Kaffemik for alle

Ingrids kaffemik sætter gang i livsglæden 

Da sekretariatet opfordrede besøgstjenesterne til at invitere på kaffemik for at fejre samværet efter corona, sprang Ingrid til. Selvom det er godt at mødes én til én, er det nemlig også skønt at mødes mange sammen.

Der er umiddelbart ikke meget kaffe og kage over arrangementet. I stedet for kaffekander og kopper er der nemlig dækket op med højtbelagt smørrebrød, kølig hvidvin og grønne øl. Snakken går imidlertid livligt omkring bordene og bliver kun afbrudt af glade udbrud og latter. Så i den forstand lever sammenkomsten i det højloftede medborgerhus til fulde op til navnet og den grønlandske tradition for at samles om kaffe i hyggeligt og selskabeligt lag.

For det her – det er både hyggeligt og selskabeligt.

Det er Ingrid Prehn, der sammen med de to andre frivillige, Anna-Lise Stokholm og Agnes Castella, står bag det lokale arrangement, som er en del af et landsdækkende tilbud til alle 194 besøgstjenester. Ældre Sagens sekretariatet har nemlig, med økonomisk støtte fra Codan, sørget for, at besøgstjenesterne landet over har kunnet søge penge til en omgang kaffemik for besøgsvenner, værter og interesserede fra lokalsamfundet for at fejre, at vi nu kan være sammen igen. Og forhåbentlig få nogle flere til at snuse til opgaven med at være noget for andre ved et besøg.

Ingrid er aktivitetsleder af Fredensborg Besøgstjeneste, og hun kastede sig straks over opfordringen til kaffemik-kom-sammen i oktober. ”Vi trænger til det,” siger hun. ”Vi har alle brug for at komme ud og møde hinanden igen og sætte gang i de aktiviteter og relationer, som har været sat i bero så længe.”

Hyggeligt og ligeværdigt samvær

Ingrid har inviteret bredt til kaffemik i besøgstjenesten, for det er ikke kun de frivillige, der er velkomne, men i den grad også brugere af Ældre Sagens tilbud. Og så selvfølgelig ikke mindst nye interesserede, der enten er nysgerrige efter at tage del i aktiviteter, eller som måske har lyst til at blive frivillige. ”Det gode ved sådan en sammenkomst er jo netop, at den er for alle. Der er ikke skel mellem de frivillige og dem, der benytter sig af tilbud og aktiviteter. Vi er bare sammen på en hyggelig og ligeværdig måde, som vi alle kan nyde godt af,” siger Ingrid.

Det er Ea Rita Johansen og Marie Louise Ekstrøm enige med hende i. Marie Louise er frivillig, mens Ea, der er hjertesyg, er bruger af Ældre Sagens tilbud. Men i dag er de bare to kvinder, der nyder en god bid mad og et glas godt hvidvin i hinandens selskab. ”Man opbygger jo et venskab over så mange år. Og der er jo ikke nogen her, der er hævet over andre, bare fordi nogen af os har brug for en hånd i hverdagen,” siger Marie Louise. ”Nej, da,” udbryder Ea. ”Og hvis der var nogen her, der begyndte at gøre væsen af sig og skubbe rundt med os andre, så var jeg da også smuttet med det samme,” griner hun, men tilføjer så i et mere alvorligt tonefald: ”Her er der ikke forskel på frivillig og bruger. Vi mødes som de ligeværdige mennesker, vi er, og det er jo også derfor, at vi kan have det så morsomt og godt sammen i hinandens selskab.”

Kan ikke få armene ned

Ingrid har haft sommerfugle i maven op til arrangementet. ”Som man jo altid har, når man er vært,” siger hun.

Men nu kan hun ved selvsyn konstatere, at der ikke har været grund til bekymring. Alle fremmødte hygger sig noget så eftertrykkeligt omkring de opdækkede borde. Og da det er tid til underholdning, og en entertainer med guitar og en morsom indgangsreplik går på scenen, bryder latteren for alvor ud. ”Så kan man jo næsten ikke få armene ned,” siger Ingrid leende og skynder sig så at tilføje. ”Nej, det må du nok ikke skrive. Men altså man bliver jo så glad, når man kan se, at det lykkes.”

Det er lykkedes over al forventning. Og da kaffen og de fyldte chokolader bliver sat på bordet, er arrangementet i Fredensborg endda også blevet til en vaskeægte kaffemik.