Ældre Sagen AKTIV december 2021

Page 4

NÅR IT-HJÆLP BLIVER TIL

hyggeligt samvær

Lokalafdelingen i Rudersdal har slået it-hjælp og besøgsvenner sammen, så hjælpen sker over en kop kaffe og en sludder.

“K

nud ved, hvad der er galt.” Sætningen falder muntert, efter Dorrit Stibolt Hammer forgæves har forsøgt at tænde sin telefon. Hun har ret. Det er heldigvis bare strøm, den mangler, som Knud Pedersen, hendes it-besøgsven, ganske rigtig har foreslået. Og da opladeren et øjeblik efter er fundet, kan dagens it-opgave – at få installeret Mobilepay – gå i gang. Først er der dog blevet drukket kaffe af det storblomstrede stel. Der er både

4

AKTIV FOR FRIVILLIGE

kage og chokolade på stuebordet, og snakken går lystigt, for Knud hjælper både Dorrit med it, og så er han samtidig hendes besøgsven. Ordningen med it-besøgsvenner har med stor succes kørt i Ældre Sagens lokalafdeling i Rudersdal de seneste seks år. Lige nu er der 14 forløb i gang og syv på venteliste. Det er simpelthen mere relevant end nogensinde at få hjælp til iPad’en, telefonen eller computeren, også selvom man ikke har Nem-ID og er med på den digitale bølge.

Knud har været it-besøgsven for Dorrit i et stykke tid. Først var de gennem et tre måneders forløb, hvor Knud besøgte hende en gang om ugen. Det var primært en smartphone, som Dorrit havde behov for hjælp til. Men efter de tre måneder var gået, fik hun en ny telefon, og Knuds hjælp var stadig nødvendig. “Dorrit og jeg har en lidt speciel relation. Hun tilmeldte sig, fordi hun havde fået en ny telefon, og den var hun temmelig forvirret over. Hun var


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Ældre Sagen AKTIV december 2021 by Ældre Sagen - Issuu