bliver endnu dårlige, end hvis blot én af faktorerne er til stede. Om effekten skal adderes, multipliceres eller noget tredje er endnu ikke afdækket.
Visuelt indeklima og præstation Både dagslys, udsyn og belysning har betydning for elevernes præstationsevner i klasselokalet. Det visuelle indeklima påvirker kroppens kortisolniveau og dermed styring af, hvor vågen man er. Lysniveauet hjælper således med til at eleverne er vågne og veloplagte i undervisningen. Studier af simuleret dagslyspåvirkning viste, at eleverne præsterede bedre i matematikprøver og havde bedre opmærksomhed, når lyset simulerede dagslys (Wargocki & Wyon, 2021). Dagslys har en spektral sammensætning, som styrker flere af de fysiologiske og biologiske fænomener, der hjælper kroppen til at agere hensigtsmæssigt i løbet af dagen. Udsynet til omgivelser påvirker både elevernes evne til at koncentrere sig og evnen til at falde til ro igen efter stressede situationer. Udsyn til natur har dermed klart positive effekter på eleverne, og understøtter både deres faglige og sociale kompetencer. (Wargocki & Wyon, 2021) Flere studier har undersøgt sammenhæng mellem den elektriske belysningsstyrke og koncentrationsevne og præstation. Nogle studier har vist forbedringer ved høje belysningsniveauer, mens andre har vist, at effekten kun er kortvarig. Der er dog ingen tvivl om, at det er gavnligt at kunne tilpasse lysstyrken til aktiviteten, og at der skal være tilstrækkeligt lys til den givne opgave. Helt konkret er det også vigtigt, at alle elever kan se og aflæse lærerens ansigt, og at det er muligt at se, hvad der er på smartboardet uden at lokalet skal mørklægges. En del studier peger på, at fordelingen af lyset i rummet og det at tilpasse belysningen til aktiviteterne har betydning. Præstationsfremmende belysning er lys, der viser os, hvor vi skal holde fokus, og som enten samler til klasseundervisning eller opdeler i mindre rum til gruppearbejde.
Akustisk indeklima og præstation Støj i klasselokalet påvirker både elevernes evne til at høre, hvad læreren siger og lærerens evne til at kommunikere. Lærernes stemmer bliver mere slidte i støjfyldte lokaler. De negative effekter ved støj i lokalet rammer særligt de mindre børn, tosprogede børn og børn med hørenedsættelser. Støj kan særligt påvirke evnen til koncentration, selv ved lave lydstyrker kan støj aflede opmærksomheden. Lydisolering, dæmpning af støj i lokalet og ikke mindst det at mindske støjgenereringen i lokalerne har derfor stor positiv indvirkning på elevernes præstationsevner.
Indeklima og energiforbrug Indeklima og energiforbrug hænger ofte sammen, og store dele af energiforbruget i bygninger benyttes da også til at opretholde indeklimaet. I
24