Figur 9 Fordeling af ca. 5.112 simuleringer, der overholder krav til overtemperaturer for nye klasselokaler i lette materialer, heraf kun 27 løsninger uden køling.
I den mere dybdegående beskrivelse i Del 3 kan læseren blandt andet:
Se eksempler på hvordan passive og aktive tiltag kan kombineres for at sikre termisk komfort under forskellige forudsætninger Se hvilke af de 13 designparametre, der har størst betydning for henholdsvis overtemperaturer og energibehov. Erfare at løsningerne med mekanisk køling i gennemsnit giver lavere energiforbrug end tilsvarende løsninger uden køling – uanset antallet personer, orientering og termisk masse.
Indeklima og kemi i skoler Kemikalier i indeklimaet stammer fra byggematerialer, møbler og inventar, det vil sige overflader såsom vægge, lofter, gulve, fuger, maling og ikke mindst de møbler, klasseværelserne indrettes med. Hvorvidt mængden af kemi i luften kan være sundhedsskadelig, kan virke slimhindirriterende eller give anledning til hovedpine afhænger af, hvilke stoffer der er til stede og i hvilke koncentrationer. Mængden af kemi i luften kan begrænses ved at anvende materialer og produkter, der er forsynet med et mærke, der sikrer lav afgasning i brug. Der er en håndfuld relevante mærker at kigge efter, når produkterne skal vælges bl.a. Indeklimamærket, M1, Emicode, Greenguard eller Eurofins Indoor Air Comfort. Udover at anvende materialer med lav afgasning, er den mest effektive metode til at begrænse udfordringen med kemi i indeklimaet at sikre tilstrækkelig frisk luft i lokalet. Nogle kemiske stoffer kan registreres med næsen, men der er behov for at foretage en måling af luftkvaliteten, hvis mængden af kemi i indeklimaet skal dokumenteres. Ved opfyldelse af certificeringsordningen DGNB og den frivillige bæredygtighedsklasse, skal det dokumenteres med måling, at mængden af kemi i luften ikke overstiger fastsatte grænseværdier. Tilsvarende krav gælder for de internationale certificeringsordninger som BREEAM og LEED.
28
