Tanterne i Vallensbæk

Tanterne

fra Vallensbæk

Læsetanter, Børnehavetanter og Sprogtanter. Tanterne i Vallensbæk har mange navne, men fælles for dem er, at de kan give børn ro og nærvær i en tid, hvor alt ellers går flyvende stærkt. I spidsen står Inge Mauritzen, der er lykkelig for de mange fine generationsmøder.

Håret er kort og sølvgråt, øjnene milde og stemmen blød og sagte. Vivi Voldfrom læser op for en lille gruppe børn. En pige med fletninger læner sig tillidsfuldt ind til hende, mens en dreng kigger åndløst på hende med store brune øjne. De hænger ved hvert ord, hun siger. Og lytter, stille som mus. I dag læser hun op af en bog, men nogle gange fortæller hun om sit eget liv. Om en barndom med hinkesten, glansbilleder og hønseringe. Helt uden fjernsyn, computere og smartphones.

Vivi er 79 år gammel, børnene omkring hende er bare 5. Men da bogen er lukket, går snakken livligt. Det er et såkaldt generationsmøde, der er under afvikling i børnehaven Sommerfuglen i Vallensbæk. Og det går forrygende.

For snart otte år siden indledte Vallensbæk lokalafdeling og kommunen et projekt, der i al sin enkelthed gik ud på at skabe møder på tværs af generationer for at give børn i travle skoler og institutioner gode stunder med ro, nærvær og fortællinger fra en svunden tid. Læsetanterne, kom projektet til at hedde. I dag findes der også Børnehavetanterne, som sørger for højtlæsning for kommunens 2. klasseselever. Og sidste skud på stammen er Sprogtanterne, der skal fungere som supplement til arbejdet med at give sprogligt

FÅ GANG I GENERATIONSMØDERNE

Har du også lyst til at sætte gang i generationsmøder i din lokalforening, så hiv endelig fat i konsulent i frivilligafdelingen Katrine Sølyst Heinild: khs@aeldresagen.dk.

svage børn et større ordforråd og mere mod på at udtrykke sig.

Hverver tanter alle steder

Det er frivillig og PR-medarbejder i den lokale afdeling Inge Mauritzen, der siden projektets start har stået i spidsen for tanterne, og som sørger for både organisering og hvervning af nye tanter – og onkler.

”Jeg hverver på gaden, i Lidl, og når de går forbi min hæk. Den er heldigvis ikke så høj. Og jeg inviterer dem ikke kun med i projektet for børnenes skyld, men også for deres egen. Arbejdet med børn er helt utroligt givende. De siger de mest fantastiske ting og nyder sådan, at der er tid og plads til dem midt i en travl hverdag. Man kan simpelthen ikke andet end blive glad,” siger Inge.

En af de tanter, der selv har fundet vej til projektet, er Vivi, der er mødt op i Sommerfuglen i dag. Her er hun kommet i snart fire år. Hun er her hver anden uge og har to grupper på højst tre børn i løbet af de to timer, hun er her.

”Jeg fortæller om mit eget liv og min barndom, men det helt skønne er jo, at de også fortæller om deres. Om familier og venner og om fødselsdage og flødeboller. Om ting, der går godt, og ting, der er lidt sværere. De oplever, at der pludselig er tid og plads og ro. Og så folder de sig ud,” siger Vivi. ”Børn er impulsive og sjove og direkte. Der er intet kunstigt i samværet med dem. ”Er du 100 år?”, ”Hvor mange guldtænder har du?” De er fulde af spørgsmål og nysgerrige og ligefremme. Jeg bliver altid fyldt med god energi og latter. Og selvom jeg

har fem skønne børnebørn og et oldebarn, vil jeg ikke undvære min tid som tante.”

Tanterne gør en forskel

37 tanter og en enkelt onkel er i dag en del af projektet, som er blevet en stor succes og nyder stor anerkendelse i Vallensbæk, hvor tanterne i dag har deres gang i samtlige børnehaver og skoler. ”Vi får at vide, at tanterne virkelig gør en stor forskel, når vi mødes til evalueringsmøder med repræsentanter fra rådhuset og fra institutioner og skoler. Alle tanter er inviteret med til de møder, for de skal vide, at det de gør, har stor betydning,” siger Inge.

Hun kan næsten ikke få sig selv til at sige det, men hun er stolt af det projekt, hun sammen med tanterne har fået stablet på benene. ”Det giver os alle sammen den bedste følelse, at vi har skabt noget, som er til gavn for så mange børn. Nu mangler vi bare at få flere onkler ombord. Jeg er nok ikke helt så god til at stoppe dem på gaden. Det kan jo være, de tror, jeg er ude på noget,” griner Inge.

Og tilføjer så. ”Men det skal nok lykkes.”

Inges bedste råd til et godt tanteprojekt

• De gode tanter (og onkler) findes overalt. Det er bare at turde spørge, hvis du ser en, der ser sød ud i køen i supermarkedet. Folk bliver sjældent vrede over, at man tror, de vil egne sig godt til noget. Og de kan altid sige nej. • Inviter til evalueringsmøder, hvor de får indblik i deres værd, men også kan mødes og udveksle gode erfaringer og sjove historier. Det, at være frivillig, handler også om at udvide sit netværk og have det sjovt socialt. • Giv alle en chance. Det kræver ingen forudsætninger at blive tante (eller onkel). Man skal bare være glad for børn og have lyst til at tilbringe tid med dem.

Selvom nogen måske ikke lige ligner en ”tante-type”, kan de vise sig at være helt fantastiske til opgaven. (Alle skal dog – som alle andre, der har med børn at gøre i Danmark – fremvise en ren børneattest).