Tursejleren 3/25

Nyt fra broen

Der er gode nyheder på sejlerfronten. Danske Tursejlere oplevede i forårsmånederne en rekordstor tilgang af nye medlemmer, som gerne vil være en del af vores fællesskab. Dermed fortsætter den gode stime af medlemsfremgang, vi er inde i og har været det i en hel del år. Det er vi selvfølgelig både glade og stolte over. Hvad, vi også kan konstatere, er, at sejlsporten er en passion, der forener mennesker på tværs af generationer. Det er skønt at se, hvordan unge kapsejladsdebutanter og erfarne seniorsejlere finder sammen og finder glæde ved livet på vandet. Sejlads er mere end blot en fritidsaktivitet – det er en livsstil, som kan holde hele livet ud, hvis man kæler lidt for det.

Havmiljøet i Lillebælt, som jo er et af de farvande, vi alle gerne sejler gennem, er som mange andre farvande udfordret og dyrelivet udsat. Spøgelsesnet – efterladte fiskenet, der fortsat fanger og skader havlivet – er et problem, som Havmiljø Hjælper Lillebælt gør noget ved.

Det er blot ét eksempel på, at vi alle kan gøre en indsats. For selv små skridt gør en forskel. Med Friluftrådets Blå Flag-stander vejrende kan du vise, at du er en del af et fællesskab, der sejler med omtanke og tager ansvar for havmiljøet.

HVIS DIN KLUB ØNSKER HJÆLP TIL EN GOD

OG INSPIRERENDE KLUBAFTEN, KAN VI

BIDRAGE MED VORES MANGE GODE KONTAKTER

Også Danske Tursejlere tager aktivt del i kampen for et renere havmiljø og miljø i det hele taget. Derfor har vi også sagt farvel til Tursejlerens plastikomslag for at reducere plastforbruget og skåne miljøet.

Som sejlere ved vi, at sikkerheden til søs har første prioritet. Dansk Søredningsselskab (DSRS) gør en enorm indsats for søsikkerheden i de indre danske farvande. Deres arbejde er fri-

villigt og ulønnet, men deres udstyr trænger til en tidssvarende opdatering. Er det ikke i vores alles interesse, at politikerne tænker nyt og fremsynet og kigger på en finansiering af dette vigtige sikkerhedsarbejde? Det mener vi i Danske Tursejlere.

Heldigvis er der mange gode sejlerdage tilbage i denne sæson. Der er rig mulighed for at komme vidt omkring, og Danske Tursejlere har beskrevet nogle af de dejlige steder, turen kan gå hen. Hvis du ønsker yderligere inspiration, kan du besøge vores hjemmeside, som er spækket med turforslag – både korte og lange.

Men tiden kommer da også, hvor vi skal tænke på klubaktiviteter ”ude af vandet”. Danske Tursejlere tilbyder også her en række spændende foredrag og kurser. Hvis din klub ønsker hjælp til en god og inspirerende klubaften, kan vi bidrage med vores mange gode kontakter. Sejlads handler ikke kun om at være på vandet –det er også et fællesskab, hvor viden og erfaring deles.

Fortsat god sommer.

Sune Abelgren Olsen Leif Nielsen Sekretariatschef Formand

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

Vesterhavnet 5, 5800 Nyborg

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Dansk Industri (Skib & Båd), Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

Mandag – torsdag 10:00-15:00

Fredag 10:00-13:00

TLF. 70 21 42 42

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Leif Nielsen Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

SERKETARIATSCHEF

Sune Abelgren Olsen Tlf. 51 43 86 36 sune@dansketursejlere.dk

Indhold

Sjove Søstjerne aktiviteter på rundtur

Bliv klædt på til de kolde dage

Farvel til plastikomslaget

Portræt af Nibe Sejlklub: Fritidslivet leves på vandet ved Nibe Bredning

Mød os på Copenhagen Boat Show

Sådan får I en spændende klubaften

Tag på kursus i uge 39: Træn dig til større tryghed til søs

Nem-sommer-aftens-forkælelses-ret

Opskrift 3: Flankesteak med kartofler og verdens nemmeste whiskeysovs

Unge sejlere får ilddåb i Classic Fyn Rundt

Classic Fyn Rundt 2025: Sus i sejlene hos seniorsejlerne

Over- og undervandsoplevelser i Naturpark Lillebælt

KORT NYT – fra sekretariatet

Når uheldet er ude: Dækker din forsikring skader på mast og rig?

Et par døgn på Strynø: sol og smakkejoller

Hvem skal være: Årets Havn og Årets Skulderklap 2025

Skønne dage ved Amager

Kampen for et renere Lillebælt

Historiske træskibe indtog Næstved Havn i pinsen

Liv på spil: Frivillige søredningsfolk kæmper med nedslidt udstyr

Bliv ”Blå Flag” Sejler!

Efterladte både koster havnene dyrt

Operation Safari: Flådens skæbnesvangre valg i 1943

Aggersundbroen

Sammen kommer vi længere

Fotokonkurrence 2025

HAR DU IKKE FÅET TURSEJLEREN?

Du har mulighed for at få gensendt bladet ved at udfylde formularen på vores hjemmeside under: dansketursejlere.dk/tursejleren. Du kan tilgå siden via QR koden. Dette skal gøres senest 14 dage efter udgivelsesdatoen.

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere

ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk

Ansv. i henh. til Presseloven: Sune Abelgren Olsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen redaktionen@dansketursejlere.dk

ANNONCESALG

Danske Tursejlere

v/ Jens Greisen

Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg

Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT

FFP Kommunikation www.ffpkom.dk

Tlf: 20 44 12 39

PE Offset A/S - Marcel van Diemen

TRYK

PE Offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 03/25 –12.-13. november 2025

FORSIDEN

Foto: Friluftsrådet

Motiv: Det Blå Flag går til tops

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning. Ønsker du ikke at modtage Tursejleren, kan du kontakte sekretariatet på tlf. 70 21 42 42.

Du kan læse Tursejleren på vores hjemmeside ved at scanne QR-koden.

SJOVE

SØSTJERNEAKTIVITETER PÅ RUNDTUR

DE UNGE SØSTJERNER I AKTION

MED SJOV, LEG OG LÆRING FLERE

STEDER I LANDET. PRØV DET SELV OMBORD I BÅDEN

TEKST OG FOTO: Sabina Fobian

Vandet syder af liv, små krabber kravler hurtigt rundt i spanden, og ivrige børnehænder svinger snore med agn ud i vandet. Maj og juni har været en fest i de danske sejlklubber og havne, hvor Søstjernerne har budt på et hav af aktiviteter. Krabbefangsten har været den ubestridte favorit, og Søstjernebørnene har med stor entusiasme udforsket livet under vandoverfladen - fra rejer til små fisk. Ved Søstjerne-standen har

Det har været en sommer fyldt med salt vand, eventyr og opdagelsesglæde.

SØSTJERNENE I AKTION

De små eventyrere bevægede sig ud på en skattejagt, der forvandlede havnene til et mysterium af fund og gåder. Med kort i hånden spejdede de efter redningskranse, førstehjælpsudstyr og endda en bådkran. Hver gang en puslespilsbrik faldt på plads, blev den indsats belønnet med velfortjente slikposer.

Ved siden af skattejagten ventede en stille kreativ udfoldelse, hvor børnene fordybede sig i at male havmotiver på sten. Det var noget, der krævede både koncentration og fordybelse. Og for de modige, der turde at træde endnu dybere ind i eventyrets verden, blev der tilbudt en sej Søstjerne-tatovering på armen. Samtidig åbnede døren sig for dem, der endnu ikke var en del af Søstjernerne. Her havde de muligheden for at melde sig ind i det sjove fællesskab.

Siden februar, hvor Søstjerne-klubben blev lanceret på Maritime Dage i Fredericia, er antallet af Søstjerner vokset til næsten 400, og der kommer flere til hver uge.

LEG METEOROLOG

MED DE YNGSTE SEJLERE

Men Søstjernerne er også andet end sjov leg og læring i havnene. I online universet på sostjernerne.dk ligger der nogle forskellige opgaver, quizzer og skattejagter, som

Kreativiteten udfolder sig, når de indsamlede sten skal dekoreres med maritime udtryk.

skabe aktivitet ombord og i havnen. De fleste opgaver er oplagte at lave sammen som familie, og en af dem handler om vind og vejr.

Alle sejlere ved, at vejret er helt afgørende for, hvordan sejlturen bliver, eller om man overhovedet skal ud at sejle. Vi, der har sejlet i lang tid, er vant til at tjekke vejrudsigten og ved, hvad vi skal kigge efter. Så hvorfor ikke inddrage børnene i denne vigtige læring – og samtidig få en masse sjov ud af det?

Opgaven består af noget information

om vejret, som man kan læse sammen

nu. Og så er der tre aktiviteter, man skal lave for at løse opgaven; børnene skal på dæk og observere vejret ved at mærke vinden, kigge på bølgerne osv. Herefter skal man, sammen med skipper eller en anden, gennemgå hvordan man tjekker en vejrudsigt, og hvad man skal holde øje med. Og til sidst skal man stille sig op og fortælle om vejret, lidt ligesom en meteorolog på TV. Så der er lagt op til masser af sjov, som også styrker børnenes nysgerrighed og læring.

Rigtig god fornøjelse med sostjernerne. dk! ■

FARVEL TIL PLASTIKOMSLAGET

OG GODDAG TIL EN MERE BÆREDYGTIG FREMTID FOR MEDLEMSBLADET.

TEKST OG FOTO: Sune Abelgren Olsen

Fra og med dette nummer vil du måske bemærke en lille ændring – eller rettere sagt, noget, der ikke er der længere. Danske Tursejlere har nemlig valgt at stoppe med at sende medlemsbladet i en plastiklomme. Det er en beslutning, der har været overvejet grundigt, som du her får indblik i tankerne bag.

ET GRØNNERE VALG

I Danske Tursejlere er vi mange, der elsker naturen – ikke mindst havet. Derfor giver det også god mening, at vi som forening tager ansvar, hvor vi kan. Og selvom at bladet i forvejen trykkes med miljøvenlige trykmetoder og er både Svanemærket, FSC-mærket og Klima-Neutral Tryksag, kan vi stadig gøre mere for at minimere foreningens aftryk på moder jord.

Selvom én plastiklomme måske ikke virker som meget, bliver det hurtigt til mange kilo plastik, når man udsender ca. 16.000 medlemsblade 4 gange årligt. Ved at undlade plastikomslaget undgår vi at bidrage til at producere unødige mængder plastik, som ryger direkte i skraldespanden, eller i værste fald ender i naturen. Det er et lille skridt i det store billede – men det er et skridt i den rigtige retning. Vi ved, at mange af foreningens medlemmer deler de samme værdier, og vi tror på, at denne beslutning flugter med ønsket om at passe bedre på vores klode og de farvande, vi alle færdes i.

EN MÆRKBAR BESPARELSE

Ud over det miljømæssige aspekt har vi også set på økonomien. Plastiklommer er absolut ikke gratis, og når vi regner på det, er udgiften til både indkøb og emballering betydelig. Ved at fjerne plastikomslaget kan vi reducere omkostningerne ved udsendelse af bladet – penge, som i stedet kan bruges på mere indhold i bladet, medlemsaktiviteter, forbedringer i vores kommunikation eller andre tiltag, der giver værdi for medlemmerne.

HVAD BETYDER DET FOR DIG?

Du vil stadig få bladet i din postkasse som altid, men nu uden plastikomslag – præcis som mange magasiner og aviser allerede gør. Indholdet er selvfølgelig det samme, og vi gør os stadig umage for at levere et spændende og relevant blad til dig som sejler.

Skulle du mod forventning modtage et blad, der er beskadiget under forsendelsen, er du meget velkommen til at kontakte sekretariatet på info@dansketursejlere.dk. så vi kan sikre, at du får et nyt eksemplar.

TAK FOR FORSTÅELSEN

Vi håber, at medlemmerne vil tage godt imod denne ændring. Det er en del af vores ønske om at gøre foreningen mere bæredygtig, både miljømæssigt og økonomisk – og vi ser det som et naturligt skridt på rejsen mod en grønnere fremtid. ■

PORTRÆT AF NIBE SEJLKLUB:

FRITIDSLIVET LEVES PÅ VANDET VED NIBE BREDNING

NIBE SEJLKLUB LEVER OG HAR DET GODT OG MED MERE KOMMUNAL OPMÆRKSOMHED, ER DER POTENTIALE TIL AT SAMLE FLERE OM SKØNNE VANDSPORTOPLEVELSER.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Mogens Sørensen

GYNGERNE OG KARRUSELLERNE

Mens klubbens ungdomsafdeling i nogle år har haft et nogenlunde uændret antal medlemmer, så vokser tilslutningen til storjolleafdelingen, hvor de voksne udfolder deres hobby på vandet.

- Vi har 9 OK-joller som benyttes flittigt. Og vi afholder OK jollestævne med klubber i Limfjorden. Årlige stævner med sejlklubberne i Gjøl og Egense er på bedding. Desuden bliver der i år afholdt ranglistestævne sammen med Dansk OK-jolle klub, hvor vi venter, at 40 sejlere melder deres ankomst.

Til gengæld går det lidt tilbage for de mere traditionelle fritidssejlere. Havnefoged Lennart Olssen fortæller, at der – i lighed med mange andre lystbådehavne - er sket en nedgang i antallet af både i havnen siden Corona-tidens ophør. Og det indvirker på sejlklubben al den stund, at man automatisk bliver meldt ind i Nibe Sejlklub, hvis man får en bådplads.

Fællesskabet i Nibe Sejlklub dyrkes i både, på havnen og i klubben.

Vi nærmer os Nibe Havn ad den gravede, afmærkede sejlrende. Nibe Bredning, som vi befinder os i, er kendetegnet ved de lavvandede grunde og holme, som danner livsgrundlag for tusinder af vandfugle, der opholder sig her i træktiden. Her er smukt, når man kigger ud over vandet, der changerer i blågrønne farver. Et faktum, der tiltrækker mange gæstesejlere og turister i autocampere. Og ikke mindst bosættere, der pendler de 25 km til storbyen Aalborg.

Vel ankommet bydes vi velkommen af Nibe Sejlklubs formand, Peter Staun, som har kaffen klar og er parat til at fortælle om sejlklubben og dens mange aktiviteter. Den indtages i sejlklubbens klubhus, som foruden klublokalerne også rummer værksted og opbevaring af klubbens joller og andet udstyr, der kommer i brug ved de mange forskellige aktiviteter, som den energiske klub afholder.

- Som du selv har set, så er det jo et rigtig godt sted at dyrke vandsporten. I det lave vand ved Nibe Havn blæser der ofte en gunstig vind, der straks får mange kitesurfere, SUP´er og windsurfere på vandet. Det er en aktivitet, som også er på Nibe Sejlklubs program, og det har fat i mange medlemmer, siger Peter Staun.

- Jeg tror, vi deler skæbne med andre sejlklubber, der heller ikke kan fastholde medlemskabet på niveauet fra Corona-tiden. Men hvad vi mister på et område, får vi forhåbentlig tilbage på andre, lyder det optimistisk fra Peter Staun.

Det er også muligt at være med i et bådfællesskab, som benytter klubbens Mirage 28. På den måde kommer flere ud at sejle uden at skulle foretage en stor investering i egen båd. Man binder sig til en enkelt sæson af gangen og hjælper hinanden med forårsklargøring, søsætning, optagning og afrigning. Til gengæld har bådfællesskabet frihed til at bestemme hvor, hvornår og hvem, der bruger båden hen over sæsonen.

FÆLLESSKABET DYRKES OG TRIVES

Det er ellers ikke fordi lystsejlerne bliver forsømt i Nibe Sejlklub. Der dystes energisk på Onsdagssejladserne, og der arrangeres fælles weekendture til destinationer i den smukke Limfjord. I år hele tre af slagsen. Også Seniorklubben har kronede dage. Klubbens medlemmer mødes og fortæller historier fra vandet og andre steder. Nogle sejler stadig, mens andre har afhændet båden, men det sociale fællesskab lever i bedst velgående her.

Også i den stille tid mellem sejlsæsonerne er der arrangementer, som er med til at styrke klublivet og give inspiration til nye sejloplevelser. Her er der ofte meget fin tilslutning, fortæller formanden.

- Vi inddrager alle medlemmerne i vores aktiviteter og i vores udvikling. Vi har netop afholdt en visionsaften – et medlemsmøde - hvor der blev formuleret en række punkter, som vi fremadrettet skal have fokus på. Det handler bl.a. om at styrke ungdomsarbejdet, etablere videnskurser og skabe nye muligheder indenfor tursejladsen. Så der er en del at arbejde videre med for bestyrelsen og vores forskellige udvalg. For der er et uudnyttet potentiale, som vi skal have aktiveret, pointerer formand Peter Staun.

HJÆLP TIL UDVIKLING

Men selv om Nibe Sejlklub er i arbejdstøjet for at skabe de bedste betingelser for at medlemmerne kan dyrke deres fritidsinteresse på vandet, så føler man sig som værende i lidt af et tomrum, når det gælder visionerne for de rekreative udfoldelser i Nibe. Man efterlyser en større opmærksomhed fra Aalborg Kommune som dialogpartner til at fremme sejlklubbens egne planer for fremtiden.

- Vi føler ikke, at Nibe er omfattet af en strategi for bosætning og turisme, som kunne skabe opmærksomhed på byens mange rekreative tilbud – herunder sejlads og vandsport. Det er svært for os at komme i en vedvarende og forpligtende dialog med Aalborg Kommune om Nibes placering og status i kommunen. Og det påvirker vores aktiviteter og muligheder for at planlægge for fremtiden, siger Peter Staun.

Der er smukt her ved Nibe Bredning, og man forstår godt, at folk har lyst til at være her. Nibe Sejlklub er med til at fremme et fællesskab og en fritidsinteresse, som gør, at man også har lyst til at bo og leve her. ■

Klubbens 9 OK-joller benyttes flittigt.

Nibe Bredning er et smukt sted at udfolde sine aktiviteter på vandet.

Formand Peter Staun vil gerne i en forpligtende dialog om klubbens fremtidsplaner med Aalborg Kommune.

Jollerne i aktion - Der afholdes OK jollestævne med flere klubber i Limfjorden.

Torsdag d. 28. - Søndag d. 31. august 2025

COPENHAGEN

Her kan du i helt unikke og spændende rammer se alt, hvad der skal til, hvis du vil have sjove oplevelser på vandet. Fra de helt små til de rigtig store, om det er med sejl eller motor, robåd, kajak eller surf.

Tempo Huset er fyldt med udstyr, og på landarealerne finder du både på trailer samt mulighed for at få slukket tørst og sult.

Problemfri parkering på masser af gratis P-pladser - tæt på motorvej og offentlige transportmidler.

Følg vejen lige til Ishøj Havn. Sæt GPS’en til Søhesten. Vel mødt!

Ishøj Havn 4.-6. september 2020

MØD OS PÅ COPENHAGEN BOAT SHOW

PÅ DANMARKS STØRSTE FLYDENDE BÅDUDSTILLING KAN DU SE

SPÆNDENDE MARITIME NYHEDER FRA DE HELT STORE SEJL- OG MOTORBÅDE TIL GUMMIBÅDE

OG KAJAKKER. OG SELVFØLGELIG MASSER AT UDSTYR TIL DIN

NÆSTE SEJLADS.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Danske Tursejlere

Torsdag den 28. august åbnes dørene til Danmarks største flydende bådudstilling, og et tusindtal af gæster vil strømme til i de 4 dage udstillingen finder sted.

Tempo Bådsalgs store hal og havnen i Ishøj vil danne rammen om årets Copenhagen Boat Show – mødestedet for bådentusiaster, der søger de nyeste maritime nyheder og oplevelser med sejl- og motorbåde, sejlende udstyr og tilbehør. Sidste år lagde over 10.000 gæster vejen forbi det flotte arrangement, og arrangørerne forventer mindst samme antal i år.

Også Danske Tursejlere er med på Copenhagen Boat Show. Igen i år har vi

vores stand centralt placeret i den store hal, hvor vi glæder os til at tage godt imod nye og gamle medlemmer.

NOGET FOR ALLE

Messens havneområde vil være fyldt op med spændende nyheder inden for vandsport. Store sejl- og motorbåde vises frem, og man kan få en rundvisning på mange af dem. Det skal nok få sat nogle tanker i gang hos mange sejlere. Selvfølgelig er der også både i en mere gængs størrelse, og er man til de mindre fartøjer, så kan man tage robåde, kajakker, surfere og vandski m.m. i øjesyn.

I Tempo Huset – den store udstillingshal, hvor Danske Tursejleres stand befinder

sig - finder man masser af udstyr og tilbehør.

KOM OG FÅ ET GODT TILBUD

Traditionen tro så vil der være mange spændende indslag på Danske Tursejleres stand. Vi har blandt andet sørget for gode messetilbud på vores kaskoforsikringer, så kom forbi og få et tilbud – eller bare en god snak om vores sejlerfælleskab. Og er du til sejlads hos vores svenske naboer, så kan vi også tilbyde vores medlemmer 50% rabat på indmeldelse i Svenska Kryssarklubben, så du kan nyde de mange svenske turbøjer og den unikke kystnatur i vores naboland.

Vi har samlet en masse skønne præmier – både store og små – som du kan være heldig at vinde i vores konkurrencer. Der er også mulighed for at vinde et års gratis medlemskab af Danske Tursejlere, så nye sejlere på messen har masser af grund til at kigge forbi vores stand. Vi håber at se så mange af jer som muligt til Copenhagen Boat Show, der varer fra torsdag den 28. august til søndag den 31. august. ■

Danske Tursejlers Krestine Frandsen og hendes kollega er igen i år parat til at byde nye og gamle medlemmer velkommen på standen i den store hal. Også i år vil der være mange spændende tilbud og aktiviteter på standen, og der bydes også på en kop kaffe og en sejlersnak.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Danske Tursejlere

Danske Tursejlere kontakter til foredragsholdere kan give sejlklubbernes arrangementer et spændende og givende indhold.

SÅDAN FÅR I EN SPÆNDENDE KLUBAFTEN

STÅR I OG MANGLER ET SPÆNDENDE EMNE ELLER EN FOREDRAGSHOLDER TIL JERES KLUBARRANGEMENT, SÅ KAN I SOM MEDLEMSKLUB ALTID FÅ ASSISTANCE FRA SEKRETARIATET, SIGER SEKRETARIATSCHEF SUNE

ABELGREN OLSEN FRA DANSKE TURSEJLERE.

Det sociale liv i klubben har det rigtig godt, når man mødes til spændende sejlerforedrag eller oplæg om nogle af de mange tekniske finesser, som medlemmerne går og tumler med. Men hvordan får man fat i de personer, der ved noget om emnerne? Og som kan fortælle på en medrivende måde, som gør klubarrangementet både interessant og gerne underholdende.

- Svaret ligger lige for. Send en mail eller tag telefonen og ring til Danske Tursejleres sekretariat. Vi kan sammen pejle os ind på, hvordan I får et godt og indholdsrigt arrangement op at stå, siger Sune Abelgren Olsen.

DANSKE TURSEJLERES NETVÆRK

Gennem årene har Danske Tursejlere samlet et godt og stort netværk, af personer der har stor og bred, faglig viden inden for sejladsområdet. Om det er motor eller sejl, navigation, vedligeholdelse af båden eller turoplevelser, så kan disse personer bringes i spil til en klubaften.

- Listen på foredragsholdere, der vil kunne sætte kulør på klubbens arrangement, er stor, og vi formidler meget gerne kontakten mellem klub og foredragsholder. Så kan klubben selv gå videre med den praktiske planlægning vel vidende, at

der kommer en kapacitet på podiet, pointerer Sune Abelgren Olsen.

Han henleder også opmærksomheden på, at det er værd at holde øje med de tilbud, Danske Tursejlere ofte har med samarbejdspartnere, som gerne stiller sig til rådighed med deres viden. Som f.eks. sejlmager Mads Christensen fra LeanSails, der har været rundt med et spændende og inspirerende foredrag om trim og valg af sejl til tursejlads.

PÅ

BESØG I KLUBBEN

Men sekretariatet stiller også gerne selv op i klubben. Denne sommer har Danske Tursejleres nystiftede børneklub – Søstjernerne været på besøg i en del sejlklubber og lavet forskellige sjove aktiviteter med børn og forældre.

- Vi kommer meget gerne på besøge hos vores medlemsklubber til en klubaften med foredrag om, hvad vi kan tilbyde jeres medlemmer. Vi kommer ind på turbøjer, medlemsblad og ikke mindst forsikringsordningen, hvor man vil få grundig information om forsikringsbetingelser og dækninger ved eventuelle skader. Foredraget er naturligvis gratis og har en varighed på 1½ til 2 timer med plads til spørgsmål og debat, lyder det fra Sune Abelgren Olsen. ■

Hydraulisk styring

3.925,-

En meget god-til-prisen hydraulisk styring fra Multisteer til både med påhængsmotor op til 115 hk. art.nr 7608-116

Baltic Kastebøje LifeSaver - Automatiskt oppustelig

I en nødsituation fjerner man LifeSafer fra holderen og kaster ”rugby” bolden efte den nødstedet. art.nr 5841-698

Bærbar VHF

Cobra HH350

En letvægtsmodel som flyder samt er vandtæt. VHF med stort tydligt display. art.nr 5631-350

Harken Spiladapter

Monteres nemt på el-boremaskinen med 13 mm borepatron. Smart el-spil-hjælp, når du for eksempel vil sætte eller rebe sejlet hurtigt. art.nr 4327-0

1.899,-

Victron SMART batterilader 30A

Victron Blue Smart IP22 Charger den trådløse løsning til overvågning af spænding og strøm.

art.nr 5499-330

Køleskab CR50

999,-

El konveteringssæt Seaflo Til konvertering af manuelt toilet til toilet med elektrisk spulning og tømning. Passer de fleste porcelænstoiletter. art.nr 4780-12

2.895,-

Dørene kan justeres til både højreeller venstrehængt!

Moderne køleskab i et stilfuldt design på 44 liter med panel i rustfrit stål look (børstet sølv) og sort ramme.

art.nr 4793-500

Velkommen til vores butikker:

Hjertmans i Kolding

Industrivej 1 i Kolding

Åbningstider:

Mandag - Fredag: 9.30-17.30

Lørdag: 9.30-13.00

Søndag: Lukket

Bestil på: www.hjertmans.dk

Hjertmans i Aarhus

Ravnsøvej 40E i Risskov / Aarhus

Åbningstider:

Mandag - Fredag: 9.30-17.30

Lørdag: 9.30-13.00

Søndag: Lukket

order@hjertmans.se • tlf. +46 60 64 17 00

Vitagerforbeholdforudsolgtevarer.

11.190,-

Eberspæcher Airtronic 2 D2 Luftvarmerpakke

Den dynamiske og trinløse regleringen af varmeeffekten giver hurtigt varme, høj komfort, lavere strømforbrug samt et meget lavere lydniveau.

art.nr 4953-222

1.295,-

Lagun bordstativ

Meget praktisk og anvendeligt bord i båden. Inkl. fæsteplade og befæstigelseskruer. Kompleteres med bordplade. art.nr 3898-605

Afhent det fragtfrit!

Bestil og hent det i vores butikker i Kolding, Aarhus eller hos Jakob Jensen

Bådeværft på Østersøvej 52 i København.

Gul Pris

Gul Pris

Gul Pris

Gul Pris

Gul Pris

Gul Pris

Gul Pris

Gul Pris

Gul Pris

Bestil gratis materialer fra SejlSikkert

SejlSikkert har fået ny webshop. Her kan du finde alle vores materialer, fx. den populære sejladsvejledning.

Du kan også bestille foldere, plakater, klistermærker og skilte til både dig selv, din båd og din havn.

Det hele er selvfølgelig gratis, præcis som det plejer at være - du betaler kun for fragten.

Scan QR-koden for at komme direkte til webshoppen:

TAG PÅ KURSUS I UGE 39:

TRÆN DIG TIL STØRRE TRYGHED TIL SØS

”SEJL

MERE SIKKERT” ER ET NYT KURSUS, SØSPORTENS SIKKERHEDSRÅD SAMMEN MED OURE HØJSKOLE HAR UDVIKLET FOR AT GIVE NYE OG RUTINEREDE SEJLERE STØRRE TRYGHED TIL SØS.

Den grundlæggende viden hos sejlerne fejler ikke noget. De fleste sejlere er klædt godt på, når det kommer til uddannelse og certifikater. I den seneste undersøgelse, Søsportens Sikkerhedsråd har lavet blandt 1.461 sejlere, svarer hele 92%, at de har en fritidssejleruddannelse. Det er oftest VHF/SRC-certifikatet, som 60% har, eller duelighedsprøven, som hele 77% har. Det vidner om, at sejlerne har en lyst til at styrke deres viden og dygtiggøre sig.

KUN 30% HAR ØVET MOB

Den samme undersøgelse afslører, at sejlerne ikke er helt lige så gode, når det kommer til at træne sikkerhedsmanøvrer. Kun 30 % har deltaget i en MOB-øvelse inden for det seneste år. I kritiske situationer er fast rutine altafgørende, så regelmæssig træning med hele besætningen er essentiel, så alle kender den konkrete plan og kan handle hurtigt.

NYT KURSUS MED FOKUS PÅ SIKKERHED

Derfor har Søsportens Sikkerhedsråd i samarbejde med Oure Højskole udviklet et nyt 5-dages kursus med udgangspunkt i de fem sejlråd. Kurset hedder ”Sejl mere sikkert”, og målet er netop at give både nye og rutinerede sejlere større tryghed

til søs igennem praktisk træning af færdigheder.

På fem dage lærer deltagerne i højskolens DS-37 både om sikkerhedsudstyr, navigation, vejrudsigter og praktiske øvelser som MOB-manøvrer og tjek af redningsvest – alt sammen med den klassiske højskoleatmosfære med fællessang og socialt samvær.

Jesper Henriksen, leder af sejlads hos Oure-skolerne, bemærker, at interessen for sikker sejlads stiger, især blandt dem, der sejler alene eller i små besætninger. Her kan man hurtigt ende i nogle faste roller, hvor den ene er mere vant til at tage skipperkasketten på.

- Vi arbejder med at skabe det, vi kalder ”sociale individualister”, hvor man lærer at sejle sammen og indgå i et fællesskab, men samtidig bliver i stand til at træffe selvstændige beslutninger, lyder det fra Jesper.

BÅD OG BESÆTNING KOMMER FØRST

Selvom sejlere fra Oure har ry for deres stærke sejlads, lærer alle højskolens elever en vigtig lektion: at sætte sig selv til side. Det handler om at sætte besætningen og båden først for eksempel ved nøje at ob-

TEKST OG FOTO: SejlSikkert

servere vejret og træffe beslutninger om sejlføring, der sikrer en god oplevelse for alle ombord.

Det handler om at lære, hvordan man minimerer det ubekendte i forhold til de situationer, der kan opstå, så man kan lave en mere tryg og behagelig sejlads.

Kurset henvender sig til alle – uanset erfaring. Det handler ikke kun om at styrke skippernes sikkerhedsoverblik, men også om at give gaster og familie den tryghed, de behøver for at håndtere båden og træffe beslutninger ombord.

”Sejl mere sikkert” kurset foregår i uge 39. Du kan læse mere om det her:

> FAKTA

De 5 sejlråd:

1. Lær at sejle

2. Hold dit grej i orden

3. Planlæg din tur

4. Hav en livline til land

5. Brug vesten

I en ny artikel-serie tager vi læseren med ned om læ og ind i hovmesterens verden. Den relativt nye sejler og dygtige madentusiast, Nadja Abelgren Olsen, deler ud af sine erfaringer fra de første år ombord på en båd - med spændende opskrifter, som måske kan give inspiration til selv de mest garvede hovmestre.

SOMMER-AFTENSFORKÆLELSES-RET

TEKST OG FOTO: Nadja Abelgren Olsen

indes der noget bedre end at sidde en sommeraften på vandet med ens yndlingsmenneske(r) og nyde en gang saftigt oksekød, sprøde kartofler, en himmelsk whiskysauce og et vidunderligt glas rødvin? Det synes vi ikke. Faktisk er det blevet lidt af en tradition for os, når vi er på vandet i længere tid, at vi mindst én gang skal have netop denne ret.

Og det er ikke tilfældigt at det liiiiige er den ret, som er kommet helt øverst på sejl-mads-ønskelisten, når vi skal afsted.

skede op med allerførste gang, Sune var til middag hjemme hos mig for mange år siden.

Og der var en grund til, at det lige var en hjemmelavet whiskysauce, jeg serverede. For udover at det var den eneste idiotsikre sovs, jeg kunne lave dengang, så elsker jeg simpelthen bare whisky. Som i virkelig, virkelig elsker. Faktisk så meget, at jeg siden 2012 har haft min egen whiskyklub for kvinder, som holder whiskysmagninger og tager på studieture i ind- og udland. Så selvfølgelig skulle Sune have en vaskeægte

OURE KORTE KURSER

på tur i Det Sydfynske Øhav - Uge 35

Varighed: 5 dage

Har du altid drømt om at mestre kunsten at sejle for sejl?

Oplev friheden på vandet Fem dage med vind i håret, ø-hop og aftener hvor båden ligger stille, og skuldrene sænker sig Kurset er for både nybegyndere og erfarne.

Priser fra: 3 920

Varighed: 8 dage

På dette 8-dages kursus får du et komplet duelighedsbevis – både teoretisk og praktisk Kurset gennemføres i sejlbåd

Priser fra: 6 995

Varighed: 3 dage

Lær at vedligeholde din båd Få praktisk viden om reparationer, rigning, motorservice og forårsklargøring Perfekt for bådejere, der ønsker at tage kontrol over bådens vedligeholdelse og sikre lange sejlture.

Priser fra: 1 890

Varighed: 5 dage

Bliv mere tryg til søs Du lærer sejlsikkerhed, navigation og praktiske færdigheder Perfekt for både nybegyndere og erfarne sejlere, der ønsker mere tryghed til søs

Priser fra: 3 920 3-8 DAGE

Sejl

FLANKESTEAK MED KARTOFLER OG VERDENS NEMMESTE WHISKEYSOVS

INGREDIENSER

• 1 flankesteak (med eller uden hvidløg)

• 1 håndfuld pinjekerner/solsikkekerner (valgfri)

• 1 pose af jeres yndlingskartofler på frost (vi bruger altid de små røstier)

• 100 gram smør

• 70 gram tomatpure (vi har tit en tube med, når vi er afsted i længere tid)

• 2,5 dl. fløde (man kan bruge alt fra creme fine på 7 % til madfløde på 18 % til piskefløde på 45 % - det hele smager himmelsk)

• 1 tsk tørret rosmarin

• 1 tsk tørret timian

• ½ tsk. sukker

• 3-5 spsk. whisky (alle former dur – den billige, den dyre, den røgede, den ikke-røgede, den danske, den skotske, den irske – det er helt op til smag og behag – jeg er selv glad for at bruge en karamelagtigt Speyside single malt – men gode gamle Tullamore Dew kan også sagtens du)

• Evt. et par teskefulde jævner, hvis man gerne vil have lidt tykkelse på sovsen

• En smule smør og olivenolie til stegning

• Salt (gerne flagesalt) og peber

FREMGANGSMÅDE

1. Tag flankesteaken ud 45-60 minutter før anvendelse, dup den af for kødsaft og krydder godt med med salt og peber.

2. Tænd for ovnen og put røstierne ind – de vendes undervejs. I vores lille uforudsigelige bådovn ret meget undervejs endda under de 20-25 minutter, det tager for dem at blive helt perfekt sprøde.

3. Varm en pande op med lidt olie på og rist kernerne af med lidt flagesalt til de er gyldenbrune, inden de sættes til side på et stykke køkkenrulle, så fedtet duppes af.

4. Kog smør og tomatpure sammen under omrøring i en gryde, inden rosmarin, sukker timian, fløde og evt. lidt jævner tilsættes.

5. Varm panden helt op med lidt smør og svits flankesteaken 30-45 sekunder på hver side, inden der skrues ned til medium varme. Den skal have ca. 3-5 minutter på hver side afhængigt af jeres kødtemperament og steakens tykkelse. Er man så heldig at have en grill ombord, skal man endelig benytte sig af det. Der er ikke noget, der smager af sommer som grillsmag.

6. Når kødet er klar, tages det af panden for at hvile et par minutter med lidt folie over.

7. Mens kødet hviler, smages sovsen til med salt og peber – og – den allersidste og vigtigste sovseingrediens: whisky.

8. Når kødet har hvilet, skæres det på modsat led af kødtrådene. Jeg plejer at smage mig frem, hvis jeg ikke kan se hvilken vinkel, der er rigtig.

9. Til sidst anrettes flankekødsstrimlerne med flagesalt og ristede pinjekerner på toppen samt sovs og kartofler ved siden af.

Skal der lidt grønt på tallerkenen kan man bikse en salat sammen, af hvad man lige har ombord. Alternativ er padron-pebre stegt i olivenolie og krydret med flagesalt altid en sikker vinder ombord på vores båd.

– velbekomme!

UNGE SEJLERE FÅR ILDDÅB

I CLASSIC FYN RUNDT

EUROPAJOLLEN VAR SKIFTET UD MED KØLBÅDEN, DA

OTTE UNGE SIKREDE SIG IKKE BLOT EN SUPERFLOT

PLACERING MEN OGSÅ ET SEJT SEJLEREVENTYR I

DEN KLASSISKE SEJLADS.

Sejlerfællesskabet baner vejen for en livslang passion.

Der var god vind i sejlene, strålende humør og stolthed i ansigterne da Faaborg-båden Frostboksen 38 passerede mållinjen i dette års Classic Fyn Rundt. Ikke nok med at den hurtige kulfiberbåd havde gennemført løbet på 19 timer og 23 minutter, som 2. båd i klassen. Mere spektakulært var, at besætningen ud over den garvede sejler Jakob Frost beståd af 8 unge gaster, der aldrig havde sejlet kapsejlads i en kølbåd før. Men det er nok ikke sidste gang, de er med på den galej. I hvert fald er Karoline Kiel Simonsen og Albertine Uttrup Broe parate næste gang buddet om en plads på teamet kommer.

- Det har været megafedt. Sikke et eventyr. Vi har lært en masse om at sejle, for vi har prøvet stort set alle poster på båden. Og vi har haft alle sejl i brug. Det har vi aldrig prøvet før, lyder det fra de to gaster.

Den unge besætning har alle erfaring med Europajolle og har deltaget i flere konkurrencesejladser i klassen. Men en langdistancesejlads som den rundt om Fyn, det var totalt nyt farvand for de otte på dækket.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Thomas Korsholm, Karoline Kiel Simonsen

HOLDE FAST I SEJLSPORTEN

Det var 3. år i træk Jakob Frost og Frostboxen 38 deltog i Classic Fyn Rundt med en ung besætning, der har fået muligheden for at gøre deres erfaring i en anden bådtype og prøve kræfter med kapsejlads på langdistancebane med alt, hvad det indbefatter - inklusiv natsejlads. Og den mission, Jakob Frost er ude i, er der en særlig grund til.

- Forhåbentlig kan sejleroplevelsen rundt om Fyn, være med til at de unge bliver i sporten, når tiden i jollen rinder ud. Måske får de på et senere tidspunkt lyst til prøve kræfter i andre bådtyper som konkurrencesejlere eller som tursejlere. Målet er at bevare glæden ved at sejle og få de unikke eventyr og oplevelser i fællesskabet, siger Jakob Frost, der står for navigation og køkkentjansen undervejs.

ER NU BÅDEJERE

Noget har i hvert fald bidt sig fast hos de unge gaster. Karoline og Albertine har netop købt deres egen båd – en Drabant 27. De er ved at sejle den hjem til Middelfart, da Tursejleren fanger dem på telefonen.

- Vi har fået lyst til at prøve selv. Erfaringen fra Fyn Rundt turen har givet os det sidste skub til at få fod på eget dæk. Måske vi deltager næste år i vores egen båd, for det var virkeligt sjovt og lærerigt, lyder det gennem vindstøjen.

Karoline og Albertine har taget det gode humør med ombord. Det humør, som var et gennemgående træk hos alle på Frostboxen 38 i begyndelsen af juni. Soundboxen lagde bagtæppet og var med til at holde modet oppe i de timer, hvor det var koldt, mørkt, og øjnene var trætte. Men tiden gik hurtigt for de aktive sejlere, og adrenalinen kom da også op at køre, når en konkurrent blev indhentet. Og så er der selvfølgelig natsejladsen gennem Svendborgsund – uforglemmeligt. Det er den slags oplevelser, der giver mod til mere. Og måske til at købe egen båd. ■

Karoline og Albertine har efter turen rundt om Fyn købt egen båd.

SUS I SEJLENE

HOS SENIORSEJLERNE

210 ÅRS ERFARING OMBORD I EN OMEGA 34 VAR KLAR, PARAT TIL

START I DEN KLASSISKE KAPSEJLADS. OG DET VAR IKKE FØRSTE GANG.

John Christensen på 82 har nu været med i den klassiske rundtur om Fyn hele 59 gange. Næste år runder han både Fyn og en rekorddeltagelse sammen med sejlervennerne i båden Fluks.

Da varselsignalet 5 minutter før start lød til dette års Classic Fyn Rundt fra Kerteminde, kunne den spændte besætning godt mærke, at adrenalintrykket steg, blodet begyndte at rulle lidt hurtigere og sanserne skærpedes. De var kampklar, for nu skulle der sejles kapsejlads. Og det blev der så.

Det lader til, at man aldrig bliver for gammel i sejlsporten til endnu engang at jagte en triumf, endnu en sejr eller blot en rigtig god præsentation. Det er den 4 mands store besætning på Omega 34 båden Fluks, et levende bevis på. Trods en alder på henholdsvis 72, 74, 78 og 82 og repræsenterende en samlet sejlererfaring på 210 år, så er konkurrencegenet absolut ikke udslukt. Tværtimod.

- Vi har forsøgt at få ”handicap” for alder. Det blev afvist med den begrundelse, at vores erfaring så rigeligt opvejede det, fortæller en smilende Palle Søby, der var skipper og lagde båden til i år. Som han har gjort så mange gang før.

Selv debuterede han i Fyn Rundt sejlad-

sen i 1972, og har siden været rundt mange, mange gang. Det har de øvrige gaster også. De sidst mange år har de sejlet sammen, så de kender slaggangen, rutinen og deres roller. Og de er fortrolige med de strabadser, en langdistance kapsejlads byder på.

”MYTTERI” AFVÆRGET

Starten fredag den 30. maj fra Kerteminde gik i høj klar solskin, men koldt og blæsende. Så det gik for raske drenge op igennem Storebælt og på tværs af Nordfyn i 10 – 12 s/m luft og næsten 2 meter høje bølger. Så ned gennem Lillebælt i en lækker halvvind, og Svendborgsund blev passeret i pæn modstrøm, og efter Vresen løjede vinden for helt at aftage ved Storebæltsbroen. Og her diskuterede de rutinerede sejlere entusiastisk, hvad næste træk skulle være. Skipper Søby afværgede et ”mytteri” ved at beordre ankret kastet for derefter at servere lækre bøffer med bearnaisesovs og rødvin på stilk. God forplejning og godt muntert selskab er en forudsætning for et godt resultat, mener man ombord på Fluks.

Selvfølgelig kom vinden igen, og senior-

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Palle Søby

sejlerne kom fint i mål med et flot resultat. Og der blev sejlet kapsejlads, det var ikke nok blot at komme i mål.

PÅ VEJ MOD DE 60

- På sådan en langdistancesejlads finder du altid noget at konkurrere om og nogen at konkurrere med. Det er jo charmen ved det, og det holder én i gang på det lange stræk, forklarer John Christensen, som er besætningens nestor og om nogen kender til kapsejladsens herligheder.

Snart runder han de 83 år og har et alenlangt CV inden for sejlsporten. Hans metier tæller blandt andet et formandshverv i Danske Sejlunion, Chef de Mission for det danske OL-hold ved Barcelona-legene i 1992 og ved Atlanta-legene i 1996 og et æresmedlemskab i Odense Sejlklub. Og så kan han lide turen rundt om Fyn. John Christens siger:

- Dette år var min gang nummer 59, jeg sejlede i den klassiske sejlads rundt om Fyn. Jeg har sagt ja til at deltage næste år. Så mon ikke sejlervennerne i Fluks, og jeg tager en tørn til - mindst. ■

Høj bøf, bearnaisesovs og rødvin på stilk fremmer præstationen, mener seniorsejlerne.

OVER- OG UNDERVANDSOPLEVELSER

I NATURPARK LILLEBÆLT

EN TUR GENNEM DEN MARINE

NATURPARK BYDER PÅ ENESTÅENDE OPLEVELSER MED SMUKKE

KYSTLINJER, Ø-LIV OG MARSVIN I LEG.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Naturpark Lillebælt, Colourbox, Erik Christensen/WikimediaCommons, Søren Larsen

Ordet ”unikt” bruges ofte til at beskrive sejladsen i et bestemt område i Danmark. Og lokalkendte vil nok altid betegne deres egn som netop unik. Men mon ikke de fleste sejlere, der har været gennem Naturpark Lillebælt, vil nikke anerkendende til de oplevelser, en sådan sejltur fører med sig. Ordet ”unikt” ligger lige for. Og her er nogle af grundene til, at den etiket kan sættes på Naturpark Lillebælt, der strækker sig fra Trelde Næs i nord til Hejlsminde Kolding mod syd.

På turen gennem Lillebælt vil du opdage en stor variation af natur og kultur. Du vil opleve stærk strøm i bæltets snævreste passager og vanddybder på op til 80 meter, som skaber rigtig gode betingelser for plante- og dyrelivet. Således er Lillebælt

Lillebælt er et skønt og smukt område med masser af muligheder for at få en rigtig god oplevelse og fine aktiviteter i naturen.

hjemsted for verdens tætteste bestand af marsvin og udgør et af landets vigtigste yngle- og rasteområder for fugle, der benytter kystnære områder, strandenge og de lavvandede egne.

SPOT ET MAGELØST DYR

Selvom antallet af marsvin i Lillebælt er vigende, så er der dog gode muligheder for at spotte denne lille hval. Når man først én gang har set et marsvin lege sig gennem

vandet, så vil man formodentlig spejde efter dem for altid. Fascinerende.

De bedste steder at se marsvin i Lillebælt er de områder, hvor de har gode jagtmuligheder og adgang til luft. Det vil sige de åbne farvande med en stærk strøm. Det er her, de trives. Har du ikke held med at spotte de fine dyr fra egen båd, så organiseres der hvalsafari-ture fra Middelfart og Fredericia. Disse ture giver dig muligheden for – på en forsvarlig måde - at følge med tæt på dyrenes naturlige adfærd.

Også havørnen er set langs Lillebælts kyster. Denne kolossalt store flyver med et vingefang på op mod 240 meter, ses oftest fra kystnære udsigtspunkter med god udsigt over vandet. Der er gode muligheder for at se rovfuglen i området ved Hejlsminde, hvor der åbenbart er gode fødemuligheder. Men der er meget andet at få øje på, når man retter blikket opad eller nedad. Rørhøg, fjordterne og trækfugle som hvinand og toppet skallesluger er markante fugle i naturen.

MANGE PÅ OG UNDER VANDET

Da området Lillebælt er en marin naturpark, er vandsport en oplagt måde at opleve naturen på, og man møder da også mange

lystfiskere, havkajakker, Stand Up Paddlere og windsurfere, der nyder godt af de perfekte forhold.

Har man lyst til at studere, hvad der sker under havoverfladen, så tag endelig dykkerbrillerne og snorklen med på turen, for der er etableret en del undervandsstier i Naturpark Lillebælt, hvor snorkeldykkere kan tage naturen i øjesyn.

Lillebælt er også kendt som et af de bedste dykkerområder i Danmark, med mange forskellige dykkerspots. Netop på grund af bæltets strømforhold og skiftende dybder kan dykkere få nogle meget varierede oplevelser med op fra dybet.

SMAG PÅ LILLEBÆLT

Føde skal der til, og området her mellem Jylland og Fyn har da også et en række spændende smagsoplevelser, der knytter sig til området. Og som enten findes vildt i naturen, eller som er produceret i lokalsamfundet.

Hvis du vil udforske mulighederne for vild

af aktiviteter, hvor små og større børn og familier kan få nogle dejlige naturoplevelser med hjem. Naturpark Lillebælt har lavet et Vilde-bæltspas, som viser vej til gode aktiviteter, som de unge på egen hånd – eller sammen med venner og familie - kan lave i naturparken. Naturparken har valgt nogle aktiviteter og nogle gode steder, hvor du kan lave bål, kigge efter marsvin eller fiske

mad på land, så kan du på app´en ”Vild Mad”, finde mange forskellige ruter i Naturpark Lillebælt, hvor det er muligt at indsamle en bred vifte af naturlige ressourcer såsom urter, bær og svampe.

Når du fouragerer og provianterer, så kan du også kigge efter mærket ”Smag på Lillebælt”, som viser, at det er lokale fødevarer produceret med hensyntagen til naturen. I skrivende stund kan man købe frugt & grønt, gin, honning, hjortekød og dådyrspegepølser mærket med Smag på Lillebælt.

VILDE-BÆLTPAS

– STORE OPLEVELSER FOR SMÅ OG STØRRE Og nu vi er på landjorden, så er der masser

krabber. Så når du har gennemført 10 forskellige aktiviteter, er du forhåbentlig blevet meget klogere på at være i naturen. Passet er gratis. I faktaboksen herunder kan du se, hvor du får passet. ■

> FAKTA

Naturpark Lillebælt

• Naturpark Lillebælt er en marin naturpark med et unikt hav- og fjordområde og flere kyst- og landområder, som strækker fra Trelde Næs til Hejlsminde. Naturparken er et samarbejde mellem kommunerne: Fredericia, Kolding og Middelfart.

• Naturpark Lillebælt har en størrelse på ca. 370 km2, og der er ca. 201 km2 beskyttet natur – dvs. 54 % af naturparken er beskyttet natur. Ca. 70 % af naturparken er hav.

• Få et Vilde-bæltpas her: o Middelfart – Kulturøen + Naturcenter Hindsgavl o Fredericia – Naturcenter Trelde Næs + Fredericia bibliotek + Østerstrand o Kolding – Biblioteket + Rådhuset Nytorv 11 + Akseltorv 1

Selv om marsvinet er på tilbagegang i Lillebælt, så er der stadig gode muligheder for at se den lille hval.

Kog og spis en krabbe. Det smager faktisk godt.

TeamO – Innovativ sikkerhed på vandet! Med den prisvindende og banebrydende BackTow og Hi Lift teknologier løfter TeamO sikkerheden til nye højder. BackTow sikrer du vender rigtigt i vandet, og Hi Lift holder dit hoved højere over vandet end nogen anden vest. TeamO producerer også den ultrakompakte Micro-model, markedets absolut mindste 170N-vest, der kun vejer 900gr.

Forhandles i alle førende marine butikker info@scanmarine.dk tel.: 8194 9820

KORT NYT – FRA SEKRETARIATET

NYE NATSEJLADSER PÅ PLADS

Så er der atter mulighed for at opleve nattehimlen på en spændende natsejlads med Danske Tursejlere. Målet med turen er afmystificere natsejlads. Derfor inviterer vi dig med ud, når mørket sænker sig. Ombord på en hjemmeværnskutter formidler en erfaren guide, hvordan man navigerer sikkert under udfordrende forhold som mørke, vind og vejr.

Billetter til arrangementerne kan købes på Tursejlershoppen. Sejlads med marinehjemmeværnets fartøjer er gratis, men til dækning af forplejning, infomaterialer m.v. opkræves et gebyr på 100,kr. for medlemmer og 150,- kr. for ikke medlemmer.

Datoer og steder for natsejladserne

• Onsdag d. 22. oktober – fra kl. 18.00 til 22.30. Svendborg Havn - Hudes Plads 1

• Tirsdag d. 28. oktober - fra kl. 18.00. Aalborg Havn - Gasværksvej 48

• Tirsdag d. 18. november – kl. 18.00 til 21.00. Aabenraa – Gammelhavn 8

• Tirsdag d. 25. november – fra kl. 17.00. Kalundborg Havn - Østre Havneplads 3

534

REKORDMANGE NYE MEDLEMMER I MAJ

Ikke mindre end 534 nye sejlere har ønsket at blive medlem af Danske Tursejlere i maj måned. Det er den største tilgang på en måned nogensinde og en markant stigning i forhold til samme periode de foregående år, hvor 434 medlemmer kom til i 2024. I 2023 var dette tal 293. Den rekordstore tilstrømning glæder naturligvis sekretariatschef Sune Abelgren Olsen, der noterer sig, at den fine tilslutning varsler en rigtig god sommer for Danske Tursejlere – og for de danske sejlere.

NY MEDARBEJDER I SEKRETARIATET

Helle Cornett Pedersen er ny ansat i sekretariatet, hvor hun 3 dage om ugen vil tage sig af medlemsservicen sammen med sine kolleger. Helle er administrativ superhaj med baggrund i Social og Boligstyrelsen, Danmarks Jernbanemuseum m.m., og hun har god erfaring med sejlads og er bestyrelsesmedlem i Oceans of Hope. Vi ønsker Helle rigtig hjerteligt "Velkommen ombord".

DANSKE TURSEJLERE BAKKER OP OM UNGE TURSEJLERE

Når de 20 både med op til 80 unge mellem 20 og 30 år i uge 29 stævner ud fra Nyborg med kurs mod Lundeborg, Rudkøbing og Svendborg, så er det med støtte og administrativ hjælp fra Danske Tursejlere. Ungdomscruise er vokset støt de sidste mange år, og flere og flere unge tilmelder sig cruiset – både som skipper og som gast. Ungdomscruiset er et helt fantastisk initiativ, der bidrager til at få flere på vandet. Det har længe været en mærkesag for Danske Tursejlere at gøre sejlerverdenen mere tilgængelig – især for den næste generation af tursejlere. Cruiset er nemlig ikke kun en sejltur, det er også et vigtigt samlingspunkt, hvor unge sejlere kan mødes, skabe relationer og få sejlerglæden til at vare ved. Også FTLF støtter op om arrangementet, hvormed de initiativrige unge får hele to stærke organisationer med i ryggen.

SAMARBEJDE OM VÆKST I DEN

MARITIME BRANCHE

Danske Tursejlere er gået sammen med Dansk Sejlunion, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark og brancheforeningen Skib & Båd for at komme med anbefalinger til, hvordan man kan sikre at den maritime branche – herunder også sejlerorganisationerne – har gode vækstbetingelser. Det gælder både for den mere kommercielle del af bådbranchen men også for den rekreative side, som Danske Tursejlere jo repræsenterer. Det handler blandt andet at se på, hvordan man som samlet branche kan sikre at mere eller mindre tilfældige opsvingsperioder, som f.eks. corona medførte, kan skabes på ny ved at samarbejde målrettet på tværs af organisationerne.

TEKST: Leif Nielsen

FOTO: Søassurancen Danmark, Freepik

DÆKKER DIN FORSIKRING SKADER PÅ MAST OG RIG?

SOM FORSIKRINGSTAGER ER DET DIT ANSVAR AT SIKRE, AT BÅDENS UDSTYR ER VEDLIGEHOLDT OG MONTERET KORREKT. ELLERS ER DET IKKE SIKKERT, AT FORSIKRINGEN DÆKKER, HVIS UHELDET ER UDE.

Når det går galt, og uheldet er ude efter din mast og rig, opstår spørgsmålet helt naturligt: dækker forsikringen? Skader på mast og rig kan opstå pludseligt og sætte både sejladsen og økonomien på spil. Når skaden sker, så stiller mange sejlere sig selv spørgsmålet: Dækker min forsikring? Og det er der god grund til.

I denne artikel ser vi nærmere på to eksempler fra den virkelige verden - én med en lykkelig udgang og én, der giver stof til eftertanke. Begge cases illustrerer vigtigheden af at kende sine forsikringsvilkår og være forberedt, hvis skaden sker.

”MAST FALDT AF KRANEN UNDER RIGNINGEN OG FALDT TIL JORDEN”

Umiddelbart vil denne overskrift medføre nervøse trækninger hos de fleste sejlere. At tabe masten er en alvorlig sag og kan ofte medføre store økonomiske konsekvenser. Dette var tilfældet for vores medlem, som ønsker at være anonym (navnet er redaktionen bekendt).

På en dejlig forårsdag i maj 2025 i Vestre Bådelaug ved Limfjorden skulle vores medlem have sat masten, og gode sejlervenner var indkaldt til denne opgave. Af uforklarlige årsager sker det, der ikke må ske. I forbindelse med løftet via mastekranen lyder en grim lyd, og masten falder mod jorden. Heldigvis rammer masten hverken personer eller båden, men følgeskaderne på masten er store.

Søassurancen Danmarks taksator vurderer, at masten er totalskadet, idet rulleforstaget er bøjet adskillige steder, og selve masten har fået mange buler og knubs. Heldigvis havde vores med-

I den store cirkel kan man tydeligt se, de skader er er sket på masten, da den faldt til jorden.

lem tegnet en Guld-forsikring, hvor forsikringsbetingelserne siger, at forsikringen dækker en ”ulykkelig hændelse under ma-

stens af og påsætning”. Desuden beskriver betingelserne i denne situation, at begrebet ”nyt for gammelt” princippet er gældende.

Så et tilfredst medlem har efterfølgende fået monteret en ny mast.

”MAST VÆLTET OVERBORD IMENS FARTØJ LÅ I HAVN”

Denne situation opstod for et andet medlem i foråret 2025. Vores medlem - godt hjulpet af nogle sejlervenner - havde påsat masten, men var angiveligt ikke helt i mål med projektet. Det er taksatorens vurdering, efter at han har besigtiget skaderne.

Kort tid efter mastesætningen blev der konstateret hård vind, og dette har sammenholdt med følgende fakta, efter taksatorens vurdering forårsaget skaderne.

Fotos fra uheldsstedet, inden der blev foretaget oprydning, viser at:

• Forstagets nedre ende ikke var monteret i røstjernet i stævnen, men ligger på ruftaget

• Babystagets nedre ende var ikke monteret i røstjernet, men ligger på dækket

• Agterstagets nedre ende var ikke fastgjort i røstjernet i agterspejlet

Desuden viste besigtigelsen af fartøjet, at kontramøtrikker ikke var korrekt tilspændt i vantskruerne, hvorved rystelser i forbindelse med den kraftige vind har forårsaget, at vantskruer er gået ”løse”.

Taksatorens vurderer således: ”Mast og rig er efter vor vurdering ikke monteret/sikret korrekt forud for hændelsen, og fartøjet har efter vor vurdering ikke været sødygtigt”. Skaden afvises derfor i hen-

Korrekt montering og vedligeholdelse af bådens udstyr er forsikringstagers ansvar. Ellers dækker forsikringen muligvis ikke.

hold til, at der tydeligt manglede en udefrakommende hændelse, og at skaden er sket i forbindelse med en fejlmontering samt fejlsikring af masten.

Det er altid forsikringstagerens ansvar at vide, hvordan bådens udstyr skal monteres og sikres korrekt, da mangel på dette ikke nødvendigvis udgør en forsikringsskade. Så hvis man ikke får masten sat rigtigt, kan det gå galt – både for sejlturen og for pengepungen. Denne case viser, hvor vigtigt det er at sikre, at alt er gjort efter forskrifterne, så man ikke ender med en dyr regning og en dårlig oplevelse. ■

Forlæng din sejlsæson med en webasto varme- og køleløsning om bord.

webasto-comfort.com

Nyd følelsen af Frihed og komfort

STRYNØ

SOL OG SMAKKEJOLLER Et par døgn på

DEN LILLE, LEVENDE Ø I DET SYDFYNSKE ØHAV TILBYDER ET SKØNT OPHOLD I IDYLLISKE OMGIVELSER.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, VisitLangeland/Lise Thillemann Sørensen/ Mette Johnsen/ Malene Tswai, Jørgen Larsen, Colourbox

Der er fyldt godt op i havnen på Strynø, hvilket man sagtens kan forstå. Det sydfynske Øhav er et populært farvand, hvor mange sejlere fra mange forskellige nationer søger til år efter år. Blandt andet på grund af de mange smukke øer, der hver især byder på forskellige traditioner og oplevelser. Og her ligger Strynø pænt til i den høje ende af popularitetsskalaen. Her er godt besøgt uden at være overrendt, hvorfor øen også har bevaret en god portion autentisk og nostalgisk charme.

Lystbådehavnen ligger side og side med færgehavnen, som er øens livline til fastlandet. Det er også færgen, der fragter de fleste turister til øen, hvor naturen kan opleves til fods eller på cykel, og de mange spisesteder er gode trækplastre. Det er i øvrigt øens ildsjæle, der har været med til at skaffe finansiering til renovering af havnen, og det er nok typisk for Strynboerne.

PÅ OPDAGELSE I SMAKKECENTRET

Ikke langt fra havnen ligger en af øens hovedattraktioner, Øhavets Smakkecenter, som fortæller om den traditionelle danske bådkultur, og som tilbyder moderne vandsportsoplevelser. Cen-

teret indeholder et autentisk, historisk bådeværft, hvor man kan se, hvordan smakkejoller – de karakteristiske små træbåde – bliver vedligeholdt og bygget med traditionelle metoder. Har man lyst og penge med, så kan man få en guidet tur i en smakkejolle i det dejlige farvand ved Strynø. Man kan også leje både, kajakker og SUP boards og tage del i aktiviteter, som udforsker det smukke Sydfynske Øhav. En oplevelse for både børn og voksne.

Centeret blev i øvrigt etableret af frivillige kræfter, og mange beboere på Strynø er tæt knyttet til centeret og dets maritime stemning. Centeret er et af øens vigtige samlingspunkter, og ikke mindst bådværftet bliver flittigt brugt til klargøring af øens mange joller.

LILLE BY MEN STOR KIRKE

Næsten midt på øen ligger Strynø By, hvor de fleste af øens omkring 200 fastboende bor. Den lille idylliske by har tydelige tegn efter de to erhverv, som har været bærende for øens økonomi og kultur, nemlig landbrug og søfart. De små skipperhuse, som er bygget i sidste halvdel af 1800-tallet, vidner om de lokale søfolks betydning på verdenshavene.

Strynø har stolte traditioner inden for skibsbygning og søfart, og mange af øens indbyggere fandt deres levebrød som fiskere, søfolk og skibsarbejdere. Det var tilsyneladende nogle særlige typer disse søfolk fra Strynø. I Marstal var der et motto om, at der ikke måtte være flere Strynboere om bord, end der var master på skibet. Siger man.

I den nordlige del af Strynø by ligger Strynø kirke omgivet af idylliske småhuse. Øens første kapel blev bygget i 1518 - efter sigende - fordi et dåbsfølge på vej til Rudkøbing var druknet. Måske er det en vandrehistorie, men fakta er, at øboerne ofte måtte en tur til fastlandet for at være med i kirkelige handlinger.

Den nuværende kirke er oprindeligt fra 1500-tallet, men har fået en tilbygning i 1729, og er igen blevet ombygget i 1867. Kirken er til at få øje på, da det er en relativ stor bygning med et tresidet kor og tårn i vest. Desuden er den gul og ligger højt hævet, hvilket på Strynø vil sige 10 m. over havets overflade – og åben mellem morgen- og aftenringning. Altertavlen er udført

af marinemaler J.E.C Rasmussen, og der er også ophængt hele tre kirkeskibe, hvor de to er lavet af søfolk fra Strynø.

UD MOD KYSTEN

Fortsætter man sin vandring mod vest, har man kurs mod kysten og Strynø Mølle fra 1832, som dermed er den ældst bevarede vindmølle på de sydfynske øer. Møllen har ikke kun betjent Strynøs bønder. Også de omkringliggende bønder har sejlet deres korn til Møllebroen. Var det isvinter kørte man kornet over isen. Møllebyggeren Mads Jørgensen insisterede i sin tid på, at den skulle ligge helt ned til vandet. Men i 1872 skyllede en stormflod ind over øen og satte møllen under vand. Det samme gentog sig i 1904, hvorfor mølleren flyttede gården til dens nuværende placering.

Fortsætter man sin vandring mod syd, er der smuk udsigt til Strynø Kalv, hvor det er muligt at spotte en sæl. Mange steder vil man finde borde og bænke, som indbyder til en pause og en frokost i den milde natur. Vejen tilbage til havnen går ad Kærvej gennem de dejlige marker eller langs kysten og det dejlige øhav. ■

Strynø Mølle fra 1832 har betjent Strynøs bønder, og bønder fra andre øer har sejlet deres korn til Møllebroen.

Lystbådehavnen ligger side og side med færgehavnen, som er øens livline til fastlandet.

De små skipperhuse understreger idyllen på Strynø.

Den gule kirke ligger højt hævet på Strynø, hvilket vil sige 10 m over havet.

DU ER MED TIL AT BESTEMME HVILKE HAVNE, DER SKAL SEJLE AFSTED MED DE EFTERTRAGTEDE PRISER.

Du har helt sikkert været i en havn i år – eller kommer det –som du synes fortjener en kæmpe anerkendelse for deres gode service, dejlige stemning eller blot fordi, det er et supergodt sted at ligge for dig og din familie. Den anerkendelse kan du give dem, ved at stemme på Årets Havn og Årets Skulderklap. Og så har du ovenikøbet chancen for at vinde fine præmier. Du skal blot afgive din stemme på den danske havn, du synes, skal vinde den eftertragtede pris inden den 31. oktober.

PRÆSTIGE I PRISERNE

Sidste år blev Sønderborg Lystbådehavn kåret Årets Havn for de gode og velholdte faciliteter og havens personales særdeles serviceminded karakter. Årets Skulderklap uddeles til en lille – måske afsidesliggende - havn,

som ikke får tusindvis af besøgende hen over sæsonen. Sidste år var der dobbeltprismodtagere, idet Agersø Havn og Rødvig Havn fik lige mange stemmer.

STEM OG VIND PRÆMIER

Du kan nu stemme på din favorithavn og skrive en kommentar om, hvorfor den skal vinde. Du skal selvfølgelig også have lidt belønning for din indsats, så derfor er du automatisk med i en lodtrækning om nogle dejlige præmier! Vi trækker 5 heldige vindere blandt alle der stemmer, og vi udlodder 2 lækre MUSTO fleece-trøjer med DT logo, samt 3 selvoppustelige redningsveste. Så stem på din yndlingshavn og kryds fingre for, at du bliver en af de heldige!

Vi trækker lod om fine præmier blandt alle, der deltager i konkurrencen, der løber frem

til d. 31. oktober, hvor det er sidste chance for at deltage i afstemningen.

Vinderen af Årets Havn og Årets Skulderklap kåres på Foreningen for Lystbådehavne i Danmarks (FLID) årlige havnemesse i november. Du kan stemme på vores hjemmeside: https://dansketursejlere.dk/aarets-havn/ eller ved at scanne QR-koden. ■

–15%

VINTERKAMPAGNE

PÅ ALT WIRE OG TOVVÆRK

Ind- og udlevering flere steder i hele Danmark

Se mere www.rigogtjek.dk

Betingelser:

Indlevering inden 1/12 2025 Udlevering efter 15/3 2026

SKØNNE DAGE

VED AMAGER

TEKST: Frank Flemming Pedersen

Som altid, når vi sætter kursen mod nye og ukendte destinationer, er det godt at vide lidt om stedet, så vi ikke går glip af noget. Eller kommer ud for skuffende overraskelser. Så lad os lige få fakta på plads.

Amager har fået sit navn fra olddansk efter sundet mellem Sjælland og Amager. Navnet betegner formentlig oprindelig Amagers sydspids Aflandshage. Der bor omkring 225.000 mennesker på øen, som dermed er Danmarks tættest befolkede ø. Oprindeligt kaldte man en beboer på øen for en ”amager”, men i dag kaldes de i folkemunde for ”amagerkanere”.

Amager er en flad, frugtbar ø. Storbyen København har endnu ikke opslugt Amager, for der er stadig lidt landbrug, skov og fine naturområder. Kalvebod

Brygge – et landområde, der udgør næsten en tredjedel af Amager, og som i 1930´enerne blev indvundet fra Øresund - er et af disse områder, som ikke er bebygget eller opdyrket.

Langs Amagers østkystlinje ligger strandparkerne Amager Strand og Kastrup Strandpark, samt Københavns Lufthavn og Dragør Havn. Mod sydvest er kysten præget af eng-områder og dige. Nord- og vestkysten afgrænses både af kaj-arealer mod Københavns Havn og diget.

Et særkende ved Amager er indvandringen af Hollænderne i begyndelse af 1500-tallet. De blev af Christian II inviteret til at dyrke grøntsager på Amager, for at forsyne hans hustru, dronning Elisabeth, med nærende gemyse. Hollænderne har sat et kulturelt aftryk på

Amager, hvor Store Magleby i dag kaldes "Hollænderbyen". Byen var engang centrum for en relativt lukket hollandsk bosættelse, hvor de bevarede mange af deres originale skikke, navne og traditioner.

Der er meget at se på og opleve på øen, der kan betragtes som porten til såvel Østersøen som til Øresund. Der er mange lystbådehavne at vælge mellem, og de ligger alle med gode forbindelser med offentlig transport til metropolen København, som har så meget at byde på for voksne og børn.

Som altid, når vi sejler i ukendt farvand, har vi opdateret vores søkort og instrumenter. Ligesom vi har tjekket vejrudsigter, tidevandsprognoser og orienteret os om reglerne for sejlads i dette befærdede farvand. ■

Dragør Havn

Kastrup Havn

Saltholm Havn

SKØNNE DAGE VED AMAGER

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Susanne Feldstein, Kurt Pedersen, Wikipedia, Flickr/Lars Plougmann, Jens Cederskjold, Lotte Grønkjær, Max Sang, Lisa Risager, Ib Aarmo, Haydn Blackey, DanNav, Elgaard.

Der er pæn trafik på vandet her syd for Amager. Mange lystsejlere har benyttet det fine vejr til at lufte sejlene eller få motoren i omdrejninger. Store kommercielle skibe tager sejlrenden i nord-sydgående retning, så der er al mulig grund til at være årvågen i dette farvand. På vores styrbordsside ligger det 16 meter høje Drogden Fyr, som er et sikkert pejlemærke, da fyrets lys kan ses på en afstand af op til 18 sømil.

Det pudsige navn, fyret har fået, stammer fra hollandsk og referer til de observationer, som hollandske søfarende og navigatører har gjort: nemlig at vanddybden i området er lavt. Derfor blev navnet overført til fyrtårnet, der markerer en kritisk passage her i farvandet mellem Amager og Saltholm.

Vi nærmer os vores første havn på Amagerturen. Dragør ligger forude, og vi har allerede fået øje på det markante tårn med det lille hus på toppen. Det er lodstårnet på den gamle lodsstation, hvorfra man i sin tid har kunnet holde godt øje med skibstrafikken i området. Lodseriet har været et vigtigt erhverv i Dragør gennem tiden – et erhverv som man kan datere tilbage til 1684. Det markante lodstårn er fra 1912.

Dragør er en gammel fiskerby grundlagt af sildefiskere i 1300-tallet, og det bærer den stadig præg af. De brostensbelagte gader og de farverige huse udgør en idyllisk ramme om den lille by, hvor livet leves på cafeer og restauranter – og på havnen ikke mindst. Her er stemningsfuldt, og det trækker mange mennesker til fra nær og fjern. Hvilket man også kan

se på de mange lystbådes nationalflag i havnen.

STOKROSER OG SPROSSEDE VINDUER

Vi har lagt os i havnen tæt på Dragør Fort. Og selvfølgelig skal vi tage Dragør nærmere i øjesyn. Alene det faktum at der ligger ikke mindre end 76 fredede bygninger i den gamle bykerne samt yderligere 5 på havnen vidner om, at Dragør rummer en historie, der er værd at bevare og fortælle. Når man færdes mellem de gulkalkede huse med sprossede vinduer og med hvide gesimser, som ligger i de gamle gyder og stræder, så kan man sagtens forestille sig, hvordan livet udspillede sig i denne stokrose-idylliske kulisse for 200-300 år siden.

AMA´R HALSHUG

Vi havde for lang tid siden stillet vores to

1) Dragør og Kastrup Lufthavn, 2) Dragør Havn, 3) Søren Georg Jensen - Radar - Kastrup Strandpark, 4) Den Blå Planet og Kastrup Lystbådehavn, 5) Danmarks Lodsmuseum i Dragør

unge gaster i udsigt, at der vankede en is, når vi fandt et godt sted i Dragør. ”Lover I det?”, lød entusiastisk fra dem. ”Ama´r halshug”, svarede vi. Men så bredte der sig et skeptisk udtryk på deres ansigter, for de kendte ikke udtrykket.

Indtil 1845 henrettede man folk ved halshugning på Amager Fælled, og afsværgelsen ”Ama´r halshug” hentyder til, at hvis det, man siger, ikke er sandt, så kan man risikere samme straf som de stakkels hovedløse lovløse fra fortiden. Men vi undslipper den onde skæbne ved at indtage nogle gode store softice på en af de mange cafeer, hvor sommerfolket nyder et måltid, et glas og den afslappede stemning.

Tilbage i båden er der ikke meget plads til aftensmad, hvorfor den blot står på et par Ama´rmadder. Opskriften kommer

her: Et stykke franskbrød og et stykke rugbrød klappet sammen. Endnu engang skal vi formodentlig i det hollandske for at finde forklaringen på denne eksotiske spise. En lidt søgt forklaring, der går på, at den hollandske rugbrødstype er meget mere porøs og smuldrer meget nemmere end den danske, så derfor måtte man lægge et stykke franskbrød nedenunder for at holde sammen på det.

MOD UKENDT LAND

Vi skal mod nord. Ikke så langt men dog alligevel vil det være et sceneskift ud over det sædvanlige. Vi tager afsked med Dragør og sætter kursen nordpå sammen med en række andre morgenduelige sejlere. Det går stille og roligt, og snart nyder vi udsigten til Nordens største lufthavn på vores bagbordsside. Og til Nordre Røse Fyr mod øst. Og mod Saltholm.

Apropos Saltholm så er det vores mål for dagen. Øen, der i 1995 fik Peberholm som ”navneslægtning” i forbindelse med Øresundsbroen etablering, er en privatejet 18 km² ø midt i Øresund, som man kun kan komme sejlende til. Havnen, der er smal med en dybde på ca. 1,5 meter ved normal vandstand, er beliggende ved Barakkebroen på øens nordvestlige side, og der er også derfra vores eventyr ind i den historiske og naturskønne perle udgår. Der er god plads i havnen, og vi husker at holde pladsen ved kranen fri for kreaturbåden Mathilde.

Næppe mange andre steder i Danmark er naturen så særpræget, som på Saltholm. Flere dybe vandfyldte kalkgrave vidner om arbejdet med at bryde kalken – helt fra middelalderen og frem til 1930’erne. Saltholms kalksten er blevet brugt til byg-

6) På besøg i Den Blå Planet, 7) Øresundsbroen, 8) Stokroseidyl i Dragør, 9) Drogden Fyr, 10) Liv i Dragør Havn, 11) Øresundsbroen gennemsejles, 12) Kastrup Strandpark

geri og til at fremstille mørtel. Kalken fra Saltholm blev anvendt i 1700-tallet, især efter brandene i København, og også til opførelsen af Kronborg. Men mest markant i dag er dog græsningen. Køer, får, heste og sågar gæs er sejlet til Saltholm fra Amager for at græsse på øen. Selvom grundvandet er ret saltholdigt, så vænner dyrene sig til det.

TIL FODS

Vores tur rundt på den pandekageflade ø foregår til fods – hvilket også er den eneste måde at komme rundt. Vi tager turen hen over de ujævne grusveje, og sørger for at have det rette udstyr på og med. Der er næsten ingen træer at søge skygge og ly under her på Saltholm, så man er udsat for vejrets lune på godt og ondt. Vi kan ikke færdes overalt. For mens Saltholms nordlige del er åben for adgang hele året, så må man kun færdes på den midterste del i perioden 16. juli – 31. marts. Den sydligste del af øen er fredet, og her er ingen adgang.

Her er et udpluk af de mange fine oplevelser, som vi tager med os fra dette særlige ophold.

En god start kan begynde med en tur op i det gamle 7 meter høje observationstårn ved Barakkegården ved havnen. Man nyder den imponerende udsigt over Øresund, København og Malmø. På havnen læser vi om Saltholms historie i pavillonen yderst på nordre mole. Vi fortsætter til Barakkegården. Navnet stammer fra at ”brække” – altså bryde - kalk. Den er oprindeligt bygget som bolig og marketenderi for de medarbejdere fra fajancefabrikken Kastrup Værk, som brugte kalket i deres produktion.

DET ”HØJE” TILFLUGTSSTED

Vi tager et sving mod syd ned mod Holmegården, hvor der frem til 1990´erne var krohold. Dengang var den vigtigste ret på menukortet æggekage, der tidligere bestod af mågeæg. Ved “Tippen” kan

man lede efter fossiler i kalken og vandkanten. Vi vandrer af det gamle jernbanespor, der fører til Fortet. Saltholmbatteriet og fortet blev opført i 1908 til forsvar af København og husede omkring 60 mand. I 1932 blev batteriet nedlagt, kun med to mand tilbage. Sydpå ligger Gammelværk med en harehøj fra 1827, hvor mennesker og dyr kunne søge tilflugt ved oversvømmelser. Der findes yderligere to harehøje på øen. Plantagen mod syd – Amagerskoven - er anlagt i 1950 som et forsøg med at plante skov med forskellige træsorter. Her ses popler, tjørn, syren og hyld.

Det er tid at finde tilbage til havnen, inden der opstår mytteri blandt de yngste besætningsmedlemmer, der gerne vil have lidt mere ”action”. Det lover vi på ”Ama´r halshug”, at der nok skal blive på vores næste stop. Vores tilbud om at servere æggekage på gammeldaws maner falder ikke i god jord, så vi tryller en rigtig smovseret sammen.

13) Jørgen Haugen Sørensen - Kolossen - Kastrup Strandpark, 14) Saltholm Batteri, 15) Kastrup Søbad - Sneglen, 16) Nordre Røse Fyr, 17) Fårene på Saltholm, 18) Fisk i farver på Den Blå Planet, 19) Saltholm Barakkebroen

AMAGERNUMMERPLADERNE

PÅ STRANDEN

Det fine højtryksvejr forsætter, og udsigten til en badedag ved stranden har fået de unge mennesker til at stå halvtidligt op. Morgen/formiddagsmaden er fortæret, så er det bare hiv op og lad gå. Kursen er sat mod Amager igen. Denne gang til Kastrup Havn, som ligger en kort tur over Drogden, på Amagers østkyst. Havnen er ny og stor – en af Danmarks største lystbådehavne – og velbesøgt. Den er en oplagt base for sejlere i Øresund, al den stund den har alle faciliteter, ligger tæt på Københavns centrum og har masser af aktiviteter, der (også) er møntet på børn. Vi går ind i indsejlingen, der er markeret med en rød og hvid anduvningsstage og en rød og grøn stage.

Det er badetid og turen går gennem den dejlige, rekreative Kastrup Strandpark de få hundrede meter til stranden, hvor Kastrups Søbads snegleformede bygning er

trukket 100 meter ud fra stranden. Her kan vovehalse springe i det dybe vand fra både 3 og 5 meters højde.

Vi bliver ved stranden sammen med rigtig mange andre badegæster. Og så er der eller fri leg for de tålmodige unge mennesker, vi har med. Mens den medbragte frokost indtages, viskes der forsigtigt om de mange Amager-nummerplader, yndlingene har set. Vi voksne er et stort spørgsmålstegn, for her på stranden er der ingen biler. Vi får forklaret, at det er lokalt lingo (talemåde) for en lændetatovering. Ja, ja – vi skal lære, så længe vi lever.

ACTION PÅ AMAGER

”Action” blev de lovet, de unge. Og derfor går turen videre til Den blå planet, som er Nordeuropas største akvarium og en seværdighed i absolut international klasse i København. Anlægget er 12.000 kvadratmeter inkl. udearealer og

indeholder 20.000 dyr fordelt på mere end 700 arter. Her kommer man helt tæt på tusindvis af fisk og havdyr, der lever i 48 akvarier med over syv millioner liter vand.

Det er et uroligt skue, der møder en i Den blå planet. De mange eksotiske fisk i strålende farver, lever side om side med havskildpadder og andre store havdyr. Hajerne bliver fodret, og der holdes foredrag om stort set alt fra den marine verden. Man må begejstres over naturen efter sådan et besøg.

Også på denne tur har vi fået mange fine minder med hjem. Og dejlige billede, hvor nogle af dem absolut skal op til pynt på amagerhylden. Amagerkysten og Saltholm har meget at byde på. Og meget mere end vi fik set. For vi fik ikke set det hele. Og måske ikke engang det væsentligste. Men så må vi tilbage. Det lover vi. Ama´r halshug. ■

20) Kastrup Strandpark, 21) Kastrup ny Lystbådehavn, 22) Nordre Røse med Saltholm og Sverige i baggrunden, 23) Eneste offentlige WC på Saltholm, 24) Den Blå Planet, 25) Saltholm Barakker, 26) Sølandskab på Saltholm

Besøg Udbyhøj

- Porten til Naturpark Randers Fjord

Kun 30 minutters sejlads fra Kattegat. Udbyhøj Lystbådehavn er en unik kombination af maritime oplevelser og naturnær rekreation.

Her er børnevenlig Blå Flag-strand. Mulighed for udlån af grej til fiskeri og cykling.

Naturparken rummer alt fra rørskove og strandenge, skov og åbne vidder. Det er et paradis for fuglekiggere. Lystfiskere kan kaste snøren ud efter sild og havørred, der trives i fjordens rolige og varierede vande.

Faciliteterne er selvfølgelig i orden lige fra el- og vandstandere til tømning af toiletter samt eget tankanlæg. Klubhus med sejlerstue, der kan bruges af alle sejlere og meget mere.

Her er også plads til autocampere.

Vi har også meget kort afstand til is og pandekager, gode måltider og drikkevarer.

Mød os på udbyhojlystbaadehavn.dk

KAMPEN FOR ET RENERE LILLEBÆLT

DE FRIVILLIGE I HAVMILJØ

HJÆLPER LILLEBÆLT OMSÆTTER

PASSION

TIL PRAKSIS FOR AT GØRE HAVET I BÆLTET SUNDERE.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Havmiljø Hjælper Lillebælt.

Årets første togt efter de fatale spøgelsesnet i Lillebælt er overstået med et godt men også skræmmende resultat. Dagens resultat kunne opgøres til 120 meter fiskenet med en totalvægt på 1,2 tons, hvilket er godt. Det skræmmende ligger i, at dette spøgelsesnet sammen med alle de andre i Lillebælt udgør en ikke ubetydelig fare for marsvinene. Går de først i et af disse efterladte fiskeredskaber, så er druknedøden ganske sikker.

Der er blandt andet dette scenarie Morten Runge og medlemmerne i foreningen Havmiljø Hjælper Lillebælt vil forhindre med deres engagement i bæltets sundhed.

- Lillebælt er – ligesom mange andre steder i det indre danske farvand - under pres, og det kræver en stor, bred, fælles indsats at beskytte det. Vi stiller vores tid, vores kræfter og vores båd til rådighed for det praktiske havmiljøarbejde i Lillebælt. For os handler det om at gøre noget og være med til at udbrede kendskabet til det unikke miljø, som kendetegner dette farvand, siger Morten Runge, der er initiativtager til og formand i foreningen.

HVAD

MAN IKKE KAN SE

Mange af de miljømæssige fortrædeligheder, man finder i Lillebælt, er ikke synlige ved første øjekast. Meget er gemt under havoverfladen. Således f.eks. de dødelige spøgelsesnet, som Havmiljø Hjælper Lillebælt i samarbejde med North Nature altså er i gang med at fjerne. En ikke helt lille sag at gå i gang med, idet foreningen kender til ca. 300 positioner, hvor disse net udgør en trussel for dyrelivet.

Men man har også mere på programmet for at komme den betrængte natur til undsætning. Havmiljøhjælper Lillebælt har et vidtfavnende netværk af erfarne sejlere, dykkere, passionerede miljøentusiaster og lokale ildsjæle. Og man har et godt samarbejde med kommuner og organisationer i området, der bakker op om miljøaktiviteter. Derudover stiller man båden VANDVID til rådighed for alle, der vil bidrage til et sundere havmiljø. Samtidig arrangeres oplevelsesture, hvor både lokale og besøgende kan lære om havets tilstand og få en dybere

forståelse for, hvorfor beskyttelse af Lillebælt er så vigtig.

- Det er ikke længe siden vi arrangerede en affaldstur til Fænø for dem, der nu var interesseret. Og det var der mange, der var – bl.a. en far og søn, der sammen med de øvrige indsamlede ni store poser affald og en række større effekter på blot fem kvarter. På turen fortalte vi også lidt om de mange naturoplevelser, som Lillebælts byder på. På den måde fik vi alle noget med hjem, nikker Morten Runge.

VISION, MISSION OG ØKONOMI

De skorter ikke på ideer i Havmiljø Hjælper Lillebælt, der gerne vil øge formidlingen om bæltets tilstand, men også gerne søsætte nye initiativer. Morten Runge peger f.eks. på det åbenlyse i at etablere muslingehaver ved de mange ubrugte bundgarnspæle, der findes i Lillebælt. Og på mulighederne for at samarbejde med skolerne om oplevelsesture for eleverne. Også her er det kun fantasien, der sætter grænser. Sådan da…

- Vi er 100% afhængige af donationer. Uden dem kan vi ikke komme på vandet eller være aktive i det praktiske arbejde med at skabe en positiv forandring. Vi arbejder ganske gratis og gør det gerne, og skulle der falde en donation af undervejs, så siger vi ”Ja tak”, smiler Morten Runge med et hengivent blik ud over Lillebælt.

Se mere om Havmiljø Hjælper Lillebælt på deres hjemmeside: www.hhlilleblt.dk ■

Affaldsindsamling på Fænø gav et udbytte på ni store poser på 5 kvarter.

Morten Runge og Havmiljø Vogter Lillebælt gør en stor indsats for at gøre bæltet sundere.

OVERVEJER DU AT SÆLGE DIN BÅD?

KONTAKT BÅDAGENT FOR EN

EFFEKTIV SALGSOPLEVELSE

En god bådhandel kommer ikke af sig selv!

Hos Bådagent Danmark får du en professionel og realistisk vurdering af din båd, hvilket resulterer i en god og effektiv salgsproces. Vi beskæftiger os udelukkende med at formidle både, vi har i kommission.

Dette betyder at vi fokuserer 100% på salget af din båd. Vi ligger længst fremme hvad angår fokuseret markedsføring, international annoncering og det at guide køberes internetsøgning til de både, vi repræsenterer.

Bådagent dækker hele Norden samt de baltiske lande og Nordtyskland gennem et netværk af erfarne bådmæglere.

KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE MØDE. Vi kommer i alle havne i hele Danmark og Nord Tyskland, og søger kontinuerligt gode bådemner som en del af Bådagents internationale netværk. Skandinavien og Europa er vores markedsplads.

Danmark Øst

Michael Staufeldt michael@baadagent.dk +45 21 48 88 80

Danmark - Fyn

Erik Møller-Madsen erik@baadagent.dk +45 21 64 52 14

Danmark Vest

Lars Legarth lars@baadagent.dk +45 40 54 87 22

HISTORISKE TRÆSKIBE INDTOG NÆSTVED HAVN I PINSEN

OVER 70 TRÆSKIBE MED 600 BESÆTNINGSMEDLEMMER OG FLERE TUSIND BESØGENDE VAR PÅ

HAVNEN I NÆSTVED I EN HYLDEST TIL DEN DANSKE

MARITIME KULTURARV.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Will Media/Næstved Kommune

Alle sejl var sat til, da Træskibs Sammenslutningen besøgte Næstved Havn på deres årlige pinsetræf. Over 70 af de stolte gamle træskibe havde sammen med deres besætninger fundet vej til det sydsjællandske, og det samme havde mange, mange tusinde mennesker, der var kommet for at tage del i løjerne og de smukke skibe i øjesyn. Arrangørerne, Næstved Kommune, Næstved Havn og Træskibs Sammenslutningen, forventede op mod 30.000 gæster til træskibs festivallen.

Og der var nok af oplevelser at gå ombord i. Mange af skibene inviterede til ”Åben båd” med rundvisning og historiefortælling om skibenes færd og historie. I Næstved havde man siden fredag kunne følge, hvordan træskibene var ankommet fra nær og fjern og havde fundet sig til rette i havnebassinet. Det var også fredag aften at kronjuvelen i samlingen af maritime ikoner, skoleskibet Georg Stage, var anduvet. Den tre-mastet fuldrigger er godt nok et stålskib fra 1934, men imponerende tager det sig ud.

MARITIM FOLKEFEST

Lørdag var den officielle åbningsceremoni efterfulgt af musikalske optrædener fra bl.a. 130 korsangere i Dronningekoret. Og så strømmede de mange besøgende ellers til havnen, hvor der var masser af streetfood, gadeteater, musik, markedsboder, paradesejlads, åbent skib på flere fartøjer og en lang række aktiviteter for børnene og en stemningsfuld kanonaffyring ved solnedgang.

Søndagen forløb på samme måde med en stadig tilstrømning af besøgende, der kunne indsnuse den maritime atmosfære, inden de mange fartøjer begyndte at afgå fra havnen i løbet af dagen. Festivalen har været en meget flot promovering af den danske maritime kulturarv og har formået at levere en værdifuld og inspirerende oplevelse, hvor historiske skibe og moderne feststemning gik op i en højere enhed. ■

Skoleskibet Georg Stage gæstede Næstved sammen med over 70 gamle træskibe, hvilket tiltrak et tusindtalligt publikum.

OM DANSK SØREDNINGSSELSKAB

Dansk Søredningsselskab er en organisation drevet af frivillig, der døgnet rundt står klar til at rykke ud i de indre danske farvande. Alene i 2024 foretog de over 1000 søredninger, hvilket er det højeste antal i selskabets historie. De frivilliges indsats forebygger, at små problemer - et motorstop, en pludselig vejrændring eller et øjebliks uopmærksomhed – eskalerer, og bliver til en farlig livstruende situation. Men de rykker også ud, når det virkelig gælder, og der er liv på spil.

- Antallet af assistancer vidner om, hvor afgørende en rolle DSRS spiller i vores fælles beredskab. For i de indre danske farvande, hvor det offentlige ikke har kystredningsstationer, er det de frivillige i DSRS, der tager ansvaret for at skabe tryghed på vandet. Det gør de uden løn og uden statslig finansiering – men med en enorm betydning for alle os brugere, siger Leif Nielsen, der er formand for Danske Tursejlere.

RÆKKER UD EFTER NØDVENDIGE MIDLER

DSRS har netop sendt et åbent brev til blandt andet Folketingets politikere, med en bøn om hjælp til at løfte selskabets både, udstyr og frivillige op på et niveau, hvor de på betryggende vis kan udføre deres mission. Med hjælp fra staten vil vi forsat kunne sikre sikkerheden og trygheden i de indre danske farvande for de hundrede af tusinder, som hvert år arbejder eller bruger deres fritid på vandet, påpeger DSRS.

- Vi kan tydeligt se, at vores naboer i Sverige og Norge har et helt andet niveau for deres frivillige redningsberedskaber, og vi mener, det er på høje tid, at vi giver vores frivillige de samme forhold, forklarer DSRS.

Og det er der forståelse for blandet de danske politikere. Således også Venstres forsvarsordfører Peter Juel-Jensen, der siger:

- Vi bør være rigtig glade, for at vi har en frivillig forening, der kan træde til og sikre trygheden i de indre danske farvande. Men de skulle gerne bruge deres tid til at redde os andre – og ikke hele tiden være nødt til at skaffe penge for at holde deres materiel flydende. Jeg vil arbejde for at sikre hjælp til DSRS. Det er naturligvis ikke noget, jeg kan love, men vi priser jo altid de frivillige i det her land i skåltalerne, så må almenvellet også være parate til at træde til, når der er behov for at hjælpe.

De frivillige skal bruge deres tid til at redde os andre – og ikke hele tiden være nødt til at skaffe penge for at holde deres materiel flydende, siger Venstres forsvarsordfører Peter Juel-Jensen.

DANSKE TURSEJLERE BAKKER OP

I Danske Tursejlere ser man også gerne, at DSRS får tilført offentlige midler. Danske Tursejlere har gennem årene selv givet flere donationer til DSRS, som anerkendelse af det professionelle og livsvigtigt arbejde, de frivillige udfører.

- Netop det frivillige element forpligter os som samfund til at sikre, at DSRS får de rette vilkår til at kunne løfte opgaven. Vi opfordrer derfor også vores politikere til at se positivt på DSRSs henvendelse om statslige midler. Det er åbenlyst, at en så stor opgave som at stå for sikkerhed og tryghed i de indre danske farvande er en opgave, hvor samfundet også skal træde til og sikre gode rammer. Men vi opfordrer samtidigt også vores medlemmer til at støtte DSRS gennem medlemskab, der giver tryghed, hvis uheldet er ude, siger Leif Nielsent. ■

At stå for sikkerhed og tryghed i de indre danske farvande er en opgave, hvor samfundet også skal træde til og sikre gode rammer, siger formand Leif Nielsen fra Danske Tursejlere.

Bliv tryg med en BÅDFORSIKRING af sejlere for sejlere

Få et uforpligtende prisoverslag på en kaskoforsikring, så du er tryg både på land og i vand.

MEGET MERE END EN FORSIKRING!

Når du tegner forsikring gennem Danske Tursejlere, bliver du også medlem af et maritimt fællesskab. Og du kan nyde godt af de mange medlemsfordele.

Du får blandt andet:

Sejlermagasinet Tursejleren

Adgang til 300 turbøjer

Invitationer til sommertogter

Rabat på kurser og foredrag

50% på turbøjer i Sverige

Og meget, meget mere

Vi er specialister i at forsikre familiens flydende frirum og er agent for Søassurancen Danmark.

KONTAKT OS

Vesterhavnen 5

5800 Nyborg

Tlf. 7021 4242

info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

BLIV ”BLÅ FLAG” SEJLER! OG VÆR MED TIL AT SÆTTES FOKUS PÅ VORES FÆLLES HAVMILJØ.

TEKST OG FOTO: Friluftsrådet

et er ikke nogen hemmelighed, at havmiljøet i Danmark har haft det bedre. Historier om meget tidlige og store forekomster af fedtemøg i fjordene. Fiskere med tomme net og dykkere med nedslående beretninger om livet (eller mangel på samme) på havbunden, er alt sammen efterhånden hverdagskost i mediebilledet.

Mens meget af ”efterforskningen” peger på landbrugets udledning af næringsstoffer i havene, så kunne vi sejlere måske os stille os selv spørgsmålet: ”Hvad kan vi gøre for at minimere vores eget direkte aftryk på havmiljøet?”.

BLÅ FLAG

– IKKE KUN FOR STRANDE OG HAVNE

Du kender formodentlig allerede miljømærkningsordningen ”Blå Flag” for badestrande og måske også for havne. Men vidste du, at der også findes en ordning under samme paraply, som henvender sig direkte til sejlerne?

Friluftsrådet har nemlig gennem mange år også ønsket at inspirere sejlerne til netop at tænke i miljøvenlige baner, og den opfordring vil Danske Tursejlere meget gerne give videre. At være Blå Flag-sejler betyder, at du sejler med omtanke og tager ansvar for havmiljøet og kystnaturen. Det handler om at træffe miljøbevidste valg. Med Blå Flag-vimplen på din båd viser du, at du er en del af et fællesskab af sejlere, der ønsker at beskytte og bevare vores fælles hav og kystnatur.

HVAD KRÆVER DET AT BLIVE "BLÅ FLAG"-SEJLER?

Alle bådejere kan blive Blå Flag-sejler –uanset bådtype og størrelse, og hvor du sejler fra. Du behøver ikke at have en bådplads i en Blå Flag-havn for at være med. Det er gratis at være med, men det kræver, at du tilmelder dig ordningen.

Når du tilmelder dig Sejlernes Blå Flag, så modtager du en gratis Blå Flag-vimpel til din båd samt gode råd og inspiration til miljørigtig sejlads. Du har også mulighed for at få tilsendt nyheder om Sejlernes Blå Flag og Blå Flag-programmet. Ansøg om at blive Blå Flag Sejler via Friluftsrådet hjemmeside. Scan QR-koden. ■

> FAKTA

Adfærdskodeks for Sejlernes Blå Flag

• Smid ikke affald I vandet, hverken til søs, langs kysten eller på havnen.

• Udled ikke spildevand i kystnære farvande eller sårbare havområder.

• Udpump ikke bundvand med oliefilm, men opsaml det i stedet.

• Sorter dit affald korrekt på en genbrugsstation.

• Brug så miljøvenlig maling som muligt til vedligeholdelse af båden.

• Anvend miljøvenlige opvaske- og rengøringsmidler om bord og på havnen.

• Respekter sårbare eller beskyttede områder.

• Undgå at forstyrre plante og dyreliv i havet og tag særligt hensyn i yngletider.

• Undgå at forankre i skrøbelige habitater, hvor du kan gøre skade på rev og havbund.

• Overhold reglerne for lystfiskeri og respekter fredningstider og -bælter.

• Giv myndighederne besked om enhver forurening eller overtrædelser af miljølovgivningen.

• Opfordre andre sejlere til også at tage hensyn til miljøet.

EFTERLADTE BÅDE KOSTER HAVNENE DYRT

5,5 MILLIONER KRONER KOSTER DET ÅRLIGT DE DANSKE LYSTBÅDEHAVNE AT BORTSKAFFE DE EFTERLADTE BÅDE, OG DET KALDER PÅ HANDLING, MENER FORENINGEN AF LYSTBÅDEHAVNE

I DANMARK.

TEKST: Jesper Højenvang, FLID – Foreningen af Lystbådehavne i Danmark

FOTO: FLID

En undersøgelse gennemført i starten af 2025 blandt FLIDs medlemshavne viser, at knap 75% af havnene de seneste 5 år har oplevet at have efterladte både stående på land eller liggende i bassinerne. I gennemsnit har disse havne haft 9,2 efterladte både at håndtere. På landsplan svarer det til over 2.000 både set over en 5-årig periode. Det koster havnene - og dermed havnens kunder - dyrt, tager meget tid og understreger behovet for, at havnene får bedre mulighed for at opspore ejerne.

Efterladte og herreløse både er en udfordring, som 75% af alle havne kæmper med. Holbæk Marina er en af dem, der aktuelt forsøger at få ryddet op ved at lave opslag på bådene, dele opslag på Facebook og i de lokale aviser.

STIGENDE TENDENS

Alene i 2024 har havnene meldt ind, at de havde over 900 efterladte både. Det kunne indikere, at både måske i stigende grad efterlades på havnene. Det er et stort problem, for det kan være utroligt bøvlet og koster både tid og penge. Faktisk angiver havnene, at de har brugt mellem få og op til 150 timer om året på at opspore ejere, sende opkrævninger og rykkere, skrive påbud og tale med vurderingsmænd, advokater, fogedret m.m.

HØJE BORTSKAFFELSESOMKOSTNINGER

Udgiften til i sidste ende at få bortskaffet de efterladte både ligger fra få tusinde og helt op til 315.000 kr. pr. år. 10% af havnene bruger mere end 50.000 kr. om året, mens gennemsnittet ligger på 25.000 kr.

om året. Det siger undersøgelse blandt FLIDs medlemshavne, hvor mere end 130 havne bidrog.

BRISTEDE DRØMME

Med efterladte menes der både, der befinder sig på havnens arealer, men hvor havnen ikke har en aftale med ejeren. Det er de sager, hvor bådens ejer skylder havnen penge, eller hvor der helt er holdt op med at blive betalt for at have båden på havnens arealer.

Havnene er kede af, at den båd, der måske engang var aktiv i havnen, nu ligger og er en tydelig skamplet. Det er sørgeligt for havnen, men jo endnu mere sørgeligt for bådejeren.

Men når havnen ikke modtager leje for de både, der optager plads for andre både på land eller i havnen, så er det alt andet lige havnens øvrige brugere, der kommer til at betale for at bortskaffe båden.

FLIDs undersøgelse viser, at havnene i gennemsnit bruger 25.000 kr. om året på at bortskaffe efterladte både. Hertil skal så lægges tabte lejeindtægter, og den tid der går med at prøve at håndtere opgaven.

1 UD AF 3 EFTERLADTE BÅDE

HAR INGEN KENDT EJER

Havnen kan prøve at inddrive gæld og lejebetaling fra de ejere, de har kontakt-

oplysninger til, men der er jo ofte en grund til, at der ikke er blevet betalt. Flere havne fortæller om, hvordan de laver afdragsordninger, hjælper med at få vurderet båden og finde ud af, om der

er mulighed for salg. Men i de fleste tilfælde ender havnen med selv at stå med regningen.

Den tredjedel af de efterladte både, som havnen ikke kender ejeren af, giver havnene ekstra hovedbrud. Detektivarbejdet med at finde ejeren er i Danmark særlig vanskeligt, fordi fritidsbåde ikke er registreret. Havnen kan derfor ikke spore bådens ejer, der ofte kan være solgt eller overdraget ved et dødsbo. I nogle tilfælde er båden bare dukket op i havnen, uden ejeren har lavet aftale. Det er naturligvis ikke lovligt, men ikke desto mindre sker det. Her må havnen give påbud ved opslag på båden. Derudover skal havnen jf. standardreglementet indrykke en annonce i ugebladet/lokalavisen.

Hvis bådejeren ikke giver sig til kende inden for en given frist, kan havnen herefter sælge eller bortskaffe båden. FLID vejleder hvert år rigtig mange havne i at håndtere de efterladte både.

BEHOV FOR EN LØSNING

FLID ønsker først og fremmest, at myndighederne anerkender omfanget af

problemet, og hvilke udgifter havnene står med, når både efterlades uden aftaler. FLIDs undersøgelse viser klart, at de efterladte både koster havnene mange ressourcer. Og at en manglende registrering fastholder en opfattelse af, at man bare kan efterlade en udtjent båd i en havn og stikke af fra regningen.

FLID bakker derfor op om indførelsen af et obligatorisk bådregister, da det vil gøre det svære at ”dumpe” en båd. Samtidig vil det lette havnenes ressourcekrævende detektivarbejde med at opspore ejerne af de herreløse både.

Sammen med Dansk Industri/Skib og Båd har FLID præsenteret undersøgelsens resultater for miljøministeriets departement og drøftet udfordringer og mulige løsninger i forhold til de mange efterladte og herreløse både, der findes i havnene. Flere folketingspolitikere har siden stillet spørgsmål til miljøministeren om udfordringerne for at få ministeren til at agere. Hvad der kommer til at ske, er endnu for tidligt at sige noget om, men FLID presser på for at få løst udfordringerne med efterladte både. ■

Ny oversigt over lovlig biocidholdig bundmaling til private

Det meste bundmaling indeholder giftstoffer (biocider), der ved forkert anvendelse, kan være skadelig for både miljøet i det danske farvand og for de mennesker, der håndterer malingen

Til beskyttelse af mennesker og vandmiljøets dyr og planter har Miljøstyrelsen derfor udarbejdet en oversigt over lovlig bundmaling til hjælp for forhandlere og forbrugere Produkterne i oversigten må anvendes af private til skibe under 24 meter i salte vande

Sådan finder du lovlig bundmaling til brug i Danmark:

 Produktet fremgår på Miljøstyrelsens oversigt (se Oversigt over lovlig biocidholdig bundmaling) eller

 Produktets etiket angiver et registreringsnummer fra Miljøstyrelsen.

Følger du ovenstående undgår du ulovlig bundmaling og passer samtidig på din egen sundhed og miljøet ved at minimere risikoen for skadelige effekter

Læs mere om hvordan du beskytter dig selv og miljøet under anvendelsen , og om korrekt bortskaffelse af bundmaling på mst.dk/bundmaling og mst.dk/biocider

OPERATION SAFARI:

FLÅDENS SKÆBNESVANGRE

VALG I 1943

29. august 1943 vil altid blive husket i den danske flåde. På denne dato måtte flådens ledelse træffe den svære og tunge beslutning og klokken 04:08 udsende ordren ”K N U” til alle sine enheder. Dermed var der givet ordre til, at flåden skulle sænke sine egne skibe. Den første eksplosion lød klokken 04:13, og sprængningerne fortsatte i hurtig rækkefølge indtil omkring klokken 04:35.

Optakten til tyskernes Operation Safari – altså afvæbning og internering af den danske hær og flåde – skal findes i den stadig voksende politiske og fysiske modstand mod besættelsesmagten. I august 1943 eskalerede modstanden med generalstrejker, øget sabotage og mod hårdere tyske krav til den danske regering, der blandt andet lød på undtagelsestilstand,

MARITIM MODSTAND

I år er det 85 år siden Danmark blev besat af nazisterne. Og 80 år siden 2. verdenskrig sluttede. Det sætter vi i år fokus på i en række artikler, hvor vi hylder den danske maritime modstand under 2. verdenskrig.

forsamlingsforbud og dødsstraf for sabotage. Det kunne den danske regering ikke acceptere - og gik af. Den danske regering og Rigsdagen ophørte med at fungere den 29. august 1943.

På den baggrund indledte tyskerne Operation Safari i 1943 for at afvæbne og opløse den danske hær og flåde, så disse styrker ikke kunne blive et aktiv i de allieredes hænder. Det lykkedes for flåden at sænke 32 skibe, medens 1 bevogtningsfartøj, 3 minestrygere og 9 kuttere nåede i sikkerhed inden for neutralt svensk farvand.

FLUGTEN FRA ISEFJORDEN

Et af de danske fartøjer, der blev sænket af egen besætning, var artilleriskibet Niels Juel. Skibet befandt sig i Holbæk,

Artilleriskibet Niels Juel under angreb af tyske fly. På grund af omfattende skader måtte Niels Juul sætte spå grund i Isefjorden.

DEN DANSKE FLÅDES MODTRÆK

MOD TYSKERNES AFVÆBNING AF HÆR OG FLÅDE KOM MED STORE TAB

AF MATERIEL OG MENNESKELIV.

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Nationalmuseet

Danske krigsskibe på Holmen efter flådens sænkning i forbindelse med undtagelsestilstanden d. 29. august 1943. Fra højre ses artilleriskibet Peder Skram, varmebåden Vb. 2, masterne af motortorpedobåden Hvalrossen. Yderst til venstre fregatten Fyn.

og var på vej ud i Isefjorden med håbet om at bryde ud til svensk territorialfarvand. Undervejs blev Niels Juel gentagne gange angrebet og bombet af tyske fly. Angrebene medførte omfattende skader, og som konsekvens heraf traf kommandørkaptajn Carl Westermann den beslutning, at sætte skibet på grund – en handling, der forhindrede skibet i at blive overtaget intakt af tyskerne

BOOST TIL MORAL OG RY

På dansk side resulterede Operation Safari i 23 faldne danskere, to dræbte civile og ca. 53 danske sårede.

Det var en høj pris at betale i materiel og menneskeliv, men både nationalt og internationalt påkaldte handlingen sig opmærksomhed. Den viste, at den danske stat og dens militære ledelse var villige til at handle drastisk for at bevare nationens ære og suverænitet. Det styrkede modstandskraften blandt modstandsgrupperne, og ændrede hurtigt den internationale opfattelse af Danmark, som ikke længere blev set som en passiv part, men snarere som et land med en skjult modstandsvilje. ■