KØBENHAVNS UNIVERSITET
INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING
Bevægelsestorvet på Nørrebro, København - Indvielse og den første ibrugtagning
Delrapport fra forskningsprojektet ‘Mødesteder som løftestang for social mobilisering’
Anna Romby Nielsen, Marie Jensen Nolsøe, Emilie Hippe Brun og Christine Benna Skytt-Larsen
IGN Rapport
Juni 2025
Titel
Bevægelsestorvet på Nørrebro, København - Indvielse og den første ibrugtagning Delrapport fra forskningsprojektet ‘Mødesteder som løftestang for social mobilisering’
Forfattere
Anna Romby Nielsen, Marie Jensen Nolsøe, Emilie Hippe Brun og Christine Benna Skytt-Larsen
Bedes citeret
Nielsen, A.R., Nolsøe, M.J., Brun, E.H. og Skytt-Larsen, C.B. (2025):
Bevægelsestorvet på Nørrebro, København - Indvielse og den første ibrugtagning. Delrapport fra forskningsprojektet ‘Mødesteder som løftestang for social mobilisering’. IGN rapport, juni 2025. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg. 24 s. ill.
Udgiver
Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet
Rolighedsvej 23 1958 Frederiksberg C ign@ign.ku.dk www.ign.ku.dk
Ansvarshavende redaktør
Vivian Kvist Johannsen
Faglig kvalitetssikring
Lasse Møller-Jensen, IGN
Ansvaret for udgivelsens indhold er alene forfatterens
ISBN 978-87-89822-40-2 (web)
Layout
Anna Romby Nielsen
Fotos
Anne Gravsholt Busck, Marie Jensen Nolsøe og Trine Agervig Carstensen
Publicering
Rapporten er publiceret på www.ign.ku.dk
Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse
Skriftlig tilladelse kræves, hvis man vil bruge instituttets navn og/eller dele af denne rapport i sammenhæng med salg og reklame.
Bevægelsestorvet på Nørrebro, København
- Indvielse og den første ibrugtagning
Delrapport fra forskningsprojektet ‘Mødesteder som løftestang for social mobilisering’
Følgende rapport er en delleverance i forskningsprojektet ”Mødesteder som løftestang for social mobilisering”. Projektet løber i perioden 2021-2028 og har til formål at undersøge fem nye byrum etableret i og omkring almene boligområder. Forskningsprojektet beskæftiger sig med spørgsmål om, hvorvidt disse byrum kan bidrage til at danne møder og sociale relationer mellem udsatte borgere og andre borgergrupper, styrke lokal stedstilknytning, bidrage til en forbedring af beboernes hverdagsliv og potentielt skabe social mobilisering.
De undersøgte byrum er finansieret af blandt andre Realdania og Lokale og Anlægsfonden (LOA) i forbindelse med kampagnen Fælles Rum. Fælles Rum blev lanceret i 2018, og for at modtage støtte til etableringen af et byrum, var det et krav, at det kunne dokumenteres at ”by- eller boligområdet [som byrummet skulle etableres i] er væsentligt socialt udfordret” (Realdania & Lokale og Anlægsfonden, 2018). Byrummene, som endte med at få støtte til etablering, og derfor undersøges i dette forskningsprojekt er: ’Margrethehaven’ i boligområdet Folehaven i Valby, København, ’Friheden’ i boligområdet Lindholm på Østerbro, Nykøbing Falster, ’Den Grønne Arena’ i bydelen Aalborg Øst, Aalborg samt ’Nørrebro Samles På Banen’ med projekterne ’Bevægelsestorvet’ i Lundtoftegade og ’Boldspilslaboratoriet’ i Titanparken på Nørrebro i København.
Følgenderapporterskrevet påbaggrundafdataindsamlet i forskningsprojektets andenaffirefeltfaser. I denne feltfase er en række forskellige metoder taget i brug for at undersøge, hvordan byrummet italesættes af forskellige aktører, hvem der bruger det og til hvad, samt afsøge såvel det faktiske ejerskab som det oplevede ejerskab af byrummet.
Anvendte metoder
Projektets anden feltfase, som præsenteres i denne rapport, er baseret på to feltstudier, ét på
Bevægelsestorvets officielle indvielsesdag den 16. november 2024, her blev benyttet deltagerobservation og voxpops, ét 6.-9. april 2025, hvor observationsstudier og fotodokumentation af både
Bevægelsestorvet og lokalområdet blev gennemført sammen med voxpops og fokusgruppeinterviews. De enkelte dataindsamlingsmetoder beskrives nedenfor.
Dataindsamling er foretaget af: Marie Jensen Nolsøe, Emilie Hippe Brun, Anna Romby Nielsen, Christine Benna Skytt-Larsen, Mollie Ethelberg Rasmussen, Tille Lau Græbe, Anne Gravsholt Busck og Viktor Schou Konglevoll.
Deltagerobservation
Ved indvielsen af Bevægelsestorvet var vi til stede og deltog i arrangementet. Her blev der lavet deskriptive feltnoter omkring den oplevede stemning, inviterede talere og deres italesættelse af byrummet, antallet af besøgende og karakteristik af disse, samt de forskellige events omkring arrangementet, herunder fodboldturnering, koncert og pizzabagning. Til at støtte analysen af feltnoterne blev de officielle indvielsestaler optaget og transskriberet for at undersøge, hvilke narrativer der var fremtrædende i talernes omtale af Bevægelsestorvet. Herudover blev der taget fotos af arrangementet.
Voxpops
I forbindelse med indvielsesdagen den 16. november blev der foretaget 52 voxpop-interviews med besøgende til arrangementet. Her spurgte vi ind til den besøgendes adresse (AKB Lundtoftegade, omkringliggende boligområde, andetsteds i byen, andet sted), deres brug af stedet før etableringen af Bevægelsestorvet, deres forventede brug af Bevægelsestorvet samt interesse i at deltage i et fokusgruppeinterview ved vores genbesøg i april 2025.
Ved vores genbesøg 6.-9. april 2025 foretog vi 10 voxpop-interviews med besøgende, der blev truffet på Bevægelsestorvet i forbindelse med observationsstudierne. Her blev der spurgt ind til hyppigheden af deres besøg på Bevægelsestorvet, deres brug af stedet, hvorvidt personen oplever at møde nye mennesker dér samt vedkommendes bopæl.
Observationsstudier
I forbindelse med vores genbesøg af Bevægelsestorvet i april 2025 foretog vi et systematisk observationsstudie. Der blev foretaget fire observationer á 30 minutter om dagen (formiddag, middag, eftermiddag og aften) på hhv. én weekenddag (søndag 6. april 2025) samt to hverdage (tirsdag 8. og onsdag 9. april 2025). Her observerede vi aktiviteten på Bevægelsestorvet og noterede personer der gjorde ophold af mindst et par minutter på Friheden og noterede deres aktivitet der.
Derudover foretog vi en gåtur i lokalområdet og besøgte de steder, vi tidligere havde besøgt i forbindelse med forskningsprojektets baselinestudie (Skytt-Larsen et al., 2024) – Beboerhuset, Café Lunden, Den Bemandede Legeplads Marius, Permahaven, Urban 13, samt gårdrum A-B, C-D og E-F – og noterede visuelle forandringer.
Fokusgruppeinterviews
Søndag 6. april 2025 afholdt vi et fokusgruppeinterview med fire beboere fra AKB Lundtoftegade. Interviewet omhandlede deres brug af og tanker om gårdrummet ved blok G både før og efter etableringen af Bevægelsestorvet.
De deltagende beboere var:
• Eva, beboer i blok G
• Jeanette, beboer i blok G
• Stefan, beboer i blok G
• Katja, beboer i blok G og medlem af AKB Lundtoftegades bestyrelse
Interviewet blev optaget og efterfølgende transskriberet.
Tirsdag 8. april 2025 afholdt vi et fokusgruppeinterview med professionelle interessenter1 . Dette interview omhandlede den generelle brug af Bevægelsestorvet, herunder faciliterede og ikke faciliterede aktiviteter, Bevægelsestorvets betydning for lokalområdet samt byrummets potentiale som løftestang for social integration.
1 Følgende personer blev inviteret til at deltage i fokusgruppeinterviewet, men havde enten ikke mulighed for at deltage eller vendte ikke tilbage på vores henvendelse: Nis Hjortkjær Ekelund, projektkoordinator, FRAK; Astrid Bertelsen, projektleder, Nørrebro United; Sune Oslev, partner, MASU planning; Tobias Illum, udviklingskonsulent, Kultur og Fritidsforvaltningen, Københavns Kommune & Ulrik Povlsen, projektmedarbejder, Brobold
De deltagende interessenter var:
• Aske Tybirk Kvist, analyse og projektudvikling i Brobold
• Carl Haugaard, repræsentant for kunstplatformen Til Vægs
• Caroline Bull Thomsen, projektleder for Bemandede Idrætsfaciliteter og koordinator for U5-U7 holdene i Lundtoftegade
• Lasse Ertmann Garfield, boligsocial medarbejder i den boligsociale helhedsplan
Nørrebrobyggerne
• Ola Mattson, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden (LOA)
• Stine Wadskær Munch, foreningsbrobygger i den boligsociale helhedsplan
Nørrebrobyggerne, Københavns Kommunes Socialforvaltning og Nørrebro United
Interviewet blev optaget og efterfølgende transskriberet.
Iforbindelse med fokusgruppeinterviewet med beboere, blev der den 28. marts 2025 skrevet en besked i facebookgruppen ”AKB København, Lundtoftegade”. Her blev beboerne inviteret til at deltage i fokusgruppeinterviewet for at give deres mening til kende der. Det affødte imidlertid et langt kommentarspor samt flere private beskeder med personlige holdninger til Bevægelsestorvet. Disse kommentarer er inddraget i analysen i anonymiseret form og opslaget er efterfølgende blevet slettet fra gruppen.
Indvielse af byrummet Bevægelsestorvet
Som det andet af de fem byrum i Fælles Rum-Kampagnen, blev Bevægelsestorvet på Nørrebro indviet lørdag den 16. november 2024. Indvielsesdagen startede kølig med periodisk støvregn og sluttede i ægte novemberregn. Til trods for vejret var over 100 mennesker mødt op. Deltagerne var både beboere fra AKB Lundtoftegade og familier, som boede i andre dele af byen, mange med børn, som deltog i dagens fodboldturnering. Derudover var der besøgende, som kendte nogen af de aktører, der havde været en del af skabelsen af Bevægelsestorvet, men også enkelte, der bare kom forbi. Foruden en fodboldturnering mellem Nørrebro United og BK Skjold, som fandt sted både på Bevægelsestorvets nye bane og i boldburet i gårdrum E-F, var der pizzaovn med gratis pizza, operamusik og en række taler.
Til åbningen af Bevægelsestorvet blev der lavet pizzaer til de fremmødte - foto Anne Gravsholt Busck
Københavns Teknik og Miljøborgmester, Line Barfod, startede sin tale med at beskrive Bevægelsestorvet som et sted med plads til bevægelse, men også som et opholdssted, hvor man kan slå sig ned. Samtidigt placerede hun Bevægelsestorvet i en større politisk agenda om grøn byfornyelse, herunder behovet for grønne oaser i byen, visioner om nedrivning af dele af Bispeengbuen og genetablering af Ladegårdsåen som grønt byrum og skybrudssikring. Desuden beskrev hun Bevægelsestorvet som inspiration for andre kommende byrum.
Line Barfods tale blev afløst af Mikkel Warming, formand for AKB København, som slog fast, at Bevægelsestorvet er et byrum for alle, og ikke udelukkende beboerne i AKB Lundtoftegade: “Det er ikke bare en boldbane, det er også et rum, en ramme for fællesskaber af mange slags, for beboerne og for de børn, der er her, og for alle mulige andre. Og derfor er det ikke bare en boldbane. Det er et byrum, der er en ramme for fællesskab”
At Bevægelsestorvet er både fodboldbane, byrum og en ramme for fællesskab blev også italesat af Astrid Bruus Thomsen, programchef i Realdania, som i indvielsesdagens sidste tale ligeledes slog fast, at Bevægelsestorvet er bygget til beboerne, men at byrummet også skal deles med resten af byens borgere. Desuden gav hun udtryk for, at AKB Lundtoftegade har været modige ved at åbne deres arealer op for andre end deres egne beboere.
Godt 5 måneder senere, i starten af april 2025, fandt resten af forskningsprojektets anden feltfase sted, og det er på baggrund af denne tredages felttur samt den officielle indvielse, at følgende rapport er skrevet.
Forandringer i lokalområdet
Siden forskningsprojektets baselinestudie, som fandt sted i 2023 (Skytt-Larsen et al., 2024), har lokalområdet omkring Bevægelsestorvet ikke ændret sig synderligt. Der er stadig street-aktiviteter og loppemarkeder på området under Bispeengbuen (Urban 13), og de resterende gårdrum i Lundtoftegade er heller ikke væsensforskellige fra hvad de var (Skytt-Larsen et al, 2024; Nielsen, 2024). Dog er bussen i det nordligste gårdrum blevet fjernet, der er stillet højbede op i gårdrum E-F og rundt omkring står nu skulpturer fra kunstorganisationen Til Vægs fremstillet af farvet plexiglas og med QR-koder.
Mere væsentligt er de ikke-fysisk synlige forandringer, som har fundet sted. Nørrebro United har ansøgt om, og fået kommunale midler til et nyt projekt kaldet Bemandede Idrætsfaciliteter. Dette projekt indebærer, at klubben på fem lokaliteter på Nørrebro, herunder Bevægelsestorvet, kan aflønne trænere for facilitering af åbne aktiviteter for børn, som ikke nødvendigvis er en del af foreningslivet.
En anden væsentlig, ikke-fysisk forandring i lokalmiljøet, er, i følge projektleder i Nørrebro United, Aske Tybirk Kvist, at antallet af børn og unge fra AKB Lundtoftegade, som er blevet medlemmer af Nørrebro United, er steget støt. Før etableringen af Bevægelsestorvet startede, var kun to børn i boligafdelingen medlem. Nu er tallet oppe på 54, hvilket svarer til landsgennemsnittet for DBU.
Stigningen i antallet af børn og unge fra AKB Lundtoftegade på medlemslisten i Nørrebro United er registreret forud for indvielsen af Bevægelsestorvet, og således før de kommende aktiviteter er sat i gang på stedet.
Siden sidste feltbesøg, er der blevet stillet højbede op i gårdrummene - foto Trine Agervig Carstensen
Bevægelsestorvet som fysisk facilitet
Bevægelsestorvet er lokaliseret i AKB Lundtoftegades sydligste gårdrum ved blok G og består af forskellige zoner. Arkitekternes hensigt med zonerne er at invitere til forskelligartet brug, der både inviterer nye brugere ind i området, samtidigt med at byrummet kan opfylde de lokale beboeres behov (Skytt-Larsen et al., 2024). Langs boligblok G, findes beboerzonen med flytbare bord-bænkesæt, lettere afgrænset af lave buske og træer samt anlagte bakker/forhøjninger med trædesten, så man ved hvor man skal træde når man skal hen over dem. I det nordvestlige hjørne af torvet, ligger der som en del af beboerzonen en åben ring af buske med bænke og grill.
Ud mod Borups Allé ligger aktivitetszonen. Her findes forskellige faciliteter, blandt andet fodboldbanen,højeringetil at øvepræcisionsfodboldsparkellerklatrepå,balance-røroget “edderkopkravlenet”. Der er desuden et bord til at spille teqball (fodbold-bordtennis). Fodboldbanen er en åben bane, og ikke et boldbur, som det var tilfældet tidligere, og banen er således kun afskærmet med hegn ud mod Borups Allé og Ågade. Imellem beboerzonen og aktivitetszonen er en såkaldt dialogzone med bænke, der vender ud mod aktivitetszonen.
Underlaget på Bevægelsestorvet er, foruden rigtigt græs og kunstgræs, hvid beton. Det nye byrum er fysisk set langt mere åbent end før. De høje hegn ud mod Bispeengbuen og Borups Allé som før var lavet af trådnet og levende træer og buske er blevet fjernet, hvilket gør Bevægelsestorvet synligt og let tilgængeligt for udefrakommende, men også mindre afskærmet fra trafikken på de to tilstødende veje. Foruden de tilvoksede hegn er flere træer skåret ned, og byrummet fremstår mindre grønt og vildtbevokset end det var tilfældet før (Nielsen, 2024). Hvad angår tilgængelighed er stedet ganske vidst blevet mere tilgængeligt for besøgende udefra, men er til gengæld blevet langt mindre fremkommeligt for personer der bruger elscooter eller rollator. De små bakker med sporadisk flisebelægning er svære at forcere, hvis man har hjælpemidler med hjul, og det er derfor langt sværere at komme rundt på Bevægelsestorvet nu end det var tidligere, pga. måden stedet er designet på.
Bevægelsestorvet som byrum
Fortællingen om Bevægelsestorvet som et mødested, der skal danne ramme om social integration og brobygning, er i fokus på indvielsesdagen og går igen når vi taler med de professionelle interessenter.
Bevægelsestorvet beskrives, som et sted hvor børn uden tilknytning til foreningslivet kan blive inviteret ind. Foreningsbrobyggeren Stine Wadskær Munch forklarer, at: “Multibanen er - som så mange andre gode faciliteter på Nørrebro, såsom Brobold som Nørrebro United også har været inde over - et værktøj til at forbinde familier i mere udsatte positioner til foreningslivet”. Også Aske Tybirk
Kvist fra Brobold, beskriver Bevægelsestorvet og den kommende facilitering af aktiviteter i byrummet som et værktøj til at skabe forandring for børn og familier: “(...) det vi skal undersøge nu, er, hvordan vi kan skabe nogle resultater, som viser, at en eller anden begrænset, varig, facilitering gør en kæmpe forskel i det boligsociale arbejde og i socialforvaltningsarbejdet”. Foruden dette fokus, italesættes Bevægelsestorvet også som et sted, hvor børn på tværs af socioøkonomi og adresseskel kan møde hinanden. Ola Mattson, konsulent i LOA, beskriver, hvordan samarbejde mellem boligforening og foreningsliv som det, der finder sted på Bevægelsestorvet: “gør at vi får skabt en kobling mellem ressourcestærke børn og mere udsatte børn, som kommer herfra. Vi ved jo, at børn fra boligsociale områder er mindre idrætsaktive end andre børn”
Bevægelsestorvet forstås af de professionelle aktører som et mødested, hvor der kan bygges bro børn imellem og mellem børn og foreningsliv, i høj grad med fodbolden som et fælles tredje. Det bliver endda beskrevet som noget større end bare et byrum, nemlig som en inspiration for andre steder og et fyrtårn i Realdania og LOAs Fælles Rum-kampagne.
Forståelsen af Bevægelsestorvet som et sted med et højt fokus på bevægelse og foreningsliv, deles af visse beboere, men ikke nødvendigvis med et positivt fortegn. Stefan, en beboer fra Blok G i Lundtoftegade siger fx. “’Bevægelsestorvet’ for jer, ‘Boldspilslaboratoriet’ for mig” med henvisning til en beskrivelse af byrummet, som bygget udelukkende med tanke for boldspil. En kommentar fra Facebookgruppen ”AKB København, Lundtoftegade” er endnu tydeligere “(...) det er et ubrugeligt område, bortset fra fodbold”.
Bevægelsestorvet bliver altså af flere af de adspurgte opfattet som et byrum, etableret fortrinsvis for børn, der gerne vil spille fodbold.
Drift af Bevægelsestorvet
Bevægelsestorvet bliver ligesom de resterende gårdrum i foreningen, driftet af AKB Lundtoftegades driftsafdeling. Der kommer altså ikke til at være nogen ændringer i driften, nu hvor Bevægelsestorvet er etableret, også selvom dette nye byrum i højere grad appellerer til besøgende udefra, end det var tilfældet tidligere.
Selvom der ikke er sket ændringer i hvem, der har ansvaret for driften, er der en misforståelse blandt nogle af beboerne. Her kædes de kommende huslejestigninger på 10 % dels sammen med etableringen af Bevægelsestorvet, men også med driften af byrummet. En bruger på Facebook argumenterer således for, at AKB nu: “skal vedligeholde området de næste 10 år. (...) så jo, det har noget med vores husleje at gøre”. En anden beboer skriver i en privat facebookbesked sendt til medarbejdere i forskningsprojektet: “Det er virkelig en ærgerlig måde at bruge pengene på, som nu gør at vi skal betale højere leje”.
Til trods for, at der ifølge Aske Tybirk Kvist ikke er sket nogen ændringer i forhold til opgaven med at drifte gårdrummet, fylder misforståelserne tilsyneladende blandt beboerne i AKB Lundtoftegade.
Formelt ejerskab og medejerskab
Organiseringen omkring Bevægelsestorvet er en unik, ny konstellation af kommunalt og almennyttigt samarbejde. Da Bevægelsestorvet er anlagt på AKB Lundtoftegades jord, er det derfor AKB, der formelt ejer byrummet. Flere af de interviewede interessenter, herunder Aske Tybirk Kvist, beskriver da også Bevægelsestorvet, som en facilitet der tilhører beboerne i AKB Lundtoftegade, men også som et byrum “(...) vi skal stille til rådighed for byen”. Dermed får det alment ejede gårdrum karakter af et offentligt byrum.
Ud over at stille byrummet til rådighed for byens borgere mere generelt, bliver det også specifikt stillet
til rådighed for Nørrebro United. Med opførslen af Bevægelsestorvet har AKB, Nørrebro United og Københavns Kommune indgået en 10-årig brugsaftale, hvori Københavns Kommune giver Nørrebro United adgang til den nye fodboldbane på Bevægelsestorvet. Med adgang forstås, at klubben på specifikke tidspunkter må facilitere træning udelukkende for egne medlemmer, til trods for at banen formelt set er ejet af boligforeningen. Samtidig forpligter klubben sig til at afsætte halvdelen af pladserne på fodboldholdet til børn og unge, der bor i AKB Lundtoftegade.
Nørrebro United spillede kamp til indvielsen, og får fremadrettet banen stillet til rådighed - foto Anne Gravsholt Busck
Selvom det er AKB Lundtoftegade, der formelt ejer gårdrummet, er der blandt visse beboere i foreningen en oplevelse af, at det ikke længere er deres sted. I hvert fald ikke på samme måde, som det var før Bevægelsestorvet blev anlagt. På spørgsmålet om, hvis sted Bevægelsestorvet er nu, svarer beboerne i fokusgruppeinterviewet simultant tre forskellige ting, nemlig: ”Det er alles. Det er for alle, der har lyst til at gå derind, der kommer bare ikke nogen”, ”Jeg synes faktisk, at det ikke er nogens”, og ”Det er jo et offentligt sted”. Bevægelsestorvet er altså, i følge disse beboere, både alles, ingens og offentligt, men deres egen medejerskabsfølelse er blevet mindre.
Intentionen fra initiativtagerne om at stille byrummet til rådighed for alle byens borgere har for nogle beboere betydet, at gårdrummet er gået fra at være “vores baghave” til at være en “gennemgangshave”, som det beskrives i vores fokusgruppeinterview med fremmødte beboere. Det argumenteres, at der ikke er plads til alle, og at inklusionen af resten af byen sker på bekostning af beboerne. Beboeren Jeanette siger, for eksempel: “Der kommer nogen udefra og vil spille fodbold. Fint nok. Hvad så, hvis der sidder nogen beboere, som også gerne vil komme ned og spille fodbold, men det kan de ikke, for der er fremmede?”
Til spørgsmålet om, hvorvidt deltagerne i fokusgruppen føler, at Bevægelsestorvet er deres sted, er svaret klart nej. Dette kan skyldes den måde, disse beboere oplevede inddragelsesprocessen omkring udfærdigelsen af Bevægelsestorvet. Ifølge initiativtagerne var intentionen, at beboerne i AKB Lundtoftegade gennem boligforeningens beboerdemokrati kunne udtrykke deres drømme, visioner og holdninger til, hvordan Bevægelsestorvet skulle blive, så de fik en følelse af medejerskab og netop ikke ville føle, at de mistede deres gårdrum (Skytt-Larsen et al., 2024). Tre ud af de fire beboere til fokusgruppeinterviewet deltog i beboermøder, men har forskellige oplevelser af, hvordan processen forløb. Beboeren Eva mener, at Bevægelsestorvet var færdigplanlagt forud for borgerinddragelsen: ”Det var bestemt i forvejen, hvordan det skulle se ud, stort set. Vi havde ingen indflydelse”, mens Katja oplevede lydhørhed til møderne: ”Jeg var med til det sidste af de der såkaldte beboerdemokratiske møder (…) hvor der jo sådan var lagt op til, at beboerne skulle have medindflydelse, og det skulle ligesom være en demokratisk proces, det der med at få det tegnet og planlagt, og det synes jeg faktisk var rigtig fedt”
Fælles for de fire beboere er, at de ikke kan genkende det byrum, der står færdigt i dag, ud fra de tegninger, de var med til at udforme dengang. Af økonomiske årsager blev de oprindelige tegninger
lavet om, men denne proces blev beboerne ikke inddraget i, hvilket kritiseres til fokusgruppeinterviewet, og Katja fortæller: “En ting er, at man ikke får det, man havde regnet med, men så skulle det være blevet meldt ud langt tidligere, lige så snart man var blevet bekendt med: ‘okay alt det her arbejde, de tegninger, de planer, det er der ikke økonomi til alligevel, vi er nødt til at finde på noget andet’. Det burde være blevet meldt ud og indkaldt til et nyt møde med en ordentlig forklaring”. En af de ting, som var på de oprindelige tegninger, men ikke kom med i det færdige resultat var et legestativ.
Dette er en af de ting, som mange af beboerne, efterspørger og savner i deres gård, især giver Stefan, som har børn udtryk for, at det er en stor mangel.
Om beboerne med tiden vil få en følelse af ejerskab over Bevægelsestorvet, er der delte meninger om. På den ene side siger Katja, at “der er jo ingen Bevægelsestorv-betjente, så vi kan jo sætte de borde og bænke, som vi har lyst til, som vi altid har kunnet”. Hun mener altså, at beboerne kan påvirke stedet og gøre det til deres eget igen: ”lad os prøve at gå ned og drikke en kop kaffe, lad os se om vi ikke kan gøre det lidt hyggeligt, og skal vi prøve at se, om vi kan få skabt nogle pladser til grill, og til steder, hvor vi kan være”. På den anden side udtrykker Stefan, at stedet er tabt for beboerne. Bænke og borde kan ganske vidst rykkes rundt, men følelsen af at kunne påvirke stedet og gøre det til deres eget er væk: ”Det er jo ikke vores område. Det er jo AKBs område. Det er jo ikke beboernes område”, siger han.
Facilitering af aktiviteter på Bevægelsestorvet
Da vores observationstudier og fokusgruppeinterviews fandt sted i april, inden fodboldsæsonen var startet udendørs, var der endnu ingen faciliterede aktiviteter på Bevægelsestorvet. Dog betyder brugsaftalen mellem Københavns Kommune og Nørrebro United, samt de nye midler til projektet Bemandede Idrætsfaciliteter, at der i løbet af 2025 vil blive igangsat faciliterede aktiviteter på Bevægelsestorvet.NørrebroUnitedbliverdenprimæreaktør,nårdetkommertilfremtidigfacilitering.
Den planlagte brug af Bevægelsestorvet til fodboldtræning gik i gang i slutningen af april 2025 i regi af projektet Bemandede Idrætsfaciliteter. Caroline Bull Thomsen beskriver Bemandede Idrætsfaciliteter som “et åbent forløb med træning for piger og drenge”. Aske Tybirk Kvist forklarer, at Nørrebro United således, med finansiering fra Københavns Kommune, kan sørge for facilitering af gratis træning for “byens børn” igennem et “(...) åbent, tilgængeligt, lavtærskel-tilbud”. De åbne træninger kan tiltrække et andet segment end Nørrebro Uniteds ordinære holdtræninger. Som Aske
Tybirk Kvist forklarer: “(...) hvis vi har lavet holdtræning, så er det kun dem, der er tilmeldt holdet, der kommer, og så har vi skulle afvise de børn, der kommer af sig selv”. Vigtigheden af stadig at facilitere aktiviteter, og ikke bare lade brugerne komme og gå af sig selv, bunder, i følge Aske Tybirk Kvist, i, at hvis man har byrum som en “åben facilitet”, men ikke gør noget særligt for at facilitere den, så bliver det ofte de ældre børn, der dominerer stedet.
Formålet med Bemandede Idrætsfaciliteter og Nørrebro Uniteds faciliterede træning læner sig således op ad visionen bag Bevægelsestorvet, nemlig at tiltrække og aktivere en gruppe af børn og unge, der ellers ikke ville have haft mulighed for at indgå i idrætsfællesskaber.
Bevægelsestorvet brugere – og hvordan Bevægelsestorvet bruges
I vores fokusgruppeinterviews med såvel beboere som professionelle interessenter fortælles det, at der blandt beboerne i AKB Lundtoftegade kun er tradition for at bruge den gård, der er knyttet til ens egen boligblok. Caroline Bull Thomsen fortæller: ”Jeg var her på et tidspunkt, hvor et af mine hold trænede derovre [på Nørrebro Uniteds anden bane i gårdrummet mellem blok C ogD]. Og så står der en masse rundt om buret og kigger på osv. Så spurgte jeg dem bare, om de vidste, at der lå en bane herovre [på Bevægelsestorvet], som de bare kunne gå hen og spille på. Det anede de ikke. Så det var bare lidt vildt, at det alligevel er 20 meter den anden vej, men så aner de ikke, at den er der”. At gårdrummene mest bruges af beboerne som bor lige op ad, var også tilfældet for gårdrummet ved blok G før etableringen af Bevægelsestorvet, selvom beboeren Jeanette fortæller, at der også nogle gange sad folk fra de andre blokke og grillede inden Bevægelsestorvet blev anlagt, fordi “der er meget mere hyggeligt at være”.
Ifølge nogle beboere har denne hygge dog ændret sig, og beboerne, som deltog i fokusgruppeinterviewet, bruger ikke Bevægelsestorvet i samme grad, som de brugte gårdrum G før etableringen. Dette er der en række forskellige årsager til. For eksempel fortæller de, at byrummet har fået ringere legefaciliteter. Stefan har været vant til at anvende gårdrummet med sine børn, men synes det er blevet mindre børnevenligt: ”Der var flere muligheder før for mig, og jeg ved også, at der er en del andre børnefamilier, der også er lidt forarmede over det her med, hvorfor fjerner man først det her legetårn og så det der bagefter”. En anden beboer, som vi mødte i forbindelse med vores observationsstudier, fortæller også, at han plejede at bruge stedet hver dag med sin nevø og niece, og nogle gange alene for at sidde og ryge, men at han ikke længere bruger byrummet, kun for hurtigt at ryge en cigaret.
Udover manglen på legetårn til børnene, bliver byrummet beskrevet som mindre sikkert for børn fordi det ikke længere er hegnet ind. Flere adspurgte beskriver en utryghed ved at området er blevet åbnet så meget op, og forklarer at det hindrer beboere i at sende børn ned i gården for at lege. Stefan siger for eksempel: ”Det er jo også fedt, når man har små børn, at man lige kan sige, prøv at høre, hvis I har lyst, så gå ned. Det kunne jeg før. Fordi chancen for, at de kunne komme ud på vejen, den var lig nul. Nu kan de kraftedeme løbe ud på vejen over det hele”. At området nu er blevet for åbent og utrygt og derfor ikke er egnet til børn er også holdninger der går igen i kommentarerne på forskergruppens Facebook-opslag, hvor vi søgte deltagere til fokusgruppeinterview.
Før Bevægelsestorvet blev anlagt, var der træer og hegn imellem Borups Allé og gårdrummet - foto Trine Agervig Carstensen
Den lave grad af brug af Bevægelsestorvet, især blandt de lokale beboere, var et mønster som gik igen i vores observationer. Her sås det, brugerne af Bevægelsestorvet i højere grad kom udefra, og blot to ud af 10 respondenter i de voxpops, der blev foretaget under observationerne, boede rent faktisk i AKB Lundtoftegade, nærmere bestemt blok G. De resterende var enten nogle, der arbejder i nærheden, folk som mere eller mindre tilfældigt kom forbi, eller personer, der aktivt opsøgte byrummet fra deres bopæl et andet sted i byen.
Ogsåblandt beboerne, som deltogi fokusgruppeinterviewet, findes enopfattelseaf, at de,deranvender Bevægelsestorvet, ikke kommer fra AKB Lundtoftegade. Jeanette fortæller at: ”de er kommet ude fra Borups Allé på deres cykel. Så jeg tror ikke, at det er nogen beboere, der spiller dernede”. Til dette siger Stefan dog, at han også oplever, at der er beboere, der også anvender banerne.
At hegnene er blevet lagt ned og byrummet åbnet op, har altså betydet, at flere mennesker, som ikke bor i Lundtoftegade, har opdaget byrummet, og derudover at de nu ikke oplever det som noget kun beboere i Lundtoftegade må bruge. De nye brugere fra “resten af byen”, de kommende fodboldspillere, som heller ikke nødvendigvis kommer fra Lundtoftegade og det åbne og inviterende byrum har så til gengæld betydet at beboerne i nogen grad har trukket sig og brugerne af Bevægelsestorvet derfor i mindre grad end tidligere, er beboere fra AKB Lundtoftegade.
Siden Bevægelsestorvets officielle åbning har der været en begrænset brug af byrummet. Dette skyldes formegentlig årstiden, da den danske vinter ikke lægger op til udendørsaktiviteter. Ydermere har der en periode været hældt for meget sand ud på kunstgræsbanen, hvilket har gjort den svær at anvende. Det overskydende sand blev ifølge Aske Tybirk Kvist først fjernet fra banen i slutning af marts, kort tid inden feltarbejdet gik i gang, og anvendelsen af boldbanen kan derfor have været mindre på grund af sandet. Dette underbygges af beboeren Katja, som siger: ”jeg kunne i hvert fald ikke få mine børnebørn til at gå derned og spille fodbold i det grus. Så det har ikke været muligt rigtigt at bruge”. Derudover fortæller en respondent, som ikke var lokal beboer, under vores observationer, at vedkommende i lang tid var i tvivl, om hvorvidt Bevægelsestorvet var offentligt og måtte bruges af alle, eller om det kun var for beboerne i AKB Lundtoftegade. Dette skyldtes bl.a., at respondenten ikke havde set nogen anvende området før, hvilket underbygger oplevelsen af, at Bevægelsestorvet ikke er blevet brugt meget over vinteren
Dog nævner både Aske Tybirk Kvist og Carl Haugaard, at de ser folk anvende området. Carl fortæller, at han passerer området to gange dagligt, og at: ”det er faktisk alligevel sjældent, at jeg ser det være tomt”. At området trods alt ikke står tomt, underbygges af vores observationsstudier. Her var der ganske vidst sjældent mange mennesker, men kun i to af observationsperioderne var der helt mennesketomt, og der var i gennemsnit fire personer, som opholdt sig i området i løbet af en observation. Til dette skal dog siges, at en vuggestuegruppe på 12 personer lagde vejen forbi under en af observationerne, hvilket trækker gennemsnittet en del op.
Byrummet anvendes således i nogen grad, og til en række forskellige ting. Ikke-faciliteret fodbold blev observeret flere gange, men fodboldbanen blev også brugt til anden træning og til leg. Derudover blev der observeret leg i edderkop-kravlenettet og på balanceredskaberne, samt et forsøg på at anvende teqball-bordet til bordtennis. Området bruges også til hundeluftningoghundetræning,hvilket dels blev observeret, men også var noget beboerne i fokusgruppeinterviewet lagde vægt på. Derudover blev der observeret folk, blandt andet medarbejdere fra den nærliggende TDC-bygning, som brugte stedet til at spise frokost.
udesover har brugt
Ved en observation en hverdagsmorgen stod der desuden en del tomme ølflasker ved fodboldbanen, hvilket indikerer, at området også er i brug om aftenen. Den mest hyppige bruger i løbet af de tre dages observationer, var en udesover, som opholdt sig i grill-zonen om dagen for at læse og træne. Han fortalte, at han havde opdaget området lige da det var åbnet og havde anvendt det siden.
Bevægelsestorvet har altså i løbet af vinteren og det tidlige forår været sporadisk i brug, men har ikke stået tomt. I perioden op til fodboldsæsonens start, er byrummet mestendels blevet brugt som legeområde, 'hænge ud-sted' og hundepark.
Forventet fremtidig brug af byrummet
Da Bevægelsestorvet kun har stået færdigt en enkelt vinter, er der blandt beboere og interessenter en del forventninger til, hvordan byrummet vil blive brugt i fremtiden.
Selvom gårdrummet tidligere var mere grønt og tilvokset, og der fra visse beboere har været en modstand mod at klippe ned og fjerne grønne hegn, er der en forventning om, at foråret er på
Bevægelsestorvets side. Således fortæller en besøgende, at personen forventer, at byrummet snart bliver “grønt og lækkert”, og beboeren Stefan siger, at det “bliver dejligt igen, når der kommer blade på træerne”. Også Katja forventer, at byrummet vil blive et hyggeligere sted, når det får tid til at gro til: ”Jeg glæder mig til, at alle bakkerne og sådan noget vokser op, og at man får en bedre fornemmelse af det. Fordi jeg tror på, at det bliver rigtig grønt og smukt med de der forskellige bakker”. Måske frodigheden, der følger med foråret, vil genskabe lidt af fornemmelsen af “baghave”, som der ellers gives udtryk for, er gået tabt, og beboerne igen kan bruge det nye byrum lige så meget som tidligere.
Anlægget er stadig nyt, så bakker og beplantning er endnu ikke vokset til - foto Marie Jensen Nolsøe
Enmindreoptimistisk forventning,hvadangårbrugenafområdet findes dogogsåblandtflerebeboere. Ifølge Stefan, inviterer Bevægelsestorvets design nærmere i sig selv til grafittimaling: ”Der går ikke så længe, så dukker alle malerne op [og maler] på alle de her hvide områder (...) De har jo allerede malet bagvæggen ovre ved fodboldbanen. Det gjorde de allerede før de åbnede dernede. Så der kommer til at være graffiti over det hele”. Derudover giver de deltagende beboere i fokusgruppeinterviewet udtryk for en forventning om, at unge mennesker og udesovere vil begynde at bruge byrummet til fest og ‘hænge ud-sted', hvilket “godt kan skabe lidt beboerfnidder”, ”fordi igen, det er prisen når (...) det skal åbnes op på den måde”. På den baggrund mener Jeanette, at det er slut med at se byrummet som en baghave, og hun forventer slet ikke at stedet vil blive taget i brug af beboerne: ”Jeg tror heller ikke, der er så mange af beboerne, der har lyst til at sidde ude på Bevægelsestorvet. Det tror jeg altså ikke”.
Blandt de professionelle interessenter er der en anderledes optimistisk forventning til den kommende anvendelse af Bevægelsestorvet. I fokusgruppeinterviewet fortalte Caroline Bull Thomsen og Aske Tybirk Kvist om projektet med Bemandede Idrætsfaciliteter, og Caroline beskrev fremtidsscenariet således: ”Her i Lundtoftegade skal vi opstarte et åbent forløb med åben træning for piger og drenge ovre på Bevægelsestorvet (…) Så kommer der i hvert fald et eller andet i gang derovre på banen (…) det er åbne aktiviteter for alle, der har lyst til at deltage”, og Aske supplerede ”(...) så kan der være 40 dernede på en gang. Det kan blive nogle sindssyge sommerdage, hvor der bare er maj-børn, der vælter rundt. Det kan blive ret skønt. Det har en helt anden mulighed og kapacitet i sig”.
De professionelle interessenter forventer stor fodboldaktivitet på Bevægelsestorvet - foto Anne Gravsholt Busck
Foruden fodbold er der også forventninger, eller i hvert fald forhåbninger om, at andre aktører kommer i spil på Bevægelsestorvet. Udover de allerede planlagte aktiviteter, lægger Nørrebro United og Brobold op til et bredere samarbejde og afholdt 20. marts 2025 et netværksmøde med idræts- og bevægelsesforeninger, der kunne forestille sig at blive involveret i projektet om Bemandede Idrætsfaciliteter både på Bevægelsestorvet og andre steder på Nørrebro. Til dette møde viste foreningerne Pannahouse og Street Society, som holder til i Urban 13 under Bispeengbuen, interesse forat indgå et samarbejde. Ogsåden lokalekampsportsforening Siamvartil stede. DogforklarerAske Tybirk Kvist, at netop kampsport kan være svært at forestille sig som en helårs udendørsaktivitet i Danmark, og at de derfor ikke vil indgå i et fast partnerskab omkring Bevægelsestorvet, men at de eventuelt i fremtiden ville være interesserede i at deltage i mere “pop-up-baserede aktiviteter”. Stine Wadskær Munch fortæller, at aktiviteterne på Bevægelsestorvet fremadrettet formentlig vil blive en kombination af faste aktiviteter og mere sporadiske: “af de aktiviteter, der kommer til at være, er der en procentdel, der er pop-up baseret, men at der måske er en større procentdel, hvor der er - om det er lokale beboere eller foreninger - nogle aktivitetsudbydere, som også investerer nogle ressourcer. Det kan også være den boligsociale helhedsplan”. LasseErtmannGarfield fraNørrebrobyggernesiger blandt andet, at ”det kunne være fedt, at det er andet end fodbold (...) der er jo også rigtig mange, der virkelig ikke gider at spille fodbold. Så hvis man kunne prøve forskellige ting, så ville det da være fedt”. Men siger også, at Nørrebrobyggerne nok ikke selv kommer til at facilitere aktiviteter på
Bevægelsestorvet, men i stedet vil understøtte med ressourcer: “Vi laver nok ikke nogen aktiviteter (…) Vi vil nok mere understøtte nogen aktiviteter, der bliver faciliteret af andre, og [hjælpe til] hvor der skal rekrutteres”.
Ud over det klassiske idrætsorienterede foreningsliv, er også AKB Lundtoftegades lokale kunstorganisation Til Vægs involveret i projektet omkring Bevægelsestorvet. Carl Haugaard beskriver flere konkrete initiativer, som kunne realiseres på Bevægelsestorvet. Herunder beboerdrevne ferniseringer og kunsthappenings. Til Vægs har altså intentioner om at være en del af faciliteringen af Bevægelsestorvet, så der ikke udelukkende kommer til at være tilbud for brugere der kan lide sport og bevægelse, men også andre typer af aktiviteter.
Flere foreninger har altså vist interesse for en potentiel fremtidig brug af Bevægelsestorvet men med undtagelse af fodboldtræning med Nørrebro United og projektet Bemandede Idrætsfaciliteter, var der i april 2025 ikke andre formelle aftaler på plads omkring kommende aktiviteter. Ola Matsson fra
Lokale og Anlægsfonden lægger vægt på, at det kan tage lang tid at skabe en kultur på et nyt sted, og at værtskab er vigtigt for, hvordan byrummet ender med at blive brugt. Han uddyber: ”Vores erfaring fra andre atypiske idrætsprojekter er, at det der skaber liv i dem, det er værtskabet. Det kræver en lang periode, hvor der er nogen, der viser, hvordan man er aktiv her, og at man rent faktisk må være aktiv. At det er legitimt at stille sig op og lave åndssvage øvelser, og at det er noget man gør dér. Og det tager tid”.
Konklusion
Bevægelsestorvet blev indviet en regnvejrsdag i november 2024, og er kun blevet sporadisk taget i brug over en lang vinter. Byrummet har derfor endnu til gode at vise sit fulde potentiale som samlingspunkt og fodboldfacilitet. Der kan dog allerede nu peges på nogle tendenser i brugen af stedet. Som ønsket fra initiativtagernes side, er gårdrummet blevet åbnet mere op, og mennesker fra resten af byen har fået øjnene op for det nye byrum. Ved at fjerne de høje hegn ud mod Borups Allé og Ågade er stedet blevet mere tilgængeligt, og forbipasserende kan lettere slå vejen forbi og føle sig velkomne indenfor. At åbne op for resten af byen, ser dog ud til at være kommet med en pris, nemlig at visse beboere i AKB Lundtoftegade ikke længere føler medejerskab over det, der før var deres baghave. Hvorvidt følelsen af at have mistet noget, der før var deres, bliver mindre, som tiden går og byrummet igen bliver mere grønt, er ikke til at sige. Nogle beboere ser lyst på fremtiden, andre mener, at deres gårdrum er gået tabt.
Til trods for visse beboeres skepsis forventes der en stor brug af Bevægelsestorvet, i særdeleshed i forbindelse med faciliterede aktiviteter. Her er Nørrebro United den vigtigste aktør, både i egen ret, men også som en del af Bemandede Idrætsfaciliteter, som vil stå for lavtærskel tilbud i byrummet. Flere børn,som ikketidligerevarendel af et idrætsfællesskab,forventes at blivedet, i høj gradgrundet organiseringen og faciliteringen af det nye Bevægelsestorv.
Forskningsprojektet vil følge Bevægelsestorvet frem til 2028, og det bliver således interessant at studere, hvordan brugen af Bevægelsestorvet vil udvikle sig over tid, og i hvor høj grad, byrummet vil kunne bidrage til møder mellem forskellige borgergrupper og til social integration, som er målet i Fælles Rum-kampagnen.
Referencer
Nielsen, A.R. (2024): Bevægelsestorvet - Nørrebro Samles På Banen, Stedsanalyse af Lundtoftegade, Nørrebro, København. IGN Rapport, januar 2024. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 10 s. ill.
Realdaniaog Lokaleog Anlægsfonden(2018): Fælles Rum – nye mødesteder skal binde byen sammen
Realdania, København.
Skytt-Larsen, C.B., Nielsen, A.R. og Busck, A.G. (2024): Nørrebro Samles På Banen: Et mødestedsprojekt på Nørrebro, København – En baselinerapport fra forskningsprojektet ‘Mødesteder som løftestang for social mobilisering i udsatte boligområder’. IGN rapport, marts 2024. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg.