Indeklima og kemi i skoler

Figur 9 Fordeling af ca. 5.112 simuleringer, der overholder krav til overtemperaturer for nye klasselokaler i lette materialer, heraf kun 27 løsninger uden køling.

I den mere dybdegående beskrivelse i Del 3 kan læseren blandt andet:  Se eksempler på hvordan passive og aktive tiltag kan kombineres for at sikre termisk komfort under forskellige forudsætninger  Se hvilke af de 13 designparametre, der har størst betydning for henholdsvis overtemperaturer og energibehov.  Erfare at løsningerne med mekanisk køling i gennemsnit giver lavere energiforbrug end tilsvarende løsninger uden køling – uanset antallet personer, orientering og termisk masse.

Kemikalier i indeklimaet stammer fra byggematerialer, møbler og inventar, det vil sige overflader såsom vægge, lofter, gulve, fuger, maling og ikke mindst de møbler, klasseværelserne indrettes med. Hvorvidt mængden af kemi i luften kan være sundhedsskadelig, kan virke slimhindirriterende eller give anledning til hovedpine afhænger af, hvilke stoffer der er til stede og i hvilke koncentrationer.

Mængden af kemi i luften kan begrænses ved at anvende materialer og produkter, der er forsynet med et mærke, der sikrer lav afgasning i brug. Der er en håndfuld relevante mærker at kigge efter, når produkterne skal vælges bl.a. Indeklimamærket, M1, Emicode, Greenguard eller Eurofins Indoor Air Comfort.

Udover at anvende materialer med lav afgasning, er den mest effektive metode til at begrænse udfordringen med kemi i indeklimaet at sikre tilstrækkelig frisk luft i lokalet. Nogle kemiske stoffer kan registreres med næsen, men der er behov for at foretage en måling af luftkvaliteten, hvis mængden af kemi i indeklimaet skal dokumenteres. Ved opfyldelse af certificeringsordningen DGNB og den frivillige bæredygtighedsklasse, skal det dokumenteres med måling, at mængden af kemi i luften ikke overstiger fastsatte grænseværdier. Tilsvarende krav gælder for de internationale certificeringsordninger som BREEAM og LEED.

Udover fokus på afgasning fra byggematerialer, møbler og inventar forudsættes det, at der i forbindelse med renovering og nybyggeri tages højde for følgende områder, der kan påvirke indeklimaet eller arbejdsmiljøet i forbindelse med renovering: ‐ Problematiske stoffer fra f.eks. PCB i bløde fuger eller asbest i byggematerialer ‐ Skimmelsvamp og fugtudfordringer i konstruktionerne grundet fejl eller svigt i konstruktioner, byggeskader eller vandskader ‐ Radon der trænger ind i bygningens indeklima fra jorden. Bygningsreglementet stiller krav til afgivelsen af formaldehyd fra visse produkter og har en vejledende grænseværdi for formaldehyd i indeluften. Derudover er der en grænseværdi for niveauet af Radon i indeklimaet. Men der stilles ikke krav om dokumenterende målinger. Som nævnt er omdrejningspunktet for branchevejledningen for indeklima i skoler elevernes komfort og præstation. Uønskede kemikalier i indeklimaet har en betydning for brugernes sundhed, og kan også gennem lugtgener og slimhindeirritation påvirke komforten. Der er på nuværende tidspunkt meget begrænset viden om kemiske stoffers påvirkning af skoleelevers præstation. Emnet med kemi i indeklimaet behandles ikke yderligere i nærværende branchevejledning.

Branchevejledningen tager udgangspunkt i en traditionel indretning og brug af klasselokalet, da skolerne skal have et robust indeklimadesign, der også kan opfylde kravene i fremtidens skole med en endnu ukendt undervisningsform