1 minute read

Drift

Next Article
Udførelsesfasen

Udførelsesfasen

Det kontrolleres, at der udføres retmæssig as-built dokumentation for indeklimaet, herunder dokumentation for eventuelle projektoptimeringer og deres konsekvenser.

Bygningen funktionsafprøves i henhold til Bygningsreglementets mindstekrav. Derudover bør det overvejes at performanceteste byggeriet og/eller tilvælge en commissioning proces.

Når byggeriet står færdigt, er det vigtigt at sikre så optimal en drift som mulig.

Selve ibrugtagningen og driftsfasen er central i den endelige realisering af et godt indeklima. Det er i forbindelse med ibrugtagning og i den efterfølgende drift at alle gjorte tanker og intentioner i forhold til indeklimaet implementeres og realiseres. Ikke desto mindre sker der ofte fejl eller misforståelser som kunne være undgået.

I forbindelse med ibrugtagningen er det centralt at sikre sig, at de forudsætninger og driftsparametre, der opstilles i forbindelse med design og projektering, reelt implementeres, så indeklimaet kan styres og driftes som tiltænkt. I forbindelse med overgangen fra anlægsfase til ibrugtagning og derefter drift bør man så vidt muligt fastholde den viden og de personer, der har håndteret design og projektering af indeklimaet. Så vidt muligt bør man også inddrage det driftspersonale, der kommer til at stå for den fremtidige drift i afleveringsprocessen og ibrugtagning. Derved sikres det bedst muligt, at driftspersonalet får den nødvendig viden om blandt andet diverse FMsystemer og BMS/CTS-systemer.

Det bør kræves, at der foreligger udførlige drifts- og vedligeholdelsesmanualer og styringsstrategier, i en kvalitet og et sprog der er anvendelig i den daglige drift, således indeklimaet kan nemt kan driftes af forskellige personer.

This article is from: