3 minute read

Bliv en bedre ny sejler

Der vigtigt at kende bådens udstyr, og at man er fortrolig med de elementære manøvrer og procedurer omkring sikkerhed, siger Kenneth Boa.

BLEV EN BEDRE (NY) SEJLER

Advertisement

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: private foto M ed flere sejlere på vandet, heraf mange helt nye, forstærkes behovet for kendskab til egen båd og til sikker sejlads. Og eftersom uheld kan ramme os alle, så gælder gode råd og tips om sikkerhed til søs faktisk alle sejlere. Også dem der har været på vandet i mange år.

Det er netop pointen bag firmaet Safe at Seas koncept. Firmaet udbyder kurser i søsikkerhed til hold og enkeltpersoner, og de hjælper dermed også sejlere til at blive mere sikre ombord på egen båd, hvad enten man er ny sejler eller erfaren sejler med ny båd.

Kenneth Boa bør derfor være den rette person at spørge til råds, hvis man gerne vil være mere fortrolig med sin båd – og med sikkerheden ombord.

NYBAGTE BÅDEJERE KAN GØRE MEGET FOR AT KOMME GODT FRA START OG BLIVE FORTROLIGE MED DEN NYE BÅD. OG DET KAN RUTINEREDE SEJLERE FOR DEN SAGS SKYLD OGSÅ, MENER KENNETH BOA, DER ER DRIVER KURSUSVIRKSOMHEDEN SAFE AT SEA.

FÅ DET FORMELLE PÅ PLADS

- Hvis man som ny bådejer gerne vil rigtig godt fra start, så bør man tage en fritidssejleruddannelse i form af et duelighedsbevis eller et speedbådscertifikat. Derudover så gælder det om at holde sine sejlfærdigheder, sejlkundskaber og sikkerhedsprocedurer vedlige. Det er f.eks. en god ide at træne Mand-Over-Bord manøvre flere gange hver sæson i forskellige vejrtyper. Find et godt ankersted eller en Turbøje og hiv så hinanden op som træning i at få en overbordfalden tilbage på båden, forklarer Kenneth Boa.

Kenneth Boa er også SejlSikkert Instruktør under Søsportens Sikkerhedsråd, så han har erfaringerne med sejlerne helt frisk inde på livet. Han ved, hvor vigtigt det er, at man føler sig sikker og godt tilpas i sin båd. Og at man ved, hvordan man selv og båden reagerer - også i hektiske øjeblikke.

BLIV OMBORD

- Det er en god ide hurtigt at blive fortrolig med sin båd. At vide hvor sikkerhedsudstyret er placeret, og hvordan det virker. Det er også afgørende, at du lærer, hvordan du kommer omkring på båden. Efter min opfattelse så er regel nummer 1: Bliv ombord. Alt hvad du foretager dig ombord på båden, skal handle om, at du skal blive ombord. Gør det så sikkert, at du ikke kan komme ud af dit cockpit. Har du behov for at komme længere væk, så skal du have rutiner, der skærper din opmærksomhed, pointerer Kenneth Boa. Al begyndelse starter med små skridt.

Bliv ombord er regel nummer 1. Træn derfor Mand-Over-Bord-manøvrer flere gange om året i forskellige vejrtyper.

Også sejlads. Derfor anbefaler Kenneth Boa også at træne i at udfører forskellige manøvrer og procedurer under sejladsen. Start f.eks. med at sejle i let vind og træn havnemanøvre og manøvre til havs. Gentag det en dag med lidt mere vind og igen med endnu mere vind osv.

SIKKER I SEJLBÅDEN

Når sejlere henvender sig til Safe at Sea for at komme godt i gang med sejladsen, så tager Kenneth Boa udgangspunkt i den enkelte sejlers viden, færdigheder og bådtypen. For en sejler med en sejlbåd, kunne et læringsprogram f.eks. bestå af gennemgang af bådens grej og -sikkerhedsudstyr: Eks. redningsveste, livliner, Mand-overbord-grej, rig, fald, skøder og trimliner samt badestige/redningsstige. På vandet fokuseres på håndtering af sejlene herunder trim og rebning. Og så er der selvfølgelig selve manøvreringen af båden: at standse, at ligge i vindøjet, at stagvende og at bomme.

SIKKER I MOTORBÅDEN

Et tilsvarende forløb for motorbådejere vil selvfølgelig også gennemgå sikkerhedsudstyret samt centrale dele af motoren. På vandet vil det handle om forståelse af fart og brændstofforbrug samt bådmanøvrering og kommandoer, at standse, at give gas, nødstop, dreje styrbord og bagbord og undvigemanøvre.

REDNINGSVESTEN REDDER LIV

- Noget vi ikke kan understrege tydeligt nok, er brugen af redningsvesten. Alle statistikker dokumenterer, at redningsvesten redder liv. Derfor skal man have den på, når man er ombord på båden. Der findes mange forskellige typer redningsveste, som hver især er velegnet til specifikke formål. Prøv dig frem og husk: Den bedste redningsvest er den, du opdager, at du har glemt at tage af..... på vej ind i havnens restaurant. ■

This article is from: