
2 minute read
Forslagsfasen
Projektets tidlige tilblivelse. De projekterende udarbejder i dispositions- og projektforslagsfaserne forslag til opgavens løsning i forhold til det opstillede byggeprogram. I forslagsfaserne fastfryses projektforudsætningerne og overordnet arkitektur, rummeligheder og funktionalitet løses. Der opstilles forslag til overordnede materialevalg samt konstruktions- og installationsprincipper – og det sandsynliggøres, at de opstillede principper kan løse byggeriet indenfor lovgivningens og byggeprogrammets rammer. I forhold til realisering af byggeriets ambitioner indenfor indeklima og energi er forslagsfaserne særligt betydende. Samspillet mellem og konsekvensen af den arkitektoniske bearbejdning, geometrier, facadedesign og materialevalg samt tekniske installationer er helt centralt for, om de forventede indeklimakrav kan overholdes. Herunder er denne bearbejdelse også helt central for det nødvendige omfang af installationer og den dertilhørende drift og energibehov. Afhængigt af om der er tale om enkeltstående indeklimaforbedringer i eksisterende byggeri, eller decideret renovering / nybyggeri er omfanget af opgaver i forslagsfaserne varierende. Som udgangspunkt indeholder en bruttoliste med opgaver med særlig relevans i forhold til indeklima i forslagsfaserne følgende:
Geometri og klimaskærm
Optimering af geometri og klimaskærm: Organisering o Disponering af funktioner og sammenhænge o Disponering af alle væsentlige rum i forhold til forventet anvendelse samt opstillede indeklimakrav o Fastlæggelse af teknikarealer samt føringsveje for tekniske installationer samt adgangsforhold herfor Bygningen o Disponering og fastlæggelse af bygningsgeometri og orientering i forhold til optimering af dagslys, udsyn, solvarme, støj m.m. o Disponering og overordnet fastlæggelse af klimaskærm og vinduer i forhold til dagslys, udsyn og solvarme Materialer o Vindues- og rudeegenskaber o Afklaring af behov for sol- og blændingsafskærmning. o Termisk masse o Akustiske absorbenter o Lydtransmission og disponering af funktioner
Teknik
Indeklimastyring o Hovedprincipper for opvarmning, ventilation og køling o Disponering af anlægstyper, størrelser og føringer
o Udarbejdelse af kritiske snit o Undersøgelse og fastlæggelse af indblæsningsløsninger /armaturtyper og placering i rum særligt i forhold til effektivitet og træk Belysning o Hovedprincipper for kunstig belysning o Fastlæggelse af almenbelysning, scenariebelysning, særbelysning o Indledende lysberegninger Styring/regulering o Principper for styring og regulering af indeklima og tilhørende installationer o Styringens type, omfang, betjening og muligheder for lokal overstyring
Indeklima
Indeklimabearbejdning o Udpegning af typiske, dimensionerende og kritiske rum o Indledende indeklimaanalyser som forudsætning for optimering af geometri og klimaskærm samt teknik. Dynamiske indeklimaanalyser (f.eks. BSim, IES-VE, IDA ICE eller tilsvarende) Dagslysanalyser Omfanget af analyser skal være tilstrækkelige til at være repræsentative for alle rum med fast ophold i byggeriet
Akustik o Vurdering og håndtering af ekstern støj o Intern akustik – principper for og omfang af absorbenter Kritiske forhold for overholdelse af indeklimakrav o Der opstilles liste med kritiske forudsætninger og valg i forhold til overholdelse af projektets indeklimakrav o Listen med de kritiske forudsætninger ajourføres løbende hele vejen gennem projektet
Energi
Energibearbejdning o Energioptimering i forhold til funktioner og krav o Indledende energirammeberegning
Ovenstående udgør for forslagsfaserne oversigtsmæssigt de væsentligste elementer. Det er centralt, at der på tværs af elementerne opnås et sammenhængende og gennembearbejdet projekt. Projektet skal på dette stade svare på bygherres samlede programkrav og danne grundlag for den videre detaljering af projektet. Forslagsfaserne bør afrapporteres omhyggelig og med fokus på at kritiske forudsætninger og beslutninger videreføres retmæssigt i de følgende faser.