4 minute read

Få nye til bestyrelsen

Next Article
It og kaffehygge

It og kaffehygge

Få nye med I BESTYRELSEN

Rammende tekster i annoncer og på plakater kan være med til at få helt nye kræfter ind i bestyrelserne. Spørg bare Elly fra Præstø lokalafdeling, der har fået Paul med ombord – ikke bare som medlem, men som helt ny formand.

Det kan til tider være op ad bakke at skaffe medlemmer til lokalafdelingernes bestyrelser. Og efterslæbet fra et år præget af restriktioner har ikke gjort det nemmere. I Præstø lokalafdeling har der alene i år været fire bestyrelsesmedlemmer, der har trukket sig. Elly Sølvtofte, der er bestyrelsesmedlem, overvejede selv at stoppe.

”Vi har haft en fin bestyrelse med en god formand i spidsen i mange år, men flere var ganske enkelt kørt trætte i arbejdet på grund af corona, og det var jeg også selv. Samtidig ville jeg være så ked af at se lokalafdelingen lukke, fordi der ikke var nok tilbage i bestyrelsen,” siger Elly.

Lokalafdelingen prøvede de sædvanlige kanaler og efterlyste medlemmer via deres hjemmeside og en lokal hjemmeside i Præstø. Men ingen bed på.

Har stadig ild bagi

Derfor tog de kontakt til foreningskonsulent Bente Petersen, som hjalp med at skrive en tekst. Den blev både indrykket som annonce i Sydsjællandsk Tidende og trykt på plakater, der blev sat op i nærområdet.

FÅ NYE MEDLEMMER I LOKALBESTYRELSEN 5 gode råd

Nedsæt et udvalg i bestyrelsen, der fx ud fra medlemslisten skal spørge to-tre personer – mange vil jo gerne.

Lav en plakat, og annoncer i jeres blad, i lokalavisen, i nyhedsbrevet, i Det Sker, på frivillig.dk, etc. Beskriv konkret, hvilke opgaver og områder I vil have nye bestyrelsesmedlemmer til.

Vær med

En af plakaterne blev hængt op i den lokale boghandel, hvor Paul Schmolke arbejder. Eller det vil rettere sige ’arbejdede’. Han har nemlig solgt sin boghandel videre og hjælper de nye ejere, indtil han snart går på pension. Det var nærmest et tegn, at plakaten blev sat op her. ”I plakatens tekst var det både det med bestyrelsesarbejdet, der tiltrak mig, og så stod der noget om den indflydelse, som Ældre Sagen har, og at det var en god måde at få udvidet sit netværk på,” siger Paul og fortsætter: ”Jeg er en af dem, der har været gift med mit arbejde, og jeg kan mærke, at jeg nu i en alder af 75 år stadig har meget ild bagi. Den vil jeg gerne bruge på noget meningsfuldt, når jeg stopper mit arbejdsliv helt.”

Ud over Paul var der en mere, der reagerede på annoncen og plakaterne. Elly skrev også et opslag på Facebook, der fik endnu et medlem til at stille op. Resultatet er, at lokalafdelingen med tre nyvalgte bestyrelsesmedlemmer nu kan fortsætte.

Møder hjælp og åbenhed

Selvom Paul har en del erfaring med bestyrelsesarbejde fra sit tidligere arbejdsliv, så synes han, at teksten fra annoncen og plakaterne både henvendte sig til dem, der har erfaring fra tidligere og til dem, som kommer uden. ”Bestyrelsesarbejdet er slet ikke så farligt, som det kan lyde. Man behøver ikke at have en masse erfaring fra andre bestyrelser. Det gode er jo netop, at man kan komme med mange forskellige baggrunde. Jeg oplever en stemning af, at vi hjælper hinanden – ikke bare i lokalafdelingen, men også på tværs af landet,” siger Paul.

Han har nemlig allerede deltaget i et dialogmøde med andre formænd og i et mødeledelseskursus. På begge møder har han oplevet stor åbenhed fra de andre afdelinger og har både via øvelser til møderne og i frokostpauserne stiftet flere nye bekendtskaber.

Ny energi og gå-på-mod

Selvom Paul egentlig ikke havde ambitioner om en formandspost, bød han sig til i Præstø lokalafdeling, da ingen andre havde lyst. Elly er glad for, at det netop er ham, der er blevet valgt. ”Paul er jo næsten kun lige blevet formand, men jeg tror, at han bliver rigtig god. Han har et godt gå-på-mod og er god til at motivere andre. De nye medlemmer har givet ny energi, og jeg har i hvert fald fået lyst til at blive i bestyrelsen i nogle år endnu,” siger Elly.

SÅDAN KOMMER I UD TIL FLERE

Foreningskonsulent Bente Petersen fra sekretariatet har hjulpet Præstø lokalafdeling med at skrive teksten til annoncer og plakater. Hun anbefaler det som en effektiv metode til at nå bredere ud og nå dem, der ellers ikke bliver spurgt:

”Når der skal nye medlemmer ind i bestyrelserne, så er det oplagt at spørge i eget netværk og egne cirkler. Det er selvfølgelig en god måde at få nye medlemmer ind i en bestyrelse, men det kan også have den ulempe, at der måske er nogle, der ’aldrig bliver spurgt’,” siger Bente og fortsætter:

”Vi kan se, at rækkevidden bliver øget markant, når lokalafdelingerne annoncerer bredt, og det kan få helt nye kandidater til at stille op. For potentialet bliver selvfølgelig større, når du spreder budskabet ud til flere personer i det hele taget.”

Skriv en artikel i lokalavisen – eller få avisen til selv at skrive. Fortæl om medlemstal, antal frivillige og deres opgaver, og hvordan de trives. Beskriv alle de gode ting, I gør sammen og for medlemmerne.

Vær med

Forbered en ultrakort såkaldt ”elevatortale”, fx tre sætninger om arbejdet i bestyrelsen, så I siger det samme.

Bestil rekrutteringsmaterialet til hvert bestyrelsesmedlem, og tal det godt igennem på et møde. Find det her:

aeldresagen.dk/ rekrutteringsmateriale Få hjælp

til at lave plakater og annoncer hos marketingafdelingen design@ aeldresagen.dk

This article is from: