Tursejleren 2/24

FELIX & ANDERS

Nyt fra broen

Så sætter vi standeren og sejler mod nye eventyr. Den nye sejlersæson er i gang, og mange har allerede været på vandet et stykke tid. Vi har selv mødt en del af jer, og kan se, at I også har sat Danske Tursejleres stander. Det er vi glade for. For netop ved at føre standeren, markerer du, at du er med i og støtter det store fællesskab om et sejlerliv med perspektiv. Og det er jo præcis, hvad Danske Tursejlere står for.

Det kan du blandt andet konstatere ved at gå ombord i de mange medlemstilbud og ikke mindst arrangementer, som du kan læse om i dette nummer af Tursejleren. For de hurtige er der stadig et par pladser på vores Sommertogter. Og vil du have en musikalsk oplevelse med på rejsen, så er der gratis operabilletter til de hurtigste. Ellers slås de mere moderne toner an på festivalen Liv og glade Dageløkke, som du kan vinde billetter til, eller købe billetterne til en favoritpris som medlem af Danske Tursejlere.

VIDSTE DU, AT STADIG

MERE EUROPÆISK

LOVGIVNING ØVER INDFLYDELSE PÅ FRI-

TIDSSEJLERNES MULIGHEDER FOR AT DYRKE DERES INTERESSE PÅ VANDET

Og hvor går turen så hen i år? For mange er planlægningen af den korte eller længere sejlerferie altid spændende. Der er mange valg, der skal tages, for Danmark er – ligesom vores nabolande – fantastik at besøge fra vandsiden. Afstandene er korte og naturen skifter undervejs. Vil du have lidt inspiration til de næste destinationer, så prøv at kigge på blaaoplevelser.dk eller på Du danske land og vand, som du finder på vores hjemmeside. Her er der masser af turbeskrivelser, som nok kan sætte gang i ideerne.

SEKRETARIATET

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Dansk Industri (Skib & Båd), Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

Vidste du, at stadig mere europæisk lovgivning øver indflydelse på fritidssejlernes muligheder for at dyrke deres interesse på vandet. Det gælder f.eks. om vores kompetencebeviser, om regler for helårsbeboelse i lystbåde. På det netop overståede halvårsmøde i European Boating Association kom det også frem, at der i flere lande har været eksempler på, at lokale myndigheder overtager arealer, som sejlklubber hidtil har disponeret over. Og at sejlerne forvises til andre lokaliteter. Er det en tendens, vi kan mærke på vores breddegrader? Danske Tursejlere følger udviklingen tæt.

Men nu sætter vi standeren og sejler mod nye eventyr. I ønskes alle en god sæson. Pas på jer selv og hinanden.

Sune Abelgren Olsen Leif Nielsen Sekretariatschef Formand

Danske Tursejlere, info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

Vesterhavnet 5, 5800 Nyborg

Mandag – torsdag 9:00-15:00

Fredag 10:00-13:00

TLF. 70 21 42 42

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Leif Nielsen Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

SERKETARIATSCHEF

Sune Abelgren Olsen Tlf. 51 43 86 36 sune@dansketursejlere.dk

Indhold

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere

ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk

Ansv. i henh. til Presseloven:

Sune Abelgren Olsen

REDAKTION

Redaktør:

Frank Flemming Pedersen

Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk

Et par døgn i Nysted

Tag med på et Sommertogt

Forårstjek af bådens elsystem

Find Årets Havn og Årets Skulderklap 2024

Liv og glade i Dageløkke

DT på skærmen med Felix & Anders

Luröskærgårdens herligheder

Havmiljøvogter - hvad er det?

Motorbådklubben i smørhullet ved Silkeborg

Forvirring om duelighedsbeviset

Medvind for Danske Tursejlere

Mød bestyrelsen 2024

Det arbejder vi for i Danske Tursejlere

Sommersejlads med børn ombord:

Gør dine børn fortrolige med vand før sommerens sejlads

Middelfart – byen mellem broerne

Nye medlemstilbud og nye samarbejdspartnere

Få rabat på oplevelser og udstyr

Motorservice: Sådan forlænger du din motors levetid

Fritidssejladsens fremtid afgøres også i Europa

Forsikringspræmierne i modvind

Gratis billetter til stor operaoplevelse på Ærø

Kysthjælperne giver havmiljøet en tiltrængt hånd

Skærgårdsdrømmen er kommet mange sømil nærmere

Populært Danmarkskort genoptrykkes

Tilfældigt møde med Thissinghus havn

Øhavsmuseet i Faaborg

Hypotermien spøger under båden – også i det sene forår

Særlige regler i trafiksepareringen

Genvalg til bestyrelsen i Friluftsrådet

Fotokonkurrence 2024

Vi sejlede sikkert i 2023

Turbøjerne er klar til dig

ANNONCESALG

Danske Tursejlere

v/ Jens Greisen

Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg

Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT

FFP Kommunikation

www.ffpkom.dk

Tlf: 20 44 12 39

PE Offset A/S - Marcel van Diemen

TRYK

PE Offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 03/24 – 22.-23. maj 2024

FORSIDEN

Foto: Vind i sejlene

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning. Ønsker du ikke at modtage Tursejleren, kan du kontakte sekretariatet på tlf. 70 21 42 42.

Du kan læse Tursejleren på vores hjemmeside ved at scanne QR-koden.

NYSTED Et par døgn i

ØNSKER DU FRED OG RO I MALERISKE KØBSTADSOMGIVELSER, SÅ SÆT STRAKS KURSEN MOD LOLLANDS SYDKYST

OG IDYLLEN VED NYSTED.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Colourbox, Insights Unspoken og Visit Danmark

Det er med spændt forventning, vi nærmer os indsejlingen til Nysted. Vi har hørt meget om og set mange billeder fra byen på Lollands sydkyst, men aldrig selv været her. Vi ved fra billederne, at den lille købstad har en dejlig havn med karakteristiske røde bygninger, charmerede små gader og en omgivende natur, der indbyder til vandre- og cykelture. Ja – og så er der jo stranden, som på en sommerdag som denne er det store trækplaster.

Ved indsejlingen til Nysted Nor får vi om bagbord kending med sømærket Aalholm Baake, der har fået nyt liv gennem en totalrenovering for et par år siden. Og så ved vi, at vi er på rette kurs. Sømærket har i mange hundrede år har hjulpet skibene med at finde vej til Nysted, men var ved at bukke under for vejr og vind, hvilket et lokalt støtteprojekt altså fik sat en stopper for. På styrbordsside skuer vi over mod Skansehage, hvis skanser blev opført under Englandskrigene (1807-1814).

UDSIGT FRA HAVNEN

Vel ankommet, fornøjet og fortøjet venter der os et par dage i opdagelsernes og oplevelsernes tegn. Her fra båden har vi et skønt vue ud over vandet mod havmøllerne på Rødsand og det

historiske Aalholm Slot, som vel i offentligheden havde sin storhedstid fra 1964, hvor Aalholm Automobil Museum åbnede, til det lukkede i 2008, og alle bilerne kom på auktion. Dermed var eventyret slut. En unik bilsamling var solgt for over 76 millioner kr. og spredt for alle vinde rundt om i verden.

Man mener, at det er kong Erik Menved, der har bygget slottet. Kongen havde stor interesse for Østersøområdet og de nye hansestæder langs østersøkysten. Her kom Aalholm til at tjene som den danske konges brohoved i den forgæves kamp for at underlægge sig de fremvoksende handelsbyer syd for Danmarks grænse. I dag er Aalholm Slot i privat besiddelse, og der er begrænset offentlig adgang til dele af parken.

MINDESMÆRKERNE

Man skal ikke langt væk fra havnen, før man møder en markant del af Nysteds historie. I den nordlige ende af havnen blev der i 1946 opstillet et mindesmærke for 10 amerikanske flyvere, hvis maskine 1. påskedag 1944 styrtede ned 8 km sydvest for byen. Den amerikanske bombemaskine var på vej tilbage til England fra et togt til Poznan i Polen, da det blev skudt ned af et tysk jagerfly. Piloten forsøgte en nødlanding ved Rødsand, men flyet tippede over og alle besætningsmedlemmer omkom.

Aalholm Slot i pragtfuldt lys.

Ligeledes ved havnen møder vi mindesmærke for digteren og lægen Emil Aarestrup, der virkede i Nysted fra 1827-1838 og skrev en stor del af sine digte her. Har man interesse for Aarestrup kan man besøge Emil Aarestrups Hus i Adelgade 80. Museet viser blandt andet, hvordan et borgerligt hus fra 1830'er var indrettet, og museet ejer blandt andet Emil Aarestrups digterstol. Og har man lyst til at følge i hans fodspor i den lille, smukke by og lytte med på de steder, han fandt inspiration til sine digte, så start i gårdhaven ved hans hus og gå igennem byens gamle stræder, langs vandet bl.a. ad Strandstien langs Nysted Nor, hvorfra man samtidig har et smuk udsyn til Aalholm Slot og Østersøen i øvrigt.

I HØJDERNE

Nord for havnen rager Nysted Vandtårn op i sin fulde 35 meters højde. Tårnet var i funktion indtil 1976 og er nu fredet. Den slanke koniske bygning står flot i gult puds med et sekskantet rødt tegltag og en meget fornem barokinspireret indgangsportal. Hvis man har mod på det og energi til det så kan man efter at have forceret de 122 trin ad vindeltrappen til toppen, få en fantastisk udsigt over byen om oplandet.

På turen gennem byen støder vi ind i en del skulpturer blandt

andet af Erik Frederik Wilhelm Bischoff, hvis familie i ca. 100 år i Nysted havde haft et garveri, som han efter faderens død i 1950 overtog ledelsen af. Det lukkede dog efter få, år og Bischoff levede derefter resten af sit liv som kunstner i denne bygning. Hans stil var en stiliseret naturalisme med brunlige og lyst røde og blå farver i akvarellerne og tætte, ikke særligt detaljerede former både i billeder og skulpturer.

Af de mange små og store perler, man kan samle op i Nysted, så hører naturoplevelserne til blandt de største. På en vandretur ad den hyggelige kultur- og natursti, som går hele vejen rundt om Nysted, får vi gratis oplevelser og minder med hjem fra opholdet her i det sydlige Danmark. Ruten følger kysten med udsigt til Aalholm slot, når man går fra havneområdet til Skansen og til en lille badestrand. Herefter går man langs kanten af byen mod øst, hvor man kommer forbi kirkegården og Klostermosen. Inden man vender tilbage til kysten, kommer man forbi vandtårnet. Turen på 7 km. går på stier med græs- eller grusbelægning og på en kort strækning følges en offentlig vej.

Et par dage i smørhullet Nysted går hurtigt. Men så er man også tanket op med god energi og indtryk til den videre færd. ■

Idylliske byhuse sætter stemningen i Nysted.

Nysted Kirke med tårnet fra 1650 er let genkendeligt – også fra vandsiden.

Havnen med Aalholm Slot i baggrunden

TAG MED PÅ ET SOMMERTOGT DU KAN NÅ DET ENDNU

SOMMERTOGT: OPLEV MAGIEN PÅ LIMFJORDEN – 10 DAGE

Mødested den 12. august i Glyngøre

Tag med på en uforglemmelig rejse gennem de spektakulære farvande i Limfjorden, hvor eventyr venter på hvert bølgende havskvulp. Turen er skabt til eventyrlystne singler i alderen 30-50 år, der søger spænding, sjov og nye venskaber. Togtet foregår i små etaper med tid til at udforske fjorden og havnenes spændende miljøer. Fra Thisted og fra Venø er overnatningen på bådene, hvor vi kaster anker i hhv. Dragstrup og Harrevig. Der er mulighed for nogle gode gåture på land eller badetur i Limfjorden. Vi vender tilbage til Glyngøre med gode oplevelser og beriget med nye bekendtskaber. Så sæt sejl med os og lad os skabe magi på vandet sammen!

Togtleder: Gregers H. Hansen

SOMMERTOGT: OPLEVELSER I AARHUS BUGT - 11 DAGE

Mødested den 30. juni i Hou Havn.

Oplev nogle af Danmarks smukkeste øer sammen med andre eventyrlystne sejlere. Der er masser at se på og masser at opleve. Både på havet og i havnen og ikke mindst på de spændende ture. Turen starter i Ebeltoft og går rundt om Samsø, men inkluderer også besøg på Endelave og Tunø, og på alle tre øer venter fine og varierede oplevelser. Der er nok at vælge mellem undervejs – f.eks. Fregatten Jylland i Ebeltoft, glasmuseum, byliv og havneliv. Vandreture og cykelture. Samsø Labyrinten og falkemuseum. Vilde kaniner og lægeurtehave på Endelave. Fællesskabet er i fokus men deltag i aktiviteter efter behov. Togtleder: Erik Sjerslev Rasmussen.

SOMMERTOGT: SINGLETOGT I ØRESUND - 10 DAGE

Mødested 21. juni i Vallensbæk.

Tag en gast med ombord eller tag med en singlesejler og få en feriesejlads, der er lidt anderledes. Turen i Øresund bringer jer til Dockan i Malmø, Sankt Hans aften på Flakfortet, en bytur og restaurantbesøg i Helsingborg og det smukke Höganäs med rundvisning på bryggeriet. Men også Gilleleje og svenske Hven får besøg af jer, inden turen sluttes i Vallensbæk. I mødes hver aften til fælles hygge og skåler solen ned og snakker om dagens begivenheder. Undervejs er der masser af sociale aktiviteter – leg, spil, foredrag og fællesspisninger - som du både kan stå for og være med i. Du får rig lejlighed til at lære dine medsejlere at kende. Togtleder: Søren Julegaard.

SOMMERTOGT: BØRNETOGT – ROSKILDE/ISEFJORD – 11 DAGE

Mødested den 15. juli i Nykøbing Sj.

Sjælland Rundt på indersiden med børnene i fokus. De mange lokaliteter i de to fjorde er oplagt et besøg værd, når turens tema er leg og hygge i børnehøjde. Nykøbing Sj., Holbæk, Nordhammer, Kikhavn, Lundby, Roskilde, Frederikssund og Frederiksværk. Alle steder er der noget for børn f.eks. besøg på træskibe, glasmuseum, Søbadet Venedig, Naturekspressen, Brandværnsmuseum, Vikingemuseum, gummibådssejlads, leg og spil og meget andet spændende. Selv om det er børnenes tur, så er der selvfølgelig masser af fællesaktiviteter for de voksne også. Og mulighed for at smage på lokale kulinariske specialiteter. Togtleder: Per Kjær Christensen.

Du kan læse mere om vores Sommertogter på www.dansketursejlere.dk og tilmelde dig på info@dansketursejlere.dk eller tlf. 70214242.

Søkort indgår værdi 1.625,-

PRISPRESSET

6.495,-

Raymarine Element S 12”

Afhent det fragtfrit!

Bestil og hent det i vores butik på Industrivej 1 i Kolding eller hos Jakob Jensen Bådeværft på Østersøvej 52 i København.

Pålidelig plotter, der er velegnet til sejl-, motor- og fiskerbåde. LightHouse søkort over Nvejleuropa indgår (Værdi 1.625,-). art.nr 5358-1201

PRISPRESSET

KAMPAGNE!

vejl. pris 5.105,2.995,-

Simrad Cruise - plotter med giver 83/200 XDCR. En meget intuitiv og letanvendelig kortplotter.

7” art.nr 5610-407

Pris: 2.995,- (vejl.pris 5.105,-)

9” art.nr 5610-409

Pris: 4.050,- (vejl.pris 6.805,-)

KAMPAGNE!

5.235,-

vejl. pris 8.620,-

B&G Vulcan 9” - Prisvenlig sejlplotter! En meget attraktiv prissat sejladssplotter som er udformet til kystnært sejlads og kapsejlads.

art.nr 5611-19

7OC oppustelig redningsveste

Størrelse: 30-110 kg.

Sort art.nr 8013-42

Rød art.nr 8013-43

Grå art.nr 8013-44 495,-

vejl. pris 3.595,3.060,KAMPAGNE!

Køleskab i rustfri design

44 l. art.nr 4793-500

KAMPAGNE!

vejl. pris 5.575,5.300,-

Fås i rød, sort eller grå. Automatisk oppustelig redningsvest med en suveræn pasform.

Pris: 3.060:- (vejl.pris 3.595,-)

83 l. art.nr 4793-850

Pris: 3.735,- (vejl.pris 4.415,-)

7OC Gummibåd 280 aludørk, sort I kraftigt PVC-stof. Med en længde på 280 cm kan du hænge op til 10 hk (2-takts) på agterspejlet.

Vægt: 38 kg. 3 voksne + 1 barn. art.nr 7910-285

Marina køleskab, fås i størrelse 44, 59 & 83 liter. Dørene kan justeres til både højre- eller venstrehængt.

59 l. art.nr 4793-650

Pris: 3.400,- (vejl.pris 3.995,-)

Bestil på: www.hjertmans.dk

Vitagerforbeholdforudsolgtevarer. Følg

order@hjertmans.se • tlf. +46 60 64 17 00

PRISPRESSET

3.770,-

7OC Gummibåd 230

I kraftigt PVC-stof. Båden har 2 luftkamre, ingen køl. Leveres med årer, pumpe, toft i aluminium, reparationssæt og bæretaske. Længde 230 cm

Bredde 155 cm. Vægt: 24 kg. 2 voksne + 1 barn. art.nr 7910-230

MEDLEMSPRIS

vejl. pris 495,392,-

Fald Dyneema med sjækkel hvid/blå

Et godt valg til Cruising/Performance sejlads.

8 mm x 30 m. art.nr 6349-81

Pris: 392,- (vejl.pris 495,-)

10 mm x 35 m art.nr 6349-101

Pris: 519,- (vejl.pris 675,-)

Bliv medlem af Club Hjertmans, få 10% rabat på dit første køb!

Scan QR-koden og blive registreret direkte og køb til medlemspriser.

FORÅRSTJEK AF BÅDENS ELSYSTEM

NETOP NU, INDEN DE LANGE TOGTER FINDER STED, ER ET PERFEKT

TIDSPUNKT AT BLIVE KLOGERE PÅ BÅDENS INSTALLATIONER.

ARTIKLEN UDGIVES I SAMARBEJDE MED MY BOAT ELECTRONICS

Det er meget anderledes at være bådejer end bilejer. Der er ofte langt flere installationer, da den ikke bare er et transportmiddel, men også et hjem. Installationerne er også ofte mere komplekse, og miljøet er langt hårdere. Det kræver, at man sætter sig ind i, hvordan tingene fungerer.

De færreste er klar over, at 12 volt (V) i båden faktisk kan være langt mere farligt end installationen i huset. Det er ret ubehageligt at få stød af 230V, men brande og fatale ulykker er sjældne. Laver man en fejl med el i båden, risikere man i værste fald, at der opstår nedsmeltning eller endda brand i nogle ledninger. Rigtig mange siger “jamen spændingen er jo bare 12V, så vi kan jo røre alle ledninger”. Det er rigtigt, men man glemmer strømmen. En batteribank kan måske levere 1000 ampere (A), og ved 12V svarer det til en effekt på 12000 watt (W). Det er altså 5-6 gang mere end en stikkontakt i huset. Det er så stor effekt, at kortslutter man batteripolerne med f.eks. en svensknøgle, så forsvinder den. Kortslutter man ledninger i huset, har mange sikkert oplevet, at der kommer en gnist, sikringen springer, og HPFI slår fra.

Vinteren og det tidlige forår er perfekt til at undersøge, om el omkring batterierne og eltavlen fungerer, så man i god tid inden sæsonen ved, at man trygt kan sejle ud.

CHECK EL-SYSTEMET

OMKRING BATTERIERNE

Her vil vi fokusere på check af elsystemet omkring batterierne, da det er her de

største effekter er. Bådens batteri er nok en af de mest oversete komponenter i båden. Det skal jo blot levere noget strøm og lades op igen. Men det betaler sig at tænke sig om.

Generelt kan batterier opdeles i to typer: forbrugs- og startbatterier. Startbatteriet er optimeret til at kunne levere stor strøm (startstrøm) i kort tid, mens forbrugsbatterier er optimeret til at kunne levere en forholdsvis konstant spænding med moderat strømforbrug over lang tid. Der findes dog også såkaldte Dual batterier, der kan begge dele. Der må aldrig tappes forbrugsstrøm fra startbatteriet. Det er kun til start af motoren, og det kan være fatalt, hvis batteriet er tomt i en nødsituation.

Formentlig knopskydning af kabler og ledninger i forbindelse med diverse opgraderinger og tilføjelse af udstyr. Mange lidt ældre både ligner dette. Problemet er, at det er meget vanskeligt at skifte batterier, og der er ingen sikringer. Det kan blive fatalt, hvis der opstår en kortslutning.

TEKST OG FOTO: My Boat Electronics

1. POLSKO OG LEDNINGER

Check at batteri-polskoene sidder helt fast, rens dem så de er fri for rust, ir og tæring. Hvis de er rustne eller irrede, så tag dem af og rens dem både indeni og udenpå, eller bedre skift dem. Smør eventuelt lidt fedt på efter de er monteret, så de er beskyttet mod fugt og salt. Check også, at alle andre kabelsko sidder fast. Spænd eventuelt efter.

2. ANTALLET AF KABLER PÅ STARTBATTERIET

I en del både sidder der flere ledninger på startbatteriets plus-pol. Som udgangspunkt skal der kun være et kabel til hovedafbryderen og videre til starter og generator (som regel det samme kabel) og et kabel, der går videre gennem et skillerelæ til forbrugsbatterier-

ne. Endelig er der i mange tilfælde også

Mange kabler og ledninger i et rod og de fleste uden sikring, kunne det være Danmarks modigste sejler? Hvis strømmen skal afbrydes, er det næsten umuligt i tilfælde af en kortslutning.

et kabel direkte til laderen. Især i ældre både er der ofte andre ledninger, der er forbundet til startbatteriet. Undersøg, hvor de går hen og flyt dem eventuelt til forbrugssiden evt. lige efter hovedafbryderen eller i nogle tilfælde direkte til forbrugsbatteriet.

3. UDSKIFT EVT. GAMMEL DIODEADSKILLER

Det er bedst at have 2 generatorer, men det findes stort set ikke i de både, vi har i Danmark. I stedet skal den generator, som vi har, altid lade direkte på startbatteriet, så man er sikker på, at der er startstrøm. Mellem startbatteriet og forbrugsbatteriet sidder der så et skillerelæ, som er en slags fordeler. Det lukker automatisk op for ladning på forbrugsbatteriet, efter at generatoren har opladt startbatteriet. På fig. 1 kan du se, hvordan skillerelæet er monteret mellem batterierne. Når motoren stoppes, adskiller skillerelæet de to batterier igen, så de er helt adskilt.

Hvis du med et voltmeter måler, at dit startbatteri bliver ladet med ca. 14,4V, når motoren kører, og forbrugsbatteriet kun med 13,7V, så sidder der højest sandsynlig en ældre diodeadskiller i båden. Det er en god ide at få det undersøgt og evt. udskifte dioden med et moderne skillerelæ.

4. UDLUFTNING VED BATTERIERNE

Check at der er udluftning fra batterikassen, eller det område, hvor batte-

rierne er placeret. Det er især vigtigt, hvis batterierne har åbne celler - dvs. hvor du kan skrue en prop af og se, hvor meget syre der er på batteriet. Syren skal stå over cellerne - efterfyld eventuelt med destilleret vand. Udluftningen er vigtig, fordi der kan opstå knaldgas i batterierne.

5. OPLAD BATTERIERNE

Start med at lade batterierne helt op. Det skal maksimalt tage 10 timer. Hold øje med at laderen lader normalt. En moderne lader starter i ”Bulk”, går over i “Absorbtion” og derefter ”Float” efter et stykke tid, når batterierne er ladet op. Sluk derefter for laderen og alt strøm ombord. Mål at spændingen på batterierne efter en times tid er 12,7-13V. Falder spændingen til f.eks. 12V eller lavere, kan der være faldet en celle sammen, og batteriet skal udskiftes. Check også, at der ikke er syrelugt fra batteriet under opladningen, eller at det bliver meget varmt - alt sammen tegn på et potentielt problem med batteriet. Hvis der sidder en lader af ældre dato uden ”Bulk”, ”Absorbtion” og ”Float” modes, så overvej evt. at skifte den ud. De ældre ladere kan ikke lade batterierne 100%, og især for sejlbåde kan man ikke få strøm nok.

6. PAS PÅ BATTERIERNE

I LØBET AF VINTEREN

Det er en god ide at lade batterierne helt op, når båden tages på land og derefter nogle gange i løbet af vinteren for at hindre, at batterierne aflades. Batterierne kan stå uberørte vinteren over uden ladning, hvis der ikke er

afladning. Mange bådejere “glemmer”, de har en båd, når det er vinter. Det er en god ide at besøge båden og samtidig lade batterierne nogle få gange i løbet af vinteren.

7. HOVEDSIKRINGEN

I mange både mangler der en hovedsikring placeret tæt på batteribanken. Det kan være fatalt, hvis der sker en kortslutning før eltavlen. Tænk igen på hus eller lejlighed hvor der sidder sikringer som det første efter elmåleren, så huset er sikret. På samme måde skal båden også sikres med en hovedsikring, inden hovedstrømmen går fra batteriet til eltavlen. I både op til ca. 37 fod vil det i de fleste tilfælde passe med 50-60A. Hovedsikringen sikrer normalt ikke forbindelsen til bovpropel, elspil og ankerspil. De kræver en del mere strøm end plotter, lamper, autopilot etc. Derfor sikres de særskilt.

8. SIKRING AF FORBRUGSKABLER

Check forbindelsen fra forbrugsbatterierne via hovedsikringen og hovedafbryderen. Også her er der ofte flere ledninger direkte fra batteripolerne. De skal sikres med sikringer, så en kortslutning ikke får ledningerne til at brænde over. Det bedste er at forbinde alt udstyr i båden efter hovedafbryderen, således at alt kan slås fra. Der må dog gerne være en lænsepumpe forbundet direkte til batteriet.

Der er behov for, at rigtig mange bådejere bliver klogere på elsystemet i båden – vi håber, at vi med dette nye samarbejde med Myboatelectronics.com, kan inspirere til dette. ■

STARTSKUDDET LYDER

FIND ÅRETS HAVN

OG ÅRETS SKULDERKLAP 2024

DER ER FINE PRÆMIER PÅ HØJKANT I KONKURRENCEN OM AT NOMINERE DE HAVNE, SOM SKAL DYSTE OM DE EFTERTRAGTEDE TITLER SOM ÅRETS HAVN OG ÅRETS SKULDERKLAP.

TEKST: Sabina Fobian FOTO: Colourbox

Har du haft en særlig god oplevelse i en lystbådehavn hen over sæsonen? Har du fået en ekstra god service? Eller har havnen bare været et supergodt sted at ligge for dig og din familie? Så er det måske lige den havn, der skal nomineres til Årets Havn 2024. Du kan fra 15. maj og frem til den 31. oktober komme med dit bud på, hvem der skal vinde den eftertragtede pris i Danske Tursejleres store konkurrence. Du kan stemme på alle danske lystbådehavne – store som små.

Det er 17. gang de danske sejlere skal vælge Danmarks bedste havn. Konkurrencen, der startede i det små, er efterhånden vokset til en større begivenhed, der sætter godt gang i snakken i de danske lystbådehavne. For hvad skal der til, for at en havn fortjener de vigtige stemmer?

DE VIGTIGE FAKTORER

Sidste år var det Lynæs Havn ved indsejlingen til Isefjord og Roskilde Fjord, der løb med titlen som Årets Havn, og Dageløkke Havn på Langeland, der modtog Årets Skulderklap. Når vi ser på de seneste års besvarelser samlet, tegnes der et billede af, at det er havnens generelle stemning, gode faciliteter og havnens personale, der er de vigtigste faktorer, når sejlerne skal afgive deres stemme.

Med til at sikre den gode stemning er f.eks. fællesområder til grillhygge og leg og en naturskøn beliggenhed med mulighed for at gå på opdagelse. Det er vigtigt, at havnen giver et positivt førstegangsindtryk, når man kommer sejlende ind efter en dag på vandet. Mødet med havnens personale er i høj grad også medvirkende til det samlede indtryk, for man vil gerne føle sig

velkommen og velorienteret, når man besøger et nyt sted. Og endelig skal havnen gerne opfylde de behov, man nu har, med gode og præsentable faciliteter.

Sidste års vindere, der scorede topkarakterer over hele linjen, havde dog en anden historie til fælles, som var med til at overbevise både sejlerne og Årets Havn juryen – nemlig at engagerede ildsjæle i en årrække har knoklet for at skabe nogle unikke havnemiljøer, der tilbyder masser af rekreative aktiviteter, lækre spisesteder, musikevents og meget mere.

OPDAG NYE HAVNE I SOMMERENS LØB

Så der er noget at leve op til, når Årets Havn 2024 konkurrencen skydes i gang d. 15. maj. Du kan fra denne dato stemme på flere hundrede danske havne og bedømme dem ud fra en række kriterier, som f.eks. faciliter og service. Du har også mulighed for at skrive en kommentar om den havn, du stemmer på. Det er bl.a. i dette kommentarfelt, at du har mulighed for at give din yndlingshavn en ekstra anbefaling med på vejen og fremhæve det unikke.

Konkurrencen løber frem til d. 31. oktober, hvor det er sidste chance for at deltage i afstemningen. Så du har rig mulighed for at bruge sommeren på at opdage nye havne, der fortjener din stemme. Fortæl meget gerne både dine sejlervenner og din lokale havn om konkurrencen og følg med på vores sociale medier. Vinderen af Årets Havn og Årets Skulderklap kåres på Foreningen for Lystbådehavne i Danmarks (FLID) årlige havnemesse i november.

Du kan læse mere om Årets Havn og se tidligere vindere på vores hjemmeside: https://dansketursejlere.dk/aarets-havn/ ■

LIV OG GLADE I DAGELØKKE!

I FORBINDELSE MED ÅRETS HAVN-KONKURRENCEN 2023 BLEV ”DAGELØKKE HAVN” VELFORTJENT HÆDRET MED TITLEN SOM ÅRETS SKULDERKLAP 2023. AKTIVITETERNE STÅR I KØ HOS DEN NYRENOVEREDE LANGELANDSKE PERLE, OG I ÅR AFHOLDES DER STRANDFESTIVAL FOR ANDET ÅR I TRÆK.

ageløkke Havn har udviklet sig fra et ganske lille og lidt sovende havneleje til en sydlandsk inspireret og aktiv event-havn. Her har ildsjæle taget fat i det store arbejde med en klar vision om at skabe et sprudlende aktivitetscentrum, som skal trække sejlere og andre oplevelsesglade turister til fra nær og fjern.

Totalrenovering af havnen inkl. udgravning af indsejlingen til 2m dybde, tapas- og vinbar, events og meget andet er en del af opskriften. Men også en spritny strandfestival har set dagens lys som resultat af de nytilkomne initiativrige ildsjæles engagement. Og navnet på festivalen? ”Liv og Glade Dageløkke” – selvfølgelig!

SPÆNDENDE MUSIKPROGRAM

Med festivallederens egne ord er festivalen meget mere end en traditionel musikfestival:

- Liv og Glade Dageløkke stræber efter at skabe et fællesskab, hvor skuldrene sænkes, og hvor du kan slå dig ned på stranden, mærke sandet mellem tæerne og lade dig rive med af den skønne musik og de fabelagtige omgivelser, siger Kim Loudrup fra Dageløkke Havn.

Og når det kommer til musikken, så har

Kim og co. stablet et særdeles ambitiøst musikprogram på benene med kunstnere som Electric Light Orchestra, Shubi-dua 2.0, Sanne Salomonsen, Erann DD, Outlandish, Moonjam, Tørfisk og mange flere.

FÅ RABAT ELLER VIND BILLET + HAVNEPLADS

Er du fristet til at sætte kursen mod Dageløkke Havn til sommer og deltage i festivalen, så har du nu en unik chance. Danske Tursejlere og Dageløkke Havn har nemlig indgået en aftale, der giver rabat på 20% på entrebilletten til alle medlemmer af Danske Tursejlere. Du skal blot indtaste Tursejleren som rabatkode, når du køber din billet på livoggladedageloekke.dk.

Desuden har du mulighed for at vinde en attraktiv præmie i form af 2 festivalbilletter + havneplads i 2 dage til en samlet værdi af: 3.260 kr.

Du skal blot svare på følgende spørgsmål og sende dit svar til info@dansketursejlere.dk senest d. 20. juni:

Hvor dyb er den nyudgravede indsejling til Dageløkke Havn: 1m, 2m eller 7m? ■

10.-11 JULI

”FÅ RABAT & VIND BILLET + HAVNEPLADS”

Anders & Felix og filmholdet ombord på bøjeskibet med Danske Tursejleres Henning Jensen

DT PÅ SKÆRMEN MED FELIX & ANDERS

DANSKE TURSEJLERE GÆSTER TIL SOMMER DET POPULÆRE SEJLERPARS PROGRAM-SERIE ”VIND I SEJLENE”, HVOR OPLEVELSER PÅ VANDET OG DE POPULÆRE TURBØJER ER I FOKUS.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: ”Vind i sejlene.tv”, Lau Thoft Haslund, Sune Abelgren Olsen

Lige nu er optagelserne til ”Vind i Sejlene”-sæson 2 i fuld gang. De populære ”sejlerlærlinge”, Felix Smith og Anders Mundelin tager os endnu engang rundt i sejlermiljøet, hvor de forfølger deres store mål: at lære at sejle mens de sejler.

Det er entusiasmen hos Felix og Anders, der driver værket. De ønsker virkelig at lære de mange facitter af sejlerlivet at kende. Og selv om de starter forholdsvis forudsætningsløse, så går de til opgaven med optimisme, ydmyghed og en god portion humor. Deres passion for at sejle smitter i den grad af på deres programmer, hvor man som seer er i virkelig godt selskab.

STOR SUCCES

Sæson 1 med de to lærevillige værter har været en stor succes, hvor rigtig mange seere har fuldt dem på deres YouTube-kanal. Gennem 21 programmer har man kunne opleve, hvordan Felix

og Anders har fået hjælp af dygtige gæstekaptajner, som instruerer dem igennem emner som sejltrim, havnemanøvre og sikkerhed til søs. I første parket kigger vi med, når alt det nye sejlerstof læres, i takt med det afprøves, og mens fejlene begås – og vigtigst af alt, når succeserne opnås. Og det er faktisk en inspiration for mange sejlere – ikke mindst de nye af slagsen.

PÅ OPLEVELSE MED DANSKE TURSEJLERE

Men Felix og Anders kan ikke sejle endnu. Derfor er de også klar til en ny sæson, hvor nye aspekter af sejlerlivet skal afprøves og afklares. Og her er Danske Tursejlere parat til at vise dem, hvordan livet i det blå ikke blot er et spørgsmål om teknikker, manøvrer og procedurer. Det handler i høj grad om oplevelserne.

- Vi vil jo gerne vise, hvordan Danmark tager sig ud fra vandsiden, og hvordan en dejlig dag på vandet kan foregå. Så i sæson 2 vil vi have meget fokus på oplevelser og eventyr på vandet. Her er

det jo oplagt at lytte til og lære af Danske Tursejlere. Så vi vil være meget nysgerrige på de oplevelsesmæssige værdier og den inspiration, som vi kan få og formidle videre på vores togter ammen, siger Anders Mundelin kort før optagelserne går i gang.

BLÅ OPLEVELSER OG TURBØJER

Der er faktisk en hel del viden at hente hos Danske om oplevelser i det blå og livet til søs. Derfor er sekretariatschef Sune Abelgren Olsen fra Danske Tursejlere da også glade for at kunne bidrage med vigtige input i programmet, der optages i april og sendes til sommer.

- Felix og Anders er med vores bøjeskib ude for at udlægge de populære Turbøjer. Her får de en indsigt i, hvilke ekstra oplevelser man som sejler kan få ved at spise en frokost, tage en badetur eller en afslappende stund ved en Turbøje. De ligger jo i kystnært i naturskønne omgivelser, så det er naturligt at berøre de mange naturoplevelser på, under og ved vandet, man får lige her, lyder det fra Sune Abelgren Olsen, som tilføjer:

- Vi håber, at udsendelsen med ”Vind i Sejlene” vil lære Felix og Anders og mange andre til at blive tursejlere, og sætte pris på de store – men også de små – eventyr, der findes på vandet.

Du kan se programmet med turbøjerne i løbet af sommer på YouTube og på Danske Tursejleres hjemmeside ■

Felix Smith, styrmand Felix er den mest erfarne i værtsduoen. Han har tidligere sejlet over Atlanten men føler sig alligevel ikke rigtigt som en sømand af verden. Han har manglet en ’’know how’’, hvoraf interessen til dette projekt opstod.

Anders Mundelin, letmatros

På trods af at Anders købte en lille sejlbåd som 20-årig, har dette ikke just gjort ham til nogen Troels Kløvedal. Båden var mere i havnen end til søs, hvoraf sejlerlivet aldrig blev indfriet. Men det skal der laves om på nu!

Selv om sæson 2 ikke er planlagt i detaljer, så har Felix og Anders rette fokus mod:

• Hvilken sejlbåd og/eller motorbåd skal jeg vælge?

• Duer du til duelighed?

• Sådan navigerer du til søs

• Søfartsregler & sikkerhed

• Sejlerskole

• Turbøjer og ankring

• Sejler økonomi – hvad koster det

• Single- og shorthanded havnemanøvrer

• Natsejlads

• Fjordsejlads

• Blå oplevelser og livet til søs

TV-holdet tilbragte en dejlig og lidt kold dag på vandet sammen med Danske Tursejlere, hvor de blandt andet var med til at udlægge de populære Turbøjer.

> FAKTA OM ”VIND I SEJLENE”

De to populære TV-værter Anders & Felix fortsætter i sæson 2 med at lære at sejle, mens de sejler - f.eks. sammen med Danske Tursejlere.

LURÖSKÆRGÅRDENS HERLIGHEDER

SVERIGES STØRSTE SØ, VÄNERN, BYDER PÅ SMUK NATUR, FRED OG RO OG SKÆRGÅRDSOPLEVELSER I TOPKLASSE.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Flickr/Vanerpaddel, Vänersamarbetet, Visitvärmland, Sandra Höög En skærgårdsferie i Vänern er garanti for enestående natur og små, spændende lokale miljøer.

Der er mange gode grunde til at tage turen gennem Vänern med ro. Faktisk hele 22.000 af slagsen. Så mange øer, holme og skær er der nemlig i Sveriges største og Europas tredjestørste sø. Vänern er et fantastisk sejladsområde, hvor overnatningsmulighederne er mange og varierer fra de meget primitive forhold til den 5-stjernede komfort. Med andre ord er her noget for enhver smag, og det gælder både for børn og voksne. Men man står overfor svære valg, når det kommer til steder at besøge, for herlighederne ligger som perler på en snor.

Mellem Värmlandsnæsset og Kållandsø mod syd snævrer Vänern sig ind, og her finder vi en af perlerne, Lurö skærgården, som er Europas største indlandsskærgård med mere end 250 øer. Øerne og vandet i Lurö skærgård har så stor betydning for dyr, natur og svensk kultur, at skærgården blev gjort til naturreservat i 1967. På turen rundt er der gode muligheder for at se både fiskeørn og havørn. Øerne domineres af forskellige

typer fyrreskove, men også små lunde af løvtræer som eg, røn, og ask. Kirsebærtræer kan man også støde på.

I yderkanten af skærgården mangler disse træer og anden vegetation, og i stedet er skærene helt nøgne. Tidligere var flere af øerne beboede, men i dag er der kun én permanent bosættelse i hele skærgården, og den ligger på øen Lurö. Størsteparten af området er naturreservat, hvilket betyder en mangfoldig fauna og flora, men også at der kan være restriktioner i forhold til ophold og færdsel. Opdaterede søkort og informationer om eventuelle lokale restriktioner er godt at have med ombord i disse farvande.

PÅ OPDAGELSE I SKÆRGÅRDEN

I Lurö skærgården venter der mange oplevelser, som f.eks.: Vithall ”Lyksalighedens Ø”, hvor søskendeparret Gustav og Matilda Svensson voksede op og boede hele deres liv i det lille fiskerhus. Mens Matilda tog sig af et par køer, nogle får og høns samt en gris, så tog Gustav sig af gården og var fisker ved siden af. Hytten, de boede i, er nu et usædvanligt museum, og døren

til hytten er altid åben og viser, hvordan Gustav og Matilda engang boede og arbejdede på øen.

NORRA HÖKÖN

Naturhavnen Lillebohamn på østsiden af den ubeboede ø er temmelig uforstyrret. En kort sti fører til kirsebærplantagen. Granitklipperne på østsiden med små bugter er også utroligt smukke, og er velegnede til en opankring. Der er også normalt masser af blåbær på Norra Hökön, og sent på efteråret er der tranebær at plukke.

BAHALLEN

Endnu en god og smuk naturhavn. Da der her er lerbund, er der fastgjort ringe i klippen for en god ankerfastgørelse.

ASPHOLMEN

Der er en lille lystbådehavn med moler, der giver læ for de fleste vinde. Om sommeren kan man købe røget fisk og is m.m. Der er udendørs toilet og bruser. Havneafgiften betales i en kasse på molen.

NORRA TRÄDGÅRDSHOLMEN

Hen over øen suser vinden over de golde og mosdækkede klipper og lyngtotterne ved kysten. Inde på øen gror de krogede fyrretræer og løvtræerne. På den yderste klint mod nordøst ses fundamentet af fyrtårnet, som slukkedes i 1914. Fyrtårnet er revet ned, men dets tømmer er genbrugt til opførelsen af vandrerhjemmet i

Stenstaka på Lurö. På sydvestsiden er der en smuk stenstrand, hvor sydveststorme skubbet småsten langt op i skoven.

LURÖ/KORSÖSKÄR

På nordsiden er der monteret ringe i klippen til et par både, og dybden gør det muligt at komme ind til klippen med sejlbåd. Der er god læ fra sydvestlig til vestlig vind. Nogle sejlere tager den lille trækfærge til Lurö, hvor mange gode vandrestier fører rundt på øen.

LURÖ/BÖSSHAMN

En oplagt naturhavn for alle former for alle fartøjer. Her ligger også Svenska

Kryssarklubbens blå bøjer, hvis man ønsker en opankring. Der er et informationscenter om Lurö og tre toiletter samt en lavvandet sandstrand, hvor børnene kan muntre sig. På bakken overfor sandstranden ved Ekebacken kan du se ristninger, som søfolk har hugget ind i fedtstenen. De blev lavet for mere end 100 år siden, mens skibene ventede på den rigtige vind til den videre rejse.

LURÖ - HOVEDØEN

Fine overnatningsmuligheder, to spisesteder, eget fyrtårn, smukke vandrestier og øhavsstemning. Der er ikke noget at sige til at hovedøen Lurö i Lurö skærgården tiltrækker folk i sæsonen. Og med flere daglige afgange med turbåden til fastlandet er der nem adgang også for landkrabber til herlighederne.

Bösshamn på østsiden af Husön og Stenstaka på vestsiden er de populære havne. Ved Stenstaka gæstehavn er der også restaurant, toilet og bruser for de trængende. På Lurö Kro kan man spise fisk fanget direkte fra søen samt grøntsager og bær plukket på Lurö. Havnen er et glimrende udgangspunkt for udforskning af denne del af øen. Tag f.eks. på den meget smukke, 6,5 km vandring fra Stenstaka gæstehavn og rundt i den nordlige del af øen. Ruten er let. Markeret med orange på træer og klipper.

Vänern er stor, og det tager lang tid at udforske og fravriste Sveriges største sø sine smukke hemmeligheder. Men en skærgårdssejlads er et glimrende sted at starte. ■

Stenstaka gæstehavn er et fint udgangspunkt for at udforske den nordlige del af hovedøen.

Det tidligere fyrtårn på Norra Trädgårdsholmen er nu vandrehjem på Lurö.

HAVMILJØVOGTER - HVAD ER DET?

TEKST OG FOTO: Havmiljøvogter

Om man er Havmiljøvogter eller ej, er man måske stødt på netop dette spørgsmål. Og det på trods af, at kampagnen er Danmarks ældste kampagne med fokus på bekæmpelse af forurening og forebyggelse af forurening på havet. På nuværende tidspunkt er godt 30.000 medlemmer. Søværnets kampagne kom til verdenen i 2006 under navnet ”Stop Olien”-kampagnen for ”SOK”, som var forkortelsen for daværende Søværnets Operative Kommando.

På dette tidspunkt var kontréadmiral

Niels Christian Wang chef for SOK, og han ønskede at indføre et øget fokus på Søværnets miljømæssige opgaver og ansvar, særligt med henblik på det forholdsvis store problem med olieforurening, der fandtes i perioden. Men med et så omfangsrigt projekt som at bekæmpe al olieforurening havde Søværnet brug for al den støtte, de kunne få, og her kom I, kære sejlere, ind i billedet.

ØJNE OG ØRER PÅ HAVET

Ved hjælp af et stærkt samarbejde med både lyst- og erhvervssejlere i hele Dan-

mark, der fungerede som øjne og ører på havet samt ambassadører for havmiljøet på land, lykkedes det med årene at bringe antallet af olieudslip ned på et niveau, hvor det ikke længere udgjorde en stor trussel for havmiljøet.

Dette særlige bånd til sejlermiljøet har kampagnen bibeholdt gennem årene, og vi er derfor blandt andet at finde på FLID-havnene rundt omkring i Danmark, Copenhagen Boat Show og senest til Ocean Race i Århus. Båndet til sejlerne ses også tydeligt i vores velkomstpakke, hvor alle nye medlemmer ikke kun får tilsendt et medlemskort og havfaldsposer, men også en vimpel, så I kan signalere til andre, at I er med ombord.

forbliver omdrejningspunktet. På land er der desværre ofte havfald som plastik, reb og cigaretter at finde, og det er særligt hér, hvor Havmiljøvogterne kan gøre en forskel. Det gælder både på stranden og i havnen, hvor vi heldigvis ser flere og flere tage initiativ til at sortere og opsamle det havfald, de skulle finde på deres vej. ■

> FAKTA

Er du blevet nysgerrig på at vide mere om Søværnets Havmiljøvogterkampagne, så er du velkommen til at læse mere på vores hjemmeside: www.havmiljovogter.dk eller se, hvad kampagnen laver for øjeblikket på vores profil Havmiljøvogter på Facebook og Instagram.

IND PÅ STRANDEN

Med årene er antallet af medlemmer steget stødt, og det er nu muligt for alle, der færdes på og nær havet at blive medlem. Det gælder både for voksne og børn, idet der nu også findes en juniorklub. Derudover er kampagnens fokus rykket længere ind på stranden, om end havmiljøet

Havmiljøvogterne gør en stor indsats for miljøet – også på land.

MOTORBÅDKLUBBEN I SMØRHULLET VED SILKEBORG

SILKEBORG MOTORBÅDKLUB HAR ET UNIKT FARVAND AT UDFOLDE SIG I, OG DET GØR NOGET SÆRLIGT FOR FÆLLESSKABET.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Silkeborg Motorbådklub

Ikke mindre end 880 aktive medlemmer kan Silkeborg Motorbådklub mønstre. Og med den kollektive aftale med Danske Tursejlere, er alle klubbens medlemmer også medlemmer af Danske Tursejlere. Et halvt hundrede nye medlemmer påmønstrer hvert år, og selv om nogle også stryger standeren, så er der alligevel en øget tilgang til klubben med gode faciliteter i Indelukket ved Silkeborg. Også de unge og yngre sejlere kommer til, og de tages godt imod af de mere rutinerede medlemmer. Og dem er der mange af.

- Vi har et godt fællesskab i klubben, og mange laver aktiviteter, som vi er sammen om. Det handler både om foredragsaftener, hvor vi bliver klogere på sejlads og oplevelser. Om sociale arrangementer, hvor vi lærer hinanden at kende. Og selvfølgelig om praktiske gøremål som vedligeholdelse af vores dejlige områder, fortæller kasserer i klubben, Kaj Johansen, som selv har mere end 40 års sejlererfaring.

3 X BELIGGENHED

Silkeborg Motorbådklub har måske en af Danmarks bedste beliggenheder. Men måske også en af de mere udfordrende. Her ved Indelukket, hvor klubben har sine hovedfaciliteter, er der trængsel. Udvidelsesmulighederne er trange, hvis ikke udtømte, for det er et af byens rekreative områder, hvor man ivrigt udfolder friluftslivet. Remstrup Å, hvor bådene ligger på lange rækker, er adgangsvejen til søsystemet ved Silkeborg, og her er der også masser af aktivitet på vandet. Udflugtsbåde, kanoer, kajakker sammen med motorbådene og sejlbådene bruger flittigt vandet, og det giver også sine steder en vis trængsel.

- Sejltiden fra vores klubhus til Ry, som ligger i bunden af Birk-

Standerhejsning i Silkeborg Motorbådklub april 2024

sø, er vores fjerneste destination. Det tager omkring 2 timer at komme dertil. Så langturssejlads, kan man jo ikke sige, at vi bedriver. Til gengæld har vi et godt sejlerfællesskab, hvor vi mødes på vandet og på land.

SILKEBORG SØERNES BROSAMARBEJDE

Brosamarbejde er et samarbejde mellem Silkeborg Motorbådklub, Ry Bådlaug og Silkeborg Sejlklub, hvor man bl.a. opsætter og vedligeholder ca. 35 broer, der er etableret mellem Silkeborg og Ry. Alt sker på frivillig basis og finansieres af klubberne i fællesskab. Disse broer kan medlemmerne af de tre klubber frit benytte, og det er der rigtig mange, der gør. Der er mange steder opsat borde og bænke, som jo ligefrem animerer til at gøre broerne til udflugtsmål.

Brosamarbejdet opsætter i øvrigt også sømærker på søerne, som bidrager til sikker sejlads. De fleste sømærker er påmonteret fyr for navigation om natten. Man passer på hinanden på søerne.

DE TRE GRUNDE

Motorbådsklubben ejer og driver selv tre grunde ved søerne, som alle har faciliteter til et ophold og til sammenkomster. Her er der ofte kom-sammen af medlemmer, som griller og hygger sig ved bålet og som måske slår lejr for en tid. Alle grunde –Kirsebærgrunden, Sejsgrunden og Him-

fantastik smukt. For sådan er her på Silkeborgsøerne.

Et af årets helt store tilløbsstykker i Silkeborg Motorbådklub er Frikadellekonkurrencen, som trækker rigtig mange medlemmer til Himmelbjerggrunden. Her skal kaptajnen på båden (en mand) fremvise 500 gram fars for dommerne, som er konerne, kæresterne eller pigerne, som kontrollerer, at der ikke snydes med farsen. Herefter har kaptajnen en time til at fremstille 2 frikadeller, som præsenteres for de kyndige og kritiske dommere.

dene og kontrollerer, at alt går retfærdig til, og at der ikke snydes. Der går rygter om at der her foregår bestikkelse, men dommerne udtaler, at konkurrencen er hård men retfærdig.

Frikadellekongen kåres ud fra, hvem der har scoret flest point i kategorierne farve, facon, gennemstegning, konsistens og smag. Til slut er der fællesspisning, hvor menuen er fri. Dog spiser de fleste frikadeller.

SMØRHULLET SILKEBORGSØERNE

Der er så mange smukke steder i Danmark, som fritidssejlerne kommer tæt på og kender så godt. Silkeborgsøerne er ingen undtagelse. Selv om området at sejle i er begrænset, så er oplevelserne utallige. Og det sætter Silkeborg Motorbådklub pris på. Skulle man få udlængsel, så er der altså også mulighed for at tage ”på havet”, som man siger her i klubben.

- Vi har vel en halv snes medlemmer om året, der tager båden op og fragter den til en kystby, hvor den sættes i vandet igen. Så går sommerferien med sejlads ”på havet”. Mange af dem vender hjem igen med nye oplevelser og erfaringer, de gerne vil dele f.eks. på en klubaften. Det er jo en anden men også spændende side af sejlerlivet på søerne, siger Kaj Johansen. ■

Social samling ved én af klubbens grunde.

Aftenrøde over Silkeborgsøerne

Frikadelle-snedker i aktion til den årlige konkurrence.

FORVIRRING OM

”DUELIGHEDSBEVISET”

BEKENDTGØRELSE OM ”DUELIGHEDSBEVIS” HAR SKABT MISFORSTÅELSER BLANDT FRITIDSSEJLERNE OM, HVILKE BEVISER, DER KVALIFICERER TIL HVAD.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

GRAFIK: Søfartsstyrelsen

1. juli 2023 trådte ny bekendtgørelse i kraft om bevis for bestået duelighedsprøve i kraft, og den har afstedkommet en vis usikkerhed i sejlerkredse om hvordan, man erhverver de forskellige beviser til fritidssejlads, og ikke mindst hvilke fartøjer beviserne giver adgang til at føre. Vi forsøger her, sammen med Urd Kornø Rasmussen, som er bredde- og uddannelseskonsulent i Dansk Sejlunion, at redde trådene ud.

- Officielt er der ikke noget, der hedder ”Duelighedsbevis” mere. I stedet er der nu to beviser, som fritidssejlerne skal forholde sig til. Det ene er Sønæringsbevis duelighedsbevis, som skal bestilles hos Søfartsstyrelsen. For at få dette bevis, skal man have bestået en teoretisk og en praktisk duelighedsprøve. Den praktiske duelighedsprøve kan erstattes af en speedbådsprøve.

Hertil skal man have bestået en syns- og høreprøve for fritidssejlere, pointerer Urd Kornø Rasmussen. Hun fortsætter:

- Det andet bevis hedder: Bevis for bestået duelighedsprøve: For at erhverve dette bevis, skal man have bestået den teoretiske duelighedsprøve og den praktiske duelighedsprøve. Beviset udstedes af en bevisudbyder – f.eks. Dansk Sejlunion. Men for Bevis for bestået duelighedsprøve gælder, at den praktiske duelighedsprøve ikke kan erstattes af speedbådsprøven.

GAMMELT ”DUELIGHEDSBEVIS”

De sejlere, der har et duelighedsbevis, der er udstedt før 1. juli, kan uden problemer føre speedbåd. Men vel at mærke kun hvis der på deres bevis står ”Powerboat”. Uden en sådan anmærkning er det ikke tilladt at føre speedbåd. Men man kan dog bestille et speedbådskørekort hos en udbyder uden at skulle til yderligere prøver eller eksaminer.

ANDRE ÆNDRINGER

For Sønæringsbevis til Yachtskipper 3 er der også en ændring. Det er nu et krav, at man inden Y3 prøven har bestået den teoretiske og den praktiske duelighedsprøve. Speedbådsbeviset er altså ikke længere adgangsgivende til Y3-prøven.

Urd Kornø Rasmussen, bredde- og uddannelseskonsulent i Dansk Sejlunion.

For Sønæringsbevis til Yachtskipper 1 kan man nu optjene de påkrævede 6 måneders fartstid i fartøjer på minimum 10 meter i længden. Det kræver, at man findes egnet ved en realkompetencevurdering. Der er i øjeblikket ingen aktører, der udbyder denne realkompetencevurdering, men Dansk Sejlunion arbejder på fremadrettet at kunne udbyde en sådan, fortæller Urd Kornø Rasmussen.

MERE AT VIDE

Duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere benyttes af mange fritidssejlere, som en mulighed for at blive uddannet og bedre kvalificeret til at sejle. Du kan få et overblik over de mange uddannelser, der udbydes til fritidssejlerne i skemaet i denne artikel og læse mere og lovkravene og de enkelte prøve- og bevistyper på Søfartsstyrelses hjemmeside: www.soefartsstyrelsen.dk/ fritidssejlads/beviser-og-certifikater. ■

OVERVEJER DU AT SÆLGE DIN BÅD?

KONTAKT BÅDAGENT DANMARK

FOR EN EFFEKTIV SALGSOPLEVELSE

En god bådhandel kommer ikke af sig selv!

Hos Bådagent Danmark får du en professionel og realistisk vurdering af din båd, hvilket resulterer i en god og effektiv salgsproces. Vi beskæftiger os udelukkende med at formidle både, vi har i kommission.

Dette betyder at vi fokuserer 100% på salget af din båd. Vi ligger længst fremme hvad angår fokuseret markedsføring, international annoncering og det at guide køberes internetsøgning til de både, vi repræsenterer.

Bådagent dækker hele Norden samt de baltiske lande og Nordtyskland gennem et netværk af erfarne bådmæglere.

Ring til en af dine danske mæglere for en uforpligtende snak og en gratis besigtigelse og vurdering af din båd.

”Jeg modtog en ualmindelig høj service fra Bådagent. Jeg giver mine højeste anbefalinger!”

Petur

”Dygtig og professionelle. Tak for godt samarbejde med salg af min båd.”

Kalle J

MØD OS PÅ VORES STAND PÅ ANCORA I NEUSTADT 31. MAJ – 2 JUNI,

Og på Copenhagen Boat Show 22. – 25. august

KONTAKT OS FOR ET UFORPLIGTENDE MØDE.

Vi kommer i alle havne i hele Danmark og Nord Tyskland, og søger kontinuerligt gode bådemner som en del af Bådagents internationale netværk. Skandinavien og Europa er vores markedsplads.

Danmark Øst

Michael Staufeldt michael@baadagent.dk +45 21 48 88 80

Danmark - Fyn

Erik Møller-Madsen erik@baadagent.dk +45 21 64 52 14

Danmark Vest

Lars Legarth lars@baadagent.dk +45 40 54 87 22

www.baadagent.dk

MEDVIND FOR DANSKE TURSEJLERE

MASSIV MEDLEMSFREMGANG OG FULDE HUSE TIL ÅRETS ARRAN-

GEMENTER VIDNER OM, AT VI ER PÅ RETTE KURS, KONKLUDEREDE FORMAND LEIF NIELSEN PÅ ÅRETS GENERALFORSAMLING.

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

På en veloverstået generalforsamling i Silkeborg Motorbådklubs lokaler udtrykte formand, Leif Nielsen, stor tilfredshed med den udvikling Danske Tursejlere er inde i. Et tilbageblik på 2023 viser da også, konstaterede han, at den fremgang i medlemstallet, der har været tendensen de seneste år, fortsætter.

- Vi har kunnet byde ”velkommen ombord” til ca. 1.800 nye medlemmer, hvoraf mange er fulgte med i forbindelse med fusionen med Danmarks Fritidssejler Union. Det tager vi som udtryk for, at den kurs Danske Tursejlere har udstukket, hvad angår mærkesager, kerneopgaver og medlemstilbud flugter fint med fritidssejlernes behov, lød det fra formanden.

- Medlemstallet, der nu ligger omkring de 15.200 medlemmer og 304 klubber, lægger et solidt grundlag for en økonomi, der ikke alene konsoliderer vores drift, men som

også giver plads til investeringer i nye aktiviteter, som vil komme vores medlemmer til gode i form af nye oplevelser og nye attraktive medlemsfordele. Og som styrker arbejdet på den sejlerpolitiske scene for at påvirke de vilkår, som fritidssejlerne har for at dyrke deres rekreative interesse, sagde Leif Nielsen

FOKUS PÅ STATSAFGIFTEN

Fjernelse af statsafgiften på kaskobådeforsikringer er stadig en mærkesag for Danske Tursejlere, som tilbage i 2018 havde succes med kampagnen for at få reduceret afgiften. I 2024 sættes der ind for at ophæve afgiften. Eller få den omlagt, så provenuet på 100 mio. kr. anvendes til formål, der gavner alle fritidssejlere. Provenuet kunne indgå i en fond, som støttede sejlerrelaterede indsatser, der f.eks. kunne hjælpe de danske lystbådehavne, når naturen viser sine kræfter. Så ville det give mening med en afgift for alle sejlere, lød det fra Leif Nielsen.

KURSEN FREMOVER UDSTUKKET

Leif Nielsen skitserede også, hvilke andre mærkesager, som Danske Tursejlere fremover vil have i kikkerten. Her har blandt andet arbejdet for fri adgang til de indre danske farvande, en styrket kommunikation til omverdenen samt arbejde for at yngre generationer i stigende grad finder vej til oplevelser på vandet en høj prioritet. Hvilke øvrige områder og medlemsfordele- og aktiviteter, der skal styrkes fremover, lægges fast senere i år blandt andet på baggrund af den medlemsundersøgelse, som er på trapperne.

Bestyrelsens beretning og regnskabet blev enstemmigt vedtaget. Desuden blev det –ligeledes enstemmigt – vedtaget af hæve medlemskontingentet med 35 kr. pr. 1. januar 2025. ■

> NYE ANSIGTER

På generalforsamlingen var der også valg til bestyrelsen, som nu er sammensat således:

• Leif Nielsen, formand

• Henning Jensen, næstformand

• Søren Juul Nerenst, næstformand

• Ebba Glückstadt

• Karsten Kristiansen

• Palle Søby

• Nicolas Munk-Rechnitzer

SUPPLEANTER

• Rasmus Laustsen

• Dan Cort Jørgensen

(nyvalgt)

(nyvalgt)

Det går godt for Danske Tursejlere, som stadig har nye attraktive medlemstilbud på hylderne, konstaterede formand Leif Nielsen på generalforsamlingen.

Bestyrelsen anno 2024. Fra venstre: Karsten Kristiansen, Nicolas Munk-Rechnitzer, Søren Juul Nerenst, Henning Jensen, Ebba Glückstadt, Leif Nielsen. Palle Søby samt suppleanterne Rasmus Laustsen og Dan Cort Jørgensen er ikke på billedet.

2024 DET ARBEJDER VI

FOR I DANSKE TURSEJLERE

Lørdag den 6. april blev der afholdt generalforsamling i Danske Tursejlere, og her valgte forsamlingen bestyrelsen, der i den næste periode skal arbejde for at varetage medlemmernes interesser på bedste vis. Læs her, hvad bestyrelsesmedlemmerne anno 2024 har som særlige fokuspunkter i deres arbejde for de danske fritidssejlere. Og Hvad de ser som Danske Tursejleres største potentialer eller udfordringer lige nu?

LEIF NIELSEN, FORMAND

”En professionel indsats”

Gennem en flerårig målrettet indsats er det lykkedes at gøre Danske Tursejlere til en anerkendt sejlerorganisation. Denne position skal udbygges via en fortsat professionel indsats, så Danske Tur sejlere fremstår som det naturlige sam lingspunkt for tur- og fritidssejlere i Danmark. Der ligger nu en stor op gave i at holde momentum, hvilket bl.a. kan gøres ved at øge indsat sen for og bredden i - vores medlemstilbud således, at disse også henvender sig til den yngre sejlerfamilie og til vores sejlerbørn.

HENNING JENSEN, NÆSTFORMAND

”Vi skal sikre Turbøjerne”

Jeg er optaget af at få sikret, at der fremover udlægges Turbøjer til vores medlem mer. De er et stort aktiv og til meget glæde for rigtig mange sejlere. Der for har jeg også i vinter arbejdet på et nyt system, som kan leve i mange år uden meget vedligehold. Største potentialer er fortsat at arbejde for, at der er gode tilbud på hylder ne, som kan retfærdiggøre et medlemskab. Af udfordringer vil jeg nok mene, at det bliver ikke så let at finde nye og unge folk til bestyrelse og andet frivillig arbejde.

SØREN JUUL NERENST, NÆSTFORMAND

”Flere attraktive tilbud”

Det ligger mig meget på sinde, at vi har en velfungerende organisation, hvor der er styr på økonomien og den daglige drift. Der skal være et godt grundlag for, at vores ansatte og bestyrelsen kan udvikle organi sationen. Der er fortsat et stort poten tiale i at gøre os endnu mere attraktive ved at skabe flere tilbud på hylderne i form af foredrag, kurser, medlems blad, turbøjer og meget mere. Des uden kan vi med fordel sætte endnu mere fokus på at styrke samarbejdet med vores medlemsklubber.

EBBA GLÜCKSTADT

”Fælles front for sejlerne”

Jeg er optaget af at forene sejlerne på tværs af Danmark og danne en fælles front. Samt at vi slipper af med de tå belige afgifter, der er lagt på vores båd forsikringerne. Desuden skal vi hjælpes ad med at få havnene retur i god stand efter stormen. Og forhindre at vores forsikringer stiger for meget.

KARSTEN KRISTIANSEN

”Vi skal favne bredt”

Jeg vil arbejde for, at DT er danskernes foretrukne valg af sejlerforening gen nem attraktive tilbud og arrangementer.

Jeg ønsker at DT favner bredt i ”Sejler danmark” og er sejlernes ”vagthund” for stadig større politiske og praktiske ind greb i vores fritidsinteresse. Den brede medlemsskare er både DTs styrke og udfordring. DT skal være meget mere end ”kun” en god forsikringsordning og turbøjer. Det er vigtigt, at forenin gen løbende tilpasser sig f.eks. nuti dens mediebillede og -muligheder.

PALLE SØBY

”Miljøet er i fokus”

Bestyrelsesarbejde er altid givende. Man deltager i spændende aktiviteter og i et netværk med gode nye bekendtskaber. Jeg optaget af arbejdet med adgang til havet, problemerne med miljøet, iltsvind, fi skedød og kvælstofudledning. Desuden ønsker jeg, at alle havne har rednings veste til frit brug til børnene, når de går og leger omkring vand. Vores potentiale er, at de fleste nye sejlere, der kommer til, er tursejlere, som, hvis de gerne vil organiseres, bedst passer ind i tursejlerregi. Vores største udfordring er at være med til at tiltrække nye yngre sejlere til sejlerlivet.

NICOLAS MUNK-RECHNITZER

”Vi skal være lærende”

Som nyligst valgte bestyrelsesmedlem har jeg til sinde at fort sætte mit bidrag til at gøre Danske Tur sejlere til en mere lærende forening. I år udmønter det sig i en række Skær gårdsworkshops, hvor vi som deltagere kommer til at udforske udfordringen i at planlægge en tur til Göteborgskær gården. Min korte tid i bestyrelsen har givet mig indtryk af. at det lig ger et potentiale i at øge bredden i foreningens medlemsskare, samtidig med at 'oplevelsen' af at være medlem styrkes yderligere.

RASMUS LAUSTSEN, SUPPLEANT

”Inspiration og fællesskab”

DAN CORT JØRGENSEN, SUPPLEANT

Centralt for mig er, at Danske Tursejlere er en solid, fremsynet og stærk interesseorganisation i sejlerdan mark - med fokus på at imødekomme medlemmernes behov. Potentialet ligger i vores mange medlemmer, solide økono mi, og medlemstilbud. Vi har en faglig stærk ledelse af organisationen og vilje til at arbejde både for medlemmerne og politisk. En udfordring bliver at fastholde vores potentiale og ikke ”sove på laurbærre ne”. Bestyrelsen har i dag kompetencerne til at varetage opgaverne.

Som organisation skal vi følge med tiden og være fremsynet. Vi skal grundlæggende tilbyde vores medlemmer et tidssvarende forsikringsprodukt. Derudover skal vi være den attraktive organisation, hvor nye og erfarne sejlere får inspiration, sparring og fællesskab med alt lige fra tilrigning, re parationer, togter og ”sejler-moments”, der skaber sejlerglæde. Når du går, ombord starter eventyret! Medlemstilgangen er et kæmpe potentiale, fordi vi leverer "value for money". Vi skal fastholde den gode service og udbyde nye spændende aktiviteter og tilbud til medlemmerne.

Nyby gnin g. rep a ration . ombygning. serv ice vinteropbe va ring . mot or . el -ar be jde te a kdæ k . GRP/ comp os it . fo rs ikr in gs ar bejde

Nybygning . reparation . ombygning . se rvice vinteropbevari ng . motor . el-arbejde teakdæk . GR P/composit . forsikringsarbejde specialopgave r . malerarbejde

specialop gaver . male rarbejd e

S AUGSKÆRVEJ 21, THURØ . 5700 SVENDBO RG + 45 6220 5168 . WWW.WALSTEDS. DK

Nybygning . reparation . ombygning . se rvice vinteropbevari ng . motor . el-arbejde teakdæk . GR P/composit . forsikringsarbejde specialopgave r . malerarbejde

S AUGSKÆRVEJ 21 , TH U RØ . 5 7 00 S VENDB ORG +45 6220 516 8 . W W W.W A LSTEDS .DK

S AUGSKÆRVEJ 21, THURØ 5700 SVENDBO RG + 45 6220 5168 WWW.WALSTEDS. DK

SOMMERSEJLADS MED BØRN OMBORD: GØR

DINE BØRN

FORTROLIGE MED VAND FØR SOMMERENS SEJLADS

TAL SIKKERHED MED BØRNENE, OG GØR DEM FORTRUELIGE MED VANDET, FØR I STÆVNER UD.

TEKST OG FOTO: TrygFonden

Det kræver lidt ekstra planlægning og vågne øjne, når der er børn ombord. Men hvis børnene har lært at svømme, bærer redningsvest og ved, hvad der skal ske, hvis én fra båden falder i vandet, så får både forældre og bedsteforældre en langt mere afslappende tur.

- Mange tager deres børn med ud at sej-

le, fra de er små, og det giver mulighed for, at børnene får sejlerlivet helt ind under huden, så glæden ved sejlads kan gå i arv fra generation til generation. Jo bedre børnene er vænnet til vandet og har lært at færdes sikkert på båden, des større er chancen for, at sejlturen bliver en succes. Derfor er det en god idé at træne vandtilvænning med de helt små børn, og når de er gamle nok til at lære at svømme og øve, hvordan man redder sig selv og an-

I rigtig mange svømmehaller rundt om i landet står TrygFondens livreddertårne fyldt med ægte livredderudstyr, som svømmehallernes gæster frit kan bruge.

dre i vandet, så bør man træne det, lyder anbefalingen fra René Højer, projektchef i TrygFonden.

Allerede fra børnene er små, kan de få mindre opgaver på båden, fx at holde tovet, mens man lægger til i en havn. Så føler børnene, at de hjælper til og får interesse for at lære mere. Børnene kan også være med til at øve mand over bord, og de lidt større børn kan lære, hvordan man bruger en VHF, hvis der skulle være brug for at tilkalde hjælp.

Det er også en god ting at forberede børnene på, at hvis de skulle være uheldige at falde i vandet, mens båden sejler, så vil båden fortsætte med at sejle i lidt tid, indtil den bliver vendt og sejler tilbage til dem. På den måde kan man forebygge, at barnet går i panik og tror, at det bliver efterladt i vandet. Det gælder om at tale om og øve kritiske situationer med børnene, men uden at gøre dem bange.

BRUG SOMMEREN TIL AT GØRE

DIT BARN TRYGT I VANDET TrygFonden, der har arbejdet med sikkerhed ved, i og på vandet i mere end 25 år, har i de seneste år sat særligt fokus på

Kig forbi livredderne på stranden og få ”Håndbog til små livreddere” med inspiration til sjove og lærerige øvelser, som kan hjælpe børnene med at blive trygge i vandet.

vandtilvænning fra en tidlig alder, og at flere – både børn og voksne – lærer livredning.

Om sommeren bemander livredderne fra TrygFonden Kystlivredning 34 livreddertårne på nogle af de mest populære strande i Danmark. Kigger man forbi livredderne, kan man få ”Håndbog til små livreddere” med inspiration til sjove og lærerige øvelser, som kan hjælpe børnene med at blive trygge i vandet.

- Vi råder altid til at vælge en strand med livreddere, som kan træde til, hvis der bliver brug for det. Vi opfordrer også altid forældre til at bade med deres børn, så de er tæt på, hvis barnet kommer i vanskeligheder. Det er langt sjovere at bade sammen, og som forældre får du en god fornemmelse af, hvad dit barn kan klare i vandet, fortæller René Højer og fortsætter:

- Du kan fx lave øvelser, hvor barnet skal lave bobler i vandoverfladen med munden eller lære at flyde på ryggen. De mere vandsikre børn kan dykke gennem dine ben eller hoppe i vandet fra dine skuldre og på den måde vænne sig til at komme

helt ned under vandet. Der er masser af muligheder for at lave konkurrencer og på den måde rykke grænserne og gøre dine børn mere vandsikre, siger René Højer.

LEG OG LÆR LIVREDNING HELE ÅRET I SVØMMEHALLEN

Når først børnene er trygge i vandet og har lært at svømme, så kan legen i vandet fortsætte med livredderøvelser.

- Livredning er ikke kun for professionelle. Livredning er også en sjov aktivitet og en vigtig færdighed for alle os, der bor i et land omgivet af vand. Knap 80 pct. af danskerne tilbringer fritid i nærheden af eller på vandet, og det er alt fra gåture langs kysten eller havne til sejlads og andre aktiviteter på vandet. Når man færdes i nærheden af vand, kan man potentielt komme i en situation, hvor man skal træde til og hjælpe en anden person i vanskeligheder, eller man kan være uheldig selv at komme i problemer, siger René Højer.

- Gode svømme- og livredderfærdigheder er også vigtige, når man sejler. De fleste sejlere kan svømme og har øvet sig i at håndtere en mand over bord-situation, men man kan altid bygge oven på sine færdigheder og blive endnu bedre.

Hvis du vil opfriske dine svømmefærdigheder eller lære livredning, så er der gode muligheder for det hele året. I 52 svømmehaller rundt om i landet står TrygFondens livreddertårne fyldt med ægte livredderudstyr, som svømmehallernes gæster frit kan bruge, og i løbet af året kommer yderligere 19 livreddertårne til.

- Livredderudstyret kan bruges af både børn og voksne, som kan lege og lære livredning i trygge rammer under opsyn af svømmehallens livreddere. Man kan fx øve sig i at kaste redningskranse og hoppe i vandet med en redningsvest på, og der er bjærgningsdukker og andet udstyr, så man kan øve sig i at redde en person i vandet. For sejlere, der ikke har lyst til at springe i havnen, er det oplagt at genopfriske færdighederne i svømmehallen, inden sæsonen begynder, og for de børn, som skal med på sejlersommerferie, kan det lære dem at færdes mere sikkert i vandet, fortæller René Højer.

På respektforvand.dk kan du læse mere om Leg og Lær Livredning og finde inspiration til vandtilvænningsøvelser til børn. Du kan også se listen med svømmehaller, der har livreddertårne med ægte livredderudstyr til fri afbenyttelse for børn og voksne.

SØG OM REDNINGSVESTE, REDNINGSKRANSE OG REDNINGSSTIGER TIL DIN HAVN ELLER SEJLKLUB Godt redningsudstyr øger trygheden og kan redde en alvorlig situation fra at ende fatalt. Hvis din sejlklub eller havn har brug for nyt redningsudstyr, kan I søge TrygFonden om redningsveste, redningskranse og redningsstiger og dermed være med til at øge sikkerheden i lokalområdet.

Du kan søge om en redningskrans og en redningsstige på respektforvand.dk, og på trygfonden.dk kan du søge redningsveste. ■

Vi råder altid til at vælge en strand med livreddere, som kan træde til, hvis der bliver brug for det, siger René Højer, projektchef i TrygFonden.

Horsens Yachtværft ApS udfører: - Reparationer

- Vedligehold - Renoveringer - Ombygninger ... på alt fra lystbåde til små erhvervsfartøjer!

Horsens Yachtværft ApS Gammel Havn 3 DK - 8700 Horsens

Usedboatgear.net er sejlernes markedsplads. Her kan du gøre en god og miljørigtig handel.

Strib

Kongebro og Middelfart

Middelfart Lystbådehavn

MIDDELFART

– BYEN MELLEM BROERNE

TEKST: Frank Flemming Pedersen

Lillebælt er et skønt sejladsfarvand fyldt med historie og en dejlig natur. Området, som strækker fra Trelde Næs til Hejlsminde, er udnævnt til marin naturpark på grund af sin enestående sammensætning af natur, landskab og kultur. I området yngler en mangfoldighed af fugle herunder havørnen, rørhøgen og fjordternen. I vandet er der masser af liv. Op mod 3000 marsvin har en herlig tid i Lillebælt fra juni til september. Så der er nok af oplevelser af gå ombord i.

Omtrent midt i al herligheden ligger Middelfart. Alene navnet indikerer den tætte forbindelse mellem by og vand, for det gamle navn Melfar betyder "farvandet, man rejser mellem" eller "den mellemste overfart" og henviser dermed til færgetrafikken mellem Jylland og Fyn.

Byen har også ernæret sig af havet. I middelalderen sågar af marsvinefangst, som man havde specialiseret sig i. Over tid blev Middelfart dog udkonkurreret af det nyanlagte Fredericia på den anden side af Bæltet og måtte endog lide den tort, at jernbanen over Bæltet, der åbnede i 1865, blev ført til færgestedet ved Strib.

Men gunstigere vinde var på vej. Havnen blev udvidet i starten af det 20. århundrede. Og da den første Lillebæltsbro, stod færdig i 1935, udbyggedes Middelfarts position som trafikalt knudepunkt mellem Jylland og Fyn, hvilket blev styrket i 1970, da den nye motorvejsbro over Lillebælt stod klar. I dag betyder turismen meget for byen, og mange lystsejlere lægger vejen inden om den hyggelige by, når de er på rejse gennem Lillebælt. Kulturhuset er anlagt langs Middelfarts

havnefront på en kunstig ø. Kulturøen rummer bibliotek, turistinformation, restaurant og biograf. Middelfart har også to velbesøgte og anerkendte museer. Middelfart Museum fortæller om byens og egnens historie fra 1500 til i dag og om psykiatrihistorie på det tidligere psykiatriske hospital i Teglgårdsparken. Clay Keramikmuseum Danmark er museum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design og har bl.a. store samlinger fra Royal Copenhagen.

Naturparken Hindsgavl Dyrehave har en stor bestand af kron- og dåvildt, som man kan nyde til fods eller på cykel. I Dyrehaven findes der områder med sidde- og grillpladser, hvor man kan nyde sin medbragte mad og fordøje de mange indtryk.

MIDDELFART – BYEN MELLEM BROERNE

TEKST: Frank Flemming Pedersenn

FOTO: Frank Flemming Pedersen. Middelfart Kommune/Rasmus Skov Larsen, Jesper Larsen, Claus Fisker.

CLAY Keramikmuseum/Ole Akhøj, Flickr/Mikko Muinonen, Sergio Morchon

Vi er ikke de eneste, der har valgt den smukke og unikke tur gennem Lillebælt. Faktisk er der en pæn trafik af mindre handelsskibe og i særdeleshed lystfartøjer gennem den snævre passage mellem kystbyerne Fredericia og Middelfart. Det smalle og snoede sted mellem fastlandet og Fyn er et yndet farvand for alskens vandaktiviteter, og det oplever man da også på helt tæt hold. Strømforholdene kræver opmærksomhed fra os, der sejler, for farvandet er strømfyldt, hvilket især mærkes i det S-formede område mellem Strib og Galsklint. Og ikke alene er her fart på vandet. Der er også dybt. Helt ned til 81 meter på det dybeste sted.

Vi nærmer os vores destination fra nord og passerer langsomt forbi Strib, hvis flotte fyr står lysende hvidt i sommersolen.

Fyret er opført i år 1900 tæt ved en skanse, hvorfra man har overvåget skibstrafikken gennem Lillebælt, som havde en stor strategisk betydning i 1800-tallet. Men også i nyere tid har den strategiske placering haft betydning. Under 2. verdenskrig etablerede tyskerne tolv torpedostationer i skrænten ved Strib Nordenbro til overvågning af Bæltet. Herfra kunne tyskerne kabelstyre torpedoerne mod eventuelle mål ude i Lillebælt. I dag kan man se en rekonstruktion af en torpedostation.

Strib Nordenbro fungerede i øvrigt fra 1923 til 1938 som bil- og passagerfærgested mellem Strib og Fredericia. Fra 1942 til 1970 dog kun for gående og cyklister. Med etableringen af Lillebæltsbroen i 1935 var der ikke mere brug for jernbaneforbindelsen mellem Strib og Fredericia, og den blev derfor indstillet. Der er ikke meget tilbage fra dengang, og færgemolen

er ombygget til mindesmærke over krigen om Slesvig-Holsten i 1848.

Men det er nu den nye Lillebæltsbro, vi møder først. Arbejdet med den dengang moderne 6 sporede motorvej påbegyndtes i 1965 og stod færdig i oktober 1970. Med en gennemsejlingshøjde på 42 meter behøver vi ikke bekymre os om frihøjden, og kan i stedet koncentrere os om udsigten. Lige før vi passerer under broen, kaster vi blikket mod bagbord til festpladsen, hvor der hvert år afholdes Rock Under Broen. Et arrangement, der samler tusindvis af musik- og festglade mennesker og toppen af dansk og udenlandsk populærmusik.

DET SVÆRE VALG

Middelfart er i sigte, og nu skal der træffes et svært valg. Der er adskillige lystbådehavne i Middelfart og omegn at vælge

mellem. Den 117 km lange kyststrækning i Middelfart strækker sig fra Wedellsborg Hoved og til Varbjerg strand, og ligger rigtig mange havne og marinaer. Helt bynært ligger Middelfart Gl. Havn, NyHavn 1 og Middelfart Havn, som alle har gode faciliteter.

Valget falder imidlertid på Kongebro Havn, der godt nok har et begrænset antal gæstepladser, men som kan tilbyde en storslået udsigt til den gamle og nye Lillebæltsbro. Men også let adgang til Middelfart bymidte, som ligger blot 15 minutters gang væk ad en malerisk rute, der blandt andet fører forbi Gammel Havn og Lillebæltsværft. På plussiden tæller også at Kongebro Havn er et fint udgangspunkt for de udflugter til natur- og kulturoplevelser, vi har planlagt.

Vi tilsmiles af heldet og får en rigtig god

plads, og med den gode gamle Lillebæltsbro som kulisse lader vi roen falde på og aftensmaden glide ned. En ny dag venter.

Morgenstund har guld i mund. Det gælder også i Middelfart – også selvom det er ferie. Formiddagen er sat af til action i særklasse, og det skal foregå ovre hos naboen: Bridgewalking på Den gamle Lillebælts bro. Her skal vi ud på en 2,5 km lang gåtur i 60 meters højde. Vores unge gaster er over 140 cm høje, så de har tilladelse til at gå med. Og de er særdeles godt underholdt i de 2 timers tid, som turen varer. Når først den værste kriller i maven er aftaget, og blikket kan løftes op fra fødderne, så åbenbares en helt igennem fantastisk udsigt over Lillebælt samt Fredericia og Middelfart. På en god dag er det også muligt at spotte marsvin, der boltrer sig i Bæltet.

MOD BYEN

Nede på jorden igen går turen så de 15 minutter på gåben til Middelfart. Vejen går forbi den gamle havn, hvor de mange gamle, bevaringsværdige træskibe og arbejdende skibstømrere på Lillebæltsværftets understreger en ægte historisk atmosfære. På værftet restaureres gamle joller og træskibe. Værftet huser også et museum og søfartshistorisk center, der fortæller om områdets kystkultur og træskibsbygningstraditioner. Og om marsvinefangsten i Lillebælt, der går tilbage til 1500-tallet, men er foregået i flere hundrede år. Jollehusene vidner om byens tidligere marsvinejagt, hvis tykke spæklag blev smeltet af og brugt til bl.a. belysning i huse og gader. Her fra havnen udgår også de mange turbåde med lystfiskere, der vil prøve lykken på vandet og turister, der vil på hvalsafari i Lillebælt.

Ved kirken drejer vi op i den gamle bydel,

Fuglelivet er rigt, Ankomst til Middelfart, 7) Undervandsstien ved Kongebro Havn, 8) Slotsbanken ved Hindsgavl, 9) KulturØen,

der med snoede, smalle gader, gamle huse og brosten sætter en dejlig ramme og stemning for vores visit. Kirken – i øvrigt - stammer helt tilbage fra 1200-tallet og har siden forandret sig som de fleste andre gamle kirker med tilbygninger og ombygninger. Oprindeligt var den i romansk stil karakteriseret ved runde buer, senere skiftede stilen til gotisk, som er kendt for sine spidsbuer og større vinduer. Middelfart Kirke hedder også Sankt Nikolaj Kirke. Sankt Nicolaj var søfarernes helgen men blev også ungdommens og børnenes helgen - og så blev han identisk med julemanden - Santa Claus.

Algade er byens forretningsgade, og kan nok friste nogen med de mange specialbutikker, brugskunst, grejbutikker, dagligvarer, restauranter og caféer. Ved Algades slutning drejer vi til bagbord og kommer igen ned til vandet og Kultur

Øen, hvis særlige arkitektur skiller sig ud i det nyrenoverede område ved havnen. Her er der bibliotek, biograf, teater, restaurant, cafe og turistinformation, hvis man vil vide mere, om de oplevelser byen byder på.

Vi er fyldt godt op med indtryk og søger tilbage til Kongebro Havn og et tiltrængt måltid med udsigt til bøgeskov og de ikoniske broer over Bæltet.

UNDER VANDET

Er man til vand, så er man også kommet til det rette sted her i Middelfart. En tur i vandet – eller rettere – under vandet, er en af de oplagte aktiviteter, som vi har glædet os til. For tæt på Kongebrogården ud for Grimmermosehuset er der etableret en undervandssti, som er perfekt til både begyndere og mere øvede snorkeldykkere. Vandet bliver ikke mere end et par meter

dybt, og stien ligger så langt inde under land, at man slipper for den kraftige strøm, der ellers kendetegner Lillebælt. Livet under vandoverfladen er ofte ukendt for os, men her på undervandsstien bliver vores observationer formidlet og forklaret på en række undervandsskilte med spændende naturinfo. De fortæller om de dyr og planter, vi skal holde øje med på stien.

Vi tager os god tid, for at de yngste også kan få det hele med. På stien er der lagt en række finurligt formede sten med huller ned på bunden. Det er redekasser, der skal gøre det attraktiv for fiskene at yngle og lægge deres æg, og på den måde skabe mere liv i Lillebælt. Vi kigger forsigtigt ind i hulerne for at se, om vi kan finde nogle af beboerne. Undervandsstien byder også på et lille vrag af en træjolle. Det er sjovt at se, hvordan dyr og planter langsomt overtager vraget.

MERE NATUR PÅ HINDSGAVL HALVØEN

Lige uden for Kongebro Havn ligger flere vandreruter af varierende længde, der alle inviterer til oplevelser på Hindsgavl Halvøen. Det er et meget smukt kystområde med skov og åbne sletter, hvor kron- og dådyr slår deres folder. En frisk gåtur ”pynten rundt” er på 10 km og tager godt 4 timer. Men store oplevelser venter også på de kortere stier (blå sti: 9,6 km, rød sti: 6 km). Her møder man Naturparken Hindsgavl Dyrehave og Naturcenter Hindsgavl, hvor man kan lave sin mad over bål. Her er også naturlegeplads med tarzanbane, så de yngste kan brænde noget krudt af.

VITAMINER TIL HOVEDET

Middelfart er velsignet af en række spændende museer, der viser overfartsbyen i sin historie og i sin samtid. Lillebæltsværftet er et museumsværft og søfartshistorisk cen-

ter, hvor træskibsbygningstraditioner stadig bevares og formidles. På værftet blev der bygget “lillebæltsjoller”, som blev brugt til marsvinefangst, fiskeri og lodseri.

Middelfart Museum er lokalt museum der varetager historien for Middelfart Kommune og har et særligt fokus på dansk psykiatrihistorie. Henner Friisers Hus er byens ældste hus fra omkring 1500-tallet. Huset rummer udstilling om marsvin, marsvinejagten og Middelfarts historie. Læg dertil en række spændende kunstgallerier, så er der nok at tage fat på, hvis der skal nye forsyninger af vitaminer til hoved og hjerne.

KUNST I VERDENSKLASSE

På vejen tilbage til havnen gør vi et stop på CLAY Keramikmuseum, som er Nordens største specialmuseum for keramisk kunst, kunsthåndværk og design. Her kan

man via diverse udstillinger opleve spændende moderne keramisk kunst, men også klassiske værker af berømte kunstnere. I 2010 fik CLAY overdraget en enestående samling bestående af ca. 55.000 keramiske værker – porcelæn, stentøj og fajance – fra de tre hæderkronede danske keramikfabrikker: Den kgl. Porcelainsfabrik, Bing & Grøndahl og Aluminia. Hvis man ikke imponeres af de mange smukke værker, så må man i hvert fald overgive sig i den omkringliggende skulpturpark, hvor udsigten til Lillebælt og de to broer er helt igennem betagende.

Det er tid at bryde op og sætte kursen mod syd gennem Lillebælt. I et par dage har vi stiftet bekendtskab med milde Middelfart, men rejselysten driver os videre. Vi fik ikke set det hele denne gang. Ej heller det meste. Måske ikke engang det væsentligste. Men så må vi jo tilbage. ■

EN LÆKKER JAKKE OG HJÆLP

TIL BÅDARBEJDET

Der kommer hele tiden nye spændende medlemstilbud på vores hylder. Mange attraktive aktører i den maritime verden samarbejder nu med Danske Tursejlere, og det udmønter sig i flere nye spændende medlemstilbud på vores hylder.

På vores hjemmeside kan du få et overblik over vores samarbejdspartnere og de mange eksklusive tilbud på alt fra oplevelser til udstyr.

LÆKKER JAKKE MED DT LOGO TIL SPOTPRIS

Få sejlere ville være uenige i, at Musto rimer på kvalitet fra øverste hylde, når det kommer til mærker indenfor sejlertøj og grej.

Derfor er det med stor glæde, at vi i denne udgave af Tursejleren kan annoncere et nyt samarbejde mellem Danske Tursejlere, Musto og grejbutikken Havhøkeren.

For medlemmer af Danske Tursejlere betyder samarbejdet en række særdeles gode tilbud på Musto varer, og i denne omgang får alle medlemmer bogstaveligt talt mulighed for blive klædt godt på til sejlsæsonen.

LÆKKER MUSTO JAKKE MED DT LOGO.

Du kan nemlig lige nu til spotpris købe en lækker Musto-jakke med Danske Tursejleres logo, og få en gratis Musto kasket samt en Musto halsedisse og nøglering med oveni købet.

Jakken er en let vind- og vandtæt jakke af modellen Musto Sardi nia 2, som kan fås både til herrer og damer i rød og navy blå.

SAILZOO – FIND NEMT DIN FAGMAND!

FIND DE SPÆNDENDE

MEDLEMSTILBUD HER www.dansketursejlere.dk/ medlemsrabatter

Der er flere gode tilbud på vej til medlemmer af Danske Tursejlere. Så følg med på hjemmesiden eller tilmeld dig vores nyhedsbrev via dansketursejlere.dk/nyhedsbrev.

Medlemspris: 1199,Normalpris 2175,-

Prisen inkluderer jakke, kasket, halsedisse og nøglering.

Servicen er gratis for alle Danske Tursejleres medlemmer, og du slipper for at stå med opgaven alene, når du skal bruge hjælp til båden.

SÅDAN GØR DU BRUG AF AFTALEN

SailZoo har gjort det nemmere at finde netop den fagmand til båden, du står og mangler.

Formålet med platformen www.sailzoo.com er at samle alle professionelle serviceudbydere ét sted og gøre det nemmere for bådejere at danne sig et overblik over maritime fagmænd som f.eks. mekanikere, riggere, elektrikere, værfter m.fl. Med SailZoo kan du nemt filtrere efter dine præferencer, se virksomhederne i dit nærområde og deres priser for netop din størrelse båd.

UNIKT TILBUD TIL MEDLEMMER AF DANSKE TURSEJLERE

Som noget helt unikt for Danske Tursejlere, får alle medlemmer nu mulighed for en eksklusiv sær-service i form af direkte hjælp fra SailZoos medarbejdere til hurtigt og nemt at indhente tilbud på opgaver digitalt.

Beskriv kort din opgave til båden via formularen, som du kan tilgå via QR koden.

1. SailZoos medarbejdere kontakter dig derefter personligt og behandler din opgave.

2. Du modtager et pålideligt og uforpligtende tilbud fra en dygtig virksomhed med ordentlig service.

FÅ RABAT PÅ OPLEVELSER OG UDSTYR

DER ER MANGE FORDELE VED AT VÆRE MEDLEM AF DANSKE TURSEJLERE SAMMEN MED 15.000 ANDRE SEJLERE. ÈN AF DEM ER DE MANGE MEDLEMSRABATTER, SOM GØR LIVET SOM TURSEJLER EN ANELSE MERE OPLEVELSESRIGT (OG LIDT BILLIGERE).

SVENSKA KRYSSARKLUBBEN –

Turbøjer i Sverige

%

Få rabat på dit medlemskab af Kryssarklubben i Sverige og få adgang til de mange flot beliggende turbøjer i den svenske skærgård.

OPLEVELSER PÅ ÆRØ –

Rabatter til oplevelser

Få masser af rabatter på smukke Ærø med Søassurancens fordelsfolder. Få udleveret folderen på Marstal Havn af en medarbejder fra Søassurancen eller hent den på kontoret.

SAILSERVER –

Genoplev dine oplevelser fra havet

LEAN SAILS –

Sejl til tursejleren

Få en digital logbog, ankervagt, del dine sejlture og meget mere med Sailserver. Brug rabatkoden: dansketursejlere10, og skriv dit medlemsnummer i kommentarfeltet.

KATTEGATCENTRET -

Eventyr med dyr

Bliv bidt af havet i Kattegatcentret: seje hajer, sjove pingviner, legesyge sæler og 200 arter af havdyr! Brug rabatkoden: dansketursejlere2024

Trænger du til nye sejl? Det anerkendte OneSails i Helsingør har lavet et nyt prisvenligt brand målrettet tursejlere, hvor du bestiller dine sejl nemt online.

SEATRAVEL –

Bådudlejning i hele verden

Få rabat på dit næste sejleventyr uanset om det går til Grækenland, Caribien eller måske nordiske destinationer.

Læs mere om hvordan du gør brug af tilbuddene på vores hjemmeside.

MOTORSERVICE:

SÅDAN FORLÆNGER DU DIN MOTORS LEVETID

SKIFT OLIEN OG OLIEFILTRET

TJEK OG EVT. SKIFT IMPELLEREN SKIFT BRÆNDSTOFFILTRE

”Motorstop” er langt den største årsag til assistance-udrykninger for de frivillige hverdagshelte fra Dansk Søredningsselskab. Over halvdelen af alle udrykninger skyldes nemlig motorproblemer, som kunne have været undgået med lidt simpel vedligehold. I denne artikel gennemgår vi hvilke dele af din indenbordsmotor, som du bør servicere for at minimere risikoen for motorstop i løbet af sæsonen, og sikrer motoren længere levetid. Vi gennemgår olieskift, service af kølesystem og vedligeholdelse af brændstofsystem.

OLIESKIFT

Som en del af din motorservice, bør du foretage et olieskift og skifte oliefilter.

1. Start motoren for at varme olien op.

Lad den køre i cirka 15 minutter og sluk den derefter. Træk oliepinden op og brug derefter en pumpe til at suge olien op eller aftap olien på anden vis efter manualens retningslinjer. Brug en beholder, der kan tåle varme, da olien, du suger op, kan være meget varm.

2. Skift dit oliefilter.

Vær opmærksom på, at du skal smøre pakningen med olie, når

du sætter det nye filter på, for at sikre tæthed. Og spænd aldrig hårdere end du kan med hænderne.

3. Hæld ny olie på.

Du skal bruge en mængde, der svarer til den, du pumpede ud i step 1 eller brug manualens angivelse, hvis du er i tvivl, om der var nok olie.

4. Start din motor igen og lad den køre, så den nye olie kan fordele sig.

Tjek for utætheder omkring det nye filter og spænd efter, hvis det er tilfældet. Lad motoren køre lidt og sluk den derefter. Vent cirka 15 minutter og træk derefter oliepinden op og tjek oliestanden. Om nødvendigt kan du tilføre mere olie. Bemærk også, at det kan skade din motor, hvis du fylder for meget olie på.

Når du har fulgt disse fire trin, har du foretaget et olieskift. Du kan med fordel også skifte olien i gearkassen, hvilket kan klares meget nemt. Rådfør dig i din motors manual for dette.

KØLESYSTEM

Når du skal udføre service på dit kølesystem, er det først og frem-

meste vigtigt, at du tjekker impelleren. Langt de fleste køleproblemer skyldes en defekt impeller, men heldigvis er den nem at skifte og koster under 200 kr.

Impelleren er det lille gummitandhjul i vandpumpen, der suger havvandet ind, og den skal fungere optimalt.

1. Lokaliser vandpumpen, og fjern dækslet hvorefter du har adgang til impelleren.

2. Hvis den har revner eller ser træt ud, er det nødvendigt at skifte den.

3. Isæt en ny impeller og udskift den gamle pakning med den nye, som følger med impelleren.

Er din motor ferskvandskølet, er næste skridt at tjekke standen på kølervæsken. Hvis der er for lidt, skal du tilføre mere. Her skal du være opmærksom på, at du skal anvende den samme farve kølevæske. De findes primært i to farver - nemlig en rød og en blå - og de to farver må ikke blandes.

BRÆNDSTOFSYSTEM

Nu kommer vi til dit brændstofsystem. Her er det vigtigt, at du tjekker dit brændstof for vand. Hvis du har en ventil i bunden af din dieseltank, kan du nemt tjekke, om der er vand i din diesel. Hvis det er tilfældet, kan du tappe vandet af, da det er tungere end diesel og derfor lægger sig nederst. Det lille bundstykke af glas i din vandudskiller, kan også afsløre vand i dit brændstof. Også her kan du tappe vandet af via den lille ventil under bundstykket. Når du tjekker dit brændstofsystem for vand, forebygger du samtidig, at der opstår dieselpest. Læs

mere om dieselpest under ”Tips & tricks” på www.dansketursejlere.dk.

SKIFT BRÆNDSTOFFILTRE

Det næste skridt er at skifte brændstoffiltre. Det gælder både forfilter i vandudskilleren og det lille filfilter på selve motoren. Se din motors manual for at lokalisere begge filtre. Når du har skiftet filtrene, skal systemet tømmes for luft, inden du starter motoren. Det gør du ved at åbne udluftningsskruen på filterhuset og pumpe med det lille håndtag, som også findes på brændstoffødepumpen tæt ved filterhuset. Når du er i gang med at skifte filtre, kan du også inspicere dine slanger. Er de møre eller beskadigede, skal de skiftes.

AFRUNDING

Hvor ofte du bør foretage service af de enkelte dele af motoren afhænger naturligvis af, hvor meget du bruger den. Men som tommelfingerregel bør du gennemgå disse punkter én gang årligt. Du finder din specifikke motors anbefalede serviceintervaller i manualen for motoren, som du ofte nemt kan finde ved en hurtig google-søgning på internettet, hvis ikke du har den fysiske manual i båden.

For en komplet gennemgang af motorens servicebehov, bør du rådføre dig hos en professionel marinemekaniker eller sætte dig grundigt ind i din motors specifikke manual. Du kan også med fordel finde mere udførlige gennemgange af de enkelte service-steps på YouTube, hvor der findes utallige instruktionsvideoer. ■

FRITIDSSEJLADSENS FREMTID AFGØRES OGSÅ I EUROPA

PÅ EUROPEAN BOATING ASSOCIATIONS HALVÅRSMØDE VAR FLERE EMNER, SOM KAN PÅVIRKE DANSKE FRITIDSSEJLERE, PÅ DAGSORDENEN.

TEKST: Leif Nielsen

FOTO: Freepik, Colourbox

Stadig mere europæisk lovgivning øver indflydelse på fritidssejlernes muligheder for at dyrke deres interesse på vandet. Ikke alle tiltag fra EU falder ud til danske fritidssejleres fordel, hvorfor enighed og handlekraft i f.eks. European Boating Association (EBA) er vigtig for at påvirke den politiske proces. Det viste det netop overståede halvårsmøde i EBA med al tydelighed.

ICC VS. DUELIGHEDSBEVIS

En af de vigtige drøftelse drejede sig om EU’s overvejelser om at implementere det internationale kompetencebevis ”Internationalt Certificate of Competence” (ICC) i alle medlemslande. De fleste EU-lande har tiltrådt United Nations resolution 40, som bl.a. omhandler ICC. Danmark har ikke tiltrådt denne resolution, men har i stedet anvendt bevis for bestået duelighedsprøve som uddannelsesbevis for fritidssejlere, som stort set er identiske med ICC, der dog har den fordel, at det er internationalt godkendt.

EU er nu i gang med en undersøgelse om uddannelsesbeviser for fritidssejlere. Hvordan skal sådanne beviser fremstå, og hvordan skal de dokumenteres i vores mere og mere digitaliserede hverdag? Der fokuseres også på de lande, der endnu ikke anvender ICC, og hvorfor de ikke gør det?

Resultatet af denne undersøgelse afventes nu med interesse og specielt hvilke tiltag, der måtte komme fra EU.

AFFALDSHÅNDTERING I LYSTBÅDEHAVNENE

I 2019 udsendte EU et regulativ med anbefalinger til, hvordan man skal sortere

affald i havnene. Anbefalingen understøtter FN’s verdensmål. EBA drøftede, hvordan anbefalingen efterleves i lystbådehavnene med henblik på at lære af ”best praksis”, idet der er meget stor forskel på, hvorledes man agerer i private havne, anløbsbroer, kommunale havne og erhvervshavne. EBA ønsker at efterkomme EU’s anbefalinger i videst muligt omfang.

BÆREDYGTIGHED I FRITIDSSEJLADS

Dansk Sejlunion, Dansk Kano og Kajakforbund og Dansk Forening for Rosport har søsat et nyt projekt, som handler om at få mere fokus på ”bæredygtighed” i fritidssejlads. Gennem de seneste år har vi alle oplevet klimaændringer, som nødvendiggør øget fokus på, hvordan vi alle kan agere mere miljøvenligt og bæredygtigt. Projektet er målrettet mod de enkelte udøvere og mod alle klubber. Den efterfølgende diskussion afslørede, at flere andre medlemsorganisationer er i gang med lignende projekter.

UDFORDRINGER FOR HELÅRSBEBOELSE I LYSTBÅDE

Danske Tursejlere havde rejst spørgsmålet om erfaring fra andre lande om helårsbeboelse i lystbåde. Årsagen er, at flere havnemyndigheder i Danmark har nye krav til fastboende på deres fritidsbåd – herunder krav om byggetilladelse, miljøtiltag etc. Flere lande har regulativer om de miljørelaterede udfordringer, men umiddelbart var der ikke andre lande, hvor myndighederne er begyndt at agere, som vi ser det i Danmark med holdninger om f.eks. byggetilladelser.

MYNDIGHEDER OVERTAGER

SEJLKLUBBERS AREALER

I flere lande har der været eksempler på,

at lokale myndigheder overtager arealer, som sejlklubber hidtil har disponeret over. Sådanne tiltag giver stof til eftertanke, og EBA drøftede, hvordan man kan understøtte hinanden imod sådanne tiltag, således at sejlene ikke forvises fra deres ”habitat”.

I parentes kan det bemærkes, at I Danmark ser vi også større og større interesse for at inddrage arealer, der ligger ved lystbådehavnene, til f.eks. beboelse. Hvilket ikke er helt konfliktfrit i forhold til havnens naturlige aktiviteter. Et emne, som vi vil berøre i næste nummer af Tursejleren.

OM

EBA'S HALVÅRSMØDE

European Boating Association holdt halvårsmøde I Rotterdam den 12. og 13. april 2024 med de hollandske båd- og sejlerorganisationer som arrangører. Den danske delegation bestod af Danske Tursejleres formand Leif Nielsen, Urd Rasmussen, Dansk Sejlunion samt Peer Bent Nielsen – tidligere formand for Dansk Sejlunion. ■

sejlere for sejlere

Hurtigt & nemt

Få et uforpligtende tilbud på en kaskoforsikring, så du er tryg både på land og i vand. Du behøver kun at bruge 2 min. på at udfylde formularen via QR koden ovenfor.

MEGET MERE END EN FORSIKRING!

Når du tegner forsikring gennem Danske Tursejlere, bliver du også medlem af et maritimt fællesskab. Og du kan nyde godt af de mange medlemsfordele.

Du får blandt andet:

Sejlermagasinet Tursejleren

Adgang til 300 turbøjer

Invitationer til sommertogter

Rabat på kurser og foredrag

50% på turbøjer i Sverige

Og meget, meget mere

Vi er specialister i at forsikre familiens flydende frirum og er agent for Søassurancen Danmark.

KONTAKT OS

Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Tlf. 7021 4242

info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

TEKST: Leif Nielsen

FOTO: Søassurancen Danmark

fteråret og vinteren 2023-2024 bød igen på store naturforstyrrelser, hvor kombinationen af orkanagtige storme og ekstreme forskelle imellem høj- og normalvandstande forårsagede uhyggelige skader. Lystbåde og havne blev smadret til ukendelighed af disse naturforstyrrelser.

Vores samarbejdspartner om lystbådeforsikring, Søassurancen Danmark, har i lighed med deres kollegaer registreret rekordmange og store skader. Heldigvis står Lloyds bag ved Søassurancen Danmark og Danske Tursejlere, så alle dækningsberettigede skader – jf. forsikringsbetingelserne - bliver betalt.

STIGENDE PRISER

Hvad fremtiden bringer, kan vi kun gisne om. Men vi må nok forberede os på, at naturforstyrrelserne er kommet for at blive. Og resultatet for os alle bliver stigende forsikringspræmier. De fleste af os kender det allerede fra vores forsikringspakke, hvor villa, vovse og Volvo er blevet eller bliver ramt af præmiestigninger.

FOREBYGGE UHELD

Som fritidssejlere må vi derfor også kikke indad i forhold til, hvad vi selv kan gøre for at undgå eller afbøde konsekvenserne af storme og vandstandsstigninger.

• Er der nogle vante rutiner i havnene, vi skal have ændret på?

• Er der noget med vores eget bådudstyr, vi skal være særligt opmærksomme på?

• Kan vi forebygge selv eller sammen med andre?

• Udøver vi behørigt tilsyn med vores lystbåd, når uvejret raser?

• Kunne vi have sikret med bedre fortøjninger og bedre affendring?

• Hvorfor landsætter vi ikke båden om vinteren?

Kunne vi – ved en beskeden indsats – have forebygget bedre imod disse naturforstyrrelser? Spørgsmålene er mange, og måske det er tiden til lidt selvransagelse!

Jeg er gået i gang – er du? ■

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: GuidOpera

Signe Asmussen, Niels Jørgen Riis, Frederik Rolin, Petter Moen, Guido Paevatalu og Hans Lawaetz er sangerne på scenen i den herlige opera.

GRATIS BILLETTER TIL

BILLETTER TIL ROSSINIS ”ASKEPOT”

En smuk ung kvinde klædt i pjalter lever som tjenestepige hos den onde stedfamilie. Men hun møder en smuk prins, og alting forandres. Lyder det bekendt? Lyder det som handlingen i Askepot?

Nu har du muligheden for at høre og se Rossinis opera ”Askepot” i en livsbekræftende og smuk operaforestilling på Ærø. Søassurancen Danmark stiller 100 billetter til rådighed for Danske Tursejleres medlemmer, som derved har mulighed for at krydre et ophold på den smukke sydfynske ø med en musikalsk oplevelse.

Det er Ærøoperaens Venner og GuidOpera, der arrangerer operaen, som opføres i HCC Bådeværft i Marstal lørdag den 29. juni kl. 14.30. Værftshallen har en meget fin akustik, så publikum får fuld udbytte af den dejlige musik og de meget smukke arier, der synges på dansk.

PROFESSIONELT ENSEMBLE

Guido Paevatalu er instruktør og scenograf på opsætningen af ”Askepot”, og publikum kan se frem til en stjernebesætning, med Jo-

sefine Andersson som Askepot, der har haft stor succes på operaen i Stockholm i netop denne rolle.

Signe Asmussen og Niels Jørgen Riis synger de onde stedsøstre. Øvrige medvirkende er: Frederik Rolin, Petter Moen, Guido Paevatalu og Hans Lawaetz. Leif Greibe er kapelmester for ensemblet og har arrangeret det store orkesterpartitur for kvartet med musikere fra det kongelige kapel.

HANDLINGEN – KORT

Den store, italienske komponist Rossini skrev Askepot som 25-årig i løbet af kun tre inspirerede og kreative uger. Han har behændigt taget handlingen fra eventyret om Askepot og erstattet den onde stedmor med en ond stedfar. Eventyrets fe-gudmor er blevet til en filosofisk lærer, og Askepot taber ikke en glassko, men et armbånd. Operaen byder på grimme søstre, en smuk prins, den elskelige kammertjener Dandini og nogle af de mest imponerende arier inden for opera.

GRATIS BILLETTER

Vær hurtig og kontakt Søassurancen Danmark så er de gratis billetter adgang til en

STOR OPERAOPLEVELSE PÅ ÆRØ

KAN DU FÅ GRATIS

eventyrlig operaoplevelse med fortryllende musik og et professionelt ensemble. ■

> SÅDAN FÅR DU FAT BILLETTERNE

Billetterne uddeles efter først-til-mølle-princippet. Vil du have denne eventyrlige oplevelse med så kontakt Rikke Petersen, Søassurancen Danmark, direkte telefon 6355 5550 eller mail rp@soassurancen.dk - HUSK at påføre adresse!

Billetterne bliver sendt direkte til dig - og venligst, hvis du bliver forhindret i at komme til forestillingen - så kontakt Søassurancen på telefon 2149 1419 - så kan billetterne tilbydes andre på ventelisten.

Har du kaskoforsikring hos Søassurancen Danmark, kan du få refunderet op til 5 overnatninger i havnene på Ærø. Du kan også tage færgen fra Rudkøbing til Marstal kl. 12.20 og retur til Rudkøbing kl. 18.10.

TEKST: Julie Myhre

FOTO: Morten Rasmussen

KYSTHJÆLPERNE GIVER HAVMILJØET EN TILTRÆNGT HÅND

FRIVILLIGE KYSTHJÆLPERE FRA EN RÆKKE NGO’ER ARBEJDER FOR AT FORBEDRE HAVNATUREN MED UDPLANTNING AF ÅLEGRÆS OG ETABLERING AF MINDRE STEN- OG MUSLINGEREV. OG DU KAN VÆRE MED!

Kysthjælper udplanter ålegræs efter en metode, der er udviklet og godkendt af forskere fra Syddansk Universitet.

Havet er smukt. På overfladen ligner det sig selv, men under havoverfladen ligner det en ørken i mange af Danmarks fjorde og indre farvande. De bølgende, grønne ålegræsenge dækker i dag mindre end en tredjedel af det areal, der var dækket af ålegræs omkring år 1900. Det skyldes blandt andet iltsvind og uklart vand, som skygger ålegræsset væk.

Størstedelen af de større, huledannende stenrev er fisket op af stenfiskere frem til 2010, hvor stenfiskeri blev forbudt. Undersøgelser fra vores nabolande viser, at

også de livfyldte muslingerev er gået tilbage, og sandsynligvis gælder det samme i Danmark.

Med tabet af stenrevene og tilbagegangen af ålegræs og muslingerev har Danmarks kyster mistet mange af de vigtige levesteder for havets dyr og planter. Uden dem er der ikke meget liv. Især torsk og fladfisk er næsten forsvundet fra de kystnære havområder, fordi deres levesteder og føde er svundet ind.

FÆLLES INDSATS FOR HAVET

Projekt Kysthjælper blev sat i gang i 2021 af Danmarks Sportsfiskerforbund for at

give havet en hånd sammen med alle dem, der elsker havet.

• Vi arbejder for at genskabe de tabte levesteder i havet sammen med frivillige lystfiskere, fritidsfiskere, dykkere, jægere, naturfredningsfolk og andre, der vil gøre en forskel for havmiljøet. Mange af de frivillige kender deres lokale fjord eller bugt og ved nøjagtigt, hvor der engang var sunde ålegræsbede, eller hvor man kunne fange skrubber i sine garn for 30 år siden, siger Erik Haar Nielsen, der er havbiolog og projektleder i projektet Kysthjælper og tilføjer:

• Vi har endnu ikke mange sejlere med i projektet, men det kunne vi godt tænke os. Kysthjælper har stor gavn af, at mange forskellige brugere af havet er med og udveksler erfaringer.

OGSÅ FOR SEJLERE

En del af opgaverne i projekt Kysthjælper kræver ikke nogen bestemt baggrund eller erfaring, men projektet har også brug

> OM KYSTHJÆLPER

Projekt Kysthjælper arbejder for at forbedre havnaturen og genskabe levestederne for fisk og bunddyr gennem udplantning af ålegræs og etablering af mindre stenrev og muslingerev i fire kystnære havområder. Kysthjælper ledes af Danmarks Sportsfiskerforbund, og er finansieret af VELUX FONDEN. Arbejdet udføres i samarbejde med frivillige. En række forskningsinstitutioner, kommuner og NGO’er er partnere i projektet og bidrager med både viden og stærke hænder for at hjælpe havmiljøet.

for helt bestemte kundskaber som for eksempel dykning eller sejlads.

• Dykkerne spiller en afgørende rolle, når vi udplanter ålegræs. Det er dem, der placerer de høstede ålegræsskud på bunden, hvor de nye bede skal gro. I den forbindelse kan vi også bruge hjælp fra frivillige med sejlererfaring, som kan føre dykkerne og de monterede ålegræsskud ud til de lokaliteter, hvor ålegræsset skal udplantes, siger Erik Haar Nielsen.

Sejlere vil have stor glæde af være en del af projekt Kysthjælper, mener Sune Abelgren Olsen, sekretariatschef hos Danske Tursejlere.

• Vi møder i forvejen mange af projektets frivillige ude på havnene, og i Kysthjælper kan vi lære dem og deres hobby bedre at kende, samtidig med at vi kan bidrage til, at havet får det bedre, siger han.

LOKALE PROJEKTER

Projekt Kysthjælper er forankret med lo-

Pas på helbredet og miljøet når du arbejder med bundmaling

De fleste bundmalinger indeholder giftstoffer (biocider), der kan give kraftige allergiske reaktioner ved direkte kontakt.

Tips til at beskytte dig selv:

1. Undgå hudkontakt med maling og malingsrester

2. Brug handsker, som malingen ikke kan trænge gennem

3. Genbrug ikke handsker og dragter med malingspletter

Giftstofferne er også et alvorligt problem for vandmiljøet i danske farvande. De negative konsekvenser ses bl.a. hos snegle og marsvin.

Tips til at beskytte miljøet:

1. Følg malingens instruktioner for påføring og vedligeholdelse

2. Brug en slibemaskine med sug, når du sliber

3. Dæk af under båden, så slibestøv og flager ikke spredes

Se flere tips og fakta om bundmaling her: mst.dk/bundmaling

kale projekter i fire kystnære havområder. Alle steder laver Kysthjælper naturforbedring i samarbejde med frivillige, kommuner og andre lokale aktører.

I Limfjorden bliver der etableret fire nye stenrev. I Aarhusbugten er der fokus på ålegræsudplantning og etablering af muslingerev. I Horsens Fjord bliver der arbejdet med både stenrev og ålegræsudplantning, og ved Assens planlægger de frivillige lige nu endnu en udplantning af ålegræs i sommeren 2024.

VÆR MED

Som frivillig kan du være med til at løse forskellige typer af opgaver. Nogle arbejder med at rejse penge til udlægning af sten, nogle laver monitering før og efter udlægning af sten eller udplantning af ålegræs. Andre deltager i det praktiske arbejde med ålegræsudplantning.

Alle kan være med til at give en hånd som frivillig kysthjælper. Hold dig informeret om nye muligheder for at deltage ved at tilmelde dig Kysthjælpers nyhedsbrev på www.kysthjælper.dk. ■

Husk! Flager af bundmaling, brugte handsker, slibestøv og afvasket begroning er kemikalieaffald.

Kom sikkert på vandet

Når du downloader den gratis SejlSikkert app, har du både en vejrudsigt med vindog strømforhold, og et minileksion med nyttig viden i lommen, når du sejler afsted.

Appen viser samtidig de seneste farvandsadvarsler og skydeøvelser, så du kan få et overblik over vigtige hændelser i dit område, når du planlægger din sejlads.

En ny opdatering gør det nemt for dig at se, hvornår kortdata senest er indlæst, så du altid har aktuelle data ved hånden. Så kan du komme sikkert på vandet.

Scan koden med dit kamera, og hent appen gratis til din telefon.

SKÆRGÅRDSDRØMMEN ER KOMMET MANGE SØMIL NÆRMERE

Koordination og kommandoer skal være på plads, når klipperne anduves.

om planlægning af turen samt de søkort og elektroniske hjælpemidler, man kan tage i brug i denne fase og undervejs på turen. Særligt i fokus var selvfølgelig også fortøjning ved klipper og navigation mellem skær.

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

Hænderne fløj op i luften, da deltagerne blev spurgt, om de drømte om at sejle i den svenske skærgård. Selvfølgelig, kan man sige, for skærgårdssejlads var netop dagens emne på Danske Tursejleres workshops, der blev afholdt i april i Herslev Strand Sejlklub og Køge sejlklub. Så det var topmotiverede sejlere, der benyttede lejligheden til at suge inspiration, tips og tricks til sig fra den erfarne skærgårdssejler og bestyrelsesmedlem i Danske Tursejlere, Nicolas Munk-Rechnitzer, der guidede dem sikkert gennem dagen.

Således også Klaus Mortensen fra Køge Sejlklub, som sammen med sin hustru tager skærgårdsturen allerede nu til sommer.

- Vi har været i skærgården før – på cykel, smiler Klaus Mortensen og fortsætter: - Det var en fantastisk oplevelse, som

Tips, tricks og gode havne og ankerpladser

har tændt en stor lyst til at prøve at sejle i de indenskærs farvande. Derfor er det dejligt at Danske Tursejlere arrangerer en egentlig workshop om emnet, hvor vi kan få inspiration og ikke mindst råd og vejledning om alt det praktiske i forbindelse med at sejle i det ukendt område.

DRØMMEN ER KOMMET NÆRMERE

- Skærgården er et fantastisk naturområde, der appellerer til mange sejlere, og som byder på spændende udfordringer, som enhver sejler kan blive tryg ved med lidt vejledning og viden fra dem, der har gjort det før. Vores mål med workshoppen er at formidle nogle erfaringer samt præsentere nogle værktøjer, der kan rykke drømmeturen til skærgården nogle sømil tættere på realisering, fortalte oplægsholder Nicolas Munk-Rechnitzer.

På workshoppen guidede han alle sikkert gennem de klassiske emner, som knytter sig til skærgårdssejlads. Det handler f.eks.

ØVELSER I HAVNEN

På den efterfølgende praktiske demonstration i havnen, blev deltagerne introduceret i udlægning af hækanker og fortøjning til ‘klippe’, som er vigtige discipliner at kunne mestre, hvis man ønsker at gøre et ophold ved naturhavnene, som skærgården er så rig på. Og her kunne de lytte med på den fine kommunikation mellem rorgængeren og udkiggeren i stævnen om afstand til klippen, eventuelle undervandsforhindringer og lignende, som sikrer en tryg anduvning. De vigtige og rigtige kommandoer kan i øvrigt sagtens indøves hjemmefra.

FLERE WORKSHOPS PÅ VEJ

Danske Tursejlere planlægger at afholde flere skærgårdsworkshops til efteråret. Hold øje med vores hjemmeside og læs vores nyhedsbrev, hvor arrangementerne vil blive annonceret. Er din klub interesseret i at få besøge af Nicolas til en spændende dag med skærgården i fokus, så tøv ikke med at kontakte sekretariatet på info@dansketursejlere.dk. ■

> SVENSKA KRYSSARKLUBBENS BLÅ TURBØJER

Skulle du på din tur til Sverige have lyst til at gøre brug af Svenska Kryssarklubbens blå turbøjer, så kan du som medlems af Danske Tursejlere melde dig ind i Kryssarklubben til halv pris og dermed få billig adgang til de svenske turbøjer. Du kan læse mere om samarbejdet her: https://dansketursejlere.dk/ krydserklubben/

POPULÆRT DANMARKSKORT GENOPTRYKKES

NU ER DER

FRISKE OG NYE HAVNEKORT TIL ALLE SEJLERE I DE DANSKE FARVANDE. HAVNEKORTET DISTRIBUERES

TIL FLID’S MEDLEMSHAVNE OG TIL SØKORTFORHANDLERNE, HVOR DE KAN AFHENTES KVIT OG FRIT.

TEKST: Merete Ettrup, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark – FLID

Som sejler kender du garanteret oplevelsen med at folde et Danmarkskort ud, lade pegefingeren trække ruten for årets sommertogt igennem kortets blå flader, og lade nye eventyr og oplevelser tage form. De elektroniske søkort har mange fordele, men det kan ikke give samme overblik over, og fællesskab omkring planlægningen af sejlturen, som et Danmarkskort kan.

Havnekortet har vist sig at være utrolig populært, og er indtil videre uddelt i mere end 200.000 eksemplarer. Kortet kan selvfølgelig bruges igen og igen, men det egner sig også godt til at blive brugt som et praktisk og inspirerende værktøj om bord, hvor skipper og besætning for eksempel kan indtegne sejlruter på kortet og notere afgangsog ankomsttider, tegne marsvinespot, gode fiskesteder eller lignende log-oplysninger fra sejladsen.

SØSTÆRKT SAMARBEJDE

BAG UDGIVELSEN

Havnekortet indeholder en oversigt over mere end 300 lystbådehavne, havneinformationer, distancetabeller, nyttig information om søkort, sikkerhed på vandet, og det elektroniske sejlerunivers havneguide.dk. Kortet er blevet udgivet hvert andet år siden 2015, og bag årets udgivelse står Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Geodatastyrelsen og Stibo Trykkeri.

HAVNEKORTETS BAGSIDE

Fordelen med bagsiden af kortet er, at du her kan finde et væld af praktiske og in-

I DANMARK 2024/2025

Snup et af de nye Havnekort næste gang du lægger vejen forbi HavneKontoret i en af FLIDs over 300 medlemshavne.

teressante informationer om søkort, sikkerhed til søs og Danmarks største elektroniske sejlerportal: Havneguide.dk.

Søsportens Sikkerhedsråd har en sejlerquiz om sikkerhed og havne, og Geodatastyrelsen bringer blandt andet 3 nyttige oplysninger, som det er godt at kende, når man skal læse et søkort. Ved du f.eks. om der er regler om, hvad der skal vises i søkortet? Hvem der er ansvarlig for de oplysninger, du finder i et søkort? Eller hvor gamle dybdedata i Danmark kan være?

GENVEJ TIL NYTTIGE HAVNEPORTALER

Kortet indeholder også to gode links til nyttige elektroniske havneportaler for sejlere. Har du ikke allerede installeret Havneguide.dk som App på mobilen, sætter Havnekortet kursen. Scan QR-koden, og få en let adgang til en

komplet online havneportal over alle danske lystbådehavne med havnebeskrivelser, events, spisesteder og seværdigheder nær havnen. Her finder du oplysninger om priser, nyheder fra havnene, booking af gæsteplads via MarinaBooking og meget mere. Havneguide. dk findes også på tysk og engelsk.

Der er også en QR-genvej til Den danske Havnelods, der indeholder opdaterede oplysninger om danske erhvervshavne, lystbådehavne og broer. Her findes nyttig information om besejling af de enkelte havne, og andre relevante bekendtgørelser vedrørende sejlads og lodsning i danske farvande.

Snup et af de nye Havnekort næste gang du lægger vejen forbi HavneKontoret i en af FLIDs over 300 medlemshavne –det er ganske gratis. ■

TILFÆLDIGT MØDE MED THISSINGHUS HAVN

> FAKTA OM BLÅ OPLEVELSER

På www.blaaoplevelser.dk finder du oplevelser og aktiviteter i udvalgte egne i Danmark. På hjemmesiden deler vi natur- og kulturoplevelser, som du kan få, når du færdes i de kystnære områder. Hvert af de mange områder beskrives med fokus på den unikke natur og kultur, dyre- og planteliv, aktiviteter og oplevelser. Blå Oplevelser er støttet økonomisk af Nordea-fonden, Friluftsrådet og Danske Tursejlere.

LIMFJORDENS FRISKE VIND FØRTE TIL ET PAR DAGE

MIDT I DEN HERLIGSTE NATUR, HVOR STILHEDEN OG

NATTEHIMLEN VAR OVERRUMPLENDE.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: VisitMors

n gang i mellem er det mere held end dygtighed og solid forberedelse, der fører os til mindeværdige oplevelser på vores sejlerferie. Det kan vi til enhver tid skrive under på. Som nu det år, hvor blæsten gik mere end frisk over vandene på ferieturen rundt om Mors. Nord for Jegindø var vejrudsigten ikke helt på vores side, hvorfor en overnatning i en nærliggende havn var det kloge valg. Og da Thissinghus Havn lå i nærheden, blev kursen straks sat til den for os helt ukendte plet på sø- og landkortet. Det skulle blive til et par dage med fokus på naturen og en egn, som mennesket har forsøgt at kultivere med skiftende succes.

På afstand ude fra Glomstrup Vig tager Thissinghus Havn sig ikke prangende ud. Det gør den sådan set heller ikke nogen forestillinger om at være. De store bygninger fra den lokale korn- og foderstofforretning dominerer det flade landskab og havneområdet, som indtil 1974 blev brugte til ind- og udskibning af varer. Efter denne trafik ophørte gik havnen langsomt i forfald, men den er efterfølgende renoveret og opgraderet.

Havneguide.dk, som vi konsulterede, fortalte, at ”Havnen ligger i et meget naturskønt område ved Agerø fuglereservat 1,5 sømil vest for havnen. Tæt ved havnen ligger Thissingvig sø, som blev indviet af Skov- og Naturstyrelsen i 2011. Der er adgang til el, bad og toilet”. For os, der havde alle fornødenheder ombord, var det helt fint, og udsigten til en naturskøn beliggenhed og et fuglereservat i nærheden var også gode nyheder.

HVAD UDAD TABES

Vel ankommet, fornøjet, fortøjet og under dæk tog vi trygt imod blæsevejret, der heldigvis var drevet over, da solen igen stod op. I mellemtiden havde vi fået læst op på området ved Thissinghus Havn og de nærliggende søer Tissing Vig og Søndervig. Området er præget af den del af Danmarkshistorien, som handler om landvinding. Afvandingen skete med sigte på at drive landbrug, hvorfor både Søndervig og Tissing Vig blev afvandet i 1874 gennem et stort anlægsarbejde, som bestod af dæmning og pumper ved Tissinghuse, landkanaler rundt langs begge vige, højvandsklapper og grøftesystemer inde i vigene.

Det viste sig dog, at det var vanskeligt at opretholde dæmninger og effektiv pumpning, så Søndervig blev opgivet igen allerede i 1920’erne. Også afvandingen og opdyrkningen af Tissing Vig har over tid vist sig vanskelig, og mange ejere måttet give op. Pumpehusene er i dag væk, men rester af diger og landkanaler findes stadig på sydsiden af vigen og mod Søndervig. I 2011 blev Thissingvig Sø etableret efter en genopretning af området.

NY DAG OG NYE OPLEVELSER

Efter morgenskafningen blev nærområdet grundigt studeret, og da Thissingvig Sø er Mors’ største vådområde, var der nok at tage fat på. Genopretningen i 2011 har gavnet naturen og givet et rigt og varieret fugleliv. Sammen med andre naturelskere fik vi en flot tur ad den anlagte sti langs søens sydlige del, hvor der også er etableret fugleskjul og fiskebro. På en god dag er det muligt at observere isfugl, rørdrum, skægmejse, sivsanger, vibe og havørn samt utallige ande- og vadefugle såsom knopsvane, grågås, klyde og toppet lappedykker. Absolut oplevelser der giver appetit på mere af samme slags.

PÅ AGERØ

Og mere af den slags oplevelser fik vi på vores cykeltur til den nærliggende Agerø, som er verdenskendt for sin bestand af rastende lysbugede knortegæs. For det er fuglelivet, der nok er den største attraktion på den lille ø.

På afstand fik vi øje på Agerø Kirke, der lyste hvidt mod den blå himmel i baggrunden. Den lille hvide kirke med det røde tegltag ligger højt med en flot udsigt over Limfjorden. Her kan man tale om 3 x beliggenhed. Selve kirkegården er omkranset af en gul stenmur, dækket med røde teglsten. Også inden for kirkedørene er det farverne, der spiller. Det fine, flotte glasmosaikker, samt den øvrig farvesætning af Agerø Kirke blev udført i 1994 i samarbejde med kunstner Therese Licht Nielsen og omfatter hele interiøret. Farvesætningen primært lysegråt med enkelte kunstnerisk bearbejdede paneler på bl.a. prædikestol og præstestol i gule, grønne og blå nuancer. I tårnet hænger en klokke fra 1907.

PÅ FUGLEKIG I RESERVATET

Agerø består mest af dyrket landbrugsjord. Men langs øens kyster findes der en lang række gode strandenge. Omkring øen langs kysten er der sandøer og holme med sandvader og lavvandede områder. Og det er et eldorado for fugle, der flokkes i tusindtal i sæsonen. Fra landevej er der en sti til fugletårnet, hvor man kan observere det rige fugleliv. Selv om det anbefales at besøge Agerø i foråret og frem til først i juni, og igen fra først i august, hvor hjejler og andre vadefugle er på returtræk, så er juli måned nu også ganske interessant.

Når vi tager et tilbagekig på turen til Thissinghus Havn, så må vi bare sige, at stilhed og ro til fordybelse i naturen er en gave, som vi må påskønne. Og når denne gave kommer til os ved en tilfældighed, ja så er den ekstra velkommen. ■

MÆRK MAGIEN, SE, HØR OG OPLEV HISTORIEN OM DET SYDFYNSKE ØHAV PÅ EN NY OG ANDERLEDES MÅDE PÅ

DET MODERNE MUSEUM.

TEKST: Frank Flemming Pedersen

FOTO: Frank Flemming Pedersen, Øhavsmuseet/Ard Jongsma

ØHAVSMUSEET I FAABORG

En sejlerferie i det sydfynske øhav står højt på mange sejleres ønskeliste. Og det er ikke uden grund. Det er et skønt sejladsfarvand, her er smukke øer, dejlige seværdigheder og lokalkolorit, hvor end man sætter kursen hen. Her har mennesket og naturen levet i samklang med hinanden gennem årtusinder men har også gennemgået utallige styrkeprøver. Den viden er fin at have med på sin tur rundt i øhavet. Og den viden – og meget merekan man få i Faaborg på Øhavsmuseet.

På museet er der ingen skilte med ”nix pille”. Tværtimod opfordrer man til at tage aktivt del i udstillingen, for sådan bliver man klogere på historien, geografien, kulturen og menneskene, der har sat sine spor i denne smukke egn af Danmark. Her er heller ikke lange udredninger og tørre tekster, der skal læses igennem for at få forstand. I stedet får man sine egen digitale rundviser med, så man kan lytte sig frem gennem de interessante historier. Det er sanserne, der bliver aktiveret. Med lyde, lysdesign, stemninger og spændende fortællinger bliver man ført gennem forskellige tidsaldre og oplever meget livagtigt, hvordan mennesket til alle tider er blevet påvirket af naturen.

TAG PÅ TIDSREJSE

Fodtøjet sætter man på hylden udenfor udstillingsrummet, og så er man klar til at slippe sanserne løs. I det første rum mærker man det gyngende mos under sine fødder, når man nærmer sig gravhøjen fra stenalderen. I middelaldrens egeskov træder man på bladene i skovbunden, og pludselig dukker elverpigen frem på bakketoppen. De høje mågeskrig og bølgernes brusen mod

brændingen er lydkulissen ved 1800-tallets strand, hvor de grove sandkorn overskylles af tidevandet. Et kig i den gamle jolles indre afslører, hvad havet gemmer under overfladen. Alt sammen er det bagtæppet for de vilkår, som befolkningen her i øhavet har levet under – og levet af.

Tidsrejsen gennem stenalderen, jernalderen og middelalderen krydres af lærerige opgaver, som man kan kaste sig over. Formidling, fornøjelse for både børn og voksne.

VIDEN TIL ALLE

Museet vil gerne have flere til at bruge den omliggende natur mere. Det kan f.eks. ske gennem inspiration på museet til egne ture eller på ture med museets guider. Det kunne være på en vandretur eller på mountainbike i Svanninge Bakker, hvor man kommer til at cykle lige dér, hvor jægerne i sin tid jagtede den store og imponerende mammut.

Men man kan også udforske naturen på egen hånd. Lyd og fortællinger går godt i spænd sammen. Og meget rørende bliver det, når Øhavets historie får stemmer. Gennem spændende fortællinger får man forskellige historier om, hvordan det var at være ø-barn i Det sydfynske Øhav – lige fra stenalderen til moderne tid.

Ved at scanne en QR-koderne på færgerne til Lyø, Avernakø, og Bjørnø med sin mobiltelefon, kan man høre historierne om Valdemar den Unge på Lyø i 1200-tallet, Karoline på Avernakø i 1800-tallet, Sky på Bjørnø ca. 5000 f.v.t og Ø-børn fra ca. 1930

Land- og vandskabets forandring gennem titusinder af år illustreres livagtigt.

og til nu. Sejler man selv til øerne, så er der sjove aktivitetsforslag for hele familien, og man kan prøve kræfter med alt fra at spotte harer til at bygge en dæmning.

UD I DET FRI

Øhavsmuseet appellerer til folk i alle aldre. Netop de mange mærke, se, høre og gøre aktiviteter får tiden til at gå hurtigt og underholdende. Aktiviteterne er ikke kun begrænset af museets vægge. Der er mange ud-i-naturen-aktiviteter, som den ved Kaleko Mølle, hvor børnene garanteret vil finde det sjovt med eventyr, vandbane, lytteposter og børnevenlige vandreruter. Start f.eks. turen ved lytteposterne, hvor man bl.a. kan høre fortællinger med børnene Siv og Ask. Ved vandbanen kan man eksperimentere med at lave vandkraft. Det ved Siv og Ask en masse om.

Der er mange gode grunde til at lægge sin øhavsferie omkring Faaborg og Øhavsmuseet. Inspiration til ferien er der masser af, og oplevelserne og den viden, man får på museet, når alle sanserne kommer i spil, er en god ballast at have med på sin videre færd i naturen. ■

Mød elverpigen og mærkelige skabninger i skov- og moselandskabet.

HYPOTERMIEN SPØGER UNDER BÅDEN

– OGSÅ I DET SENE FORÅR

SEJLSÆSONEN ER I GANG. LUFTEN ER BLEVET LUNERE, OG DE LYSE TIMER HAR OVERHALET DE MØRKE.

DET LYDER GODT, MEN VANDET UNDER OS ER STADIG KOLDT.

TEKST OG FOTO: SejlSikkert

Foråret er for længst skudt i gang, og nu begynder man også at kunne mærke varmen mere og mere. Men selv om en tur på havet lokker, skal man stadig tænke sig om, når man sejler ud på det store blå bassin. Vandet er nemlig stadig køligt, og afkølingen af kroppen går 20 gange hurtigere i vandet end i luften.

- Hypotermi per definition, er når din kropstemperatur falder til under 35 grader. Det skal måles som en central, kernetemperatur, siger Hanne Berg Ravn, professor i anæstesi ved Odense Universitetshospital.

En oversigt fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) viser, at gennemsnitstemperaturen i havene omkring Danmark i maj måned er 10,6 grader målt i perioden fra 2013 frem til 2023. I ti grader koldt vand forventes det, at man vil blive bevidstløs efter to til tre timer og være død efter fire til seks timer. Men hypoter-

mi er mere kompleks. Der er nemlig fysiologiske aspekter, som påvirker ens risiko for at blive hypoterm.

- Børn og ældre mennesker er dårligere til at modvirke fald i kropstemperaturen end yngre raske mennesker. Der er også visse følgesygdomme, som kan påvirke ens evne til at tåle og modstå afkøling i vand, siger Hanne Berg Ravn.

- Børn har en relativt større overflade og afkøles derfor hurtigere i forhold til voksne, når man kigger på vægt. Børn er også dårligere til at regulere deres temperatur. Det samme gælder i den anden ende af aldersspektret. Ældre har også sværere ved at holde temperaturen oppe, end man har, når man er ung og rask.

FORSKELLIGE NIVEAUER AF HYPOTERMI

Der findes tre forskellige grader af hypotermi. Let, moderat og svær – eller første, anden og tredjegrad. Den lette hypotermi er vil en kropstemperatur ned til 35 grader. Her vil man opleve,

at kroppen begynder at kulderyste for at kompensere for den kropsvarme, som forsvinder. I den lette hypotermi ved man være ved bevidsthed.

Den moderate hypotermi kategoriseres ved en kropstemperatur fra 35 grader ned til 33 grader. Her begynder kulderystelserne at aftage, man bliver konfus, og man havner i en fase, hvor man er delvist ved og taber bevidstheden. Den svære hypotermi dækker fra en kropstemperatur på 33 grader og ned til 30 grader. Her vil kulderystelserne helt forsvinde, man vil opleve en stivhed i arme og ben, pulsen vil være uregelmæssig og man vil tabe bevidstheden.

Ifølge Hanne Berg Ravn kan man ikke udelukkende på varigheden af nedkøling sige noget om risikoen for, at man bliver bevidstløs. På ulykkesstedet kan man derfor ikke afgøre, hvilken grad af hypotermi en person er ramt af, fordi det kræver specialtermometre at måle underafkøling.

- Hvis man har mistanke om, at en person er underafkølet, skal de henvises til et hospital og undersøges, siger Hanne Berg Ravn.

DU KAN KLÆDE DIG SELV GODT PÅ

Man kan gøre sig selv en tjeneste, før man tager på vandet, for at beskytte sig selv bedre, hvis man skulle havne i det kolde vand. En god hovedregel er at følge 3-lagsprincippet. Det inderste lag bør være uldundertøj. Det bevarer nemlig sin isoleringsevne, hvis det bliver vådt.

Det mellemste lag bør være beklædning, som holder dig varm og isolerer godt. Det kan være uld, fleece, fiberpels eller lignende. Kunststof har den fordel, at det tørrer hurtigt. Du bør have to sæt mellembeklædning med henholdsvis større og mindre isoleringsevne, som du kan skifte mellem, hvis luftens temperatur ændrer sig undervejs på din sejltur. Man bør undgå bomuld, da det leder varme væk fra kroppen.

Det yderste lag bør være vind- og vandtæt. Og til sidst bør du bære redningsvest. Den holder dig oppe, hvis du falder i vandet, og giver dig dermed mulighed for at forholde kroppen i ro, så du begrænser varmetabet mest muligt. Hvis man alligevel havner i vandet, er der nogle særlige kropsdele, man skal være opmærksom på at beskytte.

- Sørg for at få din vejrtrækning under kontrol, hvis du falder i vandet. Lig fladt på ryggen, så næse og mund er fri for vand. Når du har ro på, kan du kalde efter hjælp. Når du har gjort det, så læg dig i fosterstilling, så du bedst muligt holder på varmen, siger Martin Wagner, projektleder i SejlSikkert.

Hjælper man en underafkølet person, der er ved bevidsthed, op af vandet, skal man ifølge Hanne Berg Ravn sørge for at varme kroppen op først. Man skal fjerne det våde tøj og tildække personen i varme tæpper, jakke eller lignende, samt undgå isoleret at opvarme hænder og fødder. Det kan nemlig medføre, at der kommer koldt blod til hjertet under opvarmningen, lyder det.

DE 5 SEJLRÅD

Det er en god idé at følge de fem sejlråd i forbindelse med din tur. Når du kan tjekke dem af, har du taget de vigtigste forholdsregler. Hav rådene i tankerne både før og under turen.

Sejler du alene er det særligt vigtigt at have en livline til land. Fortæl dine pårørende, hvor du tager hen, og hvornår du forventer at være tilbage. Så kan de reagere, hvis du mod forventning ikke er tilbage fra din tur til planlagt tid.

-Vær opmærksom på, at vandet stadig er koldt, når du stikker til søs i foråret. Du bør altid have varmt tøj med, så du kan tage flere lag på, når temperaturen falder. Mange bliver overrasket over, hvor meget koldere det kan blive, når solen går ned, siger Martin Wagner.

-Det er også altid en god idé uanset vandtemperatur at have redningsvest på. Det er ligeledes en god idé at have mobilen på dig i et vandtæt cover. Så kan du ringe efter hjælp, hvis du falder overbord i et område med mobildækning. ■

> DE 5 SEJLRÅD

• Lær at sejle

• Hold dit grej i orden

• Planlæg din tur

• Hav en livline til land

• Brug vesten

Læs mere på soesport.dk

SÆRLIGE REGLER I TRAFIKSEPARERINGEN

SOM FRITIDSSEJLER UDFORDRER MAN SKÆBNEN, HVIS IKKE REGLERNE FOR FÆRDSEL PÅ ”HAVETS HOVEDVEJE” OVERHOLDES. DET KAN OGSÅ KOSTE PÅ PENGEPUNGEN.

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: VTS-Storebælt, Frank Flemming Pedersen

Der er masser af tung skibstrafik, der er kan være til stor fare for lystsejlerne. Derfor skal de respektere de særlige regler, der eksisterer i trafiksepareringerne, siger Dorte Olbæk Hansen, der er maritim sagsbehandler ved Søværnets Overvågningsenhed.

Fra deres post på Flådestation Korsør følger VTS-operatørerne døgnet rundt skibstrafikken på dens vej gennem Storebælt. Og der er travlt på vandet hver dag. Op mod 30.000 skibe passerer gennem Bæltet årligt, og mange af dem er store tankskibe, fragtskibe og krydstogtskibe. I det mylder af skibe er det ikke godt for lystfartøjer at opholde sig. Ja, det kan ligefrem være med livet som indsats. Netop for at undgå de farlige situationer på disse ”havets hovedveje” er der oprettet trafikseparering, hvor det er særdeles vigtigt, at man som fritidssejler kender og følger søvejsreglerne. Men det er desværre ikke altid tilfældet, konstaterer Dorte Olbæk Hansen, der er maritim sagsbehandler ved Søværnets Overvågningsenhed, hvor VTS-Storebælt hører under.

- I højsæsonen juni-august har vi 3-4 hændelser om dagen, hvor fritidssejlerne ikke følger søvejsreglerne i trafiksepareringerne. Oftest krydser de separeringen forkert, sejler imod sejlretningen eller fisker fra båden. Derved bringer de sig selv og andre i stor fare, for det er ikke et farvand for de små både, hvilket også søvejsreglerne understreger, forklarer Dorte Olbæk Hansen.

I Femern Belt, fortæller hun videre, ses sejlbåde sejle ind i forbudsområderne, fordi de tror, at de gerne må. Men der er en grund til, det er forbudsområde. Der kan stikke noget, som ikke er afmærket, op fra havbunden, og ingen kan garantere for dybden inde i området. Så man udsætter sig selv, sin besætning og sit skib for unødig fare inde i området. Ligeledes er det forbundet med direkte fare at sejle ind i arbejdsområderne, hvor man i

sommeren 2024 begynder at sejle elementer til tunnellen ud og sænke dem til havbunden. Her kan en kollision mellem element og en sejlbåd være fatalt.

FOR SØSIKKERHEDEN

VTS er en forkortelse for Vessel Traffic Service. VTS er etableret for at forbedre sikkerheden til søs, forhindre kollisioner, skader på infrastruktur og tab af menneskeliv til søs og hjælpe med at beskytte havmiljøet. Det er Søværnskommandoen som er dansk Vessel Traffic Service-myndighed, og som driver VTS-systemerne i Storebælt, Øresund og Femern Bælt. Søværnets Overvågningsenhed står for den daglige drift.

På Storebælt skal alle skibe – også fritidsfartøjer - på mere end 50 BRT. eller en mastehøjde på 15 m melde til VTS, inden de sejler ind i et ansvarsområde. Desuden overvåger VTS-operatørerne skibstrafikken på både radio og på monitorer, hvor de mange skibe optræder som små lysende prikker. Hver især rummer prikkerne informationer bl.a. om skibets position, kurs og hastighed. Også lystbådenes informationer kan ses på skærmene, hvis altså de har slået AIS til. Ellers ses de blot som radarekko for operatørerne og øvrige skibe, der ikke kan varsko dem om eventuelle farer. Og dem er der ellers nok af i det stærkt trafikerede farvand.

IKKE MANØVRERE

- Den tunge skibstrafik gennem Storebælt er taget til de senere år. Skibene bliver stadig større, og der er flere af dem, hvilket jo

også gør rummet for manøvrering mindre. Når man som sejler befinder sig i trafiksepareringen, så skal man huske, at fra broen af et stort skib er det vanskeligt at se en mindre båd, som derfor risikerer at blive påsejlet. Den risiko øges selvfølgelig under nedsat sigtbarhed. Derfor bør fritidsfartøjer af alle kategorier ikke befinde sig i separeringen, påpeger Dorte Olbæk Hansen

KLARE REGLER

Det er ikke forbudt at sejle ind i separeringen. Men reglerne siger, at kun hvis det er strengt nødvendigt, må en lystbåd - eller et fiskefartøj for den sags skyld - bruge en trafikseparering. Og skal man passere, så skal det være med en styret kurs vinkelret på ruterne, og når det kan ske uden gene for erhvervstrafikken. Det er heller ikke tilladt at ankre op i sejlrenden. Ej heller at fiske fra sin båd samme sted. Alligevel er der af og til nogle, der skal udfordre skæbnen og prøve lykken.

Ligeledes er det normalt ikke tilladt for et skib at sejle i skillezone med mindre, der er tale om nødstilfælde eller for at drive erhvervsfiskeri. Ved Hatter Rev mellem Røsnæs og Sejerø findes et stort område med en skillezone, som en hel del lystsejlere ofte besøger. Men det er altså ikke tilladt at gennemsejle det område.

- Vi har faktisk pligt til at indberette, hvis der sker en overtrædelse af reglerne. I så fald kan det blive en politisag med minimum 5.000 kr. som bødetakst for forseelsen. Dobbelt op hvis det er en 2. gangsforseelse. Men jeg vil gerne understrege, at VTS jo er et serviceorgan for alle sejlende, hvorfor vi forsøger at guide ”vildfarne” sejlere på rette kurs, hvis vi kan komme i kontakt med dem. Derfor lyder vores råd også altid til fritidssejlerne: lyt altid på VHF-radioen, når du nærmere dig et trafikseparationssystem, nikker Dorte Olbæk Hansen.

TJEK SØKORTET

På de officielle søkort er alle trafiksepareringssystemerne, dybvandsruterne samt andre områder med sejladsrestriktioner vist. Kortene indeholder desuden mange andre vigtige informationer, som er med til at gøre din sejlads mere sikker. Brug dem inden du sejler ud på vandet. ■

SÅDAN SKAL DU FORHOLDE DIG VED ET TRAFIKSEPARERINGSSYSTEM

• Små motordrevne skibe under 20 meter i længde eller sejlskibe må ikke vanskeliggøre sikker passage for et skib, der følger en trafikrute.

• Disse skibe bør bruge en tilstødende kysttrafikzone, hvis der er etableret en sådan.

• Man skal sejle i den rigtige retning i trafikruten.

• Sejlads over skillelinjer og i skillezoner skal undgås, medmindre man er nødt til at krydse systemet. Når dette gøres, skal den styrede kurs være vinkelret på systemet. Et sejlskib, der er udstyret med motor, bør gøre brug af motoren for at opfylde reglen.

• Sejlads nær enderne skal foregå med særlig forsigtighed.

• Hvis man ikke bruger et trafiksepareringssystem, skal man holde god afstand til systemet.

Søvejsreglerne gælder for alle skibe og både, uanset størrelse og type, og således også for små joller og kajakker.

Lystsejleren, illustreret ved den hvide trekant til højre i den røde cirkel, viser via det hvide spor, at han indledningsvis sejler imod trafikretningen. Der, hvor linjen mellem de to render ses, taler VTS med skibet, og de krydser efterfølgende vinkelret på, som de skal.

Lystsejleren, illustreret ved den hvide i den røde cirkel trekant længst til højre, krydser indledningsvis trafikseparationen forkert og sejler efterfølgende gennem skillezonen forkert. Sejleren må slet ikke være i skillezonen, da han ikke er i nød eller bedriver erhvervsfiskeri.

GODE RÅD FRA VTS-STOREBÆLT

• Hvis muligt, så kryds over på den anden side så tidligt som muligt og helst i pæn afstand fra enderne.

• Husk, at fart kan være svært at vurdere til søs, så det erhvervsskib, man tror, er langt væk, er pludselig tæt på næste gang, man kigger efter det.

• Små lystfartøjer er ofte uendelige dårlige radar-ekkoer – selv et skib på 50 fod ses ikke altid tydeligt på en radar. Så husk at holde udkig – den regel gælder for alle.

• Med en AIS kan du se de store skibes kurs og fart og rute. Det gør det meget nemmere at planlægge krydsning af ruterne. Bruger du en AIS, der også sender, har de store skibe nemmere ved at se dig.

GENVALG TIL BESTYRELSEN I FRILUFTSRÅDET

DANSKE TURSEJLERES FORMAND LEIF NIELSEN BLEV GENVALGT TIL BESTYRELSEN PÅ DEN NETOP AFHOLDTE GENERALFORSAMLING I FRILUFTSRÅDET.

L

eif Nielsen har siden 2010 siddet i Friluftsrådets bestyrelse, hvor han har været fortaler for at sætte fokus på det blå friluftsliv. Denne indsats kan nu fortsætte for en ny 2-årig periode.

- I bestyrelsen tager vi den brede ”sommerhat” på og repræsenterer alle friluftsinteresser i Danmark. Men mit hjerte banker naturligvis meget for det blå friluftsliv – altså os med de blå gummistøvler. siger Leif Nielsen.

Adgangen til vores fælles hav har gennem flere år været under pres, og det er ikke blevet bedre med de udkast der foreligger til Danmarks havplan. I forbindelse med udlægning af flere arealer til erhvervsmæssige formål bliver både adgangsforhold, sejladssikkerhed og miljøpåvirkning sat yderligere under pres.

- I Danske Tursejlere mener vi, der skal være en fornuftig balance mellem de erhvervsmæssige interesser og de rekreative interesser fortsætter Leif Nielsen.

Udlægning af nye arealer til havdambrug, muslingefarme, tangplantager, vindmølleparker og arealetablering (læs Lynetteholmen) kan være en udfordring. Danske Tursejlere bakker natur-

ligvis 100 % op om den grønne omstilling. Men omstillingen til vedvarende energi skal ske med omtanke og fornuft og må ikke forringe adgangen til vores natur, hvad enten den er grøn eller blå. Der skal være plads til os alle.

Leif Nielsen var indstillet til genvalg til Friluftsrådets bestyrelse af Dansk Sejlunion og Danske Tursejlere. ■

FOTOKONKURRENCE 2024

Er det dig, der tager årets bedste sejlerfoto? Nu har du muligheden for at være med i den spændende konkurrence, hvor vi kårer det bedste billede at din sejleroplevelse i 2024. Er du hurtig på aftrækkeren og rammer plet, så er det måske dig der vinder en af de fine præmier der er på højkant.

SEJLERRELEVANTE FOTOS

Tag kameraet med på årets sejlture og tag nogle dejlige billeder og send dem til Tursejleren. Billederne bliver vurderet ud fra, om de er sejlerrelevant, afspejler livet ombord eller i havnen og udstråler en glæde ved at sejle.

HVAD SKER DER, HVOR OG HVORNÅR?

Selv om konkurrencen løber året ud, så er der ingen grund til at vente med at gå på jagt efter de gode motiver. Knips løs hen over sæsonen og send os jeres dejligste billeder. Send gerne op til 5 billeder i jpg-format. Størrelsen på billedet SKAL være på mindst 1 MB. Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget. Send dine pletskud til info@dansketursejlere.dk. Husk at skrive dit navn, adresse og telefonnummer. Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2025.

Vigtigt: Du skal sende dine skud til info@dansketursejlere.dk, mærket ”Fotokonkurrence”

- med udgangspunkt fra eksotiske destinationer i Middelhavet, Azorerne og Caribien.

Dansk funderet professionel sejlerskole med indkvartering og sejlads i fuldt udstyret Beneteau Oceanis 55’. I undervisningen anvendes Raymarine plotter, Doppler Radar, AIS transponder og flere andre tekniske navigationshjælpemidler.

For de nostalgiske undervises også i Astronomisk navigation med sekstant. 12 sovepladser – heraf 4 kahytter med dobbeltseng. 3 toilet m. bad.

Sejlerkurser med beståelsesgaranti, der alle gennemføres til søs og med forberedelse og repetition efter hjemkomst online via Teams.

· Duelighedsbevis

· Duelighed i Motorpasning

· Astronomisk Navigation

· Yachtskipper af 1. og 3. grad

· Hårdtvejrssejlads

· Sejltrim og bådhåndtering + Havnemanøvre

· Kultursejladser

Ring eller email Hans Tørseff +45 5376 6238Hans@Sail2Learn.dk eller Steen Jørgensen +45 4272 1637 - Steen@Sail2Learn.dk

> DE FEM SEJLRÅD:

1. Lær at sejle

2. Hold dit grej i orden

3. Planlæg din tur

4. Hav en livline til land

5. Brug vesten

VI SEJLEDE SIKKERT I 2023

2023 er et år, der vil gå over i historien, når det gælder sikkerhed til søs. For det var et rekordår i forhold til, hvor få fatale ulykker, on danskere dyrker en eller anden form for vandsport, så kan vi godt glæde os over at blot 6 personer omkom i forbindelse med

hedskultur blandt alle vandsportsudøvere, så fatale ulykker og alvorlige hændelser ved vandsport nedbringes. Vores ultimative

lem TrygFonden og Søsportens Sikkerhedsråd. Siden indsatsens start, har der

ker til søs. 2023 var

arbejdet, og der har derfor været en vis spænding i Søsportens

Der er derfor utrolig glædeligt, at to af de store maritime fonde:

stru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har

lometer kystlinje, og vandsport er nærmest en folkesport. Med så meget kystline, kan vi ikke holde øje med alle – men alle kan holde øje med nogen. Derfor er det vigtigt at alle, der færdes til søs, tager ansvar for sikkerheden. Så vi sammen er sikre til søs,

SejlSikkert-indsatsen fortsætter med sin forebyggende indsats for at nedbringe ulykker og alvorlige hændelser på vandet takket være støtte fra to store maritime fonde, fortæller leder af indsatsen, Martin Wagner.

BLOT 6 PERSONER OMKOM I FORBINDELSE MED FRITIDSAKTIVITETER TIL SØS, OG DET ER REKORDLAVT.

TEKST OG FOTO: SejlSikkert

Der sker stadig uheld blandt fritidssejlere, men heldigvis færre og færre fatale ulykker. Som skipper har du ansvaret ombord på din båd, men vi har alle et fælles ansvar for at undgå ulykker. For alle sejlere vil selvfølgelig gerne komme godt afsted og sikkert hjem. Og her er de 5 sejlråd et godt sted at starte.

Lær dem og følg dem, inden du smider fortøjningerne eller letter anker. Så er der en god chance for, at 2024 bliver et endnu bedre år end 2023. I hvert fald, når det gælder sikkerheden ombord.

Vil du vide mere om sikkerhed til søs, så klik ind forbi Søsportens Sikkerhedsråds hjemmeside: www.soesport.dk. Her finder du både nyttig viden og kan bestille gratis foredrag og oplysningsmaterialer om sikkerhed til søs. ■

TURBØJERNE ER KLAR TIL DIG

NYE KLUBBER

I DT-FAMILIEN

Bådlauget Håbet af 2021

Kontaktperson

Telefon

E-mail:

Poul Erik Dyrlund 23251638

p.e.dyrlund@hotmail.dk

VIHOLDER MOTORERI GANG

● Autoelektro - Diesel

● Bil- og bådvarmer

● Elektriske maskiner

● El- og luftværktøj

● El-motorer og gear

● Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk baadvurdering.dk

Find let din Turbøje via Danske Tursejleres app ”Blå Oplevelser”, som du finder på www.dansketursejlere.dk eller via QR koden her.

Nu har bøjeskibet M/S Lone Stein igen taget turen rundt i de indre danske farvande og udlagt et stort parti Turbøjer. Dermed er de populære bøjer parat til at tage imod sejlere, som ønsker at krydre sejlturen med et ophold i den skønne kystnatur. Som medlem af Danske Tursejlere har du adgang til ikke mindre end 300 af slagsen, som alle ligger i naturskønne områder med forholdsvis godt læ. Snup frokosten, en dukkert eller blot en pustepause her. Du kan også overnatte ved Turbøjerne, hvilket er en helt special oplevelse.

Find din bøjes position på:

• dansketursejlere.dk/turboejer

• Appen ”Blå Oplevelser”

Appen ”Blå Oplevelser” er gratis og kan downloades til iOS og Android i hhv. App Store og på Google Play.

Tag på eventyr med appen ”Blå Oplevelser”

Med vores app ”Blå Oplevelser” får du endnu nemmere adgang til de 300 turbøjer, og mange værdifulde informationer, som kan gøre din sejltur nemmere og mere rig på spændende oplevelser.

FIND DIN TURBØJER

På kortet er alle de danske turbøjer markeret med symboler, som dermed giver dig info om bøjernes placering. Via et link går du ind på en side, der fortæller om de blå oplevelser og aktiviteter i nærområdet.

FIND BLÅ OPLEVELSER

Vi kører overalt...

Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder.

Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34

Eller udfyld kontakt formularen på www.baadvurdering.dk

10% rabat til medlemmer af Danske Tursejlere.

Du får alle informationerne fra blaaoplevelser.dk via et overskueligt kort i et brugervenligt og lækkert mobil-format. Du kan f.eks. finde gode steder at snorkle, vandreture langs kysten, fugleområder, måske nogle gode fiskesteder samt steder og områder, der er værd at opleve i båd, kajak eller SUP. Der er gode idéer til, hvad du kan opleve med børn eller børnebørn, måske spændende historier om kulturelle seværdigheder eller dyrelivet i området.

FIND HAVNE

Du finder også informationer om de danske havne i appen. Her kan du få nyttig og praktisk viden om havnens faciliteter, se detaljeret havnekort fra havnelodsen og finde inspiration til oplevelser i området.

TORSDAG

FREDAG & LØRDAG

SØNDAG

2024 ENTRE

Torsdag d. 22. - Søndag d. 25. august 2024

Her kan du i helt unikke og spændende rammer se alt, hvad der skal til, hvis du vil have sjove oplevelser på vandet. Fra de helt små til de rigtig store, om det er med sejl eller motor, robåd, kajak eller surf.

trailer samt mulighed for at få slukket tørst og sult.

Problemfri parkering på masser af gratis P-pladser - tæt på motorvej og offentlige transportmidler.

Følg vejen lige til Ishøj Havn. Sæt GPS’en til Søhesten.

ARRANGØR

Vel mødt!

Køb billetten Online

Køb billetten ved Indgangen

Børn op til 15 år har gratis adgang med en voksen