Tursejleren 2/21

Page 4

Der vigtigt at kende bådens udstyr, og at man er fortrolig med de elementære manøvrer og procedurer omkring sikkerhed, siger Kenneth Boa.

BLEV EN BEDRE

(NY) SEJLER TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: private foto

NYBAGTE BÅDEJERE KAN GØRE MEGET FOR AT KOMME GODT FRA START OG BLIVE FORTROLIGE MED DEN NYE BÅD. OG DET KAN RUTINEREDE SEJLERE FOR DEN SAGS SKYLD OGSÅ, MENER KENNETH BOA, DER ER DRIVER KURSUSVIRKSOMHEDEN SAFE AT SEA. 4

BLEV EN BEDRE (NY) SEJLER I DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2021

M

ed flere sejlere på vandet, heraf mange helt nye, forstærkes behovet for kendskab til egen båd og til sikker sejlads. Og eftersom uheld kan ramme os alle, så gælder gode råd og tips om sikkerhed til søs faktisk alle sejlere. Også dem der har været på vandet i mange år.

Det er netop pointen bag firmaet Safe at Seas koncept. Firmaet udbyder kurser i søsikkerhed til hold og enkeltpersoner, og de hjælper dermed også sejlere til at blive mere sikre ombord på egen båd, hvad enten man er ny sejler eller erfaren sejler med ny båd. Kenneth Boa bør derfor være den rette person at spørge til råds, hvis man gerne vil være mere fortrolig med sin båd – og med sikkerheden ombord.

FÅ DET FORMELLE PÅ PLADS

- Hvis man som ny bådejer gerne vil rigtig godt fra start, så bør man tage en fritidssejleruddannelse i form af et duelighedsbevis eller et speedbådscertifikat. Derudover så gælder det om at holde sine sejlfærdigheder, sejlkundskaber og sikkerhedsprocedurer vedlige. Det er f.eks.

en god ide at træne Mand-Over-Bord manøvre flere gange hver sæson i forskellige vejrtyper. Find et godt ankersted eller en Turbøje og hiv så hinanden op som træning i at få en overbordfalden tilbage på båden, forklarer Kenneth Boa. Kenneth Boa er også SejlSikkert Instruktør under Søsportens Sikkerhedsråd, så han har erfaringerne med sejlerne helt frisk inde på livet. Han ved, hvor vigtigt det er, at man føler sig sikker og godt tilpas i sin båd. Og at man ved, hvordan man selv og båden reagerer - også i hektiske øjeblikke.

BLIV OMBORD

- Det er en god ide hurtigt at blive fortrolig med sin båd. At vide hvor sikkerhedsudstyret er placeret, og hvordan det virker. Det er også afgørende, at du lærer, hvordan du kommer omkring på båden. Efter min opfattelse så er regel nummer 1: Bliv ombord. Alt hvad du foretager dig ombord på båden, skal handle om, at du skal blive ombord. Gør det så sikkert, at du ikke kan komme ud af dit cockpit. Har du behov for at komme længere væk, så skal du have rutiner, der skærper din opmærksomhed, pointerer Kenneth Boa. Al begyndelse starter med små skridt.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Tursejleren 2/21 by Tursejleren - Issuu