Indeklima på skolerne i Danmark

Figur 1. Illustration af at formålet med bygninger er at skabe sikre og behagelige forhold for dem der opholder sig i dem. Sikkerhed og sundhed vægter derfor højest og derefter indeklima og komfort. Energi- og ressourceforbruget skal selvfølgelig optimeres - men ikke på bekostning af sundhed og komfort.

Som det ses af Figur 2 er hovedparten af danske klasselokaler bygget mellem 1950 og 1980, hvor der skete en massiv udbygning af landets skoler. Det betyder, at mere end 80% af arealerne i Danmarks skoler er opført før 1982, hvor der første gang blev indført krav til isoleringsgrad og kun 10% af skolerne er opført efter 1995, hvor der blev indført krav om ventilation i bygningerne.

Figur 2 Akkumuleret areal over folkeskolebygninger i Danmark (Clausen et al., 2017)

Både skolerne og vores forventninger til indeklimaet har ændret sig markant, siden den første skolebygning blev opført – men også siden starten af 80’erne hvor indeklima begyndte at figurere i bygningsreglementet. På mange områder er kravene til et klasselokale øget, både i forhold til indeklimaet og belastningen, samtidig med at der er kommet skærpede krav til energi- og ressourceforbrug. Det fører uundgåeligt til et langt mere snævert løsningsrum.

I Tabel 1 herunder er ændringerne i udvalgte indeklimaforhold og fokusområder i bygningsreglementet over tre perioder siden 1980’erne gjort tydelig.

Tabel 1 Oversigt over udvalgte indeklimaforhold og krav fra Bygningsreglementet samt deres ændring over tid fra 1980’erne og frem.

1980’erne 1990’erne 2020’erne

Ingen krav til ventilation i skoler

Ingen krav til rumtemperaturer

Begyndende fokus på dagslys Ventilation med tilførsel af 5,0 L/s pr person

Krav til rumtemperatur indgår i Bygningsreglementet

Dagslyskrav på 10% glas ift. gulvareal

Efterklangstid < 0,9 sek + krav til rum med særundervisning efterklangstid < 0,6 sek Efterklangstid < 0,9 sek + krav til rum med særundervisning efterklangstid < 0,6 sek

Fokus på varmetab Fokus på energiforbrug

Køling kræver dispensation Køling kan anvendes når andre tiltag ikke er tilstrækkelige

Beton og mursten udgør en stor del af bygningerne  Stor buffer for varmeakkumulering

Gens klassekvotient under 19 elever pr klasse (folkeskolen.dk, 2012) Gens klassekvotient under 19 elever pr klasse (folkeskolen.dk, 2012) Gens klassekvotient tæt på 22 elever pr klasse

Andelen af elever der går i klasser med 25 elever eller flere er steget fra 17% i 2010 til 28% i 2019 (Danmarks Lærerforening, 2019)

Krav til maks CO2koncentration på 1000 ppm  9,4 L/s pr person

Forskning viser at høje rumtemperaturer påvirker læring negativt

Dagslyskrav på 10% glas ift. gulvareal korrigeret for skygger eller 300 lux sda  Glasarealet er blevet øget

Efterklangstid < 0,6 sek  mere akustik dæmpning og dermed mindre buffer for temperatur i bygningen (som følge af mindre termisk masse/varmeakkumulering)

Fokus på energiforbrug og ressourceforbrug

Køling indgår på lige fod med øvrige tiltag. Effektivitet sikres vha. krav til ressource- og energiforbrug

Økonomi og fokus på bæredygtighed medfører lettere materialer i bygningerne  Lille buffer for varmeakkumulering