Slotte fra søsiden SØNDERBORG SLOT
STOR DRAMATIK OG MINDST ÉN SEJLIVET MYTE HÆNGER ULØSELIGT SAMMEN MED DET PRÆGTIGE SLOT VED INDSEJLINGEN TIL ALSSUND. TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Colourbox, Wiki Commons
A
llerede inden broklapperne er gået op på Christians d. X´s bro kan man skimte den store røde murstensbygning, der ligger ud til havnebassinet på den anden side af broen. Det er også den, mange sætter kursen mod, da broen åbner for de utallige lystsejlere, der piler under klapbroen, der forbinder Jylland og Als. Sønderborg Slot ligger i al sin prægtighed strategisk godt og flot placeret ved indsejlingen til Alssund. Engang et af det danske riges stærkeste borge, der skulle beskytte mod fjender fra syd, i dag – efter mange ombygninger – et smukt fire fløjet slot med træk fra middelalderen, renæssancen og barokken samt en omskiftelig og dramatisk historie bag sig.
VÆRN MOD SYD
I midten af 1200-tallet byggede kong Valdemar den Store Sønderborg Slot som værn mod Venderne, der på det tidspunkt hærgede det sydlige Als. Og siden har det undergået mange om- og udbygninger. Således også i 1300- og 1400-tallet, hvor forsvarsanlægget blev udbygget til en
42
SLOTTE FRA SØSIDEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021
stærk middelalderborg i form af et ringmurskastel med fire hjørnetårne. Borgen blev i ca. 1525-30 udbygget med forsvarsværker for at beskytte den mod artilleribeskydning. Den stærkt befæstede borg blev i 1532 valgt som fængsel for den afsatte danske konge Christian 2., der boede her frem til 1549 og havde en veludstyret og rummelig lejlighed til rådighed. Her vandrede han rundt om sit runde bord. I 1549 påbegyndte Christian 3. en stor ombygning. Over en 20-årig periode forvandlede arkitekten Hercules von Oberberg ringmurskastellet til et moderne firfløjet renæssanceslot med svungne gavle og spir.
OMSKIFTELIG TILVÆRELSE
Slottet har gennem historien været skiftesvis i de danske kongers og de slesvigske hertugers besiddelse, som også har sat deres præg på slottets udseende og funktion. I 1571 overgik Sønderborg Slot til hertug Carl Blochs maleri med titlen ”Christian II i Sønderborg Fængsel”. Fra: Wikimedia Commons
Hans den Yngre, som gjorde det til hovedresidens i sit hertugdømme. Hans oldebarn, hertug Christian Adolf gik fallit efter Svenskekrigene, og hertugdømmet Sønderborg blev i 1667 igen en del af den danske krone og slottet blev amtmandsbolig. Fra 1718-26 blev det gennemgribende restaureret: Renæssancegavle, tårne og spir blev fjernet, og Sønderborg Slot fik sin nuværende skikkelse i barokstil.