Indeklima, samfunds- og totaløkonomi

for præstation, men som samtidig tager højde for de øvrige aspekter af det bæredygtige byggeri. Herved prioriteres indeklimaet højt uden økonomi og energiforbrug stikker af. Private certificeringsordninger indenfor bæredygtigt byggeri såsom DGNB, BREEAM og LEED bliver mere og mere udbredt, og med Bolig- og Planstyrelsens lancering af den frivillige bæredygtighedsklasse (FBK) er der en klar tendens mod, at kravene til byggeriernes bæredygtighed stiger. Både de private certificeringsordninger og FBK stiller krav til indeklimaet som en afgørende del af den sociale bæredygtighed. ”Branchevejledning for indeklima i skoler” understøtter denne sociale bæredygtige udvikling ved at øge kvaliteten af indeklimaet i forhold til termisk, atmosfærisk, visuelt og akustisk indeklima.

Skal der projekteres indeklima med respekt for miljømæssig og økonomisk bæredygtighed, kan man anvende værktøjer såsom LCA og LCC.

Grundlæggende skal en skole – eksisterende som ny – leverer de fysiske rammer, der giver eleverne de bedste betingelser for læring. Mere end en halv million danske børn og unge, og omkring 50.000 ansatte tilbringer en stor del af deres tid i skolen. Der er dermed et stort samfundsøkonomisk potentiale i at sikre et godt indeklima i de danske folkeskoler, da indeklimaet kan aflæses direkte i præstationen. Når bygherre og rådgiver skal træffe valg om, hvilke aktiviteter en skolerenovering skal indeholde, er der mange forhold, der skal tages i betragtning. På samme vis er det også mange valg og fravalg, når en ny skole skal designes, projekteres og udføres. Der har i mange år været fokus på totaløkonomi, hvor investeringer kobles sammen med besparelser i drift. Dette giver rigtig god mening, da der hermed foreligger en metode til at vælge de løsninger, der samlet set over en levetid kan levere ydelsen mest omkostningseffektivt. En større anlægsinvestering kan således være godt givet ud, hvis merudgiften tjenes hjem via lavere driftsudgifter og færre dage med udfald på anlæg. Investeringer i indeklimaforbedrende tiltag vil som oftest give et udslag i driftsudgifterne, men det kan både betyde reducerede og øgede driftsudgifter. For eksempel vil etablering af solafskærmning både have en positiv effekt på indeklimaet i forhold til overophedning og blænding, og samtidig vil solafskærmning resultere i et lavere energiforbrug til køling eller ventilation. Den modsatte situation viser sig, hvis der f.eks. skal etableres et ventilationsanlæg fra en situation, hvor der kun er manuel udluftning. Dette vil resultere i en øget driftsudgift til opvarmning af ventilationsluften og drift af ventilator. At der er en øget udgift til opvarmning af ventilationsluft skyldes, at de færreste reelt formår at etablere et godt indeklima ved manuel udluftning, så den forventede gevinst ved varmegenvinding udebliver. Til gengæld vil ventilationen betyde langt bedre betingelser for indlæringen. Når politikere eller bygherrer skal prioritere mellem investeringer, er det derfor vigtigt at fremhæve, at værdien af det gode indeklima ikke kan gøres