Branchevejledning for indeklima i skoler

Page 15

op i driften af bygningen alene. I stedet skal opretholdelse af det gode indeklima løftes op på et samfundsøkonomisk niveau, da det har betydning for indlæringen og for antallet af sygedage for både elever og skolens personale. Når fremtidige gevinster ved øget indlæring og mindre sygefravær medregnes, er det ganske enkelt samfundsøkonomisk fordelagtigt at forsyne skolerne med et godt indeklima. I studiet ”Samfundsøkonomiske gevinster ved forbedret indeklima”(Madsen et al., 2020) har Incentive via eksisterende international forskning om sammenhæng mellem indeklima, præstation og sygefravær, søgt at lave en samfundsøkonomisk model for indeklimaforhold i skoler. Samfundsøkonomisk er der sammenhæng mellem indeklima på den ene side og indlæring, karakterer, valg af uddannelse og i sidste ende lønniveau på den anden side. Herunder to eksempler på samfundsøkonomiske gevinster ved bedre indeklima som følge af dels øget indlæring dels mindre sygefravær: -

-

Øget indlæring: Gevinst på 2,9 - 10,1 mio. kr. i nutidsværdi for en skole med 650 elever over 30 år (både bedre præstation og øget læring grundet mindre sygefravær). Mindre sygefravær: Gevinst på 11 - 22 mio. kr. for eleverne og optil 1,16 mio. kr. for lærerne over 30 år for en skole med 650 elever og 50 lærer (sparede lønudgifter og gevinst ved større arbejdsudbud).

Lovgivning om indeklima I bygningsreglementet indgår en række krav til indeklimaet i skoler både i forhold til termisk, atmosfærisk, akustisk og visuelt indeklima. Derudover indeholder bygningsreglementet krav til bl.a. energiforbrug og energieffektivitet, som påvirker løsningsmulighederne i forhold til etableringen af indeklimaet. Indeklimakravene i bygningsreglementet vil altid være gældende i forbindelse med nybyggeri, men vil også være gældende for de forhold der berøres i forbindelse med renovering af eksisterende byggeri. Der kan i sjældne tilfælde ved en renovering opstå konkrete situationer, hvor de opstillede krav i bygningsreglementet kan være meget uhensigtsmæssige eller umulige at overholde. I den forbindelse må der søges afklaring hos den lokale byggemyndighed. Udover bygningsreglementet opstiller arbejdstilsynets bekendtgørelser og vejledninger en række indeklimakrav. Relationen mellem krav i bygningsreglementet og arbejdstilsynets bekendtgørelser og vejledninger kan være vanskelig. I det omfang byggeriet er omfattet af bygningsreglementet og lever op til kravene på opførselstidspunktet, så stiller arbejdstilsynet som udgangspunkt ikke krav udover bygningsreglementet krav på opførselstidspunktet. Dog kan der i eksisterende byggerier være forhold, der er så langt fra nutidssvarende eller deciderede sundhedsskadelige, at Arbejdstilsynet alligevel går ind og opstiller påbud med udgangspunkt i deres bekendtgørelser og vejledninger.

15


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.