Tursejleren 3/24

Nyt fra broen

Sommer, sol og sejlerliv. Sejlersæsonen er heldigvis lang endnu og kan invitere til mange flere blå oplevelser. Danske Tursejlere har sendt mange Sommertogter afsted denne sommer. Alle melder de tilbage, at det har været vellykkede arrangementer med sociale aktiviteter, fællesskab og masser af fine indtryk i trygge rammer.

Netop trygheden bør også være i fokus på vores sejladser. Søsikkerheden må der ikke gås på kompromis med. Men skulle uheldet være ude, så er der flere, end vi tror, der passer på os. Mange frivillige holder et vågent øje med os og giver en hånd med, hvis tingene spidser til på vandet. Således kan du her i Tursejleren læse om både Marinehjemmeværnets indsat, der hjælper til i nødsituationer. Det frivillige Danmark bakker op om vores sikkerhed på havet, og det gør sejlerne også, når de iagttager de 5 sejlråd fra SejlSikkert: Lær at sejle, hold dit grej i orden, planlæg din tur, hav en livline til land, brug vesten.

SØSIKKERHEDEN MÅ DER

IKKE GÅS PÅ

KOMPROMIS MED

På Christiansborg har man netop landet en ny aftale om klimaog miljøtiltag, der blandt andet skal sikre en bedre vandkvalitet i vores fjorde og have. De røde advarselslamper har da også gennem længere tid blinket, hvilket har fået unge med maritim interesse i sjællandske fjordkommuner til at søge dialog med lokale politikere for at søge løsninger på problemet. Nu kan de unge så notere sig, at der er blevet lyttet og handlet. Deres fremtid på vandet er måske blevet en smule mere blå.

Sejlerlivet er en passion, som mange mennesker deler, og som

SEKRETARIATET

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Dansk Industri (Skib & Båd), Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

frivillige gerne vil motivere andre til at tage del i. I sejlklubberne er man kreative og finder på mange aktiviteter, der kan introducere flere til at være aktive på vandet. I Danske Tursejlere bakker vi gerne op med ideer og inspiration til et spændende sejlerliv. Således vil vi i efteråret invitere vores medlemmer til foredrag, hvor netop glæden og oplevelserne i sejlerlivet er i fokus. Hold øje med vores hjemmeside og vores nyhedsbrev.

Apropos vores hjemmeside, så vil vi også opfordre dig til at klikke ind og deltage i vores konkurrence om Årets Havn og Årets Skulderklap 2024. Der er fine præmier på højkant. Og nu du er ved det, så kig også indenfor i vores webshop, der har gode og aktuelle tilbud til dig med fine rabatter på oplevelser og udstyr.

Fortsat god sejlsæson.

Sune Abelgren Olsen Leif Nielsen Sekretariatschef Formand

Danske Tursejlere, info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

Vesterhavnet 5, 5800 Nyborg

Mandag – torsdag 9:00-15:00

Fredag 10:00-13:00

TLF. 70 21 42 42

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Leif Nielsen Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

SERKETARIATSCHEF

Sune Abelgren Olsen Tlf. 51 43 86 36 sune@dansketursejlere.dk

Indhold

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere

ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk

Ansv. i henh. til Presseloven: Sune Abelgren Olsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen redaktionen@dansketursejlere.dk

Et par døgn på Hirsholmene

Stem på Årets Havn 2024 og vær med i konkurrencen

Eventyret venter dig på sejlturen

Nye aktiviteter til sejlerne

Motorbådsregler til søs

10 år med Danske Tursejleres Turbøjer

Vær med i sommerens turbøje-konkurrence

Bliv klædt i Musto med Danske Tursejlere

Sådan gør du, hvis du har ikke fået Tursejleren leveret

Få rabat på oplevelser og udstyr

Havnefoged med passion og personality

Byens Blå Torv har grønt lys

En ny tid med nye muligheder for bådelauget

Kollektiv indmeldelse er en fordel for alle

Håbet er med som gast

I Virksund Sejlklub sejler pigerne selv

Flere på vandet i Virksund Sejlklub

Dieselpest - hvad er det og hvordan skal du reagere?

Oplevelser under åben nattehimmel

Rekreative havnemiljøer skal med i fremtidens havn

Unge bekymret for fjordenes havmiljø

Hvad kan vi lære af MOB- hændelser?

Kampen for stormflodserstatning

Marinehjemmeværnet er sejlernes venner i nøden

Fotokonkurrence 2024

ANNONCESALG

Danske Tursejlere

v/ Jens Greisen

Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg

Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT

FFP Kommunikation www.ffpkom.dk

Tlf: 20 44 12 39

PE Offset A/S - Marcel van Diemen

TRYK

PE Offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 04/24 – 13.-14. november 2024

FORSIDEN

Foto: Frank Fl. Pedersen

Motiv: Virksund Sejlklub

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning. Ønsker du ikke at modtage Tursejleren, kan du kontakte sekretariatet på tlf. 70 21 42 42.

Du kan læse Tursejleren på vores hjemmeside ved at scanne QR-koden.

OEt par døgn på

HIRSHOLMENE

DANMARKS NORDLIGSTE ØER FYLDER IKKE MEGET

PÅ SØKORTET, MEN DER ER MEGET HISTORIE OG NATUROPLEVELSER AT SAMLE OP PÅ DISSE KANTER.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Flickr/ Matthias Schalk, Morten Bjerregaard, Jom, Webpastor, Colourbox

hvor 5-7.000 turister er på besøg. De fleste kommer med færgen Seadog på endagsture. Men en del sejler selv til øgruppens lystbådehavn på Hirsholm. Havnen blev anlagt i 1860, og er øens samlingspunkt og det eneste sted, hvor man må grille sin mad i strandkanten. Ved havnens nordre mole er der agterfortøjning og plads til 4 lystbåde. Ved den centrale bro er de faste bådpladser til sommerhuslejernes både, men hvis de faste pladser ikke er optaget, og skiltet er grønt, må man gerne lægge til der. Man må ikke have hund eller kat med til Hirsholmene.

tte små øer i Kattegat bryder havoverfladen omtrent 7 km nordøst for Frederikshavn på østkanten af den store undersøiske ryg mellem Jerup og Bangsbo. Det er Hirsholmene – Danmarks nordligste øgruppe – der med sin største højde over havet på ca. 6 m kan bryste sig af denne beliggenhed. Undseelig er øerne i størrelse, men for naturelskere er de en lise at besøge.

Tilbage i 1870´erne boede der 225 mennesker på Hirsholmene, hvor mange var beskæftiget med fiskeri og stenhuggeri. I dag er der ingen fast boende. Øens 19 huse bruges hovedsageligt som sommerhuse. Til gengæld yngler ca. 15.000 måger og terner i løbet af foråret, og af hensyn til fuglene er der derfor adgangsforbud på dele af området.

Størst turisttilstrømning til øgruppen er i sommermånederne,

Hirsholmene hørte under kronen indtil 1583. Herefter hørte øerne under forskellige adelsslægter og købmænd, indtil staten overtog Hirsholmene i 1883. I 1938 blev holmene fredet som naturreservat, og derfor er naturen selvfølgelig i fokus på disse breddegrader. Havet spiller en betydelig rolle, og har altid gjort det. Helt tilbage i 1231 nævnes Hirsholmene i Kong Valdemars Jordebog som ”Hælsholmæ”, hvilket betyder tilflugtssted eller en havn til nødstedte. På øen Kølpen finder vi Holmehavn, som var et sted, hvor skibene kunne ligge i læ i dårligt vejr.

Det er meget småt med pattedyr på Hirsholmene, for det er kun sæler der holder til her. Man regner med, at der er op mod 1.000 af spættet sæl, ved Hirsholmene, og det er en af Danmarks største bestande af arten. Man kan iagttage de fine dyr, når de stikker hovedet op af vandet eller ligger ved Præstebugten og på store sten langs kysten. Præstebugen er øens

sandstrand. Det lave og lune vand i bugten, er det et perfekt sted at tage en dukkert eller slappe af i sandet.

Skærgårdsmiljøet – med de mange stenrev med store sten og særlige revtyper - giver helt særlige havforhold. Boblerevene f.eks. har et koralrevslignende dyreliv. Metan og andre gasser siver op fra havbunden, og danner grundlag for et særligt liv af mikroorganismer, som kitter sandet sammen i besynderlige søjle- og klippelignende formationer, der giver fæste for det specielle marine liv.

RUNDT PÅ HIRSHOLM

Hirsholm er den eneste ø i øgruppens, man kan besøge, og den eneste beboede ø. Og den er så klein, at man på et par timer kan opleve hele øen. Man farer ikke vild på sin tur, for stierne viser vejen. De bliver slået og holdt fri for vegetation, så man ikke skal træde uden for dem af hensyn til fugle og planter. Havet har man hele tiden udsigt til.

Hirsholmene Kirke stammer fra 1641. Adelsmanden Otto Skeel byggede kirken, som blev opført i bindingsværk med stolper af egetræ. Senere blev den dog grundmuret og våbenhuset blev tilføjet. Kirken har hverken tårn eller spir. Imidlertid er kirkerummet forholdsvis stort. Man mener, at der var brug for den rigelige plads, fordi granithuggeriet på øen i flere hundrede år tiltrak mange arbejdere – og dermed mange kirkegængere. Fra loftet hænger meget detaljerede skibe, blandt andet en model af en af øernes første postbåde. Nu hører Hirsholmene under Frederikshavn sogn, og ca. seks gange hver sommer sejler præst, kordegn

i profil med fyrtårnet, der blev opført i 1886-1887 og bygget af øens egen granit.

og organist fra Frederikshavn til Hirsholmene Kirke og holder aftengudstjenester ved levende lys.

Om sommeren er der adgang til fyrtårnet, når øens livline til fastlandet, færgen Seadog, er på øen. Fra toppen af det 27 m høje, tårn træder man ud på reposen og har et fantastisk udsyn over Hirsholmene, Kattegat, Nordjylland – helt op til Skagen. I klart vejr toner Sverige frem i horisonten.

TORDENSKJOLD OG TYSKE BUNKERE

Omkring 1710 havde den danske søhelt Tordenskjold flådebase i Fladstrand - nu Frederikshavn. Hans folk var stationeret ved skanser på blandt andet Hirsholm og de nærliggende småøer Kølpen og Deget. På Deget har havet taget en del af skansens side. Den bestod oprindeligt af en firkantet 50x50 m. jordvold omkranset af en grav. Under englænderkrigen 1807-14 var Hirsholm også befæstet, og under krigen i 1864 trak en dansk afdeling kavaleri sig ud på Hirsholm med over 1000 mand og lige så mange heste. Under anden verdenskrig byggede tyskerne bunker- og luftforsvarsstillinger, der ligger på nordpynt og sydpynt. Personalet var på 12-20 mand pr. bunker, og de var indkvarteret i nærliggende kaserne.

Men det er nu en gang fuglene, der dominerer Hirsholm. Der er fugle stort set overalt, og mange af dem er samlet i fuglekolonien på sydøen, som man kommer til ved at følge stien mod fyret. Her kommer man til ”Lodsudkigget”, som er lavet om til fugleudkigspost, hvorfra der er et skønt skue over kolonien. Og lyden fra de tusindvis af fugle, den er her som skøn baggrundsmusik. ■

Ankomst til Hirsholm, som er den eneste beboede ø i ø-gruppen. Kirken er absolut et besøg værd.

Hirsholmene Kirkes klokketårn er fritstående.

Hirsholm

I 2022 var det Juelsminde Lystbådehavn, der løb med den prestigefyldte titel som Årets Havn.

STEM PÅ ÅRETS HAVN 2024

OG VÆR MED I KONKURRENCEN

Isommerens løb har du sikkert besøgt en havn, der har gjort et særligt indtryk på dig. Ellers kommer du måske til det inden 31. oktober. Hvis du synes, at netop denne havn har gjort sig fortjent til titlen som Årets Havn 2024, så byd ind med din stemme og vær med i konkurrencen om to Musto jakker og tre selvoppustelige redningsveste med dit eget navn.

- Det er nu 17. år, vi kårer Årets Havn. Mange sejlere har gennem årene lagt vægt på den hyggelige stemning, den personlig kontakt med havnens personale og de gode faciliteter, når favorithavnen skulle kåres. Det er også vigtigt, men vi vil da også opfordre sejlerne til i løbet af sæsonen at besøge nye havne og opdage deres forskellige herligheder. Man kan nemlig blive positivt overrasket over hvor mange andre facetter, der spiller ind på den gode oplevelse, siger Sune Abelgren Olsen, sekretariatschef i Danske Tursejlere, der står bag konkurrencen.

UDVÆLGELSE AF JURYEN

Ligesom i de forgangne år er det en jury, bestående af Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), Dansk Sejlunion, Bådmagasinet og MinBaad.dk, der vælger

vinderen blandt de havne, som sejlerne har stemt ind som de 5 topscorer.

ÅRETS SKULDERKLAP

TIL DEN MINDRE HAVN

Juryen har også til opgave at udvælge en havn, der skal modtage Årets Skulderklap, der blev introduceret i 2022. Prisen gives til en havn, som måske ikke får tusindvis af besøgende hvert år, og dermed ikke har så stor chance for at være blandet de fem største stemmeslugere, men som alligevel fortjener en anerkendelse.

Det kan f.eks. være en speciel stemning, nye initiativer eller andet, der gør at havnen får en stor stjerne hos sejlerne, samt nogle positive kommentarer med på vejen, når der stemmes. Årets Skulderklap udpeges af juryen på baggrund af de afgivne kommentarer i afstemningen.

Vinderen af Årets Havn modtager et diplom og en kontant præmie på kr. 10.000, og Årets Skulderklap belønnes ligeledes med kr. 10.000, som havnene kan bruge til nye tiltag til glæde for sejlerne.

Afstemningen løber indtil 31. oktober. Dernæst udvælger juryen en vinder, som vanen tro præsenteres på FLID’s Havnemesse i november. ■

om Årets Havn og Årets Skulderklap. Blandt andet kan du vinde en lækker Musto jakke med DT logo. Jakken er let vind- og vandtætideel til sejlervejret.

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Aleksander Mogensen

• Eller scan QR koden: > SÅDAN AFGIVER DU DIN STEMME

• Gå ind på: https://dansketursejlere.dk/ aarets-havn/

EVENTYRET VENTER DIG PÅ SEJLTUREN

DU KAN GØRE DIN SEJLERDRØM TIL VIRKELIGHED, HVIS DU TØR TRO PÅ, AT DU KAN, SIGER HEIDI MANØE,

DER ER FOREDRAGSAKTUEL HOS DANSKE TURSEJLERE.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Heidi Manøe

Selv om Heidi Manøe realiserede sin egen sejlerdrøm på en tur over Stillehavet, er hendes syn på sejleroplevelser lige så relevant for dem, der ønsker et eventyr i de hjemlige farvande. Det handler om at have modet til at springe ud i det, samt turde invitere familie og venner ombord for at kunne dele oplevelserne. Og så selvfølgelig at have sikkerheden med ombord hele tiden. Det budskab formidler hun i sin bog ”Kaptajn”, som er en ærlig og usminket beretning om hendes egne erfaringer som kaptajn med gastebesætning på en Jeanneau 53 på en 14 måneders lang oversøisk odysse. Og samme optimistiske tema vil hun slå an, når hun holder foredrag for Danske Tursejleres medlemmer her i efteråret.

FORMIDLER SEJLADS OG SEJLERLIVET

- Jeg har en glæde ved at sejle. Og en glæde ved at dele oplevelsen med andre. Jeg tager gerne nye sejlere med ud på vandet netop for, at de kan opdage magien ved at blive båret frem over bølgen, men også ved det fredfyldte ankerliv. Jeg mærker selv begejstringen og det smitter, når jeg formidler sejlerlivet, forklarer Heidi Manøe.

Hun er selv opvokset med vandsport. Fra helt lille har hun sejlet med forældrene – og elsket det. Da hun knapt havde lært at gå, var familien på sejlerferie så længe, at hun fik søben og måtte lære at gå på land igen. Senere købte hun og lillesøsteren en sejlbåd hver og boede side om side i havnen.

- Jeg har sejlet meget i de hjemlige farvande og er bidt af det. Langsomt voksede sulten efter eventyret og efter at prøve andre farvande og afsøge nye grænser. Jeg havde efterhånden erhvervet mig de nødvendige certifikater og en erfaring, der tillod at drømme stort, husker sejleren fra Aarhus.

DRØMMEN SØSAT

I efteråret 2021 sejlede hun job og karriere agterud for i stedet at drage sydover, krydse Atlanterhavet fra Kap Verde til Barbados og blive skipper på langfart. Med ombord havde hun en erfaren sejler, som ville give hende den sidste ballast som skipper, inden hun selv ville stå alene med ansvaret fra Caribien. Turen varede 14 måneder og førte Heidi Manøe gennem 14 lande og

Heidi Manøe har modet til at tage udfordringerne op - både de personlige, de sejlerfaglige og de fysiske.

nogle unikke oplevelser med andre mennesker, naturen og det våde element. Og beriget med den erfaring, at hvis man tager kommandoen over sit eget liv, tør tro på at man kan realisere sine drømme, så tag springet.

SMÅ MILEPÆLE

- Om du er langturssejler eller sætter din kurs i de danske farvande, så er der ikke meget forskel på de faktiske kundskaber, du skal have med. Regler og certifikater skal være på plads, og det samme skal logistikken omkring sejladsen. Drømmer du stort, så sæt nogle små milepæle, der giver succesoplevelser og opbygger erfaring. Men husk også selve rejsen, for sejlerlivet er stort og kontrastfyldt. Når det går skidt, så er det rigtig skidt. Men når alt spiller, så er det den ultimative følelse af frihed under åben himmel. Den følelse vil jeg gerne formidle videre til andre sejlere, lyder det fra Heidi Manøe, der altså holder foredrag for Danske Tursejlere i en række byer i efteråret. ■

FAKTA OM HEIDI MANØE

Heidi Manøe er født i 1991 og opvokset i Vejle. Hun bor pt. i Kolding, og hendes nye 26 fods Arabesque ligger i Aarhus Lystbådehavn. Hun er selvstændig konsulent hos Syndicate i Aarhus, hvor hun beskæftiger sig med digital produktudvikling. Og så har hun søsat IT start-up'en "MentMatch" indenfor personlig udvikling.

KØB ”KAPTAJN” I VORES WEBSHOP – 255,- KR. PR. STK.

Kaptajn giver et fantastisk og unikt indblik i Heidis eventyr til søs, og du får lov til at komme med helt ind under huden på en ung kvinde, der pludselig befinder sig i sit livs hovedrolle – som kaptajn på de store verdenshave. Tag med på dyk med hajer, skildpadder og hvaler, og kom med på besøg hos de mange kulturer, som Heidi og hendes besætninger stifter bekendtskab med undervejs.

Bogen er en hudløst ærlig skildring af livet ombord, af at være kvindelig kaptajn og af alle de udfordringer, der følger i kølvandet på at have kommandoen over skiftende og uerfarne besætninger. Den handler om at tage kommandoen over sit eget liv og om at turde tro på, at man kan virkeliggøre sine drømme.

FOREDRAG MED HEIDI MANØE: SEJLADS MED NYBEGYNDERE

I efteråret inviterer Danske Tursejlere sine medlemmer til et inspirerende foredrag med Heidi Manøe - forfatteren bag bogen ’Kaptajn’. Heidi fortæller om vigtigheden af at komme ud på eventyr. Og hvordan man uddanner sig til at blive en god og eventyrlysten sejler i de danske farvande.

baadvurdering.dk

Vi kører overalt...

Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder.

Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34

Eller udfyld kontakt formularen på www.baadvurdering.dk

10% rabat til medlemmer af Danske Tursejlere.

NYE AKTIVITETER

TIL VORES MEDLEMMER

I TAKT MED AT SEJLERSÆSONEN GÅR PÅ HÆLD, SKRUER VI OP FOR MEDLEMSAKTIVITETERNE.

Igen i år har vi sørget for at du kan komme med til spændende arrangementer i vinterhalvåret 2024/2025, der både in-

spirerer og ruster dig til nye eventyr. Vi glæder os til at se rigtig mange af jer! Følg med på vores hjemmeside og sociale me-

NATSEJLADS

dier, hvor du får alle praktiske informationer om arrangementerne og om, hvordan du tilmelder dig.

De populære natsejladser er tilbage på vinterhalvårets aktivitetskalender, og du kan komme med enten i Aalborg, Svendborg eller Kalundborg. Det er helt specielt at sejle, når det er mørkt. At opleve stjernehimlen fra dækket, og hvordan naturen forandrer sig omkring dig. Men det kræver, at du er godt forberedt på turen. Derfor inviterer vi dig med ombord på en hjemmeværnskutter, hvor du i trygge rammer får mulighed for at opleve, hvordan det er at sejle om natten. Den dygtige besætning giver dig indblik i, hvordan du læser omgivelser og lyssignaler, bruger de forskellige instrumenter ombord og i det hele taget orienterer dig efter mørkets frembrud.

Her kan du komme med på natsejlads:

• Aalborg 29/10 kl. 17:00

• Svendborg 30/10 kl. 17:00

• Kalundborg 12/11 kl. 17:00

HEIDI MANØE – FOREDRAG: SEJLADS MED NYBEGYNDERE

Oplev en aften med Heidi Manøe, forfatteren bag "Kaptajn," der deler praktiske tips og inspirerende historier om at være skipper og sejle med nybegyndere. Hun fortæller om, hvordan du skaber en sjov og lærerig sejloplevelse for din familie og dine venner. Lær, hvordan du motiverer og uddanner dem til at blive gode sejlere i de danske farvande. Heidi har selv en sejlbåd i Danmark og har været på langfart med adskillige skiftende gæstebesætninger uden sejlerfaring. Grib chancen for at forbedre dine skipper-færdigheder og skabe uforglemmelige øjeblikke på vandet.

Dato: følg med på hjemmesiden og facebook

THOMAS VEBER - FOREDRAG

Vi gentager succesen fra sidste år med 2 forskellige foredrag af Thomas Veber – ’Ankerliv’ og ’Maritim Motormagi’. Thomas har efterhånden etableret sig som lidt af en eventyrekspert på havet, og hans foredrag er både underholdende og lærerige. Ved ’Ankerliv’ foredraget deler han rundhåndet ud af gode ankertips, så du kan nyde en oplevelse for svaj langs vores smukke kyster. Og tager du med til foredraget om ’Maritim Motormagi’, bliver du klar til selv at løse de mest almindelige motorproblemer, så du ikke behøver at droppe sejlturen.

Dato: følg med på hjemmesiden og facebook

KØB BILLETTERNE HER

Billetter til de forskellige arrangementer kan fås i vores webshop https://shop.dansketursejlere.dk

Følg os på Facebook!

Afhent det fragtfrit!

Bestil og hent det i vores butik på Industrivej 1 i Kolding eller hos Jakob Jensen Bådeværft på Østersøvej 52 i København.

Dansk Yachtflag Fremstillet i bedste kvalitet af flagdug. Broderet YF bogstaver. Fås i flere størrelser. art.nr 5016-XXX

PRISPRESSET

495,-

7OC oppustelig redningsveste

Fås i rød, sort eller grå. Automatisk oppustelig redningsvest med en suveræn pasform.

Størrelse: 30-110 kg.

Sort art.nr 8013-42

Rød art.nr 8013-43

Grå art.nr 8013-44

KAMPAGNE!

vejl. pris 3.395,2.950,-

Køleskab i rustfri design

36 l. art.nr 4793-400

Du ringer, vi blander!

Med vores egne blandningsstationer blander vi RAL kulører i Perfection Pro og alle Awlgrip & Awlcraft 2000 kulører. Tlf. +45 41 20 00 51

vejl. pris 4.075,3.045,KAMPAGNE!

PRO supply lithiumbatteri Et prisvenligt forbrugsbatteri af høj kvalitet. 12V.

100Ah art.nr 5491-2100

Pris: 3.045,- (vejl.pris 4.075,-)

150Ah art.nr 5491-2150

Pris: 5.155,- (vejl.pris 6.460,-)

200Ah art.nr 5491-2200

Pris: 6.315,- (vejl.pris 8.160,-)

PRISPRESSET

1.395,-

LED-TV, LTC 22 tomme Full HD-TV til 12 og 230 volt. Specielt passet til bådeliv. Kortslutning- og fugtbeskyttet. art.nr 5630-22

MEDLEMSPRIS

vejl. pris 5.575,4.995,-

Pris: 2.950:- (vejl.pris 3.395,-)

59 l. art.nr 4793-650

Pris: 3.360,- (vejl.pris 4.075,-)

Marina køleskab, fås i størrelse 36, 44, 59 & 83 liter. Dørene kan justeres til både højre- eller venstrehængt.

44 l. art.nr 4793-500

Pris: 3.020,- (vejl.pris 3.735,-)

83 l. art.nr 4793-850

Pris: 3.595,- (vejl.pris 4.415,-)

Bestil på: www.hjertmans.dk

order@hjertmans.se • tlf. +46 60 64 17 00

Vitagerforbeholdforudsolgtevarer.

7OC Gummibåd 280 aludørk, sort I kraftigt PVC-stof. Med en længde på 280 cm kan du hænge op til 10 hk (2-takts) på agterspejlet. Vægt: 38 kg. 3 voksne + 1 barn. art.nr 7910-285

MEDLEMSPRIS

vejl. pris 5.995,5.820,-

MEDLEMSPRIS

vejl. pris 4.070,2.995,-

David til gummibåd med justerbar fod Smidig David som virker horisontelt til enklere søsætning, er fremstillet i rustfrit stål. Leveres som par. Der medfølger blokke og taljer. Vægt 16 kg for et par. art.nr 7909-55

Vægt: 25 kg Mål: B52 x H48 x D45,5 cm

Rustfri Gaskomfur med ovn - Eno One. 2 blus og ovn med fedtafvisende emalje. Manuel tændning og savner ovnsplade. Balanceophæng og grydeholder til to blus indgår. art.nr 4837-4

Bliv medlem af Club Hjertmans, få 10% rabat på dit første køb!

Scan QR-koden og blive registreret direkte og køb til medlemspriser.

MOTORBÅDSREGLER TIL SØS

DANSKE TURSEJLERE I NYT SAMARBEJDE MED DANSK SEJLUNION OG FYNS POLITI

TEKST: Sune Abelgren Olsen

FOTO: Colourbox, Danske Tursejlere

Det er ingen hemmelighed, at politiet har styrket deres tilstedeværelse på vandet markant gennem de seneste år. Det er en glædelig tendens set ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv, hvor øget synlighed og dialog på vandet med sejlerne kan bidrage til at skabe mere tryghed for alle, som benytter vores skønne blå natur. Det være sig både sejlere, roere, surfere, badende m.fl.

Gennem flere år har særligt Bådmagasinet dog bidraget til at kaste lys på en række udfordringer med de mange forskellige regler, som særligt sejlerne skal forholde sig til, hvilket ikke altid kan være lige nemt for selv de mest lovlydige brugere af vandet. Og netop udfordringen med disse regler er i stigende grad blevet synlig i takt med, at de som skal håndhæve reglerne, har skærpet tilstedeværelsen til søs, nemlig politiet.

Men med afsæt i Bådmagasinets ihærdige fokus på problemstillingen, er det nu lykkedes at samle tre centrale parter i et forum, som bl.a. skal arbejde med at gøre det lettere for sejlerne at orientere sig om de forskellige lokale regler.

HÅNDSLAG PÅ SAMARBEJDE

Dansk Sejlunion, Danske Tursejlere og Fyns Politi har nemlig givet håndslag på, at de i fællesskab vil arbejde med at komme udfordringerne til livs. Denne tilkendegivelse har allerede resulteret i det første dialogmøde mellem parterne, som blev repræsenteret af:

• Henrik Strauss (Politikommissær ved Fyns Politi)

• Jakob Frost (bestyrelsesmedlem i Dansk Sejlunion)

• Leif Nielsen (formand for Danske Tursejlere)

• Sune Abelgren Olsen (sekretariatschef i Danske Tursejlere)

Selvom Fyns Politi ikke har mandat til at agere på vegne af de øvrige politikredse, så har de alligevel gennem de senere år arbejdet målrettet på at få styrket den landsdækkende dialog på tværs af kredsenes ma-

ritime enheder. Og netop derfor er denne politikreds en vigtig spiller på banen.

Fyns Politi har generelt stor ros til det sejlende folk og oplever en meget positiv dialog på vandet i mødet med sejlerne:

- Vores oplevelse er klart, at langt de fleste sejlere har styr på reglerne og i øvrigt ønsker at overholde dem. Det mærker vi bl.a. ved den gode dialog, vi har med dem i forbindelse med de rutinemæssige kontroller på vandet, hvor vi lægger stort vægt på netop at informere om de gældende regler, udtaler Henrik Strauss fra Fyns Politi.

HVAD ER PROBLEMET SÅ?

Fyns Politi har i 2023 foretaget kontrol med lidt over 300 fartøjer. Hver fjerde af disse har været i forbindelse med for hurtig sejlads indenfor 300-meter grænsen, hvor Henrik Strauss konstaterer, at der trods de gode takter fra sejlerne, er en smule plads til forbedringer:

- Særligt ved pynter oplever vi, at der bliver der skåret hjørner, og desuden har vi enkelte specifikke områder, hvor udfordringerne er større end andre steder. F.eks. i Fænøsund, siger han.

Men det er ikke altid lige nemt for sejlerne at være lovlydige borgere, selvom de ønsker det. For med 12 forskellige politikredse, som hver har ansvaret for at lave, håndhæve og formidle deres egne lokaler regler til søs, er det ikke nemt at finde hoved og hale i, hvor hvilke regler gælder. Men særligt sidstnævnte opgave har muligvis vist sig at være en potentielt ”lavt hængende frugt”, som Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere nu vil bidrage til at plukke i samarbejde med Fyns Politi.

Fælles for mange af udfordringerne i hele landet er nemlig 300-meter grænsen, hvor mange politikredse har deres egne særlige regler indenfor denne. Men ikke nok med det, så er det også ofte svært at vide for sejlere, hvor præcis 300-meter grænsen går.

- I samarbejde med Fyns Politi og Geodatastyrelsen, er Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere nu i gang med at undersøge muligheden for at få vist 300-meter grænsen i søkortet. På den måde får sejlere bedre mulighed for at orientere sig i deres plotter eller søkort app om præcis, hvor grænsen går. Og hvis man så kan se, at man er på vej til at sejle indenfor grænsen, ja så ved man jo, at man skal orientere sig nærmere om hvilke regler, der gælder lige der, hvor man er. Præcis som f.eks. med skydeområder, forklarer Sune Abelgren Olsen, sekretariatschef ved Danske Tursejlere.

Næste skridt bliver at undersøge muligheden for bedre at formidle de individuelle regler, som gælder for de enkelte politikredse. En problemstilling, som Henrik Strauss er opmærksom på, og allerede har taget initiativ til at komme til livs:

- På tværs af alle politikredse er vi i færd med at ensrette måden, hvorpå vi formidler de lokale regler på de enkelte kredses hjemmesider. Er man i dag desuden i tvivl om, hvilken politikreds man sejler i, kan man orientere sig på det interaktive kort på politiets hjemmeside, siger Henrik Strauss.

KOORDINERING PÅ TVÆRS

Og netop et styrket samarbejde og erfaringsudveksling mellem de enkelte politikredses maritime enheder er noget, som Henrik Strauss fremhæver på listen over nyere tiltag:

- Som noget relativt nyt mødes de maritime enheder jævnligt, hvilket bidrager til ikke kun til at sikre ensartet tolkning og hånd-

Det nye samarbejde har allerede resulteret i det første dialogmøde mellem parterne, som blev repræsenteret af (fra venstre):

• Leif Nielsen (formand for Danske Tursejlere)

• Sune Abelgren Olsen (sekretariatschef i Danske Tursejlere)

• Henrik Strauss (Politikommissær ved Fyns Politi)

• Jakob Frost (bestyrelsesmedlem i Dansk Sejlunion)

hævelse af de nationale regler, men også til at erfaringsudveksle med hensyn til udfærdigelsen af lokale regler.

Og netop dialogen er nøglen - både mellem politikredsene internt og mellem politiorganisationerne. Derfor glæder det både Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere, at dialog-stafetten, som Bådmagasinet har løbet i gang, nu er givet godt videre til organisationerne:

- Det er særdeles glædeligt, at der fra Fyns Politis side har været en stor imødekommenhed, som har muliggjort, at vi nu har sat os til bordet sammen og smøget ærmerne op. Nu skal vi fortsætte de gode takter og bibeholde fremdriften i arbejdet med at komme udfordringerne for sejlerne med de mange lokale regler til livs, siger Jakob Frost, der er bestyrelsesmedlem i Dansk Sejlunion.

I kølvandet på sæsonen mødes de maritime enheder i politikredsene atter, og denne gang har Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere også fået en invitation. På mødet vil organisationerne overfor samtlige maritime enheder på tværs af politikredsene italesætte udfordringerne på vandet set fra sejlernes side.

Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere har desuden allerede gengældt invitationen, og således inviteret Fyns Politi på talerstolen til en kommende stor nordisk Søsikkerhedskonference, som afholdes i Nyborg d. 14. og 15. november 2024.

Konferencen arrangeres af Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere i regi af Nordisk Bådråd, hvor maritime organisationer og myndigheder fra de nordiske lande mødes for at erfaringsudveksle på sikkerhedsområdet. ■

> SE POLITIKREDSENE HER:

Er du i tvivl om, hvilken politikreds du sejler i, kan du orientere sig på dette interaktive kort på politiets hjemmeside: www.politi.dk/politikredse

10 ÅR MED DANSKE TURSEJLERES TURBØJER

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Søren Juul Nerenst

Iår er det 10 år siden, Danske Tursejlere lagde sine første Turbøjer ud i de smukke kystnære egne af landet. En god ide er vokset til en gedigen succes, der hvert år får tusindvis af sejlere til at opsøge en stille stund, en badetur, en frokost eller en ekstra naturoplevelse på deres sejltur.

I 2014 kunne daværende forretningsfører og nuværende formand i Danske Tursejlere Leif Nielsen, sende en ansøgning afsted til Friluftsrådet om tilskud til at etablere en række ”havets shelters” i form af turbøjer ved udvalgte kyster i Danmark. Ligeledes blev Søfartsstyrelsen ansøgt om tilladelse til at Turbøjerne blev udlagt. Han husker fra dengang:

- Da vi fik økonomisk accept fra Friluftsrådet og grønt lys fra Søfartsstyrelsen besluttede bestyrelsen i Danske Tursejlere, at der over de næste 3 år skulle indkøbes og udlægges 50 Turbøjer i de danske farvande. Udlægningen skete i et tæt samarbejde med vores medlemsklubber i de områder, der i første omgang blev udvalgt: Smålandsfarvandets sydlige del, Det sydfynske Øhav, Storebælt og Isefjordens sydlige del.

Også Dansk Sejlunion var med fra projektets start, således at de to organisationers medlemmer hele tiden har kunnet benytte alle turbøjer, uanset om de tilhører Dansk Sejlunion eller Danske Tur sejlere.

BØJESKIBET M/S LONE STEIN

Det praktiske arbejde med udlægning af Turbøjerne om foråret og bjergning for vedligeholdelse om efteråret, blev varetaget af Danske Tursejleres Henning Jensen, som også gennem alle årene har stå et for koordineringen med de lokale medlemsklubber. Bøjeskibet M/S Lone Stein er forsynet med nødvendigt udstyr til at klare det krævende job, herunder avanceret navigationsudstyr, der præcis re gistrerer, hvor Turbøjerne udlægges. Ombord på alle bøjetogter har også været Henning Jensens kone, Lone Stein, der har fungeret som yderst kompetent arbejdskraft og hovmester.

FLERE TURBØJER I 2016

Mange af Danske Tursejleres medlemsklubber havde meldt sig til projektet med tilsagn om råd og vejled ning til Turbøjernes placering og med ansvar for løbende at tilse bøjerne. Mange af disse klub ber blev i 2016 inddraget i udlægningen, da det samlede antal Turbøjer udlagt af Danske Tursejlere det år steg til omkring 270.

ENDNU FLERE TURBØJER

Ønsket om at have en eller flere turbøjer i nærheden af havnen, havde fået flere med

lemsklubber til at henvende sig til Danske Tursejlere. Og i 2019 kom der et par nye bøjepositioner til. Der blev udlagt tre bøjer i Øresund og fire i Ho Bugt.

I den svære Coronatid, hvor udendørslivet og herunder også sejlerlivet, fik en vældig opblomstring, var et ophold ved Turbøjerne endnu mere eftertragtet end tidligere. Den frie natur, afskærmningen fra andre mennesker og aktiviteterne ved Turbøjerne trak mange sejlere til. Coronarestriktionerne medførte også, at bøjeudlægningen og samarbejdet med de lokale klubber måtte nytænkes, så Henning Jensen og Lone Stein selv stod for al arbejdet med lastning af bøjerne og udlægning på vandet.

DE MANGE BLÅ OPLEVELSER

I 2021 søsætter Danske Tursejlere Projekt Blå Oplevelser med 1 mio. kr. i støtte fra Nordea Fonden og 0,5 mio. kr. fra Friluftsrådet. Projektet har til formål at sætte fokus på de natur- og kulturoplevelser, som følger med ved et ophold ved Turbøjerne, hvilket ansporer endnu flere sejlere til at benytte sig af tilbuddet om et forfriskende ophold. I foråret 2022 lancerer Danske Tursejlere en ny app som et led i projektet, hvor man bl.a. kan finde frem til unikke blå oplevelser via et overskueligt kort. På kortet er også alle de danske Turbøjer markeret med symboler, som dermed giver info om bøjernes placering samt de omkringliggende aktivitetsmuligheder. Appen skulle vise sig at blive særdeles populær, og har i dag over 9.200 unikke brugere.

SAMARBEJDE OM POPULÆRE BØJER I SVERIGE

Som led i udviklingen af foreningens medlemstilbud, retter Danske Tursejlere i 2023 blikket mod vores svenske naboer. Svenska Kryssarklubben og Danske Tursejlere indgår samme år et samarbejde, hvor medlemmer af Danske Tursejlere får 50% rabat på medlemskabet af Kryssarklubben. Dermed får de adgang til at benytte Kryssarklubbens mere end 240 eftertragtede blå turbøjer i de svenske skærgårde og i de større søer

Sidste nye initiativ på Turbøje-fronten er sket her i 2024, hvor en ny og mere tidssvarende generation af Turbøjer er ved at blive testet. I konceptet for turbøjerne 2.0 er der i højere grad fokus på både den miljømæssige- og økonomiske bæredygtighed af

- I vores nye koncept for Turbøjerne skal de blive i vandet året rundt og blot tilses et par gange på 10 års basis med henblik på eventuel vedligeholdelse. Besparelserne i tid og udgifter er markante, og så er bøjerne mere skånsomme for havbunden, pointerer Henning Jensen, der har udviklet de nye Turbøjer.

M/S LONE STEIN PÅ JORDOMSEJLING

Som et kuriosum kan vi da også her i 10 året for den første Turbøjeudlægning konstatere, at det gode bøjeskib M/S Lone Stein runder et betragteligt antal sømil i bøjeudlægningens tjeneste. Faktisk svarer distancen til en hel jordomsejling! Forår og efterår har Henning Jensen og hustru Lone Stein været rundt for lægge bøjer ud og tage dem ind til vinteropbevaring i sejlklubberne. Godt skuldret af skibet og dets besætning. ■

VÆR MED I SOMMERENS TURBØJE-KONKURRENCE

2024 markerer to store milepæle for vores gode turbøjeskib, M/S Lone Stein – det er i år 10 år siden at skipper Henning og hustru tog på deres første togt for at lægge bøjerne ud, og det svarer til at skibet i år har sejlet en hel jordomsejling.

I den anledning har vi lavet en foto-kon kurrence, som selvfølgelig handler om…. TURBØJER! Kort fortalt skal du besø ge så mange turbøjer, du kan, i som merens løb. Og den, der har været ude ved flest Turbøjer ved konkur rencens afslutning, kan kalde sig årets Turbøje-triumfator! Vinde ren får – udover æren – en lækker MUSTO jakke med DT logo, er perfekt til de lidt køligere dage ved Turbøjerne.

Konkurrencen starter NU og løber til og med d. 30. september. For at deltage skal du:

• Besøge så mange turbøjer som muligt mellem d. 1. maj – 30. september 2024

• Tage et billede af din båd ved en turbøje, eller et stemningsbillede/ selfie med bøjen i baggrunden

• Sende alle dine Turbøjebilleder til info@dansketursejlere.dk senest d. 1. oktober 2024

• Huske at skrive datoen, du var ved bøjen samt bøjens navn/placering og husk at skrive dine kontaktoplysninger

Hvis du ønsker, at ét eller flere af dine billeder også skal være med i vores årlige fotokonkurrence, skal du blot skrive det i mailen. Skriv også lidt om, hvad der sker på billedet. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at bruge de indsendte billeder i forbindelse med markedsføring. Er du klar til Turbøje-ræs? Så sæt i gang!

Henning Jensen og Lone Stein har de sidste 10 år sørget for at der er Turbøjer til de danske sejlere, når de to gange om året har været på togt med det specialindrettede skib, M/S Lone Stein, for hhv. at lægge bøjer ud og tage dem ind til vinteropbevaring i sejlklubberne.

BLIV KLÆDT I MUSTO MED DANSKE TURSEJLERE

FLAG FOR DT-FÆLLESSKABET MED EN LÆKKER MUSTO-JAKKE

Der kommer hele tiden nye spændende medlemstilbud på vores hylder. Mange attraktive aktører i den maritime verden samarbejder nu med Danske Tursejlere, og det udmønter sig i flere nye spændende medlemstilbud.

På vores hjemmeside kan du få et overblik over vores samar bejdspartnere og de mange eksklusive tilbud på alt fra oplevelser til udstyr.

LÆKKER JAKKE MED DT LOGO TIL SPOTPRIS

Få sejlere ville være uenige i, at Musto rimer på kvalitet fra øverste hylde, når det kommer til mærker indenfor sejlertøj og grej. Der for er det med stor glæde, at vi i denne udgave af Tursejleren kan annoncere et nyt samarbejde mellem Danske Tursejlere, Musto og grejbutikken Havhøkeren.

For medlemmer af Danske Tursejlere betyder samarbejdet en ræk ke særdeles gode tilbud på Musto varer, og i denne omgang får alle medlemmer bogstaveligt talt mulighed for blive klædt godt på til sejlsæsonen.

LÆKKER MUSTO JAKKE MED DT LOGO

Find de spændende medlemstilbud her www.dansketursejlere.dk/ medlemsrabatter

Der er flere gode tilbud på vej til medlemmer af Danske Tursejlere. Så følg med på hjemmesiden eller tilmeld dig vores nyhedsbrev via dansketursejlere.dk/nyhedsbrev.

Mange medlemmer af Danske Tursejlere har allerede gjort brug af dette fantastiske tilbud, hvor du kan blive klædt i kvalitetstøj og samtidig flage for fællesskabet med Danske Tursejleres logo.

Du kan nemlig lige nu til spotpris købe en lækker Musto-jakke med Danske Tursejleres logo, og få en gratis Musto kasket samt en Musto halsedisse og nøglering med oveni købet.

Jakken er en let vind- og vandtæt jakke af modellen Musto Sardinia 2, som kan fås både til herrer og damer i rød og navy blå.

Medlemspris: 1199,-

Normalpris 2175,Prisen inkluderer jakke, kasket, halsedisse og nøglering

SÅDAN GØR DU, HVIS DU IKKE HAR FÅET TURSEJLEREN LEVERET

Som bekendt bliver Tursejleren nu omdelt af FK Distribution, hvor du tidligere fik bladet leveret af PostNord. Her kommer en lille ”genopfrisker” med info om hvad du skal gøre, hvis du mod forventning ikke modtager bladet.

I så fald har du nemlig mulighed for at få gensendt bladet ved at udfylde formularen på vores hjemmeside under: dansketursejlere.dk/tursejleren. Du kan tilgå siden via QR koden.

Dette skal gøres senest 14 dage efter udgivelsesdatoen. Derefter sender FK Distribution snarest bladet med Post Nord til dig. Tursejleren udkommer sidste gang i 2024 d. 13.-15. november.

HAR VI DIN RETTE ADRESSE?

Det er også vigtigt, at vi har de rette adresseoplysninger på dig – ellers kan vi selvsagt ikke levere bladet til dig. Dette kan du gøre ved at logge ind på din profil på forsiden af vores hjemmeside og tjekke dine oplysninger. Du logger ind med dit medlemsnummer som brugernavn og dit postnummer som password.

FÅ RABAT PÅ OPLEVELSER OG UDSTYR

DER ER MANGE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM AF DANSKE TURSEJLERE SAMMEN MED 15.000 ANDRE SEJLERE. ÉN AF DEM ER DE MANGE MEDLEMSRABATTER, SOM GØR LIVET SOM TURSEJLER EN ANELSE MERE OPLEVELSESRIGT (OG LIDT BILLIGERE).

SVENSKA KRYSSARKLUBBEN –Turbøjer i Sverige

Få rabat på dit medlemskab af Kryssarklubben i Sverige og få adgang til de mange flot beliggende turbøjer i den svenske skærgård.

OPLEVELSER PÅ ÆRØ –

Rabatter til oplevelser

Få masser af rabatter på smukke Ærø med Søassurancens fordelsfolder. Få udleveret folderen på Marstal Havn af en medarbejder fra Søassurancen eller hent den på kontoret.

FIND EN FAGMAND –

Gratis hjælp til at indhente tilbud

www.sailzoo.com samler professionelle serviceudbydere ét sted og gør det nemmere for bådejere at få overblikket over maritime fagmænd som f.eks. mekanikere, riggere, elektrikere, værfter m.fl.

SAILSERVER –Genoplev dine oplevelser fra havet

LEAN SAILS –Sejl til tursejleren

Få en digital logbog, ankervagt, del dine sejlture og meget mere med Sailserver. Brug rabatkoden: dansketursejlere10, og skriv dit medlemsnummer i kommentarfeltet.

KATTEGATCENTRET –Eventyr med dyr

Bliv bidt af havet i Kattegatcentret: seje hajer, sjove pingviner, legesyge sæler og 200 arter af havdyr! Brug rabatkoden: dansketursejlere2024

CARDIOCARE –

Fokus på førstehjælp

Få rabat på din hjertestarter eller dine brandslukkere til båden. Som klub kan I også få rabat på førstehjælpskurser. Cardiocare giver 10% på alle ikke nedsatte varer med rabatkoden TURSEJL24

Trænger du til nye sejl? Det anerkendte OneSails i Helsingør har lavet et nyt prisvenligt brand målrettet tursejlere, hvor du bestiller dine sejl nemt online.

SEATRAVEL –Bådudlejning i hele verden

Få rabat på dit næste sejleventyr uanset om det går til Grækenland, Caribien eller måske nordiske destinationer.

Scan QR-koden og læs mere om hvordan du gør brug af tilbuddene på vores hjemmeside.

Kig ind i Danske Tursejleres Shop, hvor der også er mange gode tilbud.

Ring gerne på 70214242 ved eventuelle spørgsmål.

Bliv tryg med en BÅDFORSIKRING af sejlere for sejlere

Få et uforpligtende prisoverslag på en kaskoforsikring, så du er tryg både på land og i vand.

MEGET MERE END EN FORSIKRING!

Når du tegner forsikring gennem Danske Tursejlere, bliver du også medlem af et maritimt fællesskab. Og du kan nyde godt af de mange medlemsfordele.

Du får blandt andet:

Sejlermagasinet Tursejleren

Adgang til 300 turbøjer

Invitationer til sommertogter

Rabat på kurser og foredrag

50% på turbøjer i Sverige

Og meget, meget mere

Vi er specialister i at forsikre familiens flydende frirum og er agent for Søassurancen Danmark.

KONTAKT OS

Vesterhavnen 5

5800 Nyborg

Tlf. 7021 4242

info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

HAVNEFOGED MED PASSION OG PERSONALITY

Helt fra hun var ung, har det frivillige arbejde interesseret hende, og hun har da også taget en tørn i mange foreningssammenhæng gennem tiderne. Som ung i veteranbilsklubben og senere i blandt andet menighedsrådet. Diana Welling brænder for at få noget til at ske, at realisere nogle ideer og projekter og meget gerne sammen med andre engagerede mennesker. Derfor sætter hun pris på hvervet som frivillig havnefoged i Randers Lystbådehavn, hvor klubberne ”Fjorden” og Randers Sejlklub holder til.

- Det var nu lidt af en tilfældighed, at jeg nu kan tage havnefogedkasketten på. Da den tidligere havnefoged stoppede for nogle år siden, blev jeg spurgt, om det var noget for mig at blive frivillig havnefoged. En tjans jeg overhovedet ikke havde tænkt på. Men tilbuddet var fristende. Jeg kan godt lide miljøet i havnen, sætter pris på de mennesker der færdes her, og så var det da en personlig udfordring, som skulle prøves af, smiler Diana Welling.

OMGÅS MENNESKER

Hun er vandt til at omgås mennesker. Og det mærker man, når man møder hende. Til dagligt har hun sit fuldtidsarbejde som faglærer inden for autobranchen på den lokale erhvervsskole, hvor hun også er afdelingskoordinator. Hun kender og mestrer faget og jargonen og finder meget

af det samme arbejdsfællesskab på havnen også.

- Det giver en positiv energi at være frivil lig og lære andre mennesker at kende. Når det går godt, så føler man sig også værdsat, og det kan man tage med sig alle steder i livet. Her på havnen, der snakker vi sammen på tværs af interesser. Vi skeler ikke til om man sejler i sejlbåd eller motorbåd. Her gælder det fælles skabet, pointerer Diana Welling.

Selv er hun ikke ban ge for at tage teten, når det sociale samvær skal have et lille behændigt skub i den rigtige ret ning. I december har hun lagt en julekalen der i form af små sjo ve videoer op på hav nens Facebook. Hun lægger også kræfter i de årlige fester og sammenkomster. Eller tager initiativ til at mødes over en kop øl, kaffe eller vin.

TINGENE SKAL SKE

- Det er det sociale, der binder folk på havnen sammen, og får den til at leve,

siger Diana Welling, der også offentlig hylder ”Havnens Hverdagens Helte”, som er de frivillige, der hører til på havnen, og som går til hånde med stort og småt.

Hun holder af at være i brændpunktet: stedet hvor tingene sker, beslutningerne træffes og ideer får liv. Diana Welling er med i havneudvalget, som sammen med kommunen, er med til at planlægge og præge Randers Havns fremtid. Endnu en spændende udfordring, nikker hun.

Diana Welling og familien er selv sejlere, og hun elsker det, for hun ser det som et fristed, hvor tanketanken tømmes og fyldes med nye indtryk og inspiration.

- Når fortøjningerne er kastet, og båden er ude i fjorden, så lægger jeg også en afstand til hverdagen. Jeg er på vej ud i en ny verden med en anden dagsorden, som giver ny energi til hverdagen på land. Det er en hel lille ferie, jeg er på vej til, smiler Diana Welling. ■

BYENS BLÅ TORV HAR GRØNT LYS

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO/GRAFIK: Frank Flemming Pedersen, Signe Gabriel, Visualisering af Arkikon A/S

ØKONOMIEN OG VISIONEN FOR STORT HAVNEPROJEKT I KNEBELBRO, DER SKAL GIVE BEDRE RAMMER FOR FÆLLESSKABET

OM MARITIME AKTIVITETER, ER PÅ PLADS.

for

og

i Knebelvig Bådelaug, deler sammen med foreningslivet i Knebelbro visionerne om en styrkelse af foreningslivet og det fællesskab, der udfoldes på havnen.

Der var meget stor glæde hos Louise Juul, da hun kort før nytår sidste år fik beskeden om at finansieringen af projekt Byens Blå Torv var i hus. 13,5 mio. kr. var der givet tilsagn om gennem forskellige fonde og forskellige bidragsydere. Nu kunne projektet, der har været 8 år undervejs, endelig blive realiseret. Og det vil give et gevaldigt løft til fællesskabet i lokalsamfundet, er Louise Juul og folkene bag projektet ikke spor i tvivl om.

- Vi kan nu gå i gang med at omdanne havnen i Knebelbro til et rekreativt og moderne mødested, hvor vores foreningsliv får bedre mulighed for at arbejde sammen. Og hvor foreningsaktive og uorganiserede kan mødes på tværs i tidssvarende faciliteter og blive en del af et fællesskab, forklarer Louise Juul, der er formand for Knebelbro Havns Facilitetsforening, der repræsenterer de for-

eninger og organisationer, som er engageret i Byens Blå Torv.

RENOVERING OG MODERNISERING

Hvad der startede med en drøm om et havnebad i Knebelbro Havn voksede sig siden til et 13,5 mio. kroners projekt, som omfatter etablering af nyt fælles havnehus, renovering af bådebroer, badefaciliteter, udvidelse af opbevaringsfaciliteter, bedre og flere omklædningsmuligheder, panoramasauna, forskønnelse af belægning samt etablering af grønne rekreative områder.

- Vi har haft en rigtig god proces med alle involverede fra lokalområdet. Foreningerne har spillet ind med ønsker og behov, og visionerne har fået frit spil, og beslutningerne er truffet ud fra den enkelte forenings identitet og virke. Alt sammen med det mål, at de forandringer, vi gennemførte, skulle give tiltrængt løft til lokalsamfundet og også til hele Molsområdet, pointerer Louise Juul.

> FAKTA OM BYENS BLÅ TORV

• Facilitetsforeningen, stiftet af lokale foreninger på Knebelbro Havn, leder projektet.

• Byens Blå Torv skaber et rekreativt og moderne mødested på Knebelbro Havn.

• Knebelbro Havn får også nye rammer for aktiviteter.

• Bidragsydere: Nordea-fonden, Syddjurs Kommune, Lokale og Anlægsfonden, Tved Sparekassefond, Knebelvig Bådelaug, LAG Østjylland, Friluftsrådet, NRGI Værdipulje samt Realdania-kampagnen Underværker.

Louise Juul, formand

Knebelbro Havns Facilitetsforening,

kasserer

MERE END KNEBELBRO HAVN

Knebelbro Havns Facilitetsforening har fået grafikeren Signe Gabriel til at visualisere livet og aktiviteterne på havnen, som man forestiller sig, det vil tage sig ud, når Byens Blå Torv kan tages i brug i 2025. På den muntre og livfulde plakat fremgår det tydeligt, at fællesskab, mangfoldighed og aktivitet er sat i højsædet og trives.

- En styrkelse af foreningslivet og det fællesskab, der udfoldes her, vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig i området. Byens Blå Torv har potentialet til at give inspiration til andre interesserede og ildsjæle på hele Mols. Et ambitiøst maritimt projekt som dette kan blive et kraftcenter for en mangfoldighed af aktiviteter i naturen, lyder det fra Louise Juul.

HAVNEN SOM OMDREJNINGSPUNKT

Knebelbro Havn ligger i bunden af Knebel Vig. Her er der rigtig gode muligheder for maritime aktiviteter, hvilket foreninger som Søspejderne 1. Mols Sø, Mols Vinterbadere, IF Mols og Knebelvig Bådelaug nyder godt af. Men også den lokale børnehave, folkeskole og Ungdomsskole har vist stor interesse i

Havnen i Knebelbro bliver nu omdannet til et rekreativt og moderne mødested, hvor foreningslivet får bedre mulighed for at arbejde sammen.

at være med til de maritime aktiviteter. Havnen og havet tilbyder nemlig en række anderledes og spændende læringsrum, som de forskellige institutioner kan drage nytte af.

- Byens Blå Torv og havneområdet får nu muligheder for at rumme rekreative ak-

tiviteter hele året rundt og til mange forskelligartede brugergrupper. Knebelbro Havn åbner nu op mod omverdenen, og vi er sikre på, at rigtig mange mennesker vil komme til at lægge vejen forbi Byens Blå Torv og være med i fællesskabet, nikker Louise Juul. ■

EN NY TID MED

NYE MULIGHEDER FOR BÅDELAUGET

UD OVER EN STOR OG TILTRÆNGT OPGRADERING AF HAVNENS FACILITETER, ER DER OGSÅ MANGE ANDRE SIDEGEVINSTER VED BYENS BLÅ TORV, SIGER KASSERER I KNEBELVIG BÅDELAUG, BENT BANG HAULRIK.

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

Det er ca. 20 år siden Knebelbro Havn sidst fik en overhaling, så objektivt set har behovet for en modernisering været til stede et stykke tid. Og den er altså nu på vej, når Byens Blå Torv skal realiseres. Det har selvfølgelig kaldt på forskellige følelser i Knebelvig Bådelaug.

- Bådelaugets DNA er vel mere til rolig udvikling end til store forandringer. Men hele processen, hvor vi har været med, givet ideer og meninger tilkende og haft indflydelse, har givet os en tryghed og vished for, at Byens Blå Torv er blevet til i vores ånd også. Som det ofte er med store projekter, så flyver både visioner og ambitioner højt og kan virke abstrakte. Men når man ser de første skitser på papiret, så bliver det straks mere konkret og nærværende. Man kan se forandringerne for sig, og fornemme sin for-

ening i de nye omgivelser, siger Bent Bang Haulrik, der er kasserer i Knebelvig Bådelaug.

FLERE KOMMER TIL

Han og Bådelauget ser da også frem til at få nye og tidssvarende faciliteter til deres aktiviteter. Herudover forventes også at projektet vil få nye og måske yngre medlemmer til havnens foreninger og det smukke område. Men Byens Blå Torv vil også have andre positive effekter for Bådelauget, mener Bent Bang Haulrik. - Vi kommer til at åbne havnen for nye bru-gere med andre spændende interesser. Det kan vi lære af. Vi ser også for os, at Byens Blå Torv vil tiltrække flere gæstesejlere. De nye faciliteter - herunder det nye fælles havnehus med sejlerstue, toiletter, køkken - er beregnet på, at sejlere kan mødes med andre brugere af havet. Et socialt mødested med andre ord. Rammerne er til at få nye oplevelser med på rejsen, siger han. ■

Bent Bang Haulrik og Knebelvig Bådelaug ser frem til at Byens Blå Torv står klar og til alle de nye muligheder for aktiviteter og samvær, de nye faciliteter giver.

> FAKTA OM KNEBELVIG BÅDELAUG

• Havnen er opført af og vedligeholdes ved hjælp af den frivillige arbejdskraft fra bådelaugets medlemmer.

• Der er 65 bådpladser i havnen, og bådelauget tæller nu cirka 130 aktive og 25 passive medlemmer.

• Syddjurs kommune står som ejer af området, og Knebelvig Bådelaug har fået overdraget brugsretten i en periode på 32 år regnet fra 2009.

FREDAG & LØRDAG

SØNDAG

GRATIS ENTRÈ

på Ishøj Havn

COPENHAGEN

3.000 GRATIS

Torsdag d. 22. - Søndag d. 25. august 2024

Her kan du i helt unikke og spændende rammer se alt, hvad der skal til, hvis du vil have sjove oplevelser på vandet. Fra de helt små til de rigtig store, om det er med sejl eller motor, robåd, kajak eller surf.

trailer samt mulighed for at få slukket tørst og sult.

2020

BOAT SHOW

Problemfri parkering på masser af gratis P-pladser - tæt på motorvej og offentlige transportmidler.

Følg vejen lige til Ishøj Havn. Sæt GPS’en til Søhesten.

Ishøj Havn 4.-6. september 2020

Vel mødt!

ARRANGØR

SPONSORER

KOLLEKTIV INDMELDELSE

ER EN FO RDEL FOR ALLE

GODE FORSIKRINGER, MINDRE ADMINISTRATION OG MANGE EKSTRA MEDLEMSFORDELE HAR VÆRET

VÆGTIGE ARGUMENTER FOR EN KOLLEKTIV INDMELDELSE I DANSKE TURSEJLERE, SIGER FORMAND FOR SILKEBORG MOTORBÅDSKLUB, ARNE BROHUUS.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Silkeborg Kommune

Danske Tursejleres medlemsfremgang de senere år skyldes også en stigende interesse fra sejlklubber i hele landet, som kan se store fordele i kollektivt at melde alle klubbens medlemmer med båd i havnen ind i Danske Tursejlere. Silkeborg Motorbådklub er en af de stadig flere sejlklubber, der påmønstrer fællesskabet i Danske Tursejlere på denne måde. Og det er der flere årsager til.

- Da vi i sin tid søgte et alternativ til vores daværende forsikringssamarbejdspartner vedrørende kollektiv forsikringsordning, valgte vi Danske Tursejleres attraktive tilbud. Og det har vi ikke fortrudt. Ikke alene giver ordningen bestyrelsen en sikkerhed for, at alle vores medlemmer som minimum har en ansvarsforsikring, hvis der skulle ske skader på mennesker, materiel eller faciliteter i havnen. Vi er også sluppet af med megen tidskrævende og - må jeg sige - besværlig administration, forklarer klubbens formand Arne Brohuus.

ADMINISTRATIV BYRDE ER LETTET

Det Arne Bohus sigter til, er reglerne om, hvornår en motorbåd er en speedbåd, og derfor skal forsikres som en sådan. Og hvornår den blot er en motorbåd. Disse regler har været diskuteret

flittigt i Silkeborg Motorbådklub med meget forskellige tolkninger til følge.

- De diskussioner er slut nu. Medlemmerne indberetter bådens data til Danske Tursejlere, som derefter automatisk beregner forsikringen art og pris. Det har vært en administrativ byrde, der her er blevet løftet væk fra vores skuldre, siger Arne Brohuus.

FLERE MEDLEMSFORDELE

Men der er også en række andre helt kontante fordele ved at have en kollektiv indmeldelse af alle klubbens medlemmer. Danske Tursejlere afholder en række kurser i primært VHF og kanalsejlads. Kurserne afholdes i samarbejde med medlemsklubberne. Danske Tursejlere finansierer og planlægger kurserne rundt om i landet. Det betyder i praksis, at en klub kan tilbyde sine medlemmer og andre interesserede kurser i deres klub uden at skulle have økonomiske risiko, og uden at skulle bruge krudt på planlægning.

FOREDRAG OM TURSEJLADS

- Vi holder også jævnligt foredragsaftener med forskellige spændende temaer indenfor tursejlads. Disse foredrag planlægger vi også sammen med vores medlemsklubber, som på den måde kan tilbyde deres medlemmer ekstra sociale og faglige arrangementer – igen uden at skulle planlægge eller have penge op af klubkassen, siger

Danske Tursejleres Leif Nielsen, der også gerne selv kommer til en klubaften.

BESØG AF DANSKE TURSEJLERE

- Vi stiller os også gerne selv op på til et arrangement i klubben, hvor vi kan holde oplæg om tursejlads med udgangspunkt i Danske Tursejleres medlemstilbud som f.eks. Turbøjerne i lokalområdet, forsikring, vores politiske arbejde for at sikre fritidssejlerne de bedste vilkår og meget mere. ■

> FAKTA

Ved en kollektiv indmeldelse aftales det individuelt med klubbens bestyrelse, hvordan opgavefordelingen mellem klubben og Danske Tursejlere skal være. Det kunne blandt være om, hvem der udsender opkrævninger og sørger for betaling af kontingent, hvad en kollektiv indmeldelse skal omfatte, udsendelse af magasinet Tursejleren og øvrige medlemstilbud. Alle disse spørgsmål afklares på et møde med klubbens bestyrelse, inden der træffes en beslutning.

Er jeres klub interesseret i at høre mere om alle de mange fordele, der er ved en kollektiv indmeldelse i Danske Tursejlere så kontakt os gerne for en snak på telefon 70 21 42 42 eller send os en mail på info@dansketursejlere.dk

Alle Silkeborg Motorbådklubs aktive medlemmer er kollektivt indmeldt i Danske Tursejlere til stor fordel for klubben og det enkelte medlem.

TEKST: Sabina Fobian FOTO: Oceans of Hope

HÅBET ER MED SOM GAST

At deltage på et sommertogt med Oceans of Hope har vist sig at have stor betydning for livskvaliteten hos deltagerne.

SYGDOMMEN MÅ TAGE AGTER-POSITIONEN, NÅR S/Y OCEANS OF HOPE STÆVNER UD PÅ SINE ÅRLIGE TOGTER MED EN AKTIV BESÆTNING, DER ALLE ER RAMT AF SCLEROSE. FOR HER LIGGER FOKUS PÅ FÆLLESSKAB, SAMARBEJDE OG GLÆDEN VED AT OPDAGE ALT DET, MAN KAN.

Forestil dig at du ved lægen får den nedslående besked, at du har multipel sclerose (MS) – en autoimmun sygdom, der gør at kroppen angriber sig selv og resulterer i et oprørt hav af forskelligartede symptomer. Det er umuligt at sige, hvor hårdt du bliver ramt, og hvor meget det vil påvirke din hverdag og din livskvalitet fremadrettet. Denne pludselige usikkerhed og mangel på kontrol over ens eget liv har potentiale til at sende enhver på kollisionskurs med den mørke bund.

Læge Mikkel Anthonisen, der også er en garvet sejler, har ofte været den, der måtte overbringe den livsændrende besked til hundredvis af mennesker. Drevet af et ønske om at hjælpe sclerose-ramte udover sin lægegerning, fik han i 2012 idéen til en jordomsejling med scleroseramte som aktiv besætning. I 2014 blev jordomsejlingen en realitet, og efterfølgende har hans projektskib S/Y Oceans of Hope, hvert år tilbudt sommertogter for både danske og udenlandske besætningsmedlemmer.

EN GENOPDAGELSESREJSE

Ombord indgår gasterne i de mange praktiske opgaver på lige fod med Mikkel Anthonisen og hans tre faste besætningsmedlemmer. Uanset om der skal sættes sejl, om der skal laves mad, eller motoren skal vedligeholdes, så er der brug for gasternes evner. Det lille samfund ombord skal simpelthen fungere, og udfordringer skal løses uden tøven, også i pressede situationer. Og det er netop heri, at transformationen udfolder sig; de scleroseramte oplever, at andre har brug for dem, at de har noget at bidrage med, og at de har stor værdi for fællesskabet. Og det er en væsentlig åbenbaring, når man føler at man har mistet en del af sin identitet og troen på sig selv. Mikkel Anthonisen er ikke

bange for at tage de store ord i munden, når oplevelserne med gasterne ombord skal beskrives:

- Det sker noget inden i et menneske, når man står der og hiver i sejlene på en 20 meter lang stålbåd ude på det åbne hav. Når man i nuet mærker kraften fra en stor og stærk båd og finder ud af, at man faktisk kan det her. Man er i kontakt med naturens elementer og oplever en forbundethed med havet og en kærlighed til livet, som man måske har glemt.

Der ligger også en stor betydning i at bevæge sig fysisk fremad sammen med båden. At man plotter sin rute, sætter mål og forbereder sig til næste del af rejsen. For så mærker man ganske enkelt at bevæge sig ind i den fremtid, der ellers var så usikker og angstprovokerende.

UDEN

ANDRE KAN VI INGENTING

Selvom gasterne naturligvis oplever periodevise MS symptomer som fysisk og mental udtrætning, ved de, at de helt bogstaveligt er i samme båd som de andre. De er derfor gode til at tage over og hjælpe hinanden – noget som vi mennesker intuitivt holder af og finder enormt betydningsfuldt.

- Uden andre kan vi jo ingenting, siger Mikkel. Han fortsætterJeg kan godt operere på en blindtarm, men ikke uden at nogen stiller et hospital til rådighed. På samme måde kan vi ikke sejle ud på eventyr i en stor båd uden hinanden. Det er kun meningsfuldt, hvis andre er med.

Sammenlagt betyder alle disse faktorer, at Oceans of Hope projektet har bidraget til en højere livskvalitet hos de mange delta-

S/Y Oceans of Hope gennemførte i 2014-2015 en jordomsejling med scleroseramte som aktiv besætning på 17 måneder.

gende gaster gennem årene. De får tilliden til sig selv og egen styrke tilbage, og mod på fremtidens muligheder.

Det har været så enestående for Mikkel at være vidne til, at han har skabt et nyt projekt i projektet; Oceans of Hope Research Project. Gennem undersøgelser af bl.a. fysik, kognitive funktioner, symptomoplevelse, depression/angst, mestring og livskvalitet, ønsker projektet at definere, hvad det er, der sker hos gasterne på en systematisk og videnskabelig måde.

OCEANS OF HOPE HØJSKOLE

Den driftige læge stopper dog ikke her. For uanset om udfordringen hedder sclerose, kræft eller unge, der mistrives, er opskriften på en bedre livskvalitet den samme; at være en uundværlig del af et fællesskab, at være til stede i nuets muligheder og udfordringer og at genvinde troen på sig selv og sine styrker. Og det gode mini-samfund, S/Y Oceans of Hope, har i den grad bevist at være den perfekte flydende platform til denne mission.

Derfor har Mikkel Anthonisen nu skabt endnu et initiativ, nemlig Oceans of Hope Højskole. Her lærer eleverne at planlægge et længere togt, og også her er fællesskab og handlekraft i fokus. De kompetencer, man lærer undervejs, kan i mange tilfælde bruges i livet, når der skal sættes mål, og idéer skal føre til handling. Her tilkobles desuden et naturformidlingsaspekt, idet der læres om sårbare havområder, og hvad vi kan gøre for at nå Verdensmål 14 – Livet i Havet, samt hvordan vi sikrer at give en sund planet videre til de nye generationer.

Oceans of Hope Højskole vandt i øvrigt Skib & Båd prisen, og 25.000 kroner til projektet, på Copenhagen Boat Show i 2023. Du kan læse meget mere om Oceans of Hope projektet på www. oceansofhope.org ■

Ombord er man en uundværlig del af et fællesskab, og sammen løser man de opgaver og udfordringer, der måtte opstå.

• 57 år, gift og har 4 børn

• Bor i Sydhavnen og arbejder som praktiserende læge

• Har arbejdet på Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet, og har været overlæge på Herlev Hospitals Skleroseklinik

• Er desuden coach, psykoterapeut, forfatter og foredragsholder

> FAKTA OM MIKKEL ANTHONISEN

Genbrug - for miljøet og din tegnebog

Sælg dit brugte udstyr på

Usedboatgear.net er sejlernes markedsplads. Her kan du gøre en god og miljørigtig handel.

Scan

QR-koden og gå direkte til Usedboatgear.net

Jeg synes det er meget nemt at sælge på den måde. Det var fint og nemt at lave en annonce. Der var en der henvendte sig og så sendte jeg varen og fik pengene. Kør ikke noget på fyldet hvis andre kan bruge det. Genbrug er tidens trend. Brug færre ressourcer.

SØREN FRA VEJLE, SEJLER SIDEN 1983

DET ER LYSTEN TIL AT MESTRE

KUNSTEN SELV, DER ER DRIVKRAFTEN, SIGER PIGESEJLERNES

KOORDINATORER MARY-ANN

STEENBRYGGEN CHRISTIANSEN

OG LISBETH REJSENHUS.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Virksund Sejlklub, Erling Spelling Østergaard

For mange er glæden ved at sejle tæt forbundet med tryghed ved at være på båden, kende de forskellige sejlermanøvrer og kunne udføre dem. Sådan er det i hvert fald for en god del af de sejlere, der er med i Virksund Sejlklubs pigesejlads. Man vil gerne ud af rollen som passager og påtage sig såvel ansvar som opgaver i forbindelse med sejladsen.

- Der er mange indgroede vaner i sejladsen. Ofte er det manden på båden, der tager beslutninger og har fat i roret, mens konen eller kæresten har fat i tovværket. Vores tilgang til pigesejladsen er at lære at sejle, mens vi sejler sammen med piger. For her kan vi bryde nogle vaner, som måske hæmmer nogle piger i at få det fulde udbytte af sejlerlivet, siger Lisbeth Rejsenhus, der sammen med Mary-Ann Steenbryggen Christiansen står for pigesejladsen i Limfjordsklubben.

STØTTE OG OPMUNTRING

Siden 1990´nerne har der været pigesejlads i Virksund Sejlklub i forskellig udformning. I dag er der en snes aktive pigesejlere, der støtter og opmuntrer hinanden, når de sej-

Kapsejlads og tursejlads - alt sammen handler om at lære at sejle og dele erfaringerne, når kvinderne er på vandet i Virksund Sejlklub.

I VIRKSUND SEJLKLUB SEJLER PIGERNE SELV

ler og lærer som skippere eller gaster. For det handler om at udvikle sig som sejler.

- Pigesejladsen er ikke en sejlerskole for begyndere. Alle skal have nogen erfaring med at sejle og lyst til at lære. Det er vores erfaring at piger lærer rigtig meget af andre piger. Pigesejladserne finder sted på mandage, hvor vi fordeler alle fremmødte på bådene og aftaler aftenens program. Man roterer skiftevis i rollen som skipper og gast på bådene, forklarer Mary-Ann Steenbryggen Christiansen.

KAP- OG TURSEJLADS

Når den står på pigesejlads i Virksund Sejlklub, så betyder det ikke, at pigerne ikke vil sejle med mændene. De vil bare gerne sejle

med og mod hinanden som piger og have det sjovt. Derfor deltager pigerne da også i såvel kapsejladser som tursejladser. Faktisk har de en årlig weekendsejlads i september, hvor også de sociale bånd knyttes tættere.

- Vi har uddannet kvindelige sejlinstruktører, som gør det muligt at træne særlige færdigheder i båden og på vandet. Og vi er med i et netværk om pigesejlads med andre fjordklubber, hvor vi udveksler erfaringer, giver tips og tricks videre. Pigesejladsen har etableret sig i mange klubber. Og har godt fat. Hos os har vi pigesejlere mellem 17 år og 70 år, og det siger vel lidt om både relevansen og potentialet, lyder det fra Lisbeth Rejsenhus og Mary-Ann Steenbryggen Christiansen. ■

Vores pigesejlere er mellem 17 år og 70 år, og det siger vel lidt om både relevansen og potentialet, siger Lisbeth Rejsenhus (tv.) og Mary-Ann Steenbryggen Christiansen.

FLERE PÅ VANDET I VIRKSUND SEJLKLUB

DET

BOBLER MED INITIATIVER

TIL AT FÅ FLERE PÅ VANDET I SEJLKLUBBEN VED LOVNS BREDNING I LIMFJORDEN.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Virksund Sejlklub

Naturskøn beliggenhed. Pragtfuldt sejladsfarvand. Godt sammenhold og fællesskab. Hvad mere kunne man som sejlklub ønske sig? Det skulle da lige være mere tilgang af unge og yngre sejlere. Og flere piger på vandet. Men alt dette er på vej og noget endda kommet i god gænge, lyder det fra Virksund Sejlklub.

Sejlklubben hører til i Virksund Lystbådehavn i Lovns Bredning ved Virksunddæmningen til Hjarbæk Fjord. Herfra sejler de godt 130 medlemmer ud i den smukke natur, som Limfjorden er så rig på. Lystbådehavnen er et yndet udflugtsmål for egnens beboere, men mange turister i autocampere lader også vejen falde forbi og gør et ophold. Rammerne for udfoldelse er gode omend en etablering af et multihus ville gøre foreningslivet godt. Man har sat processen i gang, men ting og tilladelser ta´r tid – også i denne del af landet.

IKKE KUN VÆKST

I Virksund Sejlklub følger man moderniseringsplanerne nøje, for gode og tidssvarende faciliteter er nu engang forudsætningen for at man fortsat kan tiltrække interesserede til at deltage i de

mange aktiviteter på vandet, som sejlklubben har på sin palette. Ikke fordi vækst i antallet af medlemmer er et mål i sig selv, men fordi man vil gerne have flere ud og sejle og dyrke fællesskabet i havnen.

SEJLERBØRN I VIBORG

- Vores dejlige og lidt afsides beliggenhed giver os den udfordring, at det er svært at tiltrække børn og unge til sejlsporten. De er sejlerDanmarks fremtid. De unge har dog svært ved at transportere sig selv hertil. Oplandets unge foretrækker andre sportsgrene tættere på hjemmet. Derfor har vi også for ca. fem år siden lavet et samarbejde med Sejlercenteret ved Nørresø i Viborg om sejlads på Nørresø i Viborg. Vi bidrager med materiel og instruktører, og det arrangement har motiveret 25-30 børn til at være med, siger formand for Virksund Sejlklub, Jens Kofoed.

Men potentialet er større, vurderer formanden, for det viser et nyt initiativ, der også handler om at få flere unge til at udforske vandets uendelige muligheder. ”Ung på vandet” er et samarbejdet mellem Virksund Sejlklub og Viborg Sejlklub, og her sejler de unge primært i optimist-, tera- og fevajoller, men

Et af Virksund Sejlklubs vigtige pejlemærker er åbenhed for alle, der har glæde ved vandsport kan udfolde sig her. Det kan f.eks. være i en af klubbens egne både - en Polaris Drabant, siger formand for Virksund Sejlklub, Jens Kofoed.

SUP-boards er også på programmet. Der sejles både på Viborg-søerne, i Virksund og i Hjarbæk.

PEJLEMÆRKERNE PÅ PLADS

Her ved Lovns Bredning er horisonten tæt på, og der er højt til himlen. Rummelighed og tolerance er da også en del af dagsordenen i sejlklubben, der som et af

sine pejlemærker ønsker at profilere sig som en sejlklub for alle, – uanset alder, køn og pengepung. Det udmønter sig blandt andet i, at man prioriterer aktiviteter, der fremmer fællesskabet. Det være sig kurser, foredrag, fællessejladser, kapsejladser, sejlerskole og selvfølgelig gode fester.

- Det sociale liv i klubben er ofte en god indikator for, hvilken forfatning klubben er i. Vi har et godt socialt fællesskab, hvor alle, der har glæde ved vandsport eller ønsker at være en del af vores fællesskab – med eller uden båd – er velkomne. Men der er ingen tvivl om, at klublivet – og livet på havnen – ville få et løft med et nyt multihus, pointerer Jens Kofoed.

FOKUS PÅ MILJØET

Mens det sociale miljø i Virksund Sejlklub er i top, så ser det straks helt anderledes ud for det fysiske miljø i vandet her ved Lovns Bredning. Et kig ned i havnebassinet viser et brunt og grumset vandspejl, og ifølge Jens Kofoed er det slut med at få en torsk eller fladfisk på krogen, hvis man skulle forsøge sig med lidt fiskeri.

- Forureningen af vandet er udtalt, og det går selvfølgelig noget ud over oplevelsen ved at sejle. Derfor har vi i klubben også nedsat et bæredygtighedsudvalg, der ikke kun skal arbejde med det blå miljø men også med miljøet på land. Vi har vedtaget, at i alle beslutninger om lystbådehavn, fjord, arealer og bygninger skal principper om bæredygtighed, miljø og klima i videst muligt omfang indtænkes. For der er mange gode grunde til at tænke og handle bæredygtigt, lyder det fra Jens Kofoed. ■

Pas på helbredet og miljøet når du arbejder med bundmaling

De fleste bundmalinger indeholder giftstoffer (biocider), der kan give kraftige allergiske reaktioner ved direkte kontakt.

Tips til at beskytte dig selv:

1. Undgå hudkontakt med maling og malingsrester

2. Brug handsker, som malingen ikke kan trænge gennem

3. Genbrug ikke handsker og dragter med malingspletter

Giftstofferne er også et alvorligt problem for vandmiljøet i danske farvande. De negative konsekvenser ses bl.a. hos snegle og marsvin.

Tips til at beskytte miljøet:

1. Følg malingens instruktioner for påføring og vedligeholdelse

2. Brug en slibemaskine med sug, når du sliber

3. Dæk af under båden, så slibestøv og flager ikke spredes

Se flere tips og fakta om bundmaling her: mst.dk/bundmaling

Husk! Flager af bundmaling, brugte handsker, slibestøv og afvasket begroning er kemikalieaffald.

DIESELPEST - HVAD ER DET OG HVORDAN SKAL DU REAGERE?

TEKST: Cille Rosentoft

Dieselpest er mikroorganismer, der lever i dit brændstof. Når de dør, samler de sig som plamager eller klumper i sorte eller mørkebrune nuancer. Når du sejler, og din tank dermed kommer i bevægelse, river plamagerne sig løs, hvilket kan føre til motorproblemer, tilstopning af filtre og alvorlig skade på brændstofsystemet som helhed.

Derudover kan dieselpest føre til rust og tæring, hvis der ikke reageres i tide. Der kan udvikle sig en anden form for mikroorganismer, som tærer på blandt andet rustfrit stål, som din tank højst sandsynligt er bygget af.

Dieselpest er ikke noget, du skal ignorere. I værste fald kan ubehandlet dieselpest ødelægge din motor. Der er derfor god grund til at reagere, hvis du mistænker eller konstaterer dieselpest i din tank.

IDENTIFIKATION AF DIESELPEST

Sådan genkender og diagnosticerer du dieselpest:

• Hvis du opdager slam, klumper eller plamager, når du inspicerer din brændstoftank eller dit brændstoffilter, er der sandsynligvis dieselpest. Uanset hvad skal du rense din tank ved sådan en opdagelse, da plamagerne let sætter sig i filteret og stopper brændstoftilførslen til din motor.

• Hvis dit dieselbrændstof er uklart eller har et misfarvet, mørkt eller mudret udseende, er der grund til at undersøge det grundigere.

HVORDAN FOREBYGGES DIESELPEST?

Risikoen for, at din dieseltank får dieselpest, er større i de kolde måneder, hvor der opstår kondens i tanken. For at undgå kondens, kan du enten fylde din tank helt op med diesel og/eller tilsætte additiver, der forebygger dieselpest og forlænger dit diesels holdbarhed.

Du skal også sørge for regelmæssig gennemgang og rengøring af din dieseltank. Ved at holde din dieseltank ren og tør, minimerer du risikoen for udvikling af dieselpest. ■

> FAKTA

Hvordan behandler du dieselpest?

Hvis du er ramt af dieselpest, skal du sætte gang i en behandling, der fjerner det. Det gør du på følgende måde:

1. Dræn og rengør din dieseltank.

Første skridt er at tømme din tank for diesel og efterfølgende rengøre den i alle hjørner og kroge. Til rengøringen kan du enten bruge ren diesel, et produkt lavet til at rense dieseltanke, eller rent vand. Hvis du anvender vand, skal du være helt sikker på, at du får tørret tanken grundigt efterfølgende.

2. Udskift filtre og rengør hele dit brændstofsystem grundigt.

Næste skridt er at udskifte dine filtre og sørge for, at hele dit system også er renset. Du kan med fordel gennemgå den vej, din diesel løber fra tank til motor, så er du sikker på, at du kommer hele vejen rundt.

3. Så er det tid til at fylde din dieseltank med ren diesel. Når du har været igennem hele systemet og sikret dig, at din tank er tør, hvis du har brugt vand til at rense, er det tid til at fylde tanken med ren diesel igen. Når det er gjort, skal du sejle en tur for motor og få den rene diesel fordelt i hele systemet.

4. Sørg for at vedligeholde og rengøre dit dieselsystem løbende. Efterfølgende er det en god idé at lave løbende vedligehold og rengøring for at undgå, at der udvikler sig dieselpest igen. Forebyg ved at fylde din tank helt op med diesel eller tilsæt additiver.

> LYSFÆNOMENER MAN KAN OPLEVE HEN OVER SÆSONEN

Vinter

• Vinternattehimlens diamanter

• Orion stjernebillede

• Nordlys

• Kvadrantidernes meteorsværm (op til 100 stjerneskud i timen) 3. og 4. januar.

• Geminidernes meteorsværm (op til 160 stjerneskud i timen) Midt december.

• Ursidernes meteorsværm (op til 10 stjerneskud i timen) Slut december.

Forår

• Nordlys

• Zodiakallys

• Lyridernes meteorsværm (op til 18 stjerneskud i timen)

• Eta Aquaridernes meteorsværm (op til 50 stjerneskud i timen)

Sommer

• Lysende Natskyer

• Morild

• Mælkevejen

• Perseidernes meteorsværm (op til 150 stjerneskud i timen)

• Natgløde

Efterår

• Mælkevejen

• Nordlys

OPLEVELSER UNDER ÅBEN NATTEHIMMEL

NATTEHIMLEN ER EN OPLEVELSE, MAN SOM SEJLER

HAR NEMT VED AT OBSERVERE, OG SOM MAN IKKE

MÅ SNYDE SIG SELV FOR.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Destination Limfjorden/Ruslan Merzlyakov

Som sejler kigger man for det meste fremad og til siden, når man er på vandet. Men når skumringen falder på, og aftenhimlen træder tydeligere frem, så udfolder der sig et skue, man ikke må gå glip af. Kig op, når forholdene tillader det, og tag en bid af himlens store oplevelser med på den videre tur.

Fra august og til slutningen af forårsmånederne optræder en række himmelfænomener over vores hoveder. Normalt lægger vi ikke mærke til de millioner og atter millioner af stjerner på grund af lysforurening fra omgivelserne. Men på trods af de lyse sommeraftner så vil vi alligevel kunne få en 5-stjernet oplevelse, når vi er ude i de sene, lange og lune timer. Størst chance for at se stjernevrimlen, har vi, når vi er fjernt fra storbyernes lys, og det er man ofte som sejler. Nordjylland, Limfjorden, øerne i Kattegat, Nordsjælland, Møn og Sydhavsøerne er blot nogle af de steder, hvor nattehimlen er i særklasse. Nogle af stederne markedsføres ovenikøbet som ideelle spots for ”Dark Skyes” – altså det perfekte sted for en mørkeoplevelse. Adskillige hjemmesider viser lysforureningskort, og hvor man kan finde gode mørke områder for sit himmelkig.

NORDLYSET FASCINERER

Når man betragter den mørke nattehimmel, skal man lige give øjnene en lille stund til at orientere sig. Men så afsløres det også, at der er andet og mere end stjerner på himlen. Med lidt viden om himmellegemer vil man blandt andet kunne se planeter, Mælkevejen, galakser, stjernehobe, meteorer og kometer, lysende natskyer og nordlys.

Nordlyset har en særlig eftertragtet status, for mange mennesker forbinder dette himmelfænomen med observationer, man gør oppe mod nord. Men faktisk kan vi sagtens se dette prægtige farvespil danse over himlen på vores breddegrader. Nordlys opstår, når elektrisk ladede partikler fra solen strømmer mod Jorden. Når partiklerne kommer til Jordens nordpol, begynder luften i

den del af vores atmosfære, som ligger ca. 90-500 km over jordoverfladen at gløde. Nordlys ses typisk som en meget lys hvid sky. Men når højtladede solpartikler bliver fanget i atmosfæren, vil man tydeligt se lyssøjler i mange farver, men mest i grøn og lilla.

Hvis man vil forevige oplevelsen af det fantastiske lysshow med sit kamera, så er det ikke svært. Et godt råd er at bruge et fotostativ og et kamera med selvudløser, der kan indstilles til lang lukketid. Ved netop at bruge sit kamera eller smartphone med en lukketid på flere sekunder, vil man kunne se mange farverige detaljer, som øjet ikke umiddelbart fanger.

MILLIARDER AF STJERNER

Jorden er en del af en galakse kaldet Mælkevejen. Og vores sol er en af de omkring 100 til 400 milliarder stjerner, der findes i Mælkevejen, som viser sig som et lysende mælkehvidt bånd af stjerner, der kan ses hen over himlen på stjerneklare nætter. På en måneløs nat på et sted uden lysforurening er Mælkevejen et imponerende syn, som sætter universets størrelse lidt i perspektiv.

LYSENDE NATSKYER

Endnu en fantastisk himmeloplevelse hører de lange, lyse nætter i juni og juli til. De lysende natskyer ses normalt med en blålig, sølvskinnende eller nogle gange rød-orange farver. Men det er ikke skyerne selv, der lyser. Skyerne består overvejende af frossent vand og befinder sig helt oppe i 70 til 90 kilometers højde – lige på grænsen til rummet. Når de lyser, så er det fordi, de belyses af solen, der ellers set fra jordoverfladen, står under horisonten. Er skyerne på himlen ses de bedst en time eller to efter solnedgang; når solen er mellem 5 og 13° under horisonten. Skyerne kan ses uden kikkert. At spotte lysende natskyer kræver selvfølgelig, at de 'almindelige' lavere skyer holder sig væk.

MORILD – HAVET NORDLYS

Man kan nu også få en særlig lysoplevelse, ved at vende blikket væk fra himlen og se, hvad der sker i vandet. Her optræder nemlig det fænomen, der hedder morild. Og har man oplevet det en gang, så har man et minde for livet. Morild er et lysfænomen, der opstår i saltvand med særlige algetyper, der udsender et lysglimt, når den bliver forstyrret. F.eks. når en båd glider gennem vandet. Så lyser vandet stærkt op og glimter i et blåligt lys. En vandtemperatur på omkring de 20 grader er gode betingelser for algerne, der hurtigt formerer sig. Derfor er morild mest almindelig sent på de varme somre, når havvandet er blevet varmet godt op. ■

OVERVEJER DU AT SÆLGE DIN BÅD?

KONTAKT BÅDAGENT DANMARK FOR EN

EFFEKTIV SALGSOPLEVELSE

En god bådhandel kommer ikke af sig selv!

Hos Bådagent Danmark får du en professionel og realistisk vurdering af din båd, hvilket resulterer i en god og effektiv salgsproces. Vi beskæftiger os udelukkende med at formidle både, vi har i kommission.

Dette betyder at vi fokuserer 100% på salget af din båd. Vi ligger længst fremme hvad angår fokuseret markedsføring, international annoncering og det at guide køberes internetsøgning til de både, vi repræsenterer.

Bådagent dækker hele Norden samt de baltiske lande og Nordtyskland gennem et netværk af erfarne bådmæglere.

Ring til en af dine danske mæglere for en uforpligtende snak og en gratis besigtigelse og vurdering af din båd.

”Jeg modtog en ualmindelig høj service fra Bådagent. Jeg giver mine højeste anbefalinger!” Petur

”Dygtig og professionelle. Tak for godt samarbejde med salg af min båd.” Kalle J

KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE MØDE

MØD OS PÅ VORES STAND 27 PÅ COPENHAGEN BOAT SHOW I ISHØJ 22.–25. AUGUST 2024

Vi kommer i alle havne i hele Danmark og Nord Tyskland, og søger kontinuerligt gode bådemner som en del af Bådagents internationale netværk. Skandinavien og Europa er vores markedsplads.

Danmark Øst Michael Staufeldt michael@baadagent.dk +45 21 48 88 80

Danmark - Fyn

Erik Møller-Madsen erik@baadagent.dk +45 21 64 52 14

Danmark Vest Lars Legarth lars@baadagent.dk +45 40 54 87 22

REKREATIVE HAVNEMILJØER SKAL MED I FREMTIDENS HAVN

DANSKE TURSEJLERE ER MED I FRILUFTSRÅDETS ARBEJDSGRUPPE, DER

SKAL KOMME MED GODE IDEER TIL, HVORDAN DE REKREATIVE MULIGHEDER KAN TÆNKES IND I FREMTIDIGE HAVNEOMDANNELSERNE.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

GRAFIK: Freepik

Byudvikling og havneudvikling er uløseligt forbundne i Danmark, al den stund byen er rykket tættere på havnen. Men også fordi klimahændelser med blandt andet oversvømmelser til følge har sat fokus på havnen i forbindelse med klimasikring. Netop derfor er mange havne under forandring som led i byudviklingen og med henblik på klimasikring. Den forandring, som havnene skal gennemgå, rummer et stort potentiale for at styrke de rekreative havnemiljøer, hvor det blå friluftsliv kan trives og udvikles til gavn for foreningslivet og for de selvorganiserede aktiviteter.

Det mener man i Friluftsrådet, der nu har nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med idekatalog og anbefalinger til blandt andet kommunerne, når de skal i gang med havneomdannelserne.

SAMTÆNKE MULIGHEDERNE

- Der er behov for, at kommunerne i endnu højere grad tænker de rekreative muligheder ind i havneomdannelserne, så havnemiljøerne i endnu højere grad bliver omdrejningspunkt for en mangfoldighed af blå aktiviteter – altså aktiviteter ved, på, i og under vandet, siger formand for Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

Leif Nielsen er selv med i Friluftsrådets arbejdsgruppe, og han ser store muligheder for at etablere de rekreative havnemiljøer, men også en del barrierer, som kommunerne skal være varsomme

overfor, når forandringerne i havnen skal gennemføres. Derfor skal processerne tilrettelægges, sådan at de rekreative interesser tidligt tænkes ind som en del af projekterne.

IKKE BLIVE KLEMT

- Havnen har et stort rekreativt potentiale. Flere og flere dyrker blå aktiviteter, og havnen er et yndet udflugtsmål og fristed for byens borgere. Desuden kan havnemiljøet bruges til mange andre aktiviteter som f.eks. læringsrum, kulturevents mm. Og så er nærheden til vandet også attraktivt i forbindelse med boligprojekter på eller ved havnen. For at alle disse potentialer kan eksistere og udvikles side om side, så må de eksisterende rekreative faciliteter og adgangsveje ikke blive klemt, pointerer Leif Nielsen.

Når arbejdsgruppen nu sætter fokus på havnemiljøernes rekreative potentialer, så vil det udmønte sig i et idekatalog som afdækker udfordringer og potentialer i forbindelse udvikling af havnemiljøer. Kataloget vil give anbefalinger til, hvordan friluftslivet bedst styrkes og samtænkes med andre hensyn f.eks. klimasikring m.v.

- Det er intensionen, at inspirationskataloget med gode råd og best practices kan vejlede kommunerne med viden og inspiration til deres videre planlægning. Kataloget skal endvidere kunne bruges af såvel medlemsorganisationer som lokale friluftsråd i deres arbejde, siger Danske Tursejleres formand, Leif Nielsen. ■

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Nina Wendelboe Hansen

UNGE BEKYMRET FOR FJORDENES HAVMILJØ

KLIMABEKYMREDE UNGE INVITERER POLITIKERE

FDe unge fra Holbæk, Odsherred, Lejre, Roskilde, Frederikssund og Halsnæs kommuner er klar til at stævne ud på fjordene, som trænger til opmærksomhed, og det kalder på handling.

PÅ

SEJLTUR I NØDLIDENDE ISEFJORD OG ROSKILDE FJORD.

lotte ser de ud, Isefjorden og Roskilde Fjord. På overfladen er alt blåt og godt, men havbunden er gold, mudret og lugten af svovl fra det fedtede bundslam er markant. Fjordene er nødlidende, og det skal der gøres noget ved.

Det mener unge bosat i de 5 kommuner, som fjordene er beliggende i. Og de unge har sat handling bag deres bekymring. I foråret inviterede de politikere ombord på Nationalmuseets skonnert Bonavista, så de sammen kunne se på havmiljøet og få en dialog om, hvordan de skrantende fjorde kunne få nyt liv. Ombord var også en marinebiolog, der tog prøver af havbunden. Og det var en trist og mudret affære.

MANGE MARITIME AKTIVITETER

- De unge mennesker er interesseret i klimaspørgsmålet. De er også utålmodige og vil gerne se handling, for det er jo dem, der på et tidspunkt står med problemerne. Gennem nogle år har havmiljøet i Holbæk Fjord været en bekymring for de unge i UngHolbæk, som via de årlige klimasejladser har gjort borgere, politiker og andre unge opmærksomme på havmiljøets tilstand i fjorden, fortæller konsulent ved UngHolbæk, Nina Wendelboe Hansen.

UngHolbæk, som er Holbæk Kommunes Ungdomsskole, har gennem nogle år haft en hel del aktiviteter med Holbæk Fjord og det maritime miljø som omdrejningspunkt. Desuden har UngHolbæk et fint samarbejde med Nationalmuseets Søfart og Maritime Håndværk, der har en afdeling på havnen i Holbæk, hvor de unge har flere projekter i gang.

FLERE ER MED I ÅR

De unge i Holbæk havde i år ønsket at gøre fælles sag med andre unge fra de 5 kommuner rundt om Isefjorden og Roskilde Fjord,

Der var noget symbolsk i at sejlturen på fjorden foregik med Nationalmuseets to-mastede skonnert Bonavista.

og havde derfor inviteret til politisk topmøde på Holbæk Fjord. Flere kommunalpolitiker havde takket ja til turen, hvor der blev vist undervandsoptagelser og taget bundprøver fra fjorden. Og det var noget af en øjenåbner. 15-årige Nikolaj Nylander fra Frederikssund kommune var med, og han fortæller:

- Det, der overraskede og bekymrede mig mest ved Fjordens tilstand var, hvordan der intet liv er i Fjorden. Den er stendød. Det synes jeg, er så skræmmende og forkert.

16-årige Wilma Klixbüll Nielsen supplerer: - Man kan ikke se på fjordene, at de har det dårligt. Ovenfra ser den normal ud, men under overfladen er den som en ørken. Det synes jeg er sindssygt bekymrende. Folk, der ikke ved noget om det, vil heller ikke bemærke noget og vil ikke undre sig, fordi det bare ligner et almindeligt hav.

FJORDEN SOM LÆRINGSMILJØ

UngHolbæk har stor succes med de mange maritime aktiviteter, som foregår på havnen og på vandet i Holbæk, hvor fællesskabet dyrkes, og ny viden indlæres. Her er Nationalmuseets Søfart og Maritime Håndværk en vigtig samarbejdspartner, der stiller både ekspertise, faciliteter og pædagogisk formidling til rådighed, når det handler om maritime temaer ved fjorden. Det er også UngHolbæk og Nationalmuseets Søfart og Maritime Håndværk, der har bistået med praktisk hjælp i forbindelse med klimasejladserne. I denne sammenhæng var den to-mastede skonnert Bonavista det helt rigtige skib at sejle ud med. Bonavista er selv blevet reddet og renoveret af ildsjæle og visionære donatorer. Det er der måske noget symbolsk i.

- Bonavista er ideelt til at formidle maritime oplevelser på.

Der var en god dialog mellem de lokale politikere og de unge fra fjordkommunerne. Alle var enige om, at der skal handling bag ordene om et godt havmiljø.

Også når det kommer til vigtige spørgsmål som vores havmiljø, siger Martin Andersen, der er centerleder på Nationalmuseets Søfart og Maritime Håndværk.

UNGE TALER KLART SPROG

For Nikolaj Nylander var det en rigtig god, lærerig og vigtig sejltur på Fjorden.

- Sejlturen har virkelig sat fokus på fjordens kritiske tilstand. Jeg synes, at politikerne var meget forstående, og det virkede, som om de også fandt denne dagsorden enorm vigtig. Derfor var det en rigtig god oplevelse. Det, der skal gøres for at rette op på havmiljøet i fjorden er, at vi skal have dem, som forurener til at tage et større ansvar. Jeg mener, at det er et politisk ansvar, der ligger i Folketinget og i EU.

- Sejlturen med politikerne var en fed oplevelse. Det er fedt, de gad at være med. Og fedt, at de gør en indsats for at forstå, hvorfor havmiljøet har det så dårlig, og hvorfor det er så vigtigt, det får det godt. Jeg har oplevelsen af at de lyttede og syntes, det var spændende. Men jeg tror også, de syntes, det var lidt uhyggeligt at opdage, hvor alvorlig situationen er blevet, uden at de havde været fuldt ud klar over det.

HÅBER OG TROR

PÅ FORANDRING

- Det er ikke en speciel målgruppe, der kan gøre noget ved havets dårlige tilstand alene. Vi alle har en pligt til at gøre noget. Og bare at gøre lidt er nok til at hjælpe det på vej. Selvfølgelig skal vi også få politikerne med på banen. Men hvis kun en lille gruppe råber højt om det, kommer klima og havmiljø ikke højt nok op på dagsordenen. Vi kan ikke fikse det her over natten, men vi kan heller ikke blive ved med at snakke om det. For snak gør ikke en forskel, siger Wilma Klixbüll Nielsen. ■

16-årige Wilma Klixbüll Nielsen ved en af de triste bundprøver fra Holbæk Fjord.

Nina Wendelboe Hansen og Martin Andersen tager et kig ud over Holbæk Fjord.

TEKST: SejlSikkert

FOTO: Jan Kreuz, Lars H. Knudsen

HVAD KAN VI LÆRE AF MOBHÆNDELSER?

Hvis du har en duelighedsprøve, har du helt sikkert også prøvet at samle en flydende fender eller lignende rekvisitter op i en simuleret menneske-over-bord (MOB) øvelse. Det tager som regel kun et par forsøg, før opsamlingen af den nødstedte fender klares uden det store ståhej. Men der er en kæmpe forskel fra træning med en let fender, til i en kritisk situation at skulle samle en person op, der er godt tynget af vådt tøj.

HOLD DINE FÆRDIGHEDER VED LIGE

SejlSikkert har for et par år siden lavet en rapport, der undersøgte forhold om alvorlige hændelser til søs. Den viste, at tæt på 82% af redningerne blev udført af enten sejleren selv eller andre ombord, samt at 92% af de involverede formåede at forholde sig i ro, hvilket var afgørende for en succesfuld redning.

Rapporten viste også, at jævnlig træning af MOB-manøvrer er essentielt for sikkerheden. Det er afgørende, at alle ombord kan redde andre, og at du bliver ved med at holde dine færdigheder ved lige. Det øger nemlig chancen for, at du kan holde hovedet koldt, hvis du selv eller andre falder overbord.

Undersøgelser om alvorlige hændelser til søs har vist, at tæt på 82% af redningerne blev udført af enten sejleren selv eller andre ombord.

EN ER GODT, TO ER BEDRE

Det er en god idé altid at være mindst to ombord, der kan MOB-manøvren. Er der kun én, der kan, er det kritisk, hvis den lige netop den person havner i vandet.

En god tommelfingerregel er at give alle ombord en kort introduktion, inden I forlader havnen, så alle har et basalt kendskab til, hvordan man vender båden, hvordan man hjælper en person ombord igen, og ikke mindst hvordan man kalder efter hjælp. Man kan blandt andet kalde hjælp via VHF-radioen. De fleste VHF-radioer har en distress-knap, som fastlåser positionen, når man trykker på den. Så ved redningsmandskabet, hvor de skal lede. Man kan også ringe 112. På de fleste moderne mobiltelefoner vil Alarmcentralen også kunne se position, så de hurtigt og effektiv kan sende hjælpen det rigtige sted hen.

MINDSK RISIKOEN FOR AT FALDE I

Det nemmeste er selvfølgelig helt at lade være med at falde i vandet. Der findes forskelligt sikkerhedsudstyr, som kan medvirke til at forhindre, at det sker. Du kan f.eks. bruge mandeliner eller livliner til at hægte dig fast forskellige steder på båden. Med dem har du hænderne frie, når du bevæger dig rundt, og du bliver bremset af linen, før du falder i vandet. Det er især en rigtig god idé at bruge livline, hvis du er alene ombord.

INGEN TID AT SPILDE

Skulle det alligevel ske, at du falder i vandet, gælder det om at komme hurtigt tilbage i båden. I Danmark er havtemperaturen tæt på kysten kun omkring 20 grader om sommeren, og det er koldere på dybt vand. Kroppen bliver derfor meget hurtigt kølet ned. Allerede efter kort tid i vandet mister du kræfterne i arme og ben, så det bliver meget svært selv at kravle ombord igen.

Hvis du skal vente på at blive samlet op, er det vigtigt at du holder dig flydende. Læn hovedet tilbage, med ørerne under vand, slap af, træk vejret normalt og bevæg hænderne. Du kan eventuelt ligge i fosterstilling, med armene rundt om bøjede ben, så du holder bedst muligt på kropsvarmen.

Det kan være virkelig svært at få en overbordfalden person op på båden igen. Derfor er det vigtigt at du gør dig overvejelser om, hvilken bådtype du har, og hvordan du nemmest får en person ombord. Måske er det nødvendigt at investere i noget udstyr, f.eks. en redningsslynge, der kan lette processen.

HUSK EN GOD BADESTIGE

Det er også vigtigt med en god badestige. Hvis du ved egen hjælp kan komme op, så er en badestige monteret bag på båden den hurtigste måde at komme ombord igen. Badestigen skal stikke mindst 50 cm ned under vandoverfladen, så den er nem at træde op på fra vandet.

Derudover er det vigtigt altid at bære redningsvest. Den hjælper med at holde dig oppe, og samtidig kan vestens orange eller gule farve gøre dig væsentligt lettere at få øje på. Skal du kravle om-

Øst: 4918 1490

Nord: 9812 0132

Syd: 2818 8827

elvstromsails.com sailconfigurator.elvstromsails.com

bord med redningsvest på, kan du eventuelt lukke lidt luft ud, når du er ved stigen, for at øge bevægelsesfriheden.

TRÆN, TRÆN, TRÆN

Når udstyret er på plads, handler forberedelserne til en MOB-situation om træning, så du ved, hvad du skal gøre, og hvordan eventuelle hjælpemidler bruges. Vælg et sted, hvor du under kontrollerede forhold kan træne situationen igen og igen sammen med dem, du plejer at sejle med. Jævnlig træning – gerne mindst én gang om året – gør det muligt for dig at gøre tingene rigtigt første gang, så du mindsker tiden i vandet, når det virkelig gælder.

TRÆN MED EN INSTRUKTØR

Der er heldigvis også gode muligheder for at træne dine fær-

digheder under kyndig vejledning fra en erfaren instruktør. SejlSikkert har nemlig et landsdækkende korps af instruktører, der tager ud, helt gratis, og afholder MOB-demonstrationer i sejlklubber og havne. Ved en MOB-demo bliver du introduceret til forskellige teknikker, og der bliver mulighed for at træne dem i praksis sammen med instruktøren, under rolige og kontrollerede forhold, eventuelt i din egen båd – så er du godt forberedt, hvis du en dag skulle få brug for at udføre en MOB-manøvre i en nødsituation.

Læs mere og book en instruktør på www.sejlsikkert.dk, eller send en forespørgsel til info@soesport.dk ■

> DU KAN SE ALLE INSTRUKTØRER HER

Vi kan lære af MOB-hændelser, at det er vigtigt…

• at øve sig jævnligt, så man kan forholde sig i ro i situationen

• at alle ombord får en introduktion til MOB-manøvre og nødkald

• at træne i egen båd, så man finder ud af hvilke teknikker og udstyr, der fungerer

• at alle ombord bærer redningsvest

Photo: Bavaria Yachts

Alle os der nyder livet ved havet, kan gøre noget både aktivt og kreativt, for at hjælpe dem, der nyder livet på havet, med at huske vesten.

Vil du også være med?

Så byg din egen vest af drivtømmer, sten, siv

eller hvad du nu ellers finder på stranden.

Så gør du noget godt for sikkerheden til søs - og måske kommer din strandvest på en plakat.

Tag et billede, og del det med #voresvest, eller send det til os på info@soesport.dk.

Avernakø Havn tager med glæde tager imod gæstesejlere i år og skal nok finde plads, selvom man mangler at genetablere ca. halvdelen af bådpladserne. Det betyder et indtægtstab på lidt under en halv million kroner, så her er man meget afhængige af, at gæstesejlerne ikke svigter Avernakø i år.

KAMPEN FOR STORMFLODSERSTATNING

LYSTBÅDEHAVNE HAR BRUG FOR EN REEL FREMTIDSSIKRING MOD STORMFLODSSKADER.

TEKST: Jesper Højenvang, FLID

FOTO: Emil Birkemose

Foreningen af Lystbådehavne I Danmark (FLID) kæmper fortsat for at sikre, at havnene fremover kan få erstatning, når de rammes af stormflod. Foreningen har brugt rigtig mange ressourcer på at komme igennem til politikerne med budskabet om, at der skal gøres noget ved de udfordringer havnene står overfor næste gang stormfloden rammer.

FLID´S ANBEFALING TIL POLITIKERNE

Det har foreløbig afstedkommet, at flere politikere nu er klar over, at der skal findes en relativ enkel løsning på havnenes udfordringer. FLID anbefaler nemlig at ændre den nuværende Naturskadeordning, så lystbådehavne bliver omfattet af mulighederne for erstatning. Det er nødvendigt at revurdere den såkaldte negativliste.

Efter oktober-stormfloden i 2023 opgjorde FLID, at de ramte havne havde skader for mere end 90 mio. kr. tilsammen. Skader, der efter nuværende regler ikke bliver dækket af Naturskaderådet.

OPBAKNING FRA METTE ABILDGAARD (C)

Flere politikere har stillet spørgsmål til Erhvervsminister Morten Bødskov, og Mette Abildgaard fra Det Konservative Folkeparti har skrevet et debatindlæg om lystbådehavnenes sag, der har været bragt i Berlingske. Her peger hun på, at havnene lige nu ikke er fremtidssikret og er i fare for at lukke efter næste stormflod.

– Jeg kommer til at stille de relevante ministre nogle spørgsmål i forhold til denne her sag. Hvad kan vi gøre for at øge havne-

nes dækning? Og så kommer jeg selvfølgelig til at bringe det op, når vi sidder i forhandlinger. Der er planer om, at der skal laves yderligere klimatilpasningsplaner, hvor det vil være helt oplagt at inddrage havnene, så vi kan nå i mål med det her, udtaler Mette Abildgaard til TV2 Kosmopol.

Mette Abildgaards debatindlæg peger på noget helt centralt, som FLIDs 305 medlemshavne er meget optaget af. Stormfloder rammer hårdt og tilfældigt. De havne, der ikke blev ramt i denne omgang ved, at det kan ske næste gang. Havnene er sikret mod voldsomt vejr og arbejder hele tiden på at forberede sig bedst muligt. Men de skader, der sker ved de meget ekstreme situationer, kan de ikke sikre sig imod – heller ikke økonomisk. Derfor er det helt centralt at blive ved med at slå fast, sådan som Mette Abildgaard peger på, at havnene lige nu ikke er fremtidssikret, og at de er i fare for at lukke efter næste stormflod.

FLID MODTAGER POLITISK ÅBNING

FLID var i april til foretræde for Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, hvor politikerne fik fremlagt fakta om havnenes økonomiske stilling ovenpå stormfloden. Efterfølgende har Erhvervsministeren tilkendegivet en åbning for at imødekomme FLIDs opfordring om at dække havne- og kajanlæg:

– Jeg har igangsat et arbejde om eventuelle ændringer af stormflodsordningen, herunder dækning af havne- og kajanlæg, hedder det i et svar fra Erhvervsministeren af 15. maj 2024

I FLID er vi oprigtigt bekymret for havnenes fremtid, hvis ikke havne- og kajanlæg bliver omfattet af stormflodsordningen før næste ekstreme vejrhændelse rammer. ■

MARINEHJEMMEVÆRNET ER SEJLERNES VENNER I NØDEN

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Marinehjemmeværnet, Frank Flemming Pedersen

Døgnet rundt, årets rundt står besætningerne på Marinehjemmeværnets fartøjer parat til at forlade havnen og assistere ved eftersøgning og redning til søs. Og inden for en time skal de være klar til en af de opgaver, Marinehjemmeværnets fartøjer oftest kaldes ud til. Men skibene kan ofte sejle ud på under en time, og mange gange er reaktionstiden endnu kortere, fordi fartøjet allerede er på øvelse eller på anden opgave til søs, når alarmen indløber.

Et af de fartøjer, som er med i denne vigtige indsats for at redde liv, materiel og miljø, er MHV 808, som er en del af Marinehjemmeværnsflotille 243 i Faaborg, som vi nu besøger. John Strøbæk tager imod og byder velkommen ombord. Han er fartøjsfører i flotillen i Assens, men er i dagens anledning taget til Faaborg for at mødes med Tursejleren.

ERFARINGEN TALER

Det er en rutineret herre, vi taler med. John Strøbæk runder de 50 år som frivillig i Marinehjemmeværnet. Han underviser på Marinehjemmeværnets uddannelser og er også SejlSikkert-instruktør. Han kender de danske farvande, og han kender fritidssejlerne og ved, at de har fokus på søsikkerheden.

- Der er min klare erfaring, at fritidssejlerne går meget op i søsikkerhed. Og de ved, at man skal dygtiggøre sig – f.eks. gennem kurser og anden uddannelse, hvis man vil sejle sikkert. Men alligevel kan uheldet ramme en båd og en besætning, så der må tilkaldes assistance, og så kommer vi måske ind i billedet, lyder det fra John Strøbæk.

Ved Search And Rescue-opgaver udpeger JRCC ofte et marinehjemmeværnsfartøj som koordinerende enhed i forhold skibe, fly og helikoptere.

FAST PROCEDURE

Motorstop, knækket mast, mand over bord, brand ombord, skib på grund, tilskadekomne, skib sprunget læk. Eksemplerne på uheld, der tilstøder lystsejlere, er mange og ikke helt ualmindelige. Men Marinehjemmeværnet er rutinerede i at assistere ved disse opgaver. Og de faste procedurer, der er i forbindelse med en indsats, gør at den bliver effektivt og godt koordineret og udført.

Det er som oftest Forsvarets Joint Rescue Coordination Centre (JRCC), som aktiverer besætningen på det marinehjemmeværnsfartøj, der ligger tættest på episoden. Og det er JRCC, der udstikker et bestemt søgeområde, som Marinehjemmeværnets fartøj skal søge eller operere i. Ved SAR-opgaver (Search And Rescue) er det ofte et marinehjemmeværnsfartøj, der af JRCC bliver udpeget som den koordinerende enhed i forhold til de deltagende skibe, fly og helikoptere.

GODT UDDANNET

Der er 8-12 besætningsmedlemmer på Marinehjemmeværnets fartøjer. De har alle fået en grunduddannelse i værnet og derudover har de specialiseret sig i et særligt fagligt område som f.eks. navigatør, sygehjælper, fartøjsfører, motorpasser eller hovmester. De er alle uddannet som dæksgaster, hvilket indgår i den lovpligtige uddannelse i Marinehjemmeværnet.

- Den måde, vi er sat sammen på, gør, at vi kan dække et bredt felt af opgaver. Også i forhold til mere alvorlige indsatser, pointerer den rutinerede fartøjsfører.

Mere end 50 år har John Strøbæk været frivillig i Marinehjemmeværnet, og han har et indgående kendskab til de danske fritidssejlere. Han ved, at de har fokus på søsikkerheden.

HJÆLPE HINANDEN

48 aktioner med direkte SAR-alarmering siger statistikken for 2023. Det dækker over mange og varierede opgaver, som fartøjerne var kaldt ud til. På John Strøbæks lange CV af indsatser med fritidssejlere er der både mand over bord uheld, hjertestop og brand ombord, grundstødninger osv. De allerfleste med lykkelig udgang.

- Sejlere er gode til at hjælpe hinanden. Det ligger ligesom i sømandskabet. I Marinehjemmeværnet har vi da også selv et godt samarbejde med andre aktører, der yder assistance til nødlidte på vandet. Derfor ser vi sjældent fatale hændelser, siger John Strøbæk.

> MARINEHJEMMEVÆRNET

FRIVILLIG I MARINEHJEMMEVÆRNET

- VAR DET NOGET FOR DIG?

Har du lyst til at gøre en forskel for det danske samfund og beredskab, kan du blive frivillig i Marinehjemmeværnet. Se hvordan på denne adresse: www.vistillerop.dk/bliv-frivillig/ansoegningen/

MARINEHJEMMEVÆRNETS OPGAVER

Marinehjemmeværnet har omkring 5.000 frivillige medlemmer. De er organiserede i 37 enheder, som kaldes flotiller. 31 flotiller er sejlende enheder, som deler 30 fartøjer, der ligger fordelt i havne over hele landet. Opgaverne er:

• Assistance til fritidssejlere ved fx motorstop, grundstødning

• Rykke ud til eftersøgning og redning af forsvundne personer til søs

• Støtte til Politiet med fx eftersøgning og kontrol af trafikreglerne til søs

• Støtte til Toldstyrelsen ved fx kontrol af indførsel af ulovlige varer

• Overvåge danske farvande og indberette observationer til Forsvarets Maritime Operationscenter

• Støtte til allierede nationer med fx beskyttelse af skibe

• Havnebevogtning

• Støtte, hvis havmiljøet er truet, fx med at inddæmme olie

• Overvågning af kritisk maritim infrastruktur, som fx vigtige havne og broer

VIGTIG OG NØDVENDIG OPGAVE

50 år i Marinehjemmeværnet kan John Strøbæk se tilbage på. Gennem de mange år har han også mødt rigtig mange af de frivillige, som har meldt sig under fanerne for at gøre en forskel. Og de allerfleste – siger han – har fået nogle kompetencer med sig. Ikke kun på vandet men også på livets vej. For ansvaret og opgaven forpligter. Det er vigtigt.

- At være frivillig i Marinehjemmeværnet er meningsfuldt. Den personlige og faglige uddannelse, man får undervejs, kan bruges også i det civile liv. Og når man har oplevet, hvilken forskel man gør, når f.eks. de nødstedte sejlere kalder på assistance, så giver det endnu mere mening, pointerer John Strøbæk. ■

OPFØLGNING! –"FORVIRRING OM DUELIGHEDSBEVISET"

I den seneste udgave af Tursejleren kunne bredde- og uddannelseskonsulent hos Dansk Sejlunion, Urd Rasmussen, berette om den forvirring, som det nye duelighedsbevis havde affødt blandt de danske fritidssejlere.

I kølvandet på artiklen har Danske Tursejleres sekretariat fået adskillige henvendelser vedrørende særligt ét område af artiklen, som har vakt undren;

I afsnittet, som omhandlede, hvorvidt man må sejle speedbåd på et duelighedsbevis udstedt før 1. juli 2023, stod der i artiklen:

”De sejlere, der har et duelighedsbevis, der er udstedt før 1. juli, kan

NYE KLUBBER I DT-FAMILIEN

uden problemer føre speedbåd. Men vel at mærke kun hvis der på deres bevis står ”Powerboat”. Uden en sådan anmærkning er det ikke tilladt at føre speedbåd. Men man kan dog bestille et speedbådskørekort hos en udbyder uden at skulle til yderligere prøver eller eksaminer.”

Dette blev formuleret på baggrund af en tidligere dialog med Søfartsstyrelsen. Det viser sig dog, at mange sejlere tilsyneladende kan ånde lettet op, da formuleringen om, at der skal står ”Powerboat” på beviset, ikke er helt korrekt. Dette er blevet bekræftet i en efterfølgende dialog med Søfartsstyrelsen.

Dermed kan man altså godt sejle speedbåd på et duelighedsbevis udstedt før 1. juli 2023 – også selvom, at der ikke står ”Powerboat” på det. For at undgå eventuel forvirring og misforståelser i mødet med Politiet på vandet, så Søfartsstyrelsen anbefaler dog alligevel, at man får udstedt et speedbådsbevis på baggrund af sit gamle duelighedsbevis, hvis ikke der står ”Powerboat” på det gamle duelighedsbevis.

Du kan bestille et speedbådsbevis på baggrund af dit gamle duelighedsbevis hos en af de godkendte udbydere af fritidssejlerbeviser. Se en liste med disse udbydere på Søfartsstyrelsens hjemmeside.

Stavreby Havn Kontaktperson

Telefon

E-mail:

Havnsø Sejlklub Kontaktperson Telefon

E-mail:

Rungsted Sejlklub Kontaktperson Telefon

E-mail:

Sejlsports-Sektionen Sjælland Kontaktperson Telefon

E-mail:

Gjøl Sejlklub Kontaktperson Telefon

E-mail:

Samsø Sejlkub Kontaktperson Telefon

E-mail:

Præstø Sejlklub Kontaktperson Telefon

E-mail:

Jan Andersen 51283491 jannikebohn@gmail.com

Them Dreyer 23228434 themdreyer@hotmail.com

Rasmus Poulsen 24242502 rpo@rungstedsejlklub.dk

Bent Hannibalsen 51937533 mail@olelyng.dk

Camilla Andersen 60940039 camilla28andersen@gmail.com

Claus Verner Jensen 40547179 vestermarksvej36@gmail.com

Per Vesterholm 42170671 formand@psk.dk

FOTOKONKURRENCE 2024

Er det dig, der tager årets bedste sejlerfoto? Nu har du muligheden for at være med i den spændende konkurrence, hvor vi kårer det bedste billede at din sejleroplevelse i 2024. Er du hurtig på aftrækkeren og rammer plet, så er det måske dig, der vinder en af de fine præmier, der er på højkant.

SEJLERRELEVANTE FOTOS

Tag kameraet med på årets sejlture og tag nogle dejlige billeder og send dem til Tursejleren. Billederne bliver vurderet ud fra, om de er sejlerrelevant, afspejler livet ombord eller i havnen og udstråler en glæde ved at sejle.

HVAD SKER DER, HVOR OG HVORNÅR?

Selv om konkurrencen løber året ud, så er der ingen grund til at vente med at gå på jagt efter de gode motiver. Knips løs hen over sæsonen og send os jeres dejligste billeder. Send gerne op til 5 billeder i jpg-format. Størrelsen på billedet SKAL være på mindst 1 MB. Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget. Send dine pletskud til info@dansketursejlere.dk. Husk at skrive dit navn, adresse og telefonnummer. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2025.

Vigtigt: Du skal sende dine skud til info@dansketursejlere.dk, mærket ”Fotokonkurrence”

5 GODE GRUNDE

TIL AT GÅ IND I SUNSAIL PROGRAMMET:

Professionel vedligeholdelse, havneplads og forsikring er inkluderet

Op til 12 ugers sejlads om året på de smukkeste sejlerdestinationer

8% garanteret årlig indkomst af bådens nyværdi, uanset charteraktivitet

Adgang til brug af søster-både hos Sunsail og The Moorings

Et dedikeret team til at planlægge dine sejlerferier når det passer dig

www.sunsailyachtownership.co.uk

HENT PRISER