Midtjyske Jernbaners Rejsemagasin 2022

Velkommen til MIDTJYSKE JERNBANERS REJSEMAGASIN

Magasinet er udgivet af Midtjyske Jernbaner i samarbejde med Sky Agency

Design, layout og produktion: Sky Agency

Annoncesalg: Sky Agency

Udgivelse:

Indhold

Velkommen til Midtjyske Jernbaners rejsemagasin 4

På sporet af Midtjyske Jernbaner 8

Tandhjulene i Midtjyske Jernbaner snurrer lystigt 10

Danmarks første batteritog skal køre i Vestjylland 28

Thomas har pendlet i mere end 30 år 34

Kollektiv trafik skal være mere attraktivt

Vi har altid haft klimadagsordenen tæt inde på livet

Vemb – et vigtigt vestjysk knudepunkt

Midtjyske Jernbaner kører togene – Midttrafik klarer kundeservicen 49

Naturen er det store trækplaster

En smuk tur fra Harboøre til Lemvig 54

Holstebro er et kulturelt fyrtårn i Vestjylland

Vi er gode til en hel masse ting her i Vestjylland

Velkommen til Midtjyske Jernbaners rejsemagasin

Kære læser

Dette magasin handler primært om Midtjyske Jern baner. Vi vil gerne fortælle vores historie set indefra. Både hvordan det hele startede, hvordan det ser ud nu – og hvordan fremtiden tegner sig.

Hos Midtjyske Jernbaner har vi mange ansatte, og her i magasinet kan du møde nogle af dem. Vores dygtige og dedikerede medarbejdere bestrider vidt forskellige job funktioner, hvoraf nogle er synlige, mens andre foregår mere „bag linjerne“. Men hver og én er helt uundværlig og udgør et vigtigt tandhjul i vores store motor.

I en af artiklerne kan du dykke ned i det spændende projekt, som fører til, at det i første halvår 2025 lige netop er i vores del af Danmark, de første batteritog bliver sat på skinner. Du kan også læse en historie om Vemb, der ud over at være et knudepunkt for vores to jernbanestrækninger også er en by, som altid både har været meget selvhjulpen og fremsynet. Og på nogle måder nok også lidt stædig.

Vi har været så heldige at få borgmestrene i Holstebro, Ringkøbing-Skjern og Lemvig, hvor Midtjyske Jernba ners tog kører igennem landskabet, til at fortælle lidt om deres kommuner, og hvad de synes er værd at kigge nærmere på i deres egne „baghaver“.

Vi har haft en sjov og underholdende snak med Jens Hedevang, der står bag både Hedevang Outdoor og det meget populære Maxi Tours, som tager folk med på guidede ture i sadlen på temperamentsfulde Puch Maxier.

Du kan også få en forklaring på, hvorfor du så ofte støder på Midttrafik i og omkring vores tog, og du kan finde ud af, hvad Passagerrådet er for en størrelse, og hvilket arbejde det udfører. Og endelig kan du læse om et par af vores kunders oplevelser med vores tog som henholdsvis pendler og turist.

Det er med andre ord en pose meget blandede bolsjer, vi har samlet til dig. Dermed er der lidt for enhver smag. Rigtig god læselyst.

De bedste hilsner Martha Vrist

Adm. direktør for Midtjyske Jernbaner

PÅ SPORET AF Midtjyske Jernbaner

Når man ser de gamle orange-røde tog glide gennem landskabet med Midtjyske Jernbaners logo på, emmer de langt væk af historie og kørte kilometer. Ja, togene er af ældre dato, men på papiret er Midtjyske Jernbaner faktisk en relativ ung størrelse, idet selskabet først blev dannet i 2008 efter en fusion mellem VLTJ, også kaldet Lemvigbanen, og den anden, daværende privatbane i Region Midtjylland, Odderbanen. I 2016 blev Odder banen imidlertid overdraget til Aarhus Letbane, mens Midtjyske Jernbaner fortsatte driften af Lemvigbanen.

Lemvigbanens historie går helt tilbage til 1879, hvor strækningen fra Vemb til Lemvig blev indviet. Der gik ikke mange år, før man begyndte at arbejde på at få anlagt en bane fra Lemvig til Thyborøn. Denne blev indviet i 1899. Gennem alle årene har der kørt såvel person- som godstrafik på banen.

DE VANSKELIGE ÅR

Banen havde et meget uheldigt år i 1908, hvor Lemvig Station brændte. Det gav plads til den nuværende ho vedbygning, der blev færdig i 1909. På det tidspunkt var der lejligheder til flere af banens ansatte på 1. sal, men som årene gik, blev disse inddraget til kontorer og lokaler med andet formål.

Det gav umiddelbart mange hovedbrud at have anlagt en jernbane så tæt på havet og fjorden. Man kæmpede i mange år med at holde især stykket mellem Harboøre og Thyborøn fri for oversvømmelser. Faktisk var man ved at opgive at holde jernbanen kørende og havde sendt ansøgning til ministeriet om at måtte nedlægge driften mellem Harboøre og Thyborøn pga. sporets tilstand. Der blev heldigvis iværksat en redningsplan, som i 1921 førte til sammenlægning af de to jernba neselskaber VLJ og LTJ. Dermed var Vemb-LemvigThyborøn Jernbane (VLTJ) en realitet. I 1950’erne valg te man imidlertid at omlægge sporet mellem Harboøre og Thyborøn til den placering, det har i dag.

Under besættelsen, hvor der ganske vist var mangel på kul og mange andre ting, der skulle bruges til at holde materiellet kørende, havde banen faktisk et opsving med sorte tal på bundlinjen. Der blev transporteret meget materiale og mandskab ud til bunkerbyggerierne langs kysten. Man kan roligt kalde det fremgang på en dårlig baggrund, men både materiale og mandskab skulle jo køres. Der var flere tilfælde af sabotage på Lemvigbanen, men ikke noget, der kostede liv. Faktisk deltog flere af banens medar bejdere i sabotagen.

MODERNE TIDER

Banens gamle remise i Lemvig, beliggende lige op til Storegade, blev i 1979 erstattet af et moderne og funktionelt værksted på Fabriksvej. Her holdes ba nens materiel i dag vedlige og bliver passet og plejet af Midtjyske Jernbaners togmekanikere.

I december 2020 overtog Midtjyske Jernbaner tog driften på strækningen mellem Holstebro og Skjern. Til det formål indkøbte Midtjyske Jernbaner fire brugte Desiro-tog, som stadig betjener strækningen.

Hver dag benytter mange rejsende Midtjyske Jernbaners tog – både de gamle og de nyere – for at komme rundt i det vestjyske. Mange unge mennesker tager toget for at komme til ungdomsuddannelserne i Lemvig, Holstebro og Ringkøbing, andre pendler frem og tilbage fra deres arbejdspladser i eksempelvis Vemb eller Thyborøn. I sommerperioden er en togtur langs Vestkysten meget populær – ikke mindst blandt turister i alle aldre, og den charmerende Victoria Street Station kan være én af de travleste stationer på turen, når sommeren er på sit højeste.

I 2021 overtog Midtjyske Jernbaner ansvaret for infra strukturen på Vestbanen, der strækker sig fra Varde til Nørre Nebel. Det er dermed ikke Midtjyske Jernbaners tog, man som passager møder på strækningen, men det er Midtjyske Jernbaner, der holder skinnerne og områderne langs banen vedlige.

KLAR TIL FREMTIDEN

De gode, gamle Y-tog kører fortsat på Lemvigbanen. De har holdt ud længe, faktisk siden 1983. Der blev holdt 30-års fødselsdag for togene i 2013 med kage mand og pynt på tog og perron. Afløseren for de gamle Y-tog – og også for Desiro-togene – skal snart stå klar, og Midtjyske Jernbaner har valgt at lægge skinner til Danmarks første batteritog, der ventes køreklar i første halvår 2025.

I sommerperioden er en togtur langs Vestkysten meget populær – ikke mindst blandt turister.

Midtjyske Jernbaner er muligvis den eneste privatbane, der har sin helt egen hyldestsang – nemlig Tørfisks „VLTJ“, som beskriver togturen meget malende.

KONTROLLØR ANNETTE BERG OLESEN

Annette er 60 år og bor i Lemvig. Hun er gift og har tre børn og tre børnebørn. Som barn drømte Annette om at blive skuespiller eller noget på et teater med flot tøj og spotlys m.m. I virkeligheden blev hun uddannet pædagog og arbejdede i dette erhverv i næsten 30 år – mange af årene på en skole i det vestlige Aarhus.

Tandhjulene i Midtjyske Jernbaner snurrer lystigt

At drive en stor organisation som Midtjyske Jernbaner kræver en dygtig, dedikeret og engageret medarbejderstab. Alle jobfunktioner er vigtige, og alle medarbejdere udfylder en betydningsfuld plads.

Hos Midtjyske Jernbaner er der medarbejdere, der har været ansat i mange år, nogle endda årtier – andre er først kommet til for et par år siden, da strækningen Holstebro-Skjern blev lagt ind under Midtjyske Jernbaner.

Nogle af medarbejderne møder man på stationerne eller i togene. Andre udfører mere „usynlige“ arbejdsfunktioner. Men ens for alle gælder, at uden dem kan Midtjyske Jernbaner ikke drive virksomhed.

Eller sagt på en anden måde: medarbejderstaben udgør præcis det sæt tandhjul, der skal bruges til at drive den bundsolide motor, som Midtjyske Jernbaner er.

På de følgende sider kan du møde nogle af vores medarbejdere og lære dem og deres hverdag hos Midtjyske Jernbaner lidt bedre at kende.

– Jeg stammer fra Bøvlingbjerg, men tog til Aarhus for at blive uddannet. Så fik jeg familie og blev hængende derovre østpå. Det var først, da børnene var flyttet hjemmefra, at jeg begyndte at drømme om at komme tilbage. Jeg fik lokket min mand med, og han stortri ves her i Lemvig.

DER ER PLADS TIL HUMOR

– Når jeg møder på arbejde, hilser jeg først på loko motivføreren og går derefter ud og kontrollerer billet ter. Hvis folk har spørgsmål om et eller andet, hjælper jeg med det. Vi kører jo på en lille lukket strækning, og vi har mange pendlere, så man får nemt et lidt tættere forhold til kunderne.

– Der er plads til humor – og jeg gør en dyd ud af, at folk skal have det godt i mit tog. Der skal være en god stemning, det betyder meget for mig. Det kan måske virke lidt banalt, men det betyder faktisk rigtig meget, at man møder sine medmennesker med positivitet, og jeg tanker masser af energi af det.

– Det var helt tilfældigt, at jeg fik arbejde ved Midtjyske Jernbaner. For lige som for mange andre pædagoger var jeg kørt træt i mit arbejde. Så sagde min mand, „Du bliver nødt til at finde et andet arbejde,“ og det var også ham, der så stillingsopslaget, hvor Midtjyske Jernbaner søgte en kontrollør pr. september 2020. Jeg vovede pelsen, søgte jobbet og fik det. Det var fuldstændig fantastisk, smiler Annette.

Jeg behandler alle ens, også dem, der ikke har billet.

Læs mere på næste side

Jeg vovede pelsen, søgte jobbet og fik det. Det var fuldstændig fantastisk.

MIT ARBEJDE HANDLER RIGTIGT MEGET OM EMPATI OG MENNESKEKUNDSKAB

En arbejdsdag kan naturligvis også byde på udfordringer. Det er som regel i forbindelse med kundeutilfredshed af en eller anden art. Eller at én af dem, som ikke har en billet, godt lige vil udfordre Annette på det.

– Det er heldigvis meget sjældent, at det sker. Jeg har også prøvet, at en passager truede mig. Det var ikke så rart, og det endte i retten. Men det har været et enkeltstående tilfælde. Det må man jo tage med, men det handler også meget om den tilgang, man selv har. Jeg behandler alle ens, også dem, der ikke har billet. Og jeg har da også oplevet, at de har sagt „tak for god behandling“, selv om de ikke havde købt billet inden afgang.

EMPATI OG MENNESKEKUNDSKAB

– Jeg tænker, at både min pædagogiske baggrund og min alder er en kæmpe hjælp. Jeg ved helt intuitivt, hvordan jeg skal afvæbne en situation, og mit arbejde handler rigtigt meget om empati og menneskekundskab. Men det er jo også dét, der gør det så interessant og varieret.

Når Annette har fri, bruger hun gerne tid med familien, og ellers elsker hun at gå lange ture i naturen. Hun holder også meget af at hækle eller fordybe sig i en god bog. Det slapper Annette utroligt meget af med.

LOKOMOTIVFØRER MICHAEL CLEMMENSEN

Michael er 59 år og bor i Lemvig. Han har en samlever, og tilsammen har de fire børn. Egentlig var det planen, at Michael skulle være fisker, for det var hans brødre. Der var dog det problem, at Michael blev så frygtelig søsyg, så han besluttede hurtigt, at havet ikke skulle være hans arbejdsplads.

– Jeg blev tilbudt at komme i lære på lageret hos Jern & Stål i Lemvig, men en af mine storebrødre skaffede mig i stedet en læreplads som skibsmontør i Thybo røn, og der havde jeg otte spændende år.

LOKOMOTIVFØRERASSISTENT SØGES

– En dag læste jeg tilfældigt en annonce i avisen, som Lemvigbanen havde indrykket:  „Lokomotivfø rerassistent søges til fremførsel af tog og arbejde på banens værksted“. Det fattede jeg ikke en brik af, men det der med at arbejde på banens værksted var jo noget med at reparere tog. Jeg søgte stillingen og kom til samtale. Det var først et stykke henne i samtalen, at det gik op for mig, at jeg ikke kun skulle være på værkstedet, men også køre toget. Jeg blev helt konfus og sagde, „Det er jeg godt nok ked af, så har jeg misforstået annoncen.“ Så tog jeg hjem, men efter lidt overvejelser og en snak med min davæ rende samlever ringede jeg og sagde, at jeg havde fortrudt, og at jeg godt ville have jobbet. Og det fik jeg så, fortæller Michael.

Lokomotivførerne har meget skiftende arbejdsti der, og når han har morgenvagt, møder Michael ind klokken 05.30 i Lemvig, hvor han laver opstart og klargøring af toget.

– Jeg tjekker, at bremser, lys og alt er i orden. Det er en fast sikkerhedsprocedure, der foretages hver eneste dag. Jeg skriver derefter under på, at alt er, som det skal være. Nogle gange arbejder jeg også i weekender og på helligdage, men det ligger helt fast i kalenderen, så det vænner man sig til.

Det er en fast sikkerhedsprocedure, der foretages hver eneste dag.

MANGE SKØNNE NATUROPLEVELSER

Noget af det, Michael virkelig nyder ved sit arbejde, er kontakten med passagerne og de mange skønne naturoplevelser. Årstidernes skiften, solopgange og solnedgange. Masser af dyrevildt, ræve, grævlinger, harer og rådyr. Fem kilometer uden for Lemvig er der en sø lige op ad banen, hvor et svanepar holder til.

– De har små svaneunger, som vi kan følge med i. Sidste års unger er nu ved at være store og klar til at flyve hjemmefra, og lige nu ligger svanemor på æg, så om kort tid kan vi se en flok små, grå fjerbolde. Det er meget hyggeligt, og noget vi alle holder øje med.

Michael er meget glad for sit arbejde. Han har rigtig gode kollegaer, som er gode til at støtte hinanden. Både i dagligdagen, men også, hvis der er udfor dringer.

– Vi har mange ubevogtede overkørsler her på stræknin gen, hele 28 stykker. Der er ingen blinklys, ingen bom –kun et skilt om, at der kommer tog. Vi kan godt se en bil, der kommer med en pæn fart hen mod overkørslen, men jeg kan jo ikke se, om føreren har planer om at stoppe. Derfor sidder vi klar med fløjten, og mange gange bremser vi også ned. Især hvis vi kan se, at der er én, der kører godt til og først bremser hårdt op lige foran skin nerne. Det er rigtig ubehageligt, og der skal vi være helt oppe på mærkerne. Det ville være rart, når en bilist ser toget, at vedkommende så sætter farten ned og dermed markerer, at man har set toget og agter at stoppe for det.

– Nogle gange, når det er mørkt, kan vi se bremselyg terne på bilen, og så har vedkommende nok set os. Men i dagslys er det meget sværere. Hvis uheldet er ude, og der sker en påkørsel af en bil, ringer vi 112 og til banen. Så går hele apparatet i gang med politiafhø ringer og så videre. Lokomotivføreren, der førte toget, bliver altid „grounded“ og må ikke køre mere, indtil der foreligger en lægeerklæring om, at man psykisk og fysisk er klar til at genoptage sit arbejde.

I fritiden kan Michael godt lide at bruge sine hænder. Han hygger sig med at skrue i biler og motorcykel i sit værksted og vedligeholde hus og have.

– Jeg har to sønner, der bor på Sjælland, og den ene har købt et ældre hus, og den anden har lige åbnet et bageri, så cirka én gang om måneden fylder jeg bilen op med værktøj og hjælper til derovre. Det hygger vi os meget med.

Vi kan godt se en bil, der kommer med en pæn fart hen mod overkørslen, men jeg kan ikke se, om føreren har planer om at stoppe.

Linda er 52 år, bor i Lemvig og har to voksne børn. Linda havde egentlig en plan om at blive sygeplejerske, og efter gymnasiet tog hun til Norge for at gøre rent på et sygehus. Der opdagede hun, at hun besvimede, hver gang hun så en operation. Så Linda tog hjem igen for at finde ud af, hvad hun så skulle.

Sikkerhedschef Linda Rønn

– Jeg valgte at uddanne mig som maskiningeniør og byggede en ud dannelse i miljøledelse ovenpå. Hermed kom mit arbejdsliv til at handle om ledelsessystemer.

ALT SKAL IGENNEM SIKKERHEDSAFDELINGEN

– Min arbejdsdag handler 100% om jernbanesikkerhed og forebyg gelse af ulykker. Alt, hvad vi gør på dette område, skal igennem sikkerhedsafdelingen. Der skal et sikkerhedscertifikat til for at køre togene og en sikkerhedsgodkendelse til for at forvalte og vedligeholde sporene. Der er utroligt mange love og regler, der skal overholdes til punkt og prikke, forklarer Linda.

Da Linda kom til Midtjyske Jernbaner i 2018, var hendes opgave at opbygge et sikkerhedsledelsessystem, SLS, som beskriver alt, hvad virksomheden gør omkring jernbanedrift, infrastruktur og sikkerhed.

– SLS er påkrævet, for at vi kan få certifikater og godkendelser til drift. Havde vi ikke dem, stod alt stille. Så måtte vi ikke køre tog. Min hoved opgave har været at udvikle – og er i dag at vedligeholde dette system. Det har bare været en stejl læringskurve, kan jeg godt sige dig!

– Det bedste ved mit arbejde er alle de udfordringer, der ligger. Der er mange forskelligartede opgaver og deadlines, og det er fantastisk, at jeg hele tiden bliver udfordret og kan udvikle mig. Men også at det, jeg laver, har betydning for hele virksomheden. Og så har jeg nogle super gode og dygtige kollegaer, og der er en god stemning og en vilje til at hjælpe hinanden og finde løsninger, fordi vi alle har det samme mål.

– I min fritid hygger jeg mig med familie, venner og veninder, spiller golf og dyrker yoga. Jeg er frivillig i Biohuset i Lemvig, og så er jeg engageret i bestyrelsesarbejdet i Jysk Energi.

Det har bare været en stejl læringskurve, kan jeg godt sige dig!

Det er fantastisk, at jeg hele tiden bliver udfordret og kan udvikle mig.

Togmekaniker Kenneth Østerby Kirkegaard

– Jeg blev uddannet lastbilmekaniker, men arbejdede kun et enkelt år som svend. I stedet arbejdede jeg med parkmaskiner i en periode og herefter med tog hos Arriva. Jeg var dernæst elektriker i halvandet års tid, inden jeg sidste år fik job hos Midtjyske Jernbaner. Vi skal jo til at have el-tog her, og når man godt kan lide at rode med el, var jeg jo lige den rette mand, vurderer Kenneth.

MOTORERNE SENDES TIL HOVEDRENOVERING

I øjeblikket er der meget travlt på værkstedet med at få skiftet motorerne i Desiro-togene. Den gamle motor, køler og gearkasse, som er en samlet enhed, bliver pillet ud og sendt til Tyskland til en omfattende hovedrenovering.

– Når vi får den retur, sætter vi den tilbage i toget, og så er det klar til at køre yderligere en million kilometer.

Man får aldrig nej, hvis man spørger om hjælp til noget.

– Det bedste ved mit arbejde er den store fleksibilitet. Her er dejligt frit og god mulighed for at prøve ting af. Vi skal bare få det til at fungere. Organisationen er dejligt flad, det kan jeg rigtigt godt lide. Jeg synes også, jeg er faldet rigtigt godt til. Man får aldrig nej, hvis man spørger om hjælp til noget. Og det er rart, for man kan jo ikke vide alt, og slet ikke når man er ny i en organisation.

AFSTED UD PÅ VANDET

– I min fritid vil jeg gerne cykle eller stå på rulleskøjter. Og lige så snart vejret tillader det, er jeg på vandet. Jeg bor tæt på Nissum Fjord, så det er bare afsted ud på vandet med enten mit SUP board eller min kajak.

Når man godt kan lide at rode med el, var jeg jo lige den rette mand.

Kenneth er 33 år og bosat i Vemb sammen med sin kone og deres to døtre. Han har aldrig været i tvivl om, at hans arbejde skulle handle om at reparere et eller andet.

Fuldmægtig Connie Kammersgaard Thomsen

Connie er 62 år, gift og bosat i Thyborøn. Hun har altid haft en drøm om at skrive. En god historie eller måske en bestseller. Så langt er hun ikke kommet endnu, men det kan heldigvis stadig nås.

Connie er uddannet kontorassistent på Fiskemelsfabrikken i Thyborøn. Da hun var færdiguddannet, ville hun gerne prøve noget andet.

DEN SNOEDE VEJ TIL BANEN

– Dengang var det nok lidt frisk sådan at sige nej til en god plads, men det var bare ikke det rigtige for mig. Jeg kom i forskellige jobtilbud, og flere af dem udvikle de sig til længerevarende vikariater. Det syntes jeg var meget spændende. I 1988 kom jeg så her til Midtjyske Jernbaner som barselsvikar, da den ene kollega på hovedkontoret skulle have barn. Og i 1990 gentog det sig, da den anden kollega skulle på barsel.

Et par år senere manglede Midtjyske Jernbaner en trafikassistent. En trafikassistent fjernstyrer togtra fikken, sørger for signaler m.v. Connie blev spurgt, om det var noget for hende, og hun slog til.

– Jeg fik også andre funktioner, fordi der blev skåret i medarbejderstaben. Blandt andet hjalp jeg vores kasserer, fordi jeg jo havde et vist kendskab til pro

cedurerne i forvejen. Det endte med, at jeg i 1997 var den eneste administrative medarbejder. I dag er jeg en fast del af inventaret, smiler Connie.

Jeg har nogle rigtig dejlige kollegaer.

Connies arbejdsdag handler om administrative opga ver. Hun håndterer alt omkring økonomien, bl.a. alle ind- og udbetalinger, indtastning af fakturaer i økono misystemet og hjælper til med at lave løn. Derudover tjekker hun mails, taler i telefon og laver forskellige ad hoc opgaver.

– Jeg kan godt lide, at der er lidt afveksling. Ind imel lem kommer der også en kollega forbi og spørger om et eller andet, og det er dejligt, for jeg har nogle rigtig dejlige kollegaer.

– I min fritid elsker min mand og jeg at tage på små svipture ud i det blå med et par overnatninger og lidt godt at spise. Det giver nogle dejlige oplevelser, og vi får set noget nyt. Og så er der nogle, som påstår, at spillestedet 18b i Harboøre er vores andet hjem. Der kommer vi rigtigt meget, og vi har været med fra starten i september 2018, hvor der var koncert med Steffen Brandt. Siden da har vi været til utroligt mange fine koncerter – senest hørte vi Søs Fenger.

I dag er jeg en fast del af inventaret.

– Da jeg kom hjem, ville jeg læse HTX, og hver dag kørte jeg med toget til og fra Thisted. Da tænkte jeg, „Dem, der sidder derude foran og styrer toget, de har verdens nemmeste job.“ Jeg undersøgte, hvordan jeg kunne komme til at køre tog, fik et ansøgningsskema, og siden er det gået slag i slag.

– Jeg var ansat ved DSB i Struer i knap 30 år. Men så kom omstruktureringen, og her fik jeg muligheden for at komme her til Midtjyske Jernbaner i december 2020, og det har jeg ikke fortrudt! Jeg er meget glad for at være her, pointerer Ole.

UDPRÆGET B-MENNESKE

– Jeg er et udpræget B-menneske, derfor er min foretrukne mødetid mellem klokken 10 og klokken 18. Jeg kører mellem Skjern og Holstebro, og en sjælden gang med en afstikker til Lemvig.

Lokomotivfører Ole Stærk

Ole er 55 år og bor i Bremdal med sin kone, som han har to børn med. Han blev udlært landbrugsmaskinmekaniker, for det var et godt springbræt til at blive landmand. Men økonomien til at blive landmand fandt han aldrig, for det var sjovere at gå i byen og have det sjovt. Efter Ole blev udlært, var han i USA i halvandet år for at arbejde som mekaniker på en farm.

Vi er nødt til at være „up to date“ hele tiden.

Ole hilser dagligt på mange af passagererne, for der er mange pendlere, og dem lærer han jo at kende.

– Jeg sidder ude foran i mit „kontor“, og det er min fornemmeste opgave at flytte folk fra A til B på den mest sikre måde.

VI TAGER HÅND OM HINANDEN

Indimellem sker det, at der er nogle lidt mere ubeha gelige hændelser. For eksempel passagerer, der er lidt urimelige.

– Det kan jeg sagtens mærke ude hos mig, for mange gange er jeg alene i toget – ud over passagererne. Der er ikke en kontrollør med på samtlige afgange, fordi vi kører stikprøvekontrol.

– Vi påkører også jævnligt rådyr, og det er aldrig sjovt. Men det er svært at undgå, når man kører i de store naturområder. Heldigvis har jeg ikke haft nogen personpåkørsel i Midtjyske Jernbaner-regi, men jeg havde engang en selvmorder, da jeg var an sat hos DSB. Men er uheldet ude, eller oplever man noget ubehageligt, så har vi ingen berøringsangst

over at spørge ind til, hvordan den pågældende har det. Vi tager hånd om hinanden.

– Vi skal til helbredsgodkendelse hvert år, når vi er over 55 år. Her får vi taget hjertekardiogram, målt blodtryk osv. Vi skal også bestå en sikkerhedsprøve med et par års mellemrum. Det er for at sikre, at vi har styr på – og forstår signalerne. Det er krav, men jo også ret betryggende for alle parter. Vi er nødt til at være helt „up to date“ hele tiden.

Når Ole har fri, går han op i at holde hus og have i orden. Han holder også meget af at gå og nørkle ude i garagen. Enten med biler eller med træarbejde.

– Jeg har et værksted derude, og jeg kan godt lide at bruge mine hænder i min fritid.

Det er min fornemmeste opgave at flytte folk fra A til B på den mest sikre måde.

Samarbejdet med Midtjyske Jernbaner holder AARSLEFF

Vil

Derfor

Se

Siden 1879 har der buldret tog gennem det barske vestkystlandskab. Først mellem Vemb og Lemvig og efter forlængelsen i 1899 helt til Thyborøn.

Men faktisk var det slet ikke meningen, at der skulle lægges jernbanespor i denne del af Danmark, for da De danske Statsbaner lagde skinner ud over landet i 1800-tallet, blev Lemvig-egnen betragtet som den rene udkant. Men med jernbanen kom fremskridt, og når staten ikke ville lade jernbanen komme til Lemvig, besluttede lokalbefolkningen sig for at ordne tingene selv.

Ruten mellem Vemb og Lemvig blev en af de første private jernbaner i Danmark. Med tiden har ruten opnået en ikonisk status. I dag er de karakteristiske Y-tog, som har kørt på banen siden 1980’erne, både en trafikal nerve for områdets beboere og en yndet turistattraktion.

Derfor var Aarsleff Rail stolte, da de fik mulighed for at være med til at vedligeholde de gamle baner.

”Vi har længe ønsket at arbejde sammen med Midtjyske Jernbaner. Det er en historisk strækning, og deres opgaver holder Aarsleff Rail skarpe, fordi vi skal trække på alle kompetencer indenfor jernbanekonstruktion – også de ældre teknikker. Samtidig kender Midtjyske Jernbaner deres kernekompetencer, er fornuftige, stiller konkrete krav, og er ambitiøse. Det gør det til en fornøjelse at samarbejde med dem,” siger Niels Henning Rejsenhus, sektionschef i Aarsleff Rail.

Eksperter i jernbaner Aarsleff Rail er en af Danmarks største jernbaneentreprenører. Virksomheden har specialiseret sig i infrastrukturprojekter i Danmark og udlandet, og er anerkendt for sin viden om moderne jernbaneteknologi.

”Aarsleff Rail løser opgaver indenfor alle fagområder, der ligger omkring jernbanen. Det kan være spor, baneteknik, konstruktioner og vedligeholdelse. Vi tager os af alle jernbaneopgaver store som små indenfor både vedligeholds- og anlægsopgaver” fortæller Niels Henning Rejsenhus, som også står i spidsen for samarbejdet med Midtjyske Jernbaner.

Foreløbigt har Aarsleff Rail gennemført to vellykkede vedligeholdelsesprojekter for Midtjyske Jernbaner. Entreprenøren håber nu på, at de også fremover kan være med til at vedligeholde Midtjyske Jernbaners spor på Vestkysten, og at det spirende partnerskab på sigt kan udvides til andre projekter –såsom udviklingen af morgendagens jernbane.

”Midtjyske Jernbaner har meldt ud, at de vil investere i batteridrevne, fremtidssikre og klimavenlige tog. Deres visioner, kombineret med Aarsleff Rails førende position indenfor implementering af fremtidens togteknologier, er rigtig interessant. Vi ser en masse potentiale,” slutter Niels Henning Rejsenhus.

KONTROLLØR

PETER A. GASBERG

Peter er 44 år og bor i Struer sammen med Rikke og deres tre sammenbragte sønner. Selv om drengedrømmen var at blive professionel fodboldspiller, så måtte Peter indse, at talentet ikke helt rakte dertil. I stedet for blev han uddannet logistikoperatør. Men i de efterfølgende mange år arbejdede Peter som pædagog på opholdssteder for anbragte og omsorgssvigtede børn samt asylcentre.

Jeg tænkte, jeg måske kunne lære nogen at købe en billet.

– Efter en årrække i branchen med anbragte og omsorgssvigtede børn syntes jeg, at lovgivningen var blevet så firkantet og ikke længere for børnene, at jeg ikke længere følte, jeg kunne yde det, jeg gerne ville. Jeg trængte helt enkelt til at prøve noget andet. Jeg så et opslag, hvor Midtjyske Jernbaner søgte en kon trollør, og jeg vidste, at det er sjældent, at denne type stillinger bliver udbudt, og med min baggrund inden for den pædagogiske verden tænkte jeg, at jeg måske kunne lære nogen at købe en billet. Jeg tænkte også, at kontakten med de mennesker, der kører med toget, ville være spændende, og det kunne jeg godt se mig selv i. Så jeg tog chancen og søgte stillingen.

– Det viste sig at være en god beslutning for mig. For ikke alene fik jeg jobbet og startede 1. november 2020, jeg er også blevet fantastisk glad for det.

– Jeg kan godt lide alsidigheden, for selv om man kø rer de samme strækninger, er det aldrig det samme, der sker. Jeg møder hele tiden nye mennesker. Der er mange gode oplevelser og fine historier. Men der er også nogle wake-up calls fra tid til anden. Det er jo alle typer mennesker, der rejser med toget, og der er nogle skæbner indimellem, som ikke har det alt for nemt.

LYSTEN KONTRA EVNEN

En udfordring kan være lysten til at købe en billet. For evnen til at købe en billet er ikke nogen udfordring, understreger Peter.

– I det tilfælde handler det eksempelvis om en æl dre passager, der ikke kan se automaten eller ikke forstår, hvorfor man ikke kan købe af kontrolløren, som man kunne i gamle dage. Men det er jo bare verden, som den har udviklet sig. Til gengæld kan dem, som har bestemt sig for ikke at ville købe billet, nogle gange være en udfordring. Jeg plejer at sige, at kan de give mig en undskyldning, jeg ikke har hørt før, må de køre gratis med. Det er nu ikke lykkedes endnu.

– Vi, kontrollører og lokomotivførere, har mødested i Vemb, og her mødes vi på kryds og tværs og kan få en lille snak. Jeg er arbejdsmiljørepræsentant for det kørende personale, og somme tider er der ting, jeg skal snakke med mine kollegaer om, så jeg har en stor berøringsflade. Jeg er glad for mine kollegaer, og vi har en god jargon. Der er masser af humor, det sætter jeg stor pris på.

KAN GODT LIDE AT KOMME LIDT UD

I fritiden bruger Peter meget tid med familien og de tre drenge, som har hver deres interesser, som skal passes.

– Når Rikke og jeg ikke har børnene, kan vi godt lide at komme lidt ud og opleve noget kulturelt og få noget godt at spise. Det kan være weekendture, en god koncert og så videre. Jeg går også stadigvæk op i fod bold; jeg ser det i fjernsynet og spiller også på et Old Boys-hold. Endelig har jeg en herreklub, hvor vi mødes sådan cirka hvert halve år. Vi er ni gutter fra samme årgang, som har holdt sammen siden folkeskolen.

Karen er 49 år og bor i Harboøre med sin mand gennem 25 år. Hun har to voksne døtre og et barnebarn. Hele sit liv har Karen haft et grundlæggende ønske om at gøre noget for andre, hvilket afspejler sig tydeligt i det arbejde, hun har haft gennem tiden.

Stationsbestyrer Karen Rønn Jensen

– Da jeg havde taget handelsskolen og HF, blev jeg handicaphjælper. Dernæst var jeg ansat på et plejehjem i 11 år. Nu skulle der ske noget nyt, så uddannede jeg mig som fodplejer og var selvstændig med min egen fodplejeklinik i de efterfølgende 12 år. Desværre kom jeg til at døje med en dårlig skulder, så jeg var nødt til at stoppe som fodplejer, forklarer Karen.

ET MEGET SPÆNDENDE ARBEJDE Karen begyndte at kigge sig om efter andet arbejde, og i første omgang handlede det om at finde noget, hun kunne klare rent fysisk. Da der vi ste sig en mulighed for at få en elevplads som trafikelev hos Midtjyske Jernbaner, søgte hun den og blev antaget.

– Jeg startede som elev i november 2020, og det viste sig hurtigt at være et meget spændende arbejde, som jeg er blevet fantastisk glad for. I august måned har jeg været udlært i et år, men der er stadig mange nye ting, jeg skal sætte mig ind i.

– Jeg indgår i et team på tre medarbejdere, og vores job er at fjernstyre Vestbanen og Lemvigbanen, og vi har desuden driften af Holstebro-Skjern strækningen. Vi har tre forskellige mødetider, som er fordelt på os tre i teamet, og det vil sige, at der er to forskellige mødetider, hvor vi fjern styrer togene. Her koncentrerer vi os udelukkende om den opgave, og så er der noget, der hedder drift. Her tager man sig af forskellige planlagte opgaver, men der er også altid noget, der kommer ind fra sidelinjen.

– Det bedste ved mit arbejde er den stemning, der er i hele huset. Vi har det så godt med hinanden, og det er en vigtig ting for mit vedkommende. Der er en god tone og en glad atmosfære med plads til humor, så det er bare dejligt.

TID TIL VENNER OG FAMILIE

Når Karen ikke er på arbejde, traver hun gerne lange ture ved havet. Hun bor kun 1,2 kilometer fra Vesterhavet, så der går hun tit – og meget gerne en tidlig morgen.

– Jeg elsker også at læse gode krimier, men naturligvis skal der først og fremmest være tid til venner og familie, og ikke mindst barnebarnet, en lille pige på godt et år.

Vi har det så godt med hinanden, og det er en vigtig ting for mit vedkommende.

– I 1992 gik jeg banevejen. Jeg gik på Jernbaneskolen, og herefter fik jeg arbejde på Vestbanen hos Arriva og var der i mange år. Men jeg kom hertil, fordi vi pr. 1. juli 2021 blev udliciteret, og at det nu er Midtjyske Jern baner, som varetager al infrastruktur på Vestbanen.

PLANLÆGGER HVAD DER SKAL SKE

På en typisk arbejdsdag laver Jan alt det papirarbejde, der skal gøres, og planlægger, hvad der skal ske på banestrækningerne. Han snakker med sine folk om, hvad der skal laves af reparationer og vedligehold rundt omkring. Det kan være ude på sporet, det kan være græsklipning og alt muligt.

– Jeg er meget glad for at være her ved Midtjyske Jernbaner. Det er nogle rigtig gode chefer, vi har –og kollegaer i det hele taget. De er så flinke, og der er en god stemning folk imellem. Det betyder det halve, siger Jan. I det hele taget er mit arbejde bare skønt!

Banemester Jan Nissen Pedersen

Jan er 62 år, gift og har to drenge og fem børnebørn. Han bor i Billum ved Varde. Jan er banemester på Vestbanen, der strækker sig fra Varde til Nr. Nebel, og hvor Midtjyske Jernbaner i dag er ansvarlig for al infrastruktur. Men som barn drømte han om at blive brandmand eller politimand. Det endte dog med, at Jan blev tømrer. Det arbejdede han med i mange år frem til 1992, hvor han tog en ny uddannelse.

– Noget af det bedste jeg ved, er at komme ud at snakke med folk. At komme med på linjesyn og ud med et arbejdskøretøj. Det kan jeg rigtig godt lide, men i det hele taget er mit arbejde bare skønt!

– I min fritid spiller jeg golf og badminton. Og ellers hygger jeg med mine børnebørn og familie. Min kone og jeg kan godt lide at rejse, og så har vi et sommer hus ved Ho, hvor vi også gerne vil være indimellem.

Efterspørgslen på stråtækte tag er voksende, og flere ønsker at krone deres bolig eller sommerhus med et bæredygtigt, energivenligt og smukt stråtag. Tækkemanden Per Rosleff er en af de erfarne håndværkere, der ser en voksende interesse for sit fag, og han hjælper kunder over hele Nord- og Vestjylland med at renovere, etablere og vedligeholde stråtækte tage på gamle, såvel som nye huse.

Tækkefagets historie kan spores tusindvis af år tilbage, og selvom teknik og materialer kan variere, så findes håndværket over hele verden.

På de danske breddegrader er efterspørgslen på den naturlige tagmetode nu i vækst, og det traditions rige håndværk oplever en ny opblomstring.

Det glæder tækkemand, Per Rosleff.

„I de seneste år er der sket en klar udvikling, hvor kunderne efterspørger originalt håndværk, når de skal indrette og istandsætte deres boliger. Fx ser vi flere, der har købt ældre huse, sommerhuse og klitgårde, hvor de tidligere ejere har skiftet husets originale stråtækte tag ud med tagplader, og nu ønsker de nye ejere at få det stråtækte tag tilbage. Der er også flere helt nye huse, der opføres med stråtækte tag,“ siger han.

ET STRÅTÆKT TAG HAR CHARME

Per Rosleff er uddannet tækker og har mere end 10 års erfaring. Han arbejder i Nord- og Vestjylland, og primært i Husby Klit, Vedersø Klit, Søndervig og Lem vig-området, hvor den erfarne håndværker tilbyder professionelt tækkearbejde med tækning af stråtag ved nybyggeri, restaurering, reparation, brandsikring og vedligehold.

Og ifølge Per Rosleff er der mange gode grunde til at vælge et stråtækt tag.

„Stråtaget har en helt særlig evne til at tilpasse sig arkitekturen og kan laves, så det nærmest smyger sig rundt om tagfladen, selv rundt om hjørner og kanter. Det er charmerende på ældre huse og giver kant til nybyggerier,“ forklarer Per Rosleff.

Og så er det smukt.

„Stråtaget er en del af den nordiske byggekultur. Det passer ind i den danske natur, og vind og vejr giver det patina med masser af karakter, som du ikke får med andre typer tage,“ vurderer tækkemanden, der selv bor i et stråtækt hus.

ET BÆREDYGTIGT VALG, DER HOLDER I MANGE ÅR

Per Rosleff fortæller, at det er rigtigt, at stråtækte tage prismæssigt ligger i den høje ende, men at du ved stråtækte tage også betaler for håndværket.

„Selvfølgelig afhænger prisen af omfanget af opgaven. Det gør den ved alle slags tage. Derudover er der virkelig mange muligheder for at forme stråtækte tage, og du kan også få lavet mønstre eller logo i taget. Det koster selvfølgelig ekstra, men generelt ligger prisen på et stråtækt tag på samme niveau som et dyrt tegltag,“ siger Per Rosleff.

Han forklarer, at derudover er gevinsten ved et stråtækt tag ikke blot er en flot og æstetisk løsning til dit hus. Den er også bæredygtig og energivenlig.

„Eksempelvis har stråtag en naturlig isolering, der holder på varmen om vinteren og virker kølende om sommeren. Det giver et godt indeklima,“ siger Per Rosleff.

Derudover har stråene – eller tagrør, som de også kaldes – en positiv effekt på miljøet. Rørene gror nemlig i vådområder, og deres vækstproces er med til at rense vandet for nitrat og fosfat, som kan forårsage algevækst og iltsvind, ligesom de også er med til at fjerne en betragtelig portion kuldioxid fra luften.

„De fleste rør produceres i dag i Kina og Østeuropa, og selvom transporten trækker lidt fra i klimaregnska bet, så er det stadig en meget bæredygtig løsning,“ fortæller Per Rosleff, der godt kunne tænke sig at tække mere med danske strå.

„Det kunne næsten ikke blive mere neutralt, end hvis vi fik flere danskproducerede strå. Desværre er produktionen i Danmark ikke stor nok til at imødekom me behovet. Det er ærgerligt, for det er et virkelig godt materiale. Et godt tækket stråtag kan holde i næsten 50 år. Mit eget tag er også stråtækt og er næsten 90 år gammelt. Her er det vigtigt at understrege, at når tagene holder i så mange år, så er det ikke stråene, der gør det alene, i sidste ende er det håndværket og tækningen, der sikrer, at dit stråtækte tag holder i mange år.“

Per Rosleff

Danmarks første batteritog skal køre i Vestjylland

I første halvår 2025 sker der en kæmpemæssig forløsning hos Midtjyske Jernbaner i Lemvig. En visionær proces, som har krævet ubeskriveligt mange timer, forhandlinger og målrettet arbejde af staben bag det private jernbaneselskab, er fuldført. De første batteritog i Danmark kommer på skinnerne på strækningerne Holstebro-Skjern og Vemb-Lemvig-Thyborøn. Projekt- og udviklingschef hos Midtjyske Jernbaner, Carsten Holm Hansen, fortæller:

– Hos Midtjyske Jernbaner, og især på Lemvigbanen, er vores togsæt efterhånden ved at have udtjent deres formål. De er over 40 år gamle, og selv om de fungerer fint, kan vi ikke blive ved med at skaffe reservedele. Vi har i tidens løb opkøbt alt, hvad vi har kunnet finde af reservedele, og nu er det efterhånden slut, så vi måtte gøre noget.

Til brug i forbindelse med evalueringen og udvælgelsen havde Midtjy ske Jernbaner på forhånd fastlagt en række kriterier. Fx hvor meget skulle pris vægte, hvor meget skulle kvalitet vægte, og hvor meget skulle vedligeholdelses- og servicepakken vægte i forhold til tilbuddet, for der var stor forskel på tilbuddene.

– Det har været en meget lang proces. Inden udbuddet gik i gang, brugte vi seks måneder på at skrive udbudsmaterialer, kravspecifika tioner osv. Og fra udbuddet gik i gang, til vi havde fundet vores vinder, gik der et år.

ØNSKEDE ET STANDARDTOG

– Den anden del af historien er, at de gamle togsæt ikke er særligt miljøvenlige. De drives af gamle dieselmotorer, som forurener, og vi vil gerne være en del af den grønne omstilling. Vi arbejder ud fra en strategi om at være Danmarks grønneste jernbane, så derfor skal vi have skiftet vores passagertog til batteritog.

EN MEGET LANG PROCES

I april 2021 igangsatte Midtjyske Jernbaner derfor et EU-udbud, hvor de udbød syv batteritog i forhandling. Efter fire forhandlingsrunder afgav leverandørerne deres sidste tilbud; dét, man kalder Best And Final Offer, BAFO, og som leverandørerne bliver evalueret på.

– Overskriften gennem hele udbuddet har været, at vi har ønsket at få et standardtog. Et så afprøvet produkt, som man kan få, når man tænker på, at der er tale om en ny teknologi. Det har vi fået, idet det tilbudte tog er et elektrisk tog, som kører i Tyskland og har gjort det i mange år. Men den nyudviklede del er batteridelen. Selve toget er et kendt produkt fra Siemens Mobility, og det er vi ret trygge ved. Vi kender i forvejen Siemens, fordi vores 40 år gamle tog er bygget på samme fabrik, hvor de nye batteritog skal bygges, fortæller Carsten.

FINANSIERINGEN AF DE SYV TOGSÆT

Regionen havde sat nogle midler til side til at udskifte de tre gamle tog på Lemvigbanen med nye batteritog, og som et led i Infrastruktur plan 2035 fik Midtjyske Jernbaner tildelt 330 mio. kr. til indkøb af fire batteritog samt etablering af ladeinfrastruktur til Holstebro-Skjernstrækningen.

På denne måde blev finansieringen af de syv togsæt sikret. Hvis alt går efter planen, sættes de nye batteritog i drift i første halvår 2025.

BATTERI FREM FOR BRINT

Midtjyske Jernbaner valgte at købe batteritog i stedet for brinttog, fordi de tre største togleverandører i Tyskland – Siemens, Alstom Bombardier og Stadler – uafhængigt af hinanden sagde, at på den type strækning, som Midtjyske Jernbaner kører på, passer batteritog helt perfekt.

– Så det var leverandørerne, der anbefalede batteritog. Et brinttog passer bedre til længere strækninger, for at det for alvor giver mening , og desuden er infrastrukturen til at tanke brint på tog ganske kompli ceret, forklarer Carsten.

Læs mere på næste side

Vi arbejder ud fra en strategi om at være Danmarks grønneste jernbane.

VI VIL DEN GRØNNE OMSTILLING

I det store danske perspektiv har politikerne besluttet, at den statslige togdrift i Danmark skal være CO2-neutral, og batteritog er en kæmpe indsats i den retning. Det passer samtidig som hånd i handske til Midtjyske Jernbaners egne visioner.

– Som nævnt arbejder vi ud fra en strategi om at blive Danmarks grønneste jernbane, og samtidig støtter vi op om hele regionens hensigt om, at vi vil den grønne omstilling. Lemvig er en meget grøn og innovativ kommune, og ved at skifte til de CO2-neutrale tog, støtter vi op om dette.

ÆGTE GRØN STRØM

– Vi bor i et område og en region, hvor man producerer mere grøn ener gi, end man kan bruge internt. Denne energi vil vi gerne opsamle, så vi lukker den grønne cirkel, og vi kan sige, at vores tog, i størstedelen af tiden, kører på ægte grøn strøm. Det gør vi ved at samle strøm på en stationær energipakke, som vi stiller ved siden af transformerstatio nen i Lemvig. Vi sætter solceller på alle de tage rundt om på stationen, som er vores, og sætter solcellestrøm ind på batterierne. Når togene kommer og skal lades én gang i timen, får de primært strøm fra vores egen batteripakke og ikke fra elværket. Når det er overskyet, får de i stedet strøm fra elværket.

MULTIFUNKTIONEL STATIONSLØSNING

Det bliver Banedanmark, der skal etablere og drifte ladeinfrastrukturen i Holstebro og Skjern. Men i Lemvig skal Midtjyske Jernbaner selv i gang med at etablere ladeinfrastrukturen, fordi man ejer Lemvigbanen.

– Her har vi tænkt lidt ud af boksen, om man kan gøre det smartere end bare at tænke på tog. Stationsområder er jo ofte steder, hvor kunderne skifter mellem transportformer. Det kunne vi godt tænke os at arbejde ind i en tre-i-én-løsning. Derfor laver vi en multifunk tionel stationsløsning, hvor der er mulighed for at lade tog, men hvor regionens busser og privatbilismen også kan komme og lade deres køretøjer. Det geniale er, at vi tænker teknologierne sammen, så vi kun behøver at bygge én transformerstation i stedet for, at Midttrafik skal lave deres egen ladeinfrastruktur til deres elbusser, og et privatselskab skal ud og lede efter parkeringspladser til at lade elbiler. Vi laver en samlet løsning, således at vi får ét kabel ind fra elværket – og tre kabler ud til henholdsvis biler, busser og tog. Det er et udviklingsprojekt, som kan kopieres til andre stationer, hvor man er i samme situation.

DET IKONISKE UDTRYK

Togene på Lemvigbanen er ikoniske og kendt vidt omkring for deres charmerende udseende, men hvad gør man for at bevare det karakte ristiske udtryk, når de nye, topmoderne og højteknologiske batteritog kommer på skinnerne?

– Vi taler i øjeblikket med nogle dygtige industrielle designere om, hvordan vi kan bevare nogle af vores kendetegn på de nye strømli nede tog. I den sammenhæng gør vi meget ud af at give designerne en god indføring i, hvad Midtjyske Jernbaner er, hvad vores historik og kultur er, og hvad det er for et landskab og område, vi kører i. På baggrund af det har vi bedt dem komme med et design til vores tog, så de kan blive folieret. Det er vigtigt for os, at vi holder fast i noget af den kulturarv, vi har, men samtidig illustrerer, at der er sket en revolu tion inden for noget teknologi, som er helt unik. Fordi vi er de første i Danmark, der skal køre batteritog, slutter Carsten.

Det geniale er, at vi tænker teknologierne sammen, så vi kun behøver at bygge én transformerstation.

DYBE TØMRER - ÆRLIGT ARBEJDE

TØMRERARBEJDE

Vi er en professionel

E�er

år

succes overtog Johannes’ søn, Egon

i

I

kom Karsten Bjerg, søn af Egon Bjerg, i lære i virksomheden. I 2022 er sidste nye genera�onsski�e gennemført hvor det er Viktor Bjerg’ søn af Karsten som har taget over.

mandssted i 1913 af Johan Bjerg. Efter mange år med succes overtog sønnen Egon Bjerg firmaet i 1955. I 1975 kom Karsten Bjerg, søn af Egon Bjerg, i lære i virksomhe den. I 2022 er sidste nye generationsskifte gennemført, hvor Viktor Bjerg, søn af Karsten Bjerg, har taget over.

Skorstensfejerens kerneopgave er stadigvæk at forhindre brandfare, men i dag handler det i høj grad også om at sikre et godt indeklima

I lige så lang tid som danske huse har haft skorstene, har vi haft skorstensfejere. I mange hundrede år var håndværket ikke anerkendt, og det at rense skorste ne var alt andet end prestigefyldt. Men det ændrede sig brat i slutningen af 1700-tallet.

Århundredet var nemlig præget af voldsomme brande, der udslettede halvdelen af København, og det åbnede kongens øjne for brandfaren ved en be skidt skorsten. Med ét var skorstensfejeren en vigtig brik i rigets sikkerhed – og resten er historie.

Dengang, såvel som i dag, er forhindring af brandfare et af de vigtigste aspekter af skorstensfe jerens fag, men med tiden er der kommet endnu flere opgaver til.

„Skorstensfejerens kerneopgave er stadigvæk at forhindre brandfare, men i dag handler det i høj grad også om at sikre et godt indeklima,“ fortæller skorstensfejer Teddy Funder.

Han er indehaver af virksomheden Skorstensfe jeren Lemvig, og sammen med sine to svende og sin lærling, dækker Teddy Funder hele Lemvig Kommune.

Her servicerer han private, boligforeninger, erhverv, skoler og plejeinstitutioner.

„Vi renser og renoverer selvfølgelig skorstene. Derudover forhandler og installerer vi allikeriste, tagtrin og renselåger, vi monterer stålforinger og renser ventilationsanlæg. Uanset opgaven går vi op i at efterlade hjemmet lige så rent, som det var, da vi kom,“ siger Teddy Funder.

FRA SKORSTENE TIL VENTILATIONSANLÆG

I dag er det især rensning af ventilationsanlæg, som fyl der på den erfarne skorstensfejers opgaveliste, for i takt med, at danske huse bliver bedre isolerede og mere lufttætte, vokser behovet for et velfungerende anlæg.

„De kanaler, der suger den beskidte luft ud, tager al støv og nullermænd med ud også, og det sætter sig i ventilationsrørene. Med tiden bliver dimensionen på rø rene mindre, og så flytter anlægget ikke den luft, det er beregnet til. Resultatet er, at ventilationsanlægget ikke kører optimalt. Det går ud over indeklimaet, og anlægget bliver også dyrere i drift,“ forklarer Teddy Funder.

„Fordi du ikke kan se støvet og skidtet i ventilati onsanlæggene, er der mange, der ikke tænker over, at de skal renses i ny og næ. Som en god tommelfin gerregel skal ventilationsanlæg renses hvert tredje til femte år i private hjem. På skoler og plejehjem skal de renses lidt oftere,“ slutter skorstensfejeren fra Lemvig.

Thomas har pendlet i mere end 30 år

Hver dag, fra mandag til fredag, pendler 67-årige Thomas Nielsen fra Victoria Street Station til Thyborøn og hjem igen.

Det har han gjort siden 80’erne. Thomas bor sammen med sin kone på en landejendom i Vejlby, og det er arbejdet som elektriker på Fiskemelsfabrikken i Thyborøn, der er årsagen til togturen med Midtjyske Jernbaner.

DET HAR FUNGERET FINT

– Det har for det meste fungeret meget fint. Men jeg kan ikke forstå, hvorfor de indimellem laver om på køreplanerne. For det giver jo en del bøvl for os, der skal køre med toget. Der var en periode på et halvt års tid, hvor jeg slet ikke kunne få det til at hænge sammen med mine mødetider. Da var jeg nødt til at lave en kæmpe investering i en gammel Puch Maxi, så jeg kunne komme til Harboøre, hvor jeg kunne komme op at køre med nogle kollegaer. Men i det store hele har det fungeret vældig godt. Især i de sidste år.

CYKLEN MED TIL SAMME PRIS

– Nu er jeg måske nok den magelige type, for jeg tager min cykel med. Jeg kunne såmænd sagtens bare gå, for jeg bor kun 500 meter fra Victoria Street Station, og

i Thyborøn har jeg kun 500 meter til min arbejdsplads. Men når jeg nu kan tage cyklen med til samme pris, hvis jeg selv løfter den ind, så gør jeg altså det.

GLEMTE POSE PÅ STATIONEN

– For et års tid siden, fik jeg det største chok! Jeg stod og skulle med toget hjem, da en ung gymnasie pige kom hen og spurgte, om hun skulle hjælpe mig med cyklen? Jeg blev helt befippet, men jeg må jo have set så gammel ud, at hun syntes, hun skulle tilbyde sin hjælp. Det var da sødt af hende, men det rystede mig så meget, at jeg glemte en pose på stationen, som jeg skulle have haft med hjem, griner Thomas.

Turen frem og tilbage tager 20 minutter, og der sidder Thomas tit og holder øje med, om der er noget vildt.

– Jeg har jo været jæger, så det kan jeg slet ikke lade være med. Det hænder også, at jeg sidder og nikker lidt – især på hjemvejen. Det er da sket, at jeg er kørt lidt for langt, men det er jo, hvad der kan ske.

NEMMERE PÅ- OG AFSTIGNING

Om et par år bliver de trofaste „grise“ skiftet ud med topmoderne batteritog. Hvad tænker en garvet pend ler som Thomas mon om det?

– Det synes jeg, de skulle have gjort for mange år siden. Det glæder jeg mig til, for det betyder også, at det bliver nemmere at komme på og af togene. Ikke mindst hvis man skal have barnevogne og den slags med. For det er temmelig besværligt i de gamle tog, slutter Thomas.

Jeg blev helt befippet, men jeg må jo have set så gammel ud, at hun syntes, hun skulle tilbyde sin hjælp.

Kollektiv trafik skal være mere attraktivt

Passagerrådet er passagerernes talerør. Det er en forligskreds på Christiansborg, der står bag og har givet Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk til opgave at oprette passagerråd i alle landets regioner. Passagerpulsen er en organisation, der laver et undersøgende og faktabaseret arbejde, hvor målet er en bedre kollektiv transport og mere klima- og miljøvenlig mobilitet.

Passagerpulsen mente, det ville være en god idé at oprette regionale passagerråd, som var tættere på kunderne. Et råd af mennesker, som interesserer sig for de problematikker, man kan komme ud for som passager, og som giver passagererne en stemme i de batten. Idéen blev bakket op af et flertal i Folketinget og sat i værk i slutningen af 2020. Et af medlemmer ne i Passagerrådet Region Midtjylland, og nuværende formand, er Hans Michael Betsch. Han fortæller her:

– Hvert passagerråd består af 19 personer. 10 af medlemmerne er tilfældigt udvalgt efter alder, bopæl, køn og beskæftigelse. Man forsøger at fordele det, så flest grupper er repræsenteret. De øvrige ni medlemmer kommer typisk fra forskellige organisationer eller har særlige funktioner, fx er jeg pendlerrepræsentant for Aarhus Letbane. Passager rådene har også repræsentanter for eksempelvis Dansk Handicap Forbund, Ældre Sagen, Dansk

Cyklistforbund, studerende og gymnasieelever. På den måde kan vi anskue kollektiv trafik fra flest mulige vinkler.

VI SKAL GIVE PASSAGERERNE EN STEMME

– Vores opgave er at give passagerne en stemme, men vi ser også mulighederne for et konstruk tivt samarbejde med de forskellige aktører, som eksempelvis Midttrafik. Det er vi godt i gang med. Vi

kan også snakke om dilemmaer, hvis der er behov for det. Her har vi mulighed for at tænke os om og overveje, hvilken løsning der gavner passagererne mest. Som passagerråd er vi rådgivende. Det kan godt være udfordrende, for det er ligegyldigt, hvad vi personligt mener – det handler om at finde frem til det rigtige svar. Her er Passagerpulsen en rigtig god støtte for os, og vi kan få relevante fakta af dem. Men vi kan også være uenige med dem. Det har vi ganske vist ikke prøvet endnu, men fordi det er en demokra tisk forening, er der plads til forskellige holdninger, forklarer Hans Michael.

Kollektiv trafik skal være for alle.

Hele idéen med Passagerrådet er at gøre det mere attraktivt at benytte kollektiv trafik. Og respektere, at passagerer er meget forskellige mennesker.

– Billedet af, at en passager er et ungt menneske med en smartphone i hånden, passer overhovedet ikke. Det er alle typer, der rejser, og vi har alle sammen forskellige vaner. Derfor skal kollektiv trafik være for alle – og allervigtigst, så skal det være for de svageste grupper. For de har ikke et alternativ. Så hvis man indretter den kollektive trafik, så det kræver, at man har en smartphone, så har man misset noget meget vigtigt.

DET ER LIDT ET KÆRLIGHEDSFORHOLD Hans Michael har altid haft et svagt punkt for jernba ner og togtrafik.

– Helt personligt mener jeg, at jernbanerne er hoved pulsåren i den kollektive trafik. Det gælder også de små jernbaner. Jeg er utroligt glad for, at vi har kontakten til Midtjyske Jernbaner. Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg faktisk, at Midtjyske Jernbaner er Danmarks mest charmerende jernbane. Det er fordi, de er dybt forank rede i lokalbefolkningen, i et meget smukt landskab og helt klart i kulturen. Det er lidt et kærlighedsforhold, fordi der er noget gammeldags, nostalgisk og trygt over Midtjyske Jernbaner. Men samtidig er de jo topmoderne og lige om lidt de første, der kører med batteritog. Og så er de omgivet af ildsjæle, der vil noget – og der kan noget, slutter Hans Michael.

den

og den grønne omstilling

Din

Vi har altid haft klimadagsordenen tæt inde på livet

Erik Flyvholm er født og opvokset i Harboøre, hvor han også bor med sin hustru i dag. Han er ud af en fiskerfamilie, uddannet økonom og var ansat hos Bang & Olufsen i 15 år. I 1998 blev han valgt til byrådet første gang og udnævnt til viceborgmester i den daværende Thyborøn-Harboøre Kommune. Efter fire år blev Erik Flyvholm i 2002 valgt som borgmester og har siden kommunesammenlægningen været borgmester for Lemvig Kommune. Han er i dag i gang med sit 21. år på borgmesterposten.

Med så mange år som borgmester i Lemvig har Erik Flyvholm i dén grad været med til at udvikle Lemvig Kommunes meget grønne profil.

– I forhold til den grønne omstilling har der altid været tradition for at arbejde med udvikling af vind møller i vores lokalområde. Vi er det sted i Danmark, hvor der er de allerbedste vindforhold i forhold til vindenergi, og bl.a. derfor har Risø etableret deres testcenter for store vindmøller i Høvsøre, ude ved Bøvling Klit. Landbruget har gennemgående været en vigtig medspiller i forhold til at få lagt arealer ud til såvel vindmøller som solceller i hele vores område, fortæller Erik Flyvholm.

FRONTLØBER FOR BÆREDYGTIG ENERGI

Lemvig er den kommune i Danmark, der producerer mest vindenergi pr. indbygger og kvadratkilometer, og historisk set har kommunen altid været én af front løberne i forhold til at producere bæredygtig energi. Eksempelvis sikrede en gruppe landmænd sammen med Lemvig Kommune via varmeforsyningsloven, at der allerede i 1992 blev bygget et stort biogasanlæg, så man kunne producere biomasseenergi til brug i varmeforsyningen.

– I de senere år har vi naturligvis også haft meget stort fokus på klimaforandringerne og de konsekven ser, det giver. Vi har masser af vand, der omgiver os, og grundvandet stiger, så på det område er vores kommune ret udfordret.

– Derfor er denne klimaudfordring, holdt oppe mod den grønne omstilling, noget, der virkelig fylder her hos os. Vi er nødt til at forholde os til de ting, der sker pga. klimaforandringerne, og her har vi sammen med nogle nabokommuner deltaget i et stort projekt: Coast to Coast Climate Challenge, hvor vi sammen med Regi onen har udviklet forskellige projekter. Og en af de ting, det har medført, er Klimatorium, som vi har bygget på havnen i Lemvig. Det fungerer som et udstillingsvin due, hvor vi arbejder med forskellige løsningsmodeller

på klimamæssige udfordringer. For når man står i vand til halsen, så gør tankerne det ikke alene. Så må man gøre noget. Eksempelvis har vi bygget en højvands sikring, så byen ikke bliver oversvømmet, når de store storme er over os. På den måde har vi altid haft klima dagsordenen tæt inde på livet.

TRANSPORTDELEN BELASTER KLIMAAFTRYKKET

Noget af det, der virkelig belaster klimaaftrykket, er transportdelen, og det har man i Lemvig Kommune haft fokus på i flere år.

– Vi startede med at skifte kommunens biler ud med hybrid-modeller. Da færgen mellem Thyborøn og Agger skulle udskiftes, investerede vi i en hybrid-færge. For nylig har vi købt el-biler til hjemmeplejen, og vi har fået tilsagn om, at de regionale busser bliver skiftet til el-busser på strækningerne Struer-Lemvig og Holstebro-Lemvig. Senest har vi i fællesskab med Midtjyske Jernbaner arbejdet hårdt på at få skiftet vores elskede, gamle „grise“ ud med el-tog. Selv om det både er lidt ærgerligt og vemodigt, og lidt af et kulturklenodie, der forsvinder, så er det ganske enkelt en nødvendighed, understreger Erik Flyvholm.

Læs mere på næste side

Når man står i vand til halsen, så gør tankerne det ikke alene. Så må man gøre noget.

PASSER SOM HÅND I HANDSKE

– De nye batteritog passer fuldstændig som hånd i handske ind i Lem vig Kommunes grønne profil. For ud over vindmøllestrøm arbejder vi også meget med solceller, så der er ingen tvivl om, at vi er rigtig gode til at producere grøn energi. Vi producerer dobbelt så meget strøm, som vi selv bruger, og derfor er det indlysende, at vi selv kommer til at producere og levere strøm til de kommende batteritog.

EN BJERGTAGENDE NATUR

Ud over at have en bemærkelsesværdig grøn profil har Lemvig Kom mune og hele egnen uendeligt meget andet at byde på. Ikke mindst en bjergtagende natur, som både de fastboende og gæster i området kan nyde godt af.

– Der er så mange spændende ting at opleve i vores område. For det første skal man nyde den fantastiske natur. Hele 4.760 km2 i Struer, Holstebro og Lemvig kommuner og i den vestlige del af Limfjorden og i Nordsøen ud til Jyske Rev er blevet udpeget til Geopark Vestjyl land af UNESCO. Man skal nyde det kuperede terræn, vi, på grund af stilstandslinjen fra sidste istid, har her i Nordvestjylland. Det er helt unikt. Man kan fx opleve det ved at tage turen ned i Lemvig by, som bliver kaldt Vestjyllands Smilehul. Og med god grund, for byen ligger i et hul med snoede hårnålesving dertil.

– Når man kommer ud til kysten på klinterne ved Bovbjerg Fyr, kan man se de forskellige aflejringer på de lodrette sider af klinten. Hvis man kø rer længere nordpå i kommunen, kommer man op mod Harboøre Tange med de store sommerhusområder og gamle landingssteder, hvor man fiskede ud fra – og videre til Thyborøn, som i dag har én af Danmarks største fiskerihavne. Man bør også se de smukke skovområder ved Klosterheden og det fantastisk flotte Limfjordsland ved Struer.

– I Lemvig by har vi Museet for Religiøs Kunst og Klimatorium, som helt klart er et besøg værd. I Thyborøn ligger Sea War Museum, Jyl landsAkvariet og Sneglehuset. Sådan kunne jeg blive ved.

KOSTER IKKE EN FORMUE

– Jeg synes, vi har et hav af oplevelser at byde på – og i forhold til vand, så har vi nogle fantastiske badestrande, både hvis man er til store bølger og mere stille vand. Hele outdoor-delen er i udvikling med hanggliding og paragliding ved Bovbjerg og ved Toftum Bjerge.

– Vi er begunstiget af, at vi ligger omgivet af hav, fjord og skov – med det flade Vestjylland, der møder det kuperede terræn. Det betyder, at vi har store naturoplevelser og attraktioner for både børn og voksne liggende lige uden for døren. Heldigvis behøver det ikke at koste en formue. Som far til fire ved jeg, at det har betydning, at det ikke koster en masse penge, hver gang man skal afsted, slutter Erik Flyvholm.

Jeg synes, vi har et hav af oplevelser at byde på.

Kvalitetsbevidst stråtækning og reparationer af

Nyt

Vedligeh

Vemb – et vigtigt vestjysk knudepunkt

Vemb er en hyggelig provinsby med knap 1.300 indbyggere. Byen ligger ualmindeligt smukt placeret i det nordlige Vestjylland ved Storåen og tæt på Nissum Fjord. Oprindeligt var Vemb en klassisk stationsby med station på den ene side af vejen og kro på den anden. Men fra 1902 op til 1959 havde Vemb ikke bare én, men hele to stationer: Statsbanestationen og Privatbanestationen. De to kunne ikke finde fælles fodslag til at dele bygning, og det betød, at der på begge sider af vejen var en fuldskala station. I 1930’erne forsøgte man at finde en løsning med en fælles station, men det måtte skrinlægges, fordi Statsbanerne forlangte et urimeligt højt tilslutningsgebyr af Privatbanen. Det var først 31. januar 1959, at det sidste tog kørte afsted fra Privatbanestationen i Vemb, og siden da har banerne delt spor og perroner.

BANEN HAVDE STOR BETYDNING FOR BYEN

Privatbanens oprindelige stationsbygning, eller en del af den, er i dag mødested for mange af Midtjyske Jernbaners lokomotivførere. Men den gang – og langt op i tiden – var jernbanerne kæmpestore arbejdspladser med mange ansatte og med uhyre stor betydning for byen. Og lige på den anden side af banen i Vemb var der et stort centrallager for FDB. Det var nærmest byens største bygning, og derfra leverede man varer ud til de mange brugser i omegnen. Det betød togtransport af masser af varer, og derfor kom der mange tilflyttere, som fik arbejde der.

Byen har bevaret sin aktualitet og tiltrækningskraft.

Vemb formår stadig at tiltrække nye indbyggere. Mange byer på Vembs størrelse taler om fraflytning, men sådan er det ikke i Vemb. Byen er fortsat attraktiv, og der er både børnefamilier og folk, som eksempelvis har afhændet deres ejendomme ude omkring i landområ derne, der flytter dertil.

I forbindelse med at sportshallen havde 50 års jubilæum for nogle år siden, åbnede man den tidskapsel, som var blevet indmuret ved hal bygningens opførelse. Her kunne man læse, hvor mange indbyggere der var i byen omkring den første kommunalreform i 1969-70. Det var stort set det samme antal mennesker, plus/minus 25 stk., som der bor i Vemb i dag, hvilket afspejler, at byen har bevaret sin aktualitet og tiltrækningskraft.

FIRE GYMNASIER INDEN FOR EN HALV TIME

Der er ingen tvivl om, at jernbanen også har en betydning i denne sammenhæng, for den gode infrastruktur gør, at de unge nemt kan pendle til og fra deres ungdomsuddannelser. De unge har fire gym nasier inden for en halv time, fordi togene kører fra Vemb til Lemvig, Ringkøbing, Holstebro eller Struer på under 30 minutter.

VEMB ER HELT SELVKØRENDE

Noget af det, der gør Vemb til noget særligt, er det faktum, at selv om byen er velforbundet med jernbane både til den ene, anden og tredje side, er der alligevel så tilpas geografisk afstand til Holstebro, Lemvig og Ringkøbing, at det ikke er blevet en soveby. Trods sin lille størrelse har Vemb både børnehave, skole, plejehjem og dagligvarebutikker. Byen kan således betegnes som „selvkørende“ og har desuden et ualmindeligt velfungerende foreningsliv.

For eksempel er der en stor sportsklub med både håndbold, fodbold, gymnastik, kroket og motionscenter, hvor 800 medlemmer dyrker deres foretrukne sportsgrene, samt en selvstændig badmintonklub, som har omkring 100 medlemmer. Byen leverer selv trænere og ledere til klubberne, hvilket er ret imponerende, når man taler om et befolk ningstal på omkring 1.300 mennesker.

Postkort: Arkiv Niels Jensen (ca.1905)

KULTUR PÅ HØJT PLAN

Vemb har et meget blomstrende kulturliv. Herregården Nørre Vosborg kender de fleste. Det er områdets fyrtårn, hvor man kan opleve kon certer, udstillinger, events og en restaurant på meget højt gourmet niveau. Der er Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle, som også er en kulturel spydspids, der især bliver søgt af kursister og studerende langvejs fra. Hertil et gammelt forsamlingshus, som i dag er omdannet til kulturhuset Smag og Sans med masser af arrangementer, foredrag og koncerter og den slags. Og med mad på et særdeles højt niveau.

MANGE INNOVATIVE OG KREATIVE FOLK I VEMB

Den, der lever stille, lever godt. Det gælder også for byen Vemb, for selv om der har været mange innovative og kreative folk i Vemb gennem tiden, så har de sjældent gjort det store væsen af sig. Men resultaterne taler for sig selv.

Maskinfabrikken Avance blev grundlagt i Vemb i 1885. På fabrikken

Det var også en opfindsom Vemb-smed, der udviklede en maskine til at kaste lerduer ud til lerdueskydning. Det har uden tvivl været en populær opfindelse i byen, for der er stadig en stor flugtskydebane i Vemb.

I en lang årrække helt frem til 2010’erne var der endda fire-fem møbelfa brikker. Det var en kæmpe industri dengang, som gav arbejde til mange, både til håndværkere og til ufaglærte folk. Der var også den store taske fabrik Belsac, som især i slutningen af forrige århundrede var et meget stort og populært kvalitetsmærke inden for tasker. Det gav lokale jobs, og i 1980’erne var der op mod 50 kvinder ansat på taskefabrikken.

MÆRKEVAREFABRIK ANNO 2022

Den største mærkevare fra Vemb i dag er Wiley X solbriller. Alle deres briller er sikkerhedsbriller, som også er lavet som solbriller. De er meget populære blandt eksempelvis lystfiskere, jægere og sportsfolk, men også i militæret og industrien. Virksomheden med den ydmyge beliggenhed i Vemb har eneforhandlingen i hele Europa og Mellem østen. Blandt andet har de solgt 600.000 par briller til den indiske hær. Her er også tilknyttet optikere, som tager rundt på de store virk somheder, hvor de sælger sikkerhedsbriller, for at tjekke medarbejdernes syn.

Foto: Ulfborg-Vemb Lokalhistoriske Arkiv

NATUREN LIGE VED HÅNDEN

I Vemb er der meget bynær natur. Storåen løber tæt forbi byen, der er masser af stisystemer til gang, løb og cykling og hertil nogle dejlige rekreative områder, så uanset om man sejler, svømmer, løber eller går, er der fine muligheder for at udfolde sig. Og har man lyst til opleve vestenvinden, det lyse sand og salte hav, ligger Nissum Fjord blot 17 kilometer fra byen, så Vemb er et rigtigt smørhul.

KOMMER FOR AT FANGE DRØMMELAKSEN

Hele området omkring Vemb er endvidere kendt for Storålaksen. Det betyder, at når laksesæsonen starter den 16. april, kommer entusiastiske lystfiskere strømmende til Storåen fra nær og fjern for at fange drømmelaksen. På Nørre Vosborg har de fuldstændigt udsolgt i disse dage, hvor de naturligvis kører laksetema. Set i lyset af, at laksen var lige på nippet til at uddø i Storåen, er dette jo (også) en kæmpe succeshistorie.

Tekst: Anne Marie Helfer / Illustration: Eva Hermann

Chief/Chrois Rail løser specialopgaver for entreprenører over hele verden

Lastbiler, der skifter fra skinner til motorveje. Robotter, der klatrer på hustage. Gravemaskiner under havet. Virksomheden Chief/Chrois Rail kan lave det hele og er førende indenfor udvikling og fremstilling af specialudstyr for entreprenører over hele verden.

Siden 1963 har Chief været en af de førende produ center af reservedele og maskintilbehør til landbrug og entreprenører. Chiefs første produkt var en roeoptager. Så kom frontlæsseren og igennem årene udvidede den vestjyske virksomhed stille og roligt produktkataloget.

I 1999 overtog Erling Basse Chrois rollen som ejer og har i de sidste knap 25 år udviklet virksomheden. I dag løser Chief/Chrois Rail udelukkende special opgaver og skræddersyede løsninger for kunder over hele verden.

„Vi har eksempelvis bygget robotter, som kan kravle ned i en skorsten og bryde den ned fra 150 meters høj de. Vi har også fremstillet en gravemaskine, der kører på bunden af havet – under 100 meter vand – og graver kabler ned. Vi har bygget en lastbil, der både kan køre på togskinner og på motorvejen. Og så laver vi også alt muligt derimellem,“ fortæller Erling Basse Chrois.

ET STÆRKT SAMARBEJDE

MED MIDTJYSKE JERNBANER

En af Chief/Chrois Rails største kunder og samar bejdspartnere er Midtjyske Jernbaner. Det danske jernbaneselskab får bl.a. bygget gummigeder, grave maskiner og rendegravere, der kan køre på skinner.

„Vi bygger også en hel del jernbanevogne for Midtjyske Jernbaner. Vi er rigtig glade for vores samarbejde. Chief/Chrois Rail får lov til at løse nogle spændende opgaver for dem. Samtidig stiller de testarealer til rådighed for os. Det har en kæmpe værdi,“ siger Erling Basse Chrois.

„Vi er med helt fra kunden kontakter os med en løs ide, til vi står med det færdige produkt. I den proces er der en helt masse mellemstadier. Og når du fremstiller en masse specielle maskiner, så skal du kunne teste dem, inden de er færdigbyggede, for at se, om der er behov for ændringer i designet.

ÆRLIG VURDERING AF DIN OPGAVE

Derfor er vi meget taknemmelige over at kunne låne Midtjyske Jernbaners testarealer,“ forklarer Erling Basse Chrois.

Midtjyske Jernbaner kører togene – Midttrafik klarer kundeservicen

Siden strukturreformen i 2007 har trafikselskabet Midttrafik haft til opgave at administrere den kollektive trafik i hele Region Midtjylland – en stor og kompleks opgave, der indebærer administration af såvel tog og busser som letbane og flextrafik. Midttrafik ejer ca. 89 procent af Midtjyske Jernbaner, der i dag driver jernbanestrækningerne Vemb-Lemvig-Thyborøn (også kaldet Lemvigbanen) og Holstebro-Skjern.

KUNDERNE ER VORES FÆLLES FOKUS

For Midttrafik og Midtjyske Jernbaner er det kunderne, der er det fælles fokus, og samarbejdet – og dermed opgavefordelingen – bygger på det, selskaberne hver især er gode til og har mangeårig erfaring med.

– Det er Midtjyske Jernbaner, som sørger for at bringe vores kunder trygt frem til deres bestemmelsessted, mens vi tager os af det øvrige, fortæller Britta Char mig, kommunikations- og udviklingskonsulent hos Midttrafik, og hun fortsætter:

– Det er således os, der har ansvaret for al kundekon takt, og vi varetager dermed kundeservice, billetsalg, information og markedsføring. Det er derfor, man mø der vores logo, vores plakater og øvrige opslag rigtigt mange steder i og omkring Midtjyske Jernbaners tog. Vi har også to gode apps, som gør det lettere at rejse med Midtjyske Jernbaner og den øvrige kollektive trafik i Region Midtjylland: Midttrafik app, hvor du kan købe billetter, og Midttrafik Live, der viser, hvor og hvornår tog og busser kører.

– Hvis kunderne har spørgsmål til køreplaner, rejse garantien og lignende, eller hvis man skal købe billet, og billet-app’en ikke virker, hvis toget er kommet for sent eller kørt tidligt, hvis sæderne er beskidte, eller hvis man har oplevet noget undervejs på turen med toget, som man føler, der skal informeres om, så er det Midttrafiks kundeservice, man skal have fat i. Vi hører mest fra kunderne, når der er noget galt. Og det er jo helt naturligt. Når alt fungerer, og togene kører, som de skal, giver vi kunderne det, de forventer. Så behøver de ikke at skrive til os, siger Britta.

GRATIS BILLET TIL TOGTUREN

Midttrafik har lavet aftale med en række sommer husudlejningsbureauer om, at hvis man booker et sommerhus gennem deres bureau, kan man rejse gratis med Lemvigbanen.

– Det er meget populært, og det kan jeg godt forstå. For ikke alene kan man rejse fra sted til sted, men kombinationen af togtur og børnefamilier er også altid god, for det giver nogle herlige fællesoplevelser. Og så

er det jo en fantastisk smuk strækning, man oplever, når man kører på Lemvigbanen, slutter Britta.

HOLSTEBRO-KONTORET Store Torv 6 7500 Holstebro Tlf. 9742 6333 mail@smithknudsen.dk

STRUER-KONTORET

BusinessPark Struer Fælledvej 17 7600 Struer Tlf. 9742 6333 mail@smithknudsen.dk

LEMVIG-KONTORET Havnen 66 7620 Lemvig Tlf. 9742 6333 mail@smithknudsen.dk

Naturen er det store trækplaster

Hans Østergaard er født og opvokset på Nørhede i den gamle Ringkøbing Kommune som det tredje barn i en børneflok på syv. Oprindeligt var drømmen at blive landmand. Men drøm og virkelighed er ikke altid det samme, og voksenlivet har budt på flere forskellige arbejdsområder, heriblandt 30 år som selvstændig erhvervsdrivende inden for landbrugssektoren. For fem år siden tiltrådte Hans Østergaard som borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor han nu sidder i sin foreløbigt anden valgperiode.

NATURENS RIGE

Én af de ting, der er med til at gøre Ringkøbing-Skjern Kommune helt speciel, er naturen.

– Vi kalder os for Naturens Rige, fordi den natur, vi har, er helt unik. Den er meget varieret med hav, fjord, Skjern Å og Danmarks eneste floddelta, hvor Skjern Å munder ud i Ringkøbing Fjord. Her er fred og ro, højt til himlen og store vidder.

– Vi er geografisk set Danmarks største kommune og består af fem hovedbyer: Ringkøbing, Skjern, Tarm, Videbæk og Hvide Sande, og hertil kommer 40 lands byer, så vi er en meget decentral kommune. Vi oplever en rigtig god udvikling i landsbyerne i disse år, og det er meget glædeligt.

– I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi fire styrkeom råder, som vi satser på: industri, energi, fødevarer og turisme. Og ikke mindst turisme er vi meget succes rige med, blandt andet takket være vores fantastiske natur, understreger Hans Østergaard.

Skjern er i øvrigt også en købstad, så vi er nok en af de eneste kommuner i Danmark, der har to købstæder.

Ud over det, er det naturen, der er det store trækplaster. Her har hele kommunen mange virkelig gode oplevelser at byde på: Naturen ved Ringkøbing Fjord, at stå på et surfbræt i Hvide Sande eller Bork, hele Skjern Å-områ det med fantastiske fiskeforhold og Skjern Enge med mulighed for gode, lange cykel- og traveture.

– Jeg kan også nævne skovene og Kulsøen ved Trold hede. Der er så mange skønne steder. I Videbæk ligger Ringkøbing-Skjern Museum, der så afgjort er værd at kigge nærmere på, og så har vi jo Hvide Sande, som er en by med mange turister takket være det autentiske maritime miljø.

KLOGERE PÅ NATURENS KRÆFTER

– Ét af de turistmål, jeg gerne vil fremhæve, er Natur kraft, som har haft en lidt vanskelig start, men nu får meget fine anmeldelser af de besøgende. Stedet er interessant, fordi det kan gøre os klogere på naturens kræfter, og hvordan vi gebærder os i forhold til klima og miljø.

– Bork Vikingehavn er et kæmpe udflugtsmål og ligele des Lyngvig Fyr, som har fået stor bevågenhed efter dramaserien Hvide Sande er løbet over tv-skærmene. Og endelig er en tur i klitterne ved Vesterhavet jo altid godt.

VIGTIGT MED GODE JERNBANEFORBINDELSER

Batteridrevne tog

passer rigtigt godt ind i vores selvforståelse.

– I vores kommune går vi meget op i klima, og vi er netop blevet udnævnt til Danmarks Klimakommune nr. 1 af Dansk Energi, fordi vi er meget langt fremme, når det gælder grøn energi. Derfor betyder det meget for os, at togene på Midtjyske Jernbaners strækninger inden længe bliver batteridrevne. Det passer rigtigt godt ind i vores selvforståelse, og strøm laver vi jo meget af. Vi laver 50% mere grøn el, end vi selv forbru ger, så der er også plads til at oplade et par batterier undervejs, runder Hans Østergaard af.

MANGE GODE OPLEVELSER

– Ringkøbing-Skjern Kommune har uendeligt mange ste der, der er værd at opleve. Lad mig starte med at nævne Ringkøbing, der er en charmerende gammel købstad med en meget hyggelig bymidte. Det gælder også for Skjern og Tarm, og begge byer er absolut også et besøg værd.

Ringkøbing-Skjern er som nævnt geografisk en meget stor kommune, og i den sammenhæng er det vigtigt at have gode jernbaneforbindelser. Den kollektive trafik bliver benyttet af både hr. og fru Jensen, men også af skolesøgende børn og unge, der pendler til og fra deres uddannelsesinstitutioner. Her er Midtjyske Jernbaner en vigtig spiller.

Vi har uendeligt mange steder, der er værd at opleve.

Toget kører mange gange dagligt mellem Lemvig og Thyborøn. Det passerer gennem flere sommerhus områder på strækningen og gør holdt på adskillige stationer. Det betyder, at mange sommerhusgæster tager en tur med toget for at få en god oplevelse. Én af dem er Sofie Grauballe-Alexandersen, som er 36 år, speditør og bor i Herning med sin mand og søn.

Sofie og sønnen Konrad kørte fra Harboøre til Lemvig for et par år siden. De havde tit kigget på toget, når det passerede svigerforældrenes sommerhus i Vrist, og det så hyggeligt ud, når det kørte forbi på banen tæt ved deres grund. Derfor besluttede de at tage på tur.

ET CHARMERENDE TOG

– Den tur, vi var på fra Harboøre til Lemvig, var rigtig fin. Det var en god oplevelse, og der var masser at kigge på undervejs. Men jeg tænker, at hvis man tager den anden vej, fra Harboøre til Thyborøn, som vi endnu ikke har kørt, kan man nok se noget mere vand. Men vi kunne se hele sommerhusstrækningen, klitter og sand, så selv den lille tur, vi har været på, kan noget. Toget er meget charmerende, det er ikke sådan et moderne, strømlinet tog, som kører på andre strækninger, og det synes jeg, der giver sådan lidt ekstra til oplevelsen, fortæller Sofie.

FLERE AFGANGE LIDT SENERE OM AFTENEN

– Vi har faktisk aftalt, at vi skal afsted igen her i løbet af sommeren. Konrad og jeg vil gerne køre til Thyborøn en dag, og vi har også hørt fra mine svigerforældre, at der her i sommerperioden kommer flere afgange lidt senere om aftenen, og det giver os mulighed for, at vi alle sammen kan tage toget til en eller anden lækker restaurant, hygge os med god mad og vin og så tage toget, tilbage igen. Det kunne vi rigtig godt tænke os.

REN 70’ER-IDYL

En anden årsag til, at Sofie og Konrad kørte en tur med toget, skal findes i Sofies teenagetid.

– Vi sidder jo tit på terrassen ved sommerhuset og ser toget køre forbi, og det syn minder mig om den gamle, danske 70’er-film „Vil du se min smukke navle“. Der kører hovedpersonerne også med tog, og det er ren 70’er-idyl.

VÆLGER TOGET ENGANG IMELLEM

Selv om Sofie kører mest i bil, bliver toget valgt til en gang imellem.

– På længere strækninger kan jeg sagtens finde på at vælge toget. Vi har familie på Sjælland, og hvis det kun er mig selv, eller Konrad også skal med, så kan vi godt

finde på at tage toget. Jeg har også lige været med tog til Hamborg med min søn og min mor. Jeg synes, det er dejligt afslappende med tog. Man kan læse og høre musik, og man behøver ikke koncentrere sig på samme måde, som når man sidder bag rattet, og med de nuværende benzinpriser, kan det faktisk godt betale sig at vælge toget indimellem.

Holstebro er et KULTURELT FYRTÅRN i Vestjylland

H.C. Østerby er født og opvokset i Bækmarksbro i Lemvig Kommune. Han kom til Holstebro, hvor han uddannede sig til pædagog og senere tog en videreuddannelse på lærerhøjskolen. H.C. Østerby har arbejdet med børn og unge i en stor del af sit liv, og det har givet ham en god ballast som borgmester, fordi man i arbejdet med unge mennesker lærer noget om fleksibilitet, at kunne rumme mange holdninger og være løsningsorienteret. Inden borgmesterposten var H.C. Østerby skoleleder i 16 år. Han tiltrådte som borgmester i Holstebro i 2010 og er nu i gang med sin fjerde valgperiode.

EN FOKUSERET KULTURPROFIL

– Der er ingen tvivl om, at vi er en fantastisk flot kommune fra hav til fjord – og med Holstebro som det naturlige midtpunkt. Dertil kommer, at kommunen fra midten af 1960’erne har arbejdet med en fokuseret kulturprofil.

– I midten af 1960’erne var der stor arbejdsløshed i Holstebro Kommune og samtidig en lavt uddannet be folkningsmasse. Det var vigtigt at få en mere højtuddan net befolkning, og for at tiltrække flere veluddannede mennesker besluttede den daværende borgmester, Kaj K. Nielsen, at man skulle satse på kultur og uddannel se. Så man startede med at købe Alberto Giacomettis Kvinde på Kærre eller „Maren å æ woun“, som værket kaldes i folkemunde. Dette blev synonym med den store kultursatsning, der startede midt i 1960’erne. Året efter kom Odin Teatret fra Oslo, og så fulgte Holstebro Gymnasium, Musikskolen, Balletskolen, Danmarks Talent Akademi osv. På den måde har byen udviklet sig til at blive et uddannelsesmæssigt og kulturelt fyrtårn i Vestjylland, forklarer H.C. Østerby.

MASSER AF SEVÆRDIGHEDER

Hele Holstebro Kommune har masser af kulturelle se værdigheder, som er værd at besøge, når man kommer til området.

– Hvis man starter ude ved Vestkysten, er der jo herre gården Nørre Vosborg, som i dén grad er et besøg værd. Stedet har en fantastisk historie, man kan få en rund visning og slutte af med en dejlig frokost i de smukke omgivelser. Der er også Strandingsmuseet i Thorsminde, som er en rigtig god oplevelse. Det er meget velanskre vet og har mange besøgende hvert år. Thorsminde bliver i de kommende år endnu mere interessant at besøge, når byen bliver udskibnings- og servicehavn for den nye Thor Havvindmøllepark.

– Holstebro er vores hovedby og samtidig kendt som en fantastisk handelsby. Den snævre, kuperede gågade er meget populær, både fordi den er meget hyggelig, men også fordi der er et meget bredt udbud af butikker. Byen har to store museer: Det Kulturhistoriske Museum og Holstebro Kunstmuseum, som i dag deler bygning. Begge steder byder på store, interessante samlinger, som det er værd at gå på opdagelse i. I Holstebro har vi i sommerhalvåret også en række guidede ture rundt i byen, hvor man kan få fortællingerne bag de mange kunstværker, man passerer.

Læs mere på næste side

– I den østlige del af kommunen ligger Handbjerg Marina, som i de senere år har udviklet sig til et meget populært område. Folk kommer for at spise god mad og opleve de mange aktiviteter på lystbådehavnen. Endelig vil jeg også nævne Hjerl Hede. Det fantastiske, historiske frilandsmuseum, som år efter år tiltrækker tusindvis af gæster – ikke mindst når stedet i en periode i sommerhalvåret er levendegjort af frivillige aktører, fortæller H.C. Østerby.

– For at blive lidt ved det historiske kan man i den forbindelse godt tillade sig at nævne Midtjyske Jernbaner, som kører på strækningen fra Holstebro til Vemb og videre til Skjern samt på strækningen VembLemvig-Thyborøn. I en moderne kontekst kan det

måske godt lyde en lille smule navlebeskuende, men for mig betyder det noget, at Midtjyske Jernbaner er en lille privatbane, for der er meget nostalgi forbundet med den. Jeg kan huske „Grisen“, som vi kaldte toget i min barndom, og jeg tror, at det faktum, at vi har jernbanen mod vest, med dens fine historie, har betydning for den vestjyske folkesjæl. Det er sådan en fælles stolthed, vi har. Og det er ikke blevet mindre vigtigt ovenpå pandemier og nu krigen i Ukraine.

FULDT FOKUS PÅ MILJØET

Hvordan passer det ind i Holstebro Kommunes miljø profil, at Midtjyske Jernbaner om et par år overgår til batteritog?

– Det passer fuldstændig perfekt. Vi har fuldt fokus på miljøet. I mange år har vores busser kørt på gas, og her i Vestjylland producerer vi jo masser af vindmølle strøm og solcellestrøm. Jeg tænker også, at vi bliver blandt de første kommuner til at producere brint. Det kommer til at matche 100% med batteritog, fordi jeg tror, at Vestjylland, som i dag er krumtappen i produk tionen af fødevarer i Danmark, fremover også bliver spydspids, når det gælder de nye drivmidler til tunge transporter. Derfor kommer det til at passe fuldstæn dig perfekt sammen, slutter H.C. Østerby.

Jernbanen mod vest, med dens fine historie, har betydning for den vestjyske folkesjæl.

Vi er gode til en hel masse ting her i Vestjylland

I de sidste par år er der blevet talt meget om de helt særlige køreture på Puch Maxi i Thyborøn. Og rigtigt mange danskere har været så heldige selv at ræse afsted på de toptrimmede, kulørte charmetrolde med flotte navne som Dronning Ingrid, Græker Kaj og Maude. Men hvad er historien bag disse festlige og fantastiske knallertture ude i det barskeste Vestjylland?

VESTJYDE AF HJERTET

Manden bag det hele er Jens Hedevang, og for nogle år siden etablerede han Hedevang Outdoor. Jens er født ved Varde, og han er vestjyde af hjertet. Han og forældrene flyttede til Fabjerg, da han var helt lille, og både folkeskole og ungdomsuddannelse foregik i Vestjylland. Da Jens havde afsluttet ungdomsud dannelsen, arbejdede han hos en entreprenør i 1½ år, inden han tog et halvt år på Silkeborg Højskole, hvor natur og friluftsliv var omdrejningspunktet. Nu fulgte en uddannelse til natur- og miljøteknolog, som er en slags skovfoged uden skov. Sideløbende med skolegang og uddannelser har Jens siden barnsben været meget engageret i spejderarbejdet i Fabjerg, heraf mange år som spejderleder.

Med papir på sin uddannelse fik Jens et job i Lemvig Kommunes miljøafdeling, og her var han ansat i forskellige jobfunktioner i 14 år. Blandt andet en treårig periode, hvor han delte jobbet som natur vejleder nogenlunde ligeligt mellem Bovbjerg Fyr, JyllandsAkvariet, Kystcentret i Thyborøn og Lemvig Kommune. Opgaven var at få de fire institutioner til at snakke sammen på tværs og finde „den røde tråd“ på Vestkysten. Denne stilling blev efterfulgt af et job som leder af Naturpark Nissum Fjord, hvor han arbejdede med at få parken certificeret.

Jeg havde masser af erfaring med at skabe oplevelser for folk.

– På et tidspunkt begyndte jeg at lave lidt småture med folk i Midt- og Vestjylland, for jeg havde masser af erfaring med at skabe oplevelser for folk fra min spejdertid. Egentlig havde jeg forventet, at turene ud i naturen skulle være lidt på hobbyplan, men det voksede stille og roligt. Da vi nåede februar 2020, blev jeg tilbudt et halvtids lærerjob på SeniorHøjskolen i Nørre Nissum, hvilket gav mig mulighed for at opdyrke min selvstændige virksomhed ved siden af.

– I marts 2020 kom der så corona! Og bum! Hedevang Outdoors ordrebog blev tom i løbet af tre dage, fordi alt blev lukket ned. Så det, jeg skulle leve af, forsvandt med ét. Til gengæld fik jeg god tid og energi til at starte Maxi Tours op. Jeg havde aldrig forventet, at det ville blive sådan en succes. Jeg havde troet, at jeg skulle lave noget for turisterne i højsæsonen og dyrke naturvejledningen lidt mere i vinterhalvåret. Men nu er naturvejlederdelen voldsomt reduceret, og det er knallerterne, jeg fokuserer mest på.

METTE F OG ALLE DE ANDRE

Jens har i skrivende stund 65 Puch Maxi’er og en fuld tidsmekaniker ansat i sommerhalvåret. Det kræver sit at holde knallerterne kørende, for de kører tit 1.000 km om ugen. Alle knallerterne har eget navn: Bossen, Frankenstein, Snehvide osv. Nogle af navnene giver sig selv, fordi knallerten har en speciel personlighed, farve eller forhistorie. Én af knallerterne hedder Mette F efter Danmarks statsminister. Mette F blev købt i dagene, da coronaen lukkede landet mere og mere ned, og denne model var dels rød, dels en lidt større luksusmodel, og når man nu som vestjyde synes, at Mette F ind imellem godt kan være lidt af en rød knallert, så måtte navnet jo blive: Mette F.

Jens laver også andet end at tage folk med på knallerteventyr.

Læs mere på næste side

– Jeg holder fast i nogle af mine kerneprodukter hos Hedevang Outdoor, som fx at komme ud at opleve naturen – og somme tider på en lidt anderledes måde. Jeg har bl.a. et produkt, der hedder Bøf og Brøl, som jeg laver sammen med Nørre Vosborg. Her sidder gæsterne i en samisk tipi ude i Klosterheden. Bordene bliver dækket flot op med hvide duge, mange glas og flere sæt bestik til hver deltager, og så sidder de der i et kæmpestort bålopvarmet telt med et par hundrede tændte stearinlys, mens kokken står i teltet og laver en femretters gourmetmenu. Når alle har spist, går vi ud i skoven med petroleumslamper og hører kronhjortene brøle. Dette arrangement er jeg meget stolt af, for det viser virkelig, hvad Vestjylland kan. Vi spiser lokale råvarer, og vi er langt ude i den kæmpestore skov, hvor man kun kan se stjerner og opleve den totale ro – bortset fra naturens egne lyde.

Man mærker naturens elementer, når man er ude at køre på knallert.

Når man spørger Jens, hvad det er, der gør den vestjyske natur så fascine rende og dragende på folk, er han helt klar i mælet:

– Det er fordi, det er så råt herude. Man mærker naturens elementer så me get mere, når man er ude at køre på knallert. Vi er i et område, hvor træerne gror vandret, og hvor det altid blæser. Hvis det regner, er det ikke en stille, silende regn, men en vandret skylle. Det drager og kommer samtidigt bag på folk. Det er dét, jeg er rundet af, og den natur, jeg holder så meget af. Der er så stor en diversitet i vejret og naturen herude, og lige præcis dét vil jeg rigtig gerne fortælle om, når jeg har folk med på tur.

WEEKENDTUR I ET GAMMELT FOLKEVOGNSRUGBRØD

Jens har netop lanceret endnu et nyt koncept: „Vancation“.

– Jeg har købt fire gamle folkevognsrugbrød i camperversion. Sådan nogle hippie-containere, som jeg vil leje ud. Så får man nøglerne til sådan en gammel bil og kan tage på en forlænget weekendtur. Hvis man ikke ved, hvad man skal bruge tre eller seks dage på Vestkysten til, kan man tilkøbe en pakkerejse, hvor man bliver sendt på oplevelse hos mine forskellige samarbejdspartnere.

Læs mere på næste side

– Jeg kan godt lide, når det, jeg laver, drypper på mine kollegaer i branchen. Mine Maxi Tour-ture trækker masser af folk hertil, og når jeg sidder på Ankerplad sen og spiser „dabs“ sammen med et knallerthold, bliver jeg så glad, når jeg hører dem fortælle, at de har sovet på hotellet, spist stjerneskud på Mallemukken og senere skal med JyllandsAkvariet ud at sejle –men at det var knallertturen, som fik dem hertil. Det er jo skønt, når vi i turisterhvervet er gode til at hjælpe hinanden og tale hinanden op.

– Det er en af de ting, jeg virkelig gerne vil slå på og arbejde for. Vi er gode til en hel masse ting her i områ det, og vi har hver især vores specialer. Det er vigtigt at gøre hinandens brands stærkere. Kan vi det, har vi vundet alle sammen, slutter Jens Hedevang.

Så får man nøglerne til sådan en gammel bil og kan tage på en forlænget weekendtur.

Hos HN Rengøring står vi klar til at hjælpe dig med rengøringen. Hvad enten det er hovedrengøring eller hjælp til det daglige. Ring eller send en e-mail for pris på netop dine opgaver, så giver vi dig hurtigst muligt et tilbud.

DIN TOTALLØSNING

BÅDE

Vi har kvaliteten i højsædet og gør derfor alt for at kunne opfylde vores kunders forventninger, således at de mødes af en høj service, uanset om det er ude hos kunden selv, eller om det er ved henvendelse til administrationen.

Fra kunden har bestilt os til ydelsen er leveret, skal de helst have haft en så god oplevelse, at de ringer igen og fortæller andre om deres gode oplevelse.