
3 minute read
Kollektiv trafik skal være mere attraktivt
Passagerrådet er passagerernes talerør. Det er en forligskreds på Christiansborg, der står bag og har givet Passagerpulsen hos Forbrugerrådet Tænk til opgave at oprette passagerråd i alle landets regioner. Passagerpulsen er en organisation, der laver et undersøgende og faktabaseret arbejde, hvor målet er en bedre kollektiv transport og mere klima- og miljøvenlig mobilitet.
Passagerpulsen mente, det ville være en god idé at oprette regionale passagerråd, som var tættere på kunderne. Et råd af mennesker, som interesserer sig for de problematikker, man kan komme ud for som passager, og som giver passagererne en stemme i debatten. Idéen blev bakket op af et flertal i Folketinget og sat i værk i slutningen af 2020. Et af medlemmerne i Passagerrådet Region Midtjylland, og nuværende formand, er Hans Michael Betsch. Han fortæller her: – Hvert passagerråd består af 19 personer. 10 af medlemmerne er tilfældigt udvalgt efter alder, bopæl, køn og beskæftigelse. Man forsøger at fordele det, så flest grupper er repræsenteret. De øvrige ni medlemmer kommer typisk fra forskellige organisationer eller har særlige funktioner, fx er jeg pendlerrepræsentant for Aarhus Letbane. Passagerrådene har også repræsentanter for eksempelvis Dansk Handicap Forbund, Ældre Sagen, Dansk Cyklistforbund, studerende og gymnasieelever. På den måde kan vi anskue kollektiv trafik fra flest mulige vinkler.
Advertisement
VI SKAL GIVE PASSAGERERNE EN STEMME
– Vores opgave er at give passagerne en stemme, men vi ser også mulighederne for et konstruktivt samarbejde med de forskellige aktører, som eksempelvis Midttrafik. Det er vi godt i gang med. Vi
kan også snakke om dilemmaer, hvis der er behov for det. Her har vi mulighed for at tænke os om og overveje, hvilken løsning der gavner passagererne mest. Som passagerråd er vi rådgivende. Det kan godt være udfordrende, for det er ligegyldigt, hvad vi personligt mener – det handler om at finde frem til det rigtige svar. Her er Passagerpulsen en rigtig god støtte for os, og vi kan få relevante fakta af dem. Men vi kan også være uenige med dem. Det har vi ganske vist ikke prøvet endnu, men fordi det er en demokratisk forening, er der plads til forskellige holdninger, forklarer Hans Michael.
Kollektiv trafik skal være for alle.
Hele idéen med Passagerrådet er at gøre det mere attraktivt at benytte kollektiv trafik. Og respektere, at passagerer er meget forskellige mennesker. – Billedet af, at en passager er et ungt menneske med en smartphone i hånden, passer overhovedet ikke. Det er alle typer, der rejser, og vi har alle sammen forskellige vaner. Derfor skal kollektiv trafik være for alle – og allervigtigst, så skal det være for de svageste grupper. For de har ikke et alternativ. Så hvis man indretter den kollektive trafik, så det kræver, at man har en smartphone, så har man misset noget meget vigtigt.
DET ER LIDT ET KÆRLIGHEDSFORHOLD
Hans Michael har altid haft et svagt punkt for jernbaner og togtrafik. – Helt personligt mener jeg, at jernbanerne er hovedpulsåren i den kollektive trafik. Det gælder også de små jernbaner. Jeg er utroligt glad for, at vi har kontakten til Midtjyske Jernbaner. Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg faktisk, at Midtjyske Jernbaner er Danmarks mest charmerende jernbane. Det er fordi, de er dybt forankrede i lokalbefolkningen, i et meget smukt landskab og helt klart i kulturen. Det er lidt et kærlighedsforhold, fordi der er noget gammeldags, nostalgisk og trygt over Midtjyske Jernbaner. Men samtidig er de jo topmoderne og lige om lidt de første, der kører med batteritog. Og så er de omgivet af ildsjæle, der vil noget – og der kan noget, slutter Hans Michael.

Din lokale partner – når der er brug for
regnskab, revision og rådgivning
