KULFYRET
PÅ LYGTEBAKKEN KULFYRET I HALSKOV VED KORSØR ER OPFØRT I 1727, OG ER DET ENESTE I EUROPA, DER ER BEVARET. TRODS FYRETS SIMPLE TEKNOLOGI VAR DET SIDST I FUNKTION I 1904. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: fyrtaarne.dk
T
ågen ligger efterhånden tæt i Storebælt. Kaptajnen har indskærpet udkiggen ekstra årvågenhed, da skibet nærmer sig Korsør, hvor skibstrafikken her også går på tværs af bæltet. Trods tågen har kaptajnen og besætningen god landkending og et pejlemærke at sejle efter. En lille rød glød i det fjerne fortæller at Halskov ligger om styrbord, og at kursen skal holdes for at passere Halskov rev længere fremme. Kulfyret på Lygtebakken i Halskov har endnu engang vist den sikre vej gennem et udfordrende sted i Storebælt for et af de mange fartøjer, der dag og nat passerer her.
POSTRUTEN SIKRES
Her ved foden af Lygtebakken i Halskov er der i dag udsigt til Flådestationen i Korsør mod syd og mod nordvest tårner Storebæltsbroen sig imponerende op mod himlen. Store tank- og fragtskibe sejler forbi ude i horisonten, mens fritidssejlerne myldrer ind og ud af den nærliggende lystbådehavn. Vi er i et maritimt hovedstrøg nu som før. Går man op ad den stejle trappe til toppen af Lygtebakken, så forstår man sagtens, hvorfor Postvæsenet i 1727 placerede et fyr netop her, for herfra kunne fyret være med til at sikre den vigtige postrute over Storebælt. Kulfyret, man i dag kan se fra trappen, er opført omkring år 1800, og består i al beskedenhed af en
6
KULFYRET PÅ LYGTEBAKKEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021
platform, hvor fire trapper med smedejernsgelænder fører op til kurven, hvor kullene i sin tid lå og glødede.
FYRET KUNNE SES TIL LANGELAND
De fire trapper er placeret således, at det altid var muligt for fyrmesteren at komme op på platformen fra læsiden. I alle fire vindhjørner findes en jernlem og en kanal, hvor igennem trækken reguleres. Øverst oppe sidder jerntremmekurven, gennem hvis flettede bund trækvinden blæser fra kanalerne. Det fortælles, at i de mørke, stormende nætter tændtes kulfyret, og når trækken stod op gennem jernkurvens bund, flammede kullene højt til vejrs. Helt på Langeland kunne man se den glødende prik.
KUL PÅ FYRET
Der måtte slæbes en del kul til for at holde fyret kørende. På en enkelt nat kunne der fyres flere tønder kul af på en enkelt nat. For Halskov Fyr findes ingen regnskaber, men fyret på Anholt brugte gennemsnitligt ca. 150 læster årligt svarende til ca. 5.000 hl kul. Fyrmesterboligen med en lanterne i gavlen, som ligger sammen med kulfyret, blev opført i 1894. I 1810 blev der bygget et spejlfyr, som i 1856 blev ændret til et linseapparat. Kulfyret blev frem til 1904 anvendt i tåget vejr, da lyset fra kullene sås bedre i tågen. I 1957 blev det solgt af staten til en privat ejer, og to år senere blev det fredet. ■
