Tursejleren 2/21

Page 1

#02 I 2021

BLIV EN BEDRE (NY) SEJLER >4

ET PAR DØGN I PRÆSTØ HAVN > 14

SEJL SIKKERT - SUP SIKKERT > 36

NY TURSEJLER-SHOP

SUPER TILBUD PÅ REDNINGSVEST > 48

> LÆS OGSÅ FLYDENDE TØMNINGSTANKE I DANMARK? I STATUS PÅ HAVPLANER I DRUKNESTATISTIK 2020


SKIPPEREN HAR ORDET

Hvor går turen hen i år?

M

on ikke der er lagt op til en sejlersommer, som på mange måder kommer til at ligne sommeren 2020? Her var både havet og havnene pænt besøgt, og rekordmange fritidssejlere var ude og lufte den nye eller gamle båd. Tilstrømningen til fritidssejlads var imponerende, og mange nye sejlere fandt også vej til et medlemskab hos Danske Tursejlere.

Det kvitterer vi selvfølgelig for ved at skrue ekstra op for medlemsservicen. Vi sætter nemlig fokus på mange af de meget varierede oplevelser, du kan få på sejlturen rundt i Danmark. Medio juni holder vi - hvis ellers alle restriktioner tillader det – en stor åbningsfest i Nyborg for vores projekt Blå Oplevelser. Dagen i sig selv vil være et overflødighedshorn af aktiviteter, som alle interesserede kan være en del af eller se med på alt efter lyst og temperament.

Men det er nu, vi skal rundt i de danske havne og nyde det travle havneliv og de stille stunder, som et sådant ophold altid byder på. Måske falder vi i snak med folk, vi kender eller møder en båd, vi før har set. For vi kan kende den på navnet, der er malet på agterspejlet. Har du i øvrigt fået sat navn og hjemhavn på din båd? Ellers læs med i TURSEJLEREN om, hvorfor det er en god ide. Og nu du er ved at lægge planer så tænk lige på at gøre et ophold ved vores Turbøjer. Her er der ro og fred og tid til at tanke op af den danske natur. God sommer til alle – og tænk på søsikkerhed – og handl derefter.

FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

Projektet vil hen over de næste år formidle mange af de unikke oplevelser, som du kan stifte bekendtskab med på din vej langs de danske kyster og fjorde. Nogle af dem vil du få en smagsprøve på, hvis du kommer til Nyborg til åbningsfesten.

DERFOR ER DANSKE TURSEJLERE MEGET OPMÆRKSOMME PÅ DEN HAVPLAN, SOM MYNDIGHEDERNE NETOP HAR SENDT I HØRING Med flere sejlere og udøvere af andre aktiviteter på vandet, skal der være plads at røre sig på. Derfor er Danske Tursejlere meget opmærksomme på den Havplan, som myndighederne netop har sendt i høring. Vi fokuserer selvfølgelig på, hvilke konsekvenser en sådan plan vil have for sejlernes frie adgang til havet, og hvilke omkostninger planen vil have for vores kystnære natur.

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk – www.dansketursejlere.dk

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET Dansk Erhverv, Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

Mandag – torsdag 9:00-15:00 Fredag 10:00-13:00

TLF. 70 21 42 42 Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Henning Visholm Jensen Nysøgård 113, 4230 Skælskør Tlf: 20 16 27 30 henning@dansketursejlere.dk

FORRETNINGSFØRER

Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk


Indhold >8

> 18

> 22

Bliv en bedre ny sejler

04

Kulfyret på Lygtebakken

06

Find din Turbøje

08

Omdøb din båd

10

Dåbsrituelet

11

Hvad skal båden hedde?

11

Om navn og havn på båden

12

Et par døgn i Præstø Havn

14

Logomærker til din båd

17

SY Veteranen gi'r god vind til sjælen

18

Landkendinger forsvinder fra havnen

21

Han indsamler de Blå Oplevelser

22

Blå Oplevelser: åbningsfest i Nyborg

26

Du danske land - Thurø og Tåsinge

29

Nye søkort fra Skagen til Storebælt og Sundet

34

SUP er sjovt og skal være sikkert

35

Sådan SUP'er du sikkert

36

Færre druknede trods flere på vandet

38

Regler på vandet samlet

41

Slotte fra søsiden: Sønderborg Slot

42

Danmarks havplaner er ude i høring

44

Hotline til Båddoktoren

47

Besøg Danske Tursejleres nye webshop

48

Generalforsamling 2020 i Danske Tursejlere

50

Tøm holdingtanken på vandet

52

Visens Skib-Program

58

Medlemsservice

59

TURSEJLEREN

ANNONCESALG

TRYK

REDAKTION

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT

FORSIDEN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

Danske Tursejlere v/ Jens Greisen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 PE Offset A/S - Marcel van Diemen

PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 03/21 – August 2021

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning.

Lillebælt ved Middelfart Foto: Colourbox Besøg os på: dansketursejlere.dk


Der vigtigt at kende bådens udstyr, og at man er fortrolig med de elementære manøvrer og procedurer omkring sikkerhed, siger Kenneth Boa.

BLEV EN BEDRE

(NY) SEJLER TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: private foto

NYBAGTE BÅDEJERE KAN GØRE MEGET FOR AT KOMME GODT FRA START OG BLIVE FORTROLIGE MED DEN NYE BÅD. OG DET KAN RUTINEREDE SEJLERE FOR DEN SAGS SKYLD OGSÅ, MENER KENNETH BOA, DER ER DRIVER KURSUSVIRKSOMHEDEN SAFE AT SEA. 4

BLEV EN BEDRE (NY) SEJLER I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

M

ed flere sejlere på vandet, heraf mange helt nye, forstærkes behovet for kendskab til egen båd og til sikker sejlads. Og eftersom uheld kan ramme os alle, så gælder gode råd og tips om sikkerhed til søs faktisk alle sejlere. Også dem der har været på vandet i mange år.

Det er netop pointen bag firmaet Safe at Seas koncept. Firmaet udbyder kurser i søsikkerhed til hold og enkeltpersoner, og de hjælper dermed også sejlere til at blive mere sikre ombord på egen båd, hvad enten man er ny sejler eller erfaren sejler med ny båd. Kenneth Boa bør derfor være den rette person at spørge til råds, hvis man gerne vil være mere fortrolig med sin båd – og med sikkerheden ombord.

FÅ DET FORMELLE PÅ PLADS

- Hvis man som ny bådejer gerne vil rigtig godt fra start, så bør man tage en fritidssejleruddannelse i form af et duelighedsbevis eller et speedbådscertifikat. Derudover så gælder det om at holde sine sejlfærdigheder, sejlkundskaber og sikkerhedsprocedurer vedlige. Det er f.eks.

en god ide at træne Mand-Over-Bord manøvre flere gange hver sæson i forskellige vejrtyper. Find et godt ankersted eller en Turbøje og hiv så hinanden op som træning i at få en overbordfalden tilbage på båden, forklarer Kenneth Boa. Kenneth Boa er også SejlSikkert Instruktør under Søsportens Sikkerhedsråd, så han har erfaringerne med sejlerne helt frisk inde på livet. Han ved, hvor vigtigt det er, at man føler sig sikker og godt tilpas i sin båd. Og at man ved, hvordan man selv og båden reagerer - også i hektiske øjeblikke.

BLIV OMBORD

- Det er en god ide hurtigt at blive fortrolig med sin båd. At vide hvor sikkerhedsudstyret er placeret, og hvordan det virker. Det er også afgørende, at du lærer, hvordan du kommer omkring på båden. Efter min opfattelse så er regel nummer 1: Bliv ombord. Alt hvad du foretager dig ombord på båden, skal handle om, at du skal blive ombord. Gør det så sikkert, at du ikke kan komme ud af dit cockpit. Har du behov for at komme længere væk, så skal du have rutiner, der skærper din opmærksomhed, pointerer Kenneth Boa. Al begyndelse starter med små skridt.


Bliv ombord er regel nummer 1. Træn derfor Mand-Over-Bord-manøvrer flere gange om året i forskellige vejrtyper.

Også sejlads. Derfor anbefaler Kenneth Boa også at træne i at udfører forskellige manøvrer og procedurer under sejladsen. Start f.eks. med at sejle i let vind og træn havnemanøvre og manøvre til havs. Gentag det en dag med lidt mere vind og igen med endnu mere vind osv.

SIKKER I SEJLBÅDEN

Når sejlere henvender sig til Safe at Sea for at komme godt i gang med sejladsen, så tager Kenneth Boa udgangspunkt i den enkelte sejlers viden, færdigheder og bådtypen. For en sejler med en sejlbåd, kunne et læringsprogram f.eks. bestå af gennemgang af bådens grej og -sikkerhedsudstyr: Eks. redningsveste, livliner, Mand-overbord-grej, rig, fald, skøder og trimliner samt badestige/redningsstige. På vandet fokuseres på håndtering af sejlene herunder trim og rebning. Og så er der selvfølgelig selve manøvreringen af båden: at standse, at ligge i vindøjet, at stagvende og at bomme.

på, når man er ombord på båden. Der findes mange forskellige typer redningsveste, som hver især er velegnet til specifikke formål. Prøv dig frem og husk: Den bedste redningsvest er den, du opdager, at du har glemt at tage af..... på vej ind i havnens restaurant. ■

SIKKER I MOTORBÅDEN

Et tilsvarende forløb for motorbådejere vil selvfølgelig også gennemgå sikkerhedsudstyret samt centrale dele af motoren. På vandet vil det handle om forståelse af fart og brændstofforbrug samt bådmanøvrering og kommandoer, at standse, at give gas, nødstop, dreje styrbord og bagbord og undvigemanøvre.

REDNINGSVESTEN REDDER LIV

- Noget vi ikke kan understrege tydeligt nok, er brugen af redningsvesten. Alle statistikker dokumenterer, at redningsvesten redder liv. Derfor skal man have den

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I BLEV EN BEDRE (NY) SEJLER

5


KULFYRET

PÅ LYGTEBAKKEN KULFYRET I HALSKOV VED KORSØR ER OPFØRT I 1727, OG ER DET ENESTE I EUROPA, DER ER BEVARET. TRODS FYRETS SIMPLE TEKNOLOGI VAR DET SIDST I FUNKTION I 1904. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: fyrtaarne.dk

T

ågen ligger efterhånden tæt i Storebælt. Kaptajnen har indskærpet udkiggen ekstra årvågenhed, da skibet nærmer sig Korsør, hvor skibstrafikken her også går på tværs af bæltet. Trods tågen har kaptajnen og besætningen god landkending og et pejlemærke at sejle efter. En lille rød glød i det fjerne fortæller at Halskov ligger om styrbord, og at kursen skal holdes for at passere Halskov rev længere fremme. Kulfyret på Lygtebakken i Halskov har endnu engang vist den sikre vej gennem et udfordrende sted i Storebælt for et af de mange fartøjer, der dag og nat passerer her.

POSTRUTEN SIKRES

Her ved foden af Lygtebakken i Halskov er der i dag udsigt til Flådestationen i Korsør mod syd og mod nordvest tårner Storebæltsbroen sig imponerende op mod himlen. Store tank- og fragtskibe sejler forbi ude i horisonten, mens fritidssejlerne myldrer ind og ud af den nærliggende lystbådehavn. Vi er i et maritimt hovedstrøg nu som før. Går man op ad den stejle trappe til toppen af Lygtebakken, så forstår man sagtens, hvorfor Postvæsenet i 1727 placerede et fyr netop her, for herfra kunne fyret være med til at sikre den vigtige postrute over Storebælt. Kulfyret, man i dag kan se fra trappen, er opført omkring år 1800, og består i al beskedenhed af en

6

KULFYRET PÅ LYGTEBAKKEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

platform, hvor fire trapper med smedejernsgelænder fører op til kurven, hvor kullene i sin tid lå og glødede.

FYRET KUNNE SES TIL LANGELAND

De fire trapper er placeret således, at det altid var muligt for fyrmesteren at komme op på platformen fra læsiden. I alle fire vindhjørner findes en jernlem og en kanal, hvor igennem trækken reguleres. Øverst oppe sidder jerntremmekurven, gennem hvis flettede bund trækvinden blæser fra kanalerne. Det fortælles, at i de mørke, stormende nætter tændtes kulfyret, og når trækken stod op gennem jernkurvens bund, flammede kullene højt til vejrs. Helt på Langeland kunne man se den glødende prik.

KUL PÅ FYRET

Der måtte slæbes en del kul til for at holde fyret kørende. På en enkelt nat kunne der fyres flere tønder kul af på en enkelt nat. For Halskov Fyr findes ingen regnskaber, men fyret på Anholt brugte gennemsnitligt ca. 150 læster årligt svarende til ca. 5.000 hl kul. Fyrmesterboligen med en lanterne i gavlen, som ligger sammen med kulfyret, blev opført i 1894. I 1810 blev der bygget et spejlfyr, som i 1856 blev ændret til et linseapparat. Kulfyret blev frem til 1904 anvendt i tåget vejr, da lyset fra kullene sås bedre i tågen. I 1957 blev det solgt af staten til en privat ejer, og to år senere blev det fredet. ■


Hvis du skal sælge din dejlige båd, skal du kontakte Tempo Bådsalg. Her får mindst én båd ny ejer hver dag, det er grunden til, at vi er blandt Danmarks største bådhandlere. Din båd vil være i trygge professionelle hænder, for at sikre en hurtig handel til den rigtige pris. Hos Tempo Bådsalg har vi mere end 30 års erfaring i at sælge både. Vi vil synliggøre din båd, på alle de relevante digitale platforme. Vi har egen havn i Ishøj, med mulighed for indendørs opbevaring og klargøring. Se mere på tempobaadsalg.dk eller ring til os på 43737395 T

E

M

P

O

Søhesten 9, Ishøj Havn 2635 Ishøj

T

Untitled-5 1

E

M

P

O

10/11/202


TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Lone Stein

VÆRD AT VIDE

- NÅR DU SKAL BENYTTE TURBØJERNE

H

VOR STOR EN BÅD VÆRE MÅ BENYTTE TURBØJERNE?

MÅ VI LIGGE FLERE VED SAMME TURBØJE?

HVOR STORT ER TURBØJENS ANKER?

HVORDAN FORTØJER MAN FLERE VED DEN SAMME TURBØJE?

Turbøjen er normalt sikker for både op til 15 ton i fint vejr.

Ankeret er en P-ring på ca. 100 kg som graver sig ned i havbunden.

HVOR LANG ER KÆDEN MELLEM ANKER OG TURBØJEN?

Det er en 13 mm sort stålkæde på ca. 10 meter, der forbinder P-ringen og turbøjen

HVAD ER VANDDYBDEN, HVOR TURBØJERNE LIGGER?

Turbøjerne ligger normalt ved en vanddybde på 2,5 – 3,0 meter

HVORFOR LIGGER TURBØJERNE IKKE VED EN STØRRE VANDDYBDE?

Fordi turbøjerne kun er beregnet for mindre skibe med en lav dybgang

MÅ TURBØJERNE BENYTTES VED PÅLANDSVIND?

Det anbefales kun at benytte turbøjer ved fralandsvind af hensyn til risikoen for grundberøring

HVOR LANG EN FORTØJNING ANBEFALES NÅR TURBØJEN BENYTTES?

Afhængig af bådens størrelse og vejret anbefales en fortøjning på 4 – 8 meter

KAN MAN BENYTTE TURBØJERNE I BLÆSEVEJR?

Det anbefales ikke at benytte turbøjerne ved blæst eller kraftige dønninger/bølger

HVAD SKAL MAN IAGTTAGE INDEN EN TURBØJE BENYTTES?

Hør altid lokal vejrudsigt, vær opmærksom på vinddrejninger eller ekstremt lavvande

SKAL MAN BRUGE ANKERALARM I BÅDENS GPS-INSTRUMENT?

Det kan absolut anbefales at bruge GPS-ankeralarm – specielt ved overnatning ved en turbøje

8

DET SKAL DU VIDE OM TURBØJERNE I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

Ja det er tilladt hvis den samlede belastning ikke overstiger 15 ton

Den først ankomne båd beslutter om man skal fortøje stævn til hæk eller langskibs

SKAL MAN FORTØJE VED NEDERSTE RING PÅ TURBØJEN ELLER I DEN ØVERSTE RING?

Producenten af turbøjerne anbefaler at fortøje ved den nederste ring, men da det er en gennemgående jernstang, finder vi det fuldt forsvarligt at fortøje ved den øverste ring i stille vejr

HVOR LÆNGE MÅ MAN LIGGE VED EN TURBØJE?

Benyttes en turbøje, skal denne frigives til et andet fartøj efter højst 24 timer

ER DET KUN MEDLEMMER AF DANSKE TURSEJLERE, DER MÅ BENYTTE TURBØJERNE? Bøjerne kan frit benyttes af alle medlemmer af Danske Tursejlere eller Dansk Sejlunion samt alle andre fritidssejlere.

HVAD HVIS DER SKER EN SKADE PÅ MIN BÅD, NÅR JEG BENYTTER EN TURBØJE? Benyttelse af en bøje sker på eget ansvar. Enhver skade på båd eller besætning, der måtte ske under benyttelse af bøjen, er Danske Tursejlere, Dansk Sejlunion og den tilsynsførende klub uvedkommende.

MÅ MEDLEMMER AF DANSKE TURSEJLERE BENYTTE TURBØJER UDLAGT AF DANSK SEJLUNION?

Ja – medlemmer af Danske Tursejlere må frit benytte turbøjer udlagt af Dansk Sejlunion Se desuden mere om vores turbøjer på www.dansketursejlere.dk


SÅDAN FINDER DU

TURBØJERNE Å DANSKE TURSEJLERES HJEMMESIDE

1. Klik ind på Danske Tursejleres hjemmeside: www.dansketursejlere.dk 2. Klik på ”TURBØJER” i menuen øverst på siden. 3. Du kommer nu ind på en side, hvor du har mulighed for at hente oplysninger på alle bøjepositionerne på en liste / eller 4. Nederst på siden finder du et Danmarkskort med alle positionerne markeret med farvede ankre. De gule ankre er Danske Tursejleres. De røde er Dansk Sejlunions. Du kan zoome ind på kortet.

PÅ GOOGLE

1. Åben Googles søgeside – www.google.dk 2. I søgefeltet skriver du ”Turbøjer”. 3. I listen over søgeresultater klikker du på: ”Oplev naturen på en helt unik måde med Danske Tursejleres turbøjer”. 4. Du kommer nu ind på en side, hvor du har mulighed for at hente oplysninger på alle bøjepositionerne på en liste / eller 5. Nederst på siden finder du et Danmarkskort med alle positionerne markeret med farvede ankre. De gule ankre er Danske Tursejleres. De røde er Dansk Sejlunions. Du kan zoome ind på kortet.

TURSEJLER APP

Du finder også alle turbøjer på Tursejler App’ fra Dansk Sejlunion

Bornholm – et sejlerparadis!

Se alle de unikke havne på www.bornholm.info/sejlerferie eller scan QR-koden her

Bornholms Regionskommune _bred.indd 1

Bornholm_2020.indd 1

08-07-2015

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I SÅDAN FINDER DU TURBØJERNE

928-10-2019

13:37:

11:58


OMDØB DIN BÅD

I

TEKST: Frank Flemming Pedersen den maritime verden florer sagn og myter ganske flittigt, og det gælder om at træde varsomt og korrekt, når man bevæger sig på ukendt grund. Når det kommer til omdøbning af båden, så er dette også omgærdet af en portion uvished. For betyder omdøbning af en båden uheld? Eller er det overtro og mundsvejr?

En rundtur på internettet afslører ikke umiddelbart påstanden. Men mange steder påpeges det, at det er bedre at være på den sikre side, og lade båden gennemgå en afdøbningsceremoni. En sådan kan udføres således.

DE FEM DELE

En sådan ceremoni skal indeholde fem dele: en påkaldelse, et udtryk for taknemmelighed, en bøn, en genindvielse og et drikoffer.

SIG ET PAR ORD

Det skal selvfølgelig også siges et par ord ved omdåben. Om man nu vil mumle ordene eller fremføre dem med stor patos, er nok en smags sag, men uomgængeligt er det, at der skal fremsiges bådens navn og en bøn for fremtiden. En ofte anbefalet tale finder man i Vigors Interkatagoriske Omdøbningsceremoni, som du kan se andet sted på siden. Lad nu champagnepropperne springe og de gyldne dråber flyde ved at ryste indholdet ud over stævnen. ■

> VIGORS INTERKATAGORISKE OMDØBNINGSCEREMONI “I alles navn, som har sejlet ombord i dette skib i fortiden, og i alles navn, som vil sejle ombord i dette skib i fremtiden, påkalder vi de gamle guder for vind og hav, at de må give os

Men først må man fjerne ethvert fysisk spor af bådens gamle navn. Bring den gamle logbog i land tillige med ethvert stykke papir, som måtte have det gamle navn på sig. Se efter anstødelige bøger eller kort med navnet skrevet i marginen. Vær ubarmhjertig. Slib det gamle navn væk fra redningskrans, hæk, fribord, jolle og årer. Ja, slib det væk, overmaling er ikke nok. Man har med det guddommelige at gøre her – ikke bare almindelige dødelige embedsmænd.

deres velsignelse i dag.

Hvis det gamle navn er udskåret eller indgraveret, prøv at fjerne det, eller i det mindste at spartle det væk, før det males over. Og sæt ikke det nye navn noget som helst sted på båden, før afdøbningsceremonien er udført. Det ville være at friste skæbnen.

Følgelig fremfører vi den bøn, at det navn, hvorunder dette

CEREMONIEN

For lystbåde er der ikke ét formelt ritual, man skal følge. Omdåbsceremonien kan udføres på mange måder, og der er heller ikke krav om dress-code. Nogle vælger at møde op i det store festskrud og blazer. Andre er godt tilpas i sejlersko, shorts og skjorte indkøbt i marinaens tøjbutik. Andre igen vil døbe båden foran en større forsamling af venner og beskuere. Men ritualet kan også sagtens udføres i en mere ydmyg forsamling.

10

OMDØB DIN BÅD I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

Mægtige Neptun, konge over alt som rører sig i og på havet, og mægtige Aeolus, vogter af vindene og alt der blæser for dem: Vi bringer jer vor tak for den beskyttelse, I har ydet dette fartøj i fortiden. Vi udtrykker vor taknemmelighed for, at hun altid fandt ly for storm og uvejr og fandt sikkert i havn.

fartøj hidtil har været kendt: (bådens navn) må slettes og fjernes fra jeres bøger. Videre beder vi om, at hun, når hun igen fremstilles til velsignelse med et andet navn, vil blive anerkendt og nok engang tilstået de samme begunstigelser, som hun nød tilforn. Til gengæld genindvier vi dette fartøj til jeres herredømme i fuld forvisning om, at hun som altid vil være underkastet guderne for vindene og havets uforanderlige love. Som følge heraf og i god tro besegler vi denne pagt med et drikoffer i henhold til havets hellige ritual.”


DÅBSRITUALET

M

en båden skal jo have et nyt navn, hvorfor der selvfølgelig også hører et dåbsritual til denne begivenhed. Fra gammel tid var det almindeligt, at man brugte offerblod ved skibsdåben. Det var en måde at sikre sig, at ånderne til gengæld for offerets blod sørgede for at skibet sejlede sikkert over vandene. Rødvin, der blev hældt ud over båden, erstattede med tiden offerblodet, men ad åre vendte kirken sig mod dette dåbsritual, fordi rødvin symboliser Kristi blod. I dag bruger man – som skik og brug er, når handelsskibe løber af stablen – champagne, der knuses mod båden. Hvor lang tid skal der gå mellem afdøbningsceremonien og en ny dåbsceremoni er der ingen regler for. Man kan foretage dåben umiddelbart efter afdøbningen, men nogle vælger at vente mindst 24 timer for at give eventuelle sløve ånder tid til at fordufte. Dåbsceremonien følger heller ikke et certificeret ritual, men

udføres i tråd med bådejerens vilje. Igen kan man møde op i det stiveste puds eller være street smart eller casual i påklædningen.

SIG ET PAR ORD - IGEN

Det skal selvfølgelig også siges et par ord ved omdåben. Det kunne være noget i retning af: “Jeg navngiver dette skib (bådens navn), og gid hun må bringe blid bør og god lykke til alle, som sejler med hende”. Derpå rystes champagneflasken og indholdet sprøjtes ud over stævnen. Og her er der to ting, man skal være varsom med: Brug ikke billig champagne, og prøv ikke at gemme lidt til eget brug! Man må købe en ekstra flaske, hvis man selv vil nyde den. Man skal bruge et rimeligt dyrt mærke i forhold til, hvad man har råd til, og hælde det hele ud på båden. En af de ting, som havguder foragter mest, er smålighed. Så vær ikke nærig her. ■

HVAD SKAL BÅDEN HEDDE? LYRISK, ROMANTISK, SJOVT ELLER BARE GANSKE ALMINDELIGT? HER FÅR DU NOGLE GODE TIPS TIL NAVNGIVNING AF BÅDEN. • Bådnavne skal være korte – normalt et enkelt ord eller to. Husk, at det skal være kort nok til at passe på agterspejlet og let forståelig, når det udtales over en VHF-radio. Her er det måske også værd at tænke på, om navnet kan udtales internationalt – undgå derfor æ, ø og å i navnet og lær dig samtidig at udtale bådnavnet med det fonetiske alfabet (a=alfa, b=bravo etc.).

• Navngiv båden efter en berømt sang, film eller andet kunst, som du holder af: Dolce Vita, Crescendo, Femme fatale, C’est la vie. • Bådnavnet, der får folk til at trække på smilebåndet: Ship Happens, Never Sink II.

• Traditionelt har man omtalt skibe som hunkøn, hvorfor også mange skibe bærer kvindenavne. Ofte navngives båden efter en særlig kvinde i bådejerens liv. Det betyder dog ikke, at man kan slutte, at ejeren af Sonja III har været gift med tre Sonja’er. I sådanne tilfælde må det være den tredje båd, der bærer navnet. • Bådnavne, der afspejler dit erhverv og/eller en hobby, du brænder for, er ret almindelige. Men kan man ikke udlede af bådnavnet ”Pudser”, at ejeren er vinduespudser. • Navne med dobbeltbetydning er absolut favoritter. Det er navne som Let’s Sea, Knot Flying og Seas the Day.

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I HVAD SKAL BÅDEN HEDDE?

11


OM NAVN OG HAVN PÅ BÅDEN

TRODS SØLOVEN TYDELIGT SIGER, AT DANSKE SKIBE SKAL BÆRE NAVN OG HJEMSTED, SEJLER MANGE LYSTBÅDE ”INKOGNITO”, OG DET UDGØR EN SIKKERHEDSRISIKO VED HAVARI ELLER ULYKKE. TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

I

en ikke så fjern fortid var der langt mellem, man så en fritidsbåd, der ikke stolt proklamerede for omverdenen, hvad hun hed, og hvor hun kom fra. Bådens navn og hjemhavn prydede - sammen med yachtflaget – agterspejlet, og mange goder stunder er gået med at grine eller græde over bådejernes kreative evner, når det gælder bådnavne. Nu sejler rigtig mange – læs alt for mange -rundt uden synligt navn og hjemhavn på deres både.

ikke være økonomien, der sætter grænsen, for det koster ikke mange kroner at påmontere bogstaver i vinylfolie, som er modstandsdygtig overfor saltvand. Ej heller kan det være besværet med at udføre denne lille opgave, da den kan klares af alle – også dem med mange tommelfingre. Når du placerer navn og hjemhavn på båden, så tænk også over at det kan ses, når du f.eks. ligger i havn med agterspejlet væk fra broen. Bådens navn bør også være synligt på begge sider af stævnen.

Det er faktisk ærgerligt og betænkeligt. Ikke kun set ud fra at det er hyggeligt at genkende både på deres navn, når vi alle sejler rundt i Danmark. Det er jo ikke ualmindeligt, at vi på en ferie faktisk møder de samme både og deres besætning igen og igen. Så er det lidt muntert at kunne kippe med flaget.

OMDØB DEN BRUGTE BÅD

TÆNK SØSIKKERHED

At sejle med et synligt bådnavn og hjemhavn er nu ikke blot for hyggens skyld. Faktisk er det påbudt ved lov, da der i Sølovens §5 står, at danske skibe - altså også lystbåde - skal have hjemsted enten en havn eller en by i riget. Ydermere præciseres det i stk. 3, at navn og hjemsted skal angives på skibet. Den paragraf tjener i hvert fald et godt formål, nemlig at sikre at ethvert dansk skib kan identificeres eller identificere sig f.eks. i tilfælde af tyveri, havari eller anden havsnød.

INKOGNITO

Mange sejlklubber er opmærksomme på fænomenet med inkognito-både, og deres havne- og fartøjsreglement siger klart, at medlemsbådene skal være forsynet med tydeligt bådnavn og hjemsted. Men hvorfor flere vælger at ignorere lov og sikkerhed og sejle uden synlig identitet, kan der kun gisnes om. Det kan

12

OM NAVN OG HAVN PÅ BÅDEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

Måske skal en del af forklaringen findes i usikkerhed om proceduren ved navneskifte, når det gælder brugte både. Har man erhvervet sig en brugt båd, der bærer et ubærligt navn, så skal der selvfølgelig findes på et nyt. Her støder fakta og overtro nogle gange sammen med uvidenheden om, hvordan man formelt får omdøbt båden. Ifølge gammel overtro så skulle der være uheld forbundet med at omdøbe båden. Og al det uheldsvangre skulle kunne undgås, hvis man følger en formel "afdøbningsritual". På den måde kan man viske tavlen ren og begynde forfra. Stadig ifølge gammel overtro, så skal et sådant ritual følge fem trin: en påkaldelse, et udtryk for taknemmelighed, en bøn, en genindvielse og et drikoffer. I den virkelige verden skal man gå mere praktisk til værks og sikre sig, at bådens navn bliver ændret alle de steder, hvor det officielt optræder. Hvis båden er registreret i Bådbogen, så skal den omregistreres eller afmeldes, samt hos forsikringsselskabet, Søfartsstyrelsen, i bådklubben og lignende. Og så skal båden have et nyt navn, hvilket altid giver anledning til nogle gode snakke i familien. ■


Se og blive set med em-trak AIS transponder.

Få den nyeste generation AIS-Transponder med SRT-AIStm ombord for bedste ydelse og sikkerhed! Du kan få en model, der dækker netop dit behov, hvad enten du navigerer på tablet, pc eller kortplotter så har em-trak en model til dig. Med indbygget intelligente tilslutningsmuligheder, integreret nyeste generation GPS (og GALILEO) samt det unikke FLEXI-FIX™ -beslags system, for sikker og enkel installation, det kunne ikke være lettere. Vælg de ultimative em-trak AIS og få: Bedste ydelse (2W CSTDMA eller 5W SOTDMA)! Enkelt opsætning! Med el. uden antenne-splitter! Med el. uden Wi-Fi & Bluetooth! Mest for pengene!

Største og mest alsidige program! Uovertruffen GPS-modtagelse!

Forhandles i alle førende marine butikker info@scanmarine.dk

tel.: 8194 9820


Et par døgn i PRÆSTØ HAVN TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Kim Matthai Leland, Colourbox ”Indsejlingen til Præstø Havn er helt unik og fantastisk. På havnen er der et stemningsfuldt miljø med fredede pakhuse og gode spisesteder. Når du går i land, er du få skridt fra et hyggeligt byliv”. Sådan lokker Præstø Havns hjemmeside de sejlende gæster til denne lille bys herligheder. ”What´s not to like”, som de unge sejlere, vi ligger ved siden af, siger. Det kan vi kun give dem ret i. Præstø by og fjorden, som vi er ved, er på denne smukke sommerdag indbegrebet af landlig idyl tilsat havnemiljø. Cafeen på havnen har masser af sommerklædte gæster, der alle har travlt med at studere menukortets fristelser eller sætte dem til livs. Men også ishuset tiltrækker mange lækkermunde, der med fingre angiver, hvor mange kugler den rare ishusdame, skal fylde isvaflen op med. Det er sommer, det er weekend, det er provinsen i det sydøstlige Sjælland. Ganske rigtigt havde vi en smuk indsejling fra Faxe Bugt. Helt yderst ved indsejlingen ligger Roneklint med det smukke naturlandskab, og på vejen til havnen passeres Maderne om bagbord og Feddet om styrbord. Derefter passeres Storeholm og Lilleholm, og så er det lige ret frem efter næsen. Der er pænt med mennesker ved havnen, hvilket vidner om, at ikke blot sejlere finder vej til denne lidt afsidesliggende egn.

14

ET PAR DØGN I PRÆSTØ HAVN I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

Godtfolk fra store dele af Syd- og Vestsjælland tager gerne en omvej for at opleve den gode stemning, den dejlige natur og det milde miljø her på østsiden.

FORDUMS TID

Og miljø er der. Her på havnen. Fredede pakhuse og den gamle toldbygning sætter en naturlig kulisse op, der peger tilbage på Præstøs Havns travle fortid. Den blev anlagt i 1827, og snart sejlede skibe i fast rutefart til og fra København med korn, tømmer og brændsel. Småskibsfarten ophørte i 1960'erne, og havnen blev omdannet til lystbådehavn, som nu har 300 bådpladser. Alt er tæt på i Præstø. Parallelt med havnen løber de brolagte gader Grønnegade og Klosternakken, som efterhånden bliver til Torvet. På dette stræk er der ikke mange forretningsvinduer at kigge på. Til gengæld er der plantet hyggelige rosenbuske og stokroser langs mange huse, og det er bare med til at understrege det autentiske gamle bymiljø med de mange bevaringsværdige bygninger og gadelygter i gammel stil. Midt i den gamle bydel ligger Adelgade, hvor størstedelen af byens handel og de mange specialforretninger er samlet.

KENDT SOGNEPRÆST

Vi nyder slentreturen gennem disse små hyggelige gader, og der


Stokroseidyl i de små gader. Morgendisen sætter ind.

Fugletårnet ved Roneklint. Hestekræfterne slippes løs.

sænker sig en dejlig ro over os. Vi fortsætter østover ad Adelgade og står snart foran den røde og prægtige Præstø Kirke, som ligger på kanten til fjorden, højt hævet over denne. Kirken kan dateres tilbage til 1300-tallet, og i første halvdel af 1400-tallet begyndte man at bygge et tårn til kirken. Den øvrige del af den gamle kirke var imidlertid i meget dårlig stand, og omkring midten af 1400-tallet gik man i gang med at opføre en helt ny bygning - den nuværende nordlige del af Præstø Kirke.

TILBAGE GENNEM TUBÆK Å

I begyndelsen af 1500-tallet kom der er stor tilbygning til, som nu helt dominerer kirkebygningen. I det ydre fremtræder tilbygningen som tre sidekapeller med hver sit tag og gavl mod syd. Ved udsmykningen af de tre gavle har bygmesteren givet den gas og sluppet sin fantasi løs og demonstreret sin faglige kunnen. Gavlene er prydet med kamtakker og blændinger sammensat i et system af cirkler og rektangler bygget op i vandrette bånd. Imponerende flot. I øvrigt var N.F.S. Grundtvig i 1821 sognepræst i kirken.

Tilbage på havnen beundrer vi Springvandet ved fjorden Springvandet fungerer i sommerperioden, hvor børn og barnlige sjæle løber gennem vandstrålerne og leger med vandet. Vand-skulpturen er skabt af kunstneren Jeppe Hein og indviet i 2007.

Tæt ved kirken ligger Frederiksminde anlæg, der med en højde på 4-5 meter over vandoverfladen kan præstere en flot udsigt over Præstø Fjord mod nord, øst og syd. Her gør vi et ophold mellem staudebedene og tager frokosten frem fra rygsækkene.

Vejen tilbage til havnen går gennem det grønne område ved Tubæk Å. I middelalderen nåede fjorden og Tubæk Å hele vejen rundt om Præstø – heraf navnet. I dag løber åen ofte over sine bredder og ud på engen, hvor der tidligere har gået kvæg. Engen er et grønt område, hvor børnene morer sig på legepladsen, og de flotte hængepile tager sig dekorative ud. To træbroer fører over åen mod bymidten, og derfra er der kun et lille gåtur til havnen.

RUNDT I OMEGNEN

Da vi sejlede ind i Præstø Fjord, bemærkede vi fyret ved Roneklint. Et pudsigt ”skur”, der næppe har deltaget i arkitekturkonkurrencer, da det altid har sat funktionalitet over fornem pragt. Fyret fungerede tidligere sammen med fyret længere inde på land som pejlemærke ved indsejlingen til Præstø Fjord. I dag er det indrettet til fugletårn. Og fugle er her – mange endda. På en 3 kilometer kort vandretur i området ser vi knopsvaner og for-

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I ET PAR DØGN I PRÆSTØ HAVN

15


Opdag kirkens forskellige sider på en rundtur.

300 bådpladser har lystbådehavnen.

skellige svømmefugle på vandet. Vi imponeres af de store gamle ege- og bøgetræer på skrænten, som truer med at styrke i havet, hver gang storm og hav tager en bid af kysten. Vi går tilbage ad Kohavevej og glædes over den flotte udsigt over markerne og over Præstø Fjord med Feddet på den anden side af vandet.

at lægge til ved en af Danske Tursejleres Turbøjer. For der er nemlig placeret ikke mindre en 7 Turbøjer her ved og i dejlige Præstø Fjord.

Der er også ved Roneklint vi finder skansen, som blev opført omkring 1808 i forbindelse med Englandskrigene (1801-14). Skansen var en del af de i alt 214 anlæg, der anlagdes langs de danske kyster til beskyttelse mod engelske flådefartøjer. Skansen her ved Roneklint og et tilsvarende anlæg 6 km. mod nord ved Strandegård på Feddet skulle forsvare områdets åbne kyst samt ikke mindst det smalle sejlløb ind til Præstø. I dag er kun skansebanken og dens ydre jordvolde og grave bevaret. Men ved nordvest-hjørnet af banken i det tidligere fyrtårn er der indrettet en lille plancheudstilling om området.

PRÆSTØ FED

Fra vores plads i havnen kan vi kigge tværs over fjorden til Feddet. Vi kan også se de mange fritidssejlere, der benytter sig af lejligheden til

Feddet, som ligger en god cykelturs tid fra havnen her i Præstø, har et sjældent varieret landskab bestående af sandstrand, strandeng, skov, mark og et stort hedeområde. Præstø Fed er Danmarks største fed, og naturen minder mest af alt om et lille stykke Vestjylland. På østsiden af halvøen breder hedelandskabet sig, og her kan man opleve tyttebær, hedelyng og hugorme. Hvis man skulle få lyst til at tage til Præstø Fed, så gør et stop på Nysø herregård, der ligger lige nordvest for Præstø Havn. Herregården er den første i Danmark i barokstil og er opført i røde mursten samt i sandsten med rødt tegltag. Den er omgivet af en voldgrav på oprindeligt fire, men siden 1780'erne tre sider. Nysø var i 1800-tallet samlingspunkt for mange kunstnere, bl.a. H.C. Andersen og billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Herregården Nysø har et museum med skulpturer, som Thorvaldsen udførte her i sine sidste 6 leveår. Det er tid at lade solen gå ned over Præstø Havn og by. I morgen er der atter en dag, hvor turen går mod Vordingborg. ■

BLIV KLAR TIL SOMMERSEJLADS Gør din båd sommerklar. Find de bedste produkter fra de bedste varemærker!

WATSKI.DK

FRI FRAGT OVER 750,16

|

HURTIG LEVERING

ET PAR DØGN I PRÆSTØ HAVN I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

|

30 DAGES RETURRET

ALT TIL DIN BÅD


LOGOMÆRKER TIL DIN BÅD VED AT VÆRE SYNLIG OM DIT MEDLEMSKAB ER DU MED TIL AT STYRKE DANSKE TURSEJLERES GENNEMSLAGSKRAFT. TEKST: Leif Nielsen FOTO: Sabina Fobian

M

ed denne udgave af Tursejleren er der vedlagt et flot mærke med DTs logo til at sætte på din båd – Hvorfor nu det? tænker du måske. Forklaring følger.

Danske Tursejlere har oplevet en fantastisk fremgang gennem de seneste år, og denne udvikling vil vi gerne se fortsætte. Ved de årlige medlemsundersøgelser blandt nye medlemmer er der et spørgsmål, der lyder således: Hvor har du hørt om Danske Tursejlere? Her er det fantastisk at konstatere, at den største score får svaret: ”Anbefalet af andre sejlervenner”! Denne udmelding kommer fra ca. halvdelen af alle besva-

SEND IND OG VIND!

relserne, og det giver stof til eftertanke. Det er jo faktisk den bedste anbefaling, man kan få.

TALER MED STØRRE STEMME

Skal vi sammen blive en endnu større og derigennem blive en endnu mere slagkraftig sejlerorganisation, er det derfor en stor hjælp at få udbredt det positive budskab til flere sejlere. Det kan du gøre ved at placere det medfølgende ”klistermærke” med Danske Tursejleres logo et synligt sted på din båd. Får vi flere om bord, taler vi med en endnu større stemme, når de politiske budskaber skal videregives. Og der er fortsat mange mærkesager, der presser sig på:

• Fjernelse af statsafgift på lystbådeforsikringer • Fri adgang til de indre danske farvande • Fornuftig og forståelig lovgivning (f. eks. speedbådsbekendtgørelsen) • Ensartede bekendtgørelser/regler for sejlads i de forskellige politikredse • Fornuftig afmærkning i de indre danske farvande

MERE FOR TUR- OG FRITIDSSEJLERNE

For Danske Tursejlere handler det om at kunne tilbyde tur-og fritidssejlerne de bedste muligheder for at have et fritidsliv med perspektiv. Fremover ønsker vi også at give vores medlemmer endnu flere gode oplevelser på og ved vandet. Det kræver selvfølgelig også at flere tur- og fritidssejlere bakker op om vores initiativer. Så vil du være med til at understøtte væksten i Danske Tursejlere – så har du chancen nu. Vær med til at gøre en forskel – sæt DTs logo på din båd.

VIND ET SUP BOARD

Når du har sat DT mærket på din båd, kan du tage et foto af båden med mærket og sende det til info@dansketursejlere.dk med dit medlemsnummer og dit navn. Så deltager du i vores konkurrence om at vinde et dejligt SUP board. Sidste frist for indsendelse er den 1. juli 2021. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I LOGOMÆRKER TIL DIN BÅD

17


TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen og private fotos

S/Y VETERANEN GI’R GOD VIND TIL SJÆLEN S/Y Veteranen – en Bavaria 46 Cruiser – er et tilbud til PTSD-ramte politi- og militærveteraner.

NÅR S/Y VETERANEN SÆTTER KURSEN OVER VANDET MED SINE VETERANGASTER, SÅ SEJLES PTSD´EN AGTERUD.

D

et var i mere end én forstand en ny kurs, der blev sat i Jesper S. Larsens liv, da han i 2017 købte sin sejlbåd. Nu kunne den livsledsager, som havde fulgt ham siden 2010, endelig få kvalificeret modstand. Den tidligere veteran fra krigen i Afghanistan magtede omsider at se fremad mod nye mål. Dels for ham selv men også for andre veteraner, som lever med en livshæmmende PTSD diagnose. - Båden, havet, vinden, bølgerne. Alt kræver din fulde opmærksomhed, når først der er kommet fart på båden. Du arbejder i et team med dine medgaster. Adrenalinet kører. I vurderer udfordringer og finder løsninger sammen. Og I er sammen om at vedligeholde og værne om materiellet, som I er så afhængige af på jeres tur. Det minder om det forpligtende fællesskab I havde, da I var udsendt sammen i krigszonen. Blot er der ingen vejsidebomber og ingen, der skyder på jer.

ET RYGSTØD

Ordene kommer roligt og velovervejet fra Jesper Larsen, da vi møder ham i den store bådhal ved Handbjerg Marina, hvor S/Y Veteranen har været i vinterhi. Lige nu er Jesper og nogle af veteranvennerne ved at give båden den store overhaling. For den skal stå skinnende flot og blank, når den i maj skal i vandet.

18

S/Y VETERANEN GI’R GOD VIND TIL SJÆLEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

- Vores tanke er, at vi skal rundt i Danmark for at tilbyde politi-og soldaterveteraner med udfordringer, en mulighed for at komme ud at sejle. Kort eller langt, som nu lysten og modet er til. Mange af vores kammerater er så hård ramt, at bare en én-dags-tur kan være et bjerg at bestige. Men til gengæld også en oplevelse, som kan give et rygstød til at komme videre, siger Jesper. Han taler af egen erfaring. Og han kan se, hvordan sejladsen har givet et stort løft til livskvaliteten hos andre krigsveteraner.

46 FODS TERAPI

Jesper har brugt i omegnen af 1,5 mio. kroner på at købe båden – en Bavaria 46 Cruiser - og indrette den til formålet. Udgiften har slugt næsten hele hans erstatning for de psykiske følger, som hans udsendelse til Afghanistan har haft. I år får S/Y Veteranen en makeover, som også omfatter nye sejl. I et hjørne af Handbjerg Yachtservices hal hjælper en flok veteranvenner med at gøre båden sejlklar. Det er nu blevet et socialt samlingspunkt med værksted og hyggelige rammer, der også rummer minder og symboler på deres karriere i forsvaret. - Vi møder stor opbakning om projektet, og mange vil gerne bidrage til at vi kommer godt fra land. I år konstituerer vi os


Fællesskabet på havet har mange lighedspunkter med militærlivet

Jesper Larsen er sammen med veteranvennerne ved at gøde det sejlen-

– bare uden bomber og kugler, mener Jesper Larsen.

de projekt klar til sæsonen 2021.

i foreningen med ny bestyrelse, og håbet er, at vi kan gøre en forskel for vores veteraner rundt om i landet, der nu får en mulighed for at bryde isolationen og komme i gang med mere sociale aktiviteter. Det kræver selvfølgelig også, at vi bliver kendt og anerkendt for vores indsats, for ad denne vej at kunne styrke økonomien i projektet, siger Jesper entusiastisk. Han fortæller desuden, at der er seriøse kontakter til erhvervslivet og opbakning fra militære kredse også.

MERE END BLOT AT SEJLE

PTSD går ikke væk. Den er en livsledsager, som kan trænges i baggrunden, når vinden frisker op og fylder sejlene. Men den terapeutiske værdi ligger ikke udelukkende i sejladsen. Det er også alt det rundt om sejlturen, der styrker livsmodet. Jesper forklarer: - Det handler om fællesskab og om at være der for hinanden. Som udsendt af politiet eller af forsvaret er du dybt afhængig af dine kammeraters kompetencer og personligheder. Tillid er alt. Det er også egenskaber, du kan trække på som sejler. Ligeledes skal du være meget organiseret og passe på dit grej, hvilket er endnu et lighedspunkt. På den måde matcher sejlerlivet mange af de aspekter i livet, som har givet os veteraner både tryghed og mening. Og det fundament bygger vi så videre på, når PTSD´en og de andre udfordringer skal tøjles. ■

> FAKTA OM S/Y VETERANEN Hjemhavn: Handbjerg Marina Båden & foreningen er et banebrydende koncept og tilbud til personer med veterankort samt polititjenestemænd via deres forening Thin Blue Line Danmark. S/Y Veteranen er købt for krigsskadeserstatning. Jesper S. Larsen ejer båden, men indsætter den, på langvarig kontrakt i foreningen S/Y Veteranen. Hele konceptet er under løbende opbygning og udvikling.

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I S/Y VETERANEN GI’R GOD VIND TIL SJÆLEN

19


FULD KRAFT FREM MED Banner OM BORD! bannerbatterien.com

Banner marine batterier garanterer en stabil strømforsyning uanset hvor du er på søen. Robust, vedligeholdelsesfrit, stærkt og sikkert – uanset om det er en sejlbåd eller motorbåd.


LANDKENDINGER FORSVINDER FRA HAVNEN SEJLERNE MÅ I STIGENDE GRAD STOLE PÅ SØKORT OG NAVIGATIONSINSTRUMENTER, NÅR DE DANSKE KYSTBYER SKAL BESØGES. TEKST OG FOTO: Leif Nielsen

F

lere markante pejlemærker i de danske havne er de senere år erstattet af boligbyggeri. Væk er de synlige landkendinger, som sejlerne har styret efter i mange, mange år. I Kerteminde f.eks. spørger man sig selv: Kommer der nogensinde sejlere til byen igen?

Selvom det er mange år siden, den høje FAF silo var fyldt med korn og med arbejdspladser, så var den stadig byens vartegn, når man kom fra søsiden. Kom man fra nord og rundede Stavre Hoved, kunne man sætte kurs mod vest og styre efter siloen. Kom man fra syd og havde passeret Storebæltsbroen, kunne man styre mod nordvest og sigte efter siloen. Det var således en rimelig sikker anduvning af Kerteminde.

FALDT FOR KÆMPEKLOEN

Men sådan er det ikke mere. Det er mange år siden, at lyden af store maskiner har lydt på Nordre Havnekaj i Kerteminde, men i efteråret 2020 var der igen bulder, brag og motorlarm på den gamle havnekaj. En 160 ton tung Godzilla-lignende maskine med en kæmpe klo for enden af en forlænget arm var i gang med at klip-

pe den gamle korn silo i små stykker. Et kamera i enden af kæmpekloen og en skærm i førerhuset hjælper maskinens ”styrmand” med at udføre præcise bevægelser. Bid for bid klippes antenner, metalrør og betonstykker af siloen og placeres i store skrotbunder på kajen. Herefter skal der etableres nye boliger, og snart flytter nye to-benene væsener ind i de nye herligheder.

SKRIGHALSE MÅ UD

Samtidig er der også andre to-benene væsner, som er blevet hjemløse. Siloen har i mange år været hjemsted for mange hundrede måger og duer. Disse bevingede væsener søger nu efter et nyt hjem, og tilsyneladende er disse fugle ret dumme eller dovne, for de flyver ikke ret langt væk. Alle omkringliggende bebyggelser har nu fået glæde af de flyvende skrighalse, som ”dumper” deres efterladenskaber alle mulige og umulige steder. Men som man siger: Den enes nød – den andens brød. Så der er ingen vej udenom. Hvis du fremover skal besøge Kerteminde, må du nu navigere efter elektroniske instrumenter eller det gode kompas. For FAF siloen er væk – FOREVER. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I LANDKENDINGER FORSVINDER FRA HAVNEN

21


TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Sørens Larsen, Colourbox

HAN INDSAMLER DE

Projektleder Søren Larsen er sammen med formidlingsteamet ved at filme og beskrive Blå Oplevelser på, under og ved Lillebælt.

DER GEMMER SIG ET STORT SKATKAMMER AF SPÆNDENDE OPLEVELSER VED LILLEBÆLTS KYSTER, FORTÆLLER PROJEKTLEDER I BLÅ OPLEVELSER, SØREN LARSEN, SOM NETOP ER VED AT INDSAMLE DE MANGE GODE HISTORIER FRA OMRÅDET.

O

p af Lillebælts klare, kolde vand, dukker havbiolog Søren Larsen op iført våddragt og snorkeludstyr. Han retter blikket mod kameraets linse og begynder at fortælle om de herlige oplevelser, der gemmer sig under havoverfladen her ved den gamle Lillebæltsbro.

Netop i disse dage – i det tidlige forår - er Søren Larsen og et kamerahold ude for at skildre nogle af de mange, mange fine oplevelser Lillebælt er så rig på. Det sker som et led i Danske Tursejleres projekt Blå Oplevelser, der hen over de næste par år vil præsentere væsentlige og unikke oplevelser i det fri til sejlere, lystfiskere, vandrere, fuglekiggere, kajakroere, snorkeldykkere og alle andre, der vil have en ekstra èn på opleveren i naturen.

Stenrevet viser sine flotte farver og spændende dyr.

22

HAN INDSAMLER DE BLÅ OPLEVELSER I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

Søren Larsen er projektleder på Blå Oplevelser, og han står sammen med Danske Tursejleres medarbejdere og samarbejdspartnere for formidlingen af alt det skønne, smukke og finurlige, vi kan møde i naturen på vores vej rundt langs de danske kyster. Lige nu er han ved Lillebælt, men snart rykker han og teamet videre til en anden af de andre knap 50 destinationer, som skal filmes og formidles.

UNDER VANDET

- Over vandet går naturen sin vante gang hen over året. Det er noget vi ved. Og sådan er det faktisk også under vandet, hvor det her i marts og april også er forår. Der er masser af dyre- og planteliv, der er i fuld gang med at udfolde sig. Det er derfor vi er


Tag på en spændende cykeltur rundt på Hindsgavl halvøen og nyd synet af skoven og det flotte kronvildt. Eller besøg Lillebæltsværftet og få historien om tidligere tiders søfart og kultur.

trukket i våddragterne og kigger nærmere på de gode snorkel og dykkersteder, fortæller Søren Larsen. Under vandet er Søren Larsen ved at filme og beskrive oplevelser ved de stenrev, der er anlagt omkring den gamle Lillebæltsbro. Her er det muligt for rutinerede dykkere at dykke ind under broen til det stenrev, som Banedanmark har anlagt i forbindelse med renovering af broen fra 1935. 140.000 kubikmeter sten blev lagt ned i år 2014 for at stabilisere den gamle bro. Nu 7 år efter er stenrevet smukt begroet, men ligger i kraftig strøm og dybt. Derfor besluttede Middelfart kommune at etablere to formidlingsstenrev – èt på hver side af broen – hvor mindre erfarne snorkel- og flaskedykkere på lavt vand kan se det fantastiske dyre- og planteliv på tæt hold. Stenrevet har forbedret forholdene for torsk og hummer, som er gået frem. Lige nu laves yderligere en række stenrev i området som er medvirkende til at sikre en varieret og rig natur i Lillebælt.

> FAKTA OM BLÅ OPLEVELSER Oplevelser og aktiviteter i 50 udvalgte områder i Danmark beskrives på en interaktiv hjemmeside, der også vil fungere som et forum for deling af natur- og kulturoplevelser relateret til projektet. Hvert område beskrives med fokus på: • Den unikke natur i området (f.eks. et fuglereservat,

stenrev, vådområder)

• Hvilke dyrearter man kan opleve (f.eks. fisk, sæler,

marsvin, havfugle)

• Hvilke tangarter, man kan se (f.eks. sukkertang, åle græsenge) • Hvilke kulturoplevelser, der måtte være i nærheden

(f.eks. resterne af en stenalderboplads på lavt vand)

• Sværhedsgrad af aktiviteten/ruten • Hvad man skal medbringe/være opmærksom på • Andet relevant for det pågældende område/aktivitet

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I HAN INDSAMLER DE BLÅ OPLEVELSER

23


Lillebælt har en af verdens tætteste bestande af hvaler. Smakkejollen har været brugt til marsvinejagt i Lillebælt. I 1800-tallet blev der fanget over 100.000 marsvin her.

HISTORIEN DUKKER FREM

Men der er andre gode historier, der gemmer sig under Lillebælts overflade her ved Middelfart. Søren Larsen og fotografen Jonas Larsen har netop lavet et indslag om dykning omkring Kongebro Havn – et af landets bedste dykkersteder. Og her er der masser at se på gennem dykkerbrillerne. - Kongebro Havn er en meget gammel havn. Her var færgefart til Snoghøj på Jyllandssiden i århundreder før den gamle Lillebæltsbro blev bygget. Færgefarten blev lukket ned kort efter Lillebæltsbroen blev indviet i 1935. Når man dykker kan man se rester af tidligere havneudvidelser og gamle pæle, som nu er smukt overbegroet med dyr og planter. Men også den lodrette lervæg fra 9 meters dybde til 20 meter er spændende at udforske. Og her er dybt. 30 meter fra strandkanten når vi 30 meters dybde. Kongebro Havn er i dag en lille hyggelig lystbådehavn og kan sagtens være udgangspunkt for en række meget varierede Blå Oplevelser. Også oven vande, smiler havbiologen.

ALSIDIGE OPLEVELSER

Alle, der har sejlet gennem Lillebælt, må være blevet slået af områdets skønhed. Broerne, havnene og alle de grønne arealer og agerlandet, der omslutter passagen fra Juelsminde i nord til Als i syd. Et af de steder på land, som Søren Larsen har i kikkerten er Hindsgavl halvøen. En rask gåtur “pynten rundt”- langs kysten fra Gl. Havn til Teglgård og tværs over halvøen er på ca. 10 km og tager små 4 timer. I Dyrehaven lever en stor bestand af kronog dådyr, som græsser i skoven og på sletten. Der er masser af kulturhistorie med skanser og hindsgavldolken, som vi ser afbilledet på vores 100 kr.-seddel er fundet i området.

> MERE OM BLÅ OPLEVELSER I LILLEBÆLT Søren Larsen og formidlingsteamet har allerede forberedt spændende fortællinger om: Marsvin i Lillebælt Lillebælt har en af verdens tætteste bestande af hvaler. Der er talt 3000 marsvin i området. Søren har lavet film der fortæller, hvor man kan opleve marsvin og hemmeligheden bag det store antal marsvin i området. Lillebæltsværftet Værftet drives som museumsværft og søfartshistorisk center for den nordlige del af Lillebælt med hovedvægten lagt på områdets kystkultur og træskibsbygningstraditioner gennem 150 år. Man kan se joller, der har været brugt til marsvinejagt. I 1800- tallet blev der fanget over 100.000 marsvin her. Vi har lavet film, som formidler dette. Sjælden fisk Havbunden i snævringen er meget speciel, og her trives en sjælden fisk, som hedder buskhoved, særdeles godt. Oplev fisken på flotte undervandsoptagelser. Undervandssti Lillebælt Ved Kongebro Havn kan du som ny snorkeldykker prøve en

- Hindsgavl Halvøen er et af de kystnære steder, hvor naturen virkelig udfolder sig. Når vores hjemmeside www.blaaoplevelser. dk går i luften, så vil man kunne finde videoer og beskrivelser af oplevelserne her – f.eks. hvis man tager en cykel- eller vandretur rundt, bebuder Søren Larsen. ■

24

HAN INDSAMLER DE BLÅ OPLEVELSER I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

undervandssti – der guider og fortæller dig om Lillebælts finurlige undervandsverden. Et besøg her er en oplagt familieoplevelse. Der er produceret en film, som er appetitvækker til oplevelsen.


KØB ONLINE

Vi leverer i dit bagagerum! DRIVE IN

Udstyr og tilbehør til oplevelser på vandet. Vi siger bare: Hvorfor betale mere? Se vore s faste lave priser her!

biltema.dk/baad


ÅBNINGSFEST I NYBORG DER ER LAGT OP TIL EN STOR FESTDAG, NÅR PROJEKT BLÅ OPLEVELSER OFFICIELT LØBER AF STABLEN I NYBORG Sæt et stort kryds i kalenderen lørdag den 19. juni og mød op på Vesterhavnen i Nyborg kl. 11.00. Her vil du få mulighed for at få en masse nye blå oplevelser, når Danske Tursejlere officielt lader naturoplevelsesprojektet BLÅ OPLEVELSER løbe af stablen. Ud over de officielle taler vil der være mulighed for børn og voksne til at prøve kræfter med aktiviteter på og ved vandet. F.eks. vil dagen byde på BLÅ OPLEVELSESSAFARI, som er en fjordtur med båd, hvor der fortælles levende om den flotte natur og de spændende dyr, der er i området. I det store telt på Vesterhavnen, kan man se en spændende udstilling om de mange naturoplevelser, vi kan få, når vi færdes ved de danske kyster og fjorde. Og der vil være masser af interessante film, der fortæller de gode historier.

26

BLÅ OPLEVELSER ÅBNINGSFEST I NYBORG I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

PRØV SELV

Men der vil også være rig lejlighed til selv at prøve kræfter med aktiviteter i og ved vandet. Danske Tursejlere har allieret sig med lokale klubber, der vil give alle interesserede en smagsprøve på, hvad det vil sige at være aktiv ved vandet.

FØLG MED PÅ WWW.BLAAOPLEVELSER.DK

Selvfølgelig tages der højde for eventuelle restriktioner, så vi alle kan deltage trygt og godt. Vi opfordrer dog alle til at kigge på BLÅ OPLEVELSERs hjemmeside, hvor vi vil holde alle orienteret om eventuelle ændringer, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen, der er projektansvarlig i BLÅ OPLEVELSER. ■


PROGRAM KL. 11.00

LØRDAG DEN 19. JUNI 2021 KL. 11.00 PÅ VESTERHAVNEN I NYBORG

ÅBNINGSTALER

Nyborgs borgmester Kenneth Muhs klipper officielt det ”blå bånd” over og indvier projekt BLÅ OPLEVELSER.

FØLG MED PÅ WWW.BLAAOPLEVELSER.DK

ØVRIGE TALERE • Nordea-fonden • Friluftsrådet • Danske Tursejlere KL. 11.30

”SAFARITURE” PÅ NYBORG FJORD

Oplev fjorden fra den smukkeste side. Vi byder på en sejltur, hvor bådføreren fortæller om de mange oplevelser, der venter, når man fortøjer ved en af de populære turbøjer i området.

PRØV AT KLAPPE EN FISK!

BLÅ OPLEVELSER

Vores store ”rørebassin” er opstillet på havnen og indeholder nogle af de fisk, der lever i Nyborg Fjord.

Hør om de mange muligheder for naturoplevelse, når du er ved Nyborg Fjord: Over vandet, under vandet og ved en tur langs med kysten.

ØVRIGE AKTIVITETER • Hør om Stand Up Padling (SUP) • Hør om dykning • Hør om kajaksejlads • Hør om roning • Hør om jollesejlads • Hør om sikkerhed til søs • Undervandskikkert

MØD TV2’S VEJRBIL OG SEJLERVEJRET

KL. 15.00

PRØV DET SELV

Vær aktiv og prøv selv disse aktiviteter: • SUP bræt (Nyborg Surfklub) • Havkajak (Nyborg Kajakklub) • Sejljolle (Nyborg Sejlforening) • Robåd (Nyborg Roklub) • Snorkle (Moby Dick) • og meget andet

RET TIL ÆNDRINGER FORBEHOLDES

BENYT DIG AF DENNE ENESTÅENDE MULIGHED FOR AT KOMME TÆTTERE PÅ NATUREN OG FÅ ET INDBLIK I DE BLÅ OPLEVELSER. VEL MØDT PÅ VESTERHAVNEN I NYBORG LØRDAG DEN 19. JUNI 2021 KL. 11.00 BLÅ OPLEVELSER ER STØTTET AF

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I BLÅ OPLEVELSER ÅBNINGSFEST I NYBORG

27


Bådehavnsvej 15 | 9000 Aalborg Tlf.: 9816 2206 | info@nordjysk-marine.dk

www.Nordjysk-marine.dk


Vindeby Lystbådehavn

Snævringens bådelaug Gambøt Lystbådehavn

Troense Lystbådehavn

TÅSINGE OG THURØ BLANDT TØSINGER OG THURINER TEKST: Frank Flemming Pedersen

H

ver gang vi kommer i det sydfynske øhav, så synger vi Sebastians dejlige sang: ”Du er ikke alene”. For ikke mange andre farvande i Danmark kan præstere det opbud på sejl- og motorbåde på vandet og i havnene. Og skinner solen, og er vind- og vejrguderne med os, så er der alle grunde til at nyde tilværelsen.

For det sydfynske øhav er et besøg værd, og turen gennem det krogede Svendborgsund er altid en oplevelse, hvad enten man nu har blikket stift rettet på vandet, eller om man interesseret beskuer naturen på land. Sundet mellem Tåsinge og Fyn strækker sig 13 km. fra Grasten på Thurø

i øst til Lehnskov på Fyn i vest. Undervejs er der god grund til at være årvågen. Dels på grund af den megen trafik på vandet, og dels fordi der er så meget at betragte inde på land. Vi har særlig opmærksomheden rettet mod de to store øer Tåsinge og Thurø, som vi har tænkt os at besøge på vores togt. Tøsingernes ø – sådan kaldes beboerne på Tåsinge – ligger her i smørhullet lige syd for Svendborg. Den 70 km2 store ø bebos af ca. 6.000 tøsinger, men i sommerhalvåret svulmer dette tal betydeligt op. Tåsinge kan fremvise et par havne, hvor lystsejlere kan lægge til, lægge planer og lægge vejen forbi de mange attraktioner, som denne prægtige ø byder på.

Thurinerne bor på Thurø, og dem er der godt 3.500 af. Den hesteskoformede ø er landfast med Fyn via en dæmning og er kendt for litteratur, skibsbyggeri og søfart. Der eksisterer fortsat to værfter på øen. Forfatterne Bertolt Brecht, Karin Michaëlis og Tom Kristensen har alle boet på Thurø. Thurø og Svendborgsund havde sin storhedstid fra midt 1800-tallet til efter 1. verdenskrig. Flere end 100 skonnerter hørte hjemme på Thurø i den periode. I 1910 havde Thurø mere end 90 skibsførere, styrmænd og mange matroser. Halvdelen af Thurøs indbyggere var knyttet til søen. Der venter os nogle spændende dage her hos thurinerne og tøsingerne. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I TÅSINGE OG THURØ

29


TÅSINGE OG THURØ BLANDT TØSINGER OG THURINER 1

4

2

3

5

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Knud Mortensen

T

uren fra Marstal på Ærø har været en nydelse og ren afslapning med kaffekoppen i den ene hånd og kikkerten inden for rækkevidde, når nysgerrigheden skulle stilles. For der er altså meget man skal holde øje med, når kursen er sat og båden i god gænge. F.eks. sømærket ret forude, eller den pudsige ombygning den hollandske sejler, vi lige har passeret, har foretaget på sin båd.

Vi går forbi Skarø og er snart i Svendborgsund, hvor de temmelig godt beliggende villaer på vores bagbordsside selvfølgelig påkalder sig en vis opmærksomhed. Men kikkerten bliver dog liggende på hynden, for nysgerrige er vi ikke - kun videbegærlige. Vi sidder dog med strakt hals, da vi sejler under den 33 m høje Svendborgsundbro, der strækker sig 1.220 m. fra Fyn til Tåsinge. Til styrbord har vi vores destination, som er lystbådehavnen i Vindeby,

og som vil være vores base for ekskursioner på Tåsinge det næste stykke tid. Seneftermiddagen og aftenen er en dejlig tid i havnen. Særligt hvis man har fået den bådplads, man har udset sig. Bådene kommer glidende ind med årvågne gaster, der spejder efter et gunstigt sted at lægge til. Dernæst følger alle de praktiske gøremål med fendere og fortøjninger. Broerne fyldes også langsomt op af folk, der kommer hjem fra landlige udflugter, og snart begynder der at dufte af grillmad og dunkvin fra bådenes indre. Ligeså fra vores båd, hvor vi sidder storsmilende og selvtilfredse iført shorts, solbriller og Chardonnay.

SKANSEN

Et par kilometers gåtur fra havnen ligger det smukke overdrev kaldet Skansen, og her går dyrene og græsser arealet af, så blomster og småvækster får lys og sol.

Naturen er meget varieret med strandeng, overdrev, krat, blotlagte kystskrænter, strand og skov. Det er et perfekt sted, hvis man vil nyde naturens stilhed og betragte den dejlige udsigt til Svendborg by, broen og de mange både, der sejler gennem sundet. Som navnet ”Skansen” antyder, så smager det lidt af militært forsvarsværk. Men der er ikke synlige spor af dette mere. Men gamle kort viser dog indtegnet et fæstningsværk, der har tjent til beskyttelse af Svendborg. Men nu er Skansen blot et yndet udflugtsmål for de lokale. Området, hvor Skansen ligger, hedder Vindebyøre, og selv om det i fugleperspektiv godt kan ligne et menneskeøre, så er det ikke herfra, det har taget sit navn. Endelsen '-ør(e)' betyder faktisk 'gruset strandbred' og kendes også i Dragør og Helsingør. Anløbsbroen nord for cam-

1) Sundfærgen Helge i rutefart, 2) Landingsbroen ved Valdemars Slot, 3) Stejle skrænter og høje bøgetræer, 4) Thepavillonen, Valdemars Slot, 5) Maritim stemning

30

TÅSINGE OG THURØ I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021


6

10

7

11

8

9

pingpladsen er et af de steder, hvor veteranfærgen M/S Helge i dag lægger til på sin rundtur fra Svendborg til Valdemars Slot på Tåsinge.

SKIPPERBYEN TROENSE

Vi er hoppet på cyklerne, og det går raskt afsted mod den idylliske skipperby Troense. De 30 fredede bindingsværkshuse fra slutningen af 1700-tallet vidner om en tid, hvor den danske skibshandel blomstrede. Lystbådehavnen er nu eneste synlige maritime aktivitet på stedet. Byens gamle skole er blandt de 30 fredede huse, og er tilbage fra 1790 – altså 25 år før den først almene danske skolelov blev gennemført. Sømændene i Troense havde indset, hvor vigtigt det var, at deres børn lærte at læse, skrive og regne til husbehov. Troensebørnene gik i skole hver anden dag fra de var syv til 14 år. Efter konfirmationen stak drengene til søs, mens pigerne blev tjenestepiger hjemme på Tåsinge, indtil de kunne blive gift og få børn.

TIL SLOTTET

Fra Troense er der kun en ganske kort cykeltur langs Slotsalleen til en ægte dansk søhelts domicil: Valdemar Slot. Slottet blev bygget af Christian d. 4 til sønnen Christian d. 5, som i 1678 overdrog det til Niels Juel for at have skudt den svenske flåde sønder og sammen ved Slaget i Køge Bugt året før. Sejren var meget stor, og Niels Juel skulle, som traditionen bød, have prisepenge for de ødelagte og erobrede skibe. Men også den gang fattedes riget penge, så kongen overdrog i stedet Valdemar Slot samt større jordarealer til søhelten, der kom til at eje næsten hele øen. Syd for det prægtige slot finder vi Nørreskoven, hvor der i 1889 udspillede sig et stort drama på grund af ulykkelig kærlighed. Historien om cirkusprinsessen og linedanser Hedvig (kunsternavn: Elvira) Madigan og den svenske adelsmand og løjtnant af det Skånska Dragonregementet Sixten Sparre sluttede på Tåsinge, hvor Sixten skød Elvira og sig selv. Parrets hemmeligholdte kærlig-

12

hedsforhold sluttede, da de måtte flygtet til Troense. Men pengene var spenderet, og den deserterede Sixtens bøn om flere fra familien i Sverige blev afslået. Fallit og uden fremtidsudsigter tog Elvira og Sixten den 20. juli på en skovtur med madkurv i Nørreskoven. Resten er historie. I Nørreskoven, hvor de elskede gik i døden, er rejst et monument, og på Landet kirkegård er Sixten Sparre og Elvira Madigan stedt til hvile.

LUNKEBUGTEN

Med lidt ekstra godt tråd i pedalerne når vi Lunkebugten – det lugter også af dramatik. Midt i al idyllen her ved Lunkebugten med baggrundstæppe af grøn skov, sølvblankt vand, de rastende havfugle og de stille vuggende småjoller gemmer sig lidt lokalkolorit, som egnen er så rigeligt begavet med. Den 12 kilometer lange kystlinje markerer bugtens grænse mod land, og mod nordøst åbner Lunkebugten sig mod Thurø og Lan-

6) Landingsbroen fra hjuldamperen på Thurø, 7) Smukke Troense, 8) Elvira Madigans grav, 9) Udsigt over Svendborg, 10) Gambøt Havn, 11) Vaskestenen, Thurø DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I TÅSINGE OG THURØ

31


13

17

14

18

15

16

geland – det sydfynske øhav og Storebælt. I bugten er der godt at sejle for lystsejlerne, for her er stabile strøm- og vejrforhold. Men vejret kan også her vise sig fra sin mere lumske side. I maj 1955 havde en 20 tons tung og 18 meter lang sejhval fundet vej mellem Langeland og Fyn og styrede mod Lunkebugtens lave vand. Desværre havde hvalen kurs mod kysten, og dens skæbne var besejlet trods en ihærdig indsats fra lokale fiskere og motorbådsejere, der forsøgte at få vand under dyret. Øjenvidner kunne berette om en frygtelig lugt fra den rådnende hval. For hvalen blev skudt i 1955, skelettet renset og udstillet. Det fortæller nu en dramatiske historie fra Lunkebugten i Svendborgs naturhistoriske museum Naturama.

SEJLER RETUR MED HELGE

Så er der heller ikke flere kilometer i benene. Vi når lige tilbage til Valdemars Slot, hvor der er plads til os og vores cykler ombord på den lille sundfærge Helge. I sommer-

månederne futter den gamle Sundfærgen M/S Helge frem og tilbage mellem Svendborg havn og Valdemars Slot. Der er stop i Christiansminde, Vindebyøre, Troense og Grasten på Thurø. Vi nyder at blive ført det sidste lille stykke vej efter en lang og begivenhedsrig dag. I morgen er der dømt total afslapning, og så tager vi stilling til ”næste ben” på turen.

HOS THURINERNE

Det er nu ikke for, at der blev så meget afslapning ud af det, som vi troede, for oplevelsestrangen overmandede os og drev os ud på vandet igen. Selv om det kun føltes, som var vi forhalet, så var vi kommet til en ny havn. Denne gang til Gambøt - også kaldet Thurøbund - på Thurø, hvor idyllen straks skyller imod os. I fordums tid kunne der her i den dybe naturskabte havn ligge over 100 skonnerter tæt op ad hinanden til vinteropbevaring. Nu er det lystbåde og fiskerjoller, der præger billedet, og stejlepladsen og de små, sær-

19

prægede, sortmalede og stråtækte fiskerhytter og lystbådeværfterne vidner da også om, at det maritime liv stadig trives. Det er ved fiskerhytterne, vi finder Danmarks ældste "suttetræ”, hvor børn i mange år har vinket farvel til deres store trøster.

TREFOLDIGHEDSKIRKEN

Det er tid at tage den hesteskoformede ø nærmere i øjesyn. Vi følger stien mod vest langs vandet og nyder udsigten over sundet til Grasten mod syd og Troense mod sydvest. Vi drejer af op mod Thurø by og stiler mod kirken. Trefoldighedskirken er opført i 1639 af Christian den Fjerdes svigermor, Ellen Marsvin, og er opkaldt efter svigersønnens flagskib Trefoldigheden. På kirkegården finder vi et stykke stolt danske kulturhistorie, idet forfatteren Tom Kristensen, der især kendes for bogen Hærværk, ligger begravet her. Han købte et hus på Thurø af Karin Michaëlis, som også er begravet her. Michaëlis var også forfatter, og hun gav blandt andet husly til den tyske forfatter Bertolt Brecht, da han flygtede fra nazismen i 1933.

13) Trefoldighedskirken på Thurø, 14) Forfatteren Tom Kristensen grav på Thurø, 15) Suttetræet i Gambøt Havn, 16) Flot dørparti, 17) Ambrosius Stub egen, Taasinge, 18) Gadeparti i Troense, 19) Mindesten for Elvira Madigan i Nørreskoven

32

TÅSINGE OG THURØ I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021


20

24

21

25

22

23

Det er blevet tid at vende tilbage til den hyggelige Gambøt Havn, og med udsigten til morgendagens interessante natur tur, kan vi lade hvilen falde på.

modsatte ben i forhold til Gambøt Havn. Her længst ude på Skippervej er vejen ikke længere, men her er en fantastisk udsigt over sundet mod Tåsinge og Lunkebugten. Vi holder en drikkepause inden vi træder tilbage mod Fredskov. Den 45 ha. store Fredskov, er en lille skovperle på Thurø med både bøgeskov og tæt granskov. De fine stier er skabt til vandreture, hvor man kan gå på opdagelse i de mange spændende planter og blomster. Mod syd ender skoven i stejle skrænter ud mod havet.

PÅ CYKLERNE IGEN

AFSTED MOD THURØ REV

Thurø by er hyggelig at gå rundt i, og der er mange historiske påmindelser om tilknytningen til søen. Således også det fine mindesmærke for slaget om Helgoland i 1864, hvor mange thurinere tjenestegjorde som søfolk på fregatten Jylland. Hvert år den 9. maj mindes man begivenheden.

Så er vi på minicyklerne igen. Disse små vidundere er snart blevet et af fritidssejlernes mest foretrukne landtransportmiddel. Man kan da også på kort tid komme pænt omkring, hvilket udvider oplevelsesradiussen fra havnen, betragteligt. Vi er godt udrustet, for planen er at være på farten til hen under aften. Vi træder pedalerne rundt, og sætter kursen mod Grasten, som er ”hesteskoøens”

Thurø Rev, som ligger på den sydlige del af Thunø er beskyttet som et såkaldt habitatområde. I maj måned kan man opleve området tæt dækket af den lyserøde engelskgræs. Man kan også se mange af de karakteristiske strandengsplanter og masser af vadefugle, der trives under ideelle forhold. Thurø Rev er gennem mange år blevet afgræsset af heste, kreaturer og får. Det er tilladt at gå overalt, men følg helst stierne i fuglenes yngletid. Den centrale

26

del er kun tilgængelig gennem selvlukkende låger. Vi åbner madkasserne og pauserer en stund og lader indtrykkene sive ind. Det er tid til en dukkert i det klare vand, inden vi lader roen falde på ombord på båden. Vi tramper nu stædigt til Smørmosen Strand, som ligger lige på ruten hjemad. Stranden ligger på Thurøs østkyst ud mod Storebælt, og er velbesøgt. Ikke mindst børnene sætter pris på de mange aktiviteter, der byder sig her – f.eks. minigolf og boldspil. Og så trækker den 40 meter lange badebro også badende til. Men også badetiden rinder ud for os, og de sidste trætte kilometer til Gambøt overstås i tankefuld stilhed. Dagen har mættet os med indtryk. Nu skal en anden sult stilles, og der skal gang i kokkeriet i kabyssen. Shorts, solbriller, Svendborgsund og Chardonnay. Sejlerlivet er da pragtfuldt. Desværre fik vi ikke set det hele denne gang. Ej heller det meste. Måske ikke engang det væsentligste. Men så må vi jo vende tilbage. ■

20) Skansen i Vindeby, 21) Thurø Rev, 22) Thurø Rev, 23) Mindesten for engelske flyvere, 24) Bøgeskov på Thurø, 25) Troense , 26) Troense Havn DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I TÅSINGE OG THURØ

33


NYE SØKORT FRA SKAGEN TIL STOREBÆLT OG SUNDET NYT RUTESYSTEM I SKAGERRAK, KATTEGAT OG DEN NORDLIGE DEL AF SUNDET TRÅDTE I KRAFT I 2020 MED NYE, OPDATEREDE SØKORT TIL FØLGE.

F

ik du ikke opdateret dine søkort for området Skagen til Storebælt og Sundet sidste år, så er det måske tid nu. Den 1. juli 2020 indførte de svenske og danske maritime myndigheder et nyt rutesystem rettet mod den professionelle skibsfart for at øge sikkerheden til søs og minimere risikoen for olieudslip forårsaget af skibskollisioner.

Hidtil har der kun været én anbefalet transitrute, Rute T, fra Skagen til Storebælt. Den blev etableret for mere end 40 år siden. Men trafikmængden og dimensionerne på skibene har ændret sig meget siden da. Ikke mindre end 70.000 skibe sejler hvert år igennem Kattegat, heraf mange tankskibe med stor dybgang, som sejler til og fra Østersøen.

ANDRE DIMENSIONER

Det nye rutesystem, trafikseparationer og dybvandsruter har til hensigt at skabe mere forudsigelige trafikmønstre til fordel for navigationssikkerheden i området. Desuden skal det reducere det store antal skibe i den eksisterende Rute T ved at etablere en ny anbefalet rute - Rute S - langs den svenske kyst. Med det nye skibsrutesystem er der på nogle strækninger krav om ensretning af sejladsen i såkaldte trafiksepareringssystemer. På den måde holdes modgående trafik adskilt og kan dermed bidrage til at forebygge skibskollisioner.

OPDATER KORTENE

Som fritidssejler skal man være opmærksom på, at opdateringer af elektroniske søkort til brug i søkortplottere og til brug i apps til tablets og mobiltelefoner styres af de private leverandører. Søg derfor information hos de private leverandører og kortproducenter om, hvornår deres elektroniske søkort opdateres, herunder hvornår det nye rutesystem vil fremgå af deres elektroniske søkort. Beskrivelser af rutesystemet samt ændringerne i afmærkningen findes på Søfartsstyrelsens webside: www.soefartsstyrelsen.dk/ SikkerhedTilSoes/Sejladsinformation/RuterKattegatSkagerrak ■

34

NYE SØKORT FRA SKAGEN TIL STOREBÆLT OG SUNDET I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Colourbox


SUP EROG SKAL SJOVT VÆRE SIKKERT STAND UP PADLERE ER DE BLØDE TRAFIKANTER PÅ VANDET, HVORFOR DER SKAL VÆRE ET EKSTRA VÅGENT ØJE PÅ SIKKERHEDEN – OGSÅ FRA ”MEDTRAFIKANTER”.

F

lere og flere sejlere tager et SUPbræt med ombord på båden, og i havnebassinerne og langs kysterne bliver der padlet som aldrig før. SUP er en sjov aktivitet for hele familien, men før man kaster sig ud på brættet, er det godt at have styr på sikkerheden og teknikken. - SUP er blevet populært blandt fritidssejlere, og mange har et bræt liggende på fordækket. Det er en god mulighed for at få adspredelse på sejlturen samtidig med, at du får god motion og kommer endnu tættere på naturen, siger Leif Nielsen, forretningsfører i Danske Tursejlere, der selv købte bræt og paddel forrige sommer. - Jeg er nybegynder, så jeg øver mig stadig på at holde balancen og manøvrere. Mine børn og børnebørn synes også, at det er fantastisk at prøve. Det gode ved SUP er, at det er for alle aldre. Der ligger gode oplevelser som familie i at gøre det sammen, og de oppustelige brætter fylder meget lidt på båden.

UDSAT SOM SUP´ER

Fra sin båd har Leif Nielsen første parket til at overvære, hvordan SUP´erne agerer på deres brætter. En del starter nemlig deres tur på vandet i havnebassinet, og det er ikke altid uden udfordringer, for her er i forvejen tæt trafik af både på vej ind og ud af havnen samt kajakker og gummibåde, der sejler på kryds og tværs. - Man skal være meget opmærksom på, at man er den bløde trafikant, og derfor er det vigtigt at have styr på manøvrering, hvis der kommer en båd. Der kan let opstå farlige situationer, så hvis man ikke er rutineret, vil jeg anbefale, at man som nybegynder SUP’er et sted, hvor der ikke er andre i nærheden, så man undgår at bringe sig selv eller andre i fare, siger Leif Nielsen.

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Colourbox

SUP er sjovt, men skal også være sikkert. Det gælder om at få styr på sikkerheden og teknikken fra start. Og det kan man lære. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I SUP ER SJOVT OG SKAL VÆRE SIKKERT

35


SÅDAN SUP´ER DU SIKKERT

SUNE ABELGREN NIELSEN, CHEFKONSULENT I SØFARTSSTYRELSEN, GIVER HER NOGLE GODE RÅD OM SIKKERHED FOR SUP'ERE. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Havkajakliv

1. PLANLÆG DIN TUR

Inden du sætter dit SUP-bræt i vandet, bør du tjekke vejrudsigten og vær særligt opmærksom på vinden. Fralandsvind og modvind er elementer, der tærer på kræfterne. Vi har set situationer, hvor vinden er frisket op og har ført SUP´ere længere ud på vandet, end de havde forventet. Det kan nemlig være svært at kæmpe sig tilbage igen. Ved at planlægge turen, så vejr og vind er gunstig, undgås mange potentielt farlige episoder. Læg derfor ruten efter vinden. Vejrudsigten bør tjekkes hver gang, du skal ud.

2. BEKLÆDNING

Når vejrudsigten siger 20 grader i luften, er det ikke sikkert at vandtemperaturen er fulgt med op. I april og maj kan vand-

36

SÅDAN SUP´ER DU SIKKERT I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

temperaturen være et godt stykke under lufttemperaturen, hvorfor SUP´eren skal klæde sig på efter forholdene. Stand Up Padling er en aktivitet, hvor man må kalkulere med at falde i vandet, hvorfor en våddragt er en god påklædning. Det gælder også for en hue. Du afgiver meget varme fra hovedet, og en hue holder noget på varmen, også selv om den er blevet våd. Og når det er højsommer, og solen stråler ubønhørligt ned over os, så beskytter huen både mod forbrænding og solstik. Og så skal du have en svømmevest med. Det er lovpligtigt, for padleboardet betragtes som et fartøj. Brug en godkendt svømmevest i rette størrelse. Husk at tage den på, når du alligevel har den med. Husk også at bruge en ”leash” på dit board. En leash er en snor, som er gjort


fast til boardet og din ankel. På den måde undgår du, at boardet driver væk med vinden eller strømmen, hvis du skulle falde i vandet. Det går hurtigere, end du tror.

3. HAV EN LIVLINE TIL LAND

Tag mobiltelefonen med i et vandtæt cover eller lomme og tjek, at batteriet er fuldt opladt. Det er vigtigt, at du kan komme i kontakt med land, hvis uheldet er ude. I den forbindelse kan du installere SejlSikkert-alarm App´en, hvor du kan dele din tur med din kontakt på land og foretage nødkommunikation, hvis du får brug for det.

4. TAG FLERE UD

Det er rigtig fornuftigt at være flere med på turen, for der kan opstå nødsituationer, man ikke kan håndtere selv. Får du et ildebefindende og falder bevidstløs i vandet, så vil en svømmevest ikke automatisk vende dig om på ryggen. Her har du brug for en medhjælper.

5. TRÆN DINE FÆRDIGHEDER

Det er dejligt nemt at blive SUP´er. Det er nemt at købe et bræt og sætte det i vandet, og så er man i gang. Vi anbefaler dog, at du tager et intro-kursus i Stand Up Padling, så du lærer de basale manøvrer og færdigheder korrekt fra starten. Træn også dine færdigheder med at komme op på brættet igen efter en vandgang. At mestre teknikken gør det både sjovere og mere sikkert at stå ud på brættet.

6. TJEK REGLERNE

Når du skal i vandet, så hav på forhånd tjekket de lokale regler for, hvor du må sejle. Start f.eks. ikke din tur i havnebassinet, hvor der i forvejen er trængsel og tæt trafik. I havnebassinet er der i forvejen meget, der tager din og andre sejleres opmærksomhed, hvorfor du er udsat her. Det samme gælder for så vidt også lige uden for havnen, hvor en hækbølge fra en båd, kan kuldkaste dig. Så tjek reglerne og brug den sunde fornuft. God tur. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I SÅDAN SUP´ER DU SIKKERT

37


FÆRRE DRUKNEDE TRODS FLERE PÅ VANDET DET ER FORTSAT MÆND OVER 50 ÅR, DER FYLDER MEST I STATISTIKKEN, OG DE FLESTE AF DISSE BAR IKKE REDNINGSVEST PÅ ULYKKESTIDSPUNKTET. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO/GRAFIK: Søsportens Sikkerhedsråd

D

rukneulykkerne har taget et dyk nedad i 2020, selvom der var flere på vandet i forbindelse med fritidsaktiviteter. Sidste år druknede 12 personer, og det var særligt i forbindelse med fritidssejlads og -fiskeri, at drukneulykkerne skete. Alle de druknede var mænd, og 2 ud af 3 var 50 år eller ældre. 3 ud af 4 druknede bar ikke redningsvest på ulykkestidspunktet. Ingen sejlere eller fiskere bar vest. Det fremgår at af den statistik, som Søsportens Sikkerhedsråd og Trygfonden har udgivet om hændelser til søs og brugen af redningsvest i 2020. Statistikken er således på en og samme tid både opløftende og trist læsning. For mens antallet af druknede falder, så er der stadig en tendens til, at de over 50-årige overhører det livredende råd om at bære redningsvest på vandet.

VIND I SEJLENE

I Søsportens Sikkerhedsråd er der enighed om, at den særlige covid-19-situation, vi var i sidste år, medførte en markant stigende aktivitet på vandet. Men altså med et færre antal druknende, hvilket er en fortsættelse af den tendens, der har været gældende over de seneste år. De seneste 6 år (2015-2020) har der i gennemsnit været 12 dødsfald om året. I de 6 år, der gik forud (2009-2014), var der i gennemsnit 17,5 dødsfald om året.

FOREBYGGELSE I FOKUS

SejlSikkert-indsatsen, som er drevet af Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden, arbejder målrettet for at forebygge ulykker og sikre, at sikkerheden altid er i top, når danskerne drager til søs. Det sker blandt andet gennem oplysningskampagner, som

DRUKNEDE I 2020 2020 FØLGER DET GENERELLE BILLEDE Det er fortsat mænd over 50 år, der fylder mest i statistikken, og det er særligt i forbindelse med fritidssejlads og -fiskeri, at ulykkerne sker. De fleste af disse bar ikke redningsvest på ulykkestidspunktet.

SAMLET ANTAL OMKOMNE PR. ÅR

HERAF MED VEST

2010:

12

0

2011:

16

5

Alle de druknede var mænd

2012:

23

7

2 ud af 3 af de druknede var 50 år eller ældre.

2013:

15

3

2014:

19

7

3 ud af 4 druknede bar ikke redningsvest på ulykkestidspunktet. Alle, der bar vest på ulykkestidspunktet, var dykkere. Ingen sejlere eller fiskere bar vest.

2015:

6

2

2016:

6

4

2017:

19

2

2018:

13

2

2019:

17

4

2020:

12

3

Gennemsnitligt antal omkomne pr. år: 14,4

Kilde: SejlSikkert

38

FÆRRE DRUKNEDE TRODS FLERE PÅ VANDET I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021


er med til at fremme kulturen omkring sikkerhed til søs blandt fritidssejlere og -fiskere og andre brugere af havet. Det er også SejlSikkert, der står bag de 5 sejlråd, som – når de følges – klart er med til at gøre turen på vandet mere sikker.

PLANLÆG DIN TUR

Inden man tager på vandet, så bør man planlægge sin tur. Og det gør de fleste da også. For eksempel tjekker 9 ud af 10 altid tjekker vejret, inden de sejler ud. SejlSikkert har udviklet en app – som hedder SejlSikkert-app’en - hvor man kan tjekke strøm- og vindforhold på havet og få information om farvandsadvarsler og meget mere. Langt de fleste drukneulykker sker tæt på land, og derfor er det vigtigt at have en livline til land. Nødhjælpsapp’en ”SejlSikkert Alarm” er netop udviklet til kystnær sejlads. I 2020 er der registreret 63 alarmopkald via SejlSikkert Alarm og 71 assistanceopkald via SejlSikkert Alarm. En undersøgelse viser, at 8 ud af 10 brugere af SejlSikkert Alarm app’en føler sig mere sikre til søs. Halvdelen af brugerne oplever, at deres pårørende bliver mere trygge.

PÅ MED VESTEN

SejlSikkerts kampagne for at bruge redningsvest har sat sig aftryk i virkeligheden, for holdningen til at bære redningsvest er blevet mere og mere positiv gennem årene. Viljen til at bruge vest stiger, desværre ses det, at færre bruger redningsvest, når vejret er godt sammenlignet med, når det regner eller blæser. Og det er faktisk rigtig skidt, for de fleste ulykker sker nemlig i stille vejr. Ca. 7 ud af 10 dødsfald i forbindelse med fritidssejlads og fiskeri i 2009-2020 skete på dage med en middelvind på 5 m/s eller mindre i området på ulykkestidspunktet.

SKIPPER GÅR FORAN

Bærer én vest – bærer alle vest. Det viser undersøgelser. I 84 % af tilfældene er det enten alle eller ingen i en båd, der har redningsvest på. Om en person har redningsvest på afhænger altså af, om de andre i båden har det. Derfor - påpeger SejlSikkert - er det vigtigt at tage skipperansvar og hjælpe alle ombord med at få vesten på, inden man sejler ud. Og det synes de allerfleste faktisk, er helt i orden, når Skipper beder om at bruge vest. 60 % vil gerne blive bedre til at bruge vesten. Samtidig mener 98 %, at det er rimeligt, hvis skipper forlanger, at alle ombord bærer vest. ■

Bliv Havmiljøvogter for Søværnet og

befri vores vande og strande for havfald Hvis du færdes på eller ved havet, kan du være med til at holde vores strande fri for havfald og sikre at dansk farvand er rent farvand. Vi er allerede mere end 27.000 Havmiljøvogtere, der hvert år samler flere hundrede tons affald, så meld dig som havets ambassadør og vis din holdning. Det er ganske gratis, og vi sender dig alt det, du har brug for, hvis du vil gøre en forskel for havmiljøet og melde dig som Havmiljøvogter. Meld dig til på > havmiljøvogter.dk –

SØVÆRNETS KAMPAGNE MOD HAVFALD

Som Havmiljøvogter kan du, ved mere end 370 udleveringssteder, ganske gratis hente havfaldsposer og -sække

Brug app’en Søg efter Havmiljøvogter i App Store eller Google Play. Med app’en kan du hurtigt tilmelde dig og få adgang til et hav af nyttige funktioner.

Siden 2006 har Søværnets Havmiljøvogterkampagne spottet olie og samlet affald på danske strande og vande. Med 27.000 frivillige Havmiljøvogtere er initiativet den første og største fællesindsats til bekæmpelsen af havfald. Havmiljøvogterkampagnen ledes af Søværnskommandoen, der har ansvar for farvandsovervågning, søredning, sikkerhed og havmiljø i hele Danmark.

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I FÆRRE DRUKNEDE TRODS FLERE PÅ VANDET

39


SEJLSIKKERT ALARM - gør din tur på vandet mere sikker!

Download app’en og slå effektiv alarm direkte fra mobilen. Appen opgiver din position via mobilens GPS, så redningsmandskabet ved præcis, hvor du er. Læs mere på soesport.dk


§

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Colourbox

REGLER

PÅ VANDET SAMLET

MENS VI VENTER PÅ AT VORES MYNDIGHEDER ETABLERER EN CENTRAL REGEL- OG LOVSAMLING OM SEJLADS I DE DANSKE FARVANDE, SÅ ER PRIVATE AKTØRER PÅ BANEN MED RELEVANTE OVERSIGTER.

I

sidste nummer af TURSEJLEREN bragte vi en artikel om besværlighederne med at hitte rede på sejladsreglerne, når turen krydser forskellige politikredse. Her pegede et medlem på det frustrerende forhold, at man skal surfe gennem et utal af myndigheders hjemmesider for at få klarlagt, hvilke regler, der gælder i specifikke områder. Hvorfor, lød det indlysende spørgsmål, findes der ikke én hjemmeside, hvor disse oplysninger er samlet? Og det afvæbnende svar var: rigspolitiet kan ikke finde ressourcer til at etablere og drive en sådan service.

og vandscootere. Der er links til landets politikredse og til regler, der gælder for specifikke geografiske områder. Hvis du vil vide, hvor mange penge du skal have op af lommen, i fald du overtræder reglerne, så er der også links til straf og bødetakster. Hjemmesiden kommer vidt omkring. Der er således et særligt afsnit om kaldesignal/MMSI og SRC/VHF certifikat. Og skulle du være ude med snøren, så er der da også god viden om reglerne for lystfiskeri.

TAGER AFFÆRE

Frank Larsen udbygger gerne siden med flere regler. Hvis nogen er bekendt med regler, som skal tilføjes, kan de sende ham en mail. Han gør endvidere opmærksom på at www.slaebestedet.dks ejere eller administratorer kan ikke drages til ansvar for sidens indhold eller dens rigtighed. Det er enhver sejlers egen pligt at undersøge regler og lokale forhold. Hjemmesiden forsøger blot at samle information.

Samme problematik er også gået Frank Larsen på. Og det i en sådan grad at han selv er gået i gang med at samle de oplysninger, som kan være interessante og relevante for blandt andet fritidssejlere, der vil have deres på det tørre. På siden www.slaebestedet.dk, som Frank Larsen driver, forsøger han at samle den mangfoldighed, der er af regler for motorbåde på vandet. Her kan du f.eks. orientere dig i de mere generelle regler som Søloven og de særlige regler om speedbåde

> FOTOKONKURRENCE 2021

SEJLERENS EGEN PLIGT

Med andre ord bør du sikre dig at de informationer, du sejler ud med, er opdaterede og gældende. God tur. ■

> STEM PÅ ÅRETS HAVN 2021

Vi er klar til at modtage jeres billeder fra årets sejlerferier.

Har du haft en dejlig oplevelse i havnen i løbet af året? Er der

Der er en fin præmie på højkant. Knips løs hen over sæsonen

en havn, du særligt vil fremhæve for sin beliggenhed, ser-

og send os jeres dejligste billeder. Billedet skal være sejler-

vice, miljø, stemning, børnevenlighed eller andet positivt?

relevant, afspejle livet ombord eller i havnen og udstråle en

Så vær med i Danske Tursejleres konkurrence om at kåre

glæde ved at sejle.

Årets Havn 2021.

Send gerne op til 5 billeder i jpg-format. Størrelsen på bille-

Sådan gør du

det SKAL være på mindst 1 MB. Husk at skrive kort om, hvad

Klik ind på vores hjemmeside www.dansketursejlere.dk og

der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget. Send

klik på linket til afstemningen ude til højre. Du deltager sam-

dine pletskud til info@dansketursejlere.dk. Husk at skrive

tidig i konkurrencen om flotte præmier.

dit navn, adresse og telefonnummer. Når du afgiver din stemme, er du samtidig med til at give Konkurrencen løber året ud,

input til vore lystbådehavne, om hvilke faciliteter du som

men send bare nu og resten af sæsonen.

bruger sætter mest pris på. På den måde kan du også være

Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de

med til at påvirke udviklingen af de danske lystbådehavne

indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af

i fremtiden. Sidste frist for at afgive din stemme er den 31.

Tursejleren 2022.

oktober 2021.

Vigtigt: Du skal sende dine skud til info@dansketursejlere.dk mærket ”Fotokonkurrence”

IND SEND OG VIND

FIN PRÆME IER DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I REGLER PÅ VANDET

41


Slotte fra søsiden SØNDERBORG SLOT

STOR DRAMATIK OG MINDST ÉN SEJLIVET MYTE HÆNGER ULØSELIGT SAMMEN MED DET PRÆGTIGE SLOT VED INDSEJLINGEN TIL ALSSUND. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Colourbox, Wiki Commons

A

llerede inden broklapperne er gået op på Christians d. X´s bro kan man skimte den store røde murstensbygning, der ligger ud til havnebassinet på den anden side af broen. Det er også den, mange sætter kursen mod, da broen åbner for de utallige lystsejlere, der piler under klapbroen, der forbinder Jylland og Als. Sønderborg Slot ligger i al sin prægtighed strategisk godt og flot placeret ved indsejlingen til Alssund. Engang et af det danske riges stærkeste borge, der skulle beskytte mod fjender fra syd, i dag – efter mange ombygninger – et smukt fire fløjet slot med træk fra middelalderen, renæssancen og barokken samt en omskiftelig og dramatisk historie bag sig.

VÆRN MOD SYD

I midten af 1200-tallet byggede kong Valdemar den Store Sønderborg Slot som værn mod Venderne, der på det tidspunkt hærgede det sydlige Als. Og siden har det undergået mange om- og udbygninger. Således også i 1300- og 1400-tallet, hvor forsvarsanlægget blev udbygget til en

42

SLOTTE FRA SØSIDEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

stærk middelalderborg i form af et ringmurskastel med fire hjørnetårne. Borgen blev i ca. 1525-30 udbygget med forsvarsværker for at beskytte den mod artilleribeskydning. Den stærkt befæstede borg blev i 1532 valgt som fængsel for den afsatte danske konge Christian 2., der boede her frem til 1549 og havde en veludstyret og rummelig lejlighed til rådighed. Her vandrede han rundt om sit runde bord. I 1549 påbegyndte Christian 3. en stor ombygning. Over en 20-årig periode forvandlede arkitekten Hercules von Oberberg ringmurskastellet til et moderne firfløjet renæssanceslot med svungne gavle og spir.

OMSKIFTELIG TILVÆRELSE

Slottet har gennem historien været skiftesvis i de danske kongers og de slesvigske hertugers besiddelse, som også har sat deres præg på slottets udseende og funktion. I 1571 overgik Sønderborg Slot til hertug Carl Blochs maleri med titlen ”Christian II i Sønderborg Fængsel”. Fra: Wikimedia Commons

Hans den Yngre, som gjorde det til hovedresidens i sit hertugdømme. Hans oldebarn, hertug Christian Adolf gik fallit efter Svenskekrigene, og hertugdømmet Sønderborg blev i 1667 igen en del af den danske krone og slottet blev amtmandsbolig. Fra 1718-26 blev det gennemgribende restaureret: Renæssancegavle, tårne og spir blev fjernet, og Sønderborg Slot fik sin nuværende skikkelse i barokstil.


I NYERE TID

Under 1. verdenskrig arresterede preusserne "mistænkelige politiske personer" og danske "tysk-militærnægtere", og de mistænkte blev interneret på Sønderborg Slot. Senere blev alle krigsfanger overført til slottet. Efter folkeafstemningen i 1920 og Genforeningen blev Sønderborg Slot igen en del af Danmark. Den danske stat erhvervede slottet, der kom til at rumme et museum for den sønderjyske historie. Efter 2. verdenskrig internerede de danske myndigheder danske nazister og frivillige SS-deltagere fra det tyske mindretal i Sønderjylland på slottet. Slottet er i dag museum og rummer samlinger fra middelalderen til nutiden med hovedvægt på de slesvigske krige 1848-1850 og 1864. Desuden viser museet udstillinger om søfart, tekstil, håndværk og har en mindre kunstsamling med værker af fremtrædende, sønderjyske malere gennem tiderne.

MYTEN OM CHRISTIAN 2

beskytte mod fjender fra syd.

sled en sti i gulvet med sine fødder og en fure i bordet med sin finger. Myten har sit udspring i en bog af Hans Heinrich Behrmanns Christian den Andens Fængsels- og Befrielseshistorie, som blev udgivet i 1812.

Myten fik i 1871 et stærkt billedligt udtryk i et maleri af Carl Bloch med titlen "Christian II i Sønderborg Fængsel". Billedet blev gengivet i utallige sammenhænge, herunder i skolebøger helt frem til 1960'erne. ■

BØR NYDES MED OMTANKE

Kong Christian 2. var i arrest på Sønderborg Slot fra 1532-49. Ifølge myten vandrede han hvileløst om et rundt bord og

Sønderborg Slot er strategisk godt placeret ved indsejlingen til Alssund, og det skulle da også

Ualmindelig smagfuld - ualmindelig dansk INVITER DR. NIELSEN’S BITTER MED TIL BORDS Dansk kvalitet og en unik blanding af 8 forskellige urter har i årtier gjort Dr. Nielsen’s Bitter til en kærkommen gæst på alverdens borde - både ude og hjemme. Læs historien om den populære bitter på www.drnielsensbitter.dk. DRNIELSENSBITTER

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I SLOTTE FRA SØSIDEN

43


DANMARKS HAVPLANER UDE I HØRING HAVPLANEN SKAL STYRKE DEN GRØNNE OMSTILLING, BESKYTTE NATUREN OG SIKRE, AT DER FORTSAT ER PLADS TIL DE MARITIME ERHVERV. PLANEN SKAL GÆLDE I OP TIL TI ÅR.

TEKST: Leif Nielsen GRAFIK OG FOTO: Havplan.dk, Colourbox

I

2014 besluttede EU, at alle medlemslande skulle lave en havplan, således den fremtidige benyttelse af søterritoriet var beskrevet. Arbejdet blev igangsat i 2015, og i Danmark er det Erhvervsministeriet repræsenteret ved Søfartsstyrelsen, som er ansvarlig for projektet.

Danmark har et havareal på ca. 105.000 km2, og Havplanen dækker hele dette areal. Havplanen er netop blevet offentliggjort med høringsfrist den 30. september 2021. I dag anvendes havet bl.a. til fiskeri, søtransport, energiindvinding og naturbeskyttelse samt rekreative aktiviteter tæt ved kysten. Med havplanen indføres for første gang i Danmark en planlægning for det samlede danske havareal. Danmark går således fra en tilgang, hvor havet er blevet anvendt ud fra et først-til-mølle princip til en langsigtet, tværsektoriel helhedsplanlægning for udvikling på havet, der gælder i de kom mende 10 år.

44

DANMARKS HAVPLANER UDE I HØRING I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

MANGE MED I ARBEJDE

I Danmark er der utrolig mange instanser involveret, hvilket sikrer at mange forskellige synspunkter bliver hørt. Men administrativt er det en kamp, når der er så mange instanser involveret. Følgende instanser er involveret i samarbejdet om udformningen af udkastet til de danske havplaner: Klima, Energi og Forsyningsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Indenrigs- og Boligministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet og Transportministeriet.

RESERVERET TIL VINDENERGI

Danske Tursejlere har for et par år siden deltaget i de indledende workshops om Danmarks Havplan og Danmarks Havstrategi og gjorde allerede i denne første fase for udvikling af havplanen opmærksom på nødvendigheden af at fri-


Friske råvare og kolde drikke ombord Med et Isotherm køleskab, er du sikret friske råvarer og kolde drikke til din sejltur, og er altid klar til at lave en lækker frokost ombord. Vi har et bredt sortiment af køleskabe fra Isotherm til alle størrelser både.

CRUISE Classic 49

holde indre danske farvande for udbygning med kystnære havvindmølleparker og aquakulturer for at sikre fri og sikker sejlads i vore unikke kystfarvande.

CRUISE Classic 65

Læs mere på www.webasto.dk

> HAVPLANEN ER BASERET PÅ FØLGENDE HOVEDELEMENTER • Havplanen er blandt Europas mest ambitiøse på havvind og understøtter Danmarks erhvervsmæssige styrkeposition

I udkastet til havplanen må Danske Tursejlere imidlertid konstatere, at der fortsat er reserveret havområder til vindenergi i indre danske farvande langs vore kyster, bl.a. i den sydlige del af Lillebælt og i den vestlige del af Smålandsfarvandet.

inden for den grønne omstilling. En væsentlig del af havarealet udlægges til kommende havvindmølleparker og energiøer, så vi gør plads til en ny epoke i udviklingen af vedvarende energi i Danmark og Europa. • Havplanen tager hensyn til havmiljøet. Der er allerede i dag

Danske Tursejlere vil i den forestående høringsproces genfremsætte vore indsigelser mod disse kystnære havvindmølleplaner. ■

havområder, der er omfattet af naturbeskyttelse, og havplanen afspejler udpegningen af nye beskyttede områder for at opnå god miljø- tilstand i Nordsøen og Østersøen omkring Bornholm og nye fugle- beskyttelsesområder udpeget i habitatbekendtgørelsen. • I havplanen er der lagt vægt på, at der fortsat er gode vilkår for dem, der i dag agerer på havarealet. Det gælder bl.a. fiskeriet, søtransporten og forsvarsaktiviteter, men det gælder også fx fritidssejlere og andre, der bruger havet til rekreative formål. • Havplanen indeholder ikke arealudlæg for fiskeri, der ligesom sejlads vil kunne foregå overalt i de danske farvande med mindre, der er særlige områdespecifikke restriktioner efter anden lovgivning. • Havplanen udlægger ikke nye arealer til olie og gas og afspejler den brede politiske aftale om Nordsøens fremtid. • Interesserede kan læse udkastet til havplanen på www.havplan.dk

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I DANMARKS HAVPLANER UDE I HØRING

45


DEVELOPED AND DESIGNED IN SWEDEN

• • • • • • • • • • •

Unikt design der følger kroppens former Udløserenheden er flyttet ned under brysterne og sidder på skrå Gode justeringsmuligheder og blød og smidig konstruktion Let betjent polstret velcrolukning og klikspænde Midjebånd kan stuves gennem rygføringen Yderligere blød polstring ved ryggen Netfoer i ryg og nakke ProSensor inspektionsvindue sikrer at du altid kan se om vesten er klar CO2 patronsikring sikrer at patronen altid sidder fast CE EN/ISO 12402-3 godkendt redningsvest i 150N klassen 33g patron, 165N opdrift. For personer 40-120 kg. Bryst fra 70 cm.

OUR PROMISE

WE NEVER COMPROMISE WITH YOUR PERSONAL SAFETY


HOTLINE TIL BÅDDOKTOREN Hej Båddoktor Efter den fine invitation i medlemsbladet får du hermed mit problem: Den liste, som beskytter glasfiberkanterne, er efterhånden gået fra de fleste steder. Listen kan skubbes på plads men falder hurtigt fra igen. Jeg regner med, at den kan limes, men hvad mener Båddoktoren? Og hvilken lim skal jeg i så fald bruge? Skriv gerne hvor limen kan købes. På forhånd tak. Venlig hilsen LV

Hej Båddoktor Jeg skal have en automatisk lænsepumpe i min Jupiter 31, hvor der kun er 3,5 cm i bunden af båden. • Hvilket mærke på den automatiske lænsepumpe kan anbefales? • Hvordan kan installeringen løses, når der ikke er mere plads i bunden af båden? Eftersom jeg ikke er den eneste, der har en Jupiter 31, må andre have samme problem - hvis det altså er et problem. Jeg glæder mig virkelig til at høre Båddoktorens forslag til en løsning, som ikke gerne skal koste en formue. På forhånd tak for hjælpen. Med venlig sejlerhilsen UJ

SVAR FRA BÅDDOKTOREN SVAR FRA BÅDDOKTOREN

Hej LV Listen skal som udgangspunkt kunne holde sig selv. Så det mest optimale vil være at udskifte listen til en ny. Alternativt kan den godt limes. Og her ville jeg bruge Tec7. Vær dog opmærksom på, at listen vil være vanskelig at få af igen i tilfælde af en skade eller lign.

> SEND SPØRGSMÅLET PÅ MAIL Send dit spørgsmål til

Både listen og Tec7 forhandles af Palby Marine og kan købes bl.a. gennem Egmose Marine Center.

Hej UJ Løsningen vil være en membranpumpe, som er selvansugende. Pumpen forbindes med en slange, som kan ligge i den trange plads. Pumpen monteres på et sted, hvor der er plads. Og der kan monteres en lille digital kontakt, som tænder for pumpen, når der er vand omkring den. Vær dog opmærksom på at udfordringen ved membranpumper er, at de let stoppes til af snavs og urenheder. Med sejlerhilsner Båddoktoren

info@dansketursejlere.dk mrkt. ”Båddoktoren”, så forelægger vi det for Båddoktoren på Egmose

Med sejlerhilsner Båddoktoren

Marinecenter, som svarer professionelt tilbage så hurtigt som muligt. Danske Tursejlere forbeholder sig naturligvis ret til at offentliggøre gode spørgsmål og svar, men vi vil som udgangspunkt lade spørgeren være anonym.

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I BÅDDOKTOREN

47


BESØG DANSKE TURSEJLERES

NYE WEBSHOP EFTER EN GEVALDIG ANSIGTSLØFTNING ER WEBSHOPPEN KLAR MED MANGE SPÆNDENDE TILBUD. TEKST OG GRAFIK: Sabina Fobian

O

verblik og brugervenlighed er i fokus på Danske Tursejleres webshop. Efter en modernisering og en større overhaling, har vi slået døren en op til online-shoppen, der har åbent 24 timer i døgnet. På webshoppen kan du finde bøger om f.eks. VHF, bådvedligeholdelse og sejltrim, sejladsguider, alarmer, sikkerhedsudstyr og DT merchandise. Og du kan gøre det med fuld sikkerhed.

EN GOD BRUGEROPLEVELSE

Shoppen, som du finder på www.dansketursejlere.dk, har fået en ansigtsløftning, der giver en bedre brugeroplevelse og overblik. Hvor du som handlende førhen først betalte ved modtagelsen af varerne, betaler du nu direkte online gennem en sikker betalingsløsning, præcis som du kender det fra andre online butikker. Det betyder, at du slipper for at skulle huske på at betale fakturaen efterfølgende. Du kan også betale med MobilePay med det samme. Indkøbskurven giver dig et overblik over dine valgte varer, og

SPAR MINDST 400,- KR.

Tilbuddet gælder indtil den 1. juli 2021.

NYT LOOK FINE TILBUD LET AT BRUGE det er nemt at tilføje og fjerne varer. Når du vælger en vare, får du i de fleste tilfælde vist flere billeder af produktet for at give dig den bedste fornemmelse af højde og drøjde. Du får også vist relaterede varer, der gør det nemmere for dig at finde præcis det, du leder efter. Du har ligeledes mulighed for at oprette en kundekonto og gemme dine oplysninger til en anden god gang. Har du spørgsmål til den nye webshop, er du altid velkommen til at ringe til sekretariatet. Vi håber at du får en god oplevelse med den nye webshop. ■

ÅBNINGSTILBUD Vi fejrer åbningen af vor nye Tursejlershop med et super tilbud på nye redningsveste til dig og hele besætningen.

FÅ DIT EGET NAVN PÅ VESTEN

Vi tilbyder en Spinlock LITE til 600,- kr. inkl. moms. Redningsvesten leveres med dit eget fornavn påtrykt samt med Danske Tursejlers logo. Spinlock LITE fås i farverne: blå, hvid, oliven grøn, rosa og sort. Dette supertilbud gælder ved bestilling inden den 30.juni 2021. Herefter er prisen 1.000,- kr. Gå ind på www.dansketursejlere.dk – find tursejlershoppen og bestil dette forårstilbud. Så er du klædt på til en sikker sejlsæson. Vejledende pris for Spinlock LITE 1.300,- kr.

48

BESØG DANSKE TURSEJLERES NYE WEBSHOP I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021


BOGEN‘YACHTSKIPPER AF 3. GRAD’ ER PÅ GADEN! - Et fuldt pensum til Yachtskipper 3 Kun kr. 499,- for bogen og opgaver. Kan købes på watergames.dk/produkter

TAG EN YACHTSKIPPER 3 PÅ KUN 2 WEEKENDER Watergames er bedst anmeldte sejlerskole på Facebook & Trustpilot. Læs mere & tilmeld dig på vores hjemmeside: www.watergames.dk Watergames tilbyder: Speedbådsbevis, Duelighedsbevis, Vandscooter, Sejlads i Sejlbåd, Meteorologikursus, samt rutine og privatkursus.

Vi er bedømt 4,9 ud af 5


GENERALFORSAMLING 2020 I DANSKE TURSEJLERE NY DATO SÅ PRØVER VI IGEN! - HUSK AT TILMELDE DIG!

Lørdag den 29. maj 2021 i Kørsør

TEKST: Leif Nielsen GRAFIK: Colourbox 2020 var et år, hvor mange restriktioner grundet covid-19 satte sine tydelige aftryk. Dette gjaldt også for afvikling af generalforsamling i Danske Tursejlere, som måtte udsættes flere gange. Heldigvis har der ikke været de store udfordringer på dagsordenen til de indkaldte generalforsamlinger. Vi var i en situation, hvor der ville have været fredsvalg til bestyrelsen men nyvalg til suppleant posterne. Ligeledes var der ikke indkommet forslag til generalforsamlingen ud over bestyrelsens forslag om uændret kontingent. Men nu prøver vi igen med en ny indkaldelse til lørdag den 29. maj 2021 i Korsør (udsat fra oprindeligt 10. april 2021) og håber at den aktuelle Corona-situation tillader dette. Kl. 11.00 afvikles den udsatte generalforsamling fra 2020 (vedrører år 2019). Umiddelbart herefter afvikles den ordinære generalforsamling for 2021 (vedrører år 2020).

Bestyrelsen henleder opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 4, hvorefter forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 6 uger før generalforsamlingen afholdes – i dette tilfælde senest fredag den 16. april 2021 (er tidligere offentliggjort på www.dansketursejlere.dk). Endvidere henleder bestyrelsen opmærksomheden på vedtægternes § 10 stk. 11, hvoraf det fremgår, at indstilling til valg af bestyrelsesmedlemmer skal være motiveret og indsendt til DT’s sekretariat senest 6 uger før generalforsamlingens afholdelse – i dette tilfælde senest fredag den 16. april 2021 (er tidligere offentliggjort på www.dansketursejlere.dk). Tilmelding til generalforsamlingen kan ske til sekretariatet på telefon 7021 4242 eller på mail til info@dansketursejlere.dk senest den 25. maj 2021. Med sejlerhilsen Bestyrelsen

IG

ANG

KL. 13.00 serveres der en let anretning til de fremmødte.

Dagsordenen vil i begge forløb være som vedtægterne foreskriver.

VI

R bygning. reparation . ombygning. service E R O T Nybygning . reparation . ombygning . service ER M O D L . . vinteropbevari n g motor el-arbejde vinteropbevaring . motor . el-arbejde O H . . GRP/composit . forsikringsarbejde akdæk .teakdæk GRP/specialopgaver composit forsikringsarbejde ● Autoelektro - Diesel . malerarbejde ● Bil- og bådvarmer specialopgave r . malerarbejde . ombygning . service Nybygning . reparation . 5700 . motor . el-arbejde SAUGSKÆRVEJ 21, THURØ SVENDBORG vinteropbevaring +45 6220 5168 . WWW.WALSTEDS.DK . GRP/composit . forsikringsarbejde teakdæk specialopgaver . malerarbejde

SAUGSKÆRVEJ 21, THURØ . 5700 SVENDBO RG +45 6220SAUGSKÆRVEJ 5168 . 21,WWW.WALSTEDS. DK THURØ . 5700 SVENDBORG +45 6220 5168 . WWW.WALSTEDS.DK

● ● ● ●

Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk


SÅDAN AFVIKLER VI GENERALFORSAMLING 2020 DAGSORDEN

VEDRØRER ÅR 2019

VEDRØRER ÅR 2020

Valg af dirigent

På dagen

På dagen

Valg af 2 stemmetællere

På dagen

På dagen

Opgørelse af antal stemmer

På dagen

På dagen

Bestyrelsens beretning

Kan læses på www.dansketursejlere.dk

Kan læses på www.dansketursejlere.dk

Fremlæggelse af revideret regnskab

Kan læses på www.dansketursejlere.dk

Kan læses på www.dansketursejlere.dk

Fremlæggelse af kommende årsbudget

På dagen

På dagen

Fastlæggelse af kontingent

Bestyrelsen foreslår uændret kontingent

Bestyrelsen foreslår uændret kontingent

Behandling af indkomne forslag

Der er ikke indsendt forslag

Der er ikke indsendt forslag

Valg af bestyrelsesmedlemmer

På valg er: Claus Boisen (genopstiller) Palle Søby (genopstiller) Dorthe Lemming (genopstiller) Karsten Kristiansen (genopstiller)

På valg er: Henning Jensen (genopstiller) Søren J. Nerenst (genopstiller) Søren Dyrskjødt (genopstiller ikke) Christian Larsen (indstillet som nyt bestyrelsesmedlem)

Da der ikke er indstillet andre kandidater betyder det fredsvalg

Da der ikke er indstillet andre kandidater betyder det fredsvalg

Valg af 1. og 2. suppleant

Bestyrelsen indstiller: Christian Larsen Hans Ebdrup Kjær

Bestyrelsen indstiller: Hans Ebdrup Kjær Søren Dyrskjødt

Valg af 2 kritiske revisorer

Bestyrelsen indstiller: Ib Rasmussen Leif Goldbeck

Bestyrelsen indstiller: Ib Rasmussen Eivind Skaalum

Godkendelse af ekstern revision

Bestyrelsen indstiller: Revision & Råd, Statsaut Revisionselskab

Bestyrelsen indstiller: Revision & Råd, Statsaut Revisionselskab

Eventuelt

På dagen

På dagen

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I GENERALFORSAMLING 2020 I DANSKE TURSEJLERE

51


TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Peter Karlsson, Vibeke Hermansen

TØM HOLDINGTANKEN

PÅ VANDET

SKAL DER EFTER UDENLANDSK FORBILLEDE ETABLERES FLYDENDE TØMNINGSSTATIONER SOM MULIGT ALTERNATIV TIL DE LANDFASTE I DANMARK?

H

oldingtanken er fuld, og det er tid til at få tømt indholdet. På reglementeret vis, forstås. Den slags operationer plejer at finde sted i havnen eller uden for 12 sømilegrænsen. Sejlere, der har været udenlands som for eksempel i Sverige, har måske mødt de flydende tømningsstationer, som er placeret i egne, hvor der ikke er havne eller landfaste tømningsmuligheder.

Sådanne sejlere er Vibeke Hermansen og hendes mand, der har sejlet i henved 40 år. De sidste i hvert fald 10 år er turen gået rundt i Østersøen og en hel del til Sverige. Her er de blevet meget glade for de flydende tømningsstationer, som for dem har forlænget opholdet i skærgårdens fredelige omgivelser, og gjort dem mere fri af havneophold.

ligheder. Selv om tømningsstationerne i land er blevet udbygget, så har der også været behov for at finde på alternative muligheder. Og her er de flydende tømningsstationer et godt eksempel.

FINANSIERER ETABLERING OG DRIFT

Frem til og med 2015 kunne man ansøge om et statsligt tilskud på 50% af investeringen. Størstedelen af ​​tømningsfaciliteterne blev bygget ved hjælp af tilskuddet. Da loven kom i 2015 forsvandt muligheden for at ansøge om tilskud. Driften klarer den part, der har etableret stationen – f.eks. den lokale kommune eller bådklub. Selve driften – altså f.eks. tømningen af stationerne – afhænger af, hvor de er placeret. Hvis der er adgang fra land via en vej, så kommer der en slamsuger. I skærgården kommer en bilfærge med

FRIHEDEN VED TURBØJEN

- Vi holder meget af friheden ved at ligge for svaj, som adskiller sig fra den hektik, der kan være i havnene, hvor der både skal tankes diesel og tømmes holdingtanke med kø og lange ventetider til følge. Derfor sværger vi til de firkantede tømningsmuligheder på tømmerflåder, som vi har oplevet bl.a. i Sverige. Det er dejlig nemt at tømme dem, og da der er 4 sider, er det nemt at sejle til og fra i al slags vind. Tømningen foregår med håndpumpe, men det er nemt. Så i det små går vi og drømmer om, at tilsvarende systemer kan etableres i Danmark. Der er mange steder, hvor de flydende stationer vil komme til sin ret – særligt ved de fine anker- og turbøjesteder i det sydfynske, ved Als, i Limfjorden og i øvrige fjorde, siger Vibeke Hermansen. Tursejleren har talt med direktør i Svenska Båtunionen, Peter Karlsson, om erfaringerne med tømningsstationerne. Han fortæller: - Siden 2015 har det ikke været tilladt for lystbåde at tømme deres toiletindhold inden for 12 sømilegrænsen i svenske farvande. Og al den stund at ud af Sveriges ca. 890.000 fritidsbåde er det kun ca. 12 %, der har toilet ombord. 88 % af svenske både har altså ikke toilet, så har loven afstedkommet et massivt behov for tømningsmu-

52

TØM HOLDINGTANKEN PÅ VANDET I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

På internettet kan man finde en oversigt over tømningsstationerne


en slamsuger om bord. De landbaserede anlæg er ofte tilsluttet det kommunale kloaknet. Med tiden er der flere, der bruger tømningsstationerne, men det er langt fra alle bådejerne, der bruger dem. Problemet er, at der ifølge International Maritime Organization's (FN organisation) direktiv om affaldsmodtagelse ikke skal være noget særligt gebyr for toiletaffald fra skibe. Den svenske transportstyrelse mener derfor, at det skal være obligatorisk for lystbådehavne, gebyrfrit at modtage toiletaffald fra fritidsbåde. Havneejerne må ikke opkræve et gebyr til f.eks. skylning af toilettet. Det betyder, at mange anlæg ikke er i brug, fordi de er ødelagte og fungerer ikke.

LET AT FINDE

På internettet kan man finde et interaktivt kort over Sveriges kyster, hvor de mulige tømningsstationer er plottet ind. Her er der markeringer for om tømningsstationen fungerer eller ikke fungerer – samtidig kan man også få informationer om lystbådehavne, som ikke har tømningsfaciliteter. Men om alle disse anstrengelser har været nok til at kalde ordningen for en succes, er Peter Karlsson i tvivl om. - Succes? – svarer han - ingen succes desværre. Men flere og flere miljøansvarlige sejlere bruger dem. Men husk!: 88% af bådene har ikke toilet om bord. ■

De flydende tømningsstationer har ikke været en stor succes i Sverige. Kunne de blive det i Danmark?

DEN BEDSTE FORSIKRING TIL SEJL- OG MOTORBÅDE Ingen selvrisiko ved brand, totalhavari eller ved indbrud Dækning året rundt - i vandet eller på land Danske Tursejlere Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Tlf. 7021 4242 www.dansketursejlere.dk info@dansketursejlere.dk

Ingen afskrivning på sejl de første 4 år Ingen afskrivning på mast og rig Dækker ”mast på land”

Danske Tursejlere samarbejder med Søassurancen Danmark DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I TØM HOLDINGTANKEN PÅ VANDET

53


MARINEBUTIK - SERVICEVÆRKSTED - VINTEROPBEVARING

Mandag - f GRATISkl. 10.00 Vinteropbevaring Lørda af din påhængsmotor, når du får udførtkl. service10.00 eftersyn på din motor.

Altid et besøg værd Vi holder Fyn sejlende


POSITION GUARD

KR. 1.000,Incl.moms.

GPS sporingsenhed

ABONNEMENT: 58,00 KR./MD

GPS SPORINGSENHED MED HØJTYDENDE INTERNT BATTERI

SPECIFIKATIONER

Trailerbåde, påhængsmotorer og andet bådudstyr er eftertragtet og særdeles udsat for tyveri. Med en installeret GPS sporingsenhed er du bedre sikret mod tyveriforsøg. Og skulle tyvene have været på spil, så kan sporingsenheden gøre genfindingen lettere.

DIMENSIONER 72,5 x 73 x 27,3 mm

VÆGT 205 g

Position Guard er en speciel fastmonteret, vandtæt GPS sporingsenhed, der kan placeres skjult i de ejendele, du ønsker at overvåge og eventuelt spore i tilfælde af tyveri eller bortkomst.

DRIFTSMILJØ

Driftstemperatur

Position Guard monteres nemt og enkelt! Selv uden ekstern strømforsyning vil det interne Lithium-ion batteri gøre det muligt for enheden at arbejde i op til 2-3 dage i strømbesparende tilstand.

(uden batteri) -40°C til +85°C

Opbevarings temperatur

(uden batteri) -40°C til +85°C

Position Guard giver en perfekt sporing. Med en nøjagtighed ned til 3 meter kan du følge din båd, din påhængsmotor og andet udstyr, hvor Position Guard er installeret.

Beskyttelse mod indtrængen IP67

Derudover får du information om batteristatus, præcision og modtager en besked, hvis der opstår afvigelser alt afhængig af, hvilke eksterne følere, du har tilsluttet. Du kan følge dine ejendele på smartphone, tablet eller PC.

STRØMFORSYNING Indgangsspænding 6 – 30 V DC

Backup-batteri 1800 mAh Lithium-ion batteri

KØB DEN I TURSEJLERSHOPPEN

INTERFACE/GRÆNSEFLADE 3 digitale indgange 2 digitale udgange 1 analog indgang Intern GNSS antenne Intern GSM antenne 2 status LED lys

GNSS

GPS, GLONASS, GALILEO, SBAS, BEIDOU, QZSS, DGPS, AGPS GSGroup, som leverer Position Guard, er leverandør af løsninger til mobil datafangst og har siden 1992 været en ledende aktør indenfor sporing og genfinding af stjålne objekter.

Danske Tursejlere

Sejlerforsikring

Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Tlf +45 7021 4242

info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

Danske Tursejlere samarbejder med Søassurancen Danmark DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I <FOOTER VARIABLE>

55


OUTBOARD RECOVERY GPS sporingsenhed

KR. 2.045Incl.moms.

ABONNEMENT: 37,50 KR./MD SPECIFIKATIONER

LAD IKKE BÅDSÆSONEN SLUTTE TIDLIGT

Trailerbåde, påhængsmotorer og andet bådudstyr er eftertragtet og særdeles udsat for tyveri. Derfor har vi udviklet et produkt specielt egnet til installation i udstyret, som gør genfinding mulig i tilfælde af tyveri.

DIMENSIONER 80x54x37 mm VÆGT 154 g

PRODUKT OG TJENESTE

DRIFTSMILJØ Driftstemperatur -30°C to +60°C Beskyttelse mod indtrængen IP68

> Rapportering hver 24. time som standard > Op til 10 års batterilevetid* > IP68 > Umiddelbar varsling ved tyveri/tyveriforsøg > Gratis App > 24/7 Alarmcentral kan hjælpe med opsætning af enheden for lettere genfinding > Unik kombination af GSM, radio og GPS-teknologi > Samarbejdspartnere over hele Europa > Hurtig besked ved tyveri af påhængsmotor

STRØMFORSYNING

19000 mAh Lithium batteri og supercaps

* Forudsat rapportering hver 24. time som standard indstilling. Ved tyveri kan rapportintervallerne øges.

KOMMUNIKATION/TEKNIK

GSM Quad band 2G - 850/900/1800/1900 MHz

LØSNINGEN

Kommunikationsprotokol UDP

Vi ved, det ikke tager mange sekunder før kabler og bolte er fjernet, men har du en Outboard Recovery monteret, klipper tyven samtidig et sensorkabel, som udløser en alarm. Sensorkablet monteres nemt sammen med originale kabler, så man ikke umiddelbart kan skelne dem fra hinanden.

Positioning GPS and GSM-triangulation Antenne Intern Bevægelsessensor 3 axis G-sensor RF Beacon 25 mW

GSGroup, som leverer Outboard Recovery, er leverandør af løsninger til mobil datafangst og har siden 1992 været en ledende aktør indenfor sporing og genfinding af stjålne objekter.

Danske Tursejlere

Sejlerforsikring

Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Tlf +45 7021 4242

info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

Danske Tursejlere samarbejder med Søassurancen Danmark 56

<FOOTER VARIABLE> I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

KØB DEN I TURSEJLERSHOPPEN


En plads i Udbyhøj – en plads midt i natur og fællesskab Tag en tur til Udbyhøj Havn og oplev Naturpark Randers Fjord. Nyd, at du både har kort til hav, sandbanker hvor sælerne hygger, øer, fugleområder og fjordens skønhed. Ja du kan sejle helt ind til storbyen Randers. Vores havn i Udbyhøj emmer af fællesskab og hygge, og byder på Danmarks reneste badevand. Stranden er blandt de lækreste.

VED HAVNEN FINDER DU BL.A. Sauna til vinterbadere, madpakkehus, legeplads og faciliteterne er selvfølgelig i orden lige fra el- og vandstandere til tømning af toiletter samt eget tankanlæg. Her er også plads til autocampere. Vi har meget kort afstand til is og pandekager, gode måltider og drikkevarer. Her er masser af muligheder for aktiviteter i naturen og udlån af grej til fiskeri og cykling samt udlejning af joller, kajak og sup-board. Vi tror på, at det skal være lækkert, hyggeligt og i orden.

Mød os på www.udbyhøjlystbaadehavn.randers.dk


VISENS SKIBS SOMMERTOGT 2021 OG 20 ÅRS JUBILÆUMSTURNÉ TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

S

å går det løs igen. Nærvær, hygge og stemning i den blå time er Visens Skibs varemærke, når det lægger til i de danske havne og giver deres gratis koncerter. Altid veloplagt og altid parat til at give tilhørerne en stribe af begejstrende sange. Alt sammen i sangglædens tegn.

Sidste år glippede landstournéen på grund af Corona-situationen, men i år ser skipper og den veloplagte besætningen frem til at give den fuld gas sammen med publikum rundt om de de danske havne.

I år er det 20. gang det gode skib SY Ellinor af Ebeltoft alias Visens Skib med skipper Niels Skouby bag roret stævner ud med sin musikalske besætning. Og igen i år skal ikke mindre end 30 havne besøges fra den 1. juli til den 2. august. Går det som det plejer, så er der masser af publikum til at synge med på de gode danske viser og sange, som Visens Skib har på repertoiret. For det er den danske sangskat, der skal formidles, og det gør de dygtige musikanter med både humor og humør. Gennem årene har Visens Skib tilbagelagt tusinder af sømil med sin dyrebare last af god dansk sangpoesi, veldrejede tekster med indhold og kant. Alle koncerter er gratis, og man er garanteret en dejlig oplevelse af fællesskab og fællessang.

58

VISENS SKIBS SOMMERTOGT 2021 I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

KONCERTERNE STARTER KL. 20:00, HVOR IKKE ANDET ER ANGIVET Torsdag 1. juli Fredag 2. juli Lørdag 3. juli Søndag 4. juli Mandag 5. juli Tirsdag 6. juli Onsdag 7. juli Fredag 9. juli Lørdag 10. juli Søndag 11. juli Mandag 12. juli Tirsdag 13. juli Onsdag 14. juli Torsdag 15. juli Lørdag 17. juli Søndag 18. juli Mandag 19. juli Tirsdag 20. juli Onsdag 21. juli Torsdag 22. juli Fredag 23. juli Lørdag 24. juli Søndag 25. juli Tirsdag 27. juli Onsdag 28. juli Torsdag 29. juli Fredag 30. juli Lørdag 31. juli Søndag 1. aug. Mandag 2. aug.

Ebeltoft Skudehavn eller Trafik- og Lystbådehavn Hou Lystbådehavn Endelave Bogense Gl. Havn Juelsminde Vejle Lystbådehavn Middelfart Gl Havn Assens Marina Aarø Dyvig Bådelaug Faldsled Havn Avernakø Svendborg Havn ved Kammerateriet Nyborg Østerhavn Skælskør Lohals Lundeborg Rudkøbing ved Pakhuset Fjællebroen Faaborg Fiskerihavn Aarø Skærbæk Gl. Havn Fredericia Gl. Havn Brejning Havn Snaptun Norsminde Kaløvig Havn Knebelbro Havn Maarup Tunø


MEDLEMSSERVICE

MEDLEMSSERVICE

> Nye klubber i Farvandet

> Nye klubber i Farvandet

Vagn Havn

Melsted Havn

Kontaktperson

Kurt E. Jensen

Telefon

20331018

E-mail:

fuglebakken8@gmail.com

Teglkås Havn

Ole Hertz

Telefon

21718861

E-mail:

olehertz@post.tdcadsl.dk

Kampeløkke Havn

Kontaktperson

Peter Flensborg

Telefon

56969180

Hjemmeside:

teglkaasvej76a@gmail.com

Svaneke Sejlklub

Kontaktperson

Steffen Munch

Telefon

20140755

Hjemmeside:

kasserer.kampelokkehavn@gmail.com

Sønder Hammer Jollelaug

Kontaktperson

Morten Gornitzka

Adresse

29782222

Telefon

Telefon E-mail:

Kontaktperson

mortengornitzka@mail.dk

Søbækken 6, 3730 Nexø 77341130

E-mail:

post@nexojollehavn.dk

Gudhjem Havn Kontaktperson

Ole Hertz

Telefon E-mail:

21718861 olehertz@post.tdcadsl.dk

baadvurdering.dk Vi kører overalt... Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en bådhandel, så kontakt os og hør om dine muligheder. Ring til os allerede i dag på telefon 40 20 70 34

Attraktiv rente – op til 15 års løbetid

Eller udfyld kontaktformularen på www.baadvurdering.dk

10% rabat til medlemmer af Danske Tursejlere.

Attraktiv finansiering af din næste båd Læs mere på midspar.dk/baadfinans

20210413 96x131 +3 Bådfinans.indd 1

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021 I MEDLEMSSERVICE

09.04.2021 16.31

59


NORDBORG BESØG OS PÅ VORES

HUSMESSE d. 6. & 7.NOV

HER KAN DU OGSÅ SE VORES BRUGTE BÅDE

NORDBORG 30 - 1990

NORDBORG 30 - 1994

Mads Clausensvej 2 DK-6430 Nordborg

Telefon: (+45) 74 45 14 67

E-mail: nbb@nbb.dk

NORDBORG 30 - 1985

www.nbb.dk


Articles inside

Visens Skib-Program

1min
page 58

Hotline til Båddoktoren

2min
page 47

Danmarks havplaner er ude i høring

3min
pages 44-46

Slotte fra søsiden: Sønderborg Slot

3min
pages 42-43

SUP er sjovt og skal være sikkert

1min
page 35

Du danske land - Thurø og Tåsinge

12min
pages 29-33

Regler på vandet samlet

3min
page 41

Sådan SUP'er du sikkert

3min
pages 36-37

Blå Oplevelser: åbningsfest i Nyborg

3min
pages 26-28

Han indsamler de Blå Oplevelser

6min
pages 22-25

Landkendinger forsvinder fra havnen

1min
page 21

SY Veteranen gi'r god vind til sjælen

4min
pages 18-20

Logomærker til din båd

2min
page 17

Omdøb din båd

3min
page 10

Om navn og havn på båden

4min
pages 12-13

Et par døgn i Præstø Havn

6min
pages 14-16

Find din Turbøje

3min
pages 8-9

Bliv en bedre ny sejler

3min
pages 4-5

Kulfyret på Lygtebakken

2min
pages 6-7
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.