Medlemsblad August 2025 - Ældre Sagen

Lise Ehlers

MEGET MINDRE MADSPILD

I REMA 1000 tænker vi reduktion af madspild ind i alle led.

Det betyder blandt andet, at vi ikke tilbyder flerstykspriser, opfordrer dig til kun at købe det, du har brug for, har fokus på datovarer samt tilbyder et bredt udvalg af “vej-selv” grøntsager.

STOP FOR MÆNGDERABATTER

I REMA 1000 har vi droppet mængderabatter, så du ikke behøver at købe mere end det, du skal bruge.

2-LAGS EMBALLAGE

REMA 1000 pålægsemballage understøtter vores holdning om at bekæmpe madspild og tilbyde friske produkter.

Pakkerne har 2 rum, som åbnes hver for sig.

BRØD OG HAKKET KØD I MINDRE PAKKER

Mindre pakker er en effektiv løsning til at mindske madspild.

Vi sælger blandt andet mindre rugbrødspakker, der også passer godt til en lille husholdning.

VI NEDSÆTTER PRISEN PÅ VARER NÆR UDLØBSDATO

Vi nedsætter prisen på varer, der nærmer sig udløbsdatoen og stadig er fejlfri.

Det betyder mindre spild – og besparelse for dig.

Vi udvikler også løbende pakningsstørrelser, f.eks på vores brød- og kødpakker.

Mindre pakker passer rigtig fint til den lille husholdning.

Vi har kæmpet mod madspild siden 2008. Scan koden og læs mere.

August 2025

MENNESKER

07 Hverdagsdansker

Karl Otto Reinwald er biavler og har 14 bifamilier på sin gård i Vigsø.

12 Livet som pårørende

Lise Ehlers plejede sin syge mand i otte år. Som mange andre pårørende oplevede hun, hvordan hendes sociale liv langsomt forsvandt.

23 Med kameraet på nakken

Bent Paulsen blev som 18-årig ansat som den første, fastansatte TV-fotograf på TV-Aktuelt i DR. Siden rejste han verden rundt.

29 Ikke længere pæredansk

Klimaforandringer har ramt de danske haver. Vi skal til at tænke i nye sorter, når vi planter.

POLITIK

43 Folkemødet 2025

Statsminister Mette Frederiksen og adm. direktør Bjarne Hastrup i samtale.

46 Værdig ældrepleje

90.000 svækkede ældre får ikke den hjælp, de har brug for og krav på.

51 Tema: Plejehjem

Beboere på plejehjem har ofte flere sygdomme, men der bliver ikke ansat mere personale.

61 Serie: Det gode liv Plejehjem skal være et hjem med samvær, omsorg og nærvær. Vi har fundet gode eksempler.

64 Nye sundhedsudvalg

17 nye udvalg skal sikre indflydelse på det nære sundhedsvæsen.

Det er vigtigt at tage vare på dig selv, når du er pårørende. Det er rådet fra Lise Ehlers, der passede sin syge mand i otte år.

Foto: Per Morten Abrahamsen

Husker du ...?

Brødrene Henning Boje Andersen og Torben Bøje Andersen er ikke helt enige om, hvad der skete i deres barndomshjem den 22. november 1963.

Side 71-76

INDSIGT

71 Blitzerindring

Når store begivenheder rammer overraskende, husker vi ofte minutiøst, hvor vi var, og hvad ved lavede. Men husker vi rigtigt?

78 De lykkelige ældre

Lykkeforskere udnævner mennesker, der har rundet 65 år, til at være de lykkeligste. Vi undersøger hvorfor.

84 Bænke

Alle kan have brug for et hvil, og derfor er bænke i det offentlige rum så vigtige. Både placering og udformning, betyder meget.

91 Serie: Danmark i fremtiden

Hvordan ser Danmark ud i 2050? Vi kigger nærmere på vores sundhed.

5 Leder

DIVERSE

19 Læserbreve

Skaf et medlem

Rådgivning

Bjarnes klumme

Konkurrencer: 16, 26, 76, 100

Hotel Phønix

Hotel Søparken

Hotel Hjallerup Kro Dronninglund Hotel

Hotel Limf jorden

Hotel Vildbjerg Østergaards Hotel

Hotel Falken Hotel Medi

Hotel Ringkøbing

I DET SKØNNESTE DANMARK SOMMEROPHOLD

BOOK DIT

OPHOLD NU

MED RABAT!

VÆLG BLANDT

10 UDVALGTE HOTELLER

VÆLG MELLEM 1 OG 2 NÆTTER

1 NAT

1 overnatning i standard dobbeltværelse

3 retters menu/buffet Morgenbuffet

FRA 1.099,-* FOR 2 PERSONER

*Hotel Ringkøbing og Hotel Limfjorden (Thisted): Fra 1.499,-

2 NÆTTER

2 overnatning i standard dobbeltværelse 2 x 3 retters menu/buffet 2 x morgenbuffet

FRA 1.999,-* FOR 2 PERSONER

*Hotel Ringkøbing og Hotel Limfjorden (Thisted): Fra 2.899,-

TILLÆG: Enkeltværelsestillæg fra kr. 300,- pr. nat. Kun slutrengøring inkluderet. Let daglig rengøring efter aftale. Opholdene er gældende fra 1. juni til 31. august 2025.

BLIV DANSKE HOTELLER FORDELSGÆST OG OPTJEN 2,5% I BONUS - GÆLDER HOS 27 HOTELLER

Optjen bonus på online bookinger på hotellernes hjemmesider, samt ved køb af mad og drikke i restauranterne. Scan QR-koden og tilmeld dig straks.

Snorresgade 17-19

2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 86

ISSN 2445-9615

REDAKTION

Ansvarshavende redaktør, underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk

Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk

Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk

OPLAG 770.000

DESIGN OG PRODUKTION vahle+nikolaisen

NÆSTE MAGASIN

Redaktionel deadline: 11. august Udkommer 3. oktober

ANNONCESALG

FrontMedia, tlf. 48 22 44 50, aeldresagen@frontmedia.dk

MEDLEMSSERVICE

medlemsservice@aeldresagen.dk

Tlf. 33 96 86 89

Rekvirér lyd-CD her.

RÅDGIVNING

Tlf. 70 89 00 81

Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven.

Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen

Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.

Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt

DENNE TRYKSAG ER TRYKT MED ANSVAR

FSC® garanterer, at træ og skovprodukter kommer fra veldrevne og ansvarlige kilder. Ifølge WWF Verdensnaturfonden er FSC® den mest troværdige og robuste certificeringsordning for ansvarlig skovdrift.

Af Birger Rasmussen, Landsformand, Ældre Sagen

Følelsen af lykke

Er du fyldt 65 år? Hvis ja, så hører du til den lykkeligste gruppe af mennesker herhjemme. Det slår lykkeforskere fast, og det bakkes op af Ældre Sagens ’Fremtidsstudiet’, der har undersøgt livstilfredsheden for mennesker over 50 år. Her ligger livstilfredsheden på 8,2 ud af 10 – dog lidt lavere for gruppen af 50-59-årige.

Du kan læse mere om de lykkelige ældre i en artikel i dette nummer af medlemsbladet. Her fortæller professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov bl.a., at forholdet mellem alder og lykke ligner et stort U. Vi scorer højt i barndommen og ungdommen. Så bliver vi gradvist mindre og mindre lykkelige, indtil vi når slutningen af 40’erne, hvor lykkekurven vender og går stabilt opad igen, helt til vi er oppe i 80’erne.

Med alderen oplever de fleste af os flere tab, og det er i alderdommen, at diverse skavanker for alvor begynder at vise sig. Derfor er det dejligt og livsbekræftende, at så mange har det så godt, til trods for at vi lever i et samfund, der hylder ungdommen, og at mange frygter alderdommen.

Jeg ved dog også, at livet ikke altid er en dans på roser. Mange slås med daglige udfordringer, fx sygdom eller ensomhed. Frem-

tidsstudiet taler også her sit tydelige sprog. For ældre med dårligt helbred ligger livstilfredsheden på 6,7 ud af 10, og for mennesker, der oplever ensomhed, er livstilfredsheden helt nede på 5,5.

Heldigvis er der gode råd at hente, hvis du ikke føler, at lykkens gudinde smiler stort til dig. For det er muligt at opnå den tilfredshed i alderdommen, som målingerne viser, at mange opnår. De gode råd kan du også læse i artiklen ’De lykkelige ældre’.

Heldigvis er der gode råd at hente, hvis du ikke føler, at lykkens gudinde smiler stort til dig

Der er også hjælp at hente i Ældre Sagens lokalafdelinger. Måske har du lyst til at dyrke motion sammen med andre? Måske er en besøgsven den rigtige løsning? Eller hvad med at dyrke din hobby sammen med andre? Der er muligheder overalt i landet, og du kan finde arrangementer og aktiviteter i nærheden af dig i bladet ’Det Sker Lokalt’.

Husk: Du behøver ikke at være alene!

Testamente 2.695,-

Du kan ikke se ind i fremtiden!

Hvem skal tage sig af dig, hvis du en dag bliver syg?

Ægtepagt / Særeje 2.695,-

Egen virksomhed? Forskel i formue eller pensionsopsparing?

3.995,Testamente & 2 Fremtidsfuldmagter

3.695,-

Skal familiens sommerhus eller faste ejendom overdrages til børnene ? Fremtidsfuldmagt 895,-

3.995,-

MENNESKER

Mød Karl Otto Reinwald, der er biavler og har 14 bifamilier på sin gård i Vigsø i Nordvestjylland. Når sæsonen er på sit højeste i junijuli, består én familie af 50.000­60.000 bier. Det vil sige, at han har et sted mellem 700.000 og 840.000 bier at

holde styr på. De flittige bier giver ham hvert år kilovis af forårs­, sommer­ og lynghonning – og ja, indimellem også lidt besvær. Fx når de beslutter sig for at sværme og flytte et andet sted hen, hvis bidronningen synes, at pladsen er for trang.

Karl Otto Reinwald købte de første bier i 2010 og har siden øget bestanden på gården i Vigsø.

Af Vera Bundgaard

Foto: Anders Trærup

Stukket af en gal bi

79-årige Karl Otto Reinwald har været biavler i 15 år og har 700.000-840.000 bier på sin gård i Thy

Af Vera Bundgaard Foto: Anders Trærup

En bi suser tæt forbi mit øre på vej hen mod bistaderne, og jeg træder instinktivt til side.

”Du skal ikke være bange, så længe de bare flyver forbi, gør de ikke noget. Det er, hvis de bremser op og bliver nærgående, at de kan finde på at stikke,” beroliger Karl Otto Reinwald.

Og netop det sker kort efter, da vi står og kigger på et vandtrug med hundredvis af tørstige bier. Én af dem begynder nu at interessere sig for Karl Otto Reinwald, der søger ind i skyggen, men bien følger efter.

”Hvorfor vil du stikke? Du dør jo af det,” siger han og vifter den væk. Som mangeårig biavler har han en del erfaring med at blive stukket af én eller flere arrige bier.

”Jeg blev stukket allerede som barn, da mine forældre havde bier på Læsø. Dengang var der rationering med sukkermærker, så mine forældre var biavlere for at kunne supplere husholdningen med honning,” fortæller han og fortsætter:

”Som biavler bliver man stukket, men de fleste kan holde til det. Engang blev jeg dog voldsomt stukket, da jeg skulle hente nye bier på Læsø. Jeg fik måske 500 stik i hovedet, så vi måtte ringe til vagtlægen. Men da der allerede var gået halvanden time, sagde lægen, at så skete der ikke noget.”

”Jeg har altid sikkerhedsudstyr på, og bierne stikker ikke altid, men man kan ikke forudse det. Måske er det dårligt vejr eller andet, der irriterer dem. Hvis én stikker, kommer der som regel flere. Jeg ved ikke, hvordan de gør, om de kan lugte det eller på anden måde kommunikerer det til hinanden,” funderer han.

Fisker og styrmand

Karl Otto Reinwald har haft en lang karriere inden for fiskeri og skibsfart. Han voksede op på Læsø, og efter endt skolegang begyndte han som helt ung at fiske fra øen. Han blev siden uddannet som bygningssnedker i Skagen, men kom ikke til at bruge faget meget.

I stedet trak fiskeriet igen i ham, og han var erhvervsfisker i ti år. Så kom han ind på Navigationsskolen og sejlede efter endt uddannelse som styrmand.

”Vi sejlede varer til England, Spanien og Skandinavien. Vi var ude i tre måneder og hjemme en måned,” fortæller han.

I 1981 søgte han ind hos Fiskerikontrollen og fik først en stilling i Hirtshals, men det blev ændret til Hanstholm. På den måde endte Karl Otto Reinwald i Thy, hvor han nogle år senere købte en gård i den nærliggende ferieby Vigsø. Her bor han stadig med sin kone og sine mange bier.

Det blev til 12 år som fiskerikontrollør i et kontrolsystem, som fiskerne ikke altid er begejstrede for. Han oplevede ingen konfrontationer med dem, men konstaterer blot: ”Jeg synes, det er nogle voldsomme bøder, der udstedes. Det kan man ikke være bekendt – det er for hårdhændet, synes jeg.”

Han blev senere ansat som forretningsfører i Klitmøller Fiske­

Jeg har altid sikkerhedsudstyr på, og bierne stikker ikke altid, men man kan ikke forudse det. Måske er det dårligt vejr eller andet, der irriterer dem

KARL OTTO REINWALD, BIAVLER

eksport, et andelsselskab ejet af 25 fiskere fra byen, der i dag mest er kendt som et surferparadis.

”Mit arbejde var at servicere dem, sørge for at de havde garn og andre redskaber, samt at sælge deres fisk på auktionen i Hanstholm. Vi nedlagde os selv, da fiskeriet var på vej ned, og det hele blev afviklet i 2002­2003.”

Karl Otto Reinwald arbejdede for Klitmøller Fiskeeksport i ni år og mødte undervejs sin hustru, Ludmilla.

”Jeg var i Estland og besøgte en fabrik, der producerede garn. Ludmilla arbejdede på fabrikken, og sådan mødte jeg hende. Senere flyttede hun med til Danmark,” siger han.

Efter tiden i Klitmøller Fiskeeksport blev han minkavler på fuld tid, men sluttede i 2018, da også det erhverv oplevede en nedtur.

”Jeg var 73 og havde arbejdet i mange år,” lyder begrundelsen.

Bisæsonen

Karl Otto Reinwald er dog ikke fuldtidspensionist. Han har travlt med at fiske fra sin båd, der ligger i

Hanstholm, og så har han sine bier. Han købte de første bier i 2010 og gik på biskole i Nordthy Biavlerforening. Han fik også en mentor i form af en erfaren biavler, der kunne vejlede ham.

”Det er vigtigt at have én, man kan snakke med, når man er ny i faget, men man skal jo først vide, hvad man skal spørge om,” som han siger.

I dag er han selv en erfaren biavler med 14 bifamilier. Når sæsonen er på sit højeste i juni­juli, består én familie af 50.000­60.000 bier, så det vil sige, at han har et sted mellem 700.000 og 840.000 bier at holde styr på.

Han indleder sæsonen sidst i februar eller begyndelsen af marts med at kigge til bierne for at se, om de har mad nok. Hvis ikke, får de noget fast føde i form af sukkerfo ­

der. I begyndelsen af april begynder piletræerne og mælkebøtterne at blomstre, og i maj står rapsmarkerne i fuldt flor, og så kommer der gang i bierne.

”Jeg får som regel 20 kilo forårshonning pr. familie, men der er også enkelte år med ingenting. Man kan tage forårshonning fra første halvdel af juni, men jeg venter gerne til midt juni. Sommerhonning tager vi sidst i juli,” fortæller han.

Når lyngen begynder at blomstre, skal bierne flyttes ud på heden. Det er normalt fra 10. august til lidt ind i september.

”Jeg høster lynghonning efter 15. september, for så er de færdige med at yngle. Jeg får cirka 20 kilo per familie,” siger han og tilføjer, at hans egen favorit er honning fra klokkelyng:

”Den er mørk og forbliver flydende. Det er fantastisk honning – det bedste, man kan få.”

Sværmende bier

Ud over arbejdet med at høste og slynge honning hører der også andre opgaver til livet som biavler.

”I dag skal alle bifamilier være registreret i det centrale bigårdsregister, og når man flytter bier, fx fra rapsmark til lyng, skal de synes for sygdomme. Derfor har jeg været på kursus på Aarhus Universitets forsøgsstation Flakkebjerg for at blive kyndig biavler i bisygdomme,” fortæller han.

Og så må han nogle gange på jagt efter undslupne bier:

”Når bierne begynder at yngle, gælder det om at holde øje med, om de har plads nok. Om sommeren,

når familierne vokser sig store, og de ikke har plads nok, kan dronningen beslutte, at de skal flytte, og så begynder de at sværme,” forklarer han.

Af en eller anden ukendt grund er det mellem klokken 12 og 15, sværmeriet begynder. Her skal han holde øje med, om bierne begynder at samle sig uden på boet, for så kan de pludselig rykke og fx søge op i et træ:

”Så kan man klippe den gren af, de har samlet sig i, og ryste dem ned i en kasse og transportere dem hjem igen. Hvis man kan få dronningen ned i kassen først, følger de andre efter hende,” siger han.

Når den sidste lynghonning er høstet, fodrer han bierne med flydende sukkervand og giver dem behandlinger mod varroamider, der kom til Danmark i 1980’erne. Når

det bliver koldt, begynder bierne at samle sig for at holde varmen.

”Bierne går i en slags dvale om vinteren. De går i klynge, men de yderste fryser, og jeg ved ikke, hvordan de gør, men de flytter rundt på sig selv. Mit vintertab er mellem 0 og 7 %. Sidste vinter var det nul,” fortæller han.

Hvad får han ud af arbejdet med bierne? Rent økonomisk er det ikke noget, han bliver rig af, men der er andre gevinster forbundet med livet som biavler:

”Man kommer til at kende flere blomster og planter ved at have bier. Og socialt lærer man nogle helt andre mennesker at kende. Så hvis man som ældre keder sig, er det en god idé at have bier. Man behøver ikke at have så mange – et eller to bistader er nok.”

OM KARL OTTO REINWALD

• Født 1946 i Agersted i Vendsyssel. Opvokset på Læsø.

• Efter skole på Læsø og ungdomsskole i Thy kom han ud at fiske på Læsø. Soldat i Viborg, uddannet til sergent, derefter i lære som bygningssnedker i Skagen.

• Gik efter ti år som erhvervsfisker på navigationsskole og sejlede derefter som styrmand. Ansat i Fiskerikontrollen i Hanstholm i 12 år. Derefter ni år som forretningsfører.

• Biavler siden 2010.

• Bor på en gård i Vigsø ved Hanstholm sammen med sin kone.

Tomheden flyttede ind

I otte år plejede Lise Ehlers sin syge mand. En stor, men usynlig opgave bag hjemmets fire vægge, som mange pårørende oplever at stå alene med på et tidspunkt i livet

Af Gitte Meyer Madsen Foto: Per Morten Abrahamsen

Lise Ehlers’ øjne stråler stadig, når hun fortæller om den mand, hun var gift med i 53 år.

”Min Niels var en flot mand. Høj, robust og med kloge øjne. Jeg er sikker på, at jeres mænd også er smukke, men min Niels … han var noget helt særligt.”

Publikum ler, og 87­årige Lise Ehlers ser næsten drømmende ud over de omkring 50 mennesker, der har taget plads foran den lille scene på et museum i Odense, hvorfra Lise Ehlers skal fortælle om sin bog ’Løvfald – en ældre kvindes liv og bekendelser’. Bogen handler om de otte år, hvor hun ikke kun var ægtefælle, men også primær plejeperson for Niels. En funktion, som mange

pårørende, især kvinder, oplever at få på et tidspunkt i livet.

Lise Ehlers og Niels mødte hinanden under en operation, hvor hun som sygeplejerske skulle assistere ham i hans rolle som lægestuderende.

”Vi kunne kun se hinandens øjne, da vi begge havde masker på. Men det slog gnister på den operationsstue, kan jeg sige jer – og snart blev vi kærester,” fortæller Lise Ehlers og blinker til publikum, som sender smil retur.

Hun uddannede sig senere til neuropsykolog, og ægteparret levede et liv, hvor arbejde fyldte meget. De talte ofte om, hvordan deres pensionisttilværelse skulle se ud, og glædede sig til at kunne give mere

plads til rejser, deres tre børn og børnebørn. Men en kronisk hjernesygdom satte en brat stopper for deres drømme og fremtidsplaner.

Livet i en sygdomsboble

Da Niels var 70 år, fik han konstateret Parkinsons sygdom, og hans evne til at kontrollere kroppen blev hurtigt forværret.

”Hans blodtryk blev ustabilt, han besvimede ofte og slog sig gul og grøn. Niels var flov over sine symptomer på sygdommen – den trippende gang, ludende holdning og sit stenansigt. Derfor ønskede han at skjule sig i hjemmet. Han blev mere og mere afhængig af min hjælp, og det betød, at jeg ikke kunne være væk hjemmefra ret længe. Jeg var hele tiden bange for, at der

kunne ske ham noget,” siger Lise Ehlers.

Hun beskriver, hvordan hendes sociale liv næsten forsvandt:

”Jeg har altid været meget social, mere end Niels, men pludselig havde jeg ikke rigtig lyst til at gå ud. Besøgene i vores hjem i Aarhus blev også både færre og kortere. Det havde i mange år været en tradition, at vores børn kom til søndagsmiddag, men da spisestuen blev ommøbleret til en sygestue med hospitalsseng, bækkenstol og rollator, så sluttede det.”

Lise Ehlers oplevede også, at hun fik sværere ved at samtale med andre mennesker, i takt med at hendes verden og udsyn skrumpede.

”Jeg gjorde rent, handlede, vaskede og passede Niels. Alt handle­

de om det, og jeg anede ikke, hvad der foregik uden for hjemmets fire vægge. Det interesserede mig ikke. Jeg kunne kun tale om sygdom og følte, det blev lidt akavet i sociale sammenhænge, for jeg havde jo intet at bidrage med,” siger Lise Ehlers og slår opgivende ud med armene.

Fra hustru til omsorgsperson

Selv om Niels til sidst kun kunne ligge i sin seng og var afhængig af hjælp til det meste, ønskede han ikke at komme på plejehjem. Så Lise Ehlers lovede ham, at det ikke ville ske.

”Undskyld, men var det ikke lidt egoistisk af ham at ’begrave’ dig levende på den måde?” spørger en kvinde blandt tilhørerne i en medfølende, men også let forarget tone.

Det tog mig lang tid at finde mig selv igen. I to år var jeg nok mest af alt en sørgende kvinde. Men langsomt begyndte jeg at vågne op til et liv, der var mit eget

LISE EHLERS

Lise Ehlers overvejer sit svar.

”Niels var ikke egoistisk. Han var bange. Og jeg lod jo, som om det var helt fint med mig. Han havde ingen grund til ikke at tro mig – jeg viste ham kun, at jeg var stærk. Han anede ikke, at jeg indimellem gik ud på badeværelset og skreg ned i et håndklæde. Når jeg havde tudet færdig, rankede jeg ryggen og gik smilende tilbage til Niels,” fortæller Lise Ehlers.

At hun i højere og højere grad så sig selv mere som en sygepasser end som en hustru viste særligt én episode.

”En dag da jeg skulle til at give Niels et kys, føltes tanken om at kysse ham på munden helt forkert. Man kysser jo ikke en patient på munden. Så jeg gav ham i stedet et kys i

panden. Det var et øjenåbnende og trist øjeblik …”

Tomheden flytter ind I 2016 døde Niels, 78 år gammel. I otte år havde Lise Ehlers passet og plejet sin mand, og sygdomsboblen havde været hele hendes univers. Tomheden ramte derfor hårdt, da Niels var væk.

”Jeg kunne ikke holde ud at være alene. Den stilhed og ensomhed, der fulgte med Niels’ død, var uudholdelig og fyldte hele huset,” siger Lise Ehlers stille.

Langsomt gik det op for hende, at hun ikke længere vidste, hvem hun selv var. At være Niels’ sygepasser var blevet hendes identitet.

”Det tog mig lang tid at finde mig selv igen. I to år var jeg nok mest af

alt en sørgende kvinde. Men langsomt begyndte jeg at vågne op til et liv, der var mit eget. Jeg længtes pludselig efter at mærke verden og alt det uden for vinduet.”

Når Lise Ehlers i dag tænker tilbage på de otte år, fortryder hun ikke, at hun satte sit eget liv på pause for at passe Niels.

”Ikke et sekund. Men havde jeg vidst, at jeg blev efterladt med en usigelig tomhed, så havde jeg nok holdt lidt bedre fast i mit sociale liv. Det var jeg desværre ikke i stand til dengang, og derfor tillader jeg mig at give andre et godt råd: Det er vigtigt at tage vare på sig selv i rollen som omsorgsgiver. Man kan let gå ned med flaget, hvis der ikke skabes et frirum, hvor man kan styrkes gennem sociale kontakter."

Der er også en anden ting, hun vil opfordre andre til:

”Jeg blev aldrig selv i stand til at tale med Niels om døden. Jeg kunne ikke. Men den snak tror jeg havde været god for os begge at tage, mens vi kunne.”

Ældre bør være stolte

I dag er Lise Ehlers en aktiv kvinde, der går til gymnastik to timer om ugen, til koncerter og er med i en bogklub og en venindegruppe. Det er et liv langt fra den skyggetilværelse, som hun levede i, mens hun passede Niels. Når hun dengang bevægede sig uden for døren, følte hun, at hun var ’usynlig’ for sine omgivelser. En ’cellofankvinde,’ som folk sprang over i køen, og som ingen veg pladsen for på fortovet.

”Jeg måtte ofte træde helt ud i rendestenen, fordi den modgående end ikke bemærkede, at dér gik et menneske,” fortæller Lise Ehlers og ryster på hovedet.

Den manglende anerkendelse og negative opfattelse af ældre i sam­

fundet er hendes kæphest, når hun rejser rundt i landet og holder oplæg, som denne dag i Odense.

”Jeg bliver ked af det, når vi ældre ikke bliver set og anerkendt, men i stedet bliver set som en byrde for samfundet. Det er uretfærdigt, for vi er jo i virkeligheden en skatkiste af viden og erfaring, og vi er faktisk en stor ressource,” siger Lise Ehlers og henviser til de mange ældre, der hver dag gør en kæmpe indsats, uden at det bliver bemærket.

”Mange af dem, du ser på plejehjemmene i dag, er kvinder. Det er os, der – mens vi kunne – har passet og plejet vores syge ægtefæller, handicappede familiemedlemmer eller børnebørn. En usynlig indsats, der er blevet taget for givet,

OM LISE EHLERS

• Født i 1937 i Himmerland.

og nu skal vi leve med at blive kaldt en ’ældrebyrde.’ Det gør mig faktisk vred – for den manglende anerkendelse og de fordomsfulde ældrebyrdeord påvirker vores opfattelse af os selv. Det er synd og skam. Vi har al mulig grund til at være stolte af os selv,” slår Lise Ehlers fast.

Efter hendes oplæg kommer flere tilhørere op for at tale med hende. Mange kan genkende billedet af at være pårørende til en syg ægtefælle og også frustrationen over at blive set som en byrde for samfundet.

Denne dag i Odense er Lise Ehlers så langt fra en ’cellofankvinde’. Hendes ord har tydeligvis gjort indtryk, og det er næppe sidste gang, hun fortæller sin historie og sætter sit aftryk på debatten.

• Uddannet sygeplejerske og neuropsykolog.

• I 1963 blev hun gift med overlægen Niels. Sammen har de tre børn og fire børnebørn.

• Har skrevet flere debatskabende bøger og udkom med bogen ’Løvfald – en ældre kvindes liv og bekendelser’ på Gyldendal i 2024.

KONKURRENCE:

Løvfald

’Løvfald – en ældre kvindes liv og bekendelser’ er en hjertevarm og lun fortælling om at være en ældre kvinde, der bliver kørt i sænk af at pleje sin ægtefælle og alligevel formår at genfinde livsappetitten.

Har du lyst til at læse Lise Ehlers bog om at være pårørende, kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, forlaget Gyldendal donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 28. august. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Løvfald’.

Vinderne får direkte besked.

TYGGETABLET

MED FRISK

APPELSINSMAG

ALDER ER BARE ET TAL

DET ER VELVÆRE, DER TÆLLER.

Alder behøver ikke at være en begrænsning for et aktivt og oplevelsesrigt seniorliv. DUOLAC® DAGLIG+ SENIOR er et kosttilskud med en kombination af mælkesyrebakterier, vitaminer og kalk – udviklet til at passe ind i din daglige rutine.

• Levende mælkesyrebakterier og PROLAC-T™.

• D-vitamin bidrager til at vedligeholde normale knogler og immunforsvarets normale funktion.

• B12-vitamin bidrager til normal funktion af nervesystemet og psykologisk funktion.

• C-vitamin bidrager til immunsystemets normale funktion og til at mindske træthed og udmattelse.

• Kalk (calcium) er nødvendigt for vedligeholdelse af normale knogler

Dit tarmsystem ændrer sig med alderen Forskning viser, at pH-værdien i tarmene med tiden bliver mere basisk, hvilket giver grobund for potentielt skadelige bakterier. Derfor er det vigtigt at understøtte fordøjelsen med mælkesyrebakterier skræddersyet til livets forskellige faser, der kan understøtte en sund og balanceret tarmflora.

Prøv DUOLAC® DAGLIG+ SENIOR som en del af dine hverdagsrutiner.

Fredrik fik styr på sexlivet

Udholdenheden i soveværelset manglede, og lysten var pist væk. Fredrik havde ikke forestillet sig, at det ville ramme ham. Vendepunktet kom, da han ved et tilfælde hørte om ginseng.

- Det føles normalt igen. Du ved, når man lige er vågnet om morgenen ... Ja, en mand forstår nok præcist, hvad jeg mener, griner Fredrik.

Hverdagen er blevet sjov igen for Fredrik. Men skruer vi tiden tilbage, stod det helt anderledes til. En skade i skulderen gjorde bl.a., at han følte sig træt og energiforladt. Ikke mindst i soveværelset stod det skidt til.

- Min fysiske formåen var ikke, som den plejede at være. Jeg var utilfreds med den udholdenhed, jeg havde i sengen. Lysten var pist væk. Jeg følte mig helt ... tom.

Pudsigt nok var det, da Fredrik

Ginseng kan fremme erektionen

Svært at nyde sex pga. alder, lyst eller manglende evne?

Mange mænd oplever med alderen gradvise forandringer af kroppen: mere fedt rundt omkring og mindre muskelmasse. Derudover træthed, nedsat energi og mindre lyst og evne til sex. Disse forandringer skyldes til dels et gradvist fald i mandens testosteronniveau.

Det mandlige kønshormon, testosteron, bidrager til udviklingen af mange maskuline kendetegn: F.eks. større muskler og

søgte behandling for sin skulder, at han k et råd, der hjalp ham med sine andre problemer. Her hørte han nemlig om ginsengs e ekt på udholdenhed og energi, og den naturlige ingrediens vakte øjeblikkeligt Fredriks interesse.

- Jeg gik på jagt e er et plantebaseret præparat og k øje på Wellvitas Virizil med ginseng. Jeg var totalt hooked og bestilte en pakke.

- Energien og lysten vendte stille og roligt tilbage, uge e er uge. Det var en fed fornemmelse, siger Fredrik, som har fået nogle mere normale morgener, e er at han begyndte på Virizil.

INGREDIENSERNE I VIRIZIL

Virizil er baseret på ekstrakt fra planten ginseng, mineralet zink samt på aminosyrerne L-citrullin og L-arginin.

knogler samt mandlig behåring på krop og ansigt.

Energi og udholdenhed

Virizil er et produkt til mænd. Tabletterne består bl.a. af ginseng, som kan fremme og forbedre erektionen, vedligeholde testosteronniveauet i blodet samt indvirke på energi og udholdenhed. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne.

Ginseng er et gammelkendt middel, der kan hjælpe på en række områder. De aktive stoffer i ginseng kaldes ginsenosider og kan hjælpe med at fremme og forbedre erektionen. Derudover har ginseng i Virizil indvirken på den mentale ydeevne samt på energi og udholdenhed.

Mineralet zink er vigtigt for produktionen af det mandlige kønshormon testosteron. Zink bidrager til at vedligeholde et normalt testosteronniveau i blodet og bidrager endvidere til en normal frugtbarhed og reproduktion.

Prøv med 50% rabat

Virizil kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

RING: 82 30 30 40

Mandag-fredag kl. 8-16 Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

NU KR. 179,- (inkl. fragt kr. 218,-) for 90 tabletter / 1 måneds forbrug

WEB: WELLVITA.DK

Energivej 4, 6700 Esbjerg

Ingen bindingstid. Kan betales efter varen er modtaget.

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17­19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

Bedste læserbrev. Vinderen modtager chokolade og karameller.

Dalle Valle

TAK FOR DEN GODE artikel i aprilbladet om Daells Varehus. Jeg husker Dalle Valle. Da jeg var barn, fik vi kataloget, og min mor købte jævnligt tøj og juleting på postordre. Da jeg blev gift og fik børn, fik vi også kataloget, og det var en fast ting, at jeg tog derind med vores to drenge ca. én gang om året – og vi skulle altid op i cafeteriet. Palle Wulff-Jørgensen fortæller i artiklen, at nogle havde en pose fra Magasin med i Nørregade, så man ikke kunne se, at varerne var købt her. En af vores gode venner sagde dengang: ”Når man ser folk gå med en pose fra Daells Varehus, så ved man, at varen er betalt.” Og med hensyn til at være venlige over for alle, så synger MC Einar jo også i deres julesang: ”Og vi andre fattigrøve, vi ka’ gå i Dalle Valle. Der er damerne så flinke, at de smiler pænt til alle.”

HANNE RASMUSSEN, ØLSTED

Jeg er en ældre sag

AT BLIVE GAMMEL i Danmark er for mig og mange andre et privilegium. Efter et langt liv kan vi se tilbage på en symfoni af fortællinger og tildragelser i forskellige tempi og alle tonearter. Nogle i den lyse dur – andre i mørk mol. På den måde står jeg på skuldrene af mine aner og mine egne tidligere meritter, om jeg så må sige. Fortiden kan minde om en spillefilm, hvis handlinger udspiller sig over mere end 70 år. Hedengangen Erik Clausen stillede ofte dette spørgsmål: ”Hvis dit liv var en film, gad du så selv se den?” Hver eneste dag fyldes jeg af taknemmelighed over at have oplevet mange mærkedage og skelsættende begivenheder som århundredeskiftet, årtusindskiftet, opfindelsen af TV, menneskets første skridt på månen, at have levet i otte årtier, oplevet tre regenter: kong Frederik 9., dronning Margrethe 2. og Frederik 10. Alt sammen for mig glædelige begivenheder. Desværre oplever jeg i disse år, at vores blå planet har det værre end nogensinde før. Kloden er blevet et utrygt og usikkert sted at bo. Fremtiden med dens militære konflikter og klimaforandringer ser sort ud. Men håbet er heldigvis lysegrønt.

JAN MORRELL, ÅRHUS

Et kig i spejlet

JEG SER HENDE HVER DAG og kender hende godt.

Før gik hun ret og rank, og når hun sad, var det som på en trone.

Nu er hun let rund i ryggen og må have støtte af en stok m.m. Det er også fint.

Hendes hår var fint, med stænk i det brune af kobber, nu er det gråt, men også fint.

Hendes øjne er lattermilde, og smilet er sødt. Hun er positiv og er glad for hver dag, hun får.

Du spørger, hvem det er? Jamen det er jo mig, når jeg ser mig selv i et spejl.

For jeg kan heldigvis bevæge mig og ved også godt, at det ikke er alle, der har det godt.

Så undskyld til dem, men kan vi have humoren med i det daglige, er det godt, ik’?

INGE LARSEN, EBELTOFT

Program for cruiset

Afrejsedatoer 2025: 09.08, 16.08, 23.08 og 30.08

DAG 1

20:00 Afgang fra Fjord Line terminalen i Hirtshals.

DAG 2

07:00 Ankomst til Stavanger (Risavika havn).

07:30 Afgang med bus fra Risavika Terminal (Stavanger).

07:45 Ankomst Sola Strand Hotel, morgenmadsbuffet på hotellet.

09:00 Afgang med bussen fra Sola Strand Hotel.

09:20 Ankomst til Strandkaien (Rødne Fjord Cruise).

10:00 Fjordcruise på Lysefjorden med Rødne Fjord Cruise.

13:30 Retur efter fjordcruise, efterfulgt af tid på egen hånd i Stavanger.

18:30 Afgang med bussen fra Domkirken i Stavanger.

18:50 Ankomst til Fjord Line terminalen i Risavika. Check in til skibet.

20:30 Sejler skibet retur til Hirtshals.

DAG 3

08:00 Ankomst Hirtshals.

Oplev Preikestolen på fjordcruise!

Glæd dig til to døgn ombord på en af vores cruisefærger – og en dag i land i Stavanger, hvor vi sørger for bustransport, morgenmadsbuffet på Sola Strand Hotel og et fjordcruise. Undervejs på fjordcruiset kan du glæde dig til en sand perlerække af naturoplevelser: Fra den sagnomspundne Fantahålå-grotte, forbi Hengjanefossen, hvor du kommer så tæt på, at du kan smage på vandfaldets friske fjeldvand, og til turens absolutte højdepunkt: majestætiske Preikestolen med sine 604 meter.

Vi har tilrettelagt det hele!

Overfart Hirtshals - Stavanger t/r

2 nætter i indv. standard 2/4-sengs kahyt

Bustransport tur/retur

Morgenmadsbuffet på Sola Strand Hotel

Fjordcruise på Lysefjorden

Læserbreve sendes på mail til bladet@aeldresagen.dk eller Ældre Sagen, Att.: redaktionen, Snorresgade 17­19, 2300 København S. Mærk kuverten ’Læserbrev’. Vi bringer udvalgte – og aldrig anonyme – læserbreve.

MENINGEN MED LIVET LIGGER

I DE STORE PASSIONER.

KÆRLIGHEDEN, KUNSTEN OG DET KREATIVE – OG KOMMUNIKATIONEN.

JEG ER PRIVILEGERET, FORDI MIN STØRSTE PASSION ER MIT ARBEJDE ...

Bille August, filminstruktør, i bogen ’Bille Erobreren’.

Nyd hver dag

JEG ER OGSÅ BLEVET ÆLDRE og hører og læser at nogle jævnaldrende nu og da udtrykker utilfredshed, fx med yngre, med priser, det offentlige, politikere, med alt muligt. Desværre tror jeg, at det sommetider skyldes utilfredshed med dem selv og forskellige triste oplevelser gennem livet. Det er ærgerligt, men sket er sket og kan sjældent omgøres. Prøv i stedet at få hjælp af familie og venner, eller andre, til at komme over dette stadie. For det ødelægger jeres liv og får de måske mange resterende år af livet til at føles hårdere end nødvendigt. Vær positiv, og nyd hver dag – også de dage, hvor det regner en smule.

JOHN LARSEN, VÆRLØSE

En stille samtale

MIN FAMILIE OG JEG bor i hver sin ende af landet, så vi ses desværre ikke så ofte. Men det er en glæde hver gang. Mit ældste barnebarn, som er 25 år i dag, var på alenebesøg hos farmor, da han var fire år. Vi var sammen en uge og havde mange spændende oplevelser sammen. En af dem står lysende klart i erindringen. Drengen har aldrig kendt sin farfar, der døde, tre uger før barnebarnet kom til verden. Så selvfølgelig skulle vi på kirkegården med en buket blomster. Inden jeg fik set mig om, lå drengen på knæ og talte ned i hullet, hvor granitvasen står. Han førte en stille samtale, som stod på 5-10 minutter. Da han rejser sig op, farer mine to små dansk-svenske gårdhunde hen til hullet, stikker snuderne ned og fører en ’hundesamtale’ – igen 5-10 minutter. Om drengen eller hundene fik svar dernedefra, fik jeg aldrig opklaret.

KIRSTEN ANDREASEN, TØNDER

Livet

LIVET ER SOM EN Å, der flyder langsomt afsted, men pludselig går det stærkt, og det er svært at følge med. Der er mange store sten og andet at passe på, men med lidt held og mod skal det hele nok gå.

HANS JØRGEN BUCHBERG, KALUNDBORG

SPAR 20%

T ast koden “DetVarDråben” før dit køb på jbs.dk

500.000 danskere er utætte

Det var dråben

Tag kontrollen tilbage med absorberende underbukser. Pasform og udseende er ligesom dine almindelige underbukser, men nu i en udgave, der både holder og holder på vandet.

Absorberende undertøj fra JBS findes til både herre og dame i forskellige pasformer og absorberingsevner. Fælles for dem alle er, at de har en vandtæt membran.

Forhandles udelukkende på jbs.dk

Med kameraet på nakken

Fotograf Bent Paulsen har i 37 år rejst verden rundt for Danmarks Radio

Af Kirsten Skaaning Foto: Bent Paulsen og Jette Riis

Her møder vi klokken 8.00 og går hjem, når vi er 70.”

Sådan har tidl. generaldirektør Hans Jørgen Jensen sagt om arbejdspladsen Danmarks Radio. Et udsagn, som fotograf Bent Paulsen kan skrive under på med begejstring. Fra sin ansættelse i 1958 til han stopper på Danmarks Radio i 1995, har han elsket sit arbejde, sin arbejdsplads, sine kolleger og sammenholdet på virksomheden, som i år fylder 100.

Bent Paulsen er kun 18, da han tropper op i Radiohuset på Rosenørns Allé som den første fastansatte TV­fotograf på TV­Aktuelt. Efter en kort velkomst får han få timer efter stukket to ruller sort/hvide 16­mm'sfilm og en lysmåler i hånden. Bemandet med et kamera, der vejer som en velvoksen kuffert, bliver han sendt ud på sin første opgave. Ny og uerfaren. I bilen på vej mod optagelse drister han sig til at spørger journalisten, der er med, hvordan man plejer at gribe optagelserne an.

”Det ved jeg ikke,” svarer Claus Toksvig. ”Jeg blev ansat i forgårs”.

Bent Paulsen bliver interviewet til Ældre Sagens medlemsblad den 1. april i år – på selve dagen for DR’s 100­årsjubilæum. Der er mange fortællinger i ham. Historier, som han rundhåndet deler ud af fra sine oplevelser i årene som TV­fotograf. Først på TV­Aktuelt og fra 15. oktober 1965 på TV­Avisen, som ugen før var flyttet ind i den nyopførte TV­by i Gladsaxe. Oplevelser har der været så mange af, at vi her må nøjes med få eksempler. Flashbacks fra møder med de mange kendisser verden over, som Bent Paulsen har fotograferet til ubærlige naturkatastrofer og krige.

Øen Heimaey 1973

Det voldsomme vulkanudbrud på øen Heimaey i Island i januar 1973 er en af de naturkatastrofer, der har sat sig. Ild blev spyet op fra jordens indre. Aske og lavastrømme flød i så rigelige mængder, at hele øen næsten blev dækket. Heldigt for de 5.200 beboere var, at Islands fiskerflåde dagen før havde søgt ly i havnen på grund af uvejr. Alle blev reddet væk i fiskerbåde.

Bent Paulsen indgår i det reportagehold, som dækker naturkatastrofen.

”Vi havde lejet et fly, som cirkulerede ind over øen. Det kunne vi ikke blive ved med. Vi bad piloten om at lande for at komme tættere på,” fortæller Bent Paulsen.

Det er ikke så ligetil for piloten, der skal have en særlig tilladelse. Her slår den opfindsomhed igennem, som pressefolk tyr til for at få de gode billeder. Ved at bøje regler kombineret med et godt snakketøj lykkes det piloten at nødlande på en lavadækket græsplads. Bemandet med båndmaskine og filmudstyr sætter de udsendte fra Danmarks Radio sig ind i en efterladt lastbil med nøglen i og kører mod den mennesketomme by. Forbi en bagerbutik med brød i vinduerne og åbne døre og en ligeledes ubemandet slagterbutik. Gabende tomhed overalt. Alle indbyggere har nået at flygte i tide. Øen ligger øde hen.

Næsten. For rundt om et hjørne bliver TV­holdet mødt af vrede redningsfolk, som spørger: ”Hvad helvede bilder I jer ind. Ved I ikke, hvor farligt det er at køre rundt på gyngende lava?”

En medbragt flaske whisky i TV­holdets tasker får dæmpet gemytterne.

”Så med ordre om at skifte fra den tunge lastbil til jeep og kun køre langs nogle små, hvide pinde, der stritter op gennem lavaen, får vi lov til at fortsætte.”

En ung Bent Paulsen på første arbejdsdag på TV-Aktuelt.

Bent Paulsen på arbejde på øen Heimaey på Island i 1973 under et voldsomt vulkanudbrud.

Robert Kennedy gjorde et særligt indtryk på Bent Paulsen, da de mødtes i 1968.

De små, hvide pinde er toppen af elmaster, som står langs de asfalterede veje. Dumper jeepen igennem lavalaget, risikerer de at lande i et hus dybt nede.

”Nervepirrende,” husker Bent Paulsen. I tre dage rapporterer TV­holdet fra Heimaey. I juli stopper vulkanudbruddet. I oktober samme år vender kun to tredjedele af indbyggerne tilbage for at genopbygge deres lavadækkede ø.

Hvad maskinrummet rummer

I Bent Paulsens smagfuldt indrettede privatbolig bliver jeg vist ind i selveste maskinrummet. Det værelse, hvor Bent Paulsen huser alle begivenheder fra sit arbejdsliv i Danmarks Radio. Samlet i to computere på skrivebordet og som indrammede fotocollager på væggene. Her er fotos fra rejser på alle kontinenter med optagelser fra krige, han har dækket i Afrika, og optagelser fra Oktoberkrigen 1973 mellem Israel på den ene side og Syrien og Egypten på den anden. Her gik han i øvrigt over Suezkanalen sammen med de israelske soldater, der i hast havde opført en pontonbro for at fragte militærkøretøjer til Egypten.

På værelsets vægge er der billeder af Robert Kennedy, Louis Armstrong, Elvis

Bent Paulsen har mødt mange kendte og kongelige i sit virke. Her er det prins Henrik.

Presley, Tommy Steele og Luciano Pavarotti. Fotos af fodboldspilleren Harald Nielsen og musikeren Kim Sjøgren, af skuespillerne Asta Nielsen og Connie Nielsen, af forfatterne Tom Kristensen og Frank Jæger. Allesammen personer og personligheder, Bent Paulsen har mødt og foreviget, mens han har arbejdet i DR.

Jeg kunne blive ved. I stedet sætter jeg punktum for denne opremsning med tankevækkende ord fra Bent Paulsen på mit spørgsmål: Er der nogle, som har gjort særligt indtryk?

Efter en pause siger han: ”Vi har på forhånd nogle fastlåste meninger om andre. Det skal vi vænne os af med. Ofte tager man totalt fejl. Fx har jeg haft en idé om, at afdøde Robert Kennedy nok var lidt nedladende. Tværtimod var han så sød og rar og venlig mod mig og gav mig særlig opmærksomhed, da jeg stod midt iblandt alverdens pressefolk og skulle tage billeder af ham.”

Vi har på forhånd nogle fastlåste meninger om andre. Det skal vi vænne os af med. Ofte tager man totalt fejl

BENT PAULSEN

Tv­reportagen dækker en rundrejse til tre amerikanske stater i hælene på Robert Kennedys valgkampagne som præsident­

kandidat i 1968. Kort efter optagelserne bliver Robert Kennedy skudt og dør, 43 år.

Dronning Ingrid og prins Henrik har Bent Paulsen stor ros til overs for. Dronning Ingrid, som med sit rolige væsen kunne dæmpe sin lumbagoplagede mand, når han blev irriteret over, at optagelser skulle tages om. Og prins Henrik, som i fortrolighed trak fotografen til side og bad om nogle tips til håndtering af det filmapparat, som ”Margrethe ikke synes, jeg er god til at bruge.”

Dirch på holdet

Når kameraet var slukket i TV­byen, var der dømt hygge med kolleger. Gennem flere år turnerede et stjernespækket hold af speakere og fotografer fra TV­avisen frivilligt rundt til mindre fodboldklubber for at hjælpe en betrængt økonomi. De kampe tiltrak publikum, som gladelig betalte entre for at se os ”fjolle rundt”.

En dag bliver holdleder, tidligere TV­speaker Bent Bertramsen, ringet op af Dirch Passer, der siger:

”Mangler I en bagstopper, stiller jeg gerne op.”

Kampen med Dirch blev et tilløbsstykke, som skæppede gevaldigt i kassen hos den nordsjællandske fodboldklub, der lagde græs til.

Bent Paulsen stopper i DR i 1995. Herefter arbejder han som selvstændig fotograf med eget firma, indtal hans kone i 2008 trækker ham i ærmet og siger, at nu er det tid til, at han viser hende nogle af de spændende steder i verden, han har besøgt.

I parrets hus vidner malerier og mytiske figurer om deres rejser. Kunstværker, som med sikker hånd er strøet mellem designerstole placeret i de helt rette lysindfald.

Under en hedebølge i 1975 fik Bent Paulsen den våde idé, at TV-Avisen skulle sendes fra Køge Bugt. Her sidder studievært Bent Jensen med fødderne i vand og læser nyheder op.

KONKURRENCE:

DR 100 år

I 100 år har vi danskere haft mulighed for at høre radio, og i ca. 75 år at se TV produceret af Danmarks Radio. En institution som nogle elsker at hade, andre at blive klogere af. I bogen ’DR 100 år’ kan du læse om den politiske kampplads, hvor DR har underholdt, irriteret og oplyst os.

Har du lyst til at fordybe dig i hele Danmarks nyhedsmedie, kan du deltage i en konkurrence om at vinde en af de tre bøger, som Gads Forlag donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send os et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 28. august. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’DR’.

Vinderne får direkte besked.

Jeg blev anbefalet Mikkel Ibsen, hvilket jeg ikke har fortrudt. Konsultationerne hos Mikkel er godt forberedt, og der er rigtig god tid til samtale.

Mikkel arbejder metodisk og er let forståelig. Derudover er Mikkel behagelig og let tilgængelig, hvis jeg har opklarende spørgsmål.

Mand, 70 år

Mikkel er den første af de læger jeg har konsulteret, som har lyttet og givet sig god tid til at tale om de problemer, jeg kom med - halvanden time pr. gang + telefonsamtaler. Mikkel foreslog et andet præparat, som har vist sig at være en succes.

Jeg har i dag færre smerter og færre bivirkninger. Har fået min livslyst tilbage. Et eneste minus: at jeg ikke opdagede Ældrelægen noget tidligere.

Kvinde, 84 år

Det var en stor lettelse at få diagnosticeret min mor af Mikkel, der er virkelig kompetent og har specifik fokus på de forhold, der kan følge med det at blive ældre.

Som pårørende kan det være svært at forstå en ændret personlighed hos en forælder, og hverdagen bliver så meget nemmere for alle med en kompetent og omsorgsfuld udredning.

Datter til patient

Skovbegravelse

Personligt, naturligt og pasningsfri t

Bliv stedt til hvile i ét med naturen.

Vi har skovbegravelsespladser i fredskov, i store dele af Danmark, og flere er på vej.

Urnerne placeres rundt om de udvalgte træer, og gravstedernes pasning varetages af naturen selv, med årstidernes gang, så man får et sidste hvile i ét med naturen.

Alle kan, uanset bopæl og trosretning, erhverve et urnegravsted. Det er muligt at reserve og forhåndserhverve gravsteder til fremtidig anvendelse. Pårørende kan deltage i urnenedsættelsen, selv nedsætte urnen og der er mulighed for at gennemføre en ceremoni efter eget ønske.

GAARDBOGAARD

GAARDBOGAARD PARADISBAKKERNE

PARADISBAKKERNE

KALLESTRUPGAARD

KALLESTRUPGAARD

NY DALSGAARD

NY DALSGAARD

Et sidste hvilested i smukke og fredelige omgivelser under træernes kroner

HAVNØ

HAVNØ

CLAUSHOLM

MARGÅRD HOSTRUP

MEILGAARD

MEILGAARD

CLAUSHOLM

RATHLOUSDAL

STENSBALLEGAARD

RATHLOUSDAL

STENSBALLEGAARD

TIRSBÆK

SØNDERHOLM

HJEDSBÆK VALLØ

KELSTRUP KLINT TIRSBÆK

SØNDERHOLM

THAYSENSGAARD

KELSTRUP KLINT

THAYSENSGAARD

MARGÅRD

VEJSTRUPGAARD

VEJSTRUPGAARD

Eksisterende skovbegravelsespladser

ANNEBERG

ANNEBERG

LEDREBORG

VALDEMARSKILDE KATTRUP

VALDEMARSKILDE KATTRUP

SALTØ

ESROMGAARD

ESROMGAARD

SELSØ

SALTØ LEDREBORG

PETERSGAARD

PANDEBJERG

PETERSGAARD

PANDEBJERG

Potentielt kommende skovbegravelsespladser

Kom til vores åbne guidede fremvisninger på skovbegravelsespladserne og hør mere om et gravsted i naturen

Tilmelding på www.skovbegravelse.dk eller mød blot op på de dage vi har fremvisning.

Der er også mulighed for:

• private fremvisninger

• selv at besøge skovbegravelsespladsen

Det er nemt at reservere og erhverve gravsteder online. Fremvisninger

Pæretræet er ikke

længere pæredansk

Klimaforandringerne er nået ind i de danske haver, hvor der ofte er enten alt for vådt eller alt for tørt. Det begynder at få konsekvenser for, hvilke planter, buske og træer vi kan dyrke

Af Majken Eliasen Illustration: Solveig Mønsted Hvidt

Selvom det endnu ikke helt er forår, da Ældre Sagen aflægger besøg hos gartneriet i Nonnebo uden for Langeskov på Fyn, er himlen klar og blå, hvilket virker som et løfte om en dejlig havesæson. Gartneriet er kendt for at dække en særlig niche i markedet, fordi de sælger specielle og sjældne planter, som ikke føres andre steder.

”Det er meget arter fra Asien og Amerika – ellers er det nye varianter af noget, man kender,” forklarer gartner Anders Max Milling, der har været ansat på stedet i otte år.

Kaster man fx et blik på gartneriets langborde med kaktus, findes de i alle størrelser og former. Der er høje, brede, smalle, spiralformede. Der er nogle, der er dækket af et hvidt slør, og andre med runde

kroppe og hoveder, hvilket får dem til at ligne små mennesker.

Gartneriet fører selvfølgelig også helt almindelige planter, som de fleste haveejere kender, men for nylig har de taget to populære planter ud af sortimentet og sælger ikke længere pæretræer og buksbom.

”Af rent samvittighedsmæssige årsager har vi besluttet, at vi ikke sælger buksbom og pæretræer. Vi

PÆREDANSK

Hvis man slår op i ordbogen, kan man læse at ordet ’pæredansk’ slet ikke har noget med pærer at gøre. Ordet ’pære’ kommer fra det latinsk ord ’pure’, som betyder ren og skær. Pæretræet har muligvis aldrig været pæredansk.

vil ikke sælge noget, hvor vi ved, det bliver en dårlig oplevelse for kunden,” forklarer gartner Anders Max Milling.

Det ændrede sortiment er alt sammen klimaets skyld.

Skadedyr og svampe

Den danske sommer har altid været lunefuld, men udsvingene mellem at være alt for våd og kold eller alt for varm og tør sker hyppigere end før.

”Temperaturen og vejrforholdene svinger helt naturligt og har altid gjort det, men nu bliver forskellene mere ekstreme. Derfor kommer havedyrkningen til at forandre sig,” fortæller botaniker Natalie Iwanycki Ahlstrand.

Hun er ansat på Statens Naturhistoriske Museum, hvor hun forsker i klimaforandringernes indflydelse på planter.

Det ændrede klima har direkte konsekvenser for haverne, ikke blot i den betydning, om det er vådt eller tørt, men også på grund af alle de andre følger, der kommer med klimaændringerne. Det gælder især et indtog af nye skadedyr og svampe. Det har de for længst opdaget i gartneriet i Nonnebo.

”For fire år siden opdagede jeg pludselig, at vores buksbom blev spist. Det gik som en steppebrand,” fortæller gartner Anders Max Milling.

En del af hans arbejde består i at opdage og identificere de nye skade­

dyr, der går til angreb på planterne, og den nye synder var ’buksbomhalvmøl’, der oprindelig kommer fra Østasien, men som nu har indtaget Danmark.

”Det er en lille natsværmer, som lægger æg i buksbom, og dens larver kan rydde en stor, gammel buksbom på to dage, så der ikke er blade tilbage på den. Fordi buksbom er en af de planter, der er lang tid om at lave nye skud og nye blade, kommer den sig sjældent igen, fordi larven også har flere cyklusser på en sæson. Hver gang din busk lige har sat nye blade, så bliver de spist igen,” fortæller han.

Derfor har gartneren valgt ikke længere at føre buksbom i sortimentet. I stedet tog han småbladet kristtjørn ind som erstatning, men opdagede hurtigt, at den invasive natsværmer gik i kristtjørnen, når buksbommen var væk.

”Så tog vi benved ind, og så gik natsværmeren i den, og vi har også set den i laurbærkirsebær. Det kan være, vi om ti år slet ikke kan forhandle bladstedsegrønne planter mere,” forudser han dystert.

Pæretræets problem derimod er ikke skadedyr, men de svampe, der spreder sig med det mere fugtige klima, der bliver en del af danskernes somre fremover.

Nye eksotiske planter

Hvis du har et gammelt, solidt pæretræ i din have, kan det sagtens

overleve de eskalerende plantesygdomme. Udfordringen kommer, hvis du vil plante et nyt, lille pæretræ, der først skal til at etablere sig i din have.

”Det er for fugtigt et klima til pæretræet. Det er svampesygdomme, der går i pærerne – der er monilia, der går i grenene, så de bøjer og dør, og der er rust,” forklarer gartneren.

Fugten gør det også svært for de stauder, der har store tykke rødder. Hvis de står og sopper i et vådt bed, er der risiko for, at rødderne rådner væk. Det kan umiddelbart lyde som en trist fremtid for de danske

haver, men sagen er, at vi med de ændrede forhold kan plante mere eksotiske frugttræer og buske, som ikke tidligere kunne vokse på friland i Danmark.

”Klimaet går i en retning, hvor vi kan begynde at have ferskner, nektariner og mandler på friland. Vi siger farvel til pæren, men vi får noget andet,” siger Anders Max Milling.

Botaniker Natalie Iwanycki Ahlstrand fremhæver også den længere havesæson som en fordel.

”Sæsonen for vækst bliver længere, og vi får højst sandsynligt længe­

re blomstringstid og flere frugter fra haven i fremtiden,” siger hun.

Samtidig bliver der løbende forsket i at finde frem til de sorter, der bedst kan klare sig i et bestemt klima.

”Forskere er begyndt at se mere på gamle arter og finder frø fra sorter, som vi ved blev brugt i 1800tallet, fordi de måske har bedre plantegener og er mere hårdføre,” fortæller botaniker Natalie Iwanycki Ahlstrand.

Det er slægtsforskning for planter, der pågår. I de sidste 100 år har

man forædlet og kultiveret planter med henblik på at fremelske en bestemt farve eller et bestemt æstetisk udtryk. Nu skal vi finde tilbage til planternes mere oprindelige forsvarsmekanismer.

”Planter bliver meget påvirkede af klimaforandringerne, men de er heldigvis også meget modstandsdygtige,” fortæller botanikeren.

Fra syd til nord

Vi lever i en globaliseret verden, hvor containerskibe fragter varer fra det ene kontinent til det andet.

Klimaet går i en retning, hvor vi kan begynde at have ferskner, nektariner og mandler på friland. Vi siger farvel til pæren, men vi får noget andet

ANDERS MAX MILLING, GARTNER

De fragter eksotiske planter på tværs af verdensdele og med dem nogle gange et insekt eller skadedyr, der ikke er hjemmehørende.

”Vi ser flere og flere eksemplarer af den sorte enke fra Californien, og den har fundet ud af, at den kan leve og yngle i Danmark. Det er en af verdens mest giftige edderkopper”, siger Anders Max Milling.

Også andre nye ’indbyggere’ finder vej til Danmark.

”Vores klima minder på flere måder om dele af Asien, og vi ser mange organismer fra Middelhavsområdet, der bevæger sig opad, og som nu har en mulighed for at overleve. Fugle har fx altid båret frø med sig sydfra, når de vender tilbage til Danmark om foråret, men hvor frøene ikke tidligere har overlevet, så kan de det muligvis nu,” forklarer Natalie Iwanycki Ahlstrand fra Statens Naturhistoriske Museum.

Det er en helt naturlig frøspredning foretaget af fugle, der har fået en højere succesrate i forhold til spiring på grund af det ændrede klima.

Forudsigelserne for Danmarks klima i sommerhalvåret i fremtiden består af varmere forår og efterår, mens sommermånederne juni og juli til gengæld vil være lidt koldere og ofte våde.

”Der har altid være plantesygdomme og skadedyr i den danske natur. Forskellen er, at de nu er i risiko for at komme ud af balance på grund af klimaændringerne, der pludselig kan give en fordel til fx svampe, der breder sig mere end tidligere,” siger Natalie Iwanycki Ahlstrand.

På gartneriet ser de også flere ændringer i fremtiden. Anders Max Milling bruger fx meget tid på daglig basis på at fjerne og rense stedets citrustræer for skadedyr.

”Jeg er begyndt at se mig sur på citrustræer, for de er magneter for skadedyr. Bare de sidste fem år er det stukket helt af,” siger han.

Han håber på, at forskningen og forædlingen af kendte sorter vil betyde, at både citrustræer og pæretræer vil være i sortiment igen, hvis det lykkes at finde den rette udgave af træerne, der kan modstå svampeangreb og skadedyr. Måske byder fremtiden på danske haver, hvor der både er de gammelkendte arter som pæretræer og buksbom og også de nye eksotiske indslag som fersken­ og mandeltræer.

OM PÆRETRÆER OG STAUDER

Pæretræ

Hvis din drøm er at få et pæretræ, er her nogle gode råd:

• Plant det på en vestvendt væg.

• Espaliér det ud, så det står helt op ad væggen, gerne under et udhæng.

• Hold en omhyggelig hygiejne. Alle dårlige blade, der falder ned, skal fjernes. Alt, hvad der kommer af dårlige blade, skal af.

Stauder

Stauder med meget tykke rødder risikerer at rådne, når der er for vådt. Vi skal plante på en ny måde og tænke anderledes:

• Når du planter en ny staude, så grav hullet dybere end før, så der bliver plads til dræn.

• Sørg for at have mange planter tæt ved hinanden.

• Så gerne græsser i staudebedet, da græsser suger vand.

• Sørg for at have mange træer i din have, da de suger meget vand, fx birketræer eller vandgran.

• Flere træer tiltrækker også flere fugle, der spiser nogle af de skadedyr, der ødelægger dine planter.

Skadedyr og nyttedyr

I stedet for at sprøjte med gift i din have mod ubudne gæster kan du over nettet bestille nyttedyr, du sætter ud i haven, og som bekæmper skadedyrene.

Kom til gratis og uforpligtende høretest

Hvordan står det til med din hørelse?

Hvis din hørelse fungerer fint, tænker du nok ikke så meget på at få den testet. Men vidste du, at et høretab ofte sker gradvist? Det sker så langsomt, at du ikke lægger mærke til det, før det for alvor begynder at genere dig eller dine omgivelser.

Måske har du allerede fået bemærkninger fra dine nærmeste om, at du skruer højt op for fjernsynet, eller at du ikke hører, hvad de siger? Vi anbefaler, at du får testet din hørelse én gang om året. Også selvom du synes, du hører godt nok.

Derfor inviterer vi dig nu til en gratis og helt uforpligtende høretest i dit lokale

AudioNova Hørecenter.

Nemt, hurtigt - og helt gratis Høretesten tager kun 20 minutter, og du får svar med det samme. Det er gratis, og du behøver ikke have henvisning fra din læge.

Grib chancen for at få en gratis og uforpligtende høretest i dit lokale

AudioNova Hørecenter.

LANGTIDS- OG UGEREJSER MED HJERTING REJSER

Rejs til Fuengirola, ved Costa del Sol. Masser af liv, lange strande, flad promenade, særligt egnet til dårligt gående

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

El Puerto***+ - 1 x dbl. værelse Inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 8.498,- per person

• 21 nætter FRA kr. 10.998,- per person

Yaramar**** - 1 x dbl. værelse m. side havudsigt inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 10.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 13.998,- per person

Inkl. fly t/r Malaga samt transport t/r. Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

Nyd charmerende Tenerife. Vi tilbyder hoteller på hele øen f.eks. Los Gigantes, Los Cristianos & Puerto de la Cruz.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Lagos de Cesar***+, Los Gigantes 1 x juniorsuite med seperat soveværelse

Inkl. all inklusive

• 14 nætter FRA kr. 11.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 14.998,- per person

Checkin Concordia***, Puerto de la Cruz 1 x 2 værelses lejlighed

• 14 nætter FRA kr. 10.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 12.998,- per person

Rejs til Torremolinos, ved Costa del Sol. Skønne strande, bilfrie promenader og et væld af restauranter.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Fenix**** - 1 x dbl. værelse Inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 8.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 11.998,- per person

Sol don Pedro**** - 1 x dbl. værelse m. poolview inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 8.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 10.998,- per person

Oplys koden ”HJERTING08” ved

Rejs til Benalmadena, ved Costa del Sol. Stor og spændende marina med masser af restauranter, promenade, flotte strande.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Benalmadena Palace**** - 1 x 2 værelses lejlighed inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 8.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 11.998,- per person

Best Triton**** - 1 x dbl. værelse

Inkl. halvpension, vand & vin

• 14 nætter FRA kr. 9.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 11.998,- per person

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

Gran Canaria er populært hos Hjerting

Rejser. Oplev f.eks. Maspalomas, Playa del Ingles eller Puerto Rico.

UDVALGTE REJSEFORSLAG:

Oasis Club***, Maspalomas

1 x 2 værelses lejlighed inkl. all inklusive

• 14 nætter FRA kr. 11.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 14.998,- per person

Beverly Park***, Playa del Ingles

1 x dbl. værelse inkl. all inklusive

• 14 nætter FRA kr. 12.998,- per person

• 21 nætter FRA kr. 16.998,- per person

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

SE DATOER SAMT FLERE HOTELLER PÅ VORES HJEMMESIDE

Rejs med andre singler 60+ til Costa del Sol eller Mallorca. Udflugter m. dansk guide. Mallorca, oktober

1 x dbl. værelse (til 1 person) inkl. halvpension, vand & vin + 3 udflugter

• 7 nætter FRA kr. 11.998,-

Costa del Sol, november

1 x dbl. værelse (til 1 person) inkl. halvpension, vand & vin + 3 udflugter

• 14 nætter FRA kr. 13.998,-

• 21 nætter FRA kr. 18.498,-

Costa del Sol, Jul & nytår

1 x dbl. værelse (til 1 person) inkl. halvpension, vand & vin + 3 & 4 udflugter

• 14 nætter FRA kr. 14.998,-

• 21 nætter FRA kr. 19.998,-

Pris er v. 1 person og inkl. fly t/r samt transport t/r. Se datoer og lufthavne på hjemmesiden.

SE FLERE SINGLEREJSER 60+ PÅ HJEMMESIDEN

Inkl. fly t/r Malaga samt transport t/r.

Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

Inkl. fly t/r Malaga samt transport t/r.

Der flyves fra Kastrup, Billund, Aalborg & Aarhus

Inkl.

flyves fra Kastrup & Billund.

Tine har lige meldt Sanne ind

Tine har lige meldt Sanne ind – nu støtter hun også den gode sag

Tine har lige meldt Sanne ind

– nu støtter hun også den gode sag

–

nu støtter hun også den gode sag

Du er allerede medlem af Ældre Sagen – mange tak for det. Som medlem ved du, at hverdagen bliver både billigere og mere indholdsrig med alle de fordele, man opnår – måske kunne din familie eller dine venner også få glæde af det? Hvis du hjælper os med at få et nyt medlem, sørger vi for, at du får en lille erkendtlighed som tak for, at du tænker på dem, der står dig nærmest. Det er næsten-kærlighed.

Du er allerede medlem af Ældre Sagen – mange tak for det. Som medlem ved du, at hverdagen bliver både billigere og mere indholdsrig med alle de fordele, man opnår – måske kunne din familie eller dine venner også få glæde af det? Hvis du hjælper os med at få et nyt medlem, sørger vi for, at du får en lille erkendtlighed som tak for, at du tænker på dem, der står dig nærmest. Det er næsten-kærlighed.

Du er allerede medlem af Ældre Sagen – mange tak for det. Som medlem ved du, at hverdagen bliver både billigere og mere indholdsrig med alle de fordele, man opnår – måske kunne din familie eller dine venner også få glæde af det? Hvis du hjælper os med at få et nyt medlem, sørger vi for, at du får en lille erkendtlighed som tak for, at du tænker på dem, der står dig nærmest. Det er næsten-kærlighed.

Du kan nemt tilmelde dem du kender på aeldresagen.dk/nytmedlem, ved at scanne QR-koden eller ved at benytte kuponen i vedlagte folder.

Du kan nemt tilmelde dem du kender på aeldresagen.dk/nytmedlem, ved at scanne QR-koden eller ved at benytte kuponen i vedlagte folder.

Du kan nemt tilmelde dem du kender på aeldresagen.dk/nytmedlem, ved at scanne QR-koden eller ved at benytte kuponen i vedlagte folder.

Se flere gaver på aeldresagen.dk/nytmedlem

Se flere gaver på aeldresagen.dk/nytmedlem

Se flere gaver på aeldresagen.dk/nytmedlem

Scan koden, tilmeld en du kender og vælg en gave som tak

ØJNE OG SYN

Jeg stopper aldrig med at tage Blue Berry

Kathy fik hjælp med tabletten Blue Berry™, som indeholder blåbær og øjentrøst, der hjælper med at vedligeholde øjets sundhed. – Jeg er virkelig imponeret, fortæller hun.

■ Jeg er i 60’erne, og er meget bevidst om, at synet ændrer sig, når man bliver ældre. Jeg vil gerne bevare et normalt syn så længe som muligt. Jeg har tidligere læst om Blue Berry ™ tabletterne med blåbær og øjentrøst, som hjælper med at bevare øjets sundhed, og jeg besluttede mig for at begynde at tage dem.

Stopper aldrig med at tage Blue Berry

– Efter ca. 5 måneder kan jeg kun sige, at jeg er imponeret, og jeg er meget tilfreds med tabletterne. Blåbær er et af mine yndlingsbær, så det er jo meget interessant, at det hjælper med at vedligeholde øjets sundhed – det var netop det jeg gerne ville.

Sådan tager du Blue Berry

De fleste begynder at tage

Blue Berry, når de føler, at deres syn ændrer sig, men der er ikke noget i vejen for at starte tidligere. Blue Berry™ Plus Øjenvitamin indeholder blåbær, øjentrøst og tagetes, som er standardiseret til at indeholde 10 mg lutein. Tabletten in-

deholder også næringsstofferne vitamin A, kobber og zink. Blåbær og øjentrøst hjælper med at bevare øjets sundhed. vitamin A og zink bidrager til vedligeholdelsen af et normalt syn. Tag to tabletter hver morgen sammen med din morgenmad.

Den foretrukne

Blue Berry tablet i mere end 25 år

New Nordic® , som står bag Blue Berry, har mere end 35 års erfaring med udvikling af kosttilskud. De lancerede den originale Blue Berry tablet for mere end 25 år siden og tabletten har i årene derefter været den foretrukne Blue Berry tablet med blåbær der bidrager til at bevare øjenets sundhed. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic, der sidder forrest på æsken.

Et ganske særligt blåbær...

Vaccinium myrtillus er en særlig blåbærart hjemmehørende i Nordeuropa og en af de mest almindelige vilde planter i Sverige. Det fine blåbær-ekstrakt i denne tablet er fremstillet af vilde Vaccinium myrtillus, der er mindre end de kultiverede blåbærarter og værdsat for deres intense farve. Blue Berry™ tabletten indeholder disse storslåede, små, mørkeblå vilde blåbær.

Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på Tlf.: 46 33 76 00

Nr. 1

Blue Berry kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens­ og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10­14, tors. kl. 14­18.

Fradrag ved indbetaling til aldersopsparing

En lovændring betyder, at du i nogle tilfælde kan få fradrag i din arbejdsindkomst, hvis du indbetaler til en aldersopsparing. Fradraget har betydning, når visse sociale ydelser bliver beregnet.

Hvis du er folkepensionist, påvirker lovændringen ikke beregningen af dit pensionstillæg, da arbejdsindkomst i forvejen ikke indgår. Men modtager du fx ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg eller mediecheck, så har det betydning for beregningen af din personlige tillægsprocent.

Har du fx som folkepensionist arbejdsindkomst på mere end 122.004 kr. om året (efter AM-bidrag), vil den del, der overstiger det

beløb, indgå i beregningen af din personlige tillægsprocent.

Ved at indbetale til en aldersopsparing kan du reducere den arbejdsindkomst, der tages med i beregningen.

Eksempel

Hvis du i 2025 indbetaler 9.400 kr. til en aldersopsparing, vil det bruttobeløb, der fratrækkes din arbejdsindkomst, være: 9.400 : 0,6 = 15.667 kr.

Det betyder, at din arbejdsindkomst bliver reduceret med 15.667 kr., når din personlige tillægsprocent beregnes.

Er du omfattet af ældreloven?

Folketinget har vedtaget en ny ældrelov, som trådte i kraft 1. juli 2025. Ældreloven indeholder regler om omsorg og pleje – herunder også hjemmehjælp. Med indførslen af Ældreloven ændrer hjemmehjælp navn til helhedspleje.

Du kan søge om hjemmehjælp/ helhedspleje i din kommune, hvis du ikke længere kan klare de praktiske opgaver i hjemmet og din personlige pleje eller selv sørge for din mad.

Ældreloven gælder for dig:

• Når du har nået folkepensionsalderen og har behov for helhedspleje.

• Eller for dig, som endnu ikke har nået folkepensionsalderen, men hvor kommunen vurderer, at

du på grund af din situation har behov for pleje og omsorg som en person, der er folkepensionist.

Tildelt hjælp efter den 1. juli 2025 Ældreloven gælder for dig, hvis du bliver tildelt praktisk hjælp, personlig pleje eller genoptræning, efter at loven trådte i kraft den 1. juli 2025. For at få tildelt genoptræning efter ældreloven, skal dit behov være begrundet i sygdom eller svækkelse, som ikke er i forbindelse med en hospitalsindlæggelse. Det kan fx være svækkelse efter flere ugers sengeleje eller efter et fald.

Tildelt hjælp før den 1. juli 2025 Hvis du har fået hjemmehjælp, før loven trådte i kraft, vil du først blive en del af ældreloven efter

Det kan du indbetale

Hvis du har syv år eller mindre til folkepensionsalderen og ikke får udbetaling fra en ratepension eller livrente, kan du i 2025 indbetale op til 61.200 kr. til en aldersopsparing. Det vil betyde, at din arbejdsindkomst vil blive reduceret med 61.200 : 0,6 = 102.000 kr.

Lovændringen gælder også for førtidspensionister og seniorpensionister, så længe de har arbejdsindkomst, der betales AM-bidrag af.

den 1. juli 2027. Medmindre dit behov for hjælp ændrer sig i en sådan grad, at du får mere eller anden hjælp. Så vil du kunne få hjælp efter Ældreloven før den 1. juli 2027.

Din kommune kan dog vælge at lade dig overgå til ældreloven inden den 1.juli 2027, selvom du har fået hjemmehjælp før den 1. juli 2025, hvis de vurderer, at det er den bedste løsning for dig.

Du kan læse mere om ældreloven på aeldresagen.dk/ny-aeldrelov eller i bogen ’Værd at vide’.

Damos El-dorado 30. Helt ny model på markedet. Stor kabinescooter med god plads til 2 personer. Stor infoskærm med touch. Bakkamera. Soltag. El-ruder.Kræver ikke kørekort til bil. Kraftig 1500 w motor. 70 km pr opladning Undervognsbehandlet. Færdigsamlet og testet i Danmark. 3 år garantiordning. Fås i følgende farver: rød,blå,sort,sølv og grå. Pris inkl plade og levering : 54.885 kr

Landsdækkende forhandler

Egne service biler

3 år garanti ordning

Hos Damos udfører vi reparation og service på næsten alle el og kabinescooter modeller. Vi montere nu også dæk på din bopæl. lithium batterier inkl montering fra 19.995 kr

E-force mobility

kr

Uforpligtende fremvisning på din bopæl Vi tager din brugte i bytte.

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens­ og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10­14, tors. kl. 14­18.

Om høreapparater

Det er muligt at få gratis høreapparater på de offentlige høreklinikker. Dog kan ventetiden her være lang. Det afhænger af, hvor i landet du bor. De korteste ventetider er i Region Hovedstaden, hvor ventetiden er fire uger til en undersøgelse. De længste ventetider er i Region Syddanmark, hvor du må vente i 100 uger.

Du har frit sygehusvalg på de offentlige høreklinikker, men kan blive afvist, hvis du ikke bor i regionen, og klinikken ikke mener, at de har mulighed for tage patienter ind fra andre regioner.

På hjemmesiden mitsygehusvalg.dk kan du se ventetiderne, og du kan ringe til regionerne og få oplyst ventetider.

Inden du vælger, så vær opmærksom på, at du skal møde på høreklinikken flere gange i forbindelse med behandlingen.

På grund af de lange ventetider henvender mange sig til private hørecentre. De kan tilbyde mange forskellige høreapparater, og det er vigtigt at få afklaret,

Følg din sag i Ankestyrelsen

Har du klaget over en afgørelse fra din kommune, kan du følge med i hvor langt din sag er i Ankestyrelsen. Det gælder sager inden for beskæftigelses- og socialområdet, der er modtaget i Ankestyrelsen efter den 14. november 2024. Løsningen gælder endnu ikke børnesager.

Du skal logge på borger.dk med MitID. Vælg ’Mit overblik’, derefter ’Sager’. Klik på ’Detaljer’ for at få vist oplysninger om din sag.

Du kan ikke bruge løsningen til at kontakte Ankestyrelsen, men som et overblik over, hvor langt din sag er i Ankestyrelsen.

om der er egenbetaling på de høreapparater, du får foreslået, inden du skriver under på en aftale. Høreapparater med egenbetaling kan være meget dyre. De private hørecentre skal altid oplyse, hvilke høreapparater du kan få udleveret gratis. Du skal være opmærksom på, at hvis du mister høreapparaterne, eller de går i stykker, skal du selv betale for nye eller for en reparation, hvis du vælger apparater med egenbetaling og ikke har en forsikring, der dækker. Det skal du ikke, hvis du får apparaterne udleveret på de offentlige høreklinikker.

Hvis du vælger høreapparater med egenbetaling, er der mulighed for at få tilskud gennem helbredstillægget for folkepensionister. Det kan du, hvis du har en positiv tillægsprocent, og din formue er under 103.100 kr. Tillægsprocenten står på beregningen fra Udbetaling Danmark. Hvis du har en tillægsprocent på 100 kan du få tilskud på 85 % af egenbetalingen. Med en tillægsprocent på fx 50 får du dækket 50 % af de 85 %.

Ændringer til værgemålsloven

I juni blev der vedtaget ændringer til værgemålsloven. De nye regler omfatter blandt andet en ny attestordning, som giver pårørende mulighed for at hjælpe med at betale boligudgifter og at tage sig af personlige forhold. Vi skriver mere om ændringerne i næste medlemsblad.

Vidste du, at ...

Ældre Sagen er en del af samarbejdet Det Gode Testamente, som er et samarbejde mellem mere end 50 af landets velgørende organisationer, der ønsker at hjælpe og støtte alle, der overvejer at testamentere til velgørenhed?

Læs mere på detgodetestamente.dk

Mandag: kl. 10-18 · Tirsdag-fredag: kl. 10-16 1. lørdag i måneden: kl. 10-14

Indkøbsvogn med sæde Fås også i blå, grøn og grå

I Ældre Sagens rådgivning sidder jurister, økonomer samt demens­ og socialrådgivere klar til at svare på dine spørgsmål. Du kan få gratis og anonym rådgivning hos Ældre Sagen. Ring 70 89 00 81. Åbningstider: man., tirs., ons. og fre. kl. 10­14, tors. kl. 14­18.

Økonomisk hjælp ved dødsfald

Hvis du mister din ægtefælle eller samlever, kan du have ret til økonomisk støtte fra det offentlige. Der findes to former for hjælp: efterlevelsespension og efterlevelseshjælp.

Efterlevelsespension er en midlertidig støtte til dig, der mister din ægtefælle eller samlever, som også fik pension. Det betyder, at du i tre måneder får udbetalt den pension, din ægtefælle eller samlever fik. Du får pengene automatisk udbetalt til din NemKonto.

Du kan få efterlevelsespension, hvis:

• I boede sammen, da din ægtefælle eller samlever afgik ved døden.

• I begge fik pension (folkepension, førtidspension, seniorpension eller tidlig pension).

Du kan ikke få efterlevelsespension, hvis I ikke boede sammen – fx hvis en af jer bor i plejebolig.

Udbetalingen sker automatisk Udbetaling Danmark får besked om dødsfaldet fra Folkeregisteret. Du får derfor automatisk udbetalt efterlevelsespension, hvis du har ret til det.

Hvis den afdøde havde ophold i udlandet, skal du selv kontakte Udbetaling Danmark.

• Du får udbetalt den samme pension, som din ægtefælle/ samlever fik – men det udbetalte

beløb vil være anderledes, fordi der bliver trukket fuld skat med dit eget bikort.

• Din egen pension bliver ikke ændret i de tre måneder.

Hvad sker der bagefter?

Når de tre måneder er gået, overgår du automatisk til at få pension som enlig. Det betyder som regel, at du får lidt mere i pension, fordi pensionstillægget til enlige som udgangspunkt er højere.

Hvis du ikke ønsker at modtage efterlevelsespension, kan du vælge at frasige dig den. Det betyder, at du i stedet med det samme overgår til pension som enlig. Hvis den afdøde ægtefælle eller samlever fx havde en meget høj indtægt, som falder væk ved dødsfaldet, kan det være en god idé straks at få omregnet folkepensionen til satsen som enlig. Ønsker du det, skal du kontakte Udbetaling Danmark hurtigst muligt, efter at du har fået besked om efterlevelsespension.

Efterlevelseshjælp

Hvis du ikke opfylder betingelserne for efterlevelsespension, kan du måske søge om efterlevelseshjælp. Det er en engangsudbetaling, som gives til personer med lav indtægt. Du kan få efterlevelseshjælp, hvis:

• Du boede sammen med den afdøde på samme adresse i

Danmark i mindst tre år før dødsfaldet

• Din årsindtægt er under 429.079 kr. (2025)

• Du ikke har fået efterlevelsespension.

Så meget kan du få I 2025 kan du få op til 16.680 kr. Hvis du har en årsindtægt på under 274.614 kr., kan du få det fulde beløb.

Beløbet bliver mindre, hvis du har en højere indtægt – og du får slet ikke noget, hvis din årsindtægt er over 429.079 kr.

Ved beregningen medregnes også 30 % af din formue over 171.629 kr. (det gælder også fx. friværdi i ejerbolig).

Sådan søger du:

• Du skal søge senest seks måneder efter dødsfaldet.

• Du søger digitalt på borger.dk.

• Hvis du ikke kan søge digitalt, kan du ringe til Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 83.

Når Udbetaling Danmark får besked om et dødsfald, undersøger de automatisk, om der er en ægtefælle eller samlever, og de sender besked om, hvilke muligheder du har for hjælp.

Er du i tvivl? Så ring til Ældre Sagens rådgivning på tlf. 70 89 00 81

Elcyklen kan købes i Bilka eller på Bilka.dk og Foetex.dk

Vejledende pensionistpris 10.999.Spar 6.000,Normalpris 16.999,-

SCO elcykler – Komfort og brugervenlighed i ét

SCO PREMIUM E-UNI

SCO Premium E-Uni er perfekt til dig, der ønsker en jævn og behagelig cykeltur. Med en forhjulsmotor, der giver fornemmelsen af at blive trukket fremad, og fem justerbare hjælpeniveauer, får du den rette assistance til enhver tur.

Cyklen er udstyret med alt, hvad du behøver: støttefod, bagagebærer, kurv, affjedring i sadelpind, justerbar frempind og batteritilsluttede lygter.

Med en rækkevidde på op til 80 km på én opladning får du både komfort og frihed – uden at gå på kompromis!

Har du kørt på en SCO Long John? Så vil vi gerne høre din historie!

Vi leder efter tidligere ejere og brugere af den ikoniske SCO Long John – især jer, der måske brugte den som budbringercykel eller til andre særlige formål.

Long John’en har i årtier været en trofast følgesvend i gaderne, og vi ved, at mange har spændende minder og unikke oplevelser knyttet til netop denne cykel. Måske har du fragtet varer gennem byens gader, brugt den i dit arbejde – eller måske har den bare været en vigtig del af din hverdag.

Har du en historie at dele?

Så vil vi meget gerne høre fra dig! Vi samler på fortællinger, billeder og anekdoter om SCO Long John.

Skriv til os på sco.influencer@sallinggroup.com og del din historie – vi glæder os til at høre den!

POLITIK

Statsminister Mette Frederiksen og Bjarne Hastrup talte blandt andet om Ældre Sagens moonshotprojekt på Folkemødet.

På Folkemødet på Bornholm i juni overrakte Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen, et oplæg til at finde kuren mod demens og en raket til statsminister Mette Frederiksen. Raketten er symbolet på det moonshotprojekt om demensforebyggelse, Ældre

Sagen har sat i gang. Det har vi, fordi vi tror på, at vi kan ændre fremtiden for både mennesker med demens og deres pårørende, hvis vi tør tænke ambitiøst og handle hurtigt. Statsministeren kvitterede med at konstatere, at projektet er vigtigt, og demens er en folkesygdom.

Af Bente Schmidt

Foto: Oliver Abrahamsen

HVORDAN FÅR VI

GODE ÆLDRELIV?

På Folkemødet på Bornholm i juni, mødtes statsminister Mette Frederiksen og adm. direktør Bjarne Hastrup til en samtale om, hvordan vi får det gode ældreliv. En både personlig, politisk og perspektivrig snak om det at blive ældre og være ældre i Danmark.

Samtalen handlede blandt andet om, hvordan vi skaber rammerne for, at flere ældre kan leve et meningsfuldt og aktivt liv både på og uden for arbejdsmarkedet. Hvordan vi sikrer forebyggelse, fx mod demens, så flere får flere gode år, og hvordan vi nedbryder barrierer, der forhindrer seniorer i at bidrage som frivillige, som pårørende og som arbejdskraft. Og ikke mindst handlede samtalen om, hvordan vi bekæmper ensomhed og bevarer de vigtige relationer gennem livet.

Foto: Oliver Abrahamsen

Karen rejste næsten 400 kilometer for den

rette behandling og fik øget sin livskvalitet

Smerter var blevet et livsvilkår for Karen

Hovedpine og kæbesmerter var blevet et livsvilkår for Karen, indtil hun fandt den nødvendige hjælp hos tandlægen.dk

Forum Implantatcenter:

“Siden har jeg taget adskillige ture fra min bopæl i Nordjylland til Frederiksberg for at blive behandlet. Jeg er meget tilfreds med forløbet og er glad for endeligt at have fået den hjælp, jeg havde brug for. Behandlingen har øget min livskvalitet, og et årligt kontrolbesøg hos Per sikrer, at jeg fortsat har det godt.”

Læs hele Karens beretning og flere af vores patienters anmeldelser på www.tandlaegen.dk/ forum

Gratis parkering i gården - et minut fra Forum metrostation.

Personlig behandling med høj faglighed

Vi sætter en ære i at behandle dig, som vi selv ønsker at blive behandlet. Med faste priser, garanti og vedligehold kan du føle dig tryg nu og i fremtiden. Hos os møder du et dedikeret team af behandlere, der sikrer dig en tryg og faglig kompetent oplevelse.

Vi tilbyder:

• Plastfyldninger, parodontosebehandling, kirurgi og tandblegning

• Proteser og implantater

• Behandling af bidfunktionsproblemer og smerter

Vi har desuden stor erfaring med komplekse restaureringer og behandling af det aldrende tandsæt.

Erik Johansson udfører kirurgi, større rekonstruktioner og almindelig tandbehandling.

Per Stylvig er anerkendt både nationalt og internationalt for sin viden om bidfunktion og orofaciale smerter samt behandling af disse.

Marianne Clemensen

tilbyder aftagelig protetik og større rekonstruktioner.

Jonathan Stonor Krum-Møller udfører rodbehandling og almindelig tandbehandling.

Tandlægen.dk Forum Implantatcenter H.C. Ørsteds Vej 50 C, st., 1879 Frederikberg C www.tandlaegen.dk/forum • forum@tandlaegen.dk

90.000

svækkede ældre

får ikke nok hjælp

Et stort antal ældre, der har svært ved at klare hverdagens gøremål, oplever, at de får utilstrækkelig hjælp, viser ny rapport. Kommunerne svigter deres opgave, mener Ældre Sagen

Af Jon Kirketerp Jørgensen

Når alderen trykker, og det bliver sværere at komme i tøjet og gå i supermarkedet, så regner mange af os med, at der er hjælp at hente.

Men for tusindvis af svækkede ældre, så er det ikke tilfældet. En ny undersøgelse fra Roskilde Universitet (RUC) viser, at mindst 90.000 svækkede ældre ikke får nok hjælp til at klare de opgaver, der skal løses for at få en normal hverdag til at hænge sammen.

Ved hjælp af en omfattende spørgeskemaundersøgelse kommer forskerne frem til, at mindst 90.000 danske ældre oplever, at de ikke uden hjælp fra andre kan klare almindelige hverdagsaktiviteter, og at de samtidig ikke får tilstrækkelig hjælp til det.

For relativt mange af de svækkede ældres vedkommende, så ved de ikke, hvor de kan få hjælp fra, og om de kan få hjælp fra kommunen, eller de mener, at det er meget besværligt at søge om hjemmehjælp.

Per Tostenæs, chefkonsulent i Ældre Sagen, mener, at rapportens resultater viser, at der er noget, der er gået skævt i velfærdssamfundet.

”Helt grundlæggende, så er samfundskontrakten brudt, når vi ikke i tilstrækkeligt

omfang tilbyder hjælp til de mennesker, der har behov for det i hverdagen. Vi har som velfærdssamfund lovet dem, at hvis de betaler deres skat, så vil den hjælp, de har brug for, også være der. Men det løfte lever vi ikke op til for de menneskers vedkommende. Det påvirker deres livskvalitet, og den tillid, vi skulle have til, at velfærdssamfundet træder til, når vi får brug det, eroderer,” siger Per Tostenæs.

Svært ved hverdagsopgaver

Svækkede ældre er i rapporten defineret som ældre over 70 år, der ikke kan klare en eller flere hverdagsopgaver uden hjælp fra andre. Hverdagsopgaverne er ting som at klippe tånegle, gå på trapper, gå udendørs, gå omkring i hjemmet, vaske sig/gå i bad, tage tøj eller sko på og købe ind/bære varer hjem.

”Det er ikke mennesker, som ligger i sengen døgnet rundt, men når de ikke får tilstrækkelig hjælp, så er det stærkt forringende for deres livskvalitet. Det er helt grundlæggende for os mennesker, at vi har mod på dagligdagen og mod på at møde andre mennesker. Men for disse mennesker

er det ikke muligt,” siger Per Tostenæs fra Ældre Sagen.

Selvom det kan lyde som mindre dagligdagsudfordringer, så har det store konsekvenser at mangle hjælp til fx rengøring og personlige hygiejne. Per Tostenæs henviser blandt andet til en undersøgelse fra 2021, som viser, at mere end 5.000 hjemmehjælpsmodtagere ikke vil invitere andre ind i deres hjem, fordi de oplever, at der er beskidt.

”Når mange hjemmehjælpsmodtagere samtidig har svært ved selv at komme ud af hjemmet, så ender det med, at de bliver isolerede, og nyhedsoplæseren på News er den person, de har mest kontakt med,” siger han.

Oplevelsen af ikke at have lyst til at invitere gæster ind i sit hjem går igen hos nogle af de ældre, som rapportens forfattere har interviewet. De beskriver i rapporten, hvordan en af de ældre, Bente, forklarer, at den manglende hjælp til rengøring påvirker hendes livskvalitet, fordi hun ofte føler sig utilpas ved at invitere gæster hjem.

”Jeg har ikke lyst til, at folk skal komme og se det, når hjemmet ligner noget, der er løgn,” siger hun i rapporten.

Pilen peger på kommunerne

Mens en del af de svækkede ældre, som ikke får tilstrækkelig hjælp i hverdagen, ikke har nære pårørende, der kan hjælpe dem, klarer sig ved egen hjælp eller slet ikke vil have hjælp, så ser det anderledes ud for en del af de svækkede ældre.

De svarer ifølge rapporten, at de simpelthen ikke ved, hvor de kan få hjælp, og om de kan få hjælp fra kommunen. Og selv hvis de ved, at de skal have fat i den kommunale hjemmepleje, så opgiver nogle på forhånd, fordi de mener, at det er for besværligt at søge om hjemmehjælp.

Fx svarer 21 % af de svækkede ældre, der ikke får nok hjælp til at gå i bad, at de ikke

ved, om de kan få hjælp fra kommunen, og godt 10 % af dem oplever, at det er meget besværligt at søge om hjemmehjælp. For de ældre, der har brug for hjælp til tungere rengøring og savner mere hjælp, er det 28 %, der ikke ved, om de kan få hjælp fra kommunen, mens knap 14 % svarer, at det virker meget besværligt at søge om hjemmehjælp.

Det er ifølge Per Tostenæs et tegn på, at kommunerne ikke lever op til deres forpligtelser over for svækkede ældre.

”Kommunerne har pligt til at rådgive om adgangen til hjælp, hvis et menneske har behov for det. Og de er også forpligtede til at lave en opsøgende indsats over for mennesker, der er i risikogruppen og potentielt set kunne have brug for hjælp. Men når så stor en gruppe ikke tror, at de kan få hjælp fra den kommunale hjemmepleje, så er det et rådgivningsmæssigt svigt fra kommunernes side,” siger han.

Han mener også, at den forebyggende indsats, som kommunerne har pligt til at udføre, lader noget tilbage at ønske.

Når mange hjemmehjælpsmodtagere samtidig har svært ved selv at komme ud af hjemmet, så ender det med, at de bliver isolerede, og nyhedsoplæseren på News er den person, de har mest kontakt med

PER TOSTENÆS, CHEFKONSULENT

”Det har jo slået fejl, så der er brug for en stærkt forøget indsats fra kommunernes side, så de mennesker, der har brug for hjælp, også får tilbudt hjælp,” siger Per Tostenæs.

Ifølge Per Tostenæs er undersøgelsens resultater et udtryk for, at den kommunale hjemmepleje er blevet økonomisk underprioriteret i årevis. Han peger på, at andelen af ældre, der modtager hjemmehjælp, er lavere, end den var for ti år siden, og at de, der får hjælp til personlig pleje og prak-

Per Tostenæs, chefkonsulent i Ældre Sagen, deltager også i podcasten

Hjertesager, der blandt andet handler om ældreloven, der trådte i kraft den 1. juli i år. Det gør han sammen med Pia Kürstein Kjellberg, der er projektchef i VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. Du kan finde podcasten i din foretrukne podcastapp ved at søge på titlen eller på Ældre Sagens hjemmeside: aeldresagen.dk/podcast

Du kan også bruge kameraet på din telefon og scanne QR-koden her:

tisk hjælp, i gennemsnit får færre timers hjælp end tidligere.

”Det er blevet sværere at få hjælp, og de ældres forventninger til, om de kan få hjælp, er stærkt faldende. Så der er ikke noget at sige til, at man som svækket ældre tænker, at det er svært at få bevilliget hjælp og derfor opgiver at søge om det,” siger han og minder om, at kommunerne sidste år samlet set brugte 2,5 milliarder kroner mindre, end de havde lov til på serviceydelser:

”Så det er ikke, fordi der ikke er penge i kommunerne til at øge omfanget af hjælp til ældre.”

Per Tostenæs peger på, at hvis de svækkede ældre fik yderligere 1,5 times hjælp om måneden, så ville det koste godt og vel 9.000 kr. om året for hver af de ældre.

”Det er relativt små beløb, der skal til for at sikre, at folk får den hjælp, de har brug for, og for en kommunekasse, der hvert år har flere milliarder kroner til rådighed, så er det jo ikke noget, der vælter hverken kommunens økonomi eller samfundsøkonomien,” siger Per Tostenæs.

Behov for nye løsninger Rapporten kalder ifølge Ældre Sagens Per Tostenæs på en ny tilgang i hjemmeplejen og nye løsninger på området.

”Vi skal have gjort op med, at svækkede ældre oplever, at det at få hjælp fra kommunen er et smalt nåleøje, man skal igennem. Det kræver, at vi kigger på andre måder at sikre hjælpen til de ældre på,” siger Per Tostenæs.

Han og Ældre Sagen har tidligere foreslået, at de praktiserende læger kan stå for visitationen af de ældre, som de møder i deres lægepraksis. Det vil ifølge Per Tostenæs kunne være med til at fjerne nogle af barriererne for, at svækkede ældre får tilstrækkelig hjælp.

”De har ofte hyppig kontakt med de svækkede ældre, og de kan nemt vurdere, om et ældre menneske har brug for hjælp til praktiske opgaver og personlig pleje. Så i stedet for at der sidder et par tusind ansatte i kommunerne og visiterer ældre til hjemmehjælp, så kan de praktiserende læger formidle kontakt til hjemmeplejen uden at skulle igennem den kommunale visitation. De mange fagligt dygtige og kompetente medarbejdere i kommunerne kan så i stedet arbejde i ældreplejen og sygeplejen, hvor der er så stærkt brug for dem,” siger Per Tostenæs.

Vi har som velfærdssamfund lovet dem, at hvis de betaler deres skat, så vil den hjælp, de har brug for, også være der. Men det løfte lever vi ikke op til for de menneskers vedkommende

PER TOSTENÆS, CHEFKONSULENT

Ældre Sagens medlemsblad har givet kommunernes interesseorganisation KL mulighed for at medvirke i denne artikel. Det har KL ikke ønsket.

Kom til Åbent Hospital

søndag d. 7. september!

Alle er velkomne, når regionerne inviterer til åbent hus i hele landet. Glæd jer til en spændende dag, hvor I kan opleve, hvad der sker på hospitalet eller bag byggehegnet.

Find et arrangement i nærheden og tjek programmet på

Aabenthospital.dk Nogle steder kræver tilmelding.

Købes på apoteket

Plejehjem under pres

Medarbejdere på landets plejehjem har ikke fået flere kolleger siden 2019. Det samme antal medarbejdere skal passe stadig mere syge og svækkede plejehjemsbeboere

Af Dorthe Boss Kyhn TEMA OM PLEJEHJEM

edarbejdere på landets plejehjem løber stærkt. De har ikke fået flere kolleger siden 2019. Til gengæld skal de pleje beboere, der bliver stadig mere svækkede og afhængige af hjælp. Godt halvdelen, 45 %, af de adspurgte plejehjemsledere, svarer i en ny undersøgelse, at det i dag er blevet vanskeligt at løse de daglige pleje- og omsorgsopgaver, hvis niveauet skal være tilfredsstillende for både medarbejdere og beboere.

Det viser i hovedtræk den undersøgelse af normeringer på landets plejecentre, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) for tredje gang har udarbejdet for Ældre Sagen og Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA). De seneste undersøgelser på området er fra 2019.

”Jeg føler mig snart som en pladespiller, der er faldet i hak,” lyder det fra Ældre Sagens seniorkonsulent på plejehjemsområdet, Nina Bruun.

”Jeg har sagt det mange gange før, men jeg gentager gerne budskabet. Med vores nye undersøgelse af normeringer burde der ikke

være tvivl om, hvor stort presset på landets plejehjem er. Dét sammenholdt med, at alle politikere for længst har konstateret, at der er rekrutteringsudfordringer på området, og at udfordringerne kun vil blive større i fremtiden, kalder på handling,” slår Nina Bruun fast.

Den nye normeringsundersøgelse bygger på en digital spørgeskemaundersøgelse sendt til landets 923 plejehjem i perioden februar til marts i år. Cirka 52 % har svaret. Undersøgelsen viser overordnet følgende:

• Medarbejdernormeringerne har ikke ændret sig siden 2019. Imens er andelen af svækkede og plejekrævende beboere med bl.a. demenssygdomme steget, så tidspresset i dag opleves som væsentligt større.

• Andelen af ufaglærte på dagvagt er steget fra 2019 til 2025, og lederne efterlyser kompetenceudvikling af social- og sundhedspersonalet i forhold til at kunne håndtere beboere med psykiske lidelser og demenssygdomme. Samtidig melder hele 58 % af lederne om ’betydelige rekrutteringsudfordringer.’

Engang var herreklub og zumba en del af hverdagen

VIVEs undersøgelse af normeringer på plejehjem i dag vidner om medarbejdere under tidspres og mere svækkede beboere. Hvordan var det før?

Af Dorthe Boss Kyhn

Hvis du går rundt og tror, at på plejehjem i dag er der tid og overskud til banko og zumba, så glem det. Den typiske plejehjemsbeboer i dag er for syg og svækket. Det fortæller en række plejehjemsmedarbejdere, som Ældre Sagen i kølvandet af VIVEs undersøgelse har bedt sætte ord på plejehjemsbeboere før og nu.

”I 2008 blev jeg teamleder på et aflastningscenter i Odense kommune, hvor de ældre enten selv kunne skrive sig ind på aflastning, fordi de følte sig ensomme, eller hverdagen var blevet svær efter fx sygehusophold. Det var min opfattelse, at mange savnede social kontakt, og at ensomhed var et parameter for at søge plejehjem dengang,” fortæller leder af OK-Fondens plejehjem i Odense Anne Mulberg Dahl. OK-Fonden driver 15 private plejehjem fordelt i hele landet, og flere er på vej. Man visiteres til OK-Fondens plejehjem på lige fod med de kommunale tilbud.

”Det var mange gange de ældre selv dengang, der gav udtryk for, at de gerne ville på plejehjem. De savnede fællesskab og tryghed. Det var dengang, hvor de mandlige beboere hyggesludrede over en øl i herre-

klubben, mens de kvindelige beboere gik til zumba. Vi skal faktisk ikke længere tilbage end 2013, hvor jeg arbejdede på et plejecenter på Nordfyn, og hvor jeg husker hverdagen sådan.”

Så stiger trivslen blandt medarbejdere, hvilket igen øger trivslen hos vores beboere

MAJ-BRITT VENDELBO TOFT, AFSNITSLEDER I STEVNS KOMMUNE

Én medarbejder til en beboer

Line Henriksen er demenskoordinator i Stevns Kommune, hvor man har fire somatiske plejehjem og to demensplejehjem. Hun fortæller:

”Da jeg kom ind i faget for omkring 30 år siden, var beboerne gennemgående yngre, mere friske og kunne mere. De kunne gå til banko eller gå i aktivitetsrummet. Dengang havde vi en aktivitetsmedarbejder ansat 37 timer om ugen til at aktive-

re beboerne. Det har vi ikke længere. Vi har aktivitetstilbud, men det er for de borgere, der bor i eget hjem og har brug for at komme ud.”

Line Henriksen blev uddannet SOSU-hjælper i midten af 1990’erne, og hun søgte og fik som 24-årig et ganske særligt job.

”Jeg skulle passe en ældre kvindelig plejehjemsbeboer. Kvinden havde særlige behov. Hun var en af de ’mærkelige’, som man sagde dengang. Hun havde demens. Det eneste, jeg skulle, var at passe og være sammen med kvinden i 37 timer om ugen. Én beboer! Det vil du aldrig se i dag.”

Charlotte Agger, der er mangeårig leder af Demenscentret Pilehuset i København, husker også, hvordan hun første gang stiftede bekendtskab med borgere med demens for mere end 30 år siden:

”Da jeg var i praktik på et plejehjem som ung sygeplejeelev, havde vi en enkelt beboer, en dame, som man dengang omtalte som værende ’senil’. Hun var mærkelig, gjorde mærkelige ting, sagde man. Nogle år senere begyndte jeg at arbejde på et psykiatrisk plejehjem, og her boede beboere med demens. Dengang hørte de under psykiatrien. Det gør de ikke længere. I dag bor

de på almindelige plejehjem,” forklarer Charlotte Agger.

”I dag er det meget syge mennesker, der kommer på plejehjem. De andre – dem, der er åndsfriske – det er dem, der stadig bor i eget hjem og kommer i ud i kommunernes aktivitetstilbud. Det var den type af ældre, der for 20-30 år siden flyttede på plejehjem.”

Udfordringer i dag

Nationalt Videnscenter for Demens skønner, at der er godt 100.000 danskere med demenssygdomme, og at antallet vil stige til 145.000 i 2040. I VIVEs normeringsundersøgelse giver plejehjemsledere udtryk for et stigende tidspres, bl.a. fordi beboerne i dag ofte har flere diagnoser, herunder demens.

”I dag har alle plejehjemsbeboere – også på de somatiske afdelinger – kognitive udfordringer eller en demensdiagnose i svær grad, når de flytter på plejehjem. For 10-20 år siden havde de typisk let til moderat grad af demens, når de flyttede ind,” forklarer Anne Mulberg Dahl fra OK-Fondens plejehjem i Odense.

Anne Mulberg Dahl arbejder udelukkende med beboere med svær demens, men oplever, at flere og flere somatiske plejehjem har de samme udfordringer.

Det bekræfter lederen af det somatiske plejehjem Solhaven i Faxe Kommune, Charlotte Mathiesen.

”Vi er ikke et demensplejehjem, alligevel har vi mange kognitivt svækkede, så i dag modtager vi en anden kategori af beboere end tidligere. Det skyldes blandt andet, at mennesker diagnosticeres tidligere med demenssygdomme, hvilket betyder, at flere borgere med mere komplekse og kognitive samt psykiske behov flytter på plejehjem på et tidligere stadie af deres sygdomsforløb.”

Charlotte Mathiesen forklarer videre:

”Tidligere var beboerne ofte ældre, fysisk svækkede borgere, hvor behovene i højere grad var relateret til somatisk pleje. I dag ser vi en stigning i antallet af yngre ældre med demensrelaterede udfordringer, hvilket stiller nye krav til personalets faglighed, pædagogiske tilgang og plejeindsats. Den udvikling har skabt en ny kategori af beboere, hvor fokus i højere grad er mental sundhed, adfærd og livskvalitet i takt med sygdommens progression.”

Plejehjemsleder Anne Mulberg Dahl i Odense oplever samme tendens.

”Mange tror, at det udelukkende er ældre, der lider af demens, men det er forkert. Vi får flere og flere yngre under 65 år med demenssygdomme. Demens er et meget stort og komplekst område for os i dag.”

For sent på plejehjem

Hundested Plejecenter i Halsnæs Kommune har to afsnit, et demensafsnit med 16 beboere og et somatisk afsnit med 36 beboere.

”Lige p.t. har vi fx seks beboere ud af 36 på det somatiske afsnit, som har svær demens. Dét med at tale om somatiske plejehjem giver ikke rigtig mening mere. I dag er stort set alle beboere kognitivt svækkede i større eller mindre grad,” siger leder af Hundested Plejecenter Mette Sofie Haulrich.

Hun supplerer:

”Man har i mange år arbejdet med princippet ’længst muligt i eget hjem’, og det mærker vi konsekvenserne af i dag. Borgerne er mere syge, når de flytter ind, både fysisk og mentalt, og det kalder på både mere personale og flere faglige kompetencer. Det ser vi blandt andet ved, at flere beboere har brug for hjælp af to medarbejdere ved forflytninger, samt at flere beboere, særligt i den første tid på plejecentret, har brug for én til én-kontakt med en medarbejder for at skabe den nødvendige

tryghed. Det kræver flere ressourcer, og der er et stort behov for, at medarbejderne tilegner sig flere faglige kompetencer, særligt inden for demensområdet.”

Mette Sofie Haulrich fortæller om stor udskiftning blandt beboerne og spår, at den gennemsnitstid, man bor på et plejehjem, vil falde.

”Vi har længe vidst, at den demografiske udvikling ville medføre, en stigning af særligt de ældste i samfundet disse år. Med det fokus, der har været og stadig er, på sund aldring og ’længst muligt i eget hjem’, så oplever vi også, at nogle beboere kommer for sent på plejehjem, i den forstand at de gennem længere tid har levet med ensomhed eller social isolation pga. fysiske eller psykiske begrænsninger. Det er ikke usædvanligt, at en beboer eller dennes pårørende siger: ’Gid jeg var flyttet ind her meget tidligere’. Det er ikke alle, der har et godt og værdigt liv i eget hjem.”

PLEJEHJEMSBEBOERE I DAG

• I 2023 boede ca. 55.600 personer på plejehjem.

• Hver fjerde plejehjemsbeboer er 90 år eller ældre, to ud af tre er kvinder, tre ud af fire er enlige, og langt de fleste (94 %) har dansk oprindelse.

• Der er stor udskiftning blandt plejehjemsbeboere.

• De fleste har en eller flere kroniske sygdomme, fx demenssygdomme, knogleskørhed, slagtilfælde, slidgigt og type 2-diabetes.

Kilde: Kommunernes Landsforenings analyse af plejehjemsbeboere, 2025

Plejehjemsbeboere har flere diagnoser

Komplekse sygdomsbilleder stiller store krav til medarbejderne på plejehjem, mener cheflæge

Af Dorthe Boss Kyhn

Den typiske plejehjemsbeboer i dag er svækket og ofte med flere komplekse diagnoser. Sådan forklarer cheflæge på Afdeling for Ældresygdomme på Amager og Hvidovre Hospital Martin Schultz.

”I gennemsnit lever man i dag 2,5 år på plejehjem, mens 30 % dør inden for det første år på plejehjem. Det siger noget om, hvor svækkede og skrøbelige plejehjemsbeboere er i dag,” siger han.

I VIVEs undersøgelse af normeringer på landets plejehjem giver lederne udtryk for, at der er behov for kompetenceudvikling, blandt andet i forhold til at kunne håndtere beboernes mange lag af lidelser, herunder demenssygdomme.

”Den typiske plejehjemsbeboer i dag har minimum to sygdomme. Ud over demenssygdomme har mange hjerteudfordringer og har ofte haft op til flere blodpropper i hjernen, og mange lider af sukkersyge. De er stort set allesammen svækkede i deres hjerne, og det har konsekvenser, fx når de skal indlægges, for så har de ikke meget restkapacitet i deres hjerner til at komme sig,” forklarer Martin Schultz.

Og indlagt bliver plejehjemsbeboerne. 18 % genindlægges efter udskrivelse, mens det er 12 % for den jævnaldrende gruppe, der ikke bor på plejehjem, forklarer cheflægen.

”Plejehjemsbeboere indlægges typisk på grund af infektioner, lun-

man har specialafdelinger på hospitalerne.”

Og så skal vi huske, at hvis trivslen blandt medarbejderne er dårlig, så går det også ud over beboerne – så bliver behandlingen af dem også dårlig

MARTIN SCHULTZ, CHEFLÆGE

gebetændelse, blærebetændelse, dehydrering, fald mv.”

Tilstande, som Martin Schultz mener, kunne være afhjulpet ved forebyggelse.

”Der tegner sig for mig at se et billede af, at man forventer af medarbejderne på plejehjemmene, at de skal kunne mestre det hele. Det kan vi læger ikke engang – det er derfor,

Unødvendige og dyre indlæggelser Martin Schultz mener, at alt for mange plejehjemsbeboere indlægges unødigt. Han nævner et par eksempler fra sin egen hverdag: ”Ældre med fx blærebetændelse kan blive forvirrede eller sløve, og hvis der ikke er en sundhedsperson med kompetencer og kendskab til den ældre, så sker det, at der ringes efter lægehjælp med beskeden: ”Ældre borger er dårlig”. Hvis 1813 ikke har mulighed for at få andre oplysninger, fører det oftest til indlæggelse. Den ældre kan sjældent selv forklare, så når vi får patienten ind hos os, aner vi ikke, hvad patienten fejler, eller hvad der er sket op til indlæggelsen. Vi ringer til plejehjemmet eller familien, men hvis ingen kan uddybe, så sætter vi hele hospitalet i gang med at udrede, scanne og behandle. Det har efter min erfaring som regel den konsekvens, at vi meget ofte overdiagnosticerer og overbehandler.”

”Jeg har ofte stået med en halvt bevidstløs ældre fra et plejehjem og manglet forhistorien. Når jeg så ringer til plejehjemmet, så siger de

måske ’Nå ja, han plejer at være så træt om aftenen, men det var vikaren, der ringede efter lægen i nat’. Eller vi har modtaget patienter, hvor vi finder ud af, at vedkommendes familie udtrykkeligt har bedt om, at den pågældende netop ikke skulle indlægges, men pga. af manglende overlevering eller manglende dokumentation på tværs af IT-systemer og/eller sektorer, så indlægges patienten alligevel. Så frem og tilbage uden overleveringer, dem har vi mange af.”

Martin Schultz understreger, at plejehjemsbeboere altid er velkomne på hospitalet, men de kunne spares for den belastning, det er at blive indlagt, og hospitalerne kunne spare mange millioner på, at plejehjemsbeboerne i stedet fik forebyggende behandling.

Sværere at løfte

Både VIVE’s normeringsundersøgelse og de medarbejdere på plejehjem, Ældre Sagen har talt med, vidner om, at udfordringen med mere komplekse sygdomsbilleder er blevet sværere at løfte for medarbejderne.

”Kravene er blevet meget store. Fysisk sygdom blandet med kognitive vanskeligheder, som skal honoreres af medarbejdere med lav eller slet ingen uddannelse – det hænger ikke sammen. Vi har her i 2020’erne også store udfordringer med at skaffe medarbejdere, så vi er nødt til at bruge mange vikarer. Der er i dag et stort gab mellem de opgaver, vi skal løse, og de kompetencer, der er til rådighed. Fordi borgerne er meget syge,” siger leder af Demenscentret

Pilehaven Charlotte Agger.

Hun fortsætter:

”Der er brugt mange penge i tidens løb på kompetenceudvikling af medarbejdere, men det er næsten en umulig opgave. Det skyldes ikke ond vilje. Ingen vil jo gøre deres

arbejde dårligt. Men hvis man ikke har uddannelse nok, og opgaverne er for svære, og man har en kultur, hvor man ikke tør sige de her ting højt, så går det galt – det er den slags, der leder ind i forråelse. Vi er nødt til at få en forventningsafstemning på alle niveauer.”

Nødvendigt fokus på medarbejderne I Stevns Kommune oplevede man for nogle få år siden mistrivsel blandt kommunens plejehjemsmedarbejdere.

”Personalets hverdag var presset, så vi måtte gøre noget for at vende skuden,” forklarer afsnitsleder for plejecentrene i Stevns Kommune Maj-Britt Vendelbo Toft. Hun uddyber:

”Vi arbejder metodisk med personcentreret omsorg for vores beboere, men nu begyndte vi at arbejde med dobbeltperspektiv. Dvs. at vi også inddrog medarbejderne og deres sociale kapital. Vores udgangspunkt var, at når beboerne har stadig mere tunge og komplekse sygdomsbilleder, så er det også komplekst for medarbejderne. Vores erfaring er, at når vi arbejder målrettet på den led, så stiger trivslen blandt medarbejdere, hvilket igen øger trivslen hos vores beboere.”

Det er demenskoordinator Line Henriksen, der er nøgleperson i arbejdet. Hun er tilknyttet fire af kommunens plejehjem.

”Mit ansvarsområde har ændret sig fra udelukkende at have beboerfokus til i dag også at have fokus på medarbejderne. Én gang om ugen holder jeg ’faglig sparring’ for medarbejderne, hvor vi taler om alt det, der kan være svært i arbejdet.”

”Hvorfor er det svært med en bestemt beboer for tiden? Hvorfor er han så vred? Hvad gør vi? Hvorfor hjælper det ikke? Hvordan kan vi gøre det anderledes osv. Jeg oplever,

at medarbejderne har hårdt brug for det her rum. De har brug for at blive mødt i de udfordringer, de står med til daglig,” forklarer Line Henriksen, der mener, det er nødvendigt med meget mere fokus på psykisk sygdom og ældre med multisygdomme.

Cheflæge Martin Schultz er enig.

”Jeg har dyb respekt for personalet på plejehjemmene. Jeg ved, man har svært ved at rekruttere, og det er svært at få personale med alle de kompetencer, der efterhånden skal til for at kunne løfte beboernes komplekse sygdomme og tilstande. Men mangel på kompetencer har altså den konsekvens, at når vi ikke har den faglige rygdækning fra medarbejderne på plejehjemmene, så overbehandler vi på hospitalerne. Og det er dyrt.”

”Vi har en gruppe meget svage og skrøbelige ældre med komplekse sygdomme, som er blevet overset i meget lang tid. Men når prognoserne viser en tredobling i antallet af demenssygdomme, så skal vi i gang. Og så skal vi huske, at hvis trivslen blandt medarbejderne er dårlig, så går det også ud over beboerne – så bliver behandlingen af dem også dårlig.”

FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER

Forebyggelige indlæggelser koster samfundet to milliarder kroner om året. Indlæggelser grundet dehydrering, blærebetændelse, brud og nedre luftvejsinfektioner, som kunne være forebygget, rangerer højest på listen over de hyppigste af den slags indlæggelser.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen, DI, cheflæge Martin Schultz

DET MENER ÆLDRE SAGEN:

Behov og ressourcer hænger slet ikke sammen

Beboere med større behov for pleje og medarbejdere under enormt tidspres er en ligning, der ikke går op. Det kalder på politisk handling

Der er mange advarselslamper, der blinker og mange ting, der kalder på handling, når man læser resultaterne i vores nyeste normeringsundersøgelse. Øverst står det bøjet i neon, at plejehjemsbeboernes behov og personalets ressourcer slet ikke hænger sammen. Undersøgelsen bekræfter vores oplevelse af, at plejehjemsbeboere har fået endnu større og mere komplekse behov for hjælp end tidligere. Alligevel er antallet af medarbejdere uændret, og andelen af ufaglærte i vækst. Det betyder i praksis, at medarbejderne på plejehjemmene oplever et ekstremt tidsog arbejdspres og har svært ved at udføre deres arbejde tilfredsstillende. I den nye undersøgelse svarer næsten halvdelen (45 %) af lederne, at der er pleje- og omsorgsopgaver, som kan være vanskelige at nå at udføre tilfredsstillende for både personale og beboere på en typisk

uge, mens kun 32 % er uenige. Det mener vi er 100 % utilfredsstillende,” siger Nina Bruun, seniorkonsulent i Ældre Sagen.

”Alle parter taber på det: beboerne, medarbejderne, pårørende og samfundet som helhed. Jeg vil gå så langt som at kalde det en falliterklæring.”

Udfordringen var allerede massiv ved de seneste normeringsundersøgelser. Tingene hang heller ikke sammen på plejehjem i 2017 eller 2019. Men i dag er den kun blevet endnu større:

I undersøgelsen udtrykker flere ledere, at de har oplevelsen af et stigende tidspres, idet hver enkelt beboer er blevet mere plejekrævende. Selvom der ikke på papiret ses en forringet normering, så opleves det altså sådan i praksis – at normeringen er blevet udhulet over tid.

Nina Bruun udtrykker bekymring for, at landets beslutningsta-

gere ikke forstår, hvor svækkede og syge beboere på plejehjem er i dag –og hvor store krav det stiller til personalets tid og faglighed:

”Ældreministeren sagde i en debat i Ældre Sagens telt på Folkemødet, at det nok kun skete i hjemmeplejen og ikke på plejehjem, at folk blev afbrudt midt i en god film og lagt i seng klokken 20. Jeg er ked af at måtte få denne illusion til at briste, men det sker i høj grad også på plejehjemmene. Og det sker også allerede klokken 18.30 nogle steder. For på mange plejehjem har man simpelthen ikke muligheden for at lade fagligheden eller selvbestemmelsen herske. Det er i stedet det muliges kunst. Hvis der kun er én aftenvagt til ti beboere efter klokken 16, og alle beboere har behov for massiv hjælp til at komme i seng, så bliver personalet jo nødt til at starte aftenrutinen tidligt. For det siger sig selv, at en medarbejder

kun kan være hos én beboer ad gangen. Så smørret må virkelig smøres tyndt ud mange steder for bare at nå nogenlunde rundt.”

Et andet eksempel på det muliges kunst er i forhold til måltiderne, fortæller Nina Bruun.

”Jeg har flere gange hørt eksempler på beboere, der får morgenmad kl. 10.30-11.00, for først der er der tid til at hjælpe dem op og i gang. Så bliver frokosten serveret kl. 11.30. Altså bare en halv time efter at morgenmaden er spist. Eftermiddagskaffe kl. 15. Og aftensmad allerede igen kl. 17-17.30, fordi personalet skal være klar til at begynde at hjælpe de første beboere i seng klokken 18.30, så det kan nås inden næste vagtskifte og en endnu lavere bemanding. Det vil sige, at alle dagens hovedmåltider skal sættes til livs inden for syv timer. Ud over det åbenlyst uhensigtsmæssige i det rent ernæringsmæssigt er der jo ingen, der selv vælger det sådan, ligesom det også er de færreste af beboerne, der selv har valgt at ligge vågne i sengen i flere timer og vente om morgenen eller at blive lagt i seng, længe før solen går ned.”

”Det ligger mig meget på sinde at nævne, at det på ingen måde er en kritik af personalet. Tværtimod er hele debatten om normeringer på plejehjem lige så vigtig at løfte for personalets skyld som for beboernes. De nuværende vilkår er uholdbare for alle parter. Og derfor er det systemet og rammerne, jeg anfægter.”

Nina Bruun gentager, hvordan det berører alle parter, når enderne ikke kan mødes:

”Når jeg taler med medarbejderne på plejehjem, så fortæller de, at de ønsker sig flere kolleger og rammer, der står mål med virkeligheden, så de kan gå hjem fra arbejde med ro i maven. De oplever, at deres område er blevet udhulet gennem de sidste mange år, samtidig med at mængden af tid og opgaver står i stadig større kontrast til hinanden.”

”Vi bakker 100 % op om dem, der beskriver pleje- og omsorgspersonalet som velfærdssamfundets vigtige lim. Men lim tørrer ud, hvis

en stor skævhed mellem behov og ressourcer. Og gøre det, der skal til for at rette op på balancen.”

Mangel på arbejdskraft

”Vi er ikke blinde for de store rekrutteringsudfordringer, der er på området i dag, men det må simpelthen ikke blive en undskyldning for ikke at hæve normeringerne. Tværtimod kan hævede normeringer og bedre arbejdsvilkår formentlig være med til at lette rekrutteringen.

Alle parter taber på det: Beboerne, medarbejderne, pårørende og samfundet som helhed. Jeg vil gå så langt som at kalde det en falliterklæring

NINA BRUUN, SENIORKONSULENT

man ikke passer på den. Og hvem skal så passe på vores gamle?

Det er helt afgørende for os i Ældre Sagen, at man som ældre fortsat kan leve et godt liv, når man flytter på plejehjem. Et liv, hvor der også er tid og overskud til omsorg og nærvær.

Hvis man politisk reelt vil løfte kvaliteten, plejen og omsorgen på plejehjemmene, bliver man derfor nødt til at erkende, at der aktuelt er

Og hver en sten skal vendes i jagten på at tiltrække folk til faget. Er udenlandsk arbejdskraft en del af løsningen? Kan hverdagen på plejehjemmene tænkes anderledes? Er der opgaver, som ikke nødvendigvis behøver at blive udført af plejepersonale, men kan udføres af andre faggrupper – som fx ernæringsassistenter, der serverer maden eller farmakonomer, der håndterer alt omkring medicinen osv. – så vi kan lade plejepersonalet udføre det arbejde, de er uddannet til og brænder for,” siger Nina Bruun.

”Plejehjemmene skal have mere personale – vel at mærke faguddannet personale, der matcher beboersammensætningen. Som det er i dag, står ressourcerne ikke mål med beboernes behov og udfordringer, hvilket giver dårligere trivsel for både beboere og medarbejdere. Det er dybt problematisk, og derfor er vores hovedbudskab: Der er behov for politisk handling nu.”

Læs mere om plejehjem på hjemmesiden aeldresagen.dk/plejehjem

Danmarks største udvalg af elscootere

modeller, 6 til 25 km/t.

Elcykler designet med fokus på komfort

Kabinescootere 25/45 km/t - Over 10

forskellige modeller

25 km/t modellerne må køres uden kørekort, hvis du er født før 1995 | Inkl. gratis levering og nummerplade.

AH batteri - 20-40 km).

Serie: Jagten på det gode liv på plejehjem

I fem artikler besøger Ældre Sagen plejehjem, der har sagt ja til at give os et indblik i, hvad de lægger vægt på for at skabe et godt liv på plejehjemmet.

I dette nummer besøger vi Dalsmark Plejehjem i Gråsten.

Inde godt, ude bedst

På Dalsmark Plejehjem i Gråsten i Sønderjylland leves livet forlæns, forstås baglæns og nydes allerhelst udendørs. Det er der en helt særlig årsag til

Af Joachim Voss Foto: Anders Holst

Småsnak, smil og søde dufte fra bålstedet breder sig i plejehjemshaven.

Beboere, deres familier og medarbejdere er stimlet sammen om gløderne, for det er fredag. Ugens femte dag er lig med pandekager over bål. Sådan er det året rundt, og i dag lyser solens stråler endda ansigterne yderligere op. Lige nu er livet herligt.

Det er Dalsmark Plejehjem i en nøddeskal. På det sønderjyske plejehjem i udkanten af Gråsten får de meget ud af lidt og nyder plejehjemslivet i fulde drag under åben himmel.

ver tænkt ind i alt, hvad de gør på plejehjemmet.

”Vi arbejder meget med betydningen af fællesskaber. Mennesket har brug for at være en del af fællesskaber, og det skaber vi bl.a. ved at mødes om bålet,” siger hun.

Næstekærlighed

Dalsmark Plejehjem er en del af Danske Diakonhjem og er et såkaldt driftsoverenskomsthjem. Det betyder, at de løser plejeopgaver for kommunen på lige vilkår og med samme økonomi som et kommunalt plejehjem.

Mennesket har brug for at komme ud og mærke naturen og se dagslyset

MAIBRITT ELM NIELSEN, FORSTANDER

”Mennesket har brug for at komme ud og mærke naturen, se dagslyset og mærke vinden i kinderne. Når det er varmt, og når det er koldt. Forskning viser vigtigheden af rigeligt med dagslys for ældre mennesker –både for deres søvn, syn og velbefindende,” siger Maibritt Elm Nielsen.

Hun har været en del af Dalsmark Plejehjem siden 2008. Først som sygeplejerske og i de seneste ti år som forstander.

Essensen af fredagens højdepunkt og samling omkring bålet har fra dag ét været afgørende for hende: Friluftsliv og fællesskab bli-

Danske Diakonhjem er en kristen organisation, og derfor er Dalsmark bygget på kristne værdier, som de skaber livet på plejehjemmet omkring. Kernen er næstekærlighed, og her er alle noget værd.

Med afsæt i de værdier har en række medarbejdere taget diakonuddannelsen, der bl.a. gør dem særlig rustede til at håndtere eksistentielle spørgsmål og sjælesorg i relation til beboerne.

”Vi mener alvorligt, at mennesket kommer først, og vi accepterer ikke en dårlig tone, og at man taler grimt – hverken til beboerne eller medarbejderne imellem. Det er

Jens Christiansen, 98 år, bor på Dalsmark Plejehjem. Indtil for nylig boede han sammen med sin kone, der nu er gået bort. Da hun var syg kom Jens Christiansen hver fredag og lavede to pandekager; én til sig selv og én han tog med tilbage til sin kone.

ikke værdigt,” siger Maibritt Elm Nielsen.

I Danske Diakonhjems egen trivselsundersøgelse fra deres plejehjem over hele landet indtager Dalsmark den øverste position. Én af de bærende årsager til det er, ifølge Maibritt Elm Nielsen, et løbende arbejde med kulturen på plejehjemmet.

Det har krævet et målrettet arbejde med etik, kommunikation og det at se og anerkende hinanden som mennesker, fortæller hun.

”Det er et intensivt arbejde i en stor personaleflok at lære den gode måde at have dialog med hinanden på. Men det har båret frugt. Vi kan sagtens have problemer, men vi taler ordentligt til hinanden og lytter,” siger hun.

Ud i det blå Ønsket om at integrere friluftslivet som en naturlig del af hverdagen på Dalsmark begyndte at spire for omkring ti år siden.

De søgte og modtog fondsmidler til en naturvejleder, der satte gang i fisketure, mens en af deres egne medarbejdere tog initiativ til over-

leve, og at plejehjemmet skal være et hjem og ikke en institution. Netop derfor insisterer Dalsmark på at hedde plejehjem og ikke plejecenter, som mange kommunale plejehjem har skiftet navn til.

natning med beboerne i shelter. Her fik de mad med fra plejehjemmets eget køkken, som de kunne tilberede over bål.

Plejehjemshaven danner også ramme om mange måltider i sommerhalvåret. Fra morgen til aften. En af beboerne sover sågar udenfor under en markise på sin terrasse.

Personalet udvikler løbende plejehjemshaven og har i år etableret en kolonihave med drivhus og orangeri. I drivhuset er beboerne med til at passe planter og dyrke tomater, rabarber og krydderurter til køkkenet.

”Der skal være noget meningsfuldt at tage sig til. Man skal ikke sidde og lave perleplader, hvis man ikke kan lide at lave perleplader. Man skal holde sig i gang, ellers kommer man til at kede sig og lide af ensomhed og hjælpeløshed,” siger Maibritt Elm Nielsen.

Et rigtigt hjem

Siden 2016 har Dalsmark været registreret som et Eden Alternative-hjem.

Eden-værdierne bygger på, at beboerne skal leve et liv, der er værd at

”I sin tid lavede man plejehjem som forlængede arme til sygehusene. Det er den kultur, der hænger i sygeplejersker og SOSU-personale. Men ingen ønsker at flytte ind på en institution. Det er den kultur, vi har ønsket at lave om,” siger Maibritt Elm Nielsen.

Selvom arbejdet med kulturen aldrig holder sig op, mærker hun i det daglige, at deres fokus på friluftsliv og fællesskaber – og medarbejdernes indsats – giver pote.

”Vores beboere sover om natten, fordi de bliver aktiveret og får frisk luft, har noget at stå op til og er trygge og glade. Vi oplever ikke beboere, der går hvileløst rundt om natten og er urolige,” siger hun.

Når det kommer til den høje medarbejdertrivsel, er der ovenikøbet en økonomisk gevinst, påpeger hun. For høj trivsel skaber lavere sygefravær, hvilket betyder, at de ikke er nødsaget til at hyre dyre vikarer i modsætning til mange andre plejehjem.

Men Dalsmarks succes handler ikke om økonomi, understreger Maibritt Elm Nielsen.

”Det handler om ledelse og om at have fagligheden i orden. Vi skal være dygtige, fordi beboerne har fortjent det allerbedste. Værdig ældrepleje handler først og fremmest om kulturarbejde,” siger hun.

 Scan og læs mere

Har du svært ved at gå, huske eller styre vandladningen?

Operation uden ventetid –få livskvaliteten tilbage

Op mod fire procent af alle ældre lider af NPH, en sygdom med for meget væske i hjernens hulrum, som typisk kommer til udtryk ved, at man har svært ved at gå, holde balancen og styre vandladningen. Mange slår symptomerne hen og ser dem blot som tegn på, at de er blevet ældre.

Andre opgiver at blive undersøgt på grund af lange ventetider. Derfor får de fleste, som lider af NPH, aldrig en diagnose. Det er et stort problem, for jo før du kommer i behandling, jo bedre er resultatet.

Privathospitalet Mølholm tilbyder fuld undersøgelse og operation uden ventetid i et samlet forløb på to til tre dage. Selve operationen tager ca. 45 minutter.

Vores speciallæger er blandt landets førende eksperter med mange års erfaring i både behandling af NPH og forskning inden for området.

Læs mere om operationen på molholm.dk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte speciallæge i kraniekirurgi, Sune Munthe på mail sum@molholm.dk eller telefon 40347550.

www.molholm.dk

Brummersvej 1 · 7100 Vejle +45 7642 7415 · info@molholm.dk

Vigtigt med plads til ældres stemme i ny sundhedsstruktur

Nye patient- og pårørendeudvalg på vej for at sikre lokal indflydelse på det nære sundhedsvæsen

Af Anne-Mette Bro Jöhncke

år 2026 bliver til 2027, ser det danske sundhedsvæsen helt anderledes ud end i dag.

Fem regioner er blevet til fire. 17 nye sundhedsråd er oprettet. Lægerne i den almene praksis spiller en større rolle – og der er udsigt til flere af dem. Kronisk syge får bedre behandling. Forebyggelse fylder mere. Der er i det hele taget fokus på at skabe mere sammenhæng i patientforløb og mindre ulighed i sundhed.

Der er også oprettet 17 nye patient- og pårørendeudvalg. Dem vender vi tilbage til, for de kommer til at have afgørende betydning for, om fremtidens sundhedsvæsen bliver en succes.

Det er sundhedsreformen, der blev vedtaget i november 2024, som har sat gang i ændringerne. Politikerne bag aftalen kalder det ”den vigtigste reform af vores sundhedsvæsen siden aftalen om kommunalreformen i 2004”.

Holder hånden under ældre

Ambitionen er at skabe et stærkt og balanceret sundhedsvæsen, der er tættere på

borgerne, og selvom alt ikke er på plads ved årsskiftet 2026/2027, så mener Ældre Sagen, at der er meget i reformen at være glad for.

”Det er så vigtigt, at ældreområdet og sundhedsvæsenet spiller godt sammen, så det bliver opfattet som to sider af samme sag og går hånd i hånd”, slår chefkonsulent Mirjana Saabye fast og fortsætter:

”I Ældre Sagen har vi hørt mange historier om ældre svækkede patienter, som sendes frem og tilbage mellem sygehus, egen læge og kommunen, fordi ingen tager ansvar for den rette behandling. Den nye reform baner vejen for, at ældre kan føle sig trygge ved, at personalet samarbejder tæt på tværs af sygehus og kommunen og holder hånden under dem gennem hele forløbet.”

Vigtigt med lokal indflydelse

De 17 nye sundhedsråd på tværs af landet er noget af det, som særligt vækker glæde hos Ældre Sagen.

Rådene skal bemandes af politikere fra både regioner og kommuner. I stedet for at stå i hvert sit ringhjørne får de til opgave

at arbejde bedre sammen til gavn for patienterne. De skal træffe beslutninger om sammenhæng i behandling og om de nære sundhedstilbud som fx midlertidige pladser, hjemmesygeplejen og forebyggelse.

Samarbejdet har haltet indtil nu, og ældre har oplevet at være kastebolde i stedet for at blive set som mennesker med behov for værdig pleje og omsorg.

Ældre Sagen mener ikke, at de 17 nye sundhedsråd i sig selv er en garanti for, at der skabes den nødvendige sammenhæng og et sundhedsvæsen, som lytter til ældres behov. Det kræver lokal indflydelse fra dem, det hele drejer sig om.

Fra fire til 17 udvalg

Derfor har Ældre Sagen både på egen hånd og sammen med Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer arbejdet benhårdt på, at alle 17 sundhedsråd får et patient- og pårørendeudvalg tilknyttet. Udvalgene skal være patienternes og de pårørendes stemme i det politiske arbejde.

”Vi er glade for, at det er lykkedes os at få 17 patient- og pårørendeudvalg ind som en central del af det lokale sundhedsvæsen.

Oprindeligt var der kun lagt op til fire udvalg – et for hver af de nye regioner – men nu ender det heldigvis med et udvalg tilknyttet hvert af de 17 sundhedsråd. Det er vigtigt for at kunne skabe gode forhold tæt på patienterne. Det er politikerne, der skal træffe beslutningerne, men de har brug for input fra ældre for at kunne træffe de beslutninger, som giver den bedste behandling og pleje for ældre,” siger Mirjana Saabye.

Udvalgene skal viderebringe det, Mirjana Saabye kalder ”de levende eksempler” – altså hvordan det egentlig er at være ældre og have brug for behandling og pleje.

Hvordan føles det at være syg og svækket?

Hvordan oplever patienten mødet med de forskellige funktioner og mennesker?

Hvad gør det svært at være i behandling?

Hvilke barrierer er der for, at det kan blive en god og værdig oplevelse? Hvilke lokale forhold spiller ind?

”Vi ønsker via udvalgene at dele ældres erfaringer med politikerne og være i løbende dialog. Vi kan fortælle, hvad der er vigtigt at have fokus på, når der skal være sammenhæng i de lokale sundhedstilbud. De 17 patient- og pårørendeudvalg er de ældres stemme, og den fortjener at blive hørt til gavn for både ældre selv og for sundhedsvæsenet,” siger Mirjana Saabye.

En fordel for alle parter Dialogen kan ske på forskellige måder. Ud over høringer, som loven lægger op til, opfordrer Ældre Sagen til, at det lokale patient- og pårørendeudvalg kan foreslå emner til møderne i det lokale sundhedsråd og løbende være i dialog med politikerne.

Hvem og hvor mange der skal sidde i patient- og pårørendeudvalgene, er endnu ikke afklaret, men Ældre Sagen er klar med erfaringer fra de nuværende regionale patientinddragelsesudvalg, så det vil være oplagt, at Ældre Sagens lokale frivillige involverer sig i de nye udvalg.

”Hele grundtanken bag sundhedsreformen er at styrke det nære sundhedsvæsen. Derfor giver det ikke mening, hvis ikke de lokale stemmer høres. Det handler om at få indrettet de nære sundhedstilbud og samarbejdet med ældreplejen bedst muligt, så det passer til de lokale behov. Og her er det altså altafgørende, at politikerne i sundhedsrådene lytter til erfaringerne fra patienter og pårørende, så der skabes bedre sammenhæng, og indlæggelser kan forebygges. En indlæggelse er belastende og opslidende for den enkelte, men det belaster også sundhedsvæsenet, som i forvejen er presset. Arbejdet i de kommende 17 patient- og pårørendeudvalg er derfor en fordel for alle parter,” siger Mirjana Saabye.

De 17 patient- og pårørendeudvalg er de ældres stemme, og den fortjener at blive hørt til gavn for både ældre selv og for sundhedsvæsenet

MIRJANA

SAABYE, CHEFKONSULENT

Ældre Sagens fingeraftryk

Af Anne-Mette Bro Jöhncke

ldre Sagen ser det som en vigtig del af sit arbejde at bidrage til processen, når politikerne laver ny lovgivning, som kan få betydning for ældre i Danmark. Det gælder også i forbindelse med den nye sundhedsreform og udmøntningen af den.

En reform af sundhedsvæsenet er nødvendig af to centrale årsager: flere patienter og færre hænder til at behandle og pleje dem. Med andre ord er det danske sundhedsvæsen presset.

Ældre Sagen har længe talt for, at hele området skal styrkes for at sikre en ordentlig, sammenhængende og værdig ældrepleje med plads til både sundhed og omsorg. Et politisk ønske om en reform satte for snart tre år siden gang i arbejdet.

Januar 2024

Ældre Sagens taskforce afleverer sine anbefalinger.

Juli 2024

Ældre Sagen sender et høringssvar til Sundhedsstrukturkommissionens rapport og gentager opfordringen til, at ansvaret for sundhedsvæsen og ældrepleje samles under samme myndighed.

Marts 2023

Regeringen nedsætter Sundhedsstrukturkommissionen, der skal komme med forslag til, hvordan sundhedsvæsenet kan organiseres i fremtiden.

August 2023

Ældre Sagen nedsætter en taskforce, som skal levere input til Sundhedsstrukturkommissionen for at sikre, at ældres behov huskes.

Juni 2024

Sundhedsstrukturkommissionen afleverer sine anbefalinger til regeringen.

Ældre Sagen sender sammen med Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer et åbent brev til regeringen med opfordring til en ambitiøs reform, der skaber sammenhæng og samler ansvaret for sundhedsområdet og ældreplejen under én myndighed.

September 2024

Regeringen kommer med sit udspil til en ny sundhedsreform.

Ældre Sagen giver regeringen syv forslag til, hvordan udspillet kan forbedres, så det ender ud i en god reform, og nævner her første gang etableringen af 17 patient­ og pårørendeudvalg i tilknytning til de 17 nye sundhedsråd fra udspillet.

Oktober 2024

Ældre Sagen foreslår sammen med Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer, at der oprettes 17 lokale patient­ og pårørendeudvalg som en del af den nye struktur.

Januar 2025

Ældre Sagen sender på ny forslag sammen med Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer samt Danske Ældreråd og opfordrer politikerne bag aftalen og indenrigs­ og sundhedsministeren til at etablere lokale patient­ og pårørendeudvalg tilknyttet hvert sundhedsråd.

November 2024

Regeringen indgår bred politisk aftale om den nye sundhedsreform, som omfatter strukturen med fire regioner og 17 sundhedsråd.

Februar 2025

Den nye struktur kræver en ny regional forvaltningsmodel – udkast til forslaget til denne lov sendes i høring og lægger op til kun fire patient­ og pårørendeudvalg, et for hver region.

Marts 2025

Ældre Sagen kommer med et høringssvar, der understreger, hvor vigtigt det er med den lokale inddragelse af patienter og pårørende og gentager forslaget om 17 udvalg.

April 2025

Ministeren har lyttet til høringssvaret og fremsætter lovforslag, der omfatter 17 patientog pårørendeudvalg.

Juni 2025

Lovforslag med de 17 patient­ og pårørendeudvalg vedtages som led i lovændringer i forbindelse med ny regional forvaltningsmodel.

Andre nye love er på vej som en del af udmøntningen af sundhedsreformen –bl.a. om midlertidige pladser uden brugerbetaling for opholdet, om forebyggelse og om folkesundhed. Ældre Sagen er her allerede i dialog med politikerne.

Den nye organisering af sundhedsvæsenet træder i kraft den 1. januar 2027.

Oticon høreapparater. HEIMDALL’ S ekspertise. Din hørelse fortjener det bedste.

Lille størrelse. Stor forskel

Oticon Own SITM er vores nyeste og mest diskrete høreapparater. Det betyder ikke, at du behøver at gå på kompromis med komfort, lydklarhed og detaljer.

Hør klart og tydeligt hele dagen med anden generation af indbygget kunstig intelligens (AI), som altid er aktiv i høreapparaterne.

Et høreapparat, der forstår, hvad du gerne vil lytte til

Oticon IntentTM bruger kunstig intelligens (AI) og avancerede sensorer til at hjælpe dig med at høre bedre og fokusere i dine samtaler.

Høreapparatet registrerer dine hoved- og kropsbevægelser samt lydene omkring dig ved hjælp af 4D sensorteknologi.

Spar 2.000 kr.

ved køb senest 30. september 2025*

*Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter eller kampagner

Vi samarbejder med HEIMDALL’S Hørecenter, som har stor erfaring med at tilpasse vores avancerede høreapparater. Kontakt dem på tlf: 89 805 505 eller på www.heimdalls.dk

Af Bjarne Hastrup, adm. direktør i Ældre Sagen

Mennesket i centrum

Danmark er et af verdens mest digitaliserede lande. Det er en flot position, men også lidt skræmmende. Vi støder på de digitale løsninger overalt i vores hverdag – ja, de er faktisk umulige at undgå, og det er der meget godt at sige om. Det er bekvemt, at jeg kan rette min forskudsopgørelse, betale mine regninger eller bestille varer hjemme ved køkkenbordet.

Digitalisering gør mange ting lettere, men jo kun for dem, der kan benytte løsningerne. Ikke alle har samme forudsætninger. Det skal vi blive bedre til at tage hensyn til, når vi udvikler digitale løsninger. Vi skal sikre, at ingen bliver efterladt på perronen uden hjælp. Derfor er det vigtigt, at der fx altid er et nummer, jeg kan ringe til, og hvor jeg kan få hjælp, hvis jeg ikke selv kan betjene en digital løsning.

En netop udgivet forskningsrapport med titlen ’En værdig alderdom i den digitale tidsalder’ undersøger ældres oplevelse af digitaliseringen og de menneskelige konsekvenser, det kan have, når det er svært at følge med.

Studiet viser, at digitalisering for mange ældre vækker både frustration, skam og en grundlæggende følelse af afmagt. Det handler ikke kun om teknik, men om tilhørsforhold, om værdighed og om frygten for at blive ladt alene.

Flere oplever, at de gentagne gange må gå tiggergang for at få hjælp til både praktiske ting og digitale systemer. Jeg hører om mange, der er afhængige af hjælp fra familie og venner for

at kunne begå sig digitalt. De fleste får heldigvis hjælp, men det kan være sårbart at række ud og spørge om hjælp til ting, man egentlig helst vil kunne klare selv, og det kan forstærke følelsen af ensomhed og utilstrækkelighed – især i sårbare livssituationer. I Ældre Sagen er vores 1.600 IT-frivillige nærmest blevet verdensberømte for deres store energiske hjælp til ældre.

Studiet viser desuden, at ældres frygt for digitalisering rammer noget eksistentielt, nemlig frygten for at blive afkoblet flokken.

Digitalisering gør mange ting lettere, men jo kun for dem, der kan benytte løsningerne

BJARNE

HASTRUP, ADM. DIREKTØR, ÆLDRE SAGEN

Samtidig viser forskningen, at løsningerne ikke blot handler om undervisning i ny teknologi, men i høj grad om relationer, støtte og forståelse for den sårbarhed, der følger med aldring og livsforandringer.

Derfor er der akut behov for en større indsats for digital inklusion. Vi skal have fokus på menneskene, der skal bruge selvbetjeningsløsningerne, og ikke på digitaliseringen. Det glemmer vi alt for ofte.

Tillykke, du rejser ekstra billigt med DSB Orange

Er du fyldt 67 år, får du op til 50% rabat på Orange-billetter – og du kan tage to børn under 12 år gratis med på rejsen.

Find din billet i DSB-appen. Så er det nemt at holde styr på billetterne, og du har samtidig mulighed for at spare point op, som du kan bruge på forfriskninger i 7-Eleven.

*Rabatten gælder til rejser fra den 2. august til den 31. december 2025. Salgsperioden er fra den 2. august til den 19. oktober. Orange-billetter kan ikke ændres eller tilbagebetales. Læs betingelser på dsb.dk/67

INDSIGT

Torben Bøje Andersen og Henning Boje Andersen er brødre, men deres mellemnavn staves forskelligt. Storebror Henning fortæller, at præsten glemte at sætte streg over ø’et, da han blev døbt.

De fleste af os husker, hvor vi var, da vi hørte om flyene, der fløj ind i World Trade Center i New York den 11. september 2001. Måske husker du også mordet på præsident John F. Kennedy den 22. november 1963 i Dallas, Texas. Det gør to brødre. De er bare

ikke helt enige om, hvad der egentlig skete i barndomshjemmet og på DR’s sendeflade, da nyheden nåede Vestsjælland. Det kaldes for blitzerindring og hentyder til et kameras blitz, der oplyser alt. Du kan blive klogere på begrebet og møde de to brødre på de næste sider.

Af Bente Schmidt Foto: Mew

Husker du, hvor du var, da …

Når store begivenheder rammer overraskende, påvirkes vi og husker ofte minutiøst, hvor vi var, hvad vi lavede, og hvem vi var sammen med. Men husker vi altid rigtigt?

Af Dorthe Boss Kyhn Foto: Mew

Redaktionen modtog en mail. En læser havde en specifik idé til en artikel. Han ville gerne, at medlemsbladet satte fokus på det, der på engelsk hedder flashbulb memories, på dansk blitzerindring, og det var der en ganske særlig grund til.

Læseren skriver:

Jeg har en specifik ide: ”Hvordan hørte du om mordet på Kennedy?” Jeg er født i 1948, og jeg er uenig med min lillebror om, hvordan vi hørte nyheden om mordet fra radio og fjernsyn den novemberaften. Bragte Danmarks Radio en ekstraudsendelse i fjernsynet? Nyheden blev vist bragt i radioen kl. 20,

og i fjernsynet kom ’Aktuelt’ som planlagt kl. 20. Men afviklede man virkelig som planlagt ’Bonde i Baskerlandet’ kl. 20.20 og siden ’Filmorientering’ med I.C. Lauritzen kl. 20.40 for så at slutte aftenen af kl. 21.10-22.00 med ’Vers om Kærlighed’?

John F. Kennedy blev ramt af de dødbringende skud i Dallas kl. 12.30 lokaltid – 19.30 dansk tid –den 22. november 1963. Vores læser, som hedder Henning Boje Andersen, var på det tidspunkt 15 år, og han husker den historiske dag således:

”Vi boede i en lille by på landet på Vestsjælland. Min far var købmand,

og min mor var spillelærerinde, og så har jeg en lillebror. Ved siden af skolen havde jeg arbejde hos en landmand, og netop denne fredag eftermiddag husker jeg tydeligt. Jeg havde hjulpet landmanden med at køre mødding ud i skraldemøddingen, som var et mosehul. Det var jo sådan, man gjorde dengang, ikke noget med at affaldssortere, alt røg i mosehullet. Da vi kom hjem til aften, skulle landmanden, som var ungkarl, spise med hos os.”

Kan du huske, hvad I skulle have at spise den aften?

”Nej, men jeg kan huske, at vi alle sammen sad og spiste middag,

da vi hørte nyheden i radioen. Mine forældre var chokerede og blev meget kede af det. Måske var de ekstra optaget af det, fordi min mosters mand, altså min onkel, lignede John F. Kennedy rigtig meget. Alle europæere elskede Kennedy, og man så op til USA dengang.”

Hvad skete der så, efter at I havde hørt nyheden i radioen?

”Ja, så husker jeg det som, at vi satte os ind i stuen. Vi havde en grøn hjørnesofa, så vi sad om det lave sofabord og fulgte med i aftenens ekstra nyhedsudsendelser om mordet på fjernsynet. Jeg mener helt sikkert, at DR ryddede aftenfladen.”

Lillebror hedder Torben Bøje Andersen, og han var ni år i 1963. Hvad husker han så fra denne historiske novemberaften?

”Jeg mener, at det var mine forældre, der fortalte os, at Kennedy var blevet myrdet. Jeg er sikker på, at min far havde hørt nyheden i butikken. Han var jo købmand, og der kom så mange mennesker i butikken, så der blev snakket en masse. Jeg husker også, at mor og far var helt oppe at køre. Der var så meget snak om atombomber, krigstrusler og beskyttelsesrum på den tid, så vi var alle sammen forskrækkede over nyheden om Kennedy.”

NYTÅRSAFTEN 2023

”Det vil altid stå stærkere, hvis nyheden angår noget eller nogen, vi har et stærkt tilhørsforhold til. Vi oplevede det senest, da Dronning Margrethe nytårsaften 2023 meddelte, at hun ville abdicere. Da kan vi alle huske, hvor vi var, og hvordan nyheden påvirkede os den aften. Det er, fordi Dronning Margrethe for de flestes vedkommende har været en del af deres liv altid, og fordi Dronningen har stor betydning for vores sociale tilhørsforhold. Hun er en del af langt de fleste danskeres nationale identitet.”

Citat: Dorthe Berntsen

Husker du, at den landmand, som Henning arbejdede for dengang, spiste med den aften?

”Jeg kan ikke huske, at landmanden, som hed Poul, nogensinde spiste sammen med os, så der tager Henning fejl. Henning er så frygtelig klog, men jeg er bedre til at bruge en skovl end han er …”

Lillebror Torben ler. Han fortæller videre med glimt i øjet, at der nok altid har været lidt armlægning mellem storebror og lillebror. Sådan var det engang, og sådan er det stadigvæk, men i dag handler det mest om, hvem der husker mest rigtigt.

”Det kan heller ikke passe, at vi sad og spiste aftensmad. For hvis nyheden kom ved 20-tiden om aftenen, så havde vi spist aftensmad. Købmandsbutikken lukkede nemlig kl. 20.00 fredag aften, men mor lavede altid mad til kl. 18.00, og så skiftedes mor og far til at spise, fordi de afløste hinanden i butikken.”

Så du mener ikke, I spiste aftensmad så sent den aften?

”Nej … men jeg tror, vi sad og hørte nyheder om mordet i radioen. Mor sad i sofaen, far sad ved sit skrivebord i stuen, mens jeg sad ved radiatoren i stuen.”

Sad I ikke i den grønne hjørnesofa i stuen og så fjernsyn sammen?

”Nej da. Den grønne sofa købte mor og far først meget senere, det var en rigtig 60’er sofa, som de først fik råd til at købe flere år senere, da mor begyndte at tjene penge. Det er igen Henning, der har huller i hukommelsen, men det er rigtigt, at vi havde fået fjernsyn. Det fik vi i 196061, en model 2 R med indbygget radio og grammofon.”

”Jeg husker, at fjernsynet kørte i baggrunden. Det var jo mest nogle kedelige programmer, DR sendte dengang – jeg husker det som, at vi så nyheder om Kennedy-mordet den aften, men det kan godt være erindringsforskydning. Måske er det,

Præsident John F. Kennedy kort før han blev skudt.

Foto: Str New/Ritzau Scanpix

MEKANISME I HJERNEN

”De to amerikanske forskere, Roger Brown og James Kulik, tog i 1977 udgangspunkt i, at en blitzerindring er en mekanisk mekanisme i hjernen, der foretager et fotografisk aftryk af en begivenhed. Men dét, at vi med tiden glemmer, at vi begynder at huske forkerte detaljer og overskriver historier fra andre, taler imod, at vi skulle have en sådan mekanisme i hjernen.”

Citat: Dorthe Berntsen

fordi jeg har set mange programmer om mordet siden dengang.”

En fotografisk hukommelse

Så spørgsmålet er: Hvem husker mest rigtigt? Store- eller lillebror? Og hvad er det i grunden, der sker i os, når store begivenheder rammer pludseligt? Det er præcis, hvad Dorthe Berntsen forsker i. Hun er professor og centerleder for Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning ved Aarhus Universitet. Hun fortæller:

”Det kaldes for blitzerindring og hentyder til, at alt omkring en pludselig og voldsom nyhed oplyses usædvanlig klart, som kameraets blitz. Begrebet (på engelsk flashbulb memories) blev introduceret af to amerikanske psykologer, Roger Brown og James Kulik, i 1977 i forbindelse med en undersøgelse af amerikanernes erindringer om blandt andet drabet på præsident John F. Kennedy i 1963. De to be-

skrev blitzerindringer som værende en slags fotografisk hukommelse i hjernen, der træder i kraft, når vi oplever væsentlige ting, som sker pludseligt i enten kollektivt eller privat regi.”

Forskellige omstændigheder kan være afgørende for, hvordan den slags oplevelser påvirker os, forklarer Dorthe Berntsen videre. For ikke alle begivenheder påvirker os ens.

”Det påvirker os altid stærkere, hvis nyheden angår nogen eller noget, vi har et fællesskab med. Det gør mere indtryk på os, end hvis det er noget, som ligger fjernt fra os. Man kan sige, at jo mere vi kan identificere os med dem, det rammer, jo stærkere vil det virke på os. De fleste danskere kan identificere sig med de mennesker, der blev ramt af terrorangrebet i New York den 11. september 2001, mens det måske er sværere at identificere sig med flere tusinde minearbejdere, der mister livet samtidig i en sammenstyrtet mine i Indien, fordi det føles længere væk fra vores verden.”

Men hvordan kan det så være, at to, i dag voksne, brødre er enige om, at nyheden om mordet på John F. Kennedy påvirkede dem og deres familie rigtig meget, men er uenige om aftenens forløb?

”Blitzerindringen er noget individuelt, og vi oplever begivenheden forskelligt, men kan alligevel være fælles om selve den begivenhed, der udløste vores erindring. I det her tilfælde mordet på Kennedy. Man oplever en form for gruppetilhørsforhold, når den slags sker. Men med tiden glemmer vi detaljerne, så med tiden kommer vi til at lave en overskrivning af historien.”

”Falske overskrivninger af historien defineres ved, at man tror, det er noget, man selv har oplevet. Men måske er det i virkeligheden noget,

vi har hørt andre fortælle, som vi med tiden bruger i vores egen fortælling. Det er således ikke noget, man gør med vilje, men noget, man kommer til, fordi vores erindring er så formbar,” fortæller Dorthe Berntsen, som for nylig selv blev gjort opmærksom på, at hun også havde lavet en overskrivning.

”Jeg mente at huske, at jeg stod i døren til mit kontor her på universitet, da jeg fik nyheden om terrorangrebet den 11. september 2001 af to studerende, som kom for sent til et møde, vi havde aftalt. Jeg var sikker på, at jeg huskede de to studerende,

har mange kendte danskere på runde årsdage for attentatet udtalt sig om, hvor de var, da de hørte nyheden. En kendt dansk filminstruktør udtaler fx sådan her til DR: ’Jeg var i gang med at grave en brønd. Der var havbrus ved Hammerknuden, fuglene sang, og alting var så smukt omkring os. Vi var ved at hugge os igennem klippegrunden, da min vens kone kom grædende ud og sagde, at Kennedy var blevet skudt.’

Men husker filminstruktøren rigtigt? Præsidenten blev myrdet kl. 19.30, dansk tid, og nyheden ramte først de danske medier noget senere. Står man så udendørs og graver, mens man hører fuglene synge en aften i november?

Det påvirker os altid stærkere, hvis nyheden angår nogen eller noget, vi har et fællesskab med. Det

gør mere indtryk på os, end hvis det er noget, som ligger fjernt fra os

DORTHE BERNTSEN, PROFESSOR

jeg stod og ventede på. Men så sagde den ene af de to senere til mig, at jeg tog fejl. Det var ham og en helt anden studerende, jeg havde ventet på den eftermiddag. Så jeg havde lavet en overskrivning af min egen historie.”

Fuglesang en novemberaften Falske overskrivninger er måske forklaringen på, at de to brødre, Henning og Torben, i dag har forskellige oplevelser af forløbet om aftenen den 22. november 1963. Og de er ikke alene. Dykker man ned i de mange artikler, der er skrevet om Kennedy-mordet gennem årene, så

”Det kan også være en detalje, som kommer fra en anden begivenhed, og så kommer man til at blande dem sammen. Eller måske noget, han har fundet på, ikke bevidst, men fordi vi rekonstruerer vores erindringer – vi husker jo ikke ud fra en fastlåst fotografisk hukommelse. Vi kommer med tiden til at lægge til og trække fra, så historien passer til vores opfattelse af begivenheden. Det er som et puslespil, vi tager flere elementer og stykker dem sammen, men det er ikke altid, at brikkerne helt passer sammen.”

Man kan derfor ikke bruge de personlige erindringer som pålidelig nyhedsinformation. Til gengæld er det fortællinger, vi tilsyneladende ynder at fortælle om og om igen.

”Det gør vi, fordi vi har en fælles historie – vi husker sammen de begivenheder, der har gjort stort indtryk. Når man fx hører folk sige, at jeg kan lige så tydeligt huske og så referere egen version af en erindring, så er det vores måde at udtrykke på over for andre, at dét, vi oplevede, virkelig betød noget. Vi viser på den led, at det her gjorde mig både ked af det og chokeret,

og at vi ikke er ligeglade med andre menneskers ulykke.”

Gør vi det også for at få mest ret, for på en måde at overgå hinanden i historieskrivning?

”Nej, det tror jeg mere handler om nogle relationer blandt mennesker, som man sikkert har og også bruger i andre sammenhænge. Måske fordi der her er tale om to brødre. Det er ikke mit indtryk, at vi generelt har brug for at skulle overgå hinanden i blitzerindringer. Vi fortæller dem for at vise andre, at her var der noget, der virkelig gjorde et følelsesmæssigt indtryk på mig.”

Nyheder – eller ej

Afslutningsvis vender vi blikket mod DR. For Henning og Torben skal jo have svar på, om DR ryddede sendefladen den 22. november 1963 og sendte nyheder hele aftenen – eller om man holdt fast i de udsendelser, der var programsat for aftenen. Researcher og arkivar Louise Broch

fra DR Arkiv har undersøgt sagen, og her er hendes svar:

”På en måde har begge parter ret. Der blev dog ikke sendt ekstra udsendelser i fjernsynet den aften. Men man fjernede programmer fra den oprindelige sendeflade og erstattede dem med andre, som man fandt mere passende til den aften. Kl. 20.00 sendte man Aktuelt, hvor nyheden om attentatet blev meddelt, og man fortalte om Kennedys karriere og bragte billeder fra USA. Kl. 20.52 sendte man i stedet for det oprindelige program solosuite af Bach. De, der mener at huske, at der blev sendt ekstra nyheder om mordet den aften, husker det nok, fordi der var ændringer i sendefladen, og fordi Aktuelt var fyldt med indslag om attentatet i flere dage efter.

På radioen ryddede man til gengæld fladen på alle kanaler og sendte radioaviser hele aftenen med sørgemusik ind imellem.”

KONKURRENCE:

Klog på erindringer

Dorthe Berntsen er professor i psykologi ved Aarhus Universitet, og hun har skrevet den lille bog ’Erindring’, hvor du blandt andet kan læse, at erindring er menneskets x-faktor. Det er den unikke evne, der gør os i stand til at knytte bånd og føle ansvar, frygt og taknemmelighed. Var det ikke for vores erindring, ville vores identitet blafre i vinden.

Vil du blive klogere på, hvad erindring betyder for os, så kan du deltage i en konkurrence om en af de tre bøger, Aarhus Universitetsforlag donerer til Ældre Sagens læsere. Gå ind på hjemmesiden aeldresagen.dk/konkurrence og skriv dit navn og din adresse. Eller send et postkort med navn og adresse, så vi har det i hænde senest den 28. august. Adressen er: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Mærk kortet ’Erindring’.

Vinderne får direkte besked.

25% rabat til dig over 60 år

på hele brillen

Synet ændrer sig med alderen, og det samme gør prisen hos Louis Nielsen. Er du over 60 år, får du 25% på hele brillen. Det gælder alle stel, glas og tillægsydelser. Regelmæssige synstests med sundhedstjek kan afsløre en hel del om dit helbred. Faktisk kan 50% af alle synstab undgås, når vi opdager dem i tide.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Gratis synstest med sundhedstjek

De lykkelige ældre

Lykkeforskningen udnævner dem, der har passeret 65 år, til at være de lykkeligste. Noget tyder på, at vi midt i livet oplever en relativt stor forskel på vores ideal for os selv og vores faktiske selvopfattelse

Af Thomas Davidsen Illustration: Eszter Marie

Det er veldokumenteret, at medierne herhjemme næsten ikke beskæftiger sig med de godt 1,2 millioner danskere, som har passeret 65 år.

Det skulle da lige være, hvis de enten har besteget Mount Everest eller ligger omsorgssvigtede og hjælpeløse på et plejehjem. Så er der spalteplads. Men de mange, som er del af den store brede seniorbefolkning, der på godt og ondt lever en ’almindelig’ og nogenlunde gennemsnitlig alderdom, er pist væk fra offentligheden. På redaktionerne vurderer man åbenbart, at ingen gider høre om dem. Så det må være på sin plads at spørge: Hvordan går det egentlig med dem?

Ganske udmærket skulle vi hilse fra lykkeforskerne og sige. De er rent faktisk i al stilfærdighed statistisk set den lykkeligste befolkningsgruppe overhovedet. I alle målinger indtil den sidste fra i år har de ligget side om side med de unge i lykkebarometret. Nu er de ældre alene på toppen.

Det fortæller professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet Christian Bjørnskov, som forsker i, hvor lykkelige danskerne er.

”Forholdet mellem alder og lykke har, så længe vi har målt på det, lignet et stort U. Vi starter med at score højt i barndommen og ungdommen. Derfra bliver vi gradvist mindre og mindre lykkelige indtil slutningen af

40’erne, hvor det vender og går stabilt opad igen til helt op i 80’erne.”

Det vil altså sige, at i nobelpristagernes årti, hvor vi topper karrieremæssigt, indtager lederstillingerne og har mest indflydelse i samfundet – 40’erne, hvor vi burde være i vores ’bedste alder’ – der er vi mindst lykkelige. Og der, hvor vi forsvinder ud i glemslen, fordi ingen tilsyneladende gider høre om pensionisttilværelsen, der er vi i dag den mest lykkelige befolkningsgruppe overhovedet.

”Meget tyder på, at livsvisdom og dyrekøbte erfaringer overtrumfer det kropslige forfald og den mindre prestige i samfundet,” siger Christian Bjørnskov.

Kunsten at kompensere og udvælge

Den meget berømte koncertpianist i det 20. århundrede, Vladimir Horowitz, blev ved med at optræde til langt op i alderen. Han blev kendt for at have en nærmest magisk måde at justere sit repertoire og sin spillestil på for at imødekomme de udfordringer, der følger med alderen.

Han optrådte med færre numre, som han til gengæld øvede til perfektion. Han brugte godt med pedal på de svære steder, så man ikke kunne høre, at han ikke helt havde teknikken til dem. Og han havde kæmpe succes med det.

Ældrepsykolog Stine Venø Hermansen nævner ham som eksempel på, hvordan ældre kan blive gode til at kompensere og udvælge.

”Det er en stor kunst, som kræver meget psykologisk fleksibilitet, at vælge sine kampe med omhu. Man oplever nogle benspænd og vælger nogle fokusområder, som er vigtige for én, og som man erfarer virker for én. Andre fokusområder lader man fare. Nu er det her, jeg bruger min energi. Stille og roligt kommer der en større overensstemmelse mellem den, man gerne vil være, og den, man føler, at man er.

Der er noget, der tyder på, at vi tidligere i livet oplever større forskel på vores ideal for

os selv og vores faktiske selvopfattelse. Med tiden bliver den forskel mindre, og vi accepterer måske i højere grad den, vi nu er.”

Det er aldrig for sent

Stine Venø Hermansen oplever ikke, at livet er nogen dans på roser for de seniorer, hun møder i sin praksis.

”Det er et kæmpe psykologisk og eksistentielt arbejde for mange at vænne sig til alderdommen. At finde nye livsværdier i nye livsvilkår og at få stillet sig selv det store spørgsmål ’Hvad er vigtigt?’ for dernæst at komme overens med det.”

Hun var i 2016 med til at starte Center for Livskvalitet, som var et samarbejde mellem Aarhus Kommune og Aarhus Universitet, hvor man både talte med kommunens ældre om deres udfordringer, men også målte på, om det virkede at tale med dem.

Projektet havde en signifikant positiv effekt på trivselsniveauet, fortæller Stine Venø Hermansen.

”Det er aldrig for sent at opnå den tilfredshed i alderdommen, som tallene viser, at rigtig mange opnår. Det er det perspektiv, jeg selv sidder med i min praksis, når jeg taler med seniorer, som har store udfordringer. Hvis de kan lykkes med at tage nogle små skridt i den rigtige retning hver dag, så kan det summe op og gøre en kæmpe forskel.

Kan man fx skabe en lille hyggestund for sig selv hver morgen, hvor man får sat sig ned med en god kop kaffe og lytter stille og roligt til sit yndlingsprogram i radioen? Det er den slags mikrohandlinger, der er inden for rækkevidde, som viser sig at kunne have stor positiv effekt på den lange bane,” siger Stine Venø Hermansen.

I did it my way

Hele vejen op gennem voksenlivet bruger vi enorme mængder af tid og energi på at udvikle strategier for at tjene penge og for at blive til noget, påpeger filosoffen Ole Fogh Kirkeby, der selv er i slutningen af 70’erne.

”Rotteræset må være en væsentlig grund til, at vi ikke er særlig lykkelige i netop de år, hvor vi er i vores bedste alder. For i den halve time om dagen, hvor småbørnsforældrene kunne have mediteret på meningen med det hele, der har de travlt med at smøre madpakker til næste dag.

Nu er det selvfølgelig lidt abstrakt, hvad lykke egentlig er. Men skulle jeg komme med en enkel definition, så var det måske ’følelsen af mening’. Og den tror jeg, der bliver mere af med alderen.”

Der er nogen, som, når de går ind i pensionisttilværelsen, kan hygge sig med tanken om, at de blev til noget stort. De gjorde en forskel. Men ifølge Ole Fogh Kirkeby er det værd at notere sig, at de, der ikke har opnået noget ekstraordinært, kan vælge at være ligeglade med det.

”Det er interessant, at den mest afsungne begravelsessang i England er Frank Sinatras ’I Did it My Way’. Det vidner om, at hvis man kan se tilbage på sit liv med en følelse af, at det var et unikt liv, hvor man gjorde det så godt, man kunne, og levede samvittighedsfuldt

Det er aldrig for sent at opnå den tilfredshed i alderdommen, som tallene viser, at rigtig mange opnår

STINE

VENØ HERMANSEN, ÆLDREPSYKOLOG

efter bedste evne, så er det fuldt ud tilstrækkeligt.

Den følelse forstærkes af, at den makker, som har spillet så stor en rolle i ens liv – nemlig andres meninger om dig – spiller en noget mindre rolle i alderdommen. Det er en byrde, man har båret på, som letter,” siger Ole Fogh Kirkeby.

Så lad mig da falde

Den jødiske mystiker Martin Buber skrev for cirka 100 år siden:

”Hvis jeg skal falde, så lad mig da falde.

helt liv og frygter, at damoklessværdet falder ned i hovedet på én, og når det så sker, så får man fred.

Meget tyder på, at livsvisdom og dyrekøbte erfaringer overtrumfer det kropslige forfald og den mindre prestige i samfundet

CHRISTIAN BJØRNSKOV, PROFESSOR

Den, jeg er i færd med at blive, vil gribe mig”.

Det er noget af det smukkeste, Ole Fogh Kirkeby nogensinde har læst. For det udtrykker en dyb tro på, at når vi falder, vil vores fremtidige selv være der til at gribe os.

”Netop når man erfarer at falde, så etableres der et andet billede af livet og en ny styrke, som opstår i selve faldet. Da jeg selv faldt og fik konstateret cancer, overvandt jeg meget af min angst for at dø. Selvfølgelig var det et chok, som straks fik mig til at holde op med at ryge. Men med det samme kom også en underlig følelse af, at ’var det ikke værre?’. Man går et

Jeg gider ikke hospitalsproceduren med bivirkninger, faste og badekåber, men selve døden er jeg holdt op med at være bange for. Den forekommer mig at være en ret sympatisk tilstand,” siger Ole Fogh Kirkeby, hvis tragedie er, at han mistede sin kone. Men selv det savn har han fundet fred med. ”Hvis man har et nogenlunde afklaret forhold til at være alene med sig selv, så kan man gennemleve disse tragedier. For man skal skelne mellem ensomhed og alenehed. Jeg er ikke ensom, men jeg er i høj grad alene. Man skal lige vænne sig til det, for det føles jo næsten som en forpligtelse, at man ikke skal kunne lide det. Men i det fald har jeg også oplevet at gribe mig selv.”

Alderdommens store udfordring er at transformere fortvivlelse til glæde og håb og den ligeglade kedsomhed til interesse og opmærksomhed, mener Ole Fogh Kirkeby.

”Begge dele er noget, man i høj grad selv kan være herre over. Tag nu bare en af mine gode venners far, der har arbejdet som flyveleder. Da han blev pensioneret, rejste han rundt i Danmark med sin kone og fotograferede danske fyrtårne og skrev en bog om dem. Det havde jeg tænkt mig, at jeg skulle gøre, men det blev så ikke til noget. Den er taget,” siger Ole Fogh Kirkeby.

VARSØ V3 KABINESCOOTER

Godkendt til 2 personer

Standard udstyr.

GRATIS OG UFORPLIGTENDE FREMVISNING HJEMME HOS DIG!

Hastighed: 25 km/t

Rækkevidde: Op til 60 Km Kræver IKKE kørekort

Soltag, bakkamera, tågelys bag, touch display, samtaleanlæg, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, Bluetooth, elruder, centrallås m.m.

Pris: 47.890 kr.

Inkl. nummerplade og indregistrering.

VARSØ V4 KABINESCOOTER

VARSØ V-500+

Max hastighed: 15 Km/t

Rækkevidde: Op til 40 Km

Rækkevidde: Op til 60 Km Kræver kørekort

Hastighed: 45 km/t

Godkendt til 2 personer

Standard udstyr.

Soltag, bakkamera, tågelys bag, touch display, samtaleanlæg, blæser med varm eller kold luft, Langt- og kortlys, kabinelys, USB stik, Bluetooth, elruder, centrallås m.m.

Pris: 56.490 kr.

Inkl. nummerplader og indregistrering.

FÅ OP TIL 100 KM RÆKKEVIDDE FOR KUN 4000 KR. EKSTRA

BREDT UDVALG AF EL-SCOOTERE

VARSØ V-100

Rækkevidde: Op til 20 Km

Max hastighed: 6 Km/t

Den kan let og enkelt skilles i 5 dele, så den er nem at transportere.

Pris: 11.995,-

VARSØ V-300

Rækkevidde: Op til 30 Km

Max hastighed: 10 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-

Pris: 16.995,-

V-KS350 (sammenklappelig)

Rækkevidde: Op til 25 Km

Max hastighed: 6 Km/t

Godkendt til fly.

Perfekt til bilen, campingvognen m.m.

Pris: 24.995,-

*Gælder Jylland og alle brofaste ø’er

VARSØ V-350

Rækkevidde: Op til 30 Km

Max hastighed: 11 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 40 Km for kun 1000,-

Pris: 16.995,-

Forrude og tag - mod blæst og regn

Affjedring på alle 4 hjul

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 26.995,-

RYDAGERVEJ 29 - 2620

VARSØ V-500

Rækkevidde: Op til 40 Km

Max hastighed: 15 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 21.995,-

VARSØ V-550

Rækkevidde: Op til 40 Km

Max hastighed: 15 Km/t

Batteriopgradering.

Rækkevidde op til 60 Km for kun 1000,-

Pris: 24.495,-

HVORFOR VÆLGE VARSØ?

GRATIS OG UFORPLIGTENDE FREMVISNING HJEMME HOS DIG*

3ÅRS GARANTI

ÅBEN ALLE UGENS 7 DAGE

KARETMAGERVEJ 5A 7000 FREDERICIA

ÅBNINGSTIDER. MANDAG-FREDAG. 08:00 - 16:00

LØRDAG-SØNDAG. 10:00-14:00

BESØG ET AF VORES SHOWROOMS

EGNE SERVICEBILER I HELE LANDET*

GRATIS LEVERING*

SERVICE OG REPARATION HJEMME HOS DIG*

RYDAGERVEJ 29 2620 ALBERTSLUND

ÅBNINGSTIDER. ONSDAG OG FREDAG. 10:00 - 16:00 MAN-, TIRS-, TORS-, OG LØRDAG. EFTER AFTALE SØNDAG. LUKKET

Kirsten Borskjær går tur hver dag, og hun ved, hvor der er en bænk, hun kan hvile sig på.

Bænke skaber liv i byen

En bænk ved apoteket, på torvet eller på vej til busstoppestedet kan have afgørende betydning for, om ældre kan tage del i det pulserende liv omkring dem

Af Ulla Abildtrup Foto: Lars Thornblad

Kirsten Borskjær på 86 år går med hurtige, sikre skridt rundt i lejligheden på Østerbro i København, mens hun anretter eftermiddagskaffe. Men når hun skal på gaden, medbringer hun sin stok, og hun ved præcis, hvor der er en bænk at hvile sig på.

”Jeg går tur hver dag, selv når det styrtregner, for det har lægen sagt, at jeg skal! Men jeg planlægger mine ture efter, hvor der er bænke. Bænkene betyder så meget for, at jeg kan komme ud,” siger hun.

Heldigvis for Kirsten Borskjær er der blevet mange flere bænke i hovedstaden de senere år. I 2019 besluttede kommunen at bevilge penge til 500 nye ældrevenlige bænke, efter at bystyret var blevet kritiseret i den offentlige debat for mangel på bænke.

Det var især i de nyere boligkvarterer som Islands Brygge, hvor der var langt mellem bænkene, og de, der var der, var ikke rare at sidde på i længere tid ad gangen. Bænkene var af metal og havde hverken rygeller armlæn, som man kunne støtte sig til, og sædet vippede, når man satte sig.

Den slags er ikke ældrevenligt, siger Sidse Carroll. Hun er forsker ved Center for Folkesundhed i Grønland, som hører under Statens Institut for Folkesundhed og har skrevet ph.d. om ’agefriendly cities’, altså ældrevenlige byer.

”Bænke skal give ældre tryghed, ellers bruger de dem ikke. Materialerne har også betydning. Metal kan fx blive rigtig varmt og ubehageligt, og sten er koldt og ikke rart at sidde på i længere tid,” siger hun.

Lige nu er Sidse Carroll i gang med et forskningsprojekt i Grønland om tilgængelighed for ældre, og her spiller bænke også en rolle.

Grundet store snemængder bliver bænkene nogle steder i Grønland fjernet om vinteren, og det oplever ældre som problematisk, fordi det bliver meget besværligt for dem at komme rundt, fortæller hun.

”Mange ældre har et mobilitetsproblem og kan føle sig hægtet af det omgivende samfund, hvis de ikke kan komme ud at gå en tur, hvilket også inkluderer at tage et hvil på en bænk indimellem,” forklarer forskeren.

Bænke findes i mange former og materialer.

I Danmark er det, som om en bænk er optaget, når der sidder én person på den. Man sætter sig helst for sig selv, inden man sætter sig sammen med andre

JANE HEGNER MORTENSEN, PROJEKTLEDER

Alderdommen er jo fremtiden, og flere og flere bor alene, så den sociale infrastruktur – altså de steder, hvor vi naturligt mødes –får større betydning for at skabe sociale fællesskaber

MARIE STENDER, SENIORFORSKER

Bænkenes placering i byrummet betyder meget og kan være med til at skabe fællesskab.

Fysisk og mental sundhed Gåture handler ikke alene om at følge lægens anbefalinger, sådan som Kirsten Borskjær gør. De er også vigtige i forhold til at møde andre mennesker. I et tidligere studie gik Sidse Carroll tur med en række ældre i København og fandt, at det sociale aspekt var langt det mest tungtvejende for dem.

Det medmenneskelige møde er Katrine Schjønning, folkesundhedschef i Københavns Kommune, også optaget af. Hun mener, at det er vigtigt, at kommunens ældre er med til at tage ejerskab over det offentlige rum.

”Vi vil gerne skabe byrum, som fremmer fysisk og mental sundhed. Derfor inviterede kommunen 150 ældre med på byvandring, til interviews og i fokusgrupper for blandt andet at finde ud af, hvor de gerne ville have bænke placeret.”

”Resultatet blev, at Københavns Kommune både har fået flere hygge- og samværsbænke og så dem, vi kalder A til B-bænke, altså bænke som forbinder boliger med eksempelvis et busstoppested,” fortæller Katrine Schjønning.

Københavns mange nye bænke har betydning for bylivet. Det har

Kirsten Borskjær bemærket i sit lokalområde.

”Jeg synes, der er kommet mere liv i kvarteret. Bænkene betyder, at flere ældre vover sig ud, men det er ikke kun ældre, som benytter sig af dem. Vi har fx fået tre nye bænke placeret i et u ved et plejehjem lige over for en skole, og der sidder også forældre, børn og unge,” fortæller hun.

Sidse Carroll mener, at bænke kan appellere til mere udeliv og skabe møder mellem mennesker, også på tværs af generationer.

”Men det er vigtigt at placere bænkene der, hvor mennesker naturligt har et ærinde,” understreger hun. Som eksempel nævner hun legepladser eller torve med butikker.

Mulighed for en pause

Landskabsarkitekterne i Københavns nye Nordhavnskvarter har placeret en bænk ved det lokale apotek, hvor ældre og sårbare kommer ofte og kan have behov for at hvile sig, når de skal hente deres medicin.

”Vi har tænkt i tilgængelighedsruter, så det er muligt at holde en pause, når man bevæger sig rundt i kvarteret,” siger projektleder Jane Hegner Mortensen fra udviklingsselskabet By & Havn.

Bænkenes udseende skabte dog debat blandt kvarterets nye beboere. De ønskede sig bænke, der signalerede stedets egenart og identitet, og ikke de klassiske grønne københavnerbænke af metal og træ.

Kompromisset er blevet en blanding af nye bænke og klassikeren, som i øvrigt er blevet så populær, at kommunen har været nødt til at forsyne dem med chips, så de kan spores hos tyveknægte.

De nye bænke er fx formet som en bølge, der afspejler kvarterets fortid som en vigtig del af Københavns havn, eller ligner et stykke drivtømmer, som indbyder til en klatretur,

fortæller Stine Bærentzen, der er senior landskabsarkitekt ved arkitektfirmaet Cobe og har stået for en stor del af planlægningen i Nordhavn.

Ikke alle de nye bænke er ældrevenlige, men så er der altid en københavnerbænk i nærheden, understreger hun.

Kompromisset appellerer til en mangfoldig målgruppe. Hvis der kun var bænke til én bestemt aldersgruppe, var der risiko for, at andre ville trække sig, mener hun. Her spiller den danske kultur også en rolle.

”I Danmark er det, som om en bænk er optaget, når der sidder én person på den. Man sætter sig helst for sig selv, inden man sætter sig sammen med andre. Det er ligesom i bussen,” mener Jane Hegner Mortensen.

Bænke kan også bruges til fortællinger om vores historie. I en kommende park i Nordhavn, Kranparken, vil der fx blive opstillet en 145 meter lang bænk af genbrugsmaterialer i granit.

”Bænken formidler historien om det gamle kranspor, da den etableres som et cirkelslag dér, hvor kranerne kørte. Derudover vil bænken blive bygget af gamle granitkajkanter og er derfor også en fortælling om bæredygtighed, genanvendelighed og CO2-reducering,” siger Jane Hegner Mortensen.

Mennesker mødes

Netop i nye kvarterer er det vigtigt at understøtte mulighederne for, at mennesker mødes og med tiden får en følelse af at høre til. Men Københavns Kommunes byplanlæggere forsøger også at facilitere møder på tværs af alder og andre skel i de gamle kvarterer. Det sker fx med bænke formet som en ring om et gammelt træ på Victor Borges Plads på Østerbro eller bænke, der snor

sig som en slange i Enghaveparken på Vesterbro.

Sidse Carroll er glad for, at kommunen ikke kun investerer i byens fremtrædende pladser. Samtidig opfordrer hun til, at man altid er opmærksom på bænkenes tilgængelighed for ældre.

”Bænke bør altid placeres tæt på fortovet eller en gangsti for at lette adgangen for gangbesværede. De bør fx ikke sættes på græs, hvor det kan være umuligt at gå hen til dem med en rollator eller stok,” siger forskeren.

Klimaforandringer medfører også nye behov i byrummet. Hvor ønsket tidligere kunne være fuld sol på bænkene, arbejder landskabsarkitekterne i dag med begrebet ’vandrende skygge’, hvor bænke er placeret i nærheden af træer, som kan give skygge i løbet af dagen.

Marie Stender mener, at vi generelt skal blive bedre til at samtænke offentlige og private områder, så de bliver mødesteder frem for gennemgangsrum. Den opfordring baserer hun på sit arbejde som seniorforsker i forskningsgruppen Transformation af Boliger og Steder ved Aalborg Universitet.

”Danskere opholder sig mere udendørs end tidligere. Under corona så vi fx gymnastik og linedance på p-pladser. Overgangene mellem

fælles arealer og den private zone kan med fordel gradueres med bænke. De kan gerne placeres lidt tilbagetrukket og beskyttet, men så man stadig er i visuel kontakt med det omgivende samfund,” siger Marie Stender.

”Alderdommen er jo fremtiden, og flere og flere bor alene, så den sociale infrastruktur – altså de steder, hvor vi naturligt mødes – får større betydning for at skabe sociale fællesskaber. Desværre tænker vi alt for ofte det fysiske og sociale adskilt i byplanlægningen,” mener hun.

Det kan 86-årige Kirsten Borskjær godt genkende. Men hun har helt styr på, hvor de gode bænke i hendes nærmiljø er placeret, så der er ingen forhindringer for, at hun kan få sin daglige gåtur.

Kom ind til Profil Optik og se vores store udvalg af briller fra bl.a. Tom Ford, Gucci, Giorgio Armani, Lindberg, Fleye og mange flere.

Lige nu giver vi et tilskud på 2.000 kr.* til din nye flerstyrkebrille.

Du skal blot bestille en synsprøve og medbringe værdikuponen nederst. I forbindelse med synsprøven får du altid foretaget en FundusTest. Her screener vi dine nethinder for sygdomstegn. Opdages symptomer i tide, kan det forhindre synstab.

Synsprøven er altid inkluderet ved køb af briller.

Serie: Danmark i 2050

I denne artikelserie kigger førende forskere dybt i krystalkuglen, skruer op for det visionære blik og giver deres bedste bud på det Danmark, vi kan se frem til i 2050 på områderne sundhed, sikkerhed, arbejdsliv, fællesskaber og klima. Denne artikel zoomer ind på sundhed.

Sundhed

Af

Jakob Vedelsby Illustration: Tomas Bjørnsson

I2050 er danskerne ikke kun det lykkeligste folk i verden, men også det sundeste. Det forudser Sisse Rye Ostrowski, overlæge på Afdeling for Klinisk Immunologi på Rigshospitalet og professor i personlig medicin ved Københavns Universitet. Men den omsiggribende sundhed kommer med en pris.

”Lægevidenskaben skal have adgang til alle relevante sundhedsdata om danskerne. Det vil give os det stærkest mulige grundlag for at skabe et sundhedsvæsen i verdensklasse baseret på personlig medicin,” siger hun.

Personlig medicin handler om at koble så mange data som muligt. Både det enkelte menneskes unikke gener – genomet eller arvemassen – og viden hentet fra de nationale registre med sundhedsdata. Det er den direkte vej til bedre at kunne opspore, forbygge, diagnosticere, behandle og følge op på sygdomme, forklarer Sisse Rye Ostrowski.

Sundhedsvæsenet har de senere år fået et markant bedre grundlag for at kunne levere personlig medicin. Det skyldes fremkomsten af kunstig intelligens (AI), men også

nye måder at analysere data på fra bl.a. blodprøver og scanninger og fra vores nationale sundhedsregistre. I Danmark har vi i mere end 50 år indsamlet sundhedsdata om danskerne. Vi kan desuden trække data fra elektroniske patientjournaler, ligesom CPR-registret er koblet til landets biobanker med millioner af vævs- og blodprøver. Endelig råder lægevidenskaben over minutiøse data fra de omkring en million mennesker, som har fået kortlagt deres genom gennem deltagelse i forskningsprojekter.

”Set i et globalt perspektiv er det helt unikt. Desværre forhindrer lovgivningen os i at bruge disse sundhedsdata til behandling af den enkelte patient – også selvom de har givet deres data til forskningen. Det koster menneskeliv og store ressourcer i sundhedsvæsenet,” siger Sisse Rye Ostrowski.

Spring bivirkningerne over

Der er flere indgange til personlig medicin. Man kan kortlægge et menneskes genom og lade AI-teknologi afdække eventuelle anlæg til alvorlig sygdom, som så kan

forebygges, lindres eller behandles. Man kan også få AI til at foreslå den bedst mulige behandling af en konkret sygdom, så man kan springe forsøg med medikamenter over, som ikke vil have effekt eller have mange bivirkninger, og gå direkte til den optimale behandling.

”Jeg håber og tror, at man i 2050 vil få kortlagt sit genom ved fødslen via den hælblodprøve, der bliver taget rutinemæssigt. Vi kan på den baggrund sætte ind tidligt med forebyggelse og behandling af potentielt livstruende sygdom. Når du senere i livet søger hjælp til et konkret helbredsproblem, vil din praktiserende læge konsultere sit AI-system, som så går på jagt i de sundhedsdata, der findes om dig. Ikke kun om dit genom, men bl.a. også om din families sygdomshistorie, din egen historik hos sundhedsvæsenet og sågar dit urs registrering af fx blodtryk, hvilepuls og hjerterytme. Systemet vil på den baggrund målrette en behandling til netop dig, som lægen derefter kan tage stilling til,” siger Sisse Rye Ostrowski.

Undgå overbehandling

Hun forudser også, at den personlige medicin vil betyde, at overbehandling bliver fortid. I 2050 vil man ikke længere følge et bestemt behandlingsregime for at sikre sig, at en patient ikke udvikler livstruende følgesygdomme efter fx en blodprop. Den risiko varierer nem-

lig fra menneske til menneske. Hvis risikoen er ubetydelig, kan man undgå unødig medicin og bivirkninger og skal ikke møde op til kontrol flere gange årligt, men måske kun hvert femte år.

Sisse Rye Ostrowski nævner kræft som den sygdomsgruppe, hvor man i dag er længst fremme herhjemme med personlig medicin. Via en biopsi fra kræftknuden eller

Jeg håber og tror, at man i 2050 vil få kortlagt sit genom ved fødslen via den hælblodprøve, der bliver taget rutinemæssigt

SISSE RYE OSTROWSKI, OVERLÆGE

en blodprøve, hvis det er leukæmi, afdækker lægerne de sygdomsfremkaldende gener, der er på spil i patienten. Herefter beslutter et nationalt ekspertpanel den behandling, som den enkelte patient skal tilbydes. Den tilgang har medvirket til at sænke kræftdødeligheden i Danmark og til, at vi dag for dag bliver

bedre til at behandle kræft, påpeger hun.

”Vi er dog fortsat på begynderstadiet i forhold til de muligheder, der vil åbne sig ved kobling af sundhedsdata og AI-teknologi. Når dét er en realitet, vil vi forventeligt blive markant bedre til at forebygge sygdom. Det vil i særlig grad gavne de omkring 3 % af befolkningen, som ofte uden at være klar over det går rundt med arvelige, livstruende sygdomme på især kræft- og hjerteområdet. Der er tale om sygdomme, man kan gøre noget ved, hvis de opdages i tide. Det gælder fx arveligt betinget forhøjet kolesterol, som øger risikoen markant for at dø af en blodprop i 30-40-årsalderen.”

Hvis vi danskere skal være de sundeste i verden i 2050 – og det ér en realistisk målsætning, mener Sisse Rye Ostrowski – er tiden inde til at nedtone det altoverskyggende samfundsfokus på risikoen for misbrug af sundhedsdata. I stedet bør vi kaste lys over guldgruben af fordele ved personlig medicin, herunder også, at det vil frigøre ressourcer til fremtidens udfordringer i sundhedsvæsenet.

”Selvfølgelig skal sikkerheden være i top, men husk også perspektiverne: Vi har mulighed for at forebygge dødelige sygdomme og sikre bedre livskvalitet for titusindvis af mennesker hvert år. Det er uetisk ikke at gå den vej.”

En kæmpe hjælp til MINE VENER

Når 56-årige Marianne Christiansen tænker tilbage på det seneste år, kan hun stadig genkalde sig følelsen i benene. De var tunge som bly, sløve og trætte.

- Det var især på mine løbeture, at benene drillede, fortæller hun.

Marianne lavede ellers venepumpeøvelser, sad med benene oppe for at holde gang i blodomløbet og prøvede alle de løsninger, hun blev tilbudt. Men

virkningen viste sig at være midlertidig.

- Jeg var ærligt talt skuffet, da ubehaget vendte tilbage. Det var bare rigtigt øv.

En plantebaseret løsning

Marianne var tæt på at give op, da hun faldt over en annonce fra Wellvita.

- Jeg har tidligere haft stor glæde af et plante-ekstrakt fra Wellvita. Det hjalp mig virkelig. Så da jeg

Sunde venefunktioner

Menneskekroppen rummer cirka 5 liter blod, der skal pumpes rundt i vores karsystem. Kroppens vener er de blodårer, som fører blodet tilbage til hjertet. Når blodkar og vener ikke fungerer optimalt, kan det ofte mærkes og nogle gange ses. Så har du nemmere ved at få tunge og trætte ben. Problemer med ve-

nerne, heriblandt synlige vener, forekommer også oftere, når man kommer op i årene.

Hjælp til venesystemet

Venolet indeholder bl.a. rødvinsblade/kerner, som bidrager til en normal funktion af venesystemet, blodkar og kredsløbet. Faktorer der modvirker oplevelsen af tunge og trætte ben. Rødvinsblade/kerner kan derudover forbedre hudens generelle udseende og mindske cellulite (appelsinhud).

så, at de også har et plantebaseret produkt mod tunge ben, måtte jeg prøve!, fortæller hun. I dag er det næsten 4 måneder siden, at Marianne modtog sin første pakke Venolet, og hun er godt tilfreds med resul tatet. Benene føles mere lette.

- Det har gjort en kæmpe forskel for mig. Jeg er tilbage, hvor jeg var for nogle år siden, afslutter Marianne med et stort smil.

Venerne er de blodårer, som transporterer blodet tilbage til hjertet ved hjælp af veneklapper. Men hvis funktionen af disse klapper bliver forringet, vil blodet kunne hobe sig op i venen. Da kan der sive væske ud af blodkarret, så der opstår hævelse i vævet.

4

grunde til at støtte dine vener

Rødvinsblade/kerner i Venolet bidrager bl.a. til en normal funktion af venesystemet, blodkar og kredsløbet. Det gavner benene på en række områder.

1

2

Modvirker trætte ben

Mod følelsen af tunge ben

3 4

Sundere hud

Prøv til halv pris

Venolet kan prøves på abonnement til halv pris for første pakke.

Kun 159 kr. (inkl. fragt 198 kr.)

2 mdr. forbrug

Kan betales efter at varen er modtaget

Ingen bindingstid

RING:

82 30 30 40

Hverdage kl. 8-16

Kundeservice er altid klar med gratis råd og vejledning.

WEB: wellvita.dk

De fleste af os kan se de perifere vener i større eller mindre grad -f.eks. når de hvide ben kommer ud og bliver eksponeret for solen. Over 10.000

Indholdsstoffer til venesystemet og huden

Venolet består bl.a. af ekstrakt fra rødvinsblade/kerner. Ekstrakterne bidrager til en normal funktion af venesystemet samt til en god blodgennemstrømning i benene og kan dermed reducere følelsen af tunge og trætte ben. Rødvinsblade/kerner bruges til at opretholde sunde venefunktioner i

benene. Planten kan derudover forbedre hudens generelle udseende og mindske cellulite (appelsinhud). Venolet er også tilsat vitamin C, der hjælper til normal dannelse af kollagen, der også har betydning for normalt fungerende blodkar. Endelig indeholder Venolet fyrrebarkekstrakt.

Energivej 4, 6700 Esbjerg

”ÆBLEMAGNESIUM”

TIL DINE MUSKLER

Skønt med RO I BENENE

Uro i lægmuskler er ganske normalt hos mange. Mest irriterende er det, når det kommer til dig bedst som du skal til at gå i seng. Inge tager dagligt et tilskud af Magnesium Malate™ fra New Nordic ®. Magnesium bidrager til normal muskelfunktion. Hun sætter stor pris på, at musklerne i hendes ben holder sig i ro hele natten, så hun kan få en god nattesøvn og vågne frisk og udhvilet, til at nyde livet i fulde drag.

Magnesium Malate™ – Kåret som bedst i test!

■ Inge blev pensionist for 5 år siden. – Jeg så frem til, at jeg skulle nyde min hverdag. Nu skulle jeg rigtig have tid til at gøre alle de ting, jeg rigtig godt kunne lide ; at spille kort, ordne i haven og gå en tur langs havet, hvor vi bor.

Uro i lægmusklerne

Uro i lægmusklerne opleves af mange. Det er som om, at musklerne i benene ikke kan slappe af, selvom man selv gerne vil have ro i kroppen. Det opleves som om at nerverne i musklen ikke vil falde til ro og ”lever sit eget liv”. Det kan være svært at få en uforstyrret nattesøvn.

Tip fra naboen

– Jeg fik et tip af min nabo om at prøve Magnesium Malate™ . Magnesium bidrager til normal muskelfunktion. Jeg tager 3 kapsler om dagen, og allerede efter få dage var jeg glad for kapslerne. Jeg bekymrer

mig ikke om, at musklerne skal holde sig i ro, og jeg har det dejligt og føler samtidigt masser af energi og overskud. Jeg anbefaler Magnesium Malate til alle, når vi taler om hvordan vi har det.

Se efter ”sølvtræet”

Vær opmærksom på, at du får det præparat, der hedder Magnesium Malate. Der findes mange magnesiumpræparater på markedet men kun én, der helt og holdent indeholder det særlige magnesium-æblesyre molekyle, der gør den store forskel. Du kender den på det karakteristiske ”Sølvtræ” mærke fra New Nordic® Vær sikker på, at få den originale og rigtige Magnesium Malate kapsel fra New Nordic med hjem når du handler. Se efter sølvtræ kvalitetsmærket på etiketten.

Magnesium Malate™ fra New Nordic ® fik en suveræn førsteplads blandt 8 magnesiumpræparater på Forbruger-Test.dk. Kapslen indeholder magnesiumkilden magnesiummalat. Magnesiummalat er en organisk bundet magnesiumkilde bundet til æblesyre. Magnesium bidrager til normal muskelfunktion, et normalt nervesystem samt bidrager til at mindske træthed og udmattelse og til at vedligeholde normale knogler og tænder. Magnesiummalat kapslen er yderligere sammensat med fransk maritim fyrrebark og lang peber. Maritim fyrrebark forbedrer mikrocirkulationen ved at øge kapillærpermeabiliteten og lang peber støtter optageligheden af andre urter.

Magnesium Malate kan købes i Matas og Helsam samt på apoteket. Fås også online på

WWW.NEWNORDIC.DK

Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på Tlf.: 46 33 76 00

Sommerklassikere

Bruger du også noget af sommeren på at forsvinde i en bog?

Måske er det tid at læse eller genlæse en klassiker. Find inspiration til din sommerklassiker her

Af Barbara Rugholm, Det Digitale Folkebibliotek

Bonjour

Tristesse

af Françoise Sagan

Den sødmefyldte historie om en 17-årig pige, der i egoistisk ubetænksomhed udløser en menneskelig katastrofe på en løssluppen ferie i Frankrig med sin far. En kort og delikat læseoplevelse, der passer perfekt til en varm dag på stranden.

Gyldendal 2016, 184 sider Originaludgave 1954

Bølger

af Eduard von Keyserling

En badeby er scene for en ulykkelig kærlighedshistorie og en ironisk skildring af adelige normer og sociale omgangsformer i denne vidunderlige roman. Romanen er befolket af elegante herrer og billedskønne, delikate kvinder, der promenerer langs kysten ved en badeby.

Forlaget Sidste Århundrede, 2021, 199 sider Originaludgave 1911

De

små heste i Tarquinia af Marguerite Duras

Tomgang og meningsløshed præger den ultimativt mislykkede ferie, mens tragedien og underliggende brud lurer under overfladen blandt badegæsterne i Marguerite Duras’ roman. Den absurde sammenstilling af livets yderpunkter skildres med en næsten grotesk lethed.

Batzer og Co, 2020, 270 sider Originaludgave 1953

Sommerbogen

af Tove Jansson

Pigen Sophia og hendes farmor tilbringer en sommer på en ø i den finske skærgård. En smuk og usentimental beskrivelse af en ligeværdig relation og et barneliv, der ikke er overvåget på alle ledder og kanter. Hele bogen er dekoreret med Tove Janssons illustrationer.

Gyldendal 2014, 176 sider Originaludgave 1976

Sygetransport

Skal vi også køre dig?

Bliv kørt til 18 forskellige sundhedsaftaler

Du bliver hentet af en Falck-redder Kom trygt fra hoveddør til venteværelse

Biologien afslører os

Et godt socialt liv og fem daglige kopper kaffe kan gøre os biologisk yngre

Af Sussi Boberg Bæch

Vores alder i passet – også kaldet kronologisk alder – kan vi ikke løbe fra. Og så alligevel. Rent biologisk kan vi sagtens være yngre eller for den sags skyld ældre, end det antal år, der er gået, siden vi blev født.

Din biologiske alder afspejler nemlig din krops sundhedstilstand. Hvis din krop fx er i bedre form, end hvad der svarer til din alder, er du yngre, end det, din dåbsattest siger.

”Vi ældes alle sammen med forskellig hastighed. Det fænomen kalder vi biologisk alder. Det betyder også, at mennesker, der ser unge ud af deres alder, har en tendens til at leve lidt længere. Og de, der ser ældre ud, lever måske lidt kortere.”

Det siger aldersforsker Morten Scheibye-Knudsen, der er læge og lektor ved Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. Han fortæller, at vi sagtens kan gøre noget for at blive yngre rent biologisk, og nævner fem eksempler:

”Lad for alt i verden være med at ryge, dyrk motion, drik kaffe, sov godt om natten, og husk at have et socialt liv.”

Avancerede badevægte

Nu tænker du sikkert, at det kunne være spændende at få målt din egen biologiske alder. Men der har Morten Scheibye-Knudsen en nedslående melding:

”Særligt de populære body age-målinger, du kan få lavet i fx fitnesscentre, er groft sagt så usikre, at du stort set ikke kan bruge resultatet til noget som helst.”

En langt bedre metode er at bruge kunstig intelligens til at forudsige biologisk alder ud fra en computerscanning af ansigtet. Det er en metode, som Morten Scheibye-Knudsens forskergruppe har arbejdet intenst på at teste.

”En ansigtsscanning ser ud til at være et rigtig godt mål for din helbredstilstand, fordi ansigtet forfalder og ændrer sig med alderen. Skanningen kan fx bruges til at forudsige, hvor langt du forventes at komme til at leve i forbindelse med en indlæggelse på hospitalet. Det kan hjælpe til at udpege patienter i høj risiko, hvor behandlingen skal optimeres,” forklarer han.

Også de ændringer, der sker med alderen i vores arvemateriale – DNA’et – har vist sig at være et godt mål for vores biologiske alder.

”DNA-metoderne har været revolutionerende for, at vi forskere har kunnet lave kliniske forsøg, hvor vi undersøger, om vi kan påvirke biologisk alder hos mennesker. Men der går nok flere år, inden du kan få taget sådan en blodprøve hos din egen læge,” siger Morten Scheibye-Knudsen.

MORTEN SCHEIBYE-KNUDSENS RÅD TIL EN YNGRE BIOLOGISK ALDER:

• Undlad at ryge.

• Dyrk motion – især styrketræning er vigtigt som ældre.

• Indlæg gerne faste fra kl. 20 til kl. 12 næste dag – men husk i så fald at spise rigeligt med protein resten af dagen.

• Drik gerne 3-5 kopper kaffe dagligt – men ikke for sent på dagen.

• Spis gerne 80-100 g mørk chokolade med højt kakaoindhold dagligt.

• Spis gerne nødder.

• Husk at spise grøntsager.

• Husk dit sociale liv.

• Undlad så vidt muligt sukker.

• Undlad så vidt muligt alkohol, og drik maks. ét glas om dagen.

• Få en god nattesøvn.

VIDSTE DU ...

At biologisk alder typisk svinger med fire-fem år omkring den kronologiske alder? Med andre ord er du sandsynligvis højst fem år yngre eller højst fem år ældre end alderen bestemt af din dåbsattest.

Udviklet i Danmark ansvarligt produceret i Portugal

Fuld tilfredshed eller pengene tilbage

365 dages nul-hul-i-skridt garanti

Mere end 35.000 glade kunder!

Underbukserne der blokerer den sidste dråbe!

Bekymrer du dig også om “den sidste dråbe”?

Det er et almindeligt problem, som både mænd og kvinder kan opleve. Mange mænd oplever besværet, især med alderen, mens kvinder kan opleve det allerede efter en fødsel, hvor det kan være svært at holde den sidste dråbe tilbage, f.eks. ved hop eller latter.

Vi har udviklet en helt ny type underbukser med en ultra-tynd (0,18 mm), vandtæt og åndbar membran, der effektivt blokerer dråben og lader den fordampe i stedet. De ligner og føles som helt almindelige underbukser og er fremstillet i blødt, komfortabelt bambusviskose. NYHED

SPAR 20%

Nu også til kvinder

Skriv koden: skal betale på hjemmesiden, så fratrækkes rabatten.

4,8 Fremragende

Danmark’s nok bedst anmeldte underbukser

“ I år kan jeg for første gang i 11 år gå med tynde sommerbukser uden at skulle tjekke hver gang jeg havde grinet eller hostet, eller bare været på toilettet.”

“ Hvis de kunne have fået 6 stjerner havde de fået det, har aldrig oplevet bedre service ved handel på nettet, super imødekommende forstående og hjælpsomme, også selv om man selv har klokket lidt i det, er bare kæmpe fan.”

Køb dem online her: www.basic-and-ally.dk

eller scan QR-koden med din telefon/tablet, så åbnes hjemmesiden.

Vi står klar altid klar til at hjælpe. Brug hjemmesidens chatfunktion, eller send os en e-mail: support@basicandally.com

Jeg vil købe en bil, der bryder lidt sammen

Af Liv Mygind Foto: Ulrik Jantzen

Min første bil var teknisk set mine forældres. En sølvgrå Mazda med tre døre og magi i tanken. Før vi fik den, cyklede vi til havnen og tog færgen mod Skødshoved og cyklede de 11 kilometer videre til sommerhuset på Helgenæs. Forbi det sving, min far påstod, man kunne skære sig på. Jeg fandt aldrig ud af, hvor præcis den skarpe del af svinget var. Bilen var vores første – og den ændrede vores verden.

Så kom Dolly. En rød og hvid 2CV med sardindåsesoltag og plads til intet – men efter en skolefest pressede vi ni mennesker og en hund ind i den. Næste dag var chassisrammen knækket, og den måtte svejses hos 2CV-eksperten. Vi kørte den til Gardasøen. Transporterede to får og to lam. Sad på bagsædet om vinteren med dyner og dampende kaffe. Det var bilens modsætning til luksus. Og netop derfor: uforglemmelig.

I Los Angeles købte min veninde og jeg Tigger. En bronzefarvet Mitsubishi Montero fra 1987 af en brugtvognsforhandler, der nok ikke ligger vågen om natten. Efter 100 miles lugtede det af brunkager i bilen, og en hvid sky fulgte efter os. Motoren døde. Vi var 19 år gamle. Vi græd. Men en fremmed familie tog os under deres vinger og lod os bo hos dem, imens Tigger fik udskiftet sit indre. Faren havde cykelstyrsoverskæg, børnene red alle rodeo, og vi hjalp moderen med at passe dagplejebørnene om morgenen. Vi fik skiftet motoren for 1.000 dollars af nogle mexicanske mekanikere bag en tankstation. Ingen spørgsmål.

Så fik vi en Skoda Felicia i bryllupsgave. Rød. Vi startede den ofte med kabler, og når den kørte, følte vi taknemmelighed.

Den døde på motorvejen ud for Landskrona. Vi kravlede over autoværnet med børnene, sad senere på ladet af en kranvogn. Vores søn husker det udelukkende som dagen, hvor ”burgerne kom ind ad vinduet.” Hans første møde med McDrive.

Så fik vi fast job, sort Passat. Udramatisk. Stabil og rummelig. Faktisk var den så stor, at vi brugte en uge på at pakke den ud efter en weekendtur. Den var funktionel – og komplet glemt.

De sidste otte år har vi været bilfri og klaret os med delebil, ’svigermo(r) bil’, taxa, cykler. Livet har været fyldt med modvind, stejle bakker og flade dæk – og måske er det netop dér, lykken bor: i modstanden, man kan overkomme. Det er lige her, midt i modstanden, at minderne skabes. For der findes ingen gode historier uden friktion.

Men jeg drømmer igen. Om frihed på fire hjul. Letheden. Luksussen. For jeg elsker faktisk at køre. Men hvad er drømmen? En bil, der aldrig svigter – og aldrig huskes? Eller en, der larmer og dufter lidt af brunkager?

Midt i mine bilromantiske overvejelser fortæller min søn mig, at han kan få kørekort den 1. april 2027. Det føles absurd. Jeg ser ham stadig som den fireårige, der sad på førersædet uden at kunne nå pedalerne og sagde. ”Så tjører vi ind i stoven.” Nu taler han om stabilitet. At minderne skal skabes i A og B – ikke imellem dem. Han gider ikke holde i nødsporet på Storebæltsbroen. Han vil bare frem.

Han lyder så voksen. Har han ret? Måske. Men min 8-årige sjæl lægger armene over kors og siger: Hvis du køber en stabil bil, skal den i det mindste være lyserød. Og have soltag.

OM Liv

Ud over at være meget talende om aftenen og minimalt talende om morgenen er Liv Mygind god til at lave fastelavnskostume og dårlig til at huske historiske årstal. Hun er uddannet journalist og har gjort det til sin levevej at hjælpe ældre mennesker med at forevige deres livshistorier som podcast. Det inspirerer hende til at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslogikken anno 2025.

Krydsord

Svar på spørgsmålene med billeder finder du i en artikel her i bladet.

God fornøjelse. Redaktionen

Send løsningen: Skriv det skraverede løsningsord i quizkrydsen samt dit navn og din adresse på et åbent postkort, og send løsningen, så vi har den senest den 28. august, til: Ældre Sagen, Snorresgade 17-19, 2300 København S. Eller mail løsningen til: krydsord@aeldresagen.dk

Alle løsninger samles, inden vinderne udtrækkes. Vi trækker lod om tre præmier a 500 kr. Alle vindere får direkte besked.

Hvad kalder man det tremmeværk, der er sat op på en husmur, så man kan binde frugttræer fast til det?

Illustration: Solveig Mønsted Hvidt

Dette særlig danske ord kommer, fra latinsk ’pure’, som bl.a. betyder ren og skær.

Løsning på krydsord, april 2025.

tages ved indikation

Genfind dit naturlige smil

Gratis undersøgelse til krone, bro, implantat og protese inkl. panoramarøntgen*

Ring: 35 95 95 48

Hos Dentalklinikken ved vi, hvor vigtigt det er at have et naturligt smil og at nyde din mad uden bekymringer.

Uanset om du mangler én eller flere tænder, hjælper vi dig med at finde den løsning, der passer bedst til dig.

Vi tager os god tid til at lytte, og du bestemmer selv, om du vil gå videre med behandlingen.

Undersøgelsen er gratis og uforpligtende (værdi 1.275 kr.)

Sammen gennemgår vi:

Dine behov og ønsker

De løsninger, vi kan tilbyde

Fordele og ulemper ved hver løsning

Tidsforløb og pris uden overraskelser

35 95 95 48

Tandkrone fra 5.200,-

Dansk fuldkeramisk kvalitetskrone

Implantat fra 18.000,-

Inkl. operation, bedøvelse, røntgen*, opbygning og krone

Tryklåsprotese fra 35.000,-

Fastsiddende protese pris inkl. 2 implantater

MENINGSFULDE REJSER I FÆLLESSKAB

Tag med os på seniorhøjskole eller rejs ud som frivillig i udlandet. Dyk ned i kultur, historie, magisk natur og få et hav af unikke oplevelser med andre eventyrlystne.

FORÅR ELLER EFTERÅR

NEPAL, EGYPTEN, INDIEN ELLER TANZANIA

LÆS MERE PÅ: WWW.GLOBALCONTACT.DK

ELLER RING TIL: 77310022

Frihed og velvære hver dag - livet igennem

Nyd ren afslapning med vores walk-in badekar, der gør dit bad let tilgængeligt lige når du vil. Udforsk de forskellige modeller på vores hjemmeside.

* Mulighed for tilkøb af spa, lys og lyd.

Mærk friheden og renligheden med vores toiletter og bidetsæder med både skylle- og tørrefunktion for ultimativ komfort.

*3 års garanti.

Rollator og kørestol i ét!

2-i-1 rollator fra Rollz, som sikrer dig deltagelse i flere aktiviteter.

• Stabil ude- og indendørs rollator til dagligt brug

• Enkel og nem at ændre fra rollator til kørestol

• Let at klappe sammen og tage med i bilen

• Fås også med el funktion (el-kørestol)

Få 10 % rabat ved at oplyse koden ROLLATOR10

Vi har over 15 års erfaring i salg og installation af Douchetoiletter. Vi er landsdækkende. Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

22 47 22 44 | www.smarthome.dk

Kontakt os: www.banolife.dk

Tlf: 75 56 32 44 info@banolife.dk

Hjælp dine kære

Min sidste Vilje

En god idé også at lave en forudbetalt begravelsesopsparing

Du kan få gratis og uforpligtende vejledning af en af vores bedemænd.

Du er altid velkommen i en af vores lokale afdelinger.

Læs mere om Min sidste Vilje og find vores nærmeste kontor på houkjaerbegravelse.dk

Faglighed, etik og bæredygtighed

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.

Vores stolebus kører i hele landet.

Guldprisen har aldrig været højere, så dine værdigenstande kan være en mindre formue værd. Kom gerne ind i en af vores butikker med dit guldfund, arvesmykker, eller gamle guldmønter, der samler støv... Og få penge med hjem med det samme.

København

Frederiksborggade 37 st.th

1360 København K

Vi køber Guld og Sølv til højeste dagspriser.

Tirsdag til Fredag kl. 10 til 17

www.gold-coins.dk info@gold-coins.dk tlf: 20 99 9 20

Odense

Asylgade 11 st.tv

5000 Odense C Mandag til Torsdag kl. 10 til 17

Kilde: IQVIA 2024 Dokumenteret effekt

Tysklands bedst sælgende, receptfri vægttabsprodukt på apoteket.

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner.

En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer

• Smerte og kramper

• Hævede ben og fødder

• Muskelspændinger

• Forhøjet blodtryk

• Sportsskader

• Knoglebrud og forstuvninger

• Uro i benene

• Tennisarm

• Hovedpine

• Hvilesmerter

• Blodsamlinger

• Skinnebenssår der ikke vil hele

• Springfinger

• Åreforkalkninger

• Knogleskørhed

De brostensbelagte gader i den gamle købsstad Ringkøbing byder jer velkommen til en

* Cornelli U. et al. Long-term treatment of overweight and obesity with polyglucosamine (PG L112) … Curr Dev Nutr 2017

Distributør: Pharmovital ApS, Danmark.

Beta-glucan fra havre og Plantesteroler har vist sig at sænke kolesterol i blodet

Højt kolesterol er en risikofaktor i udviklingen af koronar hjertesygdom *

* EFSA authorised health claim. EFSA: The European Food Safety Authority.

Halvdelen af alle voksne i Danmark har forhøjet kolesterol. Det stiger igennem livet.

Det kræver 3 gram beta-glucan og mindst 1,5 gram plantesterol om dagen at opnå den gavnlige virkning. Det får du i pulveret. Vegansk og produceret i Danmark.

Vi har været 4 år om at udvikle og teste produktet, der allerede har hjulpet mange danskere. Drik blot pulveret en gang om dagen. Vi anbefaler, du får målt dine kolesteroltal efter 6 uger.

www.familiensvitaminer.dk

SØNDERBORG MØNTHANDEL

Koncertophold på Ærø

Har du mønter,sedler, frimærker, medaljer, postkort, vinylplader, guld, og sølv i gemmerne, så tøv ikke med at kontakte os. Vi kommer gerne til dig.

Mønter, sedler, medaljer, guld og sølv: 29 78 76 43

Mail: Rene@6400coins.dk

Frimærker, postkort, vinylplader, guld og sølv: 40 57 79 33

Mail: Allan@6400coins.dk

6400coins.dk

Oplev Johnny Hansen • John Mogensen Live DUO • Fede Finn & Funny Boyz • Klaus & Servants

4 dage med bl.a. koncert og helpension

Færgebillet t/r m. ÆrøXpressen • 3 x Overnatning i std. dobbeltværelse m. helpension • 3 x Eftermiddagssnacks m. ka e og kage • 1 x Ka e m. Ærøpandekager • 1 x Guidet bustur • 1 x Byvandring • 1 x Dinnermusik og dans • 1 x Underholdning m. Syngepige Elsebeth Iver • 1 x Koncertoplevelse

Pris pr. person fra kr. 3.395,Tillæg for enkeltværelse kr. 1.050,-

Se ankomstdatoer på www.aeroehotel.dk eller ring tlf. 6253 2406

Færgebillet m. Ærøxpressen inkluderet i prisen

ÆRØ HOTEL

KUN FOR DE VOKSNE

Gode ioplvevelser ventepå Ærø DANSKGENNE

Benyt annoncekoden Æ34 og book direkte på tlf. 6253 2406 / info@aeroehotel.dk / www.aeroehotel.dk

T-SHIRT Til skuldre, ryg, lænd og nakke. SHORTS

HANDSKER

Bliv smertelindret uden medicin!

• Fit-Therapy indeholder en blanding af biomineraler -ingen medicin.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

Læs mere på www.fit-plaster.dk

10 års jubilæumVi har i 10 år hjulpet danskere med smertelindring uden medicin.

PRØVEPAKKE

Prøvepakken indeholder

str. 5x15

2.000,-

Mild og lun vinter

Bo i privat feriehus med masser af udeliv

Når vintervejret i Danmark er gråt i gråt, vådt og koldt, så er middelhavsøen Malta beriget med subtropisk klima, som sikrer en mild og lun vinter.

Under dit ophold bor du naturskønt i eget 70 m2 feriehus på Mellieha Holiday Centre. Dit hus har bl.a. fuldt udstyret køkken, gratis Wi-Fi, 2 soveværelser, stor stue, tagterrasse med udsigt og stor privat gårdhave. Du har også fri adgang til feriebyens mange faciliteter.

Tilbuddet udløber 30. august

Tilbuddet gælder 7- og 14-dages charterrejser til Mellieha Holiday Centre på Malta på de angivne afrejsedatoer. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre rabatter og gælder nybestillinger fra den 29. juli.

Afrejse hver lørdag fra både CPH og Billund

3. januar

17. januar

24. januar

31. januar

7. februar

14. februar

21. februar

28. februar

EKSTRA: 40 € i lommepenge pr. person

Ved ankomst til Mellieha Holiday Centre i januar og februar får hver gæst udleveret en voucher på 40 €, som kan bruges i feriebyens restauranter, spaafdeling og supermarked eller på en af vores guidede udflugter.