Om navn og havn på båden

Visens Skib-Program

TRODS SØLOVEN TYDELIGT SIGER, AT DANSKE SKIBE SKAL BÆRE NAVN OG HJEMSTED, SEJLER MANGE LYSTBÅDE ”INKOGNITO”, OG DET UDGØR EN SIKKERHEDSRISIKO VED HAVARI ELLER ULYKKE.

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

Ien ikke så fjern fortid var der langt mellem, man så en fritidsbåd, der ikke stolt proklamerede for omverdenen, hvad hun hed, og hvor hun kom fra. Bådens navn og hjemhavn prydede - sammen med yachtflaget – agterspejlet, og mange goder stunder er gået med at grine eller græde over bådejernes kreative evner, når det gælder bådnavne. Nu sejler rigtig mange – læs alt for mange -rundt uden synligt navn og hjemhavn på deres både.

Det er faktisk ærgerligt og betænkeligt. Ikke kun set ud fra at det er hyggeligt at genkende både på deres navn, når vi alle sejler rundt i Danmark. Det er jo ikke ualmindeligt, at vi på en ferie faktisk møder de samme både og deres besætning igen og igen.

Så er det lidt muntert at kunne kippe med flaget.

TÆNK SØSIKKERHED

At sejle med et synligt bådnavn og hjemhavn er nu ikke blot for hyggens skyld. Faktisk er det påbudt ved lov, da der i Sølovens §5 står, at danske skibe - altså også lystbåde - skal have hjemsted enten en havn eller en by i riget. Ydermere præciseres det i stk. 3, at navn og hjemsted skal angives på skibet. Den paragraf tjener i hvert fald et godt formål, nemlig at sikre at ethvert dansk skib kan identificeres eller identificere sig f.eks. i tilfælde af tyveri, havari eller anden havsnød.

INKOGNITO

Mange sejlklubber er opmærksomme på fænomenet med inkognito-både, og deres havne- og fartøjsreglement siger klart, at medlemsbådene skal være forsynet med tydeligt bådnavn og hjemsted. Men hvorfor flere vælger at ignorere lov og sikkerhed og sejle uden synlig identitet, kan der kun gisnes om. Det kan ikke være økonomien, der sætter grænsen, for det koster ikke mange kroner at påmontere bogstaver i vinylfolie, som er modstandsdygtig overfor saltvand. Ej heller kan det være besværet med at udføre denne lille opgave, da den kan klares af alle – også dem med mange tommelfingre. Når du placerer navn og hjemhavn på båden, så tænk også over at det kan ses, når du f.eks. ligger i havn med agterspejlet væk fra broen. Bådens navn bør også være synligt på begge sider af stævnen.

OMDØB DEN BRUGTE BÅD

Måske skal en del af forklaringen findes i usikkerhed om proceduren ved navneskifte, når det gælder brugte både. Har man erhvervet sig en brugt båd, der bærer et ubærligt navn, så skal der selvfølgelig findes på et nyt. Her støder fakta og overtro nogle gange sammen med uvidenheden om, hvordan man formelt får omdøbt båden.

Ifølge gammel overtro så skulle der være uheld forbundet med at omdøbe båden. Og al det uheldsvangre skulle kunne undgås, hvis man følger en formel "afdøbningsritual". På den måde kan man viske tavlen ren og begynde forfra. Stadig ifølge gammel overtro, så skal et sådant ritual følge fem trin: en påkaldelse, et udtryk for taknemmelighed, en bøn, en genindvielse og et drikoffer.

I den virkelige verden skal man gå mere praktisk til værks og sikre sig, at bådens navn bliver ændret alle de steder, hvor det officielt optræder. Hvis båden er registreret i Bådbogen, så skal den omregistreres eller afmeldes, samt hos forsikringsselskabet, Søfartsstyrelsen, i bådklubben og lignende. Og så skal båden have et nyt navn, hvilket altid giver anledning til nogle gode snakke i familien. ■