Tursejleren 4/24

Nyt fra broen

Mon ikke de allerfleste sejlere har lagt op for i år? Og mon ikke foråret og den nye sejlersæson synes langt væk – og måske for langt væk? Men sejlads kan vi altid beskæftige os med. Året rundt har det sine muligheder, og det har den tid vi går i møde også. De næste måneder bruges på at gennemgå båden, og notere de ønskede fornyelser inden- eller udenbords, som skal udføres, når den nye sæson melder sin ankomst.

Tiden netop nu kan også bruges på at trimme sin viden om sejlads og oplevelser på vandet. Her er Danske Tursejleres foredragsrække en god kilde til ny viden, serveret på en underholdende og lærerig måde. Se her i bladet og på vores hjemmeside, hvad vi har på programmet.

UDEN MAD OG DRIKKE DUR SØHELTEN IKKE.

Sidste efterår og vinter ramte flere dramatiske storme og voldsomme vandmasser de danske farvande med store skader på både og havne til følge. Det kostede bådejere, havne og forsikringsselskaber mange, mange penge. Vi skal alle lære af de dyrekøbte erfaringer, vi gjorde os sidste år. For alle – bådejerne og havnene – har et ansvar for at begrænse eventuelle skader på mennesker og materiel. Vi sætter fokus på emnet, og håber at vejrguderne er os alle mildere stemt i år.

Trygheden bør også være i fokus på vores sejladser. Søsikkerheden må der ikke gås på kompromis med. Men skulle uheldet være ude, så er der flere, end vi tror, der passer på os. Mange frivillige holder et vågent øje med os og giver en hånd med, hvis tingene spidser til på vandet. Blandt dem er de frivillige hverdagshelte i Dansk Søredningsselskab, der i år har 20 års jubilæ-

SEKRETARIATET

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Dansk Industri (Skib & Båd), Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

um. I den anledning, og i anerkendelse af den store indsats de frivillige ildsjæle gør, donerede Danske Tursejlere 20.000 kr. til det fortsatte arbejde.

Uden mad og drikke dur søhelten ikke. Derfor starter vi nu en serie om ”Mad ombord”, hvor du har inspiration til gode retter, der er tilpasset mulighederne for at kokkerere ombord på båden. Du får både ingredienser og fremgangsmåde præsenteret sammen med lækre billeder, der pirrer appetitten.

Kigger vi frem mod 2025, er der mange aktiviteter og store nye initiativer på vej fra Danske Tursejlere. Nogle af disse tager vi med og offentliggør på den store bådmesse ”Maritime Dage”, som afholdes 21.-23. februar og 28. februar-2. marts i Fredericia. Messen er Boatshow, som vi kender det, men blot i nye klæder og med mere fokus på foredrag og grej, og mindre på store både. Mon ikke vi ses der?

Sune Abelgren Olsen Leif Nielsen Sekretariatschef Formand

Danske Tursejlere, info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk Vesterhavnet 5, 5800 Nyborg Mandag – torsdag 10:00-15:00 Fredag 10:00-13:00

TLF. 70 21 42 42

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Leif Nielsen Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

SERKETARIATSCHEF

Sune Abelgren Olsen Tlf. 51 43 86 36 sune@dansketursejlere.dk

Indhold

Sommerglade børn på sejlertogt

Donationer og fortjent hæder til Dansk Søredningsselskab

Nu-skal-vi-rigtig-smovse-retten

Kylling i den lækreste fløde-tomat-sovs

Det behøver ikke være raketvidenskab

Et par døgn i Svaneke

Bådudstillinger fra København til Fredericia

Mød Danske Tursejlere på Maritime Dage

Dygtiggør dig med Danske Tursejlere

Tag Kanalskipperbevis og SRC/VHF-certifikat

Ny inspiration til sejlerne

Politiet er synlige til søs

Ikke alle søkontroller er synlige

God forberedelse ved ekstremt vejr

Ekstremt vejr kan give bådejere en slem overraskelse

Tursejlershoppen: Julegaveideer til sejleren

Vintersejlads: Hvordan forbereder du dig og forlænger sæsonen?

Sådan bliver visionen virkelig

Eventyrlige Bjärehalvø

Tjekkede sejlere tjekker deres redningsvest

Nyborg Marina er certificeret Sikker Havn

Kystkulturen i fokus i ny uddannelse

Fotokonkurrence 2024

Koen, der nær havde sænket Dronning Ingrid

Sparta har næse for søredning

HAR DU IKKE FÅET TURSEJLEREN?

Du har mulighed for at få gensendt bladet ved at udfylde formularen på vores hjemmeside under: dansketursejlere.dk/tursejleren. Du kan tilgå siden via QR koden. Dette skal gøres senest 14 dage efter udgivelsesdatoen.

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere

ISSN: 1603-3329. Oplag: 16.000 stk

Ansv. i henh. til Presseloven: Sune Abelgren Olsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen redaktionen@dansketursejlere.dk

ANNONCESALG

Danske Tursejlere

v/ Jens Greisen

Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg

Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT

FFP Kommunikation www.ffpkom.dk

Tlf: 20 44 12 39

PE Offset A/S - Marcel van Diemen

TRYK

PE Offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 01/25 – medio marts 2025

FORSIDEN

Foto: Frank Flemming Pedersen Korsør Lystbådehavn, december 2023

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning. Ønsker du ikke at modtage Tursejleren, kan du kontakte sekretariatet på tlf. 70 21 42 42.

Du kan læse Tursejleren på vores hjemmeside ved at scanne QR-koden.

SOMMERGLADE BØRN

PÅ SEJLERTOGT

NYE VENNER, SJOV OG MASSER AF SPÆNDENDE OPLEVELSER VAR PÅ MENUEN PÅ DANSKE TURSEJLERES SOMMERTOGT FOR BØRN, DER SEJLEDE SJÆLLAND RUNDT PÅ INDERSIDEN.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Bidrag fra deltagerne på Sommertogtet

På trods af et lidt ustadigt sommervejr, hvor vejrguderne af og til var i et lidt trist lune, så blev Danske Tursejleres sommertogt for børn gennemført med højt humør og masser af glade børn. Turen rundt i Isefjorden og Roskilde Fjord blev gjort på 11 dage og bød både på vikingemarked, biograftur, Sommerland Sjælland, børnekoncert samt en hel del is og pizza. Ikke dårligt, når man er med som ganske ung gast.

Den lille flotille på 5 både og en snes besætningsmedlemmer havde sat hinanden stævne 15. juli i Nykøbing Sjælland for at få en skøn tid sammen på vandet

og på land. Og klart, når det var et børnetogt, så var børnene i fokus. Desværre var vejret vådt og koldt, så den planlagte tur til Sommerland Sjælland og de mange sjove aktiviteter – ikke mindst det store udendørs badeland – måtte aflyses. Der var en del nedadvendte mundvige blandt børnene. Men det skulle der rådes bod på senere på turen.

IMPROVISATIONENS KUNST

- Som altid når man sejler, så er vejret en med- og modspiller. De bedste planer kan blive kuldsejlet af en rigtig skidt vejrudsigt. Så må der improviseres, og her var deltagerne gode til at byde ind med ideer til aktiviteter, som både børn

og voksne kunne glædes ved, fortæller bestyrelsesmedlem i Danske Tursejlere og togtleder på turen, Nicolas MunkRechnitzer.

Og således skete det, at alle drog til Iseøre, hvor det store vikingemarked var i fuld gang, og hvor vikingetiden kunne opleves med håndværk, vikingelege, historie fortælling, pandekagebagning, kampshow og bueskydning.

IDEELT AT SEJLE I

- Isefjorden og Roskilde Fjord er det helt rigtige farvand at sejle i, når man har børn med. Afstandene mellem havnene er korte, og det er et roligt far-

Det er ikke svært at finde nye venner, når man er på Sommertogt. Og så skal al kreativiteten udfoldes med flotte tegninger og bygning af træskibe.

Der hygges og snakkes igennem, når man samles i bådene, og dagens oplevelser snakkes igennem.

vand uden de store bølger. Desuden er der rigtig mange små hyggelige havne, man kan besøge, og hvor man – som vi gjorde – kan spise et måltid sammen, snakke og få et hyggeligt socialt samvær, pointerer Nicolas MunkRechnitzer.

Netop trygheden ved at sejle med børn, er ofte et tema. Ligesom kedsomhed og mangel på aktiviteter kan være det. Men ikke på dette togt. Der opstod hurtigt et fællesskab blandt de voksne, og børnene fandt alle nye venner, og så var de ligesom ”selvkørende”.

SEJLER JO MED VENNERNE

- På en almindelig sejlerferie med børn, sejler man jo de venskaber, børnene eventuelt har nået at få, agterud, hver gang man sejler til et nyt sted. Og så skal børnene til at starte forfra med nye bekendtskaber. På Sommertogtet er alle vennerne med hele tiden, og de fortsætter bare deres lege og hyggestunder, hvor de slap i sidste havn. Vi havde da også børn på turen, som sejlede med andre forældre, og som sov sammen med de nye venner. Det er bare dejligt at kunne give sine børn den slags oplevelser, lyder det fra togtlederen.

Nicolas Munk-Rechnitzer er ikke kun imponeret over, hvor godt børnene ”faldt i hak”. Også de voksne sejlere får

Fællesspisning med god mad på grillen og en betagende udsigt over fjorden.

anerkendelse for deres engagement. For det kan godt være noget af en opgave at være togtleder, når vind og vejr ikke altid retter ind de planer, man har lagt. Så er det godt, at der er ildsjæle, der vil assistere.

EN TUR I BIFFEN

Som f.eks. da turen til børnekoncert i Holbæk med Stine og Eventyrorkestret blev arrangeret. I et vindue mellem regnbygerne fik togtdeltagerne en fantastisk timestid til at gå med musik, fjol, sang og bevægelse. Eller da den stod på filmen ”Inderst inde 2” i biografen med popkorn og det hele.

LANDSKAB OG VANDSKAB

De to fjorde, som Sommertogtet besøgte, har ikke blot et godt vand. Her er også en fantastisk natur med stor variation. Besøget på Orø gav et fint indblik i ø-livet, som alle deltagerne kunne snuse lidt til på den fem kvarter lange rundtur i øens Traktorbus. Bussen nåede rundt til store dele af øen, således også havnen, den gamle bondeby og den smukke natur. En god dag sluttede om aftenen på Cafe Bings, hvor der var bestilt grill-buffet til hele forsamlingen.

Og så var der det med Sommerland Sjælland. Godt nok var Nykøbing Sjælland

sejlet agterud, da det gode vejr dukkede op. Men med tog fra Holbæk så nåede Sommertogtets besætninger alligevel det forjættede Sommerland. Her blev gækken slået løs i alle de mange forlystelser. Og vandhundene – dem var der mange af – var næsten ikke til at drive ud af bassinerne, selv om vandet på ingen måde var sommervarmt. Det var en særdeles træt flok, der vendte tilbage til bådene.

GLÆDE OVER TOGTET

Jeg er meget tilfreds med den måde Sommertogtet forløb. Og at børn og voksne har fået en god oplevelse med deres familie og med de andre familier på en anden slags sejlerferie, siger Nicolas Munk-Rechnitzer

Han er ikke alene om at være tilfreds. Morten Buch Engelund, som deltog på togtet, siger:

- Tak for et dejligt Sommertogt. Vi har været rigtig glade for fleksibiliteten i valg af havne og de foreslåede aktiviteter, som skulle tilpasses vejr og vind. Vi er også glade for at have mødt alle, der var med på turen. Vi synes, at vi fungerede godt sammen på togtet, på udflugterne og til aktiviteterne. Der blev fældet en del tårer på vejen hjem ved savnet af de nye, gode venner. ■

Sommertogtet på indersiden af Sjælland på visit ved Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

DFormand for Danske Tursejlere, Leif Nielsen (th.), overrækker donationen på 20.000 kr. til Bjarne Christensen og Steen Nielsen fra DSRS Kerteminde

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Danske Tursejlere, Det Konservative Folkeparti

DANSK SØREDNINGSSELSKAB

KUNNE FEJRE SIT 20-ÅRS JUBILÆUM MED EN PÆN PENGEDONATION FRA DANSKE TURSEJLERE

OG TILDELINGEN AF DET KONSERVATIVE FOLKEPARTIS ÅRETS SAMFUNDSPRIS.

DONATIONER OG FORTJENT HÆDER TIL DANSK SØREDNINGSSELSKAB

et skortede ikke på rosende ord og rare donationer da Dansk Søredningsselskab (DSRS) i september kunne fejre sit 20 års jubilæum ved en række receptioner landet over. Danske tursejlere var til stede ved receptionen i Kerteminde, hvor formand Leif Nielsen overrakte en check på 20.000 kr., som en kontant anerkendelse af det vigtige arbejde DSRS gør for at redde liv og materiel for nødlidende sejlere på vandet.

- Årets rundt er DSRS klar til at rykke ud og assistere sejlere, der er kommet i en svær situation ved f.eks. grundstødninger, motorstop, havareret rig og lignende. Den hurtige og professionelle indsats fra DSRSs mange frivillige bidrager til sikkerheden og skaber tryghed for danske fritidssejlere. Danske Tursejlere udtrykker på vegne af vores 16.000 medlemmer en stor tak for denne indsats. Vi håber, at vi med vores donation også er med til at sikre en yderligere udbygning af DSRS samt er med til at skabe yderligere motivation for alle frivillige reddere i DSRS, udtalte formand for Danske Tursejlere, Leif Nielsen, i anledning af jubilæet.

VIGTIGE DONATIONER

Dansk Søredningsselskab er baseret 100 % på frivillige ildsjæle, der varetager de mange vigtige funktioner, når en indsats på vandet skal udføres. Desuden stiller DSRS også frivillige og materielle ressourcer til rådighed for det offentlige beredskab i nødsituationer til søs. Så hver en

doneret krone tæller, når liv og materiel er på spil på vandet.

Det er anden gang på 2 år, at Danske Tursejlere donerer penge til DSRS. I 2023 var Danske Tursejlere sammen med DSRS nomineret til Palby prisen, som uddeles på BoatShow i Fredericia til foreninger eller virksomheder, der gør en positiv forskel for sejlerne. Danske Tursejlere vandt den eftertragtede hæder samt den kontante præmie på 10.000 kr. Men Leif Nielsen valgte på vegne af Danske Tursejlere at videregive de 10.000 kr. til netop DSRS, hvor pengene ville komme til gavn for alle danske fritidssejlere.

ÅRETS SAMFUNDSPRIS

Endnu en fortjent hæder til Dansk Søred ningsselskab kom fra Det Konservative Folkeparti, som fulgte jubilæet og Dan ske Tursejleres donation til DSRS op med en tildeling af Årets Samfundspris, som en anerkendelse af deres frivillige arbejde med at øge sikkerheden til søs i de danske farvande.

Formand for Det Konservative Folkepar ti, Mona Juul, udtalte ved prisuddelingen: - Jeg har stor respekt for alle de frivillige søhelte i Dansk Søredningsselskab, der gennem redningsaktioner og forebyg gende arbejde hjælper danskere i havs nød. I 20 år har de frivillige været med til at redde liv. Det er 20 år, hvor livet

Steen Wintlev-Jensen, formand for Dansk Søredningsselskab, med den flotte hædersbevisning.

på vandet har været mere sikkert. Derfor er jeg meget glad for at kunne tildele Det Konservative Folkepartis Samfundspris til Dansk Søredningsselskab.

Steen Wintlev-Jensen, formand for Dansk Søredningsselskab, kvitterede for prisen og sagde i sin takketale: - Det er en stor anerkendelse af vores arbejde med at styrke sikkerheden til søs og sikre at alle kommer trygt hjem. Hvert år har vi omkring 1.000 redninger, hvilket afspejler, at havet er et de største idrætsarenaer, vi har. Det er en opgave, som vi som frivillige gerne påtager os. Men det er vigtigt, at politikere og myndigheder støtter op om vores arbejde ■

INGREDIENSER

• 4 kyllingebrystfilletter

• En smule hvedemel

• 2 finthakkede løg

• 4 finthakkede fed hvidløg

• 5 g hakkede soltørrede tomater i olie

• 1/5 tsk tørret rosmarin

• 1 tsk tørret timian

• 2 tsk tørret oregano

• 2 dl hønsebouillon

• 2,5 dl 18 % fløde

• En smule jævner

• 15 g koncentreret tomatpuré

• 100 g parmesan

• 2 spsk olivenolie

• 10 g smør

• Salt og peber

• 1 håndfuld frisk basilikum

• Pasta der er god til at samle sovs

SÅDAN GØR DU

1. Dup kyllingekødet tørt med køkkenrulle, skær det i 3x3 cm. stykker og vend det i en blanding af hvedemel, salt og peber, så det er godt dækket på alle sider.

2. Sæt vand over til pasta, put salt i og kog pastaen.

3. Varm en pande op med olie. Kom smør på og lad det bruse af. Steg derefter kyllingen i 2 minutter på begge sider ved middelhøj varme til kyllingekødet har fået en flot farve og stegeskorpe. Tag kyllingen fra og lad den hvile på en tallerken.

4. Kom soltørrede tomater i olie, løg og hvidløg på den sammen pande og sauter i 2-3 minutter ved middelvarme til løgene er bløde og klare. Tilsæt oregano, timian, rosmarin, hønseboullion, piskefløde, tomatpuré og et par skeer med jævner på panden og rør det godt sammen.

5. Lad saucen simre i 10 minutter og tilsæt så kyllingekødet i 5-6 minutter. Jeg mærker altid lige efter, hvornår den er der for at undgå tørt kyllingekød.

6. Rør revet parmesan og basilikumblade i saucen og smag derefter flødesaucen godt til med salt og friskkværnet peber.

SERVERING

Server kyllingen på panden i den lækre flødesauce med friskkogt pasta ved siden af – mums siger jeg bare!

– NU-SKAL-VI-RIGTIG-SMOVSE-RETTEN

KYLLING I DEN LÆKRESTE FLØDE-TOMAT-SOVS

DET BEHØVER IKKE VÆRE RAKETVIDENSKAB

TEKST OG FOTO: Nadja Abelgren Olsen

or syv år siden, da jeg mødte min mand, og han begyndte at tage mig med ud og sejle, tænkte jeg: ”kan man egentlig spise godt ombord på en båd?” Med nul viden om hvad man spiser om bord, hvordan man handler smart eller holder ting friske, kastede jeg mig ud i sejlmadseventyret.

Stille og roligt prøvede jeg mig frem. Først på vores første båd Gerda Marie uden køleskab og efterfølgende på vores anden båd Gerda Emma Marie med et lille køleskab. Ja – jeg begik en del begynderfejl med at sætte baren alt for højt og lave for komplicerede retter med for mange ingredienser, der gav for meget opvask. Og med at sætte baren alt for lavt og lave kedelig mad eller simpelthen glemme at tjekke op på, om vi nu lige havde basisingredienserne (olie, salt, jævner eller tomatpure) ombord og

så stå og mangle dem til lige den ret, jeg havde i tankerne.

Men – ligesom med sejlads - så lærer man af sine fejl, og at det hele det løser sig. Og gæt engang - jeg fandt ud af, at det faktisk ikke behøver være hverken dyrt, bøvlet eller kedeligt at spise om bord på en båd. Faktisk kan det være virkelig hyggeligt at gå og planlægge, hvad vi nu skal hygge os med på madfronten, når vi skal til søs.

Som så mange andre sejlere har jeg nogle sejlmadsfavoritter, som jeg vender tilbage til igen og igen. Nogen til den lille weekendtur, nogen til en hverdagsaften, nogen til når der er god tid, og det ikke gynger og andre til, når der ikke er god tid, og det gynger lige lovligt meget.

Her er en af mine favoritter til 2-3 personer til forskellige typer af humør og energi.

I en ny artikel-serie tager vi læseren med ned om læ og ind i hovmesterens verden. Den relativt nye sejler og dygtige madentusiast, Nadja Abelgren Olsen, deler ud af sine erfaringer fra de første år ombord på en båd - med spændende opskrifter, som måske kan give inspiration til selv de mest garvede hovmestre.

Nadja og Sune Abelgren Olsen

Hvorfor Østerlars Kirke er rund, ved man faktisk ikke, men man har mange teorier.

SVANEKE Et par døgn i

SOLEN OG DEN SÆRLIGE NATUR ER GAVMILD VED SMUKKE SVANEKE, SOM ER DEN DANSKE BY MED FLEST SOLSKINSTIMER.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Colourbox, Destination Bornholm, Flickr/ Enrico Razzetti, Andreas Lippelt, Aleksander Miler

Man kan ikke undgå at blive i godt humør, når man anduver ”solskinsbyen” Svaneke. Havnemiljøet er travlt, de gule og hvide huse med de røde tegltage står flot, spisestederne er godt besatte, og det samme kan man sige om havnen i byen. Her ligger en hel del både fra mange forskellig nationaliteter. Vel sagtens det bedste vidnesbyrd om at kystbyen på det nordøstlige hjørne af Bornholm, er en visit værd. Men havnen er også velholdt og yder god læ for alle vindretninger. Og som en ekstra bonus for de vandglade, så er der indrettet et havnebad ved indsejlingen til havnen. Her er monteret en badestige og et udspringstårn, og det er flittigt benyttet.

Det siger næsten sig selv at med det leben, der er i havnen, så er det – sammen med området ved byens torv – her man som besøgende flokkes. Godt hjulpet på vej af de mange fristelser i form af røgeri, restauranter, håndlavede karameller og andet sukkerslik, øl fra bryghuset og masser af markedskram i yderst flotte og velholdte omgivelser. Jo her er liv, handel og vandel.

BORNHOLMSK KUNST

Kunstnere har længe søgt mod solskinsøen i Østersøen. Blandt andet på grund af det særligt smukke lys, der er over

øen, og som giver især billedkunstnere stor inspiration. Også kunsthåndværkere udfolder deres kreativitet her, og Svaneke er ingen undtagelse. Glas-, keramik- og tekstilkunstnere udstiller og sælger deres værker sammen med andre kreative sjæle i butikker, atelier og gallerier. Og i Svanekegaarden afholdes der koncerter, teater og kunstudstillinger for bare at nævne lidt af de mange aktiviteter. I Postgade 21, som ligger tæt på Torvet, finder man et bredt udvalg af bornholmsk kunsthåndværk.

Også en af dansk arkitekturs store koryfæer har bidraget til kunsten på egnen. Oppe over byen står Svaneke Vandtårn, der er tegnet af Jørn Utzon i 1952. Med inspiration fra den maritime verden har tårnet fået form som en kæmpemæssig fyrbåke, som traditionelt har holdt skibe på rette kurs og fri af farlige klipper og skær. Tårnet blev fredet tilbage i 1990, men bruges ikke længere som vandtårn. Til gengæld er det meget synligt fra søsiden, og opfylder missionen som fyrbåke fortræffeligt.

Utzons vandtårn er et oplagt udflugtsmål, der ligger blot 15 minutters gang fra havnen, en tur der fører ad brostensbelagt gader til Torvet, hvor de smukt vedligeholdte historiske huse ligger som perler på en snor.

OPLEVELSER I OMEGNEN

Det er klippekysten, der dominerer egnen ved Svaneke, og som giver stedet et særligt skærgårdspræg. Utallige steder er der et flot vue ud over Østersøens østlige del, hvor bølgerne slår mod klipperne. Svaneke klynger sig til den rå klippekyst. Lige uden for byens sydlige udkant tårner Svaneke Fyr sig op tæt omsluttet af store gamle træer. Også her er der en fantastisk udsigt over klipperne mod horisonten. Fyret slukkedes i 2011 og kan i dag lejes som feriebolig. For foden af fyret finder man en lille ”lagune” i Hullehavn med badested med badebroer, en udspringsvippe og en lille sandstrand. Det lyder paradisisk, og måske netop derfor har strandbaren på stedet fået navnet ”Sydøst for Paradis”. Her kan man indtage morgenmad, sandwich, tapas, is, øl, vand og drinks.

Mod byens vestlige udkant står Svaneke Stubmølle, som er Danmarks ældst bevarede stubmølle. Den er antagelig fra 1629 og næsten intakt. Og endnu en gammel sag byder sig til: nemlig Brændegårdshaven, som er Danmarks ældste legeland. Den var oprindelig en stor bondegård med Bornholms smukkeste have, som blev åbnet for publikum i 1933. Her er bl.a. et 6000 kvm. stort opvarmet vandland, en stor dyrepark, legeland og en smuk have. Et hit for børn og barnlige sjæle.

En kort cykeltur fra Svaneke Havn bringer én til naturområdet Paradisbakkerne, hvor man kan vælge mellem flere afmærkede vandreruter på mellem 3, 6 og 6,5 km i det smukke område. Her kan man se Rokkestenen - Bornholms største vandreblok på sin vej. Eller Gamleborg - et jernalder tilflugtssted i krigstid.

RUNDKIRKEN I ØSTERLARS

Den offentlige transport på Bornholm er fint udbygget mellem de mange byer. Og seværdighederne er tænkt fint ind i busruterne. Uden for byerne behøver man ikke finde et stoppested. Man rækker bare armen ud, når bussen kommer, så stopper den. Fra Svaneke er der f.eks. direkte bus til Østerlars og en af øens største attraktioner, Rundkirken. Østerlars Kirke er opført i 1100-tallet og er undervejs blevet restaureret, fået tilbygninger og ændret. Hvorfor den er rund, ved man faktisk ikke. Men teorier er der en del af. Måske er den inspireret af Gravkirken i Jerusalem? Måske er det Tempelridderne, der har opført den? Eller et forsvarsværk? Eller måske et observatorium. Uanset, hvad man hælder til, så er kirken smuk udefra og betagende, når man kommer ind i kirkerummet.

Et par dage går hurtigt, når man er i godt selskab. Og det er man i særdeleshed her i Svaneke, hvor et par dage sagtens kan gå hen og blive til flere. ■

Det idylliske bymiljø trækker mange gæster til

Danmarks bedst bevarede stubmølle står i Svaneke. Den er antagelig fra 1629.

Svanekes smukke røde kirke.

Havnen i ”solskinsbyen” Svaneke er velbesøgt.

BÅDUDSTILLINGER FRA KØBENHAVN TIL FREDERICIA

EFTER NOGLE TRAVLE OG SPÆNDENDE DAGE PÅ COPENHAGEN BOAT SHOW I AUGUST, SER VI NU FREM MOD DET STORE INDENDØRS BOAT SHOW I FREDERICIA TIL FEBRUAR 2025.

Danske Tursejlere var igen i år på plads i Tempo Bådsalgs store hal på havnen i Ishøj til årets

Copenhagen Boat Show. Messen er Danmarks største flydende bådmesse, og det skortede da heller ikke på lækre både, der fik sat godt gang i de store sejlerdrømme. 10.378 besøgende blev det til over de fire begivenhedsrige dage. Der var masser af spændende indslag på programmet, og stor netværksaktivitet blandt bådbranchen.

MANGE

MEDLEMMER FORBI

På Danske Tursejleres stand fik vi hilst på rigtig mange medlemmer – både dem, der har været med i årevis og dem, der for nylig var blevet en del af vores sejlerfællesskab. Men det var ikke kun sekretariatets udsendte repræsentanter, der var at finde på vores stand. Vi havde nemlig slået pjalterne sammen med forfatter og eventyrer, Thomas Veber, der var klar med inspirerende sejlerhistorier, en sjov konkurrence og salg af hans spændende oplevelsesbøger.

Som altid er Danske Tursejleres messestand velbesøgt. Vi håber også, at du vil kigge forbi Maritime Dage i Fredericia i 2025 til en snak om sejlerlivet, forsikring og de mange oplevelser, der er på vandet.

DU ER INVITERET TIL FREDERICIA I 2025

Hvor Copenhagen Boat Show løber af stablen én gang årligt, er det kun hvert andet år, at Messe C i Fredericia lægger rum til Nordens største indendørs bådmesse. I februar 2025 går det løs igen, men i en lidt anden udformning, idet man vil have mere fokus på de mindre og mellemstore både, som typisk er trailerbare - samt den store underskov af RIB-både, fiskeri, kajak, SUP-boards etc. Og som sædvanlig også på udstyr, den nyeste teknologi, workshops, viden, foredrag, oplevelser og demonstrationer.

Der skal nu nok blive masser at se på og opleve på Maritime Dage, som er navnet

udstillingen nu lanceres under. For Danske Tursejlere er udstillingen i Fredericia én af de helt store begivenheder. Det er her, vi for alvor kan mærke pulsen på sejlerbranchen, hvor vi får lanceret en masse nye aktiviteter, og hvor vi får hilst på flest medlemmer, der kommer fra hele landet.

Vi ser frem til en messe med masser af aktiviteter på vores stand og på scenen, og vi håber at møde så mange af vores medlemmer som overhovedet muligt – så du er hermed inviteret!

Du kan læse mere om Maritime Dage i Fredericia på www.maritimedage.dk ■

Julegaveideer!

495,(prispresset)

Pris:

7OC oppustelig redningsveste

Fås i rød, sort eller grå. Automatisk oppustelig redningsvest med en suveræn pasform.

Størrelse: 30-110 kg.

Sort art.nr 8013-42

Rød art.nr 8013-43

Grå art.nr 8013-44

Pris:

585,(prispresset)

Stelton Olielampe i rustfrit stål Højde: 18,5 cm

Bredde: 8,5 cm art.nr 6914-20

Pris:

Pris: 1.342,(1.395,-)

Pris:

695,(prispresset)

Baltic Legend 165N grå

Automatisk oppustelig redningsvest med en suveræn pasform.

Størrelse: 40-120 kg. art.nr 8014-40

Sengetøjssæt af mikrofiber

Mikrofiberplader forbliver tørre, fordi de ikke absorberer fugt, i modsætning til bomuldslagner. De tørrer hurtigt og tager lidt plads. art.nr 6981-977

Pris: 100,(175,-)

LED-TV, LTC 22 tomme

Mål: Diam. 125 mm Højde 151 mm

2.900,(3.395,-)

6.895,(prispresset) Pris:

Pris: 993,(1.495,-)

1.110,(1.600,-)

Full HD-TV til 12 og 230 volt. Specielt passet til bådeliv. Kortslutning- og fugtbeskyttet. art.nr 5630-22

Bærbar VHF

Cobra HH350

En letvægtsmodel som flyder samt er vandtæt. VHF med stort tydligt display. art.nr 5631-350

Victron Blue Smart IP65 15A

Batterilader med indbygget

Bluetooth. Kan lade op helt urladdade batterier ved at tvinga i dem låg strøm. art.nr 5499-115

Køleskab i rustfri design

Skødespil Andersen 28 ST FS Self-Tailing er en konstruktion som låser linen i spillet og gør at begge hænder kan benyttes på håndtaget. art.nr 4333-928

36 l. art.nr 4793-400

Pris: 2.900:- (vejl.pris 3.395,-)

59 l. art.nr 4793-650

Marina køleskab, fås i størrelse 36, 44, og 59 liter. Dørene kan justeres til både højre- eller venstrehængt.

Pris: 3.482,- (vejl.pris 4.075,-)

44 l. art.nr 4793-500 Pris: 3.191,- (vejl.pris 3.735,-)

Bestil på: www.hjertmans.dk order@hjertmans.se • tlf. +46 60 64 17 00

Vitagerforbeholdforudsolgtevarer.

Pris fra: 1.085,(1.355,-) Pris:

Foldbart panel

Mål udfoldet: 1610×325×20mm art.nr 5515-51

Sunwind solpanel 50W

Vægt: 13,5 kg. art.nr 5492-105

2.577,(4.760,-) Pris:

Lilead lithiumbatteri LiFePO4 105 Ah

Er et forbrugsbatteri. Mål: 329×172×220 mm.

Scan QR-koden og blive registreret direkte og køb til medlemspriser.

Kig ind på vores stand og få en snak om, hvad der rører sig i dit sejlerliv, opfordrer Danske Tursejlere bådudstillingens gæster til.

MØD DANSKE TURSEJLERE

PÅ MARITIME DAGE

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Danske Tursejlere

Boat Show 2025 bliver til Maritime Dage, og dermed har man også fra arrangørernes side markeret, at årets største indendørs bådmesse byder på nogle forandringer i forhold til tidligere. Man har lyttet til dele af bådbranchen, der vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at udstille de større og dyrere både på en indendørs udstilling. I stedet vil fokus være rettet mod de mindre og mellemstore både, som typisk er trailerbare - samt den store underskov af RIB-både, fiskeri, kajak, SUP-boards osv.

LAVERE PRIS

Der bliver altså rig mulighed for at se mange nye, flotte både næste år, om end i en mindre skala end før. Men ellers vil de

mange trofaste gæster af bådudstillingen kunne gå på vanlig opdagelse i et væld af udstyr, den nyeste teknologi inden for sejlerverdenen, workshops, viden, foredrag, oplevelser og interessante demonstrationer.

- Med en samling af messeområdet i to haller, seks messedage i stedet for syv og en lavere pris for både udstillere og besøgende, bliver Maritime Dage en mere tilgængelig og mangfoldig messe for publikum, lyder det fra arrangørerne.

DANSKE TURSEJLERE PÅ SCENEN

Maritime Dage sætter også alle sejl, når det gælder om at give sine gæster gode oplevelser med hjem. Det gør man ved at etablere flere scener og et endnu større ud-

valg af sceneoplæg, hvilket glæder Danske Tursejlere, som har planlagt et spændende foredragsprogram.

- Vi har planlagt tre mini-foredrag på Maritime Dage, som vil kunne inspirere til nye, spændende oplevelser på vandet. Det er foredrag, der på en både humoristisk og seriøs facon giver ny viden, og som også appellerer til nye eventyr for sejlerfamilierne. Vi tror, foredragene bliver et tilløbsstykke, siger Sune Abelgren Olsen, der er sekretariatschef i Danske Tursejlere.

KIG IND HOS DANSKE TURSEJLERE

Som altid er der kaffe på kanden og dækket op til en god snak med gamle-, nye- og måske kommende medlemmer på Danske Tursejleres stand. Og mon ikke også, der er et godt forsikringstilbud til bådejerne? Sejlerbørnene vil der blive taget rigtig godt imod med spændende konkurrencer og en særlig overraskelse af de rigtig gode.

Mads ”Blærerøv” Christensens underholdende foredrag om sejlerlivet var et tilløbsstykke på bådmessen i 2023. Også til næste år har Danske Tursejlere arrangeret spændende foredrag med en række gode foredragsholdere.

FOREDRAG, DER INSPIRERER

OG MOTIVERER

Bliv fortrolig med den Svenske Skærgård Den svenske skærgård rummer mange fantastiske eventyr. Men er det ikke farligt at navigere rundt blandt skjulte skær, som lurer lige under overfladen? Nej, siger Danske Tursejlere, som går på scenen for at aflive nogle af de mange myter, som afholder særligt nye sejlere fra at tage på besøg hos vores naboer.

Ankerliv: Sådan får du flere oplevelser med din båd i en travl hverdag

Den kendte forfatter og foredragsholder Thomas Veber har en mission. Han vil inspirere flere sejlere til at opsøge de mange mikroeventyr i hverdagen, som venter lige udenfor havnen.

DYGTIGGØR DIG MED DANSKE

I dette foredrag giver han, i samarbejde med Danske Tursejlere, tips og tricks til ankringens kunst.

Børn ombord – tips og tricks til sejlads med små gaster Kan man overhovedet sejle med små

TURSEJLERE

børn ombord, uden at skulle få røde pletter af stress på dag 1 ombord? Sagtens! Det handler om god forberedelse med fokus på sikkerheden - og ikke mindst på underholdningen. Det bliver du klogere på med dette foredrag af Danske Tursejlere. ■

TAG KANALSKIPPERBEVIS OG SRC/VHF-CERTIFIKAT

Ivinteren/foråret 2025 har du atter mulighed for at deltage i de populære kurser med Danske Tursejlere. Her kan du dygtiggøre dig yderligere, inden den nye sæson banker på døren.

KURSUS I DIN KLUB?

Er din klub interesseret i at lægge lokaler til et af Danske Tursejleres kurser og give jeres klub-program lidt ekstra kolorit? Så tøv ikke med at kontakte sekretariatet på info@dansketursejlere.dk. Som en service til vores medlemsklubber arrangerer sekretariatet det hele og finansierer desuden underviseren.

KURSUS I VHF SRC-CERTIFIKAT

At benytte en maritim VHF-radio med DSC kræver, at man har bestået Søfartsstyrelsens SRC-prøve. Dette kursus er forberedelsen til denne prøve. Kurset dækker hele pensum til SRC-prøven, og der afsluttes med en prøve.

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage i dette kursus, men det er meget vigtigt at du forbereder dig inden kurset ved at læse materialet, som du får tilsendt efter tilmelding. Tilmeld dig derfor i god tid.

Normalpris: 1.595,-

Medlemspris: 1.275,-

Varighed: 2 dage

KURSUS I KANALSKIPPERBEVIS (CEVNI)

Formålet med dette kursus er at gøre deltagerne fortrolige med reglerne for sejlads på de indre europæiske vandveje, og indlære disse regler med henblik på aflæggelse af teoretisk prøve, som også er inkluderet i kurset.

For at deltage i dette kursus skal deltagerne som minimum have duelighedsbevis.

Normalpris: 945 ,-

Medlemspris: 750,-

Varighed: 1 dag

Kursusdatoer VHF/SRC-certificat

25-26. januar Kolding Sejlklub 1-2. februar Nyborg Sejlforening 8-9. februar Havnsø Sejlklub 15-16. marts Rungsted Sejlklub

Kursusdatoer Kanalskipper-bevis

16. februar Rungsted Sejlklub

08. marts Nyborg Sejlforening

09. marts Havnsø Sejlklub

22. marts Assens Tursejlere

23. marts Sejl og Motorbådsklubben Grønsund

Den 21. til 23. februar og 28. februar til 2. marts 2025 hos MESSE C Fredericia.

MARITIME DAGE samler sejlerbranchen over to weekender med fokus på udstyr, både, services og fællesskaber. Messen tilbyder handel, ny viden og inspiration til sejler-drømme. Besøgende kan udforske maritime aktiviteter, workshops og foredrag om sejlads og livet på vandet.

TIL SEJLERNE

LIGE NU ER DET TID TIL AT FÅ NY VIDEN OG INSPIRATION TIL DEN NYE SEJLERSÆSON.

rerer og ruster dig til nye eventyr. Vi glæ-

Følg med på vores hjemmeside og sociale medier, hvor du får alle praktiske informationer om arrangementerne og om, hvordan du tilmelder dig.

SKÆRGÅRDS-WORKSHOP

Den smukke natur i den svenske skærgård er stærkt vanedannende! Men ikke alle sejlere – nyere som erfarne – har endnu sat kursen mod de svenske kyster. Måske indgyder tanken om at krydse et større farvand eller zigzag-sejlads mellem ”farlige” skær til en hvis tilbageholdenhed. Men har man først prøvet det, vil man ofte vende tilbage til skærgården. På workshoppen om skærgårdssejlads vil Thomas Veber tage interesserede i hånden og gennemgå de klassiske emner, som knytter sig til skærgårdssejlads herunder fortøjning ved klipper, navigation mellem skær og meget andet.

Dato og sted:

• Fjellebroen 27. november 2024 kl. 19:00

• Aalborg Sejlklub 3. december 2024 kl. 19:00

HEIDI MANØE – FOREDRAG: SEJLADS MED NYBEGYNDERE

Oplev en aften med Heidi Manøe, forfatteren bag "Kaptajn," der deler praktiske tips og inspirerende historier om at være skipper og sejle med nybegyndere. Hun fortæller om, hvordan du skaber en sjov og lærerig sejloplevelse for din familie og dine venner. Lær, hvordan du motiverer og uddanner dem til at blive gode sejlere i de danske farvande. Heidi har selv en sejlbåd i Danmark og har været på langfart med adskillige skiftende gæstebesætninger uden sejlerfaring. Grib chancen for at forbedre dine skipper-færdigheder og skabe uforglemmelige øjeblikke på vandet.

Egå Sejlklub, d. 14. oktober 2024 kl. 19:00 Juelsminde Sejlklub, d. 30. januar 2025 kl. 19:00

Vi gentager succesen fra sidste år med foredraget ’Ankerliv’ af Thomas Veber. Thomas har efterhånden etableret sig som lidt af en eventyrekspert på havet, og hans foredrag er både underholdende og lærerige. Ved dette foredrag deler han rundhåndet ud af gode ankertips, så du kan nyde en oplevelse for svaj langs vores smukke kyster. Du lærer bl.a. hvordan du vælger det rette anker, finder den ideelle ankerplads og får ankret til at sidde

Kerteminde Sejlklub d. 5. november 2024 kl. 19:00

Sydkystens sejlklub d. 11. november 2024 kl. 19:00

Frederiksværk Sejlklub, d. 20. november 2024 kl. 19:00

Kolding Sejlklub, d. 21. november 2024 kl. 19:00

Næstved Sejlklub, d. 24. november 2024 kl. 14:00

Som noget helt nyt præsenterer Danske Tursejlere et online live event, hvor du kan sidde i ro og mag i sofaen derhjemme og se med, når vores sekretariatschef, Sune Abelgren Olsen, slår sig løs på skærmen i godt selskab med Thomas Veber.

OPLEV MAGIEN VED VINTERSEJLADS OG FÅ FLERE OPLEVELSER MED DIN BÅD ÅRET RUNDT

Denne gang skal det handle om at nyde stilheden og skønheden på vandet, selv når det er koldt udenfor. Sune og Thomas Veber deler ud af deres bedste tips til at sejle om vinteren – fra sikkerhed og påklædning til de hemmelige tricks, der gør turen varm og behagelig. Punktér myterne og få en helt ny sejloplevelse. Tilmeld dig det gratis event på Danske Tursejleres hjemmeside.

D. 10. december 2024 kl. 20:00 - online

Thomas Lund (tv.) og kollegerne Fie og Mathias vejleder og hjælper hellere sejlerne om den gældende lovgivning, end de hiver bødeblokken frem. Men det hænder, at de må notere en lovovertræder i bogen, og så koster det.

POLITIET ER SYNLIGE TIL SØS

SOL, SOMMER, KOLDE ØL-BAJERE, HAVNEFEST OG MANGE FRITIDSSEJLERE ER EN GOD COCKTAIL, SOM POLITIETS SEJLENDE ENHEDER HOLDER ØJE MED.

Sådan var det også den 2. – 3. august, hvor Tursejlerens udsendte mødte Fyns Politis sejlende enhed til havnefest i Kerteminde. Thomas Lund fra Fyns Politi var ansvarlig for indsatsen og kunne melde om mange kontroller, men heldigvis var anbefalinger og orienteringer i overtal fremfor egentlige sigtelser.

- Vores mål er ikke at sigte sejlerne. Vi vil hellere vejlede og hjælpe sejlerne om lovgivning og regelfortolkning end at uddele bøder. Men derefter kan det blive nødvendigt at tage ”bødeblokken” frem, når vores henvendelser ikke tages alvorligt, siger Henrik Strauss, der er daglig leder af den sejlende enhed ved Fyns Politi

SERIØS OG PROFESSIONEL INFORMATION

Gennem de seneste år har stort set alle politikredse anskaffet egne fartøjer og uddannet deres personale til at kunne udføre kontroller til søs på en seriøs, professional og informativ måde. Danske

TEKST OG FOTO: Leif Nielsen

Palle Søby fra Danske Tursejlere må tage en alkoholtest til ære for fotografen. Han klarede selvfølgelig frisag.

Tursejleres formand Leif Nielsen, som var med på dagens kontrol, er meget positiv overfor de nye initiativer. Han mener, at den øgede indsats fra alle politikredsene er med til at højne sikkerheden og trygheden for os alle, uanset om vi er badende, roer, sejler i kajak, dykker eller er fritidssejler i sejlbåd eller i motorbåd.

FOKUS PÅ FLERE OMRÅDER

Thomas Lund fortæller, at politiet bl.a. har fokus på nedenstående ved søkontrollerne.

REDNINGSVESTE

Husk at du skal have CE godkendte redningsveste til alle ombord i de rigtige størrelser.

KOMPETENCEBEVISER

Husk at du skal kunne dokumentere, at du har de krævede kompetencebeviser til det fartøj du sejler.

Dokumentationen kan være på papir eller digitalt via Søfartsstyrelsens app.

FORSIKRINGSDOKUMENTER

Er din båd omfattet af kravet om kompetencebevis (speedbådsbevis eller vandscooterbevis) skal du kunne dokumentere, at du har tegnet den lovpligtige ansvarsforsikring for dit fartøj. Dokumentation kan være på papir eller være digitalt.

ALKOHOL OG RUSMIDLER

For fartøjer, hvortil der kræves et kompetencebevis, er alkoholgrænsen 0,5 promille. Altså ligesom ved kørsel med automobil. For sejlads med fartøjer, der ikke kræver et kompetencebevis, gælder, at du skal kunne føre dit fartøj på betryggende vis. Denne regel opfattes af nogle som værende ikke eksisterende, men i værste fald kan denne regel være mere skarp end den regel, der gælder for fartøjer med 0,5 promillegrænsen.

Hvis du for eksempel sejler i en sejlbåd, hvortil der ikke kræves et kompetencebevis, og du bliver part i et uheld og din pro-

mille er f.eks. 0,3, vil der blive fokuseret på, om du nu også var i stand til at føre dit fartøj på betryggende vis. At bevise din uskyld kan blive noget vanskelig.

HASTIGHED

I de fleste politikredse er der særlige regler for sejlads og hastighed inden for 300 meter af kysten. I nogle politikredse er sejlads overordnet set forbudt langs kysten inden for 300 meter. I de fleste politikredse er der en hastighedsbegrænsning på fem knob inden for 300 meter af kysten. ■

Er du i tvivl om, hvilken politikreds du sejler i, kan du orientere sig på dette interaktive kort på politiets hjemmeside: www.politi.dk/politikredse > SE POLITIKREDSENE HER

IKKE ALLE SØKONTROLLER ER SYNLIGE

UDFØRER OGSÅ KONTROLLER I CIVILT, NÅR SITUATIONEN

Et eksempel herpå var en situation i juli måned ved Kerteminde Nordstrand, hvor Fyns Politi i civil påklædning mødte en vandscootersejler.

Thomas Lund husker: - Der blev indgivet en anmeldelse for utryghedsskabende sejlads med en vandscooter tæt på badegæsterne indenfor 300 meters zonen. Vi sendte en patrulje afsted, men da sejladsen var afsluttet, valgte patruljen at vejlede føreren af vandscooteren om de gældende regler.

NØDVENDIGGØR DET.

Dagen efter var den så gal igen med en ny anmeldelse af den samme vandscooter. Vi tog derfor afsted i civilt tøj og civil bil og foretog fotodokumentation af hændelsen. Da vi modtog føreren af vandscooteren ved slæbestedet, kunne vi konstatere følgende forhold: sejlads indenfor 300 meters grænsen, manglende vandscooterbevis og muligvis problemer med den lovpligtige forsikring.

Alt i alt et bødeforlæg på den forkerte side af 10.000 kr., fortæller Thomas Lund. ■

Der er mange værdier på spil, hvis fortøjningerne svigter i det ekstreme vejr. Men med gode forberedelser kan man afværge de værste hændelser.

GOD FORBEREDELSE VED EKSTREMT VEJR

HAVNEMESTER KENNETH HØJLUND JENSEN FRA KØGE GIVER GODE RÅD TIL, HVORDAN DU SIKRER

DIN OG ANDRES BÅDE SAMT HAVNENS ANLÆG

BEDST MULIGT, HVIS UVEJRET RAMMER DIN HAVN.

TEKST: Merete Ettrup, FLID – Foreningen af Lystbådehavne i Danmark

FOTO: Lars Mølgaard, Søassurancen Danmark

Sidste år bød efteråret og vinteren på flere tilfælde af ekstremt vejr end normalt. Der var havne, der oplevede vejr, der både tangerede kategorierne 20-, 50- og 100års hændelser. Det blev en dyr affære for både havne og mange bådejere. Desværre tyder eksperternes forudsigelser om klimaforandringer på, at disse vejrfænomener vil optræde stadig hyppigere. Det kan vi som bådejere og havne ikke ændre på, men vi kan gøre noget for at formindske skaderne mest muligt.

En af de havne, der i oktober sidste år blev ramt af stormfloden, er Køge Marina. Havnen fik skader for over 1 million kroner, men det beløb ville ifølge havnemester Kenneth Højlund Jensen have været meget højere, hvis ikke havnens medarbejdere og bådejerne havde taget alle de forholdsregler, de kunne.

BÅDEJERNES INDSATS ER VIGTIG

Bådejernes indsats i forberedelserne havde stor betydning for, at det trods alt ikke gik værre i Køge Marina, end det gjorde. Kenneth Højlund Jensen var ude med information til bådejerne med det samme, varslet kom. De fleste bådejere er gode til at forberede sig på ekstremvejret. Men tilbagemeldinger fra flere havne vidner om, at der også er bådejere, der ikke sikrer deres både og forbereder fortøjningerne til højvande. Det kan ikke bare betyde skader på deres egen båd, men forårsager desværre også skader på havnens anlæg og broer, samt havnens andre både, hvis fortøjningerne springer. ■

> LYT TIL HAVNEMESTERENS GODE RÅD

Havnemester Kenneth Højlund Jensen deler følgende gode råd og erfaringer:

1. Følg med på DMI, eller hvilken kanal du nu bruger til at følge vejrmeldingerne på.

2. Lyt til advarsler og anvisninger fra havnen eller andre myndigheder.

3. Når vandstanden stiger, skal du slægge fortøjningerne, så de kan følge med op og ned. Vær sikker på at fortøjningerne er stærke og ordentlige, så de kan holde til presset.

4. Sørg for at fendre båden godt af. Både for at beskytte den mod andre løsrevne både, og hvis din båd skulle rive sig løs.

5. Sluk for strømmen, så du undgår kortslutning.

6. Flyt eventuelt båden til et mere sikkert sted i havnen, hvis det er muligt. Snak med havnen om hvor, du eventuelt kan ligge.

7. Vurder sammen med havnen om det er bedst at tage båden på land.

8. Sørg for at surre sejl, kalecher og andre løse genstande godt fast.

9. Det er en god ide at lave dobbelt fortøjning ind til broen, som kan være en ekstra sikring. Med en ekstra fortøjning har båden stadig en snor i land, hvis de andre fortøjninger springer.

10. Husk også at følge med på fortøjningerne, når vandstanden falder igen.

Ovenstående råd gælder de både, der ligger i vandet. Tjek også båden, hvis den står på land. Sørg for at spænde alle fald ind, og at sejl og alle løsdele er pakket væk eller surret godt fast. Her gælder det også om at slukke for strømmen.

EKSTREMT VEJR KAN GIVE BÅDEJERE EN SLEM OVERRASKELSE

IKKE MINDST FORSIKRINGSMÆSSIGT KAN KRAFTIG STORM OG HØJVANDE GIVE BÅDEJERNE EN FORSKRÆK-

KELSE, HVIS DER OPSTÅR SKADER – F.EKS. PÅ BÅDEN ELLER HAVNENS FACILITETER.

TEKST: Leif Nielsen

Klimaforandringerne presser sig på, ikke kun med kraftig storm og højvande, men også voldsomme regnskyl er med til skabe en forandring, vi hidtil ikke har været vandt til i de indre danske farvande.

Samtidig er der flere og flere bådejere, der lader deres fritidsbåd ligge i vandet hele året. Men det kræver en ekstra indsats fra bådejerne, såfremt man vil sikre sig de bedste betingelser, hvis der opstår en ekstrem vejrsituation med skader på båden som resultat.

De fleste bådforsikringsselskaber har beskrevet i forsikringsbetingelserne, hvordan man skal forholde sig i tilfælde af ekstraordinære vejrforhold. Nemlig ekstra- og regelmæssigt tilsyn med båden. Har du fortøjet din båd med forsvarlige fortøjninger, da du forlod den under gode vejrforhold, er der måske alligevel en god grund til lige at tilse båden, hvis metrologerne varsler stærk vind. Vi har gengivet de mest elementære situationer i faktaboksen på side (?), men du skal alligevel være opmærksom i andre situationer.

UDFORDRING MED FORTØJNINGSBØJE

Vi ser også situationer, hvor der ikke er faste fortøjningspæle, men hvor man fastgør båden til en fortøjningsbøje i havnen og bakker ind med hækken mod kajen/broen. Er der faste fortøjningspæle, og man har sin fortøjning tottet op, har man garderet sig bedst muligt. Skulle pælen knække, er der som oftest et erstatningskrav mod havnen for manglende vedligehold af pælene.

Båden kan flytte sig op til 1 – 2 meter i denne situation.

Ved en fortøjningsbøje er det noget anderledes. Hvis man ligger trygt og godt ved en normal vejrsituation, og der derefter opstår et kraftigt vindpres mod stævnen, vil dette vindpres kunne skubbe båden baglæns, idet fortøjningsbøje går under vand, og den totale ”kædelængde” bliver kortere. Det betyder, at bådens hæk vil kunne ramme kajen med diverse skader til følge.

HOLD OPSYN MED BÅDEN

En sådan situation oplevede vi i vinteren 2023/24 i en østjysk havn. Båden fik beskadiget hækken, og reparationerne løb op i ca. 160.000 kr. Umiddelbart skulle man tro, at kaskoforsikringen dækker sådanne skader, men der står i forsikringsbetingelserne, at båden skal være løbende under opsyn, og at man skal fortøje forsvarligt.

Forsikringsselskabet afviste skaden og forsikringstager ankede sagen efter Danske Tursejleres anbefaling til ankenævnet for forsikring.

Ankenævnet konkluderede, at forsikringstager ikke havde udført behørigt tilsyn i situationen, hvor de danske vejrtjenester havde meldt om ekstrem stærk storm, og gav dermed forsikringsselskabet ret i, at man havde afvist skaden.

Det positive i denne historie er, at såfremt båden havde forårsaget skade på broen, ville ansvarsforsikringen have dækket disse, da det er et resultat af en culpøs handling (culpøs handling = ikke et hændeligt uheld). ■

TURSEJLERSHOPPEN

JULEGAVEIDEER TIL SEJLEREN

ER DU TYPEN, DER FORETRÆKKER AT KOMME I GANG I GOD TID MED JULEGAVERNE I STEDET FOR AT LADE STRESSEN HOBE SIG OP SOM EN UFORUDSIGELIG BØLGE I ELLEVTE TIME? SÅ SÆT SEJLET OG NAVIGER FORBI TURSEJLERSHOPPEN MED DET SAMME! HER FINDER DU ET SPÆNDENDE UDVALG AF GAVER TIL SEJLENTUSIASTEN TIL YDERST RIMELIGE PRISER.

LÆKKER JAKKE MED DT LOGO TIL SPOTPRIS

Få en lækker vind- og vandtæt Musto-jakke i rød eller navyblå med Danske Tursejleres logo.

Og få en gratis Musto-kasket samt en Musto-halsedisse og nøglering med ovenikøbet.

Alt dette for blot: Kr. 1.119 Skal bestilles via Havhøkeren. Læs mere på: dansketursejlere. dk/medlemsrabatter

HURTIGTTØRRENDE

HÅNDKLÆDE

Undgå våde håndklæder ombord med dette smarte letvægts-håndklæde, der er tørrer hurtigt efter badeturen.

Kr. 115,-

TERMOKRUS

Hvis der er noget, der kan gøre skipper olm, så er det kold kaffe. Undgå nødsituation med dette smarte termokrus med DT-logo.

Kr. 85,-

STRIKHUE MED PANDELAMPE

Praktisk og varm hue med DTlogo og smart lygte, der oplades via USB. Perfekt til at oplyse de mange mørke kroge på båden.

Kr. 155

BØRNEPAKKEN

Har du børn med ombord, så er børnepakken garant for god underholdning. Der er opgaver, gåder og ting som skal males i bogen, samt et kortspil til en regnvejrsdag. Der er også en krabbestang til at fange de største krabber i havnen, samt en badebold.

Kr. 75

BØGER

I shoppen finder du også et spændende udvalg af bøger med praktisk viden og rejsebeskrivelser m.m. Bliv klogere og lad dig inspirere med:

• Ankerliv – af Thomas Veber

• Kaptajn – af Heidi Manøe

• Skibet er ladet med eventyr – af Malene Wilken

• Undervandsjagt – af Morten Villadsen

• Strøm ombord

• Dieselmotor Håndbog

• Kogebog for Tursejlere

• Sejltrim for tursejlere

• Håndbog i bådvedligeholdelse

• VHF Guide

Du finder meget mere på shoppen: www.dansketursejler.dk

em-trak’s nye Nexus X100 VHF DSC klasse D med 5w AIS transponder kræver kun en antenne og har en række nye innovative funktioner. Med Connect Nexus app’en gør du din telefon til et trådløst håndsæt! MOB funktion plus meget mere! Scan QR kode for ydeligere information

Husk at besøge din lokale marine butik!!

VINTERSEJLADS

: HVORDAN FORBEREDER DU DIG

OG FORLÆNGER SÆSONEN?

I DENNE ARTIKEL KAN DU BLIVE

KLÆDT PÅ TIL AT KOMME I GANG

MED VINTERSEJLADS, SÅ DU KAN

FORLÆNGE SÆSONEN OG VÆRE

ENDNU MERE PÅ HAVET.

TEKST: Cille Rosentoft

FOTO: Sune Abelgren Olsen, Frank Flemming Pedersen

Hvis du har det ligesom de fleste andre sejlere, så er du sikkert sjældent klar til at afslutte sejlsæsonen. Foråret og sejlture på havet kan føles meget langt væk. Men hvad hvis du ikke behøver at sætte sejlerlivet på pause, men derimod kan forlænge sæsonen og sejle om vinteren også?

FROSTSIKRING AF VANDSYSTEMER

Som en del af forberedelsen, skal du sikre dine vandsystemer, så de ikke fryser til og går i stykker. Det gør du ved at tømme alt vandet fra tankene og tilsætte frostvæske, der er beregnet til drikkevand. Derefter kører du vand igennem systemet, så væsken fordeler sig i alle hjørner og slanger. Sørg derefter for at have en stor dunk med vand med dig, når du sejler, så du har drikkevand ombord. Har du en septiktank til toilettet ombord, kan du også konservere den med frostvæske.

FROSTSIKRING AF MOTOR

Når du vælger at lade din båd blive i vandet om vinteren for at kunne sejle ture i den, skal din motor ikke frostsikres. Du skal derimod sørge for, at der er varme omkring den, så temperaturen aldrig kommer under frysepunktet. Det kan du sikre enten ved at montere en frostvagt, som du sætter tæt ved din motor, eller ved at sørge for at varmen på båden konstant er over frysepunktet, og at der er fri adgang til motorrummet, så varmen breder sig derind også.

HVORDAN SKAL DU HOLDE VARMEN OMBORD?

Der findes to forskellige steder, du kan sætte ind i forhold til at holde varmen ombord. Det ene handler om båden, og om hvordan du kan opvarme den, og sørge for at temperaturen er behagelig uanset om det fryser udenfor. Det andet

handler om din påklædning, og hvordan du kan holde varmen ved at tage det rigtige tøj og flere lag på.

OPVARMNING AF BÅDEN

Der findes forskellige måder at opvarme din båd. Mange har et dieselfyr ombord, som kan sørge for at båden holdes varm - også når det er koldt udenfor. Det er en nem og effektiv løsning, men kan være en anelse dyr i anskaffelse, hvis ikke du har udstyret i forvejen.

En væsentlig billigere løsning kan være en såkaldt ”Trawler lampe”, som er en ret effektiv olielampe, der afgiver helt op til 700 watt i varme – det er ret meget! Med den kan du effektivt opvarme salonen nogle grader, hvilket især kan være rart i foråret/efterår. Når kulden for alvor sætter ind, er trawler lampen dog ikke nok.

Hvis ikke du vil opvarme med et dieselfyr eller trawler lampe, kan du bruge en elektrisk varmeblæser eller en radiator ombord. Det kræver dog adgang til strøm og kan derfor kun fungere, når du ligger i havn. Du skal være forberedt på, at du skal bruge meget strøm for at have varmeblæser eller radiator kørende.

Udover fyr, varmeblæser og radiator skal

du også sørge for at have ekstra tæpper ombord, så du kan skabe varme omkring dig, hvis der bliver behov. Luk lugerne når du opholder dig om læ (og ikke sejler) og sørg for at holde på varmen.

DIN PÅKLÆDNING

Når du sejler om vinteren, er det meget vigtigt, at du forholder dig til din påklædning. Det anbefales at du bruger mange lag, så du kan tilpasse din påklædning til kulden. Det er vigtigt at du vælger tøj, der er svedtransporterende, så du ikke bliver våd og klam.

Første lag: Her kan du bruge et sæt tætsiddende skiundertøj som det inderste lag.

Andet lag: Tag et sæt fleecetøj eller lignende på som mellemlag.

Tredje lag: Her kan du bruge dit sejlertøj eller en vind- og vandtæt heldragt. Tænk gerne i, at der skal være reflekser eller synlige farver på det yderste lag. Så kan du tydeligt ses, hvis du falder overbord.

Hue og vanter: Vælg en hue, der dækker godt og eventuelt har fleece eller uld inderst og et vindtæt lag yderst. Du skal have vanter, der både er vind- og vandtætte. Du kan have to par på, så du har uld inderst og et kraftigere lag yderst.

Fodtøj: Dit fodtøj skal du sørge for er vandtæt. Du kan eventuelt vælge et par forede gummistøvler, men du skal sikre dig, at der er skridsikre såler, så du står godt fast på dækket.

ELEKTRISK VARME-UNDERTØJ/SÅLER

Et afsluttende tip, som virkelig kan gøre underværker er brugen af elektrisk varmeundertøj og/eller indlægssåler. Brugen er dette er meget udbredt i jagt-

kredse, men ikke så meget i sejlerkredse. Dog kan særligt varmesålerne være afgørende for at holde varmen, selvom frosten har bidt sig fast udenfor. Sålerne forsynes med strøm af en lille powerbank, som du kan have siddende i sokkerne eller med et elastikbånd omkring dine ben under tøjet. Det er virkelig rart! Køb gerne flere powerbanks, så du hele tiden kan lade en op mens en anden forsyner sålerne. ■

SÅDAN BLIVER VISIONEN VIRKELIG

TRADITIONERNE ER DET FUNDAMENT, SEJLFORENINGEN VIKINGEN ER BYGGET PÅ.

52 både, godt 200 medlemmer, et stærkt fællesskab og en fantastisk beliggenhed ved et godt sejladsfarvand. Sådan kan man kort beskrive Sejlforeningen Vikingen, der har til huse på ”Vikingebroen” i Nykøbing Falster havn. SF Vikingen har eksisteret i over 150 år og således været med fra lystsejladsens tidligste tid. Der er løbet meget vand i åen siden da, og selv om tiderne er skiftet, så er man meget bevidst om, hvad historie og traditioner betyder for en bæredygtig forening. For selvom tiden kalder på forandring, så kan man på disse kanter nu bedre lide at kalde det udvikling. Og udvikling skal der til for at bevare det stærke fællesskab, man har bygget op i SF Vikingen. Her er foreningens visioner gode pejlemærker for, hvordan man vil tiltrække og fastholde sine medlemmer, så både kultur og traditioner bevares intakt.

- I 2022 skulle vi have et formandsskifte, og bestyrelsen mente, at det var en god anledning til at få en grundig debat om klubbens virke og fremtid med alle medlemmerne.

Der var stor interesse for at diskutere, hvilken kurs vi skulle sætte, og det mundede ud i mange nye ideer, som vi nu arbejder med, fortæller formand for SF Vikingen, Ulla Klimt.

VÆRE SIG SELV

Alt var oppe og vende i luften. Sågar en mulig fusion med naboklubberne var på tale, men straks taget af bordet igen, da man var urolige for at traditionerne, kulturen og historien i SF Vikingen ikke kunne videreføres i andre rammer. Noget, som også Ulla Klimt har noteret sig.

- Vi har vores traditioner, hvor nogle går endda meget langt tilbage i tiden. De åbne tirsdagssejladser f.eks. er altid efterfulgt af fællesspisning med populære retter som stegt flæsk og persillesovs. Både sejladserne og maden er et tilløbsstykke, som også medlemmer fra andre klubber gerne deltager i. Sejladsen er i centrum, selv om nogle lidt skælmsk påstår, at der nu også er megen fokus på den efterfølgende spisning

Ulla Klimt er formand for en sejlforening, der hviler i sig selv og har et fast fundament af traditioner og visioner at bygge fremtiden på.

og det sociale samvær med udveksling af gode sejlerhistorier, lyder det fra formanden.

STÆRK UNGDOM PÅ VANDET

Et af foreningens visionspunkter handler om at skabe de bedst mulige rammer for sejlads uanset alder og ambitionsniveau. Og man må sige at for unge mennesker med lyst til at sejle, så er der rigtig gode muligheder her ved Guldborgsund. Klubben har egne optimistjoller, Tera-joller, Feva-joller og laserjoller og stiller andet udstyr og kompetente instruktører til rådighed for de interesserede. Man kommer godt i gang med fritidsaktiviteten i SF Vikingen.

- For 500 kr. om året er der adgang til alle faciliteterne og dermed også til sjov og spas og seriøs sejlads, nikker Ulla Klimt, der har set mange fra ungdomsafdelingen blive sejler i egen båd, når de er blevet halvvoksne. Hun tager det også som et tegn på, at det lykkes for SF Vikingen at introducere

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen, Rune Johansen

og integrere de unge for glæden ved at sejle og deltage i foreningslivet.

FOR ALLE

Også seniorerne tages der hånd om i det falsterske. Foreningen har to både, som de låner ud til medlemmer, der enten ikke har båd eller har afhændet den. På den måde er sejlerlivet ikke nødvendigvis slut, og det sociale liv og fællesskabet i klubben kan stadig dyrkes.

- Mange af vores seniorer er også aktive i Vikingens Service Team, som består af frivillige, der håndterer de praktiske opgaver med f.eks. vedligeholdelse af vores faciliteter. De gør en kæmpe indsats. I det hele taget er lysten til at gøre en frivillig indsats i foreningen meget stor. Man kan sagtens byde ind på at udføre småopgaver uden at komme til at ”hænge på den” altid. Det er en motivationsfaktor også, påpeger Ulla Klimt.

Fra klubhuset yderst på Vikingebroen er der en utrolig dejlig udsigt ud over Guldborgsund, der skiller Falster fra Lolland. Farvandet indbyder til sejlads, og om man lægger kursen mod nord eller syd, så er

oplevelserne på vandet skønne. Der er ikke noget at sige til, at SF Vikingen har et fast og stabilt medlemstal. Men det bliver der nu også arbejdet målrettet for. I visionen lyder det nemlig, at man skal fokusere på integration af nye medlemmer

STOR SAMMENHÆNGSKRAFT

- Vi har en velfungerende mentorordning, som er med til at gøre nye medlemmer trygge og velkommen i foreningen. Både på det sejlmæssige- og på det sociale plan. Næsten alle vores medlemmer er bosat lokalt, hvilket også styrker sammenhængskraften. Og netop derfor har vi også mange fællessejladser – kaldet sjat-ture. Disse organiseres mere eller mindre spontant, når medlemmerne mødes på broen eller ved fællesspisningerne, siger formand for SF Vikingen, Ulla Klimt.

Traditionerne lever og har det godt i SF Vikingen. Foreningen er på mange måder bygget på traditionerne, og dem hæger man om. Man hylder frivilligheden og lysten til at være aktiv i et forpligtende fællesskab, og det giver foreningen og medlemmerne en særegen identitet. ■

Pas på helbredet og miljøet når du arbejder med bundmaling

De fleste bundmalinger indeholder giftstoffer (biocider), der kan give kraftige allergiske reaktioner ved direkte kontakt.

Tips til at beskytte dig selv:

1. Undgå hudkontakt med maling og malingsrester

2. Brug handsker, som malingen ikke kan trænge gennem

3. Genbrug ikke handsker og dragter med malingspletter

Giftstofferne er også et alvorligt problem for vandmiljøet i danske farvande. De negative konsekvenser ses bl.a. hos snegle og marsvin.

Tips til at beskytte miljøet:

1. Følg malingens instruktioner for påføring og vedligeholdelse

2. Brug en slibemaskine med sug, når du sliber

3. Dæk af under båden, så slibestøv og flager ikke spredes

Se flere tips og fakta om bundmaling her: mst.dk/bundmaling

Traditionerne skal holdes i Sejlforeningen Vikingen. Fællesskabet holdes godt ved lige, når populære retter som stegt flæsk og persillesovs kommer på bordet ved tirsdagssejladserne - og selvfølgelig også ved andre lejligheder. Der sejles en hel del i det dejlige og smukke Guldborgsund. Ungdomsafdelingens joller benyttes flittigt, og her er der udklækket mange dygtige sejlere, som i voksenlivet dyrker både kap- og tursejlads.

Husk! Flager af bundmaling, brugte handsker, slibestøv og afvasket begroning er kemikalieaffald.

Genbrug -

for miljøet og din tegnebog

Sælg dit brugte udstyr på usedboatgear.net

Usedboatgear.net er sejlernes markedsplads. Her kan du gøre en god og miljørigtig handel.

QR-koden og gå direkte til Usedboatgear.net Scan

Jeg synes det er meget nemt at sælge på den måde. Det var fint og nemt at lave en annonce. Der var en der henvendte sig og så sendte jeg varen og fik pengene.

Kør ikke noget på fyldet hvis andre kan bruge det. Genbrug er tidens trend. Brug færre ressourcer.

SØREN FRA VEJLE, SEJLER SIDEN 1983

TEKST: Frank Flemming Pedersen

Ikke langt fra de danske kyster kan man få en ægte skærgårdsoplevelse, hvor naturen og det absolut rekreative er i højsædet. I samme moment kan man også smage på lokalsamfundets kulinariske tilbud og snuse til det mondæne liv og hilse på det internationale jetset i en af Sveriges travleste sommerhavne. Alt sammen er det samlet på et ganske lille område og let tilgængelig fra søsiden.

Vi finder alle disse herligheder på Bjärehalvøen, der ligger mellem Skälderviken og Laholmsbugten i det nordvestlige Skåne. Halvøen er en del af Hallandsåsens vestlige del, hvilket især ses ved Hovs Hal-

EVENTYRLIGE BJÄREHALVØ

lar, hvor den dramatiske kystlinje og det kuperede terræn falder stejlt mod kysten. På Bjärehalvøen vestlige side finder vi den hyggelige by Torekov, som er en lille oase af idyl. Og som er udgangspunkt for udflugter og eventyr til den nærliggende skærgårdsø Hallands Väderö – af mange betegnet som den sydligste af de vestsvenske skærgårdsøer.

Den lille ø, der er omgivet af en række mindre skær, er kun små tre kvadratkilometer stor, men byder på en skøn blanding af strand, gamle bøgeskove, græsmarker, klipper og enge. og er et naturreservat.

På halvøens nordside helt inde i Laholmsbugten kan man som livsnyder få sin lyst styret, for udbuddet af restauranter og wellnesscentre er stort. Det er tennis, der har sat Båstad på verdenskortet med den store internationale turnering. Byen har været en aktiv del af sporten siden 1907 og dengang et foretrukket feriested for kunstnere og de velhavende.

Som man fornemmer, så er der lidt af alt og for enhver smag i denne dejlige egn af Sverige. Ikke mindst er naturen rig og gavmild, og det er en gave, som de fleste sejlere gerne tager imod. ■

EVENTYRLIGE BJÄREHALVØ

TEKST: Frank Flemming Pedersenn

FOTO: Frank Flemming Pedersen,

FRA MÖLLE TIL VEJBYSTRAND

”Er alle mand klar til afgang? Javel, Hr. Kaptajn.” Tonen er munter og humøret højt, da vi letter anker fra havnen i Mölle - den smukke by på Kullen. Feriestemningen har indtruffet sig, og forventningens glæde breder sig i besætningen. Målet for vores ferietur er den lidt nordligere beliggende Bjärehalvø, hvor kontrasterne mellem den minimalistiske skærgårdsø Hallands Väderö og Båstads mondæne by- og havneliv skal opleves på nærmeste hånd.

Men inden vi når dertil, så skal Kullaberg rundes, og det er altid interessant. På afstand ses en lille flok marsvin boltre sig i de små bølger, mens havfuglene flugter langs kysten. Der er liv i og på havet. Yderst på Kullaberg lig-

Erik

ger Kullens Fyr, som har Nordeuropas stærkeste lys. Med god grund, fortæller historien, for intet skib har gennem tiden haft lyst til at komme for tæt på bjergmassivet. Og netop derfor har der i formentlig 1000 år, ligget fyr her på stedet. I følge sagnet var det også her, Kullamanden havde slået sig ned. Og han bestemte, hvem der skulle falde ned fra klipperne, og hvilke skibe der skulle knuses mod kysten.

Vi mærker dog Kullamandens nåde, for vi kommer fint rundt om pynten og følger vores plan om at sejle langs kysten i Skälderviken til vores første stop, som er havnen i Vejbystrand. Vejret er også på vores side, og vi har en fin udsigt mod den smukke og klippefyldte kyst. Og der er noget at se på. Kunst, for eksempel. Med et par hundrede meters af-

stand ligger de to værker Nimis og Arx, som er skabt af den svenske kunstner Lars Vilks. Nimis er en 150 meter lang og 12 meter høj skulptur af drivtømmer, planker, pinde og brædder. En i alt 75 tons tung labyrint af træ, som man kan gå på og kravle i. På stranden tæt ved Nimis står endnu en konstruktion af Lars Vilks.

I Arilds havn lader det til, at der er meget aktivitet. Bådene ligger tæt, og der er mange folk på havnen. Blandt andet ivrige lystfiskere, der prøver lykken i det blå. Vi er nu i bunden af Skälderviken og på styrbordsside passerer vi den store og populære lystbådehavn ved Ängelholm. Her er der i højsæsonen næsten middelhavsagtigt belagt på de hvide sandstrande. Byen har mange fine butikker, restauranter, torve og gågade at trave rundt til. Men mange

Flickr/

& Pia Sjostedt, Guillaume Baviere, Lars Nilsson, Susanne Nilsson, News Oresund

bruger også byen som udgangspunkt for naturudflugter i lokalområdet.

VEJBYSTRAND

Vi nærmer os første stop på turen. Vi er nået til den sydlige kyst på Bjärehalvøen og til den lille og hyggelige Vejbystrand havn. Man kan ikke sige, at havnen er overrendt, så det er det perfekte sted at lade roen og hvilen falde på. Vi har behov for nye forsyninger ombord og få ryddet nogle praktiske opgaver af vejen. Og det er Vejbystrand velegnet til. Dagligvarebutikken finder vi i nærheden, og havnens restauranter frister ved aftenstid, og så er den dag da også gået.

I begyndelsen af 1800-tallet var Vejbystrand et lille fiskerleje. I dag er det bl.a. en dejlig badeby og havnen det na-

turlige samlingssted. I begyndelsen af 1900-tallet opførtes et sanatorium i Vejbystrand, da man fandt luften specielt ren og fin her ved kysten. Så vi fylder lungerne og overvejer, om morgendagen skal foregå til fod langs kysten mod syd forbi troldeskoven, over Magnarpsheden mod Magnarp, hvor vi kan følge den smukke sti langs vandet videre mod Björkhagen, Skepparkroken, Skälderviken og Ängelholm. Udstyret med kaffe på termokopperne og en kanelbulla fra ICA er det en skøn vandretur på 2½-3 timer. Fra Ängelholm kan man tage bussen tilbage til Vejbystrand.

FRA VEJBYSTRAND TIL TOREKOV

Det er tid til opbrud. Forude ligger den destination, vi har glædet os mest til at besøge. Vi er på vej ud af Skälderviken, og dér - længst ude på Bjärehalvøen -

ligger Torekov. Vi er på rette kurs, for på kysten om bagbord ser vi et markant pejlemærke. Dagshög er Skånes største gravhøj. Fem meter høj og 42 meter i diameter. Det er næppe tilfældigt, at den er placeret her, for den kan ses langt væk fra både hav og land. Et ægte pejlemærke for søfolk. Dagshög har sine hemmeligheder. Ifølge sagnet kæmpede kong Dag og hans mænd deres sidste kamp mod en overmægtig hær, som blev ledet af en magtgal svensk sagnkonge. Efter slaget blev kong Dag og hans mænd begravet her. Men Dagshög er aldrig blevet udgravet, så ingen ved det med sikkerhed.

Torekov er en hyggelig lille idyl, der af mange sammenlignes med danske Skagen på grund af det særlige lys og de charmerende huse. Meget af livet i

Torekov er centreret omkring havnen, hvor feriegæster tilbringer en fin tid på restauranterne og med at gå tur langs kysten. Hvis de da ikke tager på sælsafari eller en udflugt til den nærliggende skærgård Hallands Väderö.

TIL HALLANDS VÄDERÖ

Vi er parate til lidt skærgårdseventyr, hvorfor vi går ud af havnen i Torekov og tager den korte sejltur til øen med den flotte natur. Faktisk er hele Hallands Väderö naturreservat med en artsrig flora og fauna. Helt naturligt er det et af de store trækplastre på denne egn, og turbåden som passerer os undervejs, er da også fyldt godt op med dagsturister til øen. De mange små skær og klipper ved øen gør det til en særlig interessant tur. Og de mange hav- og svømmefugle samt marsvin og sæler minder en om, at der skal

tages behørigt hensyn, og de lokale regulativer skal følges.

Det er tilladt at ankre op og lægge til med båd ved Väderös kyster med nogle undtagelser. For Sandhamn Bugt gælder særlige regler, blandt andet er det kun tilladt at ankre med tovværk fastgjort i land. På strandene er det forbudt at trække både op på grund af badning. Mod syd ligger Kappelhamnsskærene, hvor der er rigtig gode ankringsmuligheder i naturhavne, hvilket mange sejlere da også benytter sig af. Og det gør vi også. Forinden vores tur har vi orienteret os om de restriktioner, der er i forbindelse med sejlads i farvandet. Således er sælbeskyttelsesområdet lukket for adgang året rundt. Fuglebeskyttelsesområderne er fredet mellem 1. april og 15. juli. Hastighedsbegrænsning til maksimalt 7 knob gælder for farvandet tættest på Vä-

derön. Ovenstående områder er vist på søkort og informationstavler i Torekov havn.

På Hallands Väderö er der rigtig skærgårdsstemning. Primitivt på den gode måde. Øen har Sveriges næsthøjeste årlige gennemsnitstemperatur. Det regner omkring 1/4 mindre på Väderö i forhold til f.eks. Båstad, der ligger ikke så langt derfra. En fjerdedel af øen er skov, og næsten halvdelen er klipper eller stenfyldte områder med enebærbuske. Indimellem er der store græsarealer. De få, men rigtig fine sandstrande, tiltrækker mange for en dukkert i det friskende, klare vand. Väderö er skabt til at indtage til fods, og de markerede vandreruter fører gennem skove, langs kyster og på tværs af de åbne græsarealer. En ekstra oplevelse er at møde de får, heste og køer, der græsser vildt på øen. På vestsiden af Hallands Väderö lever

Køer i det fri på Hallands Väderö, 12) Idylliske Torekov, 13) Ankring ved Sandhamn Bugt, 14) Trængsel i Båstad Havn, 15) Sæler i solskin

flere hundrede spættede sæler i en af Sveriges største sælkolonier, og hvis man er heldig, kan man se sælerne på klipperne.

Mod nordvest ligger øens 13 m høje fyrtårn, der er bygget i 1884 efter en forliskatastofe et par år tidligere. I sejlskibenes tid blev ankerpladser mellem Hallands Väderö og Torekov brugt af skibe, der derved kom i læ på vej hjem fra engelske havne. Ved fyret ligger også det tidligere fyrpersonales boliger, der nu er indrettet til udlejning. De er eftertragtet af folk, der kan lide den naturnære oplevelse.

TIL BÅSTAD

Vi er på vej igen. Vejret holder stadigvæk fint, hvilket tilsyneladende er et kendt tegn for området. Vores endemål er det mondæne Båstad, som er kendt for sin store internationale tennisturnering, og –

har vi læst – et sted, hvor det kan hænde, at man møder kendte og royale personer iført badekåber på vej til havbadet. Og hvem vil ikke gerne være en del af det?

Så vi går mod nord for at komme ind i Laholmbugten, hvor vi finder Båstad i bugtens sydlige del. Ikke langt fra Torekov har vi på landsiden den meget smukke og dramatiske kystlinje ved Naturreservat Bjärekysten. Langs kysten ligger sæler og hviler sig. De ses ofte ved Norrebohavn. Og de mange måger og ænder fortæller, at føden er god og rigelig på disse kanter. På nordsiden af halvøen får vi et fint syn ind mod Hovs Haller, som er et meget spektakulært område med huler og stenformationer, stejle forrevne klipper i rødligt gnejs, som naturen har bearbejdet i årtusinder. Båstad er den største by på Bjärehalv-

øen. Badebyen og kurstedet er om noget velbesøgt om sommeren. Særligt af turister, der sætter pris på sol, strand, musik, golf, hav og sejlads. Båstad er andet end tennis, hvad man ikke tror, når man besøger byen i juli måned, hvor Swedish Open finder sted. Her vrimler det med tennisentusiaster, kendisser og nysgerrige betragtere som os. Havnen er byens naturlige samlingspunkt med fritidssejlere og restauranter, der ligger side om side. Vi spejder diskret men ihærdigt efter kendisser og royale i badekåber. Men har ikke rigtigt heldet med os. Til gengæld har vi vejret med os og alle de eventyrlige oplevelser, som turen har kastet af sig.

Endnu engang er det ikke lykkes os at se det hele. Ja - faktisk ikke engang det meste. Og fik vi ikke oplevet det væsentligste, så må vi jo tilbage. ■

sejlere for sejlere

Hurtigt & nemt

Få et uforpligtende tilbud på en kaskoforsikring, så du er tryg både på land og i vand. Du behøver kun at bruge 2 min. på at udfylde formularen via QR koden ovenfor.

MEGET MERE END EN FORSIKRING!

Når du tegner forsikring gennem Danske Tursejlere, bliver du også medlem af et maritimt fællesskab. Og du kan nyde godt af de mange medlemsfordele.

Du får blandt andet:

Sejlermagasinet Tursejleren

Adgang til 300 turbøjer

Invitationer til sommertogter

Rabat på kurser og foredrag

50% på turbøjer i Sverige

Og meget, meget mere

Vi er specialister i at forsikre familiens flydende frirum og er agent for Søassurancen Danmark.

KONTAKT OS

Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Tlf. 7021 4242

info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

SejlSikkert-instruktør Karl Johan Andersen og hans kolleger fra SejlSikkert kommer gerne i klubben, holder foredrag og instruerer i redningsvest-tjekket.

TJEKKEDE

TEKST OG FOTO: SejlSikkert

Et af SejlSikkerts fem sejlråd er, at man skal huske vesten. Men hvad er redningsvesten værd, hvis den ikke er klar til sejlturen? Det giver blot en falsk sikkerhed. Derfor er det vigtigt, at redningsvesten bliver tjekket fra tid til anden.

Man siger, at en redningsvest har en levetid på mellem 10 og 12 år uanset, om den vedligeholdes eller ej. Men en brugt vest, som modtager skumsprøjt og dermed også salt fra havet, og som er fugtig, bør tjekkes og renses jævnligt, så den kan yde den sikkerhed, man forventer.

- Vi anbefaler, at man får tjekket sin vest hver eneste sejlsæson. Det er hverken kompliceret eller tidskrævende, men det er med til at sikre, at sikkerheden på vandet er i orden, siger Martin Wagner, som er projektleder i SejlSikkert.

MANGE TJEKKER IKKE VESTEN

Karl Johan Andersen, som er SejlSikkert-instruktør, er en af dem, som afholder arrangementer, hvor folk kan få tjekket deres redningsvest. Han oplever, at langt over halvdelen ikke tjekker redningsvesten. Nogle fordi de ikke ved, hvordan de skal tjekke den. - Jeg oplever, at det ikke er alle sejlklubber,

som sørger for at få dem tjekket. Det kan skyldes, at man i klubben ikke har aftalt, hvem som står for det årlige tjek af redningsveste. Det er også derfor, vi holder arrangementerne. Det trækker folk til, at de kan få tjekket deres redningsvest, siger Karl Johan Andersen.

Særligt en oplevelse står stadig tydeligt frem for Karl Johan Andersen i forbindelse med tjek af redningsveste.

Redningsvesten inden i. Her kan du tage CO2-patronen og tjekke udløserens udløbsdato.

> TJEK DIN VEST MED SYV TRIN

1. Pak vesten ud

2. Tag CO2-patronen ud vej den på en brevvægt

3. Tjek udløserens udløbsdato

4. Blæs vesten op med mundstykket

5. Tjek den manuelle udløser

6. Sæt CO2-patronen tilbage i vesten

7. Pak redningsvesten sammen igen

Hvis du foretrækker at se de syv trin som videoguide, kan du finde dem på SejlSikkerts YouTube-kanal.

- Der var en, som efter flere år gerne ville have tjekket sin redningsvest. Det viste sig, at gaspatronen aldrig var sat i. Den lå i en lomme i redningsvesten. Han blev helt hvid i ansigtet og dybt chokeret, erindrer Karl Johan Andersen.

SYV NEMME TRIN

TIL EN SEJLKLAR REDNINGSVEST

Når du investerer det kvarter, det tager at tjekke din redningsvest, er du med til at øge din sikkerhed på havet. Du bør tjekke din redningsvest hver sæson og overveje, hvorvidt den gamle stadig virker, eller om det er tid til en ny.

SejlSikkerts instruktører holder foredrag i hele Danmark, hvor du kan få tjekket din redningsvest. Der kan du også lære, hvordan du selv kan tjekke den fremadrettet.

- Det er bekymrende, at vores SejlSikkert-instruktører oplever, at over halvdelen ikke får tjekket deres redningsvest. Vi vil være med til at øge sikkerheden til søs, og derfor er det vigtigt for os at hjælpe folk med at øge sikkerheden og dermed undgå falsk tryghed, siger Martin Wagner.

Hvis du vil have en instruktør forbi til tjek af veste i din egen klub, kan du gratis booke et foredrag på www.sejlsikkert.dk ■

OVERVEJER DU AT

SÆLGE DIN BÅD?

KONTAKT BÅDAGENT DANMARK

FOR EN EFFEKTIV SALGSOPLEVELSE

En god bådhandel kommer ikke af sig selv!

Hos Bådagent Danmark får du en professionel og realistisk vurdering af din båd, hvilket resulterer i en god og effektiv salgsproces. Vi beskæftiger os udelukkende med at formidle både, vi har i kommission. Dette betyder at vi fokuserer 100% på salget af din båd. Vi ligger længst fremme hvad angår fokuseret markedsføring, international annoncering og det at guide køberes internetsøgning til de både, vi repræsenterer.

Bådagent dækker hele Norden samt de baltiske lande og Nordtyskland gennem et netværk af erfarne bådmæglere.

Ring til en af dine danske mæglere for en uforpligtende snak og en gratis besigtigelse og vurdering af din båd.

”Jeg modtog en ualmindelig høj service fra Bådagent. Jeg giver mine højeste anbefalinger!”

Petur

”Dygtig og professionelle. Tak for godt samarbejde med salg af min båd.”

Kalle J

KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE MØDE.

Vi kommer i alle havne i hele Danmark og Nord Tyskland, og søger kontinuerligt gode bådemner som en del af Bådagents internationale netværk. Skandinavien og Europa er vores markedsplads.

Danmark Øst

Michael Staufeldt michael@baadagent.dk +45 21 48 88 80

Danmark - Fyn

Erik Møller-Madsen erik@baadagent.dk +45 21 64 52 14

Danmark Vest

Lars Legarth lars@baadagent.dk +45 40 54 87 22

NYBORG MARINA ER CERTIFICERET SIKKER HAVN

Lystbådehavnen kan være et meget farligt sted at opholde sig. Et øjebliks uopmærksomhed kan resultere i en ufrivillig dukkert i vandet, og det kan være fatalt. Det ved man i Nyborg Marina, som denne sommer har taget et stort skidt hen imod at blive et mere sikkert sted at opholde sig for sejlerne og de mange, der besøger havneområdet. Marinaen er nemlig blevet certificeret som Sikker Havn, hvilket indebærer, at man har opsat redningskranse, stiger og redningshager op på alle kajer og broer. Og så er der monteret reflekser, som viser vej til redningsudstyret. Dermed opfylder havnen nu kravene til at blive certificeret som Sikker Havn, en certificering som Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID) står bag.

- Nyborg Marina består bl.a. af 5 km kaj og 20 broer over et meget stort areal, så vi er rigtig glade for at kunne præsentere os som en havn, der lever op til sikker-

hedskravene. Det er noget af det vigtigste for os, at vi har en sikker havn, hvor man kan bevæge sig trygt, uanset om man kommer sejlende hertil eller bare går en tur, siger Havnemester Lis Mylenberg i forbindelse med certificeringen.

ATTRAKTIVT – MEN IKKE UFARLIGT

Nyborg Marina er som mange af landets andre lystbådehavne et dejligt rekreativt område, som tiltrækker en masse mennesker. Dels dem, der dyrker deres fritidsaktiviteter her, og dels folk der nyder en gåtur eller et lille ophold i de dejlige omgivelser. Men det er ikke ufarligt at færdes i dette attraktive miljø. Hvert år drukner 10-12 personer i havne og lystbådehavne, og flere hundrede falder i vandet. Broer og skibsdæk kan være meget glatte.

LIVREDENDE REDNINGSPOSTER

Mange har oplevet, hvor svært og tungt det er at komme op på land med vådt tøj. Derfor er det vigtigt at havne mon-

Jesper Højenvang (th) fra FLID samt havnemester Lis Myhlenberg med Sikker Havn-certifikatet er flankeret af Søren Svendsen og Ole Tyrsted fra Teknik- og Miljø-udvalget i Nyborg.

terer stiger og lys eller reflekser på stigerne, så man kan se, hvor man kan komme op.

Stigerne er også vigtige for dem, der skal bjærge en person op af vandet, og det er meget betryggende at vide, hvor nærmeste stige er.

Et af kravene i forbindelse med certificeringen er, at der højst må være 50 meter mellem redningsstigerne. Tilsvarende må der højst være 75 meter mellem hver af de nye redningsposter med en lang række redskaber, der gør det muligt at stå på kajen og redde en anden person op af vandet.

En meget vigtig del af sikkerheden er havnens information til både sejlere og de mange besøgende fra landsiden i danske lystbådehavne. Øvelser, instruktion og skilte er også meget vigtige elementer. Certificeringen som Sikker Havn gælder for tre år. ■

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Mette Højby Germansen

KYSTKULTUREN I FOKUS I NY UDDANNELSE

Lørdag morgen i september er der opbrud på shelterpladsen ved Østby Havn i Hornsherred. Morgenmaden er fortæret, og nu pakkes der sammen inden briefingen ved bådene forud for dagens sejlads. Morgensolen er skarp, og vinden er frisket op, men det er blot en ekstra god udfordring for besætningerne. Og i særdeleshed for de aspiranter, der er ved at tage kystvejlederuddannelsen. Det er dem, som forestår planlægningen af turen og som også står for instruktion af besætningerne og formidlingen af de mange oplevelser undervejs.

Uddannelsesleder Jakob Haahr fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde er med på turen. Han har sammen med museet udviklet kystvejlederuddannelsen, som tilbydes personer, der arbejder professionelt med sejlads og kystfriluftsliv - eller ønsker at komme til det. Han forklarer:

- Der er en stigende interesse for aktiviteter i naturen, og ikke mindst sejladsen har fået en opblomstring de senere år. Det har også smittet af på interessen for at sejle i de traditionelle danske jolletyper, som historisk har været rygraden i de maritime kystmiljøer. Det fik os til at etablere en mere formel uddannelse i at sejle disse bådtyper. Derudover har vi også bygget en pædagogisk dimension på, så man efter endt uddannelse også kan fungere som instruktør og formidler af kultur og oplevelser i forbindelse med kystsejlads.

ALLE ER KLAR TIL AFGANG

På broen er de seks klinkbyggede joller nu så småt ved at være klar til sejlturen sydover til Gershøj. Besætningerne, som i dette tilfælde er studerende fra Københavns Universitet, modtager instruktioner og vejledning fra deltagerne på kystvejlederuddannelsen. En af dem er Mette Højby Germansen, der er sekretariatsle-

der på Lejre Højskole, hvor de blandt andet arbejder med sejlads og kystfriluftsliv.

- Når jeg tager kystvejlederuddannelsen, er det fordi den ligger i direkte forlængelse af arbejdet på højskolen. Sejlerfærdigheder og kendskab til vores maritime arv betyder meget i vores linjefag Kystfriluftsliv og Maritime Håndværk. Vi har to klinkbyggede joller og skal sammen med vores kommende elever bygge yderligere to, som vi kan tage med rundt i Roskilde Fjord og besøge de maritime miljøer. Uddannelsen sætter mig i stand til at varetage det pædagogiske og de praktiske opgaver i den forbindelse, siger hun.

Det er blæst op, og det ses på vandet, som har rejst sig en smule. Vinden og bølgerne gør det hårdt at få jollerne fri af broen og ud, hvor sejlene kan sættes. Men med tålmodig og kyndig vejledning og faste greb om bådenes årer og en stærk fælles ind-

sats, så lykkes det alle at komme godt ud i fjorden.

SEJLADS KAN NOGET

Tajs Køngerskov er uddannet pædagog og fritluftsvejleder, og han har også tre års erfaring som kystvejleder og arbejder nu på Vikingeskibsmuseet som sejladsinstruktør. Han ser kystvejlederuddannelsen som et rigtig godt tilbud til det pædagogiske arbejde og som et springbræt til at få flere aktive ud på vandet.

- Kystvejlederuddannelsen lægger vægt på og udvikler egenskaber som samarbejdsevne, respekt for andres arbejde og indsats. Sådan er det, når man er med i et forpligtende fællesskab. Jeg tror at de oplevelser på vandet, som man kan give f.eks. unge mennesker, vil få flere til at prøve kræfter i den blå natur, påpeger han.

De seks joller er nu alle for fulde sejl på vej mod syd. Det er som at se noget fra en svunden tid komme til live. Og det er vel også en af pointerne med kystvejlederuddannelsen?

REELLE KOMPETENCER

- Selvfølgelig fokuserer vi meget på den klinkbyggede jolle og andre jolletyper, som har været livsfundamentet for mange mennesker langs vores kyster. Hver en lokalitet havde joller, der var udformet til et specifikt formål med sejlegenskaber, der var specifikt for egnen. De traditioner vil vi gerne videreføre, og det gælder både for byggemetoderne og for mestring af sejladsen. Men lige så vigtigt, at vi får givet vores deltagerne på uddannelsen de formelle og reelle sejl- og formidlingskompetencer, så de kan gennemføre et pædagogisk forløb på en faglig og sikkerhedsmæssig forsvarlig vis, siger uddannelsesleder Jakob Haahr fra Vikingmuseet.

FOTOKONKURRENCE 2024

Fra venstre: Uddannelsesleder Jakob Haahr, Mette Højby Germansen og Tajs Køngerskov ser store perspektiver i kystvejlederuddannelsen. Ikke mindst når det handler om at få flere ud og opleve sejladsen og det danske maritime DNA.

Seks små prikker, der elegant hopper på de små bølger i Roskilde Fjord, er snart ude af syne. Fuldt lastet med oplevelser og ny viden om, hvad der har udformet kystlivet på egnen. Og med en stærk erfaring om fællesskabet på vandet er besætningerne og de snart færdiguddannede kystvejledere klar til nye maritime udfordringer ■

> FAKTA OM UDDANNELSEN

Uddannelsen består af seks kurser af 3-4 dages varighed og et praktikforløb på 5 dage. Kurserne er placeret i forlængede weekender, og man skal desuden afsætte tid til træning og praktik. Uddannelsen giver fuld kompetence til at undervise i sejlads- og kystfriluftsliv på højskoler, efterskoler, museer og pædagogiske institutioner. Læs mere om kystvejlederuddannelsen på www. vikingeskibsmuseet.dk

Moduler

• Den klinkbyggede åbne båd - tradition, brug og vedligehold

• Bådførerkursus

• Instruktørkursus 1 + 2

• Vejleder 1 - Praktikforløb på Vikingeskibsmuseet

• Vejleder i sejlads og kystfriluftsliv 2 + 3

Du kan stadig nå at være med i vores spændende konkurrence, hvor vi kårer det bedste billede af en sejleroplevelse i 2024. Har du taget et eller flere pletskud på dine sejlture i år, så send dem ind til info@dansketursejlere.dk. Måske er det dig, der vinder en af de fine præmier, der er på højkant.

SEJLERRELEVANTE FOTOS

Alle billederne bliver vurderet ud fra, om de er sejlerrelevante, afspejler livet ombord eller i havnen og udstråler en glæde ved at sejle. Størrelsen på billedet SKAL være på mindst 1 MB. Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget. Og husk at skrive dit navn, adresse og telefonnummer. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2025.

Vigtigt: Send dine fotos til info@dansketursejlere.dk, mærket ”Fotokonkurrence”

KOEN, DER NÆR HAVDE SÆNKET

DRONNING INGRID

FYRBÅKE VED KORSØR HAR VÆRET EN TROFAST

VEJVISER MEN OGSÅ EN UDFORDRING FOR FÆRGETRAFIKKEN.

D

en ikoniske fyrbåke ”Koen” ved Korsør har gennem tiden været slemt ude efter færgerne med de royale navne. Men sådan var det slet ikke tænkt, da DSB i 1913 oprettede anduvningsfyret for færgerne for Storebæltsfartens færge. Fyrbåkens karakteristiske tågesignal gav den navnet ”Koen” blandt Korsørborgerne, og helt frem til 1987 kunne man høre dens ”brøl” over Bæltet og byen. I al den tid har ”Koen” løst sin opgave med at guide færger og anden skibstrafik ind i Korsør Havn, når sigtbarheden var knap, aldeles upåklageligt.

Men uden bogstavelige gnidninger er det ikke gået. Og som antydet har jernbanefærgerne med royale navne været i karambolage med fyrbåken, der var placeret på et særdeles solidt betonfundament beklædt med kløvet kampesten.

NÆRKONTAKT MED DRONNING INGRID

Tirsdag 13. april, 1954 var M/F Dronning Ingrid på vej fra Nyborg til Korsør med jernbanevogne, biler og passagerer. Da færgen var ved indsejlingen til Korsør ved Korsør Båke, tørnede den med styrbords side ret kraftigt mod båken. Man antager, at påsejlingen skyldes vindog strømforholdene. Skaden blev midlertidig repareret, og Dronning Ingrid erklæredes at være i sødygtig stand for sejlads ved Storebæltsoverfarten og ruten Gedser-Grossenbrode.

Det var faktisk en højdramatisk hændelse, som Jyllandsposten den 15. april 1954 kunne viderebringe sine læsere: ” Storebæltsoverfarten blev sent Tirsdag Aften ramt af et nyt Uheld, der kunne være blevet en Katastrofe. Den store Jernbanefærge ”Dronning Ingrid” var paa Vej ind mod Korsør Havn, da den kolliderede med Fyrbaaken ”Koen” en Kilometer uden for Havnen.

Man frygtede, at Færgen skulde synke. Den tørnede mod Baakens Betonfundament, men ramte heldigvis med den svære Fenderliste, som tog af for Stødet. Redningskorpsene fra Korsør og nabobyerne var straks blevet tilkaldt, og Ambulancer og andre Udrykningsvogne ventede paa Kajen. I Salonen var der trængt saa meget Vand ind fra det sprængte Rør, at det stod en Meter højt.”

GAL IGEN

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

En kreds af korsørborgere har restaureret fyrbåken ”Koen”, og den er nu placeret på pladsen ved det gamle jernbanefærgeleje.

Fredag 28. oktober 1977 var den gal igen. Denne gang var det M/F Dronning Magrethe II, der var bud efter. Søforklaringen gav denne vurdering af forløbet: ”M/F Dronning Magrethe II var på rejse fra Korsør til Nyborg, da den påsejlede fyrbåken Koen som følge af strømsvigt til hovedmaskiner. Under udsejling fra Korsør kl. 09.23 mistede færgen strømmen, hvilket gjorde, at den drev ind på fyrbåken Koen og fik skader udenbords over vandlinjen. Færgen sejlede tilbage til Korsør, udlossede og blev derefter oplagt i Halsskov”.

NATTESØVNEN VENDTE TILBAGE

I 1987 lukkede Koen og dens yngre slægtning Tyren, der var placeret ved biloverfarten mellem Halskov og Knudshoved, ned. Færgerne havde fået nyt navigationsudstyr så Koen og Tyren kunne gå på pension. Og så fik korsoranerne deres nattesøvn igen. ■

SPARTA HAR NÆSE FOR SØREDNING

BENJAMIN CHRISTENSEN OG VANDEFTERSØGNINGSHUNDEN SPARTA

ER KLAR TIL AT HJÆLPE TIL MED AT FINDE FORULYKKEDE PERSONER PÅ VANDET.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Dansk Søredningsselskab, Benjamin Christensen

Den orange rib-båd foretager endnu en 180 graders vending og forsætter systematisk sin vej gennem vandet. En halv time har den nu gennemtrawlet området uden resultatet. Men tålmodighed er en dyd, for halvvejs gennem det udlagte søgeområde lyder der først en knurren, siden en piben, der straks går over i en højlydt gøen. Den 8 årige schæferhund Sparta, der står i bådens stævn, har fået færten af objektet og markerer overfor hundefører Benjamin Christensen at eftersøgningens objekt er fundet. Spartas fine snude har løst opgaven, og dagens øvelse på vandet er dermed bragt til ende med succes – atter en gang.

Sparta har en særlig evne. Han kan nemlig lugte sig frem til mennesker og effekter i vandet. Og ikke kun på overfladen. Faktisk ned til mange meters dybde, og han kan opfange dufte på op til ½ sømils afstand. Dermed er han med til at indsnævre det søgeområde, som f.eks. dykkere skal koncentrere sig om. Når Spartan derfor er ombord på båden, er han i sit es, som den vandeftersøgningshund, han er blevet trænet til at være.

TIDLIGERE POLITIHUND

Det er Benjamin Christensen, der ejer og træner den firbenede vandhund. Han fik Sparta, da den nu tidligere tjenestehund ved Nordsjællands politi skulle pensioneres. Allerede dengang besad Sparta gode evner inden for sporing og eftersøgning på land. Han var så at sige toptunet til jobbet. Men for sjov og lidt for alvor begyndte Benjamin Christensen at opøve færdighederne hos Sparta til også at omfatte den vanskelige disciplin på og i vandet. Han husker fra den tid:

- Jeg tog Sparta med på stranden og havde forskellige effekter med, som han skulle forsøge at spore i vandet. Han leverede meget fint. Langsomt udvidede vi træningen, så vi også kom på vandet for at søge udlagte beklædningsgenstande eller lignende, og det klarede han rigtig flot. Netop derfor tænkte jeg, at vi sammen måske kunne gøre en forskel inden for søredningen.

DSRS PÅ BANEN

En kontakt til Dansk Søredningsselskab

Benjamin Christensen og Sparta i det rette element.

(DSRS) blev da også positivt imødekommet, og på en prøvesejlads med DSRS viste Sparta sine færdigheder frem på fineste vis. Han fandt selvfølgelig de effekter, der var lagt ud og fik dermed også vist, at han ville kunne bruges i en realistisk nødsituation.

Stationsleder ved DSRS i Rudkøbing, Jørgen Rosenfeldt, har ofte haft duoen Benjamin Christensen og Sparta med på vandet til såkaldte samøvelser, hvor forskellige søredningsmetoder og procedurer trænes. Og han er ikke i tvivl om perspektivet for at anvende vandeftersøgningshunde i forbindelse med visse søredningsaktioner.

- Vi bliver af og til tilkaldt for at assistere Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som er den nationale danske eftersøgnings- og redningstjeneste, i forbindelse med deres indsatser på vandet. Og det er ikke altid, det, vi leder efter, befinder sig på havets overflade. Vi ser jo da af og til mand-over-bord tilfælde, som er forårsaget af uheld, alvorlig tilskadekomst eller ildebefindende. I nogle af disse tilfælde kan en vandeftersøgningshund som Sparta med de særlige egenskaber, den besidder, være et ekstra godt redskab i vores beredskab, pointerer Jørgen Rosenfeldt.

Benjamin Christensen og Sparta er begge frivillige og går meget op i deres særlige metier og ser gerne, at der etableres flere gode samarbejder om assistance på vandet. For der er et godt potentiale i hunden, som er rigtig dygtig til at løse disse svære opgaver på vandet. ■

Jørgen Rosenfeldt.

HER KAN DU FÅ

NYE KLUBBER I DT-FAMILIEN

Marbæk Sejl- og Motorbådsklub Kontaktperson

Telefon

E-mail:

Taarbæk Sejlklub Kontaktperson

Telefon

E-mail:

Anne-Mette Jaconelli 26294209 admin@msm-klub.dk

Jakob Thomasen 30535324 jakob@thomasen-safety.dk

NY VIDEN

OG INSPIRATION

Nu er det tid at deltage i Danske Tursejleres spændende arrangementer, der både inspirerer og ruster dig til nye eventyr. Følg med på vores hjemmeside og sociale medier, hvor du får alle praktiske informationer om arrangementerne og om, hvordan du tilmelder dig. Scan QR-koden og se de mange muligheder.

Der er et stort potentiale i en vandeftersøgningshund som Sparta, mener stationsleder ved DSRS i Rudkøbing,

Har du tjek på vesten?

Din oppustelige redningsvest har godt af et servicetjek - mindst én gang om året. Så er du sikker på at den fungerer som den skal, så du kan komme trygt afsted og nyde friheden på vandet.

Du kan heldigvis nemt selv give din redningsvest et tjek. Søg på ”SejlSikkert Tjek Vest” på YouTube, så er der en guide, du kan bruge.

Scan koden med kameraet i din telefon og se hvordan du selv tjekker din vest: