Indeklima og præstation

Indeklima er oftest associeret med komfort og sundhed, men indeklimaet har også stor indvirkning på, hvor effektivt og kreativt vi arbejder. Udover direkte at forbedre præstationen reducerer et godt indeklima også sygefraværet, ligesom frustrationer og konflikter mindskes. Desuden er følsomheden i forhold til dårligt indeklima større, hvis man er presset på andre punkter. Konsekvenserne af andre problemer kan altså forværres, hvis der også er dårligt indeklima, og forskning indikerer, at dårligt indeklima i skoler i særlig grad går ud over de svageste elever. Eller vendt rundt så er det de svageste elever, der får mest gavn af forbedret indeklima.

Indeklimaforskningen har haft størst vægt på sammenhængen mellem præstationsevne versus det termiske og det atmosfæriske indeklima. Men der er også studier, der peger på en relation mellem præstation versus visuelt og akustisk indeklima.

Termisk og atmosfærisk indeklima versus præstation

Der er gennemført en lang række undersøgelser både i Danmark og i udlandet af sammenhængen mellem det termiske og det atmosfæriske indeklima i et lokale og præstationsevnen for de personer, der opholder sig i lokalet. En del forskning har set specifikt på skoler, og hvilken betydning bedre indeklima har på elevers indlæring og evner til opgaveløsning. Og konklusionen er tydelig: Der ses en klar fremgang i præstationsevne, når lokalernes termiske og atmosfæriske indeklima forbedres. I Figur 4 viser grafen til venstre sammenhængen mellem præstation og temperatur mens grafen til højre viser sammenhæng mellem præstation og CO2-koncentrationen (Wargocki et al., 2019, 2020). På graferne er 100% performance lagt ved hhv. 22°C og 1000 ppm.

Et godt indeklima hjælper til

 Hurtigere opgaveløsning  Mere kreativitet  Mindre sygefravær  Færre konflikter og frustrationer

Figur 4 Sammenhæng mellem præstationsevne for skoleelever i forhold til hhv. temperaturen i lokalet og CO2-koncentrationen. Graferne er optegnet i henhold til (Wargocki et al., 2019, 2020) og for de temperatur- og CO2-intervaller, der er benyttet i undersøgelserne.

Ud fra grafen til venstre ses det, at hvis temperaturen i lokalet stiger fra 22°C til 23,5°C falder elevernes præstation til 95%, og kommer temperaturen op på 25,5°C er præstationsevnen faldet til 90%. Sænkes temperaturen i klasselokalerne omvendt til knap 20,7°C vil præstationsevnen forøges til 105%.

Temperatur 22,0°C 23,5°C 25,5°C

100% 95% 90% Præstationsevne

Figur 5 Præstationsevnen for skoleelever falder ved stigende temperatur. Der ses et fald i præstationsevne på 5% når temperaturen stiger fra 22,0°C til 23,5°C og på 10% nå den stiger til 25,5°C (Wargocki et al., 2019)

På grafen til højre i Figur 4 ses et fald fra 100% til 95% i præstationsevne, hvis CO2-koncentrationen stiger fra 1000 ppm til 1220 ppm, mens præstationsevnen falder til 90% ved CO2-koncentration på 1600 ppm. Ved at sænke CO2-koncentrationen til 900 ppm opnås en præstationsevne på 103%.

CO2-koncentration 1000 ppm 1225 ppm 1600 ppm

100% 95% 90% Præstationsevne

Figur 6 Præstationsevnen for skoleelever falder ved stigende CO2-koncentration. Der ses et fald i præstationsevne på 5% når CO2-koncentrationen stiger fra 1000 ppm til 1225 ppm og på 10% når den stiger til 1600 ppm (Wargocki et al., 2020)

Med udgangspunkt i sammenhængene mellem præstation, temperatur og CO2-koncentration, bør temperaturen i klasselokalerne have samme fokus som CO2-koncentrationen. Der er belæg for, at det giver større effekt at sænke temperaturen 1°C end af at sænke CO2-koncentrationen 100 ppm. I studiet af Wargocki et al. bemærkes det, at den optimale temperatur for børn ligger lavere end for voksne. Børn befinder sig ofte godt ved 20-21°C, hvilket af de fleste voksne vil blive opfattet som koldt og derfor vil der være en afvejning mellem hensynet til eleverne og læreren. For begge kurver gælder, at sammenhængen er næsten lineær ved de lavere værdier og flader ud ved de højere værdier af temperatur og CO2koncentration. Rent økonomisk er det dog langt dyrere at sænke CO2koncentration yderligere ved de lave værdier end ved de høje, og det samme er tilfældet i forhold til temperaturniveauet. Det atmosfæriske indeklima har haft stort fokus, de seneste år, hvor ældre skoler er blevet opgraderet med ventilation i klasselokalerne. Den tendens skal fortsætte, så alle danske børn undervises i ventilerede lokaler. Men den nye forskning peger på, at det termiske indeklima har større indflydelse på elevernes performance end hidtil antaget. Det gode er, at ventilationen i klasselokalerne også hjælper på det termiske indeklima, alene på grund af den varme der fjernes, når varm indeluft udskiftes med koldere udeluft. For at øge effekten kan det overvejes i højere grad at styre ventilationen efter at holde temperaturen nede i klasselokalerne. Derudover bør der være fokus på, hvordan temperaturen i klasselokalerne sikres i årets varme perioder, hvor ventilation med udeluften alene ikke er tilstrækkeligt til at holde temperaturen nede. Det er endnu ikke undersøgt, hvordan kombinationen af både høj temperatur og lavt luftskifte påvirker præstationen, men det tyder på, at præstationen