
6 minute read
Han indsamler de Blå Oplevelser
from Tursejleren 2/21
by Tursejleren
HAN INDSAMLER DE

Advertisement
Projektleder Søren Larsen er sammen med formidlingsteamet ved at filme og beskrive Blå Oplevelser på, under og ved Lillebælt.

DER GEMMER SIG ET STORT SKATKAMMER AF SPÆNDENDE OPLEVELSER VED LILLEBÆLTS KYSTER, FORTÆLLER PROJEKTLEDER I BLÅ OPLEVELSER, SØREN LARSEN, SOM NETOP ER VED AT INDSAMLE DE MANGE GODE HISTORIER FRA OMRÅDET. O
p af Lillebælts klare, kolde vand, dukker havbiolog Søren Larsen op iført våddragt og snorkeludstyr. Han retter blikket mod kameraets linse og begynder at fortælle om de herlige oplevelser, der gemmer sig under havoverfladen her ved den gamle Lillebæltsbro.
Netop i disse dage – i det tidlige forår - er Søren Larsen og et kamerahold ude for at skildre nogle af de mange, mange fine oplevelser Lillebælt er så rig på. Det sker som et led i Danske Tursejleres projekt Blå Oplevelser, der hen over de næste par år vil præsentere væsentlige og unikke oplevelser i det fri til sejlere, lystfiskere, vandrere, fuglekiggere, kajakroere, snorkeldykkere og alle andre, der vil have en ekstra èn på opleveren i naturen. Søren Larsen er projektleder på Blå Oplevelser, og han står sammen med Danske Tursejleres medarbejdere og samarbejdspartnere for formidlingen af alt det skønne, smukke og finurlige, vi kan møde i naturen på vores vej rundt langs de danske kyster. Lige nu er han ved Lillebælt, men snart rykker han og teamet videre til en anden af de andre knap 50 destinationer, som skal filmes og formidles.
Stenrevet viser sine flotte farver og spændende dyr. UNDER VANDET

- Over vandet går naturen sin vante gang hen over året. Det er noget vi ved. Og sådan er det faktisk også under vandet, hvor det her i marts og april også er forår. Der er masser af dyre- og planteliv, der er i fuld gang med at udfolde sig. Det er derfor vi er

Tag på en spændende cykeltur rundt på Hindsgavl halvøen og nyd synet af skoven og det flotte kronvildt. Eller besøg Lillebæltsværftet og få historien om tidligere tiders søfart og kultur.

trukket i våddragterne og kigger nærmere på de gode snorkel og dykkersteder, fortæller Søren Larsen.
Under vandet er Søren Larsen ved at filme og beskrive oplevelser ved de stenrev, der er anlagt omkring den gamle Lillebæltsbro. Her er det muligt for rutinerede dykkere at dykke ind under broen til det stenrev, som Banedanmark har anlagt i forbindelse med renovering af broen fra 1935.
140.000 kubikmeter sten blev lagt ned i år 2014 for at stabilisere den gamle bro. Nu 7 år efter er stenrevet smukt begroet, men ligger i kraftig strøm og dybt. Derfor besluttede Middelfart kommune at etablere to formidlingsstenrev – èt på hver side af broen – hvor mindre erfarne snorkel- og flaskedykkere på lavt vand kan se det fantastiske dyre- og planteliv på tæt hold. Stenrevet har forbedret forholdene for torsk og hummer, som er gået frem. Lige nu laves yderligere en række stenrev i området som er medvirkende til at sikre en varieret og rig natur i Lillebælt.


> FAKTA OM BLÅ OPLEVELSER
Oplevelser og aktiviteter i 50 udvalgte områder i Danmark beskrives på en interaktiv hjemmeside, der også vil fungere som et forum for deling af natur- og kulturoplevelser relateret til projektet. Hvert område beskrives med fokus på: • Den unikke natur i området (f.eks. et fuglereservat, stenrev, vådområder) • Hvilke dyrearter man kan opleve (f.eks. fisk, sæler, marsvin, havfugle) • Hvilke tangarter, man kan se (f.eks. sukkertang, ålegræsenge) • Hvilke kulturoplevelser, der måtte være i nærheden (f.eks. resterne af en stenalderboplads på lavt vand) • Sværhedsgrad af aktiviteten/ruten • Hvad man skal medbringe/være opmærksom på • Andet relevant for det pågældende område/aktivitet

Lillebælt har en af verdens tætteste bestande af hvaler. Smakkejollen har været brugt til marsvinejagt i Lillebælt. I 1800-tallet blev der fanget over 100.000 marsvin her.
HISTORIEN DUKKER FREM
Men der er andre gode historier, der gemmer sig under Lillebælts overflade her ved Middelfart. Søren Larsen og fotografen Jonas Larsen har netop lavet et indslag om dykning omkring Kongebro Havn – et af landets bedste dykkersteder. Og her er der masser at se på gennem dykkerbrillerne.
- Kongebro Havn er en meget gammel havn. Her var færgefart til Snoghøj på Jyllandssiden i århundreder før den gamle Lillebæltsbro blev bygget. Færgefarten blev lukket ned kort efter Lillebæltsbroen blev indviet i 1935. Når man dykker kan man se rester af tidligere havneudvidelser og gamle pæle, som nu er smukt overbegroet med dyr og planter. Men også den lodrette lervæg fra 9 meters dybde til 20 meter er spændende at udforske. Og her er dybt. 30 meter fra strandkanten når vi 30 meters dybde. Kongebro Havn er i dag en lille hyggelig lystbådehavn og kan sagtens være udgangspunkt for en række meget varierede Blå Oplevelser. Også oven vande, smiler havbiologen.
> MERE OM BLÅ OPLEVELSER I LILLEBÆLT

ALSIDIGE OPLEVELSER
Alle, der har sejlet gennem Lillebælt, må være blevet slået af områdets skønhed. Broerne, havnene og alle de grønne arealer og agerlandet, der omslutter passagen fra Juelsminde i nord til Als i syd. Et af de steder på land, som Søren Larsen har i kikkerten er Hindsgavl halvøen. En rask gåtur “pynten rundt”- langs kysten fra Gl. Havn til Teglgård og tværs over halvøen er på ca. 10 km og tager små 4 timer. I Dyrehaven lever en stor bestand af kron- og dådyr, som græsser i skoven og på sletten. Der er masser af kulturhistorie med skanser og hindsgavldolken, som vi ser afbilledet på vores 100 kr.-seddel er fundet i området.
- Hindsgavl Halvøen er et af de kystnære steder, hvor naturen virkelig udfolder sig. Når vores hjemmeside www.blaaoplevelser. dk går i luften, så vil man kunne finde videoer og beskrivelser af oplevelserne her – f.eks. hvis man tager en cykel- eller vandretur rundt, bebuder Søren Larsen. ■
Søren Larsen og formidlingsteamet har allerede forberedt spændende fortællinger om:
Marsvin i Lillebælt
Lillebælt har en af verdens tætteste bestande af hvaler. Der er talt 3000 marsvin i området. Søren har lavet film der fortæller, hvor man kan opleve marsvin og hemmeligheden bag det store antal marsvin i området.
Lillebæltsværftet
Værftet drives som museumsværft og søfartshistorisk center for den nordlige del af Lillebælt med hovedvægten lagt på områdets kystkultur og træskibsbygningstraditioner gennem 150 år. Man kan se joller, der har været brugt til marsvinejagt. I 1800- tallet blev der fanget over 100.000 marsvin her. Vi har lavet film, som formidler dette.
Sjælden fisk
Havbunden i snævringen er meget speciel, og her trives en sjælden fisk, som hedder buskhoved, særdeles godt. Oplev fisken på flotte undervandsoptagelser.
Undervandssti Lillebælt
Ved Kongebro Havn kan du som ny snorkeldykker prøve en undervandssti – der guider og fortæller dig om Lillebælts finurlige undervandsverden. Et besøg her er en oplagt familieoplevelse. Der er produceret en film, som er appetitvækker til oplevelsen.