om at give nyt liv til gamle ting, men også om fællesskab, bæredygtighed og grøn omstilling.
Kontakt frivilligkonsulent Katrine Sølyst Heinild på ksh@aeldresagen.dk eller 51 33 56 47, hvis I vil høre mere om, hvordan I kommer i gang med jeres egen reparationscafé.
Få synliggjort jeres behov for nye frivillige med et opslag på frivilligjob.dk Opret et opslag i dag!
Læs mere på Frivilligportalen om, hvordan du gør www.aeldresagen.dk/ opret-dit-opslag
Du kan også læse Aktiv på din computer eller iPad.
Ups! Røg dit Aktiv-blad ud med bunken af aviser, uden at du fik det læst? Er du kommet i tanke om en artikel fra sidste år, du gerne vil læse igen, eller foretrækker du bare at læse på skærmen? Så husk, at dit nye Aktiv og de ældre udgaver ligger på nettet.
Find det her: www.aeldresagen.dk/aktiv Pssst!
Lokalemangel?
Fredericia har knækket den.
LÆS HVORDAN PÅ SIDE 23
OPVISNING I
FÆLLESSKAB
LÆS HISTORIEN PÅ SIDE 16
Spil spillet til KV25
Det var en bragende succes på årets folkemøde, da udvalgte politikere spillede Ældre Sagens spil ’I mål med ældreplejen’. Spillet understreger den alvorlige pointe, at det er alt for tilfældigt, om du får den hjælp og pleje, du har brug for. Brug spillet til at skabe opmærksomhed og debat på en anderledes måde.
Bestil kampagnematerialer og hold dig opdateret på Frivilligportalen: www.aeldresagen.dk/fp-kv25