6 minute read

Et par døgn i Præstø Havn

PRÆSTØ HAVNEt par døgn i

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Kim Matthai Leland, Colourbox

Advertisement

”Indsejlingen til Præstø Havn er helt unik og fantastisk. På havnen er der et stemningsfuldt miljø med fredede pakhuse og gode spisesteder. Når du går i land, er du få skridt fra et hyggeligt byliv”. Sådan lokker Præstø Havns hjemmeside de sejlende gæster til denne lille bys herligheder. ”What´s not to like”, som de unge sejlere, vi ligger ved siden af, siger. Det kan vi kun give dem ret i. Præstø by og fjorden, som vi er ved, er på denne smukke sommerdag indbegrebet af landlig idyl tilsat havnemiljø. Cafeen på havnen har masser af sommerklædte gæster, der alle har travlt med at studere menukortets fristelser eller sætte dem til livs. Men også ishuset tiltrækker mange lækkermunde, der med fingre angiver, hvor mange kugler den rare ishusdame, skal fylde isvaflen op med.

Det er sommer, det er weekend, det er provinsen i det sydøstlige Sjælland. Ganske rigtigt havde vi en smuk indsejling fra Faxe Bugt. Helt yderst ved indsejlingen ligger Roneklint med det smukke naturlandskab, og på vejen til havnen passeres Maderne om bagbord og Feddet om styrbord. Derefter passeres Storeholm og Lilleholm, og så er det lige ret frem efter næsen.

Der er pænt med mennesker ved havnen, hvilket vidner om, at ikke blot sejlere finder vej til denne lidt afsidesliggende egn. Godtfolk fra store dele af Syd- og Vestsjælland tager gerne en omvej for at opleve den gode stemning, den dejlige natur og det milde miljø her på østsiden.

FORDUMS TID

Og miljø er der. Her på havnen. Fredede pakhuse og den gamle toldbygning sætter en naturlig kulisse op, der peger tilbage på Præstøs Havns travle fortid. Den blev anlagt i 1827, og snart sejlede skibe i fast rutefart til og fra København med korn, tømmer og brændsel. Småskibsfarten ophørte i 1960'erne, og havnen blev omdannet til lystbådehavn, som nu har 300 bådpladser.

Alt er tæt på i Præstø. Parallelt med havnen løber de brolagte gader Grønnegade og Klosternakken, som efterhånden bliver til Torvet. På dette stræk er der ikke mange forretningsvinduer at kigge på. Til gengæld er der plantet hyggelige rosenbuske og stokroser langs mange huse, og det er bare med til at understrege det autentiske gamle bymiljø med de mange bevaringsværdige bygninger og gadelygter i gammel stil. Midt i den gamle bydel ligger Adelgade, hvor størstedelen af byens handel og de mange specialforretninger er samlet.

KENDT SOGNEPRÆST

Vi nyder slentreturen gennem disse små hyggelige gader, og der

Stokroseidyl i de små gader. Morgendisen sætter ind. Fugletårnet ved Roneklint. Hestekræfterne slippes løs.

sænker sig en dejlig ro over os. Vi fortsætter østover ad Adelgade og står snart foran den røde og prægtige Præstø Kirke, som ligger på kanten til fjorden, højt hævet over denne. Kirken kan dateres tilbage til 1300-tallet, og i første halvdel af 1400-tallet begyndte man at bygge et tårn til kirken. Den øvrige del af den gamle kirke var imidlertid i meget dårlig stand, og omkring midten af 1400-tallet gik man i gang med at opføre en helt ny bygning - den nuværende nordlige del af Præstø Kirke.

I begyndelsen af 1500-tallet kom der er stor tilbygning til, som nu helt dominerer kirkebygningen. I det ydre fremtræder tilbygningen som tre sidekapeller med hver sit tag og gavl mod syd. Ved udsmykningen af de tre gavle har bygmesteren givet den gas og sluppet sin fantasi løs og demonstreret sin faglige kunnen. Gavlene er prydet med kamtakker og blændinger sammensat i et system af cirkler og rektangler bygget op i vandrette bånd. Imponerende flot. I øvrigt var N.F.S. Grundtvig i 1821 sognepræst i kirken.

Tæt ved kirken ligger Frederiksminde anlæg, der med en højde på 4-5 meter over vandoverfladen kan præstere en flot udsigt over Præstø Fjord mod nord, øst og syd. Her gør vi et ophold mellem staudebedene og tager frokosten frem fra rygsækkene. TILBAGE GENNEM TUBÆK Å

Vejen tilbage til havnen går gennem det grønne område ved Tubæk Å. I middelalderen nåede fjorden og Tubæk Å hele vejen rundt om Præstø – heraf navnet. I dag løber åen ofte over sine bredder og ud på engen, hvor der tidligere har gået kvæg. Engen er et grønt område, hvor børnene morer sig på legepladsen, og de flotte hængepile tager sig dekorative ud. To træbroer fører over åen mod bymidten, og derfra er der kun et lille gåtur til havnen.

Tilbage på havnen beundrer vi Springvandet ved fjorden Springvandet fungerer i sommerperioden, hvor børn og barnlige sjæle løber gennem vandstrålerne og leger med vandet. Vand-skulpturen er skabt af kunstneren Jeppe Hein og indviet i 2007.

RUNDT I OMEGNEN

Da vi sejlede ind i Præstø Fjord, bemærkede vi fyret ved Roneklint. Et pudsigt ”skur”, der næppe har deltaget i arkitekturkonkurrencer, da det altid har sat funktionalitet over fornem pragt. Fyret fungerede tidligere sammen med fyret længere inde på land som pejlemærke ved indsejlingen til Præstø Fjord. I dag er det indrettet til fugletårn. Og fugle er her – mange endda. På en 3 kilometer kort vandretur i området ser vi knopsvaner og for-

Opdag kirkens forskellige sider på en rundtur. 300 bådpladser har lystbådehavnen.

skellige svømmefugle på vandet. Vi imponeres af de store gamle ege- og bøgetræer på skrænten, som truer med at styrke i havet, hver gang storm og hav tager en bid af kysten. Vi går tilbage ad Kohavevej og glædes over den flotte udsigt over markerne og over Præstø Fjord med Feddet på den anden side af vandet.

Der er også ved Roneklint vi finder skansen, som blev opført omkring 1808 i forbindelse med Englandskrigene (1801-14). Skansen var en del af de i alt 214 anlæg, der anlagdes langs de danske kyster til beskyttelse mod engelske flådefartøjer. Skansen her ved Roneklint og et tilsvarende anlæg 6 km. mod nord ved Strandegård på Feddet skulle forsvare områdets åbne kyst samt ikke mindst det smalle sejlløb ind til Præstø. I dag er kun skansebanken og dens ydre jordvolde og grave bevaret. Men ved nordvest-hjørnet af banken i det tidligere fyrtårn er der indrettet en lille plancheudstilling om området.

PRÆSTØ FED

Fra vores plads i havnen kan vi kigge tværs over fjorden til Feddet. Vi kan også se de mange fritidssejlere, der benytter sig af lejligheden til at lægge til ved en af Danske Tursejleres Turbøjer. For der er nemlig placeret ikke mindre en 7 Turbøjer her ved og i dejlige Præstø Fjord.

Feddet, som ligger en god cykelturs tid fra havnen her i Præstø, har et sjældent varieret landskab bestående af sandstrand, strandeng, skov, mark og et stort hedeområde. Præstø Fed er Danmarks største fed, og naturen minder mest af alt om et lille stykke Vestjylland. På østsiden af halvøen breder hedelandskabet sig, og her kan man opleve tyttebær, hedelyng og hugorme.

Hvis man skulle få lyst til at tage til Præstø Fed, så gør et stop på Nysø herregård, der ligger lige nordvest for Præstø Havn. Herregården er den første i Danmark i barokstil og er opført i røde mursten samt i sandsten med rødt tegltag. Den er omgivet af en voldgrav på oprindeligt fire, men siden 1780'erne tre sider. Nysø var i 1800-tallet samlingspunkt for mange kunstnere, bl.a. H.C. Andersen og billedhuggeren Bertel Thorvaldsen. Herregården Nysø har et museum med skulpturer, som Thorvaldsen udførte her i sine sidste 6 leveår. Det er tid at lade solen gå ned over Præstø Havn og by. I morgen er der atter en dag, hvor turen går mod Vordingborg. ■

This article is from: